Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem

Transkript

1 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213

2 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke anvendes til at vurdere om et land er attraktivt at investere i. Det skyldes, at en tvivlsom opgørelsesmetode og ringe datakvalitet i vid ustrækning fører til misvisende konklusioner. Mellem 2 og 21 blev der ca. 1. flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark en stigning på ca. 4 pct. Det betyder også, at der blevet ansat ca. 9. flere årsværk i udenlandsk ejede virksomheder en stigning på pct. - Det vil sige, at hvor ca. hver 8. privatbeskæftigede arbejdede i en udenlandsk ejet virksomhed i 2, var det ca. hver. i 21. Tal fra Danmarks Statistik peger på et lille fald i danske virksomheders outsourcing af arbejdspladser: Således er den gennemsnitlige årlige udflytning af arbejdspladser faldet fra 6.3 job i perioden 21-6 til gennemsnitlig.6 job om året i perioden /9

3 Direkte investeringer tvivlsomt mål for, hvor attraktivt et land er at investere i Siden 24 er både de direkte egenkapitalinvesteringer ind i og ud ad Danmark vokset. De indadgående investeringer voksede med 1,2 mia. kr. (49,1 pct.), mens de udadgående investeringer med 36,8 mia. kr. (9,4 pct.). Denne udvikling har betydet, at spændet mellem de indadgående og udadgående egenkapitalinvesteringer er vokset i perioden, jf. figur 1. Figur 1. Udviklingen i de direkte investeringer mellem Udadgående egenkapital Udadgående koncernlån, handelskreditter mv. Indadgående egenkapital Indadgående koncernlån, handelskreditter mv Anm.: Med en egenkapitalinvestering menes en investeringer som medfører en erhvervelse af mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed. Dertil kommer, at koncernlån, handelskreditter mv. normalt indgår i opgørelsen af de direkte investeringer til trods for, at disse transaktioner blandt andet dækker over likviditetsudjævning inden for koncerner samt handelskreditter. Indregnes koncernlån, handelskreditter mv. i de direkte investeringer er de samlede indadgående transaktioner vokset med 264,3 mia. kr. (2, pct.) mellem 24 og 211, mens de samlede udadgående transaktioner er vokset med 618,4 mia. kr. (16,7 pct.) mellem 24 og 211. Således indebærer inkluderingen af koncernlån, handelskreditter mv., at forskellen mellem de indadgående og udadgående direkte investeringer pustes yderligere op, om end koncernlån og handelskreditter mv. i vid udstrækning er transaktioner, som ikke er forbundet med egentlig investeringsaktivitet. Det betyder, at udviklingen i de direkte investeringer er et tvivlsomt udtryk for, hvor attraktivt det er at investere i Danmark. En tvivlsom opgørelsesmetode og ringe datakvalitet indebærer, at en sådan vurdering vil være misvisende og føre til de forkerte konklusioner. Fx indebar modsatrettede værdireguleringer, at spændet mellem de 3/9

4 indad- og udadgående investeringer blev øget i 211, til trods for at investeringsaktiviteten ind i og ud af Danmark stort set var i samme leje, jf. boks 1. Boks 1. Tvivlsom opgørelse af og data for de direkte investeringer Der er en række datamæssige forhold, som gør, at udviklingen i de direkte investeringer ikke kan anvendes til en vurdering af, hvor attraktivt det er at investere i Danmark: Tallene for de direkte investeringer kan ikke blot tolkes som realinvesteringer, da de også rummer porteføljeinvesteringer, det vil sige værdipapirer såsom aktier og kapitalandele med stemmeret, jf. Danmarks Nationalbank (212a). Virksomhedsovertagelser puster tallene op. Fx overtog Carlsberg i 28 Scottish & Newcastle og Baltic Brewery, hvilket førte til en stor stigning i de udadgående direkte investeringer. Værdireguleringer slører den reelle investeringsaktivitet. I 211 investerede udenlandske investorer for 81 mia. kr. i Danmark, mens danske investorer placerede 8 mia. kr. i udlandet. Værdireguleringer betød, at udlandets direkte investeringer blev nedreguleret med 36 mia. kr., mens danske direkte investeringer blev opreguleret med 18 mia. kr., og således blev spændet mellem de indad- og udadgående investeringer udvidet, om end aktiviteten var stort set den samme, jf. Danmarks Nationalbank (212b). Handler gennem holdingselskaber udvasker sektorafgrænsningen, fx er salget af Danisco bogført under den finansielle sektor, da opkøbet skete gennem et holdingselskab baseret i Luxembourg. Dertil bør et lands investeringsbalance det vil sige forholdet mellem indad- og udadgående direkte investeringer ikke tages til udtryk for, hvor attraktiv et land er for investorer, særligt for udviklede og velstående lande med store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det skyldes blandt andet,, at velstående lande i højere grad placerer deres formuer i udlandet. Endvidere er dansk økonomi præget af en stor samhandel med udlandet og har en relativ stor eksportsektor. Disse eksportvirksomheder kan ønske at være i nærmarkederne, hvortil de opretter datterselskaber, hvilket isoleret set øger de udadgående direkte investeringer, uden at det umiddelbart har noget med det danske investeringsklima at gøre. Et eksempel herpå er Carlsbergs investeringer i Kina og andre lande. Det gælder også for virksomheder på olie- og råstofmarkederne, som placerer sig efter, hvor de kan finde råstofferne. Fx investerede Mærsk Oil i 211 for 12,4 mia. kr. i Brasilien. I takt med en øget globalisering er de finansielle markeder også blevet væsentligt mere integreret, hvorfor danske virksomheder i højere grad finder finansiering til deres investeringsprojekter på de globale finansmarkeder. Med andre ord er den marginale investor en global spiller. Det afspejles blandt andet af, at både på de indadgående og udadgående direkte investeringer har været voksende i de fleste lande, jf. figur A og B Figur A. Udviklingen i beholdningen af indadgående Figur B. Udviklingen i beholdningen af udadgående direkte investeringer, mia. USD direkte investeringer, mia. USD Danmark Finland Tyskland Holland Norge Sverige Anm.: OECD s tal for de direkte investeringer indeholder også gennemløbsinvesteringer. Kilde: OECD. En alternativ statistik til at vurdere, hvor interessant udenlandske investorer finder danske virksomheder, er at se på udviklingen i udenlandsk ejede virksomheder. I denne statistik fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er Danmark Finland Tyskland Holland Norge Sverige 4/9

5 ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma, ejet direkte fra Luxembourg, indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer bor i Danmark. Flere ansatte i udenlandsk ejede selskaber Antallet af virksomheder med udenlandsk ejerskab er mellem 2 og 21 vokset med godt 1. virksomheder, svarende til en stigning på knap 4 pct., jf. figur 2. Figur 2. Flere private virksomheder med udenlandske ejere mellem 2 og Udviklingen dækker over en pæn tilvækst mellem 2 og 28, hvorefter blandt andet den forværrede konjunktursituation førte til, at der blev godt 1 færre udenlandsk ejede virksomheder i periode /9

6 Personer Pct. af ansatte Job, vækst og konkurrenceevne Boks 2. Eksempler på danske virksomheder, der er opkøbt af udlandet I 22 opkøbte Microsoft Navision for 11 mia. kr. I 24 opkøbte Siemens Bonus Energy A/S, som blev omdøbt til Siemens Windpower I overtog fem internationale kapitalfonde 87,9 pct. af aktierne i TDC I 27 blev Matas overtaget af CVC Capital Partner Den Blå Avis blev i 28 overtaget af ebay I 28 De Danske Spritfabrikker overtaget af Pernod Richard I 211 overtog Dupont Danisco I 212 overtog en Bahrain baseret investorgruppe Georg Jensen I 212 overtog finske Fiskers Royal Copenhagen. Det kan trods for store virksomhedsovertagelse ikke entydigt afgøres, hvorvidt det har ført til flere arbejdspladser i Danmark, end der ellers ville have været. Mellem 2 og 21 voksede antallet af ansatte årsværk i udenlandsk ejede virksomheder med knap 9. ansatte. Det svarer til, at der er ansat pct. flere i udenlandsk ejede virksomheder i 21, jf. figur 3. Figur 3. Flere årsværk ansat i udenlandsk ejede virksomheder mellem 2 og Antal Andel, højre akse Det indebærer også, at andelen af privatansatte årsværk i udenlandsk ejede virksomheder er vokset fra ca. 12 pct. i 2 til godt 2 pct. i 21. Mellem 2 og 28 blev der ansat godt 17. flere årsværk i udenlandsk ejede industrivirksomheder. Den globale afmatning førte til en reduktion i antallet af industriansatte i udenlandsk ejede virksomheder, og således faldt antallet af ansatte årsværk i udenlandsk ejede industrivirksomheder med 12. mellem 28 og 21. Samlet set er der mellem 2 og 21 blevet ansat godt. flere årsværk i udenlandsk ejede industrivirksomheder. Det betyder også, at hvor godt 16 pct. af beskæftigede årsværk i industrien arbejdede i udenlandsk ejede virksomheder, er denne andel vokset til knap pct. i 21, jf. figur 4. 6/9

7 Personer Pct. af ansatte Job, vækst og konkurrenceevne Figur 4. Mellem 2 og 21 er en større del af industribeskæftigelsen blevet ansat i udenlandsk ejede virksomheder Antal Andel, højre akse Mellem 2 og 21 er andelen af den private omsætning placeret i virksomheder med udenlandske ejere vokset fra ca. 17 pct. til knap 24 pct. mellem 2 og 21. Det samme billede genfindes for industrivirksomheder med udenlandske ejere, hvor andelen af omsætningen er vokset fra 2,6 pct. i 2 til 27,1 pct. i 21, jf. figur. Figur. Andel af den private omsætning placeret i udenlandsk ejede virksomheder, hhv. for alle virksomheder og Industrivirksomheder, pct Alle virksomheder Industri virksomheder Anm.: Industrivirksomheder inkl. også råstofudvinding. Den større omsætning i de udenlandsk ejede virksomheder mere end opvejer, at de udenlandsk ejede virksomheder er større med flere ansatte, end i danskejede virk- 7/9

8 somheder, og således udgjorde den gennemsnitlige omsætning pr. ansat årsværk blandt alle udenlandsk ejede virksomheder 2,7 mio. kr., mod 2,2 mio. kr. pr ansat årsværk blandt de danskejede virksomheder i 21. For industrivirksomheder udgjorde omsætningen pr. ansat årsværk i de udenlandsk ejede virksomheder 3,2 mio. kr. mod 2,9 mio. kr. pr. ansat hos danskejede, jf. figur 6. Figur 6. Gennemsnitlig omsætning pr. ansat årsværk, mio. kr., 21 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Danskejede Udenlandsk ejede, Alle virksomheder Industrivirksomheder Anm.: Industrivirksomheder inkl. råstofudvinding. Den højere omsætning pr. medarbejdere tyder på, at der er en højere produktivitet i de udenlandsk ejede virksomheder. Det skyldes blandt andet, at de udenlandske investorer hellere vil investere i de mere produktive og større virksomheder i. Dertil kan der også være en virkning af, at de udenlandske ejere medbringer nye teknologier og arbejdsgange, som løfter opgaveløsningen både i den enkelte virksomhed og i branchen som helhed til gavn for produktiviteten. Danske virksomheders udflytter færre arbejdspladser En survey fra Danmarks Statistik viser, at 19 pct. af de danske virksomheder med eller flere ansatte outsourcede opgaver til udlandet i perioden Sammenlignet med perioden er der tale om et lille fald. Det er især blandt industri- og transportvirksomheder, at der er mindre andel som outsourcer deres opgaver, mens der er en lille stigning blandt handelsvirksomheder. jf. figur 7a. 8/9

9 Figur 7a. Andel af virksomheder, der har outsourcet opgaver til udlandet, pct. 3 3 Figur 7b. Gennemsnitligt antal job, som bliver outsourcet om året Alle brancher Industri Handel Transport Øvrige brancher 21:6 29:11 Anm.: Man skal være opmærksom på, at periodelængden i de to surveys er forskellige. Kilde: Danmarks Statistik Omfanget af outsourcingen i perioden indebar, at der samlet blev udflyttet arbejdsopgaver svarende til job, heraf var tale om job i industrien. Således blev der i gennemsnit udflyttet.6 job om året, hvoraf industriarbejdspladser udgjorde 3.6 job. Det er dog mindre end i perioden 21-26, hvor der i gennemsnit blev udflyttet 6.3 job, hvoraf de 3.8 var industrijob. Der er tale om en bruttoopgørelse, da der endnu ikke er lavet en opgørelse over udenlandske virksomheders indflytning af opgaver til Danmark eller en egentlig undersøgelse af danske virksomheders hjemtagning af opgaver. Fx hjemtog Martin Professionel produktionen svarende til ca. 2 arbejdspladser i 212 fra opgaver som var udflyttet til Kina i 212. Dertil kommer, at omfanget af outsourcing er relativt beskeden i forhold til den samlede jobomsætning på det danske arbejdsmarked, hvor der årligt omsættes ca. 2-. job. Alle 21:6 29:11 Industri Litteratur Kvartalsoversigt 212, 4. kvartal, del 2, Danmarks Nationalbank (212a) Direkte investeringer, ultimo 212, Danmarks Nationalbank (212a) 9/9