Resultatplan Socialstyrelsen 2018

Transkript

1 Resultatplan Socialstyrelsen 2018

2 Resultatmål Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og med særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for: Børn og unge Udsatte grupper Handicap Socialstyrelsens hovedopgaver er, at: Tilvejebringe, mobilisere og formidle ny socialfaglig viden og faglig viden på dagtilbudsområdet Formidle og udbrede virkningsfulde metoder og praksisser Varetage socialfaglig rådgivning af kommuner, regioner og borgere og rådgivning og vejledning på dagtilbudsområdet ift. kommuner og dagtilbud Understøtte udvikling og implementering af socialpolitik og politik på dagtilbudsområdet Varetage den nationale audit-funktion i forhold til socialtilsyn samt den nationale koordinationsstruktur Forvalte tilskudsordninger Socialstyrelsens strategi sætter rammerne for styrelsens arbejde frem mod Det er Socialstyrelsen overordnede mission at bidrage aktivt til en vidensbaseret socialpolitik og effektive sociale indsatser, der gør en forskel for borgerne og samfundet. Socialstyrelsen gør viden til gavn. Styrelsen arbejder med udgangspunkt i 9 strategiske pejlemærker, jf. Socialstyrelsens strategi. Nærværende resultatplan er 1-årig og gældende for Det bemærkes dog, at målene i resultatplanen har et flerårigt sigte med henblik på at angive en retning for en kontinuert forbedring af opfyldelsen af målsætningen. Hvis et mål videreføres til det kommende år, bliver målets ambitionsniveau revurderet inden det næste år. 2

3 Strategiske mål 2018 Mål 1.1 Modernisering af tilskudsforvaltningen I august 2015 blev en gennemgribende modernisering af tilskudsforvaltningen påbegyndt. Socialstyrelsen har bl.a. foretaget en gennemgang af alle ansøgningspuljer for at sikre den fornødne hjemmel til at udmønte bevillingerne og styrket retsgrundlaget for udmøntning af ansøgningspuljer via bekendtgørelser. Udmøntning af ansøgningspuljer sker rettidigt efter en detaljeret procesplan, og der er med en ny puljekalender skabt overblik for ansøgere over, hvornår ansøgningspuljer forventes udmeldt og udmøntet. Herudover har Socialstyrelsen også styrket kommunikationen via informationsmøder og en løbende tæt dialog med potentielle ansøgere og tilskudsmodtagere. Parallelt med disse tiltag har Socialstyrelsen løbende haft fokus på en mere enkel og effektiv forvaltning. Der er iværksat en række aktiviteter med henblik på at udskifte ITsystemer, effektivisere arbejdsgange, forenkle administrationen af driftstilskud samt justere tilsynskoncept for selvejende institutioner, der modtager permanent driftsstøtte. En fortsat modernisering tager afsæt i de hidtidige spor med fokus på øget kommunikation, tilfredshed blandt tilskudsmodtagere og effektivisering af forvaltningen. Modernisering af tilskudsforvaltningen Som led i en fortsat modernisering gennemføres følgende initiativer: Tilfredshedsundersøgelse: Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt tilskudsmodtagere i 2018, der fungerer som baseline for en opfølgende tilfredshedsundersøgelse i Undersøgelsen gennemføres i 3-4. kvartal, når størstedelen af ansøgningspuljerne på frivillighedsområdet er udmøntet. Formålet med undersøgelsen er at identificere udviklingspunkter for tilskudsforvaltningen samt tilvejebringe en baseline, der kan anvendes til at måle progression i tilfredshed med forvaltningen. Styrket kommunikation: Der udarbejdes en puljekalender for 2018, hvoraf ansøgere har et samlet overblik over puljeplanen for forventet udmelding/udmøntning af ansøgningspuljer i Planen suppleres via dynamiske månedsplaner med en oversigt over kommende udmeldinger og udmøntninger af ansøgningspuljer, som offentliggøres løbende hver måned. Endvidere udbygges puljekalenderne, så det bliver muligt for potentielle ansøgere at finde ydereligere information om ansøgningspuljerne og dermed har mulighed for, at gå i gang med at forberede en ansøgning i god tid, også inden at ansøgningspuljen bliver udmeldt. Dette vil ske ved henvisning til aftaletekster, herunder aftalen for satspuljen og specifikationsbilag, hvoraf kriterier for ansøgningspuljerne fremgår. Der afholdes informationsmøde med henholdsvis civilsamfundsorganisationer og kommuner i 1. kvartal, hvor der informeres om ansøgningsprocessen og administration af tilskud fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer. Effektiv forvaltning: I 2018 gennemføres en udbudsudsættelse af det tilskudsadministrative system, TAS og Tilskudsportalen med henblik på at sikre en mere effektiv systemunderstøttelse af tilskudsadministrationen. Formålet er bl.a. også at tilvejebringe et mere brugervenligt system, som er administrativt enklere for ansøgere og tilskudsmodtagere. Som led i udbudsudsættelse af TAS og tilskudsportalen identificeres bl.a. tekniske muligheder for en mere direkte kommunikation med ansøgere og tilskudsmodtagere. 3

4 Mål 1.2 Understøttelse af en forebyggende og effektiv indsats for udsatte børn og unge Socialstyrelsen tilvejebringer og formidler ny viden om sociale indsatser og deres effekter gennem en lang række modnings-, afprøvnings- og udbredelsesprojekter. Projekterne følger de principper, der er formuleret i Børne- og Socialministeriet Strategi for udvikling af sociale indsatser, som blev offentliggjort i Strategien skal medvirke til at sikre, at en større del af indsatsen for socialt udsatte og mennesker med handicap kommer til at bygge på viden om, hvad der virker. I 2018 fortsættes dette arbejde tillige med, at der kommer et skærpet fokus på at tilvejebringe viden om de økonomiske konsekvenser og effekter af indsatserne. Herudover vil departementet i samarbejde med Socialstyrelsen i 2018 arbejde med et styrket implementeringsfokus på ministerområdet. I første omgang vil der være fokus på området for udsatte børn og unge. Målet på sigt er at sikre øget fokus på opfølgning af, om indsatsen virker eller ikke virker, det vil sige øget fokus på progression og resultaterne af indsatsen for det enkelte barn og den enkelte unge. Understøttelse af en forebyggede og effektiv indsats for udsatte børn og unge Som led i det styrkede implementeringsfokus er departementet og Socialstyrelsen ved at gennemføre et styringseftersyn af området for udsatte børn og unge. I den forbindelse vil der bl.a. blive set på, hvordan det kan understøttes, at der sker en mere systematisk og målrettet anvendelse af progressionsmåling og bedste praksis på området. Socialstyrelsen og departementet evaluerer i fællesskab på samarbejdet inden årets udgang. Mål 1.3 Stærkere vidensgrundlag og kvalitet på dagtilbudsområdet I forbindelse med ressortændringerne i november 2016 blev dagtilbudsområdet tilbageført til Børne- og Socialministeriet herunder det satspuljefinansierede korps af praksiskonsulenter på dagtilbudsområdet, der rådgiver og vejleder kommuner og dagtilbud. Korpset blev placeret i Socialstyrelsen og effekterne af korpsets arbejde følges i en ekstern evaluering, der ligger færdig ved udgangen af Med Dagtilbudsaftalen fra maj 2017 har Socialstyrelsen fået ansvar for at udmønte en række initiativer, herunder oprettelse af en vidensenhed på dagtilbudsområdet. I samarbejde med praksiskonsulenterne har vidensenheden en væsentlig opgave i at øge den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, herunder at understøtte udmøntningen og implementeringen af en række af initiativerne i dagtilbudsaftalen, bl.a. realiseringen af den nye styrkede pædagogiske læreplan. Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet a. I 2018 har mindst 10 kommuner ansøgt det pædagogiske praksiskonsulentkorps om rådgivnings- og vejledningsforløb. Antal kommuner Mål 10 Realiseret b. Der etableres i 2018 en ramme for tilbageløb af praksisviden fra praksiskonsulenterne til vidensenheden samt departementets dagtilbudskontor. 4

5 Kernefaglige mål Mål 2.1 Udvikling og udbredelsen af virksomme metoder Børne- og Socialministeriet har udarbejdet en strategi for udvikling, modning og udbredelse af metoder, og Socialstyrelsen er en central aktør i forhold til at omsætte strategien i samarbejdet med kommunerne om blandt andet lovende praksis. Socialstyrelsen er desuden som led i sit generelle virke med til at kvalificere og understøtte ministeriets arbejde med opbygning, spredning og mobilisering af viden på det sociale område i tæt samarbejde med kommunerne. To vigtige redskaber i dette arbejde er metodeudbredelsesprogrammet på børne- og ungeområdet og den nationale rådgivning om hjemløshed, hvor der i en årrække har været arbejdet med at udbrede virksomme metoder til kommunerne. Udbredelse af virksomme metoder For at sikre øget anvendelse og omsætning af den viden Socialstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne om effektiv social praksis måles på følgende: Metodeudbredelsesprogrammet på børn- og ungeområdet: Antal kommuner Antal kommuner, som udvider deres tilbudsvifte med en eller (20) (20) (20) flere af de metoder, som stilles til rådighed via metodeudbredelsesprogrammet Realiseret 38 Hjemløshedsområdet: I 2018 har Socialstyrelsens nationale rådgivning om hjemløshed etableret nye kontakter til otte kommuner om afdækning af de lokale problemer, organiseringer og indsatser, og har indgået aftale med mindst fem kommuner om omlægning af deres hjemløseindsats ud fra Housing First-tilgangen. Antal kommuner Mål 8/5 (8/5) (8/5) (8/5) Realiseret Mål 2.2 Udbredelse og udvidelse af SØM Der blev i 2016 afsat satspuljemidler til udvikling af en model til belysning af de samlede økonomiske konsekvenser ved at sætte ind med forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenområdet. Første version af modellen er nu færdigudviklet og har fået navnet SØM (Socialøkonomiske Investeringsmodel). Modellen består bl.a. af en vidensdatabase med dokumenteret viden om effekter for borgerne. Modellen er et redskab, der stilles til rådighed for kommunale beslutningstagere og den kommunale kompetence- og kapacitetsopbygning er derfor et væsentligt første skridt i Brugernes erfaringer drøftes i et brugernetværk. I 2019 gennemføres der en evaluering af brugernes erfaringer med den første modelversion. 5

6 Udbredelse og udvidelse af SØM Som led i den fortsatte udvikling og udbredelse af SØM gennemføres følgende initiativer: SØM udbredelse og kapacitetsopbygning i kommunerne Anvendelsen af SØM udbredes gennem introduktionsworkshops og uddannelse i modellen. Der måles på antal kommuner, der deltager i en introduktionsworkshop og/eller uddannelsesforløb samt antal kommuner, der angiver eller tilkendegiver anvendelse af SØM: Antal kommuner* Kommuner der i anvender SØM eller tilkendegiver, 8 (15) (20) de vil anvende SØM (akkumuleret)** * Da der ikke er en baseline, vil måltallene for 2019 og 2020 ved udgangen af 2018 blive revurderet på baggrund af årets erfaringer. ** Målopfyldelsen vurderes ved i udgangen af 2018 at sende et spørgeskema til kommuner, der har deltaget i introworkshops, uddannelsesforløb og til de kommuner, der kan identificeres har hentet SØM fra Socialstyrelsens hjemmeside. Konsekvensberegninger ved anvendelse af SØM Socialstyrelsen foretager i 2018 SØM-beregninger i alle afsluttede eller nye metodeudviklingsprojekter (frem til og med 3. kvartal 2018), hvor der er et egnet datagrundlag, der kan lægges til grund for beregningen. Der foretages en faglig vurdering i de konkrete projekter om muligheden for at gennemføre en SØM-beregning. SØM udvidelse til børneområdet Der blev i 2017 afsat satspuljemidler til blandt andet udvidelse af SØM med målgrupper for børne- og ungeområdet. SØM skal medio 2018 være udvidet med 8 nye målgrupper (og hvor muligt underopdelt på aldersgrupper) på børne- og ungeområdet. Mål 2.3 Rettidig udmøntning af ansøgningspuljer Der er ikke aftalt nogen progression i målet for rettidig udmøntning af ansøgningspuljer fra 2016 til 2017, pga. flytningen af medarbejdere fra København til Odense. I 2017 er antallet af udmøntningspuljer imidlertid steget med knap 30 pct. og for at nå målet, er der arbejdet for, bl.a. ved at anvende midler fra regeringens flyttepulje til dobbeltbemanding, at øge antallet af puljer, der udmøntes rettidigt. Fra 2018 og frem øges målet igen. Vurdering af rettidig udmøntning tager afsæt i kvartalsvise frister i overensstemmelse med kadencerne i satspuljeaftalerne og dagtilbudsaftalen. Rettidig udmøntning af ansøgningspuljer Der måles på, hvorvidt planlagte ansøgningspuljer udmøntes rettidigt. Pct Mål (96) (98) (100) Realiseret * * Opfyldelsesgraden skal ses i lyset af, at det i 2017 har været muligt at tilføre ekstra ressourcer fra regeringens flyttepulje til dobbeltbemanding i Tilskudsforvaltningen. 6

7 Mål 2.4 Projektoverblik og bidrag til satspuljen 2019 Socialstyrelsens betydelige projektaktiviteter skal forberedes og udvikles, så styrelsen kan spille en aktiv rolle i forbindelse med opfølgningen på de videnshuller, der er identificeret i Socialpolitisk Redegørelse mv. Projektaktiviteterne skal levere konkrete og gennemarbejdede indspil til Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet samt satspuljeforhandlingerne. Forslag til projekter skal udformes i overensstemmelse med principperne i den koncernfælles strategi for udvikling af sociale indsatser. Projektforslag til Udviklings- og investeringsprogrammet samt satspuljeforhandlingerne 2019 Socialstyrelsen vedligeholder løbende et katalog af metoder med udgangspunkt i strategi for udvikling af sociale indsatser omfattende såvel igangsatte som kommende projekter, hvor der med afsæt i bl.a. Socialpolitisk Redegørelse vurderes at være et behov for udvikling, modning og udbredelse af metoder eller for at foretage konkrete investeringer. Kataloget omfatter metoder for henholdsvis: - udsatte børn og unge - udsatte voksne - mennesker med handicap Med udgangspunkt i kataloget skal Socialstyrelsen i første halvår bidrage med 1-2 gennemarbejdede forslag til de årlige satspuljeforhandlinger. Hvilke projekter, der konkret prioriteres, skal aftales med departementet senest i 1. kvartal. Socialstyrelsen skal ligeledes i 2. kvartal bidrage med gennemarbejde forslag til udviklings- og investeringsprogrammet på voksenområdet. 7

8 Økonomiske mål Mål Budgetoverholdelse Mål for budgetoverholdelse består af to kriterier om afvigelse mellem budget og forbrug i forhold til hhv. grundbudget og prognose ved udgiftsopfølgning to. Afvigelsen beregnes som forskellen mellem budgetteret og realiseret forbrug af nettoudgiftsbevillingen i forhold til budgetteret forbrug af nettoudgiftsbevillingen. Afvigelsen i forhold til grundbudgettet må maksimalt være på 2 pct. og afvigelsen i forhold til 2. udgiftsopfølgning må maksimalt være på 1 pct. Budgetoverholdelse Afvigelse mellem budgettering og forbrug* Målet baseres på Socialstyrelsens driftsbevilling samt driftsbevilling for administrationsudgifter til satspuljeprojekter, dvs. driftsramme 1 for 15. Maksimal afvigelse mellem grundbudget og årsregnskab. Pct Mål Realiseret 0,9 0,6 Maksimal afvigelse mellem 2. udgiftsopfølgning og årsregnskab. Pct Mål Realiseret 0,8 2,2 *I det omfang, der tildeles ekstraordinære tillægsbevillinger i løbet af året, tages der højde for det. Mål 3.2 Budgetoverholdelse for reservationsbevillinger Mål for budgetoverholdelse for de reservationsbevillinger, som Socialstyrelsen er ansvarlig for, består af den procentvise afvigelse mellem budget og forbrug i forhold til grundbudget. Budgetoverholdelse for reservationsbevillinger* Der ønskes øget fokus på budgetoverholdelse, herunder at midlerne bliver udmøntet indenfor det planlagte budgetår, så der ikke generes opsparing. Målet baseres på alle reservationsbevillinger, som Socialstyrelsen administrerer, dvs. budgetramme 2 samt driftsramme 2 for 15**. Maksimal afvigelse mellem grundbudget og årsregnskab. Pct Mål Realiseret 9,1 11,6 *I det omfang, der tildeles ekstraordinære tillægsbevillinger i løbet af året, tages der højde for det. **Budgetramme 2 og driftsramme 2 for 15 vedrører henholdsvis ansøgningspuljer og varekøb samt driftstilskud. 8

9 Påtegning og opgørelse Resultatplanen træder i kraft d. 1. januar 2018 og er i udgangspunktet gældende til kalenderårets afslutning. Der afrapporteres kvartalsvist på samtlige mål i resultatplanen og samtlige nøgletal til departementet efter en nærmere angivet skabelon. Afrapporteringen sker senest 14 kalenderdage efter afslutning af hvert kvartal. Det påhviler i øvrigt direktøren at rapportere eventuelle væsentlige afvigelser i Socialstyrelsens arbejde, budgetterne eller de strategiske mål m.v. Opfyldelsen af resultatmålene er som udgangspunkt afgørende for udmålingen af direktørens resultatløn. Herudover foretager departementschefen en diskretionær vurdering af styrelsens samlede resultater. Departementschefen kan uanset opfyldelsesgrad i særlige tilfælde beslutte, at resultatlønnen helt bortfalder efter en samlet vurdering af styrelsens økonomiske og driftsmæssige forhold. For alle resultatmål gælder, at målopfyldelsesgraden er binær dvs. enten 0 eller 100 pct. Endvidere opgøres de enkelte resultatmål ens i den samlede målopfyldelse. Herved forstås, at det enkelte resultatmåls vægt beregnes som antallet af resultatmål divideret med 100. Der er ni mål i indeværende resultatplanen for I forbindelse med afrapportering af resultatet for 2018 opgøres, om de enkelte mål blev opfyldt. Et mål betragtes som opfyldt, såfremt alle delelementer blev realiseret fuldt ud. Opfyldte mål indgår i den samlede score med 100/9. Ikke opfyldte mål tæller med scoren 0. Den samlede målopfyldelsesgrad for resultatåret bliver da summen af scoren for alle resultatmål. I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige resultatmål for hele regnskabsåret Resultatplanen genforhandles eller justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå resultatplanen er indgået, kan medtages i departementschefens diskretionære vurdering af opnåede resultater. 9