Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Transkript

1 Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner

2 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Syddanmark... 7 Aabenraa Kommune... 8 Assens Kommune... 9 Billund Kommune... 1 Esbjerg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune... 2 Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune

3 Forekomst af demens i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af demens for hele landet, de 5 regioner og de 98 kommuner. Det drejer sig om et estimat af antallet af ældre med demens i 217 samt en fremskrivning af det forventede antal frem til 24. Det må understreges, at der er tale om estimater det vil sige kvalificerede skøn baseret på nogle nærmere definerede forudsætninger og ikke eksakte tal for det faktiske antal personer med demens baseret på fx patient- eller diagnoseregistre. Baggrund for beregninger Estimaterne for forekomsten af demens hos ældre i Danmark er baseret på oplysninger fra to datakilder: 1) Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik trukket i 1. kvartal 217 2) Alders- og kønsspecifikke prævalensrater for de vesteuropæiske lande udarbejdet i 215 af Alzheimer s Disease International (World Alzheimer Report 215) Da demens forekommer lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd, er der ved beregningerne taget højde for kønssammensætningen i de enkelte aldersgrupper. Som det fremgår af tabellen, sker der omtrent en fordobling af forekomsten af demens for ca. Hvert 6. leveår fra 6-års alderen og opefter. Prævalensrater for Vesteuropa udarbejdet af Alzheimer s Disease International (215) Alder Mænd Kvinder ,1 2, ,8 3, ,8 5, ,7 8, ,8 14, ,6 23, ,7 45,1 Som det fremgår af tabellen, er forekomst af demens stærkt knyttet til alder. Ifølge Danmarks Statistik forventes ældrebefolkningen at vokse fra ca personer i 217 til ca personer i 23 svarende til en stigning på ca. 23 %. ældrebefolkningen i Danmark Antal ældre (6+ årige) Øgning af ældrebefolkning Procentvis øgning af ældrebefolkning 4,8 14,2 23,1 28,9 31,6 Befolkningstal er hentet via Danmarks Statistiks hjemmeside: Befolkning og valg Befolkning og befolkningsfremskrivning 3

4 Befolkningsfremskrivning FRDK116: Befolkningsfremskrivning 216 for hele landet efter herkomst, køn og alder Hvis oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende ældrebefolkningens alders- og kønssammensætning samt fremskrivninger heraf kombineres med prævalensrater for demens udarbejdet af Alzheimer s Disease International, kan det estimeres, at ca. 87. ældre aktuelt skulle have demens. prævalensestimater for demens Estimat af antal ældre med demens Øgning af estimat af antal ældre med demens Procentvis øgning af antal ældre med demens 7,1 22,4 4,6 58,2 71,6 Hvis det forudsættes, at andelen af ældre, der udvikler demens årligt (incidens), i samme periode er nogenlunde konstant, kan det estimerede antal ældre med demens forventes at stige til ca personer i 23 svarende til en stigning på ca. 4 %. Samme tendens ses i regionerne og i mange kommuner, omend variationen fra kommune til kommune er betydelig på grund af forskelle i alderssammensætning. Hvorfor stiger estimatet af antal ældre med demens procentvis mere end fremskrivningen af ældrebefolkningen? Det skyldes dels, at der i perioden forventes en forskydning i ældrebefolkningens alderssammensætning i retning af de ældste aldersgrupper, hvor prævalens af demens er højest og dels af der samtidig forventes en forskydning i ældrebefolkningens kønssammensætning i retning af relativt flere kvinder. Yngre med demens Ifølge Landspatientregisteret har knap 3. danskere yngre end 65 år en demensdiagnose. Antallet er det årlige gennemsnit af yngre diagnosticerede for perioden Kønsfordelingen blandt yngre med demens er 58 % mænd (1.723 personer) og 42 % kvinder (1.254 personer). Forbehold ved beregningsmetoden Den anvendte måde at beregne skønnet forekomst på rummer mindst to væsentlige fejlkilder: For det første antages, at det er muligt at foretage pålidelige fremskrivninger af ældrebefolkningen op til 23 år frem i tiden, hvilket ikke nødvendigvis er korrekt. For det andet antages, at prævalenstallene fra en række vesteuropæiske undersøgelser fra de seneste ca. 35 år kan overføres til både nutidige og fremtidige danske forhold. Der er de senere år kommet undersøgelser fra blandt andet USA, Holland og Storbritannien, der tyder på, at såvel incidensraten for demens som andelen af ældre med demens (prævalensraten) er på vej ned. Det mulige fald i tilvæksten af demens kan hænge sammen med forhold som et forbedret uddannelsesniveau i ældrebefolkningen, faldende antal rygere og bedre forebyggelse af hjertekarsygdomme og kontrol af risikofaktorer herfor. 4

5 Det mulige fald i incidens-/prævalensrater er undertiden i medierne blevet optimistisk udlagt som om, det absolutte antal af personer med demens er på vej ned. Det er desværre næppe tilfældet. På den ene side forventes det, at den procentvise andel af ældrebefolkningen, der får demens og har demens, bliver mindre. På den anden side forventes det, at der samtidig bliver væsentligt flere ældre og at mange ældre vil opnå en højere alder, end ældre opnår i dag. Nettoresultatet forventes at blive en fortsat, om end knap så dramatisk, stigning i antallet af ældre med demens. Læs mere om forekomst af demens For flere oplysninger om forekomsten af demens i Europa og på verdensplan henvises til World Alzheimer Report 215 udgivet af Alzheimer s Disease International. Prævalensraterne for Vesteuropa, der er anvendt ved beregningerne af demensestimater i Danmark, er baseret på metaanalyse af 65 befolkningsundersøgelser fra perioden 198 til 215, hvoraf to er gennemført i Danmark. Størstedelen af studierne stammer fra 199 erne og erne. Litteratur Prince M, Wimo A, Guerchet M, Ali G-C, Wu Y-T, Prina M. World Alzheimer Report 215. The global impact of dementia. London: Alzheimer's Disease International, 215 Prince M, Knapp M, Guerchet M, McCrone P, Prina M, Comas-Herrera A, et al. Dementia UK: Update. London: Alzheimer's Society, 214. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, 215 Andersen, K., Lolk, A., Nielsen, H., Andersen, J., Olsen, C., & Kragh-Sorensen, P. (1997). Prevalence of very mild to severe dementia in Denmark. Acta Neurol.Scand., 96, Andersen-Ranberg, K., Vasegaard, L., & Jeune, B. (21). Dementia is not inevitable: a population-based study of Danish centenarians. J.Gerontol.B Psychol.Sci.Soc.Sci., 56, Matthews, F. E., Arthur, A., Barnes, L. E., Bond, J., Jagger, C., Robinson, L. et al. (213). A two-decade comparison of prevalence of dementia in individuals aged 65 years and older from three geographical areas of England: results of the Cognitive Function and Ageing Study I and II. Lancet, 382, Qiu, C., von, S. E., Backman, L., Winblad, B., & Fratiglioni, L. (213). Twenty-year changes in dementia occurrence suggest decreasing incidence in central Stockholm, Sweden. Neurology, 8, Schrijvers, E. M., Verhaaren, B. F., Koudstaal, P. J., Hofman, A., Ikram, M. A., & Breteler, M. M. (212). Is dementia incidence declining?: Trends in dementia incidence since 199 in the Rotterdam Study. Neurology, 78, Prince M, Ali GC, Guerchet M, Prina AM, Albanese E, Wu YT. Recent global trends in the prevalence and incidence of dementia, and survival with dementia. Alzheimers Res Ther. 216;8(1):23. Langa KM, Larson EB, Karlawish JH, Cutler DM, Kabeto MU, Kim SY, et al. Trends in the prevalence and mortality of cognitive impairment in the United States: is there evidence of a compression of cognitive morbidity? Alzheimer's & 5

6 dementia : the journal of the Alzheimer's Association. 28;4(2): Langa KM, Larson EB, Crimmins EM, Faul JD, Levine DA, Kabeto MU, et al. A Comparison of the Prevalence of Dementia in the United States in 2 and 212. JAMA Intern Med. 217;177(1):51-8. Satizabal CL, Beiser AS, Chouraki V, Chene G, Dufouil C, Seshadri S. Incidence of Dementia over Three Decades in the Framingham Heart Study. N Engl J Med. 216;374(6):

7 Region Syddanmark ældrebefolkningen (6+ årige) I alt Region Syddanmark

8 Aabenraa Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Aabenraa Kommune

9 Assens Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Assens Kommune

10 Billund Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Billund Kommune

11 Esbjerg Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Esbjerg Kommune

12 Faaborg-Midtfyn Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Faaborg-Midtfyn Kommune

13 Fanø Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Fanø Kommune

14 Fredericia Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Fredericia Kommune

15 Haderslev Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Haderslev Kommune

16 Kerteminde Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Kerteminde Kommune

17 Kolding Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Kolding Kommune

18 Langeland Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Langeland Kommune

19 Middelfart Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Middelfart Kommune

20 Nordfyns Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Nordfyns Kommune

21 Nyborg Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Nyborg Kommune

22 Odense Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Odense Kommune

23 Svendborg Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Svendborg Kommune

24 Sønderborg Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Sønderborg Kommune

25 Tønder Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Tønder Kommune

26 Varde Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Varde Kommune

27 Vejen Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Vejen Kommune

28 Vejle Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Vejle Kommune

29 Ærø Kommune ældrebefolkning (6+ årige) I alt Ærø Kommune