KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET

Transkript

1 KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET Lemvig Kommune Social- og Sundhedsudvalg 15. august 2017

2 Agenda Baggrund og formål Benchmarking Udvikling i diagnoser og målgrupper Scenarier for den fremtidige udvikling Anbefalinger 2

3 Der er med Lemvig Kommunes budget for 2017 formuleret et politisk ønske om indsigt i eksisterende og fremtidige kapacitetsbehov på handicap og psykiatriområdet i Lemvig Kommune. Kapacitetsanalysen har til formål at give konkret viden og klare anbefalinger, der kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af en strategiplan for udvikling i kapaciteten på handicap- og psykiatriområdet, i Lemvig Kommune i et 10 års perspektiv. 3

4 Overordnet vurdering og konklusioner Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap og psykiatriområdet og udgifter har været faldende de seneste to år I Lemvig modtager en større andel af voksne borgere ydelser efter serviceloven end i andre kommuner På landsplan og i Lemvig Kommune har der været en stigning i antallet af borgere med psykiatriske lidelser På grund af længere levetid kan antallet af borgere med funktionsnedsættelser forventes at stige i fremtiden På sigt kan der forventes en fortsat stigning i antallet af borgere, der efterspørger ydelser efter Serviceloven, og særligt kan forventes en stigning i borgere med flere psykiatriske diagnoser og ældre borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Lemvig Kommune har mulighed for at styre tilgangen af brugere på området og tilrette ydelserne så de passer til borgernes behov 4

5 BENCHMARKINGANA LYSE SAMMENLIGNING MELLEM LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO, JAMMERBUGT, BILLUND OG ODDER KOMMUNER 5

6 Udgifter til handicapservice

7 Udgifter til handicapsevice

8 Andel af borgere i botilbud,

9 Udgiften per helårsborger i botilbud

10 Fordelingen af borgere i botilbud

11 Modtagere af støtte i eget hjem ( 85)

12 Opsamling - benchmarking Lemvig Kommune har et forholdsvist lavt udgiftsniveau på handicap- og psykiatriområdet Samtidig modtager et forholdsvist stort antal borgere i kommunen tilbud på området, hvilket tyder på lav serviceadgang sammenlignet med andre kommuner Samlet set kan dette skyldes, at Lemvig Kommune er lykkedes med en forholdsvis præcis tilpasning af tilbud til borgernes specifikke behov og med at anvende forebyggende indsatser i bostøtten ( 85) Dette understøttes af, at kvalitetsstandarderne i Lemvig Kommune er udarbejdet på institutionsniveau og ikke brede på tværs af 12

13 UDVIKLINGS- TENDENSER DIAGNOSER MÅLGRUPPER KAPACITET 13

14 Kontakter til hospitalspsykiatrien 14

15 Udviklingen i diagnoser i Lemvig Kommune Voksne Børn og unge Udviklingstendens Kontakt til hospitalspsykiatri ADHD Autismespektrumforstyrrelser Skozofreni Angslidelser Aldersbetingede lidelser Depression PTSD Bipolar affektiv sindslidelse Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner Spiseforstyrrelser Kontakt til hospitalspsykiatri ADHD Autismespektrumforstyrrelser Spiseforstyrrelser Bipolar affektiv sindslidelse Depression Angstlidelser Personlighedsforstyrrelser Akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner 15

16 Målgrupper visiteret efter Serviceloven i Lemvig Kommuner voksne hhv. børn/unge 16

17 Kapacitet og efterspørgsel Pladser/tilbud 103, 104, 107, 108, 85 + ABL 105 samt 85 Egne borgere Udenbys borgere Egne pladser / tilbud Udenbys pladser / tilbud 17

18 SCENARIER 18

19 Scenarier for fremtidens kapacitetsbehov Scenarie 1: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser baseret på forskellige fremskrivninger af den historiske udvikling Scenarie 2: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser, hvis andelen af borgere med tilbud efter Serviceloven nærmer sig landsgennemsnittet Scenarie 3: Forskydning i målgrupper på baggrund af den demografiske udvikling 19

20 Scenarie 1: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser baseret på forskellige fremskrivninger af den historiske udvikling Scenarier Udvikling omregnet til 10 årig stigning Dagtilbud Botilbud Socialpædagogisk støtte Antal af modtagere kortlagt i denne analyse Stigning frem til 2027 ved fremskrivning med udvikling i antal modtagere for forsk servicelovsydelser fra okt. 13 til okt 15. jf. tabel 14 Dagtilbud: 42,2%, botilbud 47,2% og socialpædagogisk støtte 115,6% Stigning frem til 2027 ved fremskrivning med Lemvigs udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til okt 15 66,0% Udvikling ved fremskrivning med landets udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til jul ,6% Udvikling ved fremskrivning med landets udvikling i antal modtagere fra okt. 13 til jan ,6%

21 Scenarie 2: Udvikling i efterspørgslen efter ydelser, hvis andelen af borgere med tilbud efter Serviceloven nærmer sig landsgennemsnittet Ændring i procent Dagtilbud Botilbud Støtte i eget hjem Fald i modtagere - 35 procent - 59 borgere - 57 borgere borgere 21

22 Scenarie 3: Forskydning i målgrupper på baggrund af den demografiske udvikling Flere ældre, færre voksne samt færre børn og unge i Lemvig Kommune På kort sigt ikke ændring i målgrupper, men på sigt betyder ældre befolkning flere med psykiske og fysiske lidelser særlige tilbud til ældre Øget tilgang af ADHD og autisme fra børneområdet øget risiko for misbrug Lemvig Kommune - befolkning år år år år 65 + år 22

23 Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov - 1 Område Tendens Retning Sammensæt ning af tilbud Befolkningssammensætning Lemvig Kommune anvender en relativt stor andel botilbud sammenlignet med socialpædagogisk støtte. Dvs. at sammensætningen af de benyttede tilbud vil ændres over tid, hvis servicelovsydelsesmodtagernes behov konvergerer til det mere gennemsnitlige, eller Lemvig Kommune ændrer praksis. Øget kompleksitet hos modtagerne da et øget antal modtagere har flere forskellige diagnoser, giver behov for tilpasning af tilbuddene til nye typer af modtagere. Længere levetid for borgere på handicap og psykiatriområdet. Lemvig Kommune forventes på sigt at få en større andel ældre borgere, hvilket pga. øget handicapincidens med alderen forventes at medføre en øget forekomst af funktionsnedsættelse i befolkningen. Det forventes således også, at Lemvig Kommune på sigt vil få en større andel ældre modtagere. Et faldende befolkningstal forventes på længere sigt at medføre et fald i antallet af modtagere. Dette forventes ikke på kort sigt pga. mindre mobilitet i gruppen af modtagere. 23

24 Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov 2 Målgrupper Lemvig Kommunes data viser, at målgrupperne med fysiske funktionsnedsættelser eller intellektuelle/kognitive forstyrrelser benytter botilbud og dagtilbud. I forhold til de generelle udviklingstendenser er det særligt udviklingen i autisme, der ser ud til at komme til at påvirke i opadgående retning. Lemvig har dog allerede en stor andel voksne autister sammenlignet med de øvrige kommuner. Gruppen af modtagere med en sindslidelse modtager hovedsageligt socialpædagogisk støtte i Lemvig Kommune. Lemvig Kommune har en større andel modtagere med sindslidelse end landsgennemsnittet på trods af at det ikke for voksne afspejles i kontakt til hospitalspsykiatrien. Lemvig Kommune har en høj forekomst af ADHD blandt voksne. Op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser, såsom depression, angst og misbrug, hvilket kan medføre behov for socialpædagogisk støtte. Sårbare unge der er generelt en stigning i antallet af sårbare unge, hvilket på sigt kan medføre behov for socialpædagogisk støtte. 24

25 Pejlemærker for fremtidens kapacitetsbehov - 3 Diagnoser Autisme Lemvig Kommune har allerede haft en stor stigning. Aldring risikoen for at erhverve sig et handicap stiger med alderen. Udviklingshæmning andelen af borgere der fødes med udviklingshæmning forventes at forblive relativt konstant. Depression forekomsten af depression blandet borgere i Lemvig Kommune stiger ikke i samme omfang som på landsplan. Hverken for børn eller voksne. Diagnosen er dog stadig en af de hyppigste blandt Lemvig Kommunes borgere. Angst der er en stigende forekomst af borgere med angst blandt voksne i Lemvig Kommune. For børn i Lemvig Kommune er der store udsving i forekomsten. Fra 2012 har forekomsten blandt børn ligget under landsgennemsnittet. Hjerneskade - Der er på landsplan et fald i antallet af borgere med traumatisk hjerneskade, mens antallet af borgere med erhvervet hjerneskade er i stigning pga. forøget levealder. ADHD der er generelt en stigning i antallet af borgere med en ADHD diagnose, og andelen i Lemvig Kommune, er højere end i sammenligningskommunerne Forekomsten af akutte belastnings- og tilpasningsreaktioner stiger meget svagt for voksne, og er de senere år faldet for børn i Lemvig Kommune. 25

26 ANBEFALINGER 26

27 Overordnet anbefaling Lemvig Kommune følger med på udvalgte områder med henblik på at følge udviklingen i målgrupper og dermed hele tiden holder sin viden aktuel om, hvilken retning efterspørgslen efter sociale serviceydelser udvikler sig. At den viden om udviklingen i målgrupper som systematisk dataindsamling giver, danner grundlag for overvejelser om kommunens kapacitetsopbygning på området. Det gælder herunder forholdet mellem egen kapacitetsopbygning, muligheden for salg af pladser og kommunens behov for køb af pladser fordelt på de enkelte målgrupper. 27

28 Anbefalinger om overgang fra ung til voksen Brug og registrering af målgrupper på børneområdet Samarbejde og videndeling på tværs af Familie og Handicap & Psykiatri; både på borgerniveau og mere generelt fx om udviklingen i målgrupper og tilrettelæggelse af tilbud Løbende opfølgning på aldersprogressionen for kommunens udsatte unge, således at der løbende skabes overblik over tidsperspektivet for overgangen fra barn til voksenområdet for unge, som modtager støtte på Familieområdet At der fra Psykiatri & Handicap skabes effektivt samarbejde med PPR, med henblik på også at opfange unge, der ikke er kendte af Familieafdelingen, men som voksne kan få behov for sociale serviceydelser At der ved års alderen sættes et klart perspektiv i ungesagerne mod uddannelse og beskæftigelse og i det hele taget at kunne klare sig selv som voksen 28

29 Anbefalinger i forhold til øget antal ældre med behov for ydelser efter serviceloven Nøje følger aldersudviklingen blandt modtagere at servicelovydelser....og om der sker en udvikling hos behovene hos modtagerne af servicelovydelser ved stigende alder, så de mere almindelige aldersbetingede funktionsnedsættelser og behov overstiger de funktionsnedsættelser, der skyldes fx udviklingshæmning eller handicap Herunder om den almindelige aldring hos modtagere af servicelovydelser medfører, at borgernes behov ændrer sig fra udviklende støtte til kompenserende støtte Og at kommunens tilbud til ældre modtagere af servicelovydelser tilpasses til målgruppens behov. 29