I det følgende gennemgås løsningsmodel for, hvorledes et særligt plejetilbud kan etableres. Først gennemgås baggrund for løsningsmodellen.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Oplæg til fremtidens plejetilbud til ældre borgere med svære kognitive funktionsnedsættelser NOTAT Dato: 11. juni 2013 Af: Herle Klifoth, Malene Ravn og Nanna Julie Jørgensen Indledning I forlængelse af beslutningsnote 6, Budget 2012, vedrørende analyse af udgiftspresset på det specialiserede socialområde, vedtog Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget , punkt 44, anbefaling nr. 8: at Psykiatri- og Handicapafdelingen og Trænings- og Plejeafdelingen i fællesskab undersøger mulighederne for at etablere et særligt plejetilbud til ældre fysisk og psykisk handicappede. På samme møde blev vedtaget, at alle borgere over 65 år fra 2013 visiteres af Trænings- og Plejeafdelingen. Det betyder i praksis, at borgere over 65 år med et botilbud i eller uden for Gladsaxe Kommune i forbindelse med den løbende revisitering fremover vil blive vurderet med henblik på, om borgeren fortsat vil have mest gavn af et socialpædagogisk botilbud ( 107/ 108 i Lov om Social Service) eller om et sundhedsfagligt plejebolig-tilbud ( 83 i Lov om Social Service/ 105 i Almenboligloven) i højere grad vil tilgodese borgerens behov. Det skal understreges, at der ikke vil være tale om en automatisk flytning af borgere fra deres eksisterende tilbud, selv om de i højere grad har brug for et sundhedsfagligt plejebolig-tilbud. Det vil heller ikke ske på baggrund af borgerens kronologiske alder eller diagnose. En eventuel flytning vil altid kun ske på baggrund af en faglig konkret individuel vurdering af borgerens behov og med borgerens samtykke. Borgere, der bor i egen bolig med støtte, vil fortsat blive visiteret til en plejebolig på et seniorcenter, såfremt borgeren ikke længere kan opholde sig i eget hjem med den fornødne hjælp. I det følgende gennemgås løsningsmodel for, hvorledes et særligt plejetilbud kan etableres. Først gennemgås baggrund for løsningsmodellen. Baggrund for løsningsmodel- faglige forhold, målgruppe og økonomi Faglige forhold Levealderen for borgere med fysiske og psykiske handicap er steget inden for de sidste årtier. Det er imidlertid vanskeligt udelukkende at anvende en kronologisk alder til afgrænsning og definition af ældre borgeres fysiske og psykiske handicap, da aldringsprocessen for denne gruppe på mange måder adskiller sig i forhold til den øvrige befolkning. Det er dog et faktum, at med stigende levealder følger også en øget hyppighed af en række aldersrelaterede kroniske sygdomme 1. 1 Region Hovedstaden: Sundhedsprofil Forebyggelse J. nr P22 1

2 Ifølge Region Hovedstadens sundhedsprofil 2010 har 76 % af regionens borgere over 65 år mindst én kronisk sygdom 2, mens hvert 10. borger over 65 år har tre eller flere kroniske sygdomme. Hyppigt forekommende kroniske sygdomme for borgere over 65 år er iflg. sundhedsprofilen, henholdsvis slidgigt, diabetes, KOL og blodprop i hjertet. Hyppigheden af somatiske kroniske sygdomme nævnes ikke særskilt for specialområdet, men hyppigheden antages ikke at være mindre end gennemsnittet. Al viden peger på, at behovet for sygeplejefaglige kompetencer i pleje af borgeren øges markant (gennemsnitlig set) med borgerens alder. Særligt problematikken omkring forekomsten af flere samtidige kroniske sygdomme fordrer stor sygeplejefaglig/medicinsk og ernæringsmæssig viden i plejen. Ydermere er der for borgere med Downs syndrom en forhøjet risiko for at udvikle demens 3. Det betyder tilsammen, at der i dette notat er lagt vægt på, at det behov skal kunne imødekommes bedst muligt i et fremtidigt plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. Der eksisterer ikke i dag et tilbud i Gladsaxe kommune, som direkte er målrettet borgere med psykiske og fysiske handicap, som også har et stort behov for sundhedsfaglig pleje. I forhold til de eksisterende socialpædagogiske botilbud (f.eks. på Kellersvej) og sundhedsfaglige plejeboligtilbud (seniorcentrene) vil der derfor være behov for opkvalificering eller revurdering af medarbejdersammensætningen for at løse denne opgave bedst muligt. I forhold til de socialpædagogiske botilbud vil der være behov for opkvalificering af personalets viden på det sundhedsfaglige/kliniske område, så borgernes sundhedsfagligt stigende kompleksitet kan håndteres. Kroniske sygdomme stiller også store krav til individuelle ernæringstilbud. De eksisterende tilbud har en høj faglig viden om denne borgergruppes pædagogiske behov, men ikke specialiseret viden om særlige ernæringsbehov, plejebehov mm. Det vurderes, at der vil være behov for at tilføre sundhedsfaglig viden/ressourcer i tilstrækkeligt omfang til varetagelse af den nødvendige pleje og sygepleje, observation af sygdom, medicinhåndtering samt sundhedsfaglig dokumentation. I det sundhedsfaglige plejeboligtilbud vil der være behov for socialpædagogisk opkvalificering af personalet, samt opkvalificering inden for kommunikation med borgere med fysiske og psykiske handicap f.eks. ved manglende sprog. Der vil desuden være behov for opkvalificering omkring betydningen af koblingen mellem nedsat kognitiv funktionsevne og tilstødende kroniske sygdomme, som f.eks. demens. Almen socialpædagogik anvendes i dag på seniorcentrenes skærmede enheder. I Trænings- og Plejeafdelingens regi er der til gengæld opbygget en ekspertise vedr. pleje af aldersrelaterede sygdomme som f.eks. KOL, diabetes mv. Det betyder, at borgernes plejebehov vil kunne blive mødt kvalificeret, ligesom de fysiske rammer i plejeboligerne er velegnede til borgere med væsentligt plejebehov. Ligeledes er der på seniorcentrene tilknyttet ernæringsfaglige personaleressourcer og muligheder for at tilbyde forskellige diæter til borgere med forskellige ernæringsmæssige behov. De faggrupper, som varetager hovedvægten af plejen på seniorcentrene i dag er social- og sundhedshjælpere, samt social- og sundhedsassistenter. 2 I aldersgruppen fra 16 år og opefter har 57 % af borgerne i regionen mindst én kronisk sygdom hvoraf allergi er den hyppigst forekommende. 3 Ifg. Nationalt Videnscenter for Demens vil % af personer med Down syndrom have udviklet demens, når de bliver 65 år. J. nr P22 2

3 Social- og sundhedshjælpere har sygepleje og sygdomslære som en lille del af deres uddannelse, mens social- og sundhedsassistenter har psykiatrisk erfaring fra deres uddannelse, og har deres force i de stabile sygdomsforløb. Det vurderes, at der vil være behov for at tilføre faglig viden/ressourcer til opgaver vedr. observation af sygdom, medicin samt planlægning af plejen for denne målgruppe. Den nuværende målgruppe Pr. november 2012 modtog i alt 16 Gladsaxe borgere over 65 år et 107/ 108 tilbud. 3 af disse borgere bor i Gladsaxe Kommune, de resterende 13 bor i tilbud i andre kommuner. Udvides målgruppen til borgere år modtog 37 borgere et 107/ 108 tilbud. Heraf bor 18 borgere på tilbud i Gladsaxe Kommune og de resterende 19 borgere på tilbud udenbys. Tabel 1: Gladsaxe borgere over 65 år i et 107/ 108 tilbud pr. november 2012 Antal Kommune borgere Ballerup Kommune 1 Brøndby Kommune 1 Gentofte Kommune 3 Gladsaxe Kommune 3 Glostrup Kommune 1 Hjørring Kommune 1 Høje-Taastrup Kommune 1 Lolland Kommune 1 Næstved Kommune 2 Rudersdal Kommune 1 Slagelse Kommune 1 Hovedtotal 16 Tabel 2: Gladsaxe borgere år i et 107/ 108 tilbud pr. november 2012 Kommune Ballerup Kommune 3 Brøndby Kommune 2 Faxe Kommune 1 Fredensborg Kommune 1 Gentofte Kommune 2 Gladsaxe Kommune 18 Helsingør Kommune 1 Høje-Taastrup Kommune 2 Lolland Kommune 1 Næstved Kommune 1 Randers Kommune 1 Rebild Kommune 1 Rudersdal Kommune 1 Rødovre Kommune 1 Slagelse Kommune 1 Hovedtotal 37 Antal borgere J. nr P22 3

4 I november 2012 var der i alt 53 borgere over 55 år med et 107/ 108 tilbud. Trænings- og Plejeafdelingen (visitationen) har vurderet, at der på nuværende tidspunkt vil være 11 ud af 16 borgere over 65 år, som i dag har et varigt botilbud 108 eller lignende, som i højere grad har behov for et plejetilbud frem for et socialpædagogisk tilbud. De resterende 5 borgere vurderes på nuværende tidspunkt ikke at have et behov for pleje i et omfang, der matcher visitationskriteriet for en plejebolig. I aldersgruppen år er behovet ikke vurderet, da disse borgeres fremtidige plejebehov kan ændre sig med alderen. Social- og Sundhedsforvaltningen ser samtidigt en mulig udfordring i, at de økonomiske og juridiske ændringer for borgeren i skiftet fra institutionsbolig (Lov om social service 108) til almennyttig bolig (Almenboligloven 2 stk.3) vil overskygge de indholdsmæssige fordele ved et skifte til plejebolig. Der bør derfor være fokus på at støtte borgeren og evt. pårørende formidlingsmæssigt om konsekvenserne af disse ændringer. Derfor bør borgere med handicap motiveres til at søge en plejebolig, såfremt der foreligger en faglig anbefaling på samme måde som andre ældre borgere i dag motiveres til at søge en plejebolig, når behovet opstår. Den konkrete efterspørgsel på et særligt plejetilbud til ældre fysisk og psykisk handicappede er derfor vanskelig at vurdere, da det både er uvist, hvordan yngre borgernes behov for pleje udvikler sig, og fordi det er usikkert, hvor mange borgere der ønsker at give samtykke til at flytte i et plejetilbud, og derfor bliver boende i deres nuværende tilbud. Tabel 3: Gladsaxe borgere, fordelt på diagnoser og alder i et 107/ 108 tilbud, nov Antal borgere Diagnose Alder I alt 1. Psykisk syge Fysisk handicappede Psykisk udviklingshæmmede a Psykisk udviklingshæmmede (autister) Misbrugere og socialt udsatte 1 1 Hovedtotal Økonomiske forhold Etableringen af et plejetilbud kræver en vis volumen i antal af pladser for at sikre et acceptabelt driftsbudget. Det er således Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at der bør være minimum 80 borgere i et plejetilbud for at udnytte de tilknyttede ressourcer hensigtsmæssigt. Gennemsnitsomkostningerne for en plads på et seniorcenter er i udgangspunktet lavere end en plads på et 107/ 108-tilbud for en borger, med tilsvarende plejetyngde. I tabel 4 er taksterne 4 på Gladsaxe Kommunes seniorcentre sammenlignet med taksten på Kellersvej 8 og 9, som er et socialt botilbud, hvor der i dag hovedsageligt bor ældre borgere med udviklingshæmning, som har stort støttebehov. 4 Alle taksterne er inkl. overhead på 7 % J. nr P22 4

5 Som det fremgår af tabel 1 bor de fleste af Gladsaxes borgere imidlertid i andre kommuner. De gældende takster for disse borgere spænder fra ca kr. som er den laveste takst til ca. 1.2 mio. som er den højeste takst, som Gladsaxe Kommune i 2012 betalte for et 108 tilbud. Der er derfor tale om en gennemsnitsbetragtning når det vurderes, at taksten for et somatisk plejetilbud er lavere end taksten for et socialpædagogisk botilbud. Tabel 4: Sammenligning af takster seniorcentre og 108 tilbud i Gladsaxe, 2012-priser Seniorcentre i Gladsaxe Dag År Somatisk pakke Somatisk pakke Somatisk pakke Demens Demens Demens tilbud i Gladsaxe Kellersvej 8 og Forskelle i tilbuddenes aktivitets- og arbejdstilrettelæggelse er medvirkende til at forklare forskelle i takstniveauet. Det sundhedsfaglige plejeboligtilbud har fokus på at tilbyde fælles aktiviteter, snarere end individuelle aktivitetstilbud. De fælles tilbud, som udbydes, tager udgangspunkt i den aktuelle beboersammensætning og tilrettelægges, så flest mulige beboere kan have glæde af dem. Også på træningsområdet tilrettelægges aktiviteter i det omfang, det er muligt, som holdtræning frem for som individuel træning. Hvor der er behov for individuel træning vil denne i et vist omfang blive varetaget af plejepersonalet under instruks fra en terapeut. Denne form for tilrettelæggelse af indsatserne er mulig, da de somatiske borgere i vid udstrækning, på trods af individuelle forskelle, kan håndteres sammen i større eller mindre grupper. Det er erfaringen fra de skærmede enheder og fra Træningscenter Gladsaxe, at jo mere komplekst borgerens sygdomsbillede og funktionstab er, jo flere individuelle tilbud, det vil sige én til én timer er der behov for, hvilket afspejles i pakkeprisen (taksten). Denne sammenhæng er også gældende for de socialpædagogiske botilbud. De socialpædagogiske botilbud har fokus på at støtte den enkelte i dagligdagens gøremål. Mange af de ældre borgere i de nuværende socialpædagogiske botilbud har boet i det samme botilbud hele deres voksenliv, og har få eller ingen pårørende tilbage. Dette betyder, at personalet støtter borgeren i alle dagligdagens gøremål. Støtten er samtidig baseret på, at størsteparten af borgerne en til flere gange om ugen er væk fra hjemmet i et aktivitets- og samværstilbud 104 eller i beskyttet beskæftigelse 103 (Lov om Social Service). I det omfang borgeren ikke længere modtager et aktivitets- og samværstilbud, opstår der et behov for at være i boligen i dagtimerne. Dette kan medføre en ændring af behovene for bemanding hen over døgnet. Løsningsmodel til etablering af plejetilbud Social- og Sundhedsforvaltningen konkluderer med udgangspunkt i de forudgående afsnit, at målgruppen på nuværende tidspunkt har en så begrænset størrelse, at det hverken er fagligt eller driftsmæssigt forsvarligt at etablere et selvstændigt plejetilbud til ældre borgere med fysiske og psykiske handicap. J. nr P22 5

6 Det anbefales i stedet, at et plejetilbud etableres inden for rammerne af den eksisterende kapacitet i seniorcentrene i Gladsaxe Kommune. Denne anbefaling er i tråd med Seniorudvalgets beslutning om, at visitationsansvaret for alle 65 + årige borgere er overgået til dette udvalg. Ved at etablere plejetilbuddet i regi af seniorcentrene kan borgernes stigende sundhedsmæssige kompleksitet blive imødekommet. Dette fordi personalegrupperne i seniorcentrerne har de sygeplejefaglige/medicinske kompetencer, og samtidigt har erfaring med at indtænke hensigtsmæssig ernæring i forhold til borgernes individuelle behov som følge af varierende sygdomsbilleder f.eks. diabeteskost, tilbud til småtspisende mv. På seniorcentrene eksisterer i dag mulighed for at tilbyde individuel forplejning afstemt efter beboernes behov. Med udgangspunkt i visitationens gennemgang af de nuværende borgere over 65 år, der vurderes at have et behov for et plejeboligtilbud, er det forventningen, at målgruppens behov for sundhedsfaglig pleje og socialpædagogiske støtte vil kunne rummes indenfor den nuværende økonomiske ramme (plejepakkesammensætning), som gælder seniorcentrene. Nedenfor skitseres løsningsmodellen til etablering af et plejetilbud til alle ældre borgere med fysiske og psykiske handicap, i regi af seniorcentrene. Borgerne integreres løbende på seniorcentret Rosenlund Borgere med fysisk og psykisk handicap tilbydes en plejebolig på Rosenlund, i enten en somatisk eller en skærmet afdeling efter individuelt behov. Denne model indebærer, at borgere fra normalt området, som i dag bor på Rosenlund, vil kunne blive boende. På sigt vil Rosenlund udvikle sig til et seniorcenter med kognitive funktionsnedsatte borgere og borgere med fysiske og psykisk handicap. De fysiske rammer på Rosenlund Seniorcentret Rosenlund består i dag 140 boliger med forskellige typer af plejeboliger fordelt på 15 afdelinger. Der er syv somatiske afdelinger med 70 to-rumsboliger og 14 et-rums boliger. Derudover rummer Rosenlund 56 et-rums-boliger i de skærmede enheder. I disse boliger bor borgere med demens med udadreagerede adfærd. De eksisterende boliger på Rosenlund er velegnede til borgere med stor plejetyngde, og borgernes behov for sundhedsfaglig pleje og ernæring vil kunne tilgodeses inden for de eksisterende rammer. Fordele: i. Denne løsningsmodel skaber mulighed for at kunne tilbyde forskellige plejeboligtyper (somatisk/skærmet) afhængigt af den enkelte borgers behov. ii. Der vil være mulighed for at etablere fælles aktivitetstilbud rettet til målgruppen, da målgruppen er på ét center. iii. Mulighed for faglig sparring blandt personalet og anvendelse af fælles ressourcepersoner, da pladserne er geografisk samlet. Da målgruppen i denne løsningsmodel er udvidet til alle borgere med svære kognitive funktionsnedsættelser vil volumen af specialopgaver give mulighed for at have særlige ressourcepersoner ansat på centret. Det giver mulighed for at etablere intern undervisning og for sidemandsoplæring i hverdagen, således at kvaliteten løbende højnes gennem praksisnær undervisning og sparring. iv. Modellen medfører samtidigt mulighed for at rekruttere personale til enheden med særlig faglig interesse for og kompetence på området. Ydermere er der pga. størrelsen i højere grad mulighed for på sigt at brande Rosenlund over for både borgere, pårørende J. nr P22 6

7 og personale, som en specialinstitution med særlig viden og interesse for det psykiatriske fagområde og handicap området. v. Modellen vurderes at kunne løftes inden for de eksisterende økonomiske rammer, da det vurderes at borgernes pleje og pædagogiske behov (tyngde) kan rummes i de eksisterende pakker jf. tabel 4. vi. Midler til målrettet socialpædagogisk kompetenceudvikling af medarbejderne vil kunne afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme. Ulemper: i. Denne model indebærer ikke mulighed for valgfrihed i forhold til geografisk placering. ii. Modellen vil medføre en reduktion af antallet af pladser på normalområdet. iii. Målgruppen af ældre borgere med svære kognitive funktionsnedsættelser er ikke i sig selv stor nok til at kunne udfylde alle pladser på Rosenlund. Derfor vurderes forhold omkring belægning at være meget usikre, og på trods af udvidelse af målgruppen må forventes tomme pladser. Derfor vil borgere fra normalområdet fortsat og i en længere årrække skulle visiteres til en plejebolig på Rosenlund. iv. En samling af ældre borgere med svære kognitive funktionsnedsættelser kan dog måske samtidig afholde nogle borgere fra at søge en bolig på Rosenlund. v. Der vil skulle påregnes en overgangsperiode, hvor beboerne på Rosenlund blandes med nyindflyttede borgere fra specialområdet, idet Trænings- og Plejeafdelingen ikke råder over enheder, som på nuværende tidspunkt er udlejede. Dette risikerer at være til gene for de borgere, som på et givent tidspunkt udgør den mindste gruppe, da deres behov vil være anderledes end hovedparten af beboernes behov. Det vil være nødvendigt at indtænke dette i en evt. overgang, samt at indtænke muligheden for evt. at tilbyde nuværende boere på Rosenlund mulighed for at flytte til en anden plejebolig, som passer til deres målgruppe. Der findes dog positive erfaringer med lignede gradvise skift i målgruppe fra f.eks. Gyngemosegård, hvor ældrekollektiverne blev omlagt til specialområdet. vi. Der er risiko for, at nogle medarbejdere, trods kompetenceudvikling, vil vise sig ikke at være fuldt kvalificerede til at varetage plejeopgaver på specialområdet. Erfaringer fra seniorcentrene viser, at ikke alle medarbejdere ønsker eller egner sig til at arbejde på f.eks. demensområdet, og det formodes, at samme forhold kan gøre sig gældende for specialområdet, hvilket denne løsningsmodel ikke tager højde for. J. nr P22 7