Indhold. Kolofon: 2. Indledning 3. Om materialet 4. Materialets indhold 5. Faglige mål og indhold 6. Fremgangsmåde 7. Introduktion til bien 8

Transkript

1 BIBI &

2 Kolofon Hvor det var påkrævet, er der indhentet rettigheder til anvendelse af billeder i materialet. Hvis der skulle være nogen, der føler sig krænket, bedes de henvende sig, så vil det blive bragt i orden. Idé og tekst: Cand. Theol. og lærer Charlotte Slot Illustrationer: Tanja Kofoed Larsen Faglig konsulent: Biolog Claus Goldberg 2

3 Indhold Kolofon: 2 Indledning 3 Om materialet 4 Materialets indhold 5 Faglige mål og indhold 6 Fremgangsmåde 7 Introduktion til bien 8 Vejledning til læsebogen side-for-side Smådyr omkring æbletræet - Læsebog - bagside 10 Fakta om arbejderbien Bibi- Læsebog - forside 11 Æbletræets årstider - Læsebog side 2 12 Bibi, Marie, Peter og Kim - Læsebog side 3 13 Forår - Læsebog siden 4 14 Bibi og æbleblomsten - Læsebog side 5 16 Forår - Læsebog side 6 17 Marie og havebanditterne - Læsebog side 7 18 Efterår - Læsebog side 8 19 Kim og Peter - Læsebog side 9 20 Vinter - Læsebog side Dvale og hi - Læsebog side Samson - Læsebog side Den søde honning - Læsebog side Johannes døber - Læsebog side De vilde biers honning - Læsebog side Peter - Læsebog side paven og bikuben - Læsebog side Modomnoc - Læsebog side Bivoks til kirkens lys - Læsebog side Litteraturliste 31 3

4 Om materialet Bibi & Æbletræet er udarbejdet af Cand. Theol og lærer Charlotte Slot, skolekirketjenesten Kilden i høje Taastrup provsti. Tanja Nina Kofoed Larsen har illustreret projektet og tegnet til elevopgaverne. Tak til Bo Jæger, organist og Pernille Ritter, sanger - begge ved Høje Taastrup Kirke. De har spillet til - og indsunget de i materialet anvendte børnesange. Tak til Claus Goldberg for biologisk rådgivning i forbindelse med smådyrene og det natur/teknikfaglige. Tak til Skolen-i-skoven.dk for et lettilgængeligt materiale, hvor jeg har kunne finde megen god inspiration. Tilmeldte lærere får tilsendt et password til materialerne, der alle ligger på på undervisningstilbuddets underside. Undervisningsmaterialet er gratis og består af følgende dele: Lærervejledning Højtlæsningstekster til læreren Læsebog til alle elever Opgavehæfte til alle elever Musik/sang til de til materialet knyttede børnesange. Musikfilerne kan afspilles eller downloades fra DVD med filmen Bee Movie Bibi & Æbletræet kan anvendes tværfagligt mellem fagene, og udover kristendom indgår dansk og natur/teknik. Materialet kan også bruges som et undervisningsmateriale udelukkende for faget kristendom. Målgruppe: Primært klasse Anslået varighed: 10 lektioner + eventuel film. 4

5 Materialets indhold Materialets struktur tager afsæt i de fire årstider og årets gang set i relation til æbletræets cyklus. Indholdet har fokus på bestøvning og nedbrydning og lægger op til at arbejde med smådyr som bi, edderkop, bladlus, mariehøne og regnorm, samt inddele dem i underkategorierne insekt, spindler og ledorm. Eleverne får dermed viden om: at der findes mange forskellige slags hvirvelløse dyr, også kaldet smådyr forskelle, ligheder og karakteristika for udvalgte insekter, spindlere og ledorme Arbejdet med smådyr har hovedsagelig fokus på bien og honning - og dette leder frem til kristendomsundervisningen, idet bier og honning indgår i både Nytestamentlig og Gammeltestamentlig bibelhistorie, såvel som i kristne legender og almindelige hverdags talemåder. Materialet tilstræber desuden at udvide elevernes forståelseshorisont, idet der samtidig kobles til centrale bibelske personer - og embedsbetegnelser som pave, dommer, profet og munk. Derved opfyldes nogle af de krav, der blev stillet i nationale test i dansk for 2. klasse 2012, hvor eleverne skulle have kendskab til ord som fx pave og munk. Dette sker ved at inddrage følgende: Jomfru Maria Jesusbarnet dommeren Samson disciplen Peter som den første Pave munken Modomnoc profeten Johannes Døber 5

6 Faglige mål og indhold Arbejdet med Det Magiske Æble tilgodeser især følgende målpar fra Fælles Mål for faget kristendoms-kundskab efter 3. klasse: Livsfilosofi og etik: Etik Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger Sprog og skriftsprog Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Bibelske fortællinger: Fortælling og livstydning Eleven kan udtrykke sig om indholdet af de bibelske fortællinger Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger Fortælling og kultur Eleven kan genkende personer og genstande fra centrale bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund. Eleven har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen Kristendom: Kristne grundbegreber Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber Kristne udtryk Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om centrale symboler, ritualer, musik og salmer 6

7 Fremgangsmåde Bibi & Æbletræet omhandler forskellige bibelske fortællinger knyttet til bier, bikuber, bitavler og honning. Gennemgangen af emnet indledes med, at eleverne på det generelle plan præsenteres for udvalgte smådyr. Dernæst zoomes der ind på insekter som bien, bladlusen, mariehønen og regnormen. Endelig kobles disse smådyr sammen med æbletræets fire årstider. Generelle oplysninger om æbletræet står i lærermaterialet i forbindelse med forår. Derefter udfoldes fire bibelske og religiøse personer ud fra en vinkel, hvor der er fokus på bier, honning og voks. Højtlæsningsbogen består af børnesange og udvalgte historier i genfortælling. Det er tanken, at klassen synger sangen - eller læreren læser historien højt og samtaler med eleverne ud fra fokuspunkterne i lærervejledningen. Det anbefales, at højtlæsningsteksterne gennemgås i den rækkefølge de står. Materialet er lagt an på, at der synges en sang eller læses en historie per lektion. Sangen er illustreret med sit eget ikon. Elevernes læsebog og arbejdsbog indtil side 12 omhandler den natur/teknik -faglige del. Der er ikke tilknyttet højtlæsningshistorier til disse sider, i stedet indeholder lærervejledningen faktastof om æbletræets cyklus og naturfaglig information om årstiderne, bien, mariehønen, bladlusen, edderkoppen og regnormen. Der vil være punktvis neddykning i symboler eller kristne begreber. Elevernes læsebog og opgavebog korresponderer side for side. En side i læsebogen og arbejdsbogen svarer desuden til en side i lærervejledningen. Det skal bemærkes, at det i materialet konsekvent er fremstillet som om bien bor i en bikube. Det er for at skabe en naturlig kobling - og lede frem til pavens tiara, som er en bikube. Tamme bier lever naturligvis i bistader. På billedsiden er tilstræbt så stor nøjagtighed som muligt, men det kan være svært at komme omkring alle detaljer. Dette ikon angiver at der er tilknyttet en sang. Dette ikon angiver at der er tilknyttet en højtlæsningstekst. I denne lærervejledning er der fire forskellige typer faktabokse: Røde med metodiske og didaktiske anvisninger Grønne med biologiske oplysninger og kommentarer. Det kan anbefales, at man supplerer dette materiale med danskedyr.dk (Kræver abonnement) danskedyr.dk giver blandt andet adgang til små videoklip som vil kunne belyse væsentlige pointer. Den gratis portal Skolen-i-skoven.dk kan også anbefales. Dette undervisningsmateriale om bier er omfattende og let tilgængeligt. Grå med teologiske oplysninger og kommentarer. Gule indeholder øvrige oplysninger og kommentarer samt talemåder og ordsprog. 7

8 På græsk hedder honningbi melissa. Pigenavnet Melissa er afledt deraf. Introduktion til bien Danske talemåder om bien Bier er flittige man siger at være flittig som en bi. Bier er arbejdsomme og sociale dyr Udtrykket bien og blomsten bruges ofte i elementær seksualundervisning Når noget er en bi-ting, betyder det kun lidt. Det bruges fx af Astrid Lindgren i historien om Karlsson på taget Der er hovedveje og bi-veje, nu primær og sekundærruter Bi nu lidt tag det roligt Flere sagn fra området omkring Middelhavet fortæller, at hvis en bi ramte læberne på et barn, så ville det vokse op med sang på læberne eller en anden særlig begavelse. Det skete fx for personligheder som Sophokles, Platon, Virgil, samt den fjerde biskop af Milano, der senere blev biavlernes helgen og gik under navnet Sankt Ambrosius. Ambrosia og propolis Biernes honning knytter dem til guder og til himmelregionen. Ambrosius er et latinsk adjektiv afledt af det oldgræske ord ambrotos, som betyder guddommelig eller udødelig. Ambrosia er tæt forbundet med nektar. I Homers digte er nektar, gudernes udødelighedsdrik og ambrosia deres mad. Ambrosia er formentlig honning. Honning har en formodet helbredende og rensende effekt. Det er måske derfor det for grækerne har symboliseret udødelighed. Propolis som produceres af honningbierne, er et anvendt produkt indenfor naturmedicin. Honningbierne bruger det til tætning af boet, til indskrænkning af indgangshullet og formentlig også til forebyggelse af sygdomme. Propolis er nemlig bakteriedræbende og støtter immunforsvaret. Propolis består hovedsageligt af harpiks og er derfor et stærkt klæbende materiale. Bierne samler harpiks til propolis på nåletræer og fra løvtræernes bladknopper Sankt Ambrosius blev født ind i en romersk embedsfamilie. En legende fortæller at en bisværm landede på hans ansigt da han var spæd og efterlod en dråbe honning. Hans far anså dette som et tegn på fremtidig veltalenhed. Drengen blev derfor uddannet i Rom for at kunne følge i sin fars fodspor, og han fik en vigtig stilling i Milano, som på det tidspunkt var Italiens anden hovedstad. Han blev senere biskop i Milano - fra 374 til sin død i 394. Legender om bien Næsten alle kulturer synes at have forbundet bier med udelukkende positive egenskaber. Nok kan de være kædet sammen med uheld og død, men oftere symboliserer de netop opstandelse eller udødelighed. I det gamle Egypten var bien et livgivende symbol og attribut for kongen i Det Nedre Rige. I det gamle Grækenland var dronningebien symbol for Demeter, Den Store Moder - og bier optrådte som tjenere i lykkelandet Elysion. I det gamle Grækenland var bierne kendt som gudernes fugle. 8

9 Biernes sprog En spejderbi, der har fundet et godt indsamlingssted for nektar, pollen eller vand kan kommunikere både afstanden fra boet og kompasretningen i forhold til solen. Spejderbien flyver ud om morgenen og finder de bedste blomster med nektar og pollen, og vender så tilbage til stadet og fortæller arbejderbierne, hvor blomsterne er. Tal med klassen om, hvordan bierne kommunikerer med hinanden. Fokusområderne er følgende: Forklar eleverne, hvordan bierne fortæller hinanden, at der er et godt sted at samle nektar eller pollen eller for dens sags skyld vand. Det foregår ved en slags dans, som spejderbien danser for indsamlerbierne inde i bistadet. Dansen hedder svansedansen og cirkeldansen. Og der vil være flere bier, der danser på samme tid. De bier, der har forstået beskeden danser nemlig med. Svansedansen udføres som et løb i en ottetalsformet bane. Vinklen som svanseløbet udføres i, svarer meget nøjagtigt til kompasretningen hen til indsamlingsstedet i forhold til solen. Varigheden af svanseløbet midt i 8-tallet angiver afstanden til indsamlingsstedet. Indsamlerbierne udstøder små korte uh!-lyde, der får den dansende bi til at stoppe op og uddele smagsprøver. Skal bierne signalere, at der lige i nærheden er et interessant sted med for eksempel nye blomster, bruger de en runddans/cirkeldans. En bi navigerer med matematisk præcision efter solens placering på himlen i forhold til bistadet og blomsterne. Biernes solkompas er meget nøjagtigt og i svansedansen tager bien sågar højde for, at solens bane over himlen har ændret sig i forhold til det tidspunkt, hvor den dansende bi selv indsamlede sin honning. Som hjælp hertil har bierne et indre ur, der passer med ca. et kvarters nøjagtighed. Den dansende bi korrigerer rent faktisk sin dans derefter. I totalt overskyet vejr, hvor solen ikke er til at se er det kun de gamle erfarne bier, der indsamler. De flyver efter landemærker i stedet for efter solen. Ved let overskyet vejr kan bierne udnytte en sans, der gør dem i stand til at se polariseret lys, dvs. de kan se lysets retning og derudfra beregne, hvor solen står på himlen. Skal bierne signalere, at det interessante sted med for eksempel nye blomster, er lige i nærheden, bruger de en runddans/cirkeldans. Biens sprog er overraskende kompliceret. En stor del af dens kommunikation foregår via dufte - feromoner, som bien udsender via kirtler på bagkroppen og spreder ved at svirre med vingerne. Specielt dronningen benytter sig af feromoner til at holde alle arbejderbierne under kontrol. Men også vibrationer, lyde og mønstre benyttes til kommunikation mellem bierne. Biens antenner fungerer som en slags lugtesans. Men da antennerne sidder et stykke fra hinanden kan bierne retningsbestemme en lugt. Antennerne benyttes også til at føle små trykforskelle, f.eks. når bierne kommunikerer via bevægelser. Biens øjne er sammensatte som hos alle andre insekter. De kan ikke afstandsbedømme eller se rødt lys, men de kan til gengæld se ultraviolet lys. Mange blomster har smukke ultraviolette mønstre for at lokke bierne til deres nektar. 9

10 Indled med læsebogens bagside og giv en ganske kort introduktion til de hvirvelløse dyr, der arbejdes med i materialet. Selv om der er fokus på honningbien, mariehønen, edderkoppen og regnormen, kan man med fordel tale om hvad der adskiller de tre kategorier: insekter, spindlere og ledorme Sneglen er medtaget, fordi den er med i sangen om mariehønen evigglad. Den vil ikke blive belyst yderligere. Elevlæsebog - bagside Smådyr omkring æbletræet Hvirvelløse dyr Det der kendetegner et hvirvelløst dyr er, at det ikke har nogen rygrad. Betegnelsen hvirvelløse dyr er en overbetegnelse for nogle af de mindste skabninger i verden. Man kalder dem også for smådyr. Hvad enten man bor på landet eller i en by, er der altid smådyr i nærheden. De lever på land, i vand og jord ja selv i vores huse. Smådyr er en betegnelse, der blandt andet omfatter insekter, spindlere og ledorme, som er de tre kategorier, der behandles i dette materiale. På elevlæsebogens bagside er nedenstående smådyr placeret omkring æbletræet - med undtagelse af den grønne æblebladlus. Den grønne æblebladlus bruges sporadisk i læsebogen og arbejdsbogen. Sneglen tilhører bløddyrene. Bløddyr er karakteriseret ved at de har bløde kroppe, som hverken har et udvendigt eller et indvendigt skelet. Men den bløde krop er ofte beskyttet af en hård skal, som er dannet af kalk. Bløddyr lægger æg, og mange af dem er hermafroditter - de har både hanlige og hunlige kønsorganer. Edderkop Regnorm Grøn bladlus Rød bladlus Sommerfugl Myre Humlebi Mariehøne Hveps Snegl I modsætning til mange andre dyr, vokser insekter ikke i løbet af deres liv. Insekter har ikke et indvendigt skelet som fx fugle og pattedyr. De har et udvendigt skelet, som ikke kan vokse. Derfor har de samme udseende og størrelse hele livet. Et insekts størrelse fortæller derfor ikke noget om dets alder, men om hvor gode livsbetingelser det har haft på larvestadiet. De fleste insekter har fuldstændig forvandling, dvs.: Æg - larve - puppe - insekt. Insekter kan imidlertid også have ufuldstændig forvandling: Æg - nymfe - voksen. Nymfestadiet kan endog bestå af ikke et - men mange nymfestadier. Karakteristika for udvalgte smådyr: Insekter Et insekt er et æglæggende smådyr. Det har et udvendigt skelet og indre muskler. Et typisk insekt har en tredelt krop, der har hoved, bryst og bagkrop, seks leddelte ben, og oftest vinger. Et typisk insekt har også leddede følehorn. Insekter er vekselvarme, det vil sige, at de følger omgivelsernes temperatur. Derfor kan de gå i dvale, når der er fødemangel eller om vinteren. Honningbien, humlebien, hvepsen og myren tilhører den årevingede insektorden. Mariehønen tilhører ordenen biller, som har solide dækvinger, der ligner et skjold. Sommerfuglen tilhører en anden orden, og bladlusen har sin egen orden, der er beslægtet med cikader. Spindlere Edderkopper tilhører spindlerne. Edderkoppen har otte ben og en todelt krop, spindevorter og giftkirtler. De fleste edderkopper har også 8 øjne. Nogle arter har dog kun 6. Ledorme Regnormen er en børsteorm, der hører under ordenen af ledorme. En regnorm har et hoved og en hale, men det meste af dens krop består af led, der er ret ens. Regnormen har ikke ører, næse eller synlige øjne. Hvor bløddyrene er beskyttet af en skal, et hus og fx billen har hårde dækvinger, har regnormen ingen beskyttelse. Dens beskyttelse er, at den er nede i jorden. 10

11 Elevlæsebog - forside Fakta om arbejderbien Bibi Honningbien I Danmark er der ca. 6 milliarder honningbier. Bier lever ikke vildt herhjemme, når man ser bort fra de sværme, som stikker af fra et bistade og slår sig ned i hule træer eller lignende. Dette materiale er opbygget over bien Bibi. Bibi er et insekt - en honningbi og dertil en arbejderbi. Det er arbejdsbierne, der indsamler nektar og pollen og dermed bestøver frugttræerne og laver honning. I bisamfundet er der mange praktiske opgaver og det er altså arbejderbierne, der varetager langt de allerfleste. Her er en oversigt over arbejderbiens korte liv med mangeartede opgaver: Bibi er en steril hunbi. I fagbøger afbildes det sådan her: De sterile hunbier er arbejdere og står for indsamling af pollen og nektar, samt alt det praktiske i boet. Først er bien et æg. Ud af ægget kommer en larve, som forpupper sig og ud af puppen kommer en voksen bi. Arbejderbien får mange opgaver i denne rækkefølge: Rengørings-bi: De yngste bier gør rent i bi-boet. Yngelplejer: Fodrer dronning og yngel, passer æg. Bygge-bi: Sveder voks og bygger bi-bo. (ca. 12 dage gammel) Pollenpakker: Lægger den pollen de andre kommer hjem med på plads. Honninghenter: Henter honning som foder til andre bier. Vagt-bi: Holder vagt udenfor boet. (ca. 18 dage gammel) Blæser-bi: Svirrer med vingerne i boet, så temperaturen er tilpas. Vandhenter: Henter vand. Spejder-bi: Flyver ud og leder efter blomster med nektar. Viser med en dans, hvor de andre bier kan hente nektar. Samler-bi: Flyver ud til blomstrende urter, buske og træer og henter nektar og pollen. Bestøver planterne. Efter cirka 6 ugers sommerarbejde dør arbejderbien. Dens vinger er flossede. Dens krop er træt. Den er slidt op. Om vinteren lever arbejderbien 8 9 måneder. Da er dens arbejde at holde boet i orden og dronningen varm. Fra fra Tegning: Eva Wulff Bisamfundet består af: Dronningen dronerne arbejdsbierne Størrelsen varierer: dronning mm drone mm arbejderbi mm På side 27 redegøres kort for dronningen og dronerne. 11

12 I årstidssangen gennemgås kompasretningerne, derefter ugedagenes og månedernes navne og de fire vigtigste kornsorter. Det giver derfor god mening at indlede projektet med Årstidssangen og dernæst tale om navnene på de 12 måneder, samt inddele året i de fire årstider. På den måde vil man få et samlet overblik over årets inddeling og cyklus som ikke helt svarer til æbletræets cyklus, hvor vinterperioden er længere end de andre tre perioder. Huskeregel: Når man står med næsen mod Nord, er Øst til højre og Vest til venstre. solen op i øst - og går ned i vest. Æblet er en frugt, der indgår i en evig cyklus: Fra frø til træ. Fra træ til blomstring, fra blomstring til frugt og fra frugt til frø. En frugt er på én gang produkt og frembringer. Denne dobbelthed forbinder frugten med fødsel og kvindelighed, på dansk ses det i ordet frugtbarhed. Æbletræets frugt påbegyndes mere end et år før vi høster. Hvis træet er i god ernæringstilstand, og ikke bærer mere end, at der er kraft til god knopvækst, dannes næste års blomsteranlæg allerede i juli-august. Mange frugttræer bærer uregelmæssigt eller er såkaldt vekselbærere. Hvert andet eller hvert tredje år bugner de, mens de året efter sætter lidt eller næsten ingen frugt. Det et er en cyklus, der hænger sammen med æblets hormonproduktion. Megen frugt giver mange kerner, og eftersom det er i kernerne, æblets hormoner sidder, lægges der dermed beslag på en større del af æbletræets hormon. Har træet båret en overvældende mængde frugt et år, og dannet en masse hormon, har træet derfor mindre eller næsten intet hormon til at danne nye blomster året efter. Elevlæsebog side 2 Forår - Bibi Forårsperioden, hvor træet sætter blomster og lysegrønne blade, varer cirka halvanden måned. Æbletræets knopper på frugt-sporer og selve blomstringen foregår i april-maj måned. Derfor kan sen nattefrost om foråret give problemer med svidning af blomsterne. De fleste æblesorter er selvsterile, det vil sige, at de kræver fremmed pollen til befrugtning. Bien, humlebien, svævefluen - og ikke mindst svirrefluen, der både har biens farver, og samtidig også imiterer dens lyd - er behjælpelige, lokket af nektar og næringsrigt pollen. Fugle, ofte sangerne suger nektar og bestøver dermed også æbleblomsterne, specielt når der er for få insekter fremme tidligt på året. Pande og overside af næb kan være dækket af pollen, og de bliver effektive bestøvere. Sommer - Marie Sommerperioden strækker sig cirka over juni, juli og august. Træets blade bliver mere mørkegrønne og de små æbler udvikles og vokser sig større og større. Nogle ganske få æblesorter høstes sidst i august. Når det er sommer, spiser mariehønsene bladlusene, som kan true æblehøsten. Edderkopper lever også af insekter som fx bladlus. Efterår - Kim Så kommer træets høstperiode, hvor bladene gradvis skifter farve, bliver mere og mere gule, gyldne, orange, røde, brune og sorte - og æblerne får langsomt mere farve, modnes og færdigudvikles. De lange varme dage og kølige nætter i september og oktober er med til at gøre æblesmagen fyldig og intens. Om dagen oplagrer æblet kulhydrater, i nattekulden daler dets stofskifte, og så udvikler aromaen sig. Regnormen lever af æbletræets gamle blade og spiller derfor en stor rolle i omsætningen af dødt plantemateriale. I løbet af efteråret falder æbletræets blade til jorden, hvor regnormene hurtigt trækker dem ned som festmåltid. September og oktober er de mest almindelige høstmåneder for de danske æblesorter. Frugten tåler en del nattefrost inden høst. Når kernerne er modne, lokker den fristende farve og den dejlige duft. Ræve, solsorte, mennesket og mange flere bliver derfor frøspredere. Vinter Som vist på æbletræet i elevlæsebogen, er æbletræets hvileperiode eller vinterperiode meget lang fra november, hvor det har tabt alle blade - til og med et stykke ind i april, hvor det begynder at sætte nye knopper og blade. Hen over vinteren, når nedfaldsfrugten fra æbletræet bliver melet, iltes sukkeret til alkohol og acetaldehyd, den kommer til at smage gammelt og gæret, men fuglene kan stadig lide den. De bliver mere eller mindre berusede, og frøspredningen fortsætter til allersidste æbleskrog. 12

13 Bibi, Marie, Peter og Kim Elevlæsebog side 3 Æbletræets hjælpere Æbletræets fire hjælpere er hvirvelløse dyr og kan inddeles i følgende tre kategorier: insekter, spindlere og ledorme. Insekter Insekter er kendetegnet ved et udvendigt skelet. Langt de fleste insekter har fuldstændig forvandling. Det vil sige, at udviklingen foregår i trinnene æg larve puppe og ud af puppen kommer det voksne insekt. Insekter har seks ben og en tredelt krop, der har hoved, bryst og bagkrop. I hovedet sidder hjernen, øjnene og munddelene. Vingerne og benene sidder på insektets bryst. I bagkroppen findes fordøjelsessystemet og hjertet. Nogle insekter, som hunbier og hvepse, har også en brod nederst på bagkroppen. Spindlere Edderkopper tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, mejere og skorpioner. Spindlere er bl.a. karakteriseret ved at have et udvendigt skelet, der primært består af proteinet kitin. Edderkoppen har otte ben og en todelt krop, spindevorter og giftkirtler. De fleste edderkopper har også otte øjne. Nogle arter har dog kun seks øjne. De fleste edderkopper fanger deres bytte i edderkoppespind og dræber det ved hjælp af gift. Ledorme Regnormen er en børsteorm. Den tilhører ordenen ledorm sammen med fx. igler. Ledorme er karakteriseret ved, at de er langstrakte dyr uden lemmer. Hovedet er lille, og kroppen er fyldt med væske og delt i mange små led. På hvert led findes børster, som bruges, når dyret bevæger sig frem. De fleste børsteorme findes i havet, men findes også i ferskvand og på landjorden. En regnorm har et hoved og en hale, men det meste af dens krop består af led, der er ret ens. På hvert led sidder der nogle små, stive hår. Dem bruger ormen til at holde fast med, når den kravler rundt i sine gange. Regnormen har ikke ører, næse eller synlige øjne, men den kan skelne mellem lys og mørke. Den ånder gennem huden og dens skind er meget tynd og gennemtrængelig og følsom over for lys, hvilket gør det farligt at leve på land. Derfor er det praktisk, at regnormen graver sine gange - og opholder sig under jorden. Regnorme er hermafroditter. Deres kønsorganer sidder ved bæltet og alle regnorme har han og hun-kønsorganer, og producerer både ægceller og sæd. De kan ikke befrugte sig selv, men har brug for en partner. Side 2 og 3 i Læsebogen fungerer som en præsentation af bien, mariehønen, edderkoppen og regnormen i forhold til æbletræet. På hver sin måde og på hver sin årstid - hjælper de æbletræet med at gøde jorden, bestøve og sætte æbler og forsvare mod skadedyr, så som æblebladlusen. I løbet af de næste fire opslag vil der være yderligere fokus på årstiderne og det vil fremgå, hvori hjælpen til æbletræet består. I Danmark findes der forskellige arter insekter. I hele verden findes der er en million forskellige arter. Det tungeste insekt i verden er den afrikanske kæmpebille. Den kan veje op til 100 gram. Insekter deles op i mange ordener, fx: Bi, hveps og myre. De er årevingede (4 vinger) og kendes på, at de lever i sociale samfund Biller (4 vinger) Sommerfugle (4 vinger) Myg og fluer (2 vinger) Der findes formentlig mere end 500 slags edderkopper i Danmark og ca beskrevne arter i Verden. Der findes formentlig mere end 500 slags edderkopper i Danmark og ca beskrevne arter i Verden. Navnet Kim er valgt, fordi det både er et pige- og drengenavn. 13

14 Syng Sur, sur sur Tal med klassen om, hvad der sker, når det bliver forår. Fokusområderne er følgende: Hvordan lys og varme vender tilbage og dyrene vækkes af deres vinterdvale og trækfuglene kommer tilbage til Danmark. Hvordan planter/træer spirer og springer ud. Hvordan honningbien hjælper æbletræet ved at bestøve dets blomster, så der kommer æbler hvordan foregår det? I april ligger mange fugle allerede på æg. Det gælder fx husskade, solsort og gråspurv. De små fugle bygger deres rede godt skjult. Farven gul er særlig tiltrækkende for insekter. Det er derfor der er så mange gule blomster om foråret, hvor der ikke er så mange insekter. Hvis man laver et forsøg og giver 4 børn 4 forskellige bluser på i farverne: Hvid - gul - grøn - blå, så vil gul vinde, fordi insekterne sætter sig på gult. Den gule mælkebøtte formerer sig uden bestøvere - og frøene spredes vidt omkring af vinden. For at træer og planter kan leve, skal de bruge lys, vand, næring, varme og luft (CO2 og ilt). Børneforklaring af fotosyntesen. Børnene ved, at de selv skal spise mad og drikke vand for at leve og vokse. Planterne lever og vokser også, men de spiser ikke noget så vidt man kan se. Når planterne vokser lever de af lys og luft og vand. Bladene bruger de tre ting til at lave mad til planten, så træet kan vokse. Derfor har alle planter brug for lys. Meget lys. De dør, hvis de ikke får lys igennem længere tid. Læsebog side 4 Æbletræet Marts er den første måned i foråret - og den måned hvor lyset for alvor får magt. Den 21. marts er det forårsjævndøgn - den dag hvor nat og dag er lige lange. Nu vender lyset og varmen tilbage, efterhånden som solen kommer højere på himlen. Lyset og varmen bestemmer, hvornår planter og træer begynder at spire og springe ud. Vintergæk og erantis er de første spæde forårstegn. Specielt lyset er vigtigt for mange planter. Når dagen når en vis længde begynder anemonen at skyde fra sin rodstængel nærmest uanset hvordan vejret er ovenover jorden. Den første varme vækker mange dyr og planter af deres vinterdvale - og smådyr som biller og edderkopper løber omkring på varme dage. Fuglene, fx solsorten begynder for alvor at synge i det tidlige forår - og fra syd kommer trækfugle som svalen tilbage. Den hurtige svale fanger insekter i luften, og når den flyver lavt, er det fordi insekterne ved lavtryk søger ned mod jorden. Man siger, at vejret bliver dårligt, når svalerne flyver lavt. I april får solen og varmen for alvor magt. Pindsvinet vågner af sin vintersøvn. Den har sovet i næsten et halvt år - og er sulten og tørstig. Fra vandhuller og søer kan man høre frøerne kvække. Det er hannerne, der kvækker for at tiltrække hunnerne. Når vandet har den rette temperatur begynder hunnerne at lægge deres æg i søen. Frøæg lægges i store klumper - og tudseæg i lange snore. Tudser og frøer er fredede. Førhen kom den hvide stork tilbage til Danmark om foråret, men den har længe været på vej til at forsvinde som dansk ynglefugl. Danmark ligger i udkanten af storkens udbredelsesområde og sådanne steder er det helt normalt, at der ikke skal meget til for at en dyreart forsvinder. Man ved ikke præcis, hvorfor storken i år 2000 holdt op med at yngle i Danmark. Men det kan skyldes at klimaet har forandret sig, eller at storkens muligheder for at finde føde er blevet formindsket. Den hvide stork spiser ofte frøer og andre mindre dyr på fugtige enge, en landskabstype som har været på kraftig tilbagegang i Danmark. Stor flagspætte løber op og ned ad æbletræet og trommer på træet for at markere sit territorium. Spættens trommen svarer til de andre fugles sang. Den er en udpræget standfugl, ligesom solsorten. Om sommeren lever spætten hovedsagelig af insekter, især billelarver, som den hakker frem fra træstammer. Man kan undre sig over, at spætten ikke får hovedpine, når den hakker i træer efter føde eller trommer på træet. Spætter hakker med mange slag i sekundet og mange tusinde gange om dagen. Hvis andre dyr gjorde det samme ville de få hjernerystelse og hovedpine. Men spætterne har en helt speciel bygning af kraniet. Mellem næbbet og selve kraniet sidder der nogle knogler, der virker som en slags fjeder og tager af for stødene. Spætten har en meget lang og klæbrig tunge, som bruges til at fiske insektlarver og myrer ud af sprækker og hulrum. Tungen er så lang, at den sidder fast helt omme bag spættens øje. 14

15 Bibi og æbleblomsten Læsebog side 5 I april-maj måned plejer de fleste æbletræer at blomstre. Det danske forår er imidlertid omskifteligt, og udviklingen kan variere en del. Bien og bestøvning For at træerne kan bære frugt, er det vigtigt, at blomsterne bliver bestøvet. Det kræver for det første, at der er de rigtige æblesorter til stede som kan bestøve hinanden indbyrdes, og for det andet, at der er insekter, der kan foretage bestøvningen. Honningbi bestøvning - pollenkurv Honningbier og humlebier er effektive bestøvere, fordi deres behårede kroppe og pollenkurve kan transportere pollenkorn på en gang. Blomsterstøvet sætter sig fast i biens pels - og noget af det børster bien ned i pollenkurvene. Resten bliver transporteret videre til den næste blomst. Honningbien og humlebien har begge en pollenkurv på hvert bagben, hvor de samler den pollen, som de selv spiser, eller bruger til at fodre yngel med. Pollen er af stor betydning for bifamiliens ernæring - og i særdeleshed for biyngelen. Undersøgelser viser at der skal 20 kurve med pollen til for at opfostre en arbejdsbi. Æbleblomstens støvdragere danner hen ved pollen pr. blomst, mens der bare skal 10 pollen til, for at give et fuldt bestøvet æble - nemlig et pollen til hver kerne. Besøgende insekter, eller i visse tilfælde fugle eller flagermus tvinges til at passere tæt forbi blomstens kønsanlæg, sådan at pollen overføres fra blomst til blomst. Nektaren er således blomsternes lokkemad for at få bierne til at bestøve planterne - og hver gang bien opsuger nektar bliver den overdrysset med nye pollen. Pollenet er klæbrigt, hvilket medfører minimal vindbestøvning. Derimod fæstner pollenkornene sig let på biernes pels, det betyder at pollentransporten fra plante til plante sikres ved biernes hjælp. Det at insekter lokkes til at sørge for målrettet bestøvning er væsentligt bedre end vindbestøvning. Æbleblomst og nektar En æbleblomst har sammenvoksede grifler og femogtredive gule støvdragere, som udgør et rør omkring nektariet, hvor der er nektar. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne. Væsken udskilles i kirtler, som kaldes nektarier, og for det meste findes disse ved bunden af blomstens støvdragere og støvfang. Det er jo rigtig smart, fordi bien så er nødt til at flyve tæt forbi støvdragerne, så der sker en befrugtning. Nektaren er rig på rørsukker, druesukker eller frugtsukker, men indeholder også mineralske stoffer og duftstoffer. Tal med klassen om, hvad der sker, når det bliver forår. Fokusområderne er følgende: Hvordan blomsterne lokker bierne til deres nektar. Hvordan honningbien transporterer den pollen, som bestøver blomsterne. Honningbierne kan suverænt transportere flest pollenkorn med sig rundt, og de er gode til at holde sig til en slags blomster ad gangen. Humlebier er ikke så systematiske, men de flyver til gengæld rundt og bestøver under meget koldere og mere blæsende vejrforhold. Sommerfuglen har en snabel som den suger blomsternes nektar op med. Den lever af nektar, ligesom bien. Hos nogle fuglearter er det kun hunnen, der er camoufleret, mens hannen har prangende farver. Det gælder fx mange ænder og hønsefugle. Af gode grunde er det kun hunnen, der ligger på rede og ruger æggene ud. Hannen ville være al for nem at opdage for et rovdyr. Bier kan se ultraviolet lys og mange blomster har flotte ultaviolette farver og søde dufte. Det lokker bierne. 15

16 Syng Mariehønen Evigglad Læsebog side 6 Æbletræet Tal med klassen om, hvad der sker, når det bliver sommer. Fokusområderne er følgende: Hvordan rød æblebladlus truer æbletræet? Hvordan mariehønen hjælper æbletræet? Hvilken sammenhæng mariehønen har med Jomfru Maria? Pindsvinene parrer sig på samme måde som de fleste pattedyr hannen bestiger hunden på ryggen. Hunnen lægger piggene ned, så han ikke kommer til skade. Bladlusene formeres ved jomfrufødsel. Det viser, hvor tilpasningsdygtig naturen er. Bladlusen skal ikke spilde tiden med at finde sig en mage og parre sig, men kan hurtigt gå i gang med at lægge æg og formere sig. Disse æg, som er ubefrugtede, klækkes udelukkende med hunner, som igen lægger ubefrugtede æg, osv. Dermed sikrer bladlusene sig hurtigt mange efterkommere. Nu er det sommer. Dagene er lange og nætterne er lyse. Ferien nærmer sig. Fuglene synger ikke så kraftigt mere, de har travlt med at fodre deres unger og få første kuld på vingerne. Over landet bølger kornmarkerne og skifter farve fra grønt til gult og enge og grøftekanter blomstrer. Sommersolhverv og årets længste dag falder den 21. juni. Efter Skt. Hans går det mod mørkere tider, indtil den 22. december, som er vintersolhverv. I juni og juli parrer pindsvinene sig. Det larmer - og man kan høre dem pusle og snøfte i sommernatten. I juni kan man støde på en lang række sommerfuglelarver, hvis man kigger godt efter i vegetationen. I juli har de fleste vilde dyr overstået ynglesæsonen. Fugle, pattedyr, krybdyr og insekter har sat deres afkom i verden og der er masser af dyr i naturen. August er sommerens sidste måned - og ofte også den varmeste. Der er sol, regn og frodighed, men det er slut med de lyse nætter. Korsedderkoppen sætter sine hjulspind overalt. Spiraltrådene er klæbrige. Det er her byttet sidder fast. Hos bierne er droner og nye dronninger blevet udklækket. De parrer sig og de nye dronninger går i hi for vinteren. Droner og mange arbejdere dør. Sidder man ude med noget sødt, vil der tit komme hvepse her sidst på sommeren. Det er arbejderhvepse uden arbejde. Boet er opløst. Dronningen har fundet sig et sted at overvintre og arbejderhvepsene skal nu bare overleve, til de dør af kulde. Arbejderhvepsene spiser også de gærede nedfaldsfrugter. Rød æblebladlus Bladlusene lever af plantesaft. De stikker hul på planterne og tapper dem for saft, men de kan ikke udnytte al sukkeret og udskiller resterne, som bliver til honningdug. Udover proteiner, vitaminer og mineraler indeholder honningdug % sukker Mange myrer holder bladlus. Bladlusene leverer honningdug til myrerne. Til gengæld forsvarer myrerne bladlusene mod de mange bladluseædende dyr, fx mariehøns. På bagdelen har bladlusen ofte en kurv af hår, der opsamler honningduggen i dråbeform. Myren kilder bladlusen med sine antenner, hvorefter bladlusen udskiller honningdug, som myren suger i sig, hvorefter den løber hjem til tuen og fodrer larverne og de andre myrer. 16 Der er både røde og grønne æblebladlus. Det er den røde æblebladlus, der arbejdes med i dette materiale. Rød æblebladlus har i nogle somre været et meget stort problem, mens den i andre år betyder mindre. Der fødes flere generationer af lus på æbletræet i maj og juni. De sidste generationer er vingede og flyver normalt til vejbred, som er en vildtlevende plante, i juni/juli. I september oktober flyver bladlusene tilbage til æbletræet og lægger æg på grenene. Derefter uddør bladluskolonierne. Bladlus ædes af mariehøns og larver af mariehøns, guldøjer og svirrefluer Den røde æblebladlus er lyserød til mørk blågrå, dækket af et hvid-pudret vokslag. Bladlusene sidder på bladenes bagside. Rød æblebladlus angriber æble og vejbred. Værtsskiftet giver de angrebne æbletræer tid til at komme sig lidt, så de normalt ikke dør af et angreb. Et stort angreb vil dog medføre totalt tab af æblerne i angrebsåret og en kraftig reduktion af træets blomstring og frugtdannelse året efter. Rød æblebladlus suger næring fra æblebladene, men afgiver samtidigt et væksthæmmende stof. Derved bliver angrebne skud og frugter forkrøblede. Den røde æblebladlus æg overvintrer på æblegrene ved knopper og sporer. Æggene klækkes kort efter knopbrydning og de første lusekolonier ses på undersiden af rosetbladene, når blomsterne er i tæt klynge. Krøllede blade med et fedtet, sort udseende er et tegn på bladluseangreb. Hvis skuddene desuden bliver bøjede/snoede og frugterne dværgagtige og misdannede, så er det den røde æblebladlus, der er årsagen.

17 Marie og havebanditterne Læsebog side 7 Mariehønen Mariehønen er måske den bedst kendte og højest elskede art af biller, som kan flyve. Der findes omkring 50 mariehønsearter i Danmark. Nogle enkelte er gule med sorte prikker. På verdensplan er der omkring 5000 navngivne arter mariehøns. Selv om der findes mange forskellige slags mariehøns, er den syvplettede mest kendt. Ofte er hunnerne størst, men det er ikke noget sikkert kønskendetegn. Antallet af pletter på mariehønens dækvinger er for en stor del genetisk bestemt og ikke et udtryk for mariehønens alder, som nogle sikkert har lært som børn. En mariehøne lever normalt 1 år. Den gennemløber fire stadier: æg, larve, puppe og voksen. I Danmark er der kun en generation om året, mens der under varmere himmelstrøg kan være flere. De overvintrende mariehøns parrer sig om foråret og hunnerne lægger æg i løbet af foråret og sommeren. Herefter dør den. Den syvplettede mariehøne lægger sine æg på planter, som er angrebet af bladlus. Æggene lægges enkeltvis, men tæt ved bladlus, så maden er lige ved hånden, når larverne kommer ud af ægget få dage senere. De fleste mariehøns er rovdyr på både larve- og voksenstadie og spiser typisk blad- og skjoldlus og andre insekter. Da de fleste af disse normalt opfattes som skadedyr betegnes mariehøns da også generelt som nyttedyr og af nogle bruges de som biologisk krigsførelse mod bladlusene. En mariehøne kan æde omkring bladslus i løbet af sit ret korte liv. Mariehønens fjender er dyr som f.eks. løbebiller, ørentvister og hvepse. De ignorerer totalt mariehønens advarselsfarver, så de æder både larver og voksne mariehøns. Mariehønseår Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehønseår". 1976, 1989, 2008 og 2009 var et mariehønseår. Årsagen til mariehønseår, kan bl.a. findes i vejret - og måske i særdeleshed i et meget tørt og varmt forår. Det tørre forår giver nemlig perfekte betingelser for bladlusene, og eftersom det er bladlus, der står øverst på spisesedlen hos både mariehøns og mariehønsenes larver, giver det samtidig ideelle levebetingelser for mariehønen. Faresignal Den syvplettede mariehønes røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør, at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og gemme sig, men dette udligner den så ved at skræmme sine fjender. Mariehønen udvikler desuden et gulligt lidt klistret sekret med stærk lugt og en meget ubehagelig smag. Fænomenet kaldes refleksblødning. Bliver den angrebet, kan den nøjes med at refleksbløde, presse sig mod underlaget og spille død. Sommerfuglenes livscyklus Ligesom andre biller, hvepse og bier har sommerfuglen fuldstændig forvandling. Den gennemgår fire stadier: æg - larve - puppe og voksen. Marie Marie Marolle - flyv op til Vorherre og bed om godt vej i morgen er en sætning som børn siger, imens de kaster en mariehøne op i luften - alt sammen for at få godt vejr den efterfølgende dag. Det er en gammel skik. Jomfru mariæhøne. I danske skrifter fra 1764, kaldes mariehønen for jomfru mariæhøne. Navnet fik den nok med kristendommens indførelse. Tidligere blev den formentlig kaldt for frejashøne Jomfru Maria. Maria har tilnavne som Madonna, Den hellige Jomfru, Guds moder, Vor frue, Himmelens Dronning. Den syvplettede mariehøne er opkaldt efter jomfru Maria. På gamle malerier var jomfru Maria nemlig ofte iført en rød kappe. Og man siger, at de syv pletter symboliserer hendes tårer, da hun stod for foden af Jesu kors. Maria var en ganske ung pige, da hun fødte Jesus. Traditionen fortæller, at hun ikke havde været sammen med en mand. Hun var endnu kun forlovet med tømreren Josef. Jomfrufødsel. Marias forældre hed Joakim og Anna. Da Maria var spæd viste de hende frem i templet i Jerusalem. Mens hun stadig var en ung ugift kvinde, viste englen Gabriel sig for hende og fortalte hende, at hun ved helligåndens kraft ville føde en søn, som skulle kaldes Jesus. Først blev Maria bange, men lidt efter svarede hun: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord. Maria rejste væk og boede hos sin kusine, Elizabeth, som også ventede et særligt barn, nemlig Johannes Døber, som efter traditionen blev født 6 måneder før Jesus. Forsommerens fest Sankt Hans er opkaldt efter Johannes Døber. 17

18 Syng Lille Peter Edderkop og Tiny Spider Tal med klassen om, hvad der sker, når det bliver efterår. Fokusområderne er følgende: Hvordan forbereder dyr og planter sig på vinteren? Hvordan hjælper Kim og Peter æbletræet? Symboler Korset er de kristnes symbol. Det symboliserer lidelse, død, men også håb og sejr. I det romerske rige betragtedes korsfæstelse som den mest ydmygende og smertefulde af alle straffe. Romerske borgere blev ikke korsfæstet. Korsfæstelse var forbeholdt slaver og fremmede. Jesus blev korsfæstet på Golgata sammen med to forbrydere. Han blev hængt op på et kors. Der døde han. Bagefter blev han taget ned og lagt i en klippehule. Tre dage efter opstod han. Davidsstjernen er jødernes symbol. Kong David var jødernes største konge og en stor kriger. Måske er Davidsstjernen opkaldt efter ham. Regnormen trækker visne blade, strå, småkviste m.m. ned i åbningen på sit gangsystem. Det sker ved hjælp af bagenden, der føler på jordoverfladen, gøres flad og snoes om bladets stilk, som så trækkes ned i gangsystemet, hvor det fortæres. Regnormens afføring giver næring til de levende planter. Dens aktivitet fremmer nedbrydningen af organisk materiale, samtidig med at det transporteres ned i jorden. Desuden luftes/iltes jorden, hvilket er af stor betydning for planter og træers vækst og dermed til gavn for regnormen selv. 18 Læsebog side 8 Æbletræet September er den første efterårsmåned. Vejret kan stadig være dejlig varmt, men luften begynder at få en snert af is - og på solskinsdage er himlen så blå og høj som kun i september. September og oktober er høsttid. Nødder, bær, æbler og anden frugt modnes og falder på jorden. Solsort, pindsvin og ræv spiser af nedfaldsæblerne. I oktober måned skifter træernes blade ofte farver fra grøn til gul, orange, rød, brun og sort. November er en overgangstid, hvor dyr og planter forbereder sig på vinteren. Nogle dyr går i hi, mens andre trækker sydpå. Efterårsstormene suser over landet og river de sidste blade af træerne, der pludselig står helt nøgne i regnen. De nedfaldne blade bliver ædt af nedbrydere, dvs. forskellige insekter, orme, mikroorganismer og svampe. De omdanner plantestoffet til uorganisk materiale. Herved gives mineraler og næringsstoffer tilbage til jorden og disse optages af æbletræets rødder gennem vandet. Der kan komme rigtig kraftige storme, som vælter træer. Frøer og tudser går i hi. De sidste pindsvin, der normalt er fremme om natten, går nu i hi - og sover i deres reder frem til april - i en brændestabel eller i et hult træ. For at kunne overleve så lang tids dvale, må pindsvinet spare på energien. Derfor sænker det sin temperatur, så den kun er et par grader over omgivelsernes - i frostvejr 2-4 grader. Pindsvinets kropstemperatur falder, mens den sover. Den kan blive helt ned til +1 grad. På den måde bruger pindsvinet ikke så meget energi. Derfor kan den leve af sit fedtlag i flere måneder. Et forskrækket pindsvin ruller sig sammen som en kugle. Børsteorm - Ledorm - Kim Stor regnorm er nok den bedst kendte orm. Den kan blive cm lang, er violetbrun og flader bagenden ud, når den generes. Stor regnorm er god for jorden. Den lever af æbletræets gamle blade, og det er let at se, om den er til stede. Den samler føde på jordoverfladen om natten og afsætter sine ekskrementer i en lille top omkring gangsystemets åbning. Gødningen gør jorden mere frugtbar og giver næring til træet. Regnormen er en meget vigtig art i forbindelse med jordens dræning, idet den graver lodrette kanaler ned til flere meters dybde og dens gangsystem lader luft og vand nå ned til planternes rødder. Regnormens fjender er grævling, muldvarp, fugle

19 Kim og Peter og pindsvin. Især solsorten spiser mange regnorm. Læsebog side 9 En regnorm æder hver dag ca. det halve af sin kropsvægt. Sædvanligvis opholder den sig udelukkende i fugtig jord og kommer kun ud af gangene om natten, hvor solens udtørrende virkning er overstået og hvor den relative fugtighed er højere end om dagen. Denne adfærd hjælper også til at undgå rovdyr som fugle, en særlig fordel, eftersom regnormen er ret forsvarsløs. I varmt eller tørt vejr trænger den dybere ned i jordbunden, hvor der er fugtigere. Stor regnorms gangsystem er af permanent karakter, og så længe den ikke forstyrres for meget, kan den bebo den samme kanal i flere år. Når jorden er fugtig, vil den om dagen ikke trække sig særlig langt ned i sin kanal. Dette vil med andre ord sige, at hvis man graver have med en spade, kan man let komme til at skære den over. Hvis man skærer den over nær forenden, vil begge halvdele af regnormen dø. Hvis den blot mister et stykke af halen, kan den gendanne et nyt stykke, mens den ligger i en art dvaletilstand. En regnorm kan altså ikke blive til to nye efter deling. At begge dele bevæger sig et stykke tid efter beskadigelsen, skyldes muskelsammentrækninger. Regnorme er hermafroditter, idet hver enkelt orm producerer både sæd og æg. Under parringen mødes to orme hoved mod hale og udveksler sæd med modparten. Sæden oplagres af modtageren i poser, sædgemmer, indtil regnormene har forladt hinanden. Æggene efterlades i jorden som en forseglet kokon. I kokonen befrugtes æggene, ungerne udvikler sig og frigives efterhånden. Til sangen om Lille Peter Edderkop hører et helt specielt tegnsprog som illustrerer teksten: Når Lille Peter Edderkop kravler op ad muren, parres skiftevis hændernes pege- og tommelfingre (tommelfingeren mod den anden hånds pegefinger) i en "kravlebevægelse", mens hænderne føres opad. Når regnen kommer og skyller Peter ned, vrikkes alle fingrene som regndråber, der falder mod jorden. Når solen kommer frem, tegnes med begge arme en stor cirkel foran kroppen. Når solen tørrer Peter, holder man armene om kroppen som i et varmt knus. Da Peter atter kravler op, gentages kravlebevægelsen med fingrene. Spinder - korsedderkop - Peter Edderkoppen tilhører spindlerne. Den er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler. Korsedderkoppen er en af de få edderkoppearter, der er kendt af de fleste mennesker. Den er ret stor, let genkendelig, og meget talrig i sensommeren og det første efterår. Korsedderkoppen sidder ofte gemt nær sit hjulspind, fx under et blad, hvorfra den kan mærke rystelser gennem en lang silkeline. Byttet bedøves med gift og pakkes ind i spind, før det nedbrydes og fordøjes af enzymer, som edderkoppen udskiller fra sine giftkirtler. Byttedyret, der nu nærmest er en suppe, opsuges herefter. Det slidte og beskidte hjulspind fjernes hver nat, hvor edderkoppen æder den gamle silke, og et nyt spindes før solopgang. Der er stor forskel på kropsformen hos den udvoksede hun- og han-korsedderkop. Hunnen har langt den største bagkrop - her ligger æggene - og de korteste ben. Hannen bruger hele sit korte voksenliv på at opsøge hunner. Kurtiseringen er farlig for hannen, fordi hunnen altid er på jagt efter mad og gerne nedlægger bytte, der er på størrelse med hende selv. Det er dog ikke så tit, at korsedderkoppehanner bliver ædt efter parringen; hvilket skyldes, at de altid har fastgjort en sikringstråd et stykke væk fra parringstråden, så de lynhurtigt kan kaste sig væk fra hunnen, når parringen er overstået. Når hanedderkoppen har fundet frem til en huns net, sætter han nettet i nogle karakteristiske svingninger, der fortæller hunnen, at han ikke er et bytte. Eller i hvert fald ikke så gerne vil være det. Hunnen anbringer sig i en passiv "jeg er villig" stilling, og inviterer hannen til at komme nærmere. Han vil normalt nærme sig meget forsigtigt og nervøst og ofte trække sig tilbage. Edderkoppen er et rovdyr, der fanger byttet levende og dræber det med giftkløerne. Den har stor økologisk betydning fordi den konsumere kolossale mængder af insekter. Edderkopper har mange forskellige teknikker til at fange føde. Nogle edderkopper laver et fladt, ofte hjulformet spindelvæv/ net til at fange byttet. Når byttet er i nettet, skynder edderkoppen sig hen til byttet og spinder det ind. Andre edderkopper, fx jagtedderkopper, løber deres bytte op efter at have siddet stille og ventet på, at det skal komme inden for rækkevidde. 19

20 Syng Snemand Frost og frøken Tø Tal med klassen om, hvad der sker, når det bliver vinter. Fokusområderne er hi og dvale trækfugle og standfugle: Hvad sker der med æbletræet, når det bliver vinter? Hvad gør dyrene for at overleve når det er vinter? Hvem går i hi? Hvordan er overgangen fra vinter til forår? Vintersolhverv og den hedenske julefest har oprindelig været centreret omkring lyset. Det har været en fest for det nye år og for, at vi går mod lysere tider. Med kristendommen bliver julen en fest for Jesu fødsel - men lyset er stadigvæk et omdrejningspunkt. Jesus kaldes nemlig også "Verdens lys" - og hans fødselsdag, den 25. december var i 300 -tallet dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i romerriget. Vi fejrer Jesu fødsel som et lys, der tændes i mørket. Jesus blev født om natten til den 25. december, men vi fejrer det den 24. december. På juletræet hænger vi lys, der kan lyse op i natten og vinterens mørke. På toppen af træet hænger vi en stjerne. Den skal symbolisere Betlehemsstjernen og minde os om Jesu fødsel i en stald. Det var stjernen, der viste de hellige tre konger vej til det sted, hvor Jesus blev født. Kongerne var måske stjernetydere, som fulgte stjernen på dens vej over himlen. På deres kameler rejste de fra Babylon til Betlehem. Det var nemlig blevet forudsagt, at en konge skulle fødes. De fandt ikke kongen på et slot, som man skulle forvente, men i Betlehem. Han lå i en krybbe i en fattig stald. Læsebog side 10 Æbletræet Om vinteren står æbletræet med nøgne grene. Dets vækst er holdt op og træet forbereder sig på vinter og frostvejr. December er den første vintermåned - og det er mørkt og koldt - ofte med nattefrost. Den 21. december er vintersolhverv. Det er årets korteste dag, og herefter begynder mørket at vende og vi går mod lysere tider. Vi fejrer jul kort herefter - den 24. december. Mange smådyr er gået i dvale. Nogle overvintrer som voksne. De graver sig ned i jorden eller sidder i hule træer, hvor der er en konstant lav temperatur. Så kan de forblive i dvaletilstand selvom temperaturen svinger. Andre dør og i stedet er det deres afkom, der overlever vinteren som larver, pupper eller som æg nede i jorden, bag bark og under træstammer. Om foråret kommer de frem som voksne individer. En del fugle er trukket mod syd i efteråret - blandt andet trækfugle som svalen. Her kan den finde føde, så chancen for overlevelse er bedre. Før i tiden var det storken, der fløj mod Ægypten, når det blev efterår og vinter. Nu er der imidlertid kun ganske få storke i Danmark. I folkemunde har storke altid været forbundet med barnefødsler - som dem, der kommer flyvende med de små nyfødte børn. Fra nord har vi fået vintergæster, fx blåmejsen, som er en af de fugle, der kommer fra Nordnorge og overvintrer i Danmark. Solsorten er standfugl. Den bliver herhjemme. Det er koldt at være fugl - og det er en god og venlig ide at fodre fugle med mejsekugler, æbler og fuglefrø i haver og skolegårde og lære dem at kende på foderbrættet. Pindsvinet er et pattedyr. Det går i dvale om efteråret og sover hele vinteren. De større pattedyr som hjort og ræv udvikler en tyk vinterpels, der kan beskytte mod kulden. De sørger også for at bruge så lidt energi som muligt, ved at hvile meget og bevæge sig så lidt som muligt. Hjortene lever af græs, bark, kviste og knopper bl.a. æblekviste og knopper. De søger tæt sammen, og luner sig hos hinanden i flokken. Ræven bor i sin rævegrav. Hvis det er en kold snedækket vinter, og der er knaphed på føde, kan rådyret finde på at gå rundt i villahaverne og spise de æbleknopper og æblekviste som blev sat allerede i efteråret. En meget mild vinter kan derimod betyde, at mange dyr vågner for tidligt af deres vinterdvale. Det kan medføre at de dør, fordi de ikke kan finde noget føde. I februar vokser træernes knopper - og om et par måneder vil de folde sig ud som blade. I februar begynder vi for alvor at mærke, at det bliver lysere. 20

21 Dvale og hi Læsebog side 11 Når bierne overvintrer Honningbierne overlever vinteren i deres bo. I november går de i en dvaletilstand, der varer frem til omkring april. Når sensommeren går på hæld er der færre bier i bistadet. Hen på efteråret jages de sidste droner og en del af arbejderbierne ud af boet for at dø. Derefter overvintrer dronningen med de sidste arbejdere. Når det begynder at bliver koldere i luften, sætter arbejderbierne sig i en stor klynge om dronningen for at holde hende varm. I sin mave bærer hun æggene til næste års bier. For bierne gælder det nu om at holde en konstant temperatur inde i den inderste kerne af klyngen - omkring grader, så dronningen ikke bliver kold. I den mellemste del af kredsen er temperaturen på ca. 24 grader og i den yderste del af kredsen er temperaturen på omkring 15 grader. Om der er minusgrader eller ej udenfor bistadet, så holder bierne disse temperaturer konstant inde i stadet, for ellers dør de ganske enkelt af kulde. En bi kan ikke tåle at blive koldere end 9 grader. Men når bierne er mange sammen, kan de overleve minus 30 grader! Hvis det er rigtig koldt sidder bierne så tæt sammen, at deres hår danner et tæppe. Samtidig bevæger de alle sammen deres flyvemuskler ganske lidt, så der dannes varme. Bierne overlever på den honning som er gemt i cellerne eller den sukker, som biavleren har givet dem i stedet for honning. I løbet af vinteren bevæger biklumpen sig langsomt rundt i boet og tømmer forrådet for honning. En stor del af vinterfoderet bliver brugt i det tidlige forår, når temperaturen øges for at starte yngelen. I denne periode er det også vigtigt, at bierne har et forråd af pollen til larvefoder. Mariehønen Inden det bliver vinter æder mariehønen mange bladlus for at opbygge energi nok til den lange vinter. Om efteråret går den i hi og gemmer sig i sprækker eller i andre gemmesteder hen over vinteren. Den ligger i en slags dvale. Når det i februar og marts bliver varmere, begynder mariehønen at blive aktiv. Det er også på dette tidspunkt, at der begynder at komme bladlus, og den går straks på jagt Regnormen Regnormen er holdt op med at spise. Den graver sig typisk langt ned i jorden til frostfri - ned under 90 cm. Nogle bruger en slags antifrostvæske og kan så tåle meget lave temperaturer uden at skades. Den går i en dvalelignende tilstand. Naturligt vil bier være i hule træer. De arbejderbier der fødes i sensommeren, kan sagtens leve helt til foråret. Bierne går i dvale i bistadet og overvintrer i fred og ro. Biavleren anvender bistader, som er isolerede. På den måde får bierne en hjælpende hånd, så de kan holde varmen i vinterens kulde. Honningen sikrer bifamilien energi og varme under den lange, inaktive periode. En hel bifamilie på op til bier skal bruge cirka 15 kilo honning i løbet af en vinter. Et symbol er en hurtig måde at fortælle noget på. Når vi ser det, kommer vi straks til at tænke på noget bestemt. Fx korset og kristendom. Det er ligesom et logo. Korsedderkoppen Efter parringen i sensommeren lægger hunedderkoppen sine æg et sikkert sted. Hun pakker dem godt ind i silke, hvorefter hun dør. Læsebog side 12 Edderkoppens æg klækkes først i juni måned det efterfølgende år. Ungerne er i starten sort/gult advarselsfarvede og giftige, og de holder sammen i tætte klynger de første dage. Hvis man forstyrrer sådan en klump spredes ungerne i fællesspindet, men de finder hurtigt sammen igen. Efter et par dage og et hudskifte går de hver til sit. 21

22 I højtlæsningsbogen genfortælles historien om dommeren Samson og honningen i løvens mave. Tal med klassen om følgende fokuspunkter: Hvem er Samson Hvad er en dommer den nutidige betydning af ordet og på gammeltestamentlig tid? Hvad gør honningbien så eftertragtet? Hvad bruges honning til? Samson var dommer i Israel ca f. kr f. kr. I dag er en dommer som den embedsmand, der dømmer i sager ved landets domstole. Det kan være udmåling af straf, når nogen har gjort noget ulovligt eller når to parter er uenige om hvem, der har retten på sin side i en sag. På gammeltestamentlig tid, inden Israel blev et kongedømme, havde dommeren en dobbelt funktion som den, der håndhævede den fælles lov og de fælles vedtægter, samtidig med at han/hun som fx Samson, var en strålende feltherre. Ordet løvemanke bruges om en mands kraftige hårvækst. Mon ikke Samson har haft en løvemanke? I historien om Samson refereres der til tallet syv. Der skal holdes bryllupsfest i syv dage. 7-talet er et tal med stor talmagi. Tallet indgår i religion, eventyr, talemåder, vendinger og så videre. Syv-tallet er det fuldendte tal, der henviser til skabelsens syv dage. Vi taler om at være i syv sind, syv lange og syv brede, ikke syv vilde heste.., til syvende og sidst, syv års ulykke, æde syv pund skidt om året, Syvtallet indgår også i eventyrene: Syv med et smæk (Den tapre skrædder) syvmileskridt, syvmilestøvler. Syv-tallet indgår også i de syv have, regnbuens syv farver og de syv underværker. Jøderne har ikke altid haft dommere. Dommerne fungerede i Dommertiden. De var en slags høvdinge, der samlede de forskellige stammer til kamp mod fjender. senere fik landet en konge, der var frontfigur. Samson var nr. 11 i rækken af dommere. Dommerne var hærførere og ledede stammerne i krig. Samson adskiller sig imidlertid fra de øvrige dommere ved, at han altid kæmpede på egen hånd, næsten som en partisan. I israelitisk bevidsthed er Samson en stor helt. Samson kommer fra stammen Dan. Hans undfangelse og fødsel var noget af et mirakel. Hans forældre var et ældre barnløst ægtepar, men så viste der sig en engel for dem - og fortalte dem, at de skulle have et barn. Englen sagde, at Samson skulle gøre begyndelsen til at frelse Israel fra filistrene. Som voksen fører Samson en ivrig kamp imod filistrene, Israels værste fjender. På Samsons tid var filistrenes magt da også øget væsentligt og de havde bosat sig i det område, hvor Samsons stamme boede, så med et var filistrene både fjender og samtidig naboer. Og oplæsningshistorien om Samson fortæller også noget om, hvordan man navigerer, når ens hjerte tilhører fjendeland. I denne historie fremtræder Samsons modtand overfor filistrene ikke som en reel krig, men som en reaktion på deres listighed. Men kampen mod filistrene var et gennemgående træk i hele Samsons historie og han ydede filistrene alvorlig modstand. Samson endte da også sine dage i Gaza, som filistrenes fange. Efter Samson fortsatte dommeren Samuel og kong Saul med at kæmpe imod filistrene, men først da kong David sad på tronen, blev filistrene underlagt Israel. Samson og løven ligner hinanden på deres styrke. De er begge kendetegnet ved styrke. Samson er nemlig ualmindelig stærk, hvilket også fremgår af, at han besejrer en løve. I Dommerbogen stiller Samson sine bryllupsgæster en gåde: Fra æderen kom æde, fra den stærke noget sødt. Gåden besvares med et ordsprog: Hvad er sødere end honning, hvad er stærkere end en løve? Løven har måske været et af de stærkeste dyr i Israel, for et af de hebraiske navne for løve, lajisj, er netop afledt af at være stærk. Honning har i alt fald været det sødeste man har kendt til. Samsons enorme styrke sad i hans hår. Der måtte imidlertid aldrig komme en ragekniv på hans hoved, for så ville han miste sine kæmpekræfter. Samson er nasiræer og måtte derfor hverken drikke alkohol, spise noget urent eller klippe sit hår. Da Samsons hår flere år senere blev klippet af, mistede han sin styrke totalt! Læsebog side 13 22

23 Den søde honning Honning Honningbien har i årtusinder været eftertragtet på grund af dens honning. Ordet honning stammer fra germansk: honang, som betyder "den gyldne". Honning er en tyktflydende eller fast masse, som smager meget sødt på grund af det høje sukkerindhold. Farven kan være alt fra hvidgul til grønligt sort. Det skyldes mest de blomster, som nektaren stammer fra. Smagen er på samme måde afhængig af, hvilke blomster bierne har besøgt. Talemåde Israel kaldes landet, der flyder med mælk og honning. Det betyder, at det er frodigt. Fra nektar til honning Den nektar, som bien suger op af blomsterne gennem sin lange tunge, er en flydende sukkersød saft. Den er sød, men det er ikke honning endnu. For at blive honning, skal nektaren først en tur ned i biens honningmave. Her bliver der tilsat nogle enzymer. Når bien kommer hjem til boet, gylper den sin nektar-enzym blanding op og lægger den ind i de celler som bikuben består af. Nektaren dækkes med voks, og mens den står hen, fordamper en del af vandet. Samtidig spaltes det sukker, der er i nektaren til druesukker og frugtsukker. Og så til sidst er det blevet til honning som indeholder proteiner, mineraler, vitaminer, smagsstoffer og farvestoffer. Sødemiddel Før vi lærte sukker at kende, spiste vores forfædre fx honning og dadler og brugte det til at søde maden. Det viser skrifter og relieffer fra de gamle kultursamfund omkring Middelhavet. Honning er det ældste sødemiddel, vi kender. I de spanske Arãna-grotter er der fundet år gamle hulemalerier, der forestiller kvinder i færd med at indsamle honning. Kvinderne brugte honningen til bagning, samt til fremstilling af mjød - og til rensning af sår. På Gammel Testamentlig og Ny Testamentlig tid fandtes der således ikke sukker. Derfor var honning en meget fornem og eftertragtet spise, som blev værdsat højt på grund af sin sødme. Før det lykkedes at fremstille sukker fra sukkerrør, var honning derfor et meget vigtigt og efterspurgt sødemiddel, ofte det eneste man kendte. Selvom sukkeret kom til Europa omkring år 1100, var det ikke før omkring 1700-tallet, at sukker blev udbredt. Indtil da var det forbeholdt de rige, som brugte det, både til at søde maden med, men også som medicin. I dag anvendes honning også i mad og bagværk som erstatning for sukker. Honning indeholder % vand, mineraler og vitaminer og er derfor sundere end sukker. Sukkerroen er en hvid kegleformet rodfrugt, som i Danmark især dyrkes på Lolland og Falster. Den har været dyrket i flere tusinde år som grøntsag og foder. Men det var først i 1800-tallet at en kommerciel sukkerfremstilling fandt sted. Den første fabrik åbnede i 1801 i Tyskland. En sukkerroe indeholder ca. 75% vand og 20% sakkarose. Halvdelen af vandet genbruges under sukkerudvindingen, resten fordamper. Af sukkerindholdet udvindes næsten 90% til hvidt sukker. En enkelt roe giver ca. 100 gram sukker. De resterende 10% bruges fx til fremstilling af foder, gær og spiritus. Sukkerrør tilhører græsfamilien og danner lange kraftige stængler med en diameter på 2-5 cm. Stænglerne oplagrer sukker i en saftig marv i midten, der kan bruges som sødemiddel og som slik. Dette kan også udvindes og rafineres til sukker. Sukkerrør anvendes bla. til rørsukker, rom, sprit, sirup og i nogle lande til juice. Sukkerrør har formentlig været dyrket i Østasien siden oldtiden. Planten var i hvert fald kendt i Indien før 510 f.kr., da den persiske kejser Darios, under en invasion fandt "et siv, som giver honning uden bier". Først i middelalderen blev dyrkningen udbredt til Mellemøsten, hvorfra sukker blev eksporteret til Europa som en stor og kostbar sjældenhed. Senere bredte dyrkningen sig gennem Nordafrika til Spanien, Amerika og Asien. 23

24 I højtlæsningsbogen genfortælles historien om profeten Johannes Døber. Tal med klassen om følgende fokuspunkter: Hvad er en profet? Hvem er Johannes Døber. Hvorfor hedder han Døber? Hvilken sammenhæng er der mellem Johannes Døber og Stk. Hans Hvilke associationer skaber græshopper? Hvordan fjerner biavleren biernes honning? Profet, græsk profetes = en, der taler på en andens vegne. En profet er Guds talerør. Vedkommende opfatter og viderebringer ord fra Gud, der tyder tidens tegn. Johannes Døberen er en profet, ligesom bl.a. Abraham, Moses og Elias. I islam regnes Muhammed for at være den sidste store profet. I islam anses Jesus for at være en stor profet. Læsebog side 14 Ifølge Mattæusevangeliet er Jesus og Johannes i familie med hinanden. De var fætre. Deres fødselsdage er lagt på hver sit ydersolhvervspunkt. Jesus har fødselsdag 25. december, mens Døberen har fødselsdag 24. juni, et halvt solår tidligere. Johannes var søn af Zakarias og Elisabeth. De havde været barnløse i mange år og havde helt opgivet at få børn. Zakarias var præst og en dag, hvor han gjorde tjeneste i templet i Jerusalem, fik han besøg af en engel. Englen fortæller ham, at han og hans kone Elisabeth skal have en søn. Fordi Zakarias ikke troede på englen, blev han gjort stum, indtil barnet var født. Johannes voksede op og blev ikke præst i templet som sin far. Han valgte familie og normalt hverdagsliv fra og levede sit liv i nøjsomhed i ørkenområdet ved Jordanfloden. Han prædikede, at folk skulle blive bedre mennesker. Johannes Døber var en stor åndelig leder og en kendt religiøs skikkelse på Jesu tid. Han samlede efterhånden en skare af tilhængere og disciple omkring sig - og i Ny Testamente opfattes han som den, der baner vej for Jesus. Dåben var karakteristisk for hans virksomhed. og han døbte sine tilhængere i Jordanfloden og på den måde blev de indlemmet i hans samfund. Jesus startede også sin offentlige fremtræden med at lade sig døbe af Johannes. Derfor blev netop Døberen hans tilnavn. Vores kristne dåb er en udbygning af den dåb Johannes praktiserede på Jesu tid. Om de populæreste bibelske profeter som Moses og Elias forestillede man sig, at de kom igen enten som frelsere eller som forberedere af frelsen. I 2 Kong. 1,8 er profeten Elias beskrevet som en mand i lådden kappe med et lændebælte om lænderne, og i Zak. 13,4 hører en lodden kappe også med til profetudstyret. Johannes Døber levede i ørkenen. Han var en profet og hans tøj beskrives som en klædning af kameluld og et bælte om livet. På bibelsk tid fik beskrivelsen af Døberens påklædning formentlig folk til at tænke på Elias og det er givetvis meningen. Det er muligt, at Døberen vitterlig har gået klædt sådan, men det sidestiller ham samtidig med tidligere profeter. Hvis man ser i tegneserier som fx Asterix Profeten, vil man opdage ligheden i profetens klædning. 24 Johannes døberens død Johannes prædikede omvendelse og dom. Han rasede imod forkert opførsel. Han kritiserede især Herodes ægteskab med Herodias og dermed gjorde han sig upopulær og underskrev faktisk sin egen dødsdom. Grunden til Johannes kritik var, at Herodes og Herodias havde giftet sig med hinanden, selv om de begge var gift i forvejen; Herodias oven i købet med Herodes bror, som hun også havde datteren Salome med. Herodes lod Johannes arrestere og henrette. Ifølge historieskriveren Josefus har Herodes muligvis været bange for den magt, Johannes havde i kraft af sin popularitet. Josephus skriver, at Herodes frygtede, at en sådan stærk indflydelse over folket kunne føre til oprør - for de virkede parate til at gøre alt, hvad han ville tilråde. Sankt Hans Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen. I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, på samme måde som juleaften fejres dagen før Juledag. Sankt Hans dag markeres med bål og brand. Det er fordi Sankt Hans betegner overgangen til noget nyt nemlig Jesus. Bålene er vågeblus. De varsler, at lyset vender, og at det nu går mod mørkere tider

25 De vilde biers honning Læsebog side 15 Den første form for honning, vore forfædre brugte, var vildhonning - hentet i vilde biers kuber. Mennesker fandt tidligt på at holde bierne i bikuber, senere bistader som vi gør i dag. Et bistade består af en række tavler, som er fyldt med små celler - eller huller - hvori der er æg, larver eller honning. Fordelen ved at holde bierne i bistader er, at bierne så opholder sig på steder, hvor de er lette at komme til, og af samme grund kan man skaffe sig honning på en forholdsvis let måde. Før biernes indvintring fjernes en beskeden del af honninglageret imod erstatningsføde i form af sukkervand. Det er de færreste bier der bryder sig om at blive frastjålet deres honning. Derfor gør biavlerne brug af røg for at dæmpe biernes aggressioner. Når bierne mærker lugten af røg, fortæller deres urinstinkter dem at der er en skovbrand på vej. De fylder derfor deres honningmaver med honning, og gør sig klar til at forlade boet. Når biernes mave er fyldt med honning kan de ikke stikke, den fyldte honningmave gør nemlig at bierne ikke kan bukke sig sammen som de normalt gør, når de vil stikke. Udover at bruge røg til at dæmpe bierne med, så udvælger biavlerne også dronninger fra specielt fredelige familier, på den måde kan man på sigt sikre sig en forholdsvis fredelig bifamilie. Placering af fester i forhold til årstiderne: Sankt Hans festen ligger om sommeren. Julefesten ligger om vinteren. Nytåret ligger om vinteren Fastelavn ligger almindeligvis i det tidlige forår Af andre fester man kan fejre, kan nævnes personlige fester fx Fødsel Fødselsdag Vielse/forlovelse Ligesom året er inddelt i fire, kan man tænke sig, at de personlige fester eller overgange i et menneskeliv er fordelt henover fire faser : barn -ung - voksen - gammel. Beretningen om Herodias smukke datter Salome, der dansede de syv slørs dans for Herodes og han ville give hende hvad som helst hun ønskede om det så er det halve konge rige - har legendarisk karakter. Det minder om eventyrene, hvor prinsen vinder prinsessen og det halve kongerige. På Jesu tid var Palæstina under stor indflydelse fra både græsk og romersk kultur. Grækerne hyrede ofte kvindelige dansere til at underholde ved festmåltider. Den første kendte biavler var Aristaios, som levede for mange tusinde år siden. En græsk myte fortæller, at guderne lod alle hans bier dø som straf for en slem handling. For at undskylde sin opførsel fik han besked på at ofre en tyr, og efter 9 dage skulle han gå tilbage til det døde dyr og kigge nærmere på det. Aristaios adlød beskeden, og da han kom tilbage til den døde tyr så han en bisværm flyve ud af tyren. Aristaios bragte sværmen hjem til sine egne bistader, og siden den dag troede folk, at bierne havde magt over døden. Johannes levede af græshopper og vilde biers honning. Ristede græshopper var et almindeligt tilskud på beduinens spiseseddel. Græshoppen skaber en kobling til Det gamle testamente dengang på Moses tid, da jøderne opholdt sig som slaver i Ægypten. Græshoppen er nummer otte ud af de ti plager som Moses sendte over Ægypterne, for at Farao skulle give lov til, at jøderne kunne forlade landet. Græshopperne kom i så store mængder, at himlen blev sort. De åd alt korn, træernes løv og alle frugter i landet. 25

26 I højtlæsningsbogen genfortælles historien om fiskeren Simon, der blev Jesu discipel, fik kaldenavnet Peter og nøglerne til himlen. Tal med klassen om følgende fokuspunkter: Hvem er Peter? Hvem er de 12 disciple? Hvem er Paven? Hvem er Sankt Peter Hvordan er honningbien et socialt dyr, der er i familie med hveps, myre og humlebi. Ordet Pave betyder far. Biskoppen i Rom kaldes pave. Han er leder af den katolske kirke og bor i Vatikanstaten. Vatikanstaten ligger midt i Rom - og der er Paven statsoverhoved. Vatikanstaten er verdens mindste selvstændige stat. Paven vælges for livstid og er en af verdens mest betydningsfulde personer. Peter var formentlig den første pave. Fordi Peter fik overdraget nøglerne til himlen, er nøgler blevet pavens symbol. Ordet biskop kommer af det græske ord episkopos, som betyder tilsynsmand. Ifølge katolsk tradition har biskoppen i Rom nøglemagten. I det 4. århundrede begyndte man at kalde biskoppen i Rom for pave. Nøglemagten går tilbage til de nøgler Peter fik overdraget af Jesus. Med de nøgler fulgte en ganske særlig position og opgave, som ifølge katolsk tradition blev overgivet i en ubrudt linje fra apostlen Peter - til alle hans efterfølgere - frem til den nuværende pave. For at understreje den ubrudte linje, siger man at paven sidder på Peters stol også kaldet den hellige stol. Læsebog side 16 De tolv disciple Jesus havde 12 disciple. De var hans elever og nære venner. 12-tallet er noget helt særligt. Ligesom året har 12 måneder, var der 12 stammer på gammel testamentlig tid. Peter og hans bror Andreas blev kaldet som nogle af de første disciple. Peter fik lederrollen og var en af Jesu allernærmeste venner. Egentligt hed han Simon og var fisker fra byen Kapernaum og en gift mand. Ham og hans bror Andreas var begge disciple af Johannes Døberen, inden de mødte Jesus. Da de mødte Jesus forlod de imidlertid alt og fulgte ham. Det var Simon der bekendte, at han troede, at Jesus er Guds søn - og ikke bare en klog mand med særlige evner. Derfor gav Jesus ham tilnavnet Kefas. Kefas er aramæisk for klippe. På græsk hedder klippe petros - deraf navnet Peter. Jesus sagde blandt andet til Peter: Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene. Mattæus 16, Selvom Peter var stor og bred, var han et menneske med mange svagheder. Han var opfarende, bange og ikke altid helt ordholdende. Peter lovede, at han altid ville være der for Jesus, om han så skulle gå i døden for ham. Men i Getsemane have lagde Peter sig til at sove, selvom Jesus havde brug for hans støtte og nærvær. Da Jesus blev taget til fange, trak Peter sit sværd og huggede øret af en soldat, og da han senere stod i ypperstepræstens gård og nogen spurgte om han var en af Jesu venner, benægtede han det. Derfor blev Peter også selv overrasket over, at Jesus havde valgt ham som leder, og tog kun modstræbende imod opgaven. Efter Jesu død blev Peter leder i den tidligste menighed i Jerusalem og en trofast udbreder af kristendommen. Man hører, hvordan han lavede mirakuløse helbredelser og får en mand, der var lam i benene til at gå, og en død kvinde vækker han til live. Peter blev også fængslet og dømt til døden, men kort inden dommen skulle udføres, undslipper han fængslet. Det fortælles, at en engel kommer om natten og fjerner hans lænker og siger til ham, at han skal gå fra fængslet. Alle døre og porte åbner sig nærmest af sig selv, og ingen af vagterne lægger mærke til, at Peter går sin vej. Det fortælles, at Peter rejste til Romerrigets hovedstad Rom, hvor der allerede var en stor kristen menighed. Her blev han den første leder - og således også den første biskop i Rom. I 64 e. kr. udbrød der en stor brand i Rom, der lagde store dele af den storslåede hovedstad i ruiner. Nero gav de kristne skylden og gav ordre til at de skulle forfølges og kastes for løverne i Collossæum. Peter blev henrettet i Rom som martyr. Efter sigende bad han om, at blive korsfæstet med hovedet nedad, da han ikke syntes, at han var værdig til at blive henrettet på samme måde som Jesus. Peterskirken Peterskirken er Roms domkirke den absolut største kirke i Rom, den er bygget omkring år Der har tidligere været bygget kirker på det samme sted. Man mener, at den første kirke, der har ligget der, blev bygget omtrent på det tidspunkt, hvor Peter blev henrettet. Under det sted, hvor alteret stod, begravede man en mand på Peters alder. Det kan have været Peter. 26

27 Læsebog side 17 Oldtidens og middelalderens mennesker kendte intet til biernes rolle som plantebestøvere og mente, at bier kunne opstå spontant; derfor blev de symbol på det jomfruelige, det uberørte. Bien optræder ofte på gravsten, måske med relation til folketroens overlevering om, at hvis en bi flyver ind i munden på et lig, vågner den døde til live igen. Honningbien er et socialt dyr. Den er i familie med humlebien, hvepsen og myren, som også er sociale dyr. De bor i henholdsvis bistader, humlebireder bygget i hulrum af redemateriale som mos, græs o.lign., hvepseboer eller myretuer. Dronningen er mor til hele kolonien og der er den samme organisering, hvor alle individer har deres helt specifikke opgaver. Honningbien lever i højt udviklede samfund: Pavens bikube I en bifamilie er dronningen den største af bierne. Der er én dronning (frugtbar hun), som kun har til opgave at lægge æg. Dronningen kan blive 4-5 år og lægger ca æg om året. Der er ca hanner i bifamilien. De kaldes droner. Dronerne klækkes sammen med de nye dronninger i løbet af juli måned og fodres op af arbejderbierne. Dronerne har ingen brod. Deres eneste opgave er at parre sig med og befrugte de nyklækkede dronninger. Parringen foregår på følgende måde: En dag flyver dronningen ud af bistadet og højt op i luften, hvor dronerne allerede venter på hende. Her parrer hun sig med mellem 6-18 droner, og dronerne falder derefter døde til jorden. Endelig kan der være op til arbejdere i boet (sterile hunner). Arbejderne står for alt det praktiske. Når der blandt ynglen i et bistade på et givet tidspunkt er ved at skulle klækkes nye dronninger og droner, forlader den gamle dronning, der hidtil har været ene om æglægningen, normalt sit bo med ca. halvdelen af arbejderne for at etablere et nyt samfund. De nye tilbageblevne dronninger vil efterfølgende kæmpe indbyrdes - og dræbe hinanden med deres brod - til der kun er én dronning tilbage, hvorefter hun vil flyve ud for at parre sig med et antal af hannerne. Bierne i et bi-bo er i meget tæt familie med hinanden. Den unge bidronning parrer sig med et givet antal droner og bruger deres sæd på en måde, så de æg hun laver har mere af hende selv, end af dronen. Æggene er derfor tættere på hinanden end søskende normalt er. De forskere som arbejder med genetik siger, at det kan være årsagen til, at bier og andre sociale insekter er ligeglade med sig selv som individ og underkaster sig det store fællesskab fuldstændigt. De er så tæt på hinanden genetisk, at de næsten kunne være én krop selvom de består af mange individer. I 1300 tallet fik Pavens hovedbeklædning form som en bikube beklædt med guld og sølv og store ædelstene. De tre kroner ovenpå hinanden var et symbol på, at Paven stod over kejser og konge. Øverst var der et rigsæble, hvilket også er symbol på jordisk magt og et kors som er kristendommens symbol. Bierne fik stor betydning, da kirken voksede frem. Bien passede nemlig godt ind i den kirkelige tankegang. Bierne er velorganiserede og flittige. Bier blev betragtet som et forbillede for munke og nonner og bikuben er symbol på den kristne menighed. Paven brugte også bisamfundet som et symbol på sit kirkelige hierarki. En bikube symboliserer fælles flid og sparsommelighed, jf. navnet på fx Sparekassen Bikuben. I folketroen har nøglemagten udviklet sig til en forestilling om helgenen Sankt Peter, der vogter himmelporten. Når de døde ankommer til Sankt Peter er det ham, der med sin nøgle åbner eller lukker himlens port. Denne forestilling har udviklet sig gennem tiden - og de fleste kender til Sankt Peter-vittigheder. 27

28 I højtlæsningsbogen genfortælles legenden om munken Modomnoc. Tal med klassen om følgende fokuspunkter: Hvad er en munk? Hvem er Modomnoc? Hvorfor holdt munkene bier? Hvordan laves bivoks - og hvad er en bitavle? Hvad er sværmning? Hvad gør biens brod? Elevlæsebog side 18 Ordet munk kommer fra græsk, monachos = en, der lever alene. Oprindeligt betegnelsen for en eneboer, men allerede i de første århundreder e. kr. sluttede mænd sig sammen i klostre og levede et religiøst liv i fattigdom, bøn, kyskhed og lydighed under en ordensregel. Munke bærer en særlig ordensdragt. Nonne er det kvindelige modstykke til munk. En nonne bærer også en særlig klædedragt. St. Bernhard af Clairvaux, cistercienserordenens store helgen, omtales som den honningdryppende lærer på grund af hans veltalenhed. Bernhard afbilledes ofte med bikuben som symbol, hvilket skærpede munkenes interesse for biavl. At munkene var gode biavlere afspejles tydeligt i legenden om Modomnoc, den irske helgen og missionær. Modomnoc var medlem af den kongelige O'Neill familie og elev af Klosteret Saint David af Wales. Han ville være præst, og forlod Irland og rejste til det store Saint David Kloster i Wales. Ifølge legenden var det Modomnoc, der først indførte bier til Irland, da en sværm fulgte ham fra klosteret i Wales. Kirkens vokslys En gammel legende fortæller, at bierne var sendt direkte fra Paradis til kirken, for at lave voks til kirkernes alterlys. I middelalderen havde kirken brug for enorme mængder af bivoks til vokslys. Fordi man have en forestilling om biens kønsløse formering, var det endog meget vigtigt, at de lys, som blev brugt i kirkerne, var lavet af bivoks - og eftersom lysene var dyre, kunne det godt betale sig at have sine egne bier. Derfor havde munkene honningproduktion på klostrene. Biavl gav klostret honning og voks, samtidig med at bierne hjalp med til bestøvning af klosterhavens mange planter og frugttræer. Ifølge Det Gamle Testamente er Paradis er en dejlig have med mange frugttræet. Midt i haven står Kundskabens træ. Gud sagde til Adam og Eva, at de måtte spise af alle frugterne, men ikke dem fra Kundskabens træ. Slangen lokkede dem og de trodsede forbuddet og spiste af den forbudte frugt. Herefter blev de bortvist fra Paradis. 28