Af Morten Aastrup Økonom i LO

Transkript

1 ANALYSE Kan vi leve med, at firmaer hvert år snyder statskassen for 14 milliarder? Tirsdag den 3. april 2018 Danske virksomheder betaler omkring 14 milliarder kroner for lidt i skat om året, viser ny opgørelse fra SKAT. Det er en kæmpe sum, som der kunne ydes meget velfærd for. Kontrollen med virksomhederne bør styrkes, mener LO. Af Morten Aastrup Økonom i LO maj@lo.dk Skatteministeren sendte for nylig en tak for skatteindbetalingerne til de virksomheder, som i 2016 bidrog til statskassen med omkring 60 milliarder kroner. Og det er helt på sin plads med den anerkendelse, for det er langt fra en selvfølge, at virksomhedernes skat kommer i kassen. Det fremgår af en ny undersøgelse fra SKAT, som gennemgår borgernes og virksomhedernes evne til at betale deres korrekte andel i skat. Undersøgelsen har ikke fået meget opmærksomhed, og det skyldes måske, at det er temmelig nedslående tal, vi har med at gøre. Alt i alt vurderer SKAT, at alene landets små og mellemstore virksomheder tilsammen betaler 14 milliarder kroner mindre i skat og moms om året, end de skal. Det er det, SKAT kalder for skattegabet: Forskellen mellem det beløb, virksomhederne ifølge reglerne bør betale, og det, de rent faktisk betaler i skat. Side 1 af 7

2 Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Borgerne har et noget lavere skattegab på 1,4 milliarder kroner. Det er i sig selv en succeshistorie, som både borgere og skattemyndighederne fortjener ros for, og som afspejler, at borgerne i meget høj grad følger reglerne - blandt andet takket være den automatiske indberetning af personskatten. Omkring syv milliarder kroner kan henføres til bevidst skattesnyd. Morten Aastrup, økonom i LO I SKAT s undersøgelse kan man også finde et par gode bud på, hvorfor virksomhedernes skattegab er så stort. Den viser blandt andet, at: 58 procent af virksomheder har fejl i selvangivelsen Omkring hver tiende virksomhed bevidst forsøger at omgå reglerne Cirka halvdelen af skattegabet - eller omkring syv milliarder kroner kan henføres til bevidst skattesnyd Regel-efterlevelsen er faldet siden 2006 Til lovlydige virksomheder: tak for bidraget! Ud af det samlede skatteprovenu på 998 milliarder kroner i 2017 kom omkring 60 milliarder kroner (eller cirka 6-7 procent) fra selskabsskatten. Og man skal ikke underkende det samlede bidrag fra virksomhedernes selskabskat til finansieringen af velfærdssamfundet. Det vidner om en meget dårlig skattemoral blandt nogle virksomheder. Morten Aastrup, økonom i LO Det er et stort bidrag, som Side kan 2 dække af 7 mange fælles goder

3 Det er et stort bidrag, som kan dække mange fælles goder til gavn for os alle sammen. I det perspektiv er et skattegab på 14 milliarder kroner meget stort og vidner om en meget dårlig skattemoral blandt nogle virksomheder. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Netop derfor er det stigende omfang af skattesnyd blandt virksomhederne ikke bare en svigt over for fællesskabet, men også over for de konkurrerende virksomheder, der overholder reglerne. Skattebidragene for den enkelte lille eller mellemstore virksomhed kan være mange penge i en stram økonomi, og dem, der snyder udenom, opnår også en unfair konkurrencefordel over for konkurrenterne. Meget kan finansieres af 14 mia. kr. De 14 milliarder kroner i tabt skatteprovenu er også penge, som politikerne kunne have brugt på mange gode formål. Politiske forslag falder ofte og mange sikkert med rette ved spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. For det er altid svært at finde finansiering i milliardklassen: Både når den ene fløj flager for mere velfærd eller den anden for lavere skatter. Skattegabet er derfor også et meget stort problem, der er et stort potentiale i at få løst. Når vi leder efter finansiering til politiske udspil, er de 14 milliarder kroner et oplagt sted at kigge hen. De færreste kan have noget imod at sende regningen til de virksomheder, der i øjeblikket kører med på en fribillet. For perspektivets skyld: Virksomhedernes skattegab på 14 milliarder kroner er næsten dobbelt så meget, som statskassen udgifter til landets dagpengemodtagere. Eller: mere end dobbelt så meget, som vi bruger på vores erhvervsuddannelser, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft. omkring fire gange så meget, som vi bruger i den aktive beskæftigelsesindsats for dem på kanten af arbejdsmarkedet. 34 gange mere end det koster at drive Arbejdstilsynet for at sikre gode arbejdsforhold for landets lønmodtagere. Tænk på hvor meget godt, Side man 3 af uanset 7 ideologisk

4 Tænk på hvor meget godt, man uanset ideologisk anskuelse kunne gøre for 14 milliarder kroner. 'Dødskrydset' koster os dyrt Det er næppe heller nogen hemmelighed, at den faldende regelefterlevelse blandt virksomhederne er sket i periode, hvor man har sparet gevaldigt på skattevæsenet. Det er for eksempel gået udover kontrolindsatsen, så risikoen for at blive opdaget er blevet mindre. Det illustreres bedst ved den figur, som i mere nørdede kredse omtales som 'dødskrydset'. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Der er kort sagt blev flere virksomheder og færre ansatte i SKAT til at kontrollere dem. Det siger sig selv, at det går ud over kontroltrykket og virksomhedernes risiko for at blive opdaget, hvis de snyder. Det bør være en bunden opgave at opruste skattemyndighedernes kontrolindsats. Morten Aastrup, økonom i LO Med hiv og sving blev der tilført en ekstra bevilling til skattekontrol og vejledning med den seneste finanslov. Men det bringer os op på et mandskab svarende til niveauet i 2014, mens antallet af virksomheder er steget markant siden da. Der er ikke noget at sige til, at der ikke har været mandskab nok til at nedbringe skattegabet. Det bør derfor være en bunden opgave at opruste skattemyndighedernes kontrolindsats i de kommende år. Det indebærer selvfølgelig en omkostning på den korte bane. Men med et potentiale på (mindst) 14 milliarder kroner kan det hurtigt blive en overskudsforretning, der sikrer flere skatteindtægter til gode politiske formål. Denne analyse er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. Side 4 af 7

5 Side 5 af 7

6 Side 6 af 7

7 Side 7 af 7