Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Socialstyrelsen 2016

Transkript

1 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Socialstyrelsen 2016

2 Resultatmål Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det social serviceområde og med særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge Udsatte grupper Handicap Socialstyrelsens hovedopgave er, at tilvejebringe ny socialfaglig viden formidle og udbrede virkningsfulde metoder og praksis varetage socialfaglig rådgivning af kommuner, regioner og borgere understøtte udvikling og implementering af socialpolitik varetage den nationale audit-funktion i forhold til socialtilsyn administrere reservationsbevillinger under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Nærværende resultatplan er 1-årig og gældende for Det bemærkes dog, at målene i resultatplanen har et flerårigt sigte med henblik på at angive en retning for en kontinuert forbedring af opfyldelsen af målsætningen. Hvis et mål videreføres til det kommende år, bliver målets ambitionsniveau revurderet inden det næste år. 2

3 Strategiske mål Mål 1 Ny strategi 2020 I 2016 udarbejdes en ny strategi for Socialstyrelsen, som skal danne grundlag for det fremadrettede arbejde. Strategien skal sætte retning for Socialstyrelsens arbejde med udbredelse af virksomme metoder, god puljestyring og bedre understøttelse af kommuner mv. 1 - Ny strategi 2020 I 2016 udarbejdes en ny strategi Strategi 2020 for Socialstyrelsens udvikling i perioden Hovedfokus i strategien vil være at sikre en højere kvalitet i de leverede produkter målt på implementeringsparatheden i udførerledet samt en mere stringent puljeadmininstration. Strategi 2020 skal afrapporteres til departementet i første halvår af 2016 med henblik på at kunne indgå i drøftelserne for resultatplanen for Mål 2 Implementeringsplan for samling af styrelsen i Odense Regeringens beslutning om flytning af arbejdspladser væk fra København har medført, at Socialstyrelsens afdeling i København skal afvikles, og styrelsens ressourcer skal samles i Odense senest med udgangen af Der skal tilrettelægges en proces, som sikrer, at flytningen sker på den mest hensigtsmæssige måde. 2 Implementeringsplan for samling af styrelsen i Odense Der skal primo 2016 foreligge en plan for afvikling af afdelingen i København, herunder en plan for flytning af medarbejdere, som sikrer, at der opretholdes et forsvarligt fagligt niveau samt anviser finansiering af de udgifter, der er forbundet med flytningen. Der afrapporteres kvartalvist på fremdriften heraf. Mål 3 Bedre brug af data Socialstyrelsen indsamler data og vedligeholder en række faste registre, primært på området for udsatte voksne, men også på børneområdet. Dertil indsamles data på individniveau fra evalueringer af de puljefinaniserede indsatser. For at sikre en målrettet evidensbaseret indsats for målgrupperne er det afgørende, at de indsamlede data i højere grad anvendes aktivt i forhold til styring, prioritering og policy-udvikling. Derfor skal der sættes fokus på anvendelse af og aktualitet i Socialstyrelsens egne data. 3a - Ny datastrategi i Socialstyrelsen Der skal i første halvdel af 2016 udarbejdes en datastrategi for Socialstyrelsen. Strategien skal adressere en mere styringsrelateret anvendelse af Socialstyrelsens egne registerdata, herunder fx Tilbudsportalens data. Det skal bl.a. ske i forhold til at kunne målrette indsatser for de snævre målgrupper bedre, men også i en bredere sammenhæng, hvor data kan kobles med andre socioøkonomiske variable, og dermed bidrage til viden om socialområdet. En datastrategi for Socialstyrelsen bør understøtte videndeling på tværs af koncernen. Der bør derfor indgå en plan for hvordan relevante parter andre steder i koncernen kan tilgå data, så potentialet i Socialstyrelsens data udnyttes optimalt. Der bør samtidig indgå en plan for lettere ekstern adgang til data 3

4 3b Aktiv stillingtagen til eksisterende datakilder ved igangsættelse af nye evalueringer Der skal udarbejdes og implementeres en fast procedure for igangsættelse af nye evaueringer, der sikrer, at det fremadrettet ved igangsættelse af alle nye puljeevalueringer vurderes, hvorvidt der findes nationalt indsamlede data (fx de kommunale serviceindikatorer) eller tidligere undersøgelser, der kan danne datagrundlag for de nye undersøgelser/evalueringer. Kernefaglige mål Mål 4 Kvalitet og anvendelighed i arbejdet med virksomme metoder og praksisser Det skal vurderes, om Socialstyrelsen formidler socialfaglig viden på det højeste faglige niveau. Vurderingen foretages med udgangspunkt i udgivelserne på vidensportalen (vidensportal.dk). Ud over et højt fagligt niveau er det centralt, at viden formidles så den er lettilgængelig og nem at implementere i praksis. 4a Ekstern review af udgivelserne på Vidensportalen For at sikre høj kvalitet i udgivelserne på vidensportal.dk gennemføres eksterne review af nye udgivelser. Der udpeges to eksterne reviewere pr. tema én forsker og én repræsentant for praksis, som begge arbejder indenfor det pågældende område. Udgivelserne vurderes på en skala fra 1-5 i forhold til relevans i forhold til konkrete problemstillinger i kommunerne, om udgivelsen er udtryk for aktuelt bedste viden samt i hvor høj grad udgivelsen er anvendelig i praksis. Succeskriteriet er, at udgivelserne får en gennemsnitskarakter på minimum 3,5. 4b Tilfredshedsundersøgelse i kommunerne For at sikre, at den viden, der stilles til rådighed for kommunerne, har en høj kvalitet og er præsenteret på en måde, så kommunerne kan anvende det i deres indsats, gennemføres en brugerundersøgelse i Der lægges op til, at der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i samtlige kommunerne hvert andet år. I det omfang der er et særligt tema, som der ønskes en vurdering af, kan der i øvrige år gennemføres en mindre undersøgelse i udvalgte kommuner. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal være enkel at besvare for kommunerne Andel kommuner der er tilfredse eller meget tilfredse Mål 5 Udbredelsen af virksomme metoder Socialstyrelsen er en central aktør i forhold til udbredelsen af virksomme metoder. Et centralt redskab i dette arbejde er metodeudbredelsesprogrammet på børne- og ungeområdet. Ved udgangen af 2015 er der 63 kommuner, som anvender én eller flere af de metoder, som stilles til rådighed i Metodeudbredelsesprogrammet. Det er et succeskriterium, at de metoder, som stilles til rådighed i regi af metodeudbredelsesprogrammet tages i brug i kommunerne og at rådgivningen fra metodeudbredelsesprogrammet fører til ændret praksis i kommunerne. Dertil måles der på, at metodeudbredelsesprogrammet løbende udvides med nye virksomme metoder, efterhånden som lovende indsatser bliver dokumenteret på et niveau, så de virksomme metoder kan anbefales til kommunerne via metodeudbredelsesprogrammet. 4

5 5a Udbredelse af virksomme metoder For at sikre øget anvendelse og omsætning af den viden Socialstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne om effektiv social praksis måles på følgende, Antal kommuner, som udvider deres tilbudsvifte med en eller flere af de metoder, som stilles til rådighed via metodeudbredelsesprogrammet b Effekten af rådgivningsforløb For at kunne måle på effekten af rådgivningsforløb fra Metodeudbredelsesprogrammet dannes en baseline i 2016 på andelen af kommuner, som ændrer praksis på baggrund af et rådgivningsforløb fra Metodeudbredelsesprogrammet. 5c Udvidelse af indsatsporteføljen i metodeudbredelsesprogrammet For at sikre, at der løbende arbejdes med udbredelsen af flere virksomme metoder fastsættes et mål for, at 2 nye metoder, der er dokumenteret på et tilstrækkeligt niveau til at indgå i metodeudbredelsesprogrammet fremadrettet tilføjes udbredelsesprogrammet i Mål 6 VISOs rolle i forhold til udbredelse af virksomme metoder I forhold til den rådgivning, som ydes via VISOs netværk af leverandører, arbejder VISO målrettet på, at leverandørernes rådgivning baserer sig på virksomme metoder og aktuelt bedste viden. Der ønskes udarbejdet en metode, som giver VISO konkret viden om, hvilke virksomme metoder leverandørerne arbejder med. 6 VISOs rolle i forhold til at udbrede virksomme metoder VISOs rolle i forhold til at udbrede virksomme metoder måles på, om VISO igennem projektet Udvikling af metodisk design for deklaration af VISOs leverandørnetværk har fået konkret viden om mindst 35 af leverandørernes kendskab til og anvendelse af virksomme metoder. Der lægges vægt på, at de 35 leverandører samlet set er specialeret indenfor et bredt udsnit af de målgrupper VISO rådgiver om. Viden om de resterende ca. 75 leverandører afdækkes i Mål 7 Effektfulde indsatser En stor del af Socialstyrelsens aktiviteter vedrører indsatser finansieret af satspuljen. Socialstyrelsen har derfor en aktiv rolle i at sikre, at satspuljenmidlerne på socialområdet anvendes hensigtmæssigt. Dette skal blandt ske ved, at der fremadrettet udmøntes satspuljemidler til færre, større og mere effektfulde indsatser. Det skal sikre en mere sammenhængende faglig viden, som skal danne grundlag for en mere vidensbaseret tilgang på socialområdet. Med Socialstyrelsens opgave med at indsamle socialfaglig viden og udvikle og udbrede bedste praksis forventes kvalificerede oplæg til satspuljen, som kan anvendes i regeringens prioriteringsoplæg. 5

6 7 Satspuljeoplæg som understøtter effektfulde indsatser Socialstyrelsen bidrager til at få fastlagt, hvilke konkrete temaer der kan være bærende for de årlige satspuljeforhandlinger. Det sker med udgangspunkt i regeringens ønske om at målrette satspuljen i mod få virksomme indsatser. Når temaerne er fastlagt, skal Socialstyrelsen levere et antal projektbeskrivelser, som kan indgå i satspuljeoplæg af høj kvalitet, og som kan indgå i Social- og Indenrigsministeriets prioriteringsoplæg til satspuljen for Ligeledes skal Socialstyrelsen bidrage til, at der løbende udarbejdes bidrag, som kan understøtte temaer i de kommende års satspuljeforhandlinger. Økonomiske mål Mål 8 - Budgetoverholdelse Nøgletal for budgetoverholdelse består af to kriterier om afvigelse mellem budget og forbrug hhv. i forhold til grundbudget og prognose ved udgiftsopfølgning 2. Afvigelsen beregnes som forskellen mellem budgetteret og realiseret forbrug af nettoudgiftsbevillingen (grundbudgettet) i forhold til budgetteret forbrug af nettoudgiftsbevillingen. Afvigelsen i forhold til grundbudgettet må maksimalt være på 2 pct. og afvigelsen i forhold til 2. udgiftsopfølgning må maksimalt være på 1 pct. 8 - Budgetoverholdelse Afvigelse mellem budgettering og forbrug Mål 8a - Maksimal afvigelse mellem grundbudget og årsregnskab. (pct.) Pejlemærke 2 2 Socialstyrelsen Mål 8b - Maksimal afvigelse mellem 2. udgiftsopfølgning og årsregnskab. (pct.) Pejlemærke 1 1 Socialstyrelsen Kilde Grundbudget, udgiftsopfølgning 2, årsrapport Mål 9 Budgetoverholdelse for tilskudsforvaltningen Nøgletal for budgetoverholdelse for de reservationsbevillinger, som Socialstyrelsen er ansvarlig for, består af den procentvise afvigelse mellem budget og forbrug i forhold til grundbudget. Afvigelsen i forhold til grundbudgettet må maksimalt være på 8 pct. 6

7 9 - Budgetoverholdelse for tilskudsforvaltningen Der ønskes øget fokus på budgetoverholdelse, herunder i forhold til at sikre, at midlerne bliver udmøntet indenfor det planlagte budgetår, så der ikke generes videreført bevilling. Målet baseres på den samlede tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen (budgetteringsramme 2 og driftsramme 2 for 15). 9 Budgetoverholdelse i forhold til grundbudgettet (pct.) Pejlemærke* Budgetoverholdelsesgraden i forhold til grundbudgettet * For 2015 er tallet opgjort på baggrund af udgiftsopfølgning 3. Mål 10 God tilskudsforvaltning Socialstyrelsen udmønter en række ansøgningspujler og driftstilskud til bl.a. frivillige foreninger og kommuner på socialområdet. For at sikre, at der ikke er unødig lange sagsbehandlingstider, opstilles mål for rettidig udmøntning af ansøgningspuljerne samt sagsbehandlingstider for behandling af regnskaber og rapporter. 10 God tilskudsforvaltning Med målformuleringerne sættes fokus på effektiv tilskudsforvaltning. Der måles på, hvorvidt planlagte ansøgningspuljer udmøntes rettidigt. Herudover måles på sagsbehandlingstiden for behandling af regnskaber og rapporter. 10a Rettidig udmøntning af ansøgningspuljer Rettidig udmøntning i pct b 90 pct.af regnskaber og rapporter behandles inden for nedenstående maksimale antal dage Antal dage Med hensyn til mål om rettidig udmøntning af ansøgningspuljer forudsætter målopfyldelse, at der findes en løsning på administration af tilskudsordninger, hvor mulighed for flerårig dispositioner og direkte tildeling af tilskud til kendte tilskudsmodtagere er nødvendig, men pt. ikke hjemlet i finansloven, ligesom der tages forbehold for valg af model og proces for udstedelse af bekendtgørelser på tilskudsområdet. 7

8 Påtegning og opgørelse Resultatplanen træder i kraft d. 1. januar 2016 og er i udgangspunktet gældende til kalenderårets afslutning. Der afrapporteres kvartalsvist på samtlige mål i resultatplanen og samtlige nøgletal til departementet efter en nærmere angivet skabelon. Afrapporteringen sker senest 14 kalenderdage efter afslutning af hvert kvartal. Det påhviler i øvrigt direktøren at rapportere eventuelle væsentlige afvigelser i Socialstyrelsens arbejde, budgetterne eller de strategiske mål m.v. Opfyldelsen af resultatmålene er som udgangspunkt afgørende for udmålingen af direktørens resultatløn. Herudover foretager departementschefen en diskretionær vurdering af styrelsens samlede resultater. Departementschefen kan uanset opfyldelsesgrad i særlige tilfælde beslutte, at resultatlønnen helt bortfalder efter en samlet vurdering af styrelsens økonomiske og driftsmæssige forhold. For alle resultatmål gælder, at målopfyldelsesgraden er binær dvs. enten 0 eller 100 pct. Endvidere opgøres de enkelte resultatmål ens i den samlede målopfyldelse. Herved forstås, at det enkelte resultatmåls vægt beregnes som antallet af resultatmål divideret med 100. Der er 10 mål i indeværende resultatplanen for I forbindelse med afrapportering af resultatet for 2016 opgøres, om de enkelte mål blev opfyldt. Et mål betragtes som opfyldt såfremt alle delelementer blev realiseret fuldt ud. Opfyldte mål indgår i den samlede score med 100/10. Ikke opfyldte mål tæller med scoren 0. Den samlede målopfyldelsesgrad for resultatåret bliver da summen af scoren for alle resultatmål. I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige resultatmål for hele regnskabsåret Resultatplanen genforhandles eller justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå resultatplanen er indgået, kan medtages i departementschefens diskretionære vurdering af opnåede resultater. København d. 21. december 2015 Departementschef Sophus Garfiel Social- og Indenrigsministeriet 8