Forekomst af demens hos ældre i Danmark
|
|
|
- Rudolf Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner,
2 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 7 Region Hovedstaden... 8 Region Sjælland... 9 Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland
3 Forekomst af demens i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet den skønnede forekomst af demens for hele landet, de 5 regioner og de 98 kommuner. Det drejer sig om et estimat af antallet af ældre med demens i 2017 samt en fremskrivning af det forventede antal frem til Det må understreges, at der er tale om estimater det vil sige kvalificerede skøn baseret på nogle nærmere definerede forudsætninger og ikke eksakte tal for det faktiske antal personer med demens baseret på fx patient- eller diagnoseregistre. Baggrund for beregninger Estimaterne for forekomsten af demens hos ældre i Danmark er baseret på oplysninger fra to datakilder: 1) Befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik trukket i 1. kvartal ) Alders- og kønsspecifikke prævalensrater for de vesteuropæiske lande udarbejdet i 2015 af Alzheimer s Disease International (World Alzheimer Report 2015) Da demens forekommer lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd, er der ved beregningerne taget højde for kønssammensætningen i de enkelte aldersgrupper. Som det fremgår af tabellen, sker der omtrent en fordobling af forekomsten af demens for ca. Hvert 6. leveår fra 60-års alderen og opefter. Prævalensrater for Vesteuropa udarbejdet af Alzheimer s Disease International (2015) Alder Mænd Kvinder ,1 2, ,8 3, ,8 5, ,7 8, ,8 14, ,6 23, ,7 45,1 Som det fremgår af tabellen, er forekomst af demens stærkt knyttet til alder. Ifølge Danmarks Statistik forventes ældrebefolkningen at vokse fra ca personer i 2017 til ca personer i 2030 svarende til en stigning på ca. 23 %. Fremskrivning af ældrebefolkningen i Danmark Antal ældre (60+ årige) Øgning af ældrebefolkning Procentvis øgning af ældrebefolkning 4,8 14,2 23,1 28,9 31,6 Befolkningstal er hentet via Danmarks Statistiks hjemmeside: Befolkning og valg Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningsfremskrivning FRDK116: Befolkningsfremskrivning 2016 for hele landet efter herkomst, køn og alder 3
4 Hvis oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende ældrebefolkningens alders- og kønssammensætning samt fremskrivninger heraf kombineres med prævalensrater for demens udarbejdet af Alzheimer s Disease International, kan det estimeres, at ca ældre aktuelt skulle have demens. Fremskrivning af prævalensestimater for demens Estimat af antal ældre med demens Øgning af estimat af antal ældre med demens Procentvis øgning af antal ældre med demens 7,1 22,4 40,6 58,2 71,6 Hvis det forudsættes, at andelen af ældre, der udvikler demens årligt (incidens), i samme periode er nogenlunde konstant, kan det estimerede antal ældre med demens forventes at stige til ca personer i 2030 svarende til en stigning på ca. 40 %. Samme tendens ses i regionerne og i mange kommuner, omend variationen fra kommune til kommune er betydelig på grund af forskelle i alderssammensætning. Hvorfor stiger estimatet af antal ældre med demens procentvis mere end fremskrivningen af ældrebefolkningen? Det skyldes dels, at der i perioden forventes en forskydning i ældrebefolkningens alderssammensætning i retning af de ældste aldersgrupper, hvor prævalens af demens er højest og dels af der samtidig forventes en forskydning i ældrebefolkningens kønssammensætning i retning af relativt flere kvinder. Yngre med demens Ifølge Landspatientregisteret har knap danskere yngre end 65 år en demensdiagnose. Antallet er det årlige gennemsnit af yngre diagnosticerede for perioden Kønsfordelingen blandt yngre med demens er 58 % mænd (1.723 personer) og 42 % kvinder (1.254 personer). Forbehold ved beregningsmetoden Den anvendte måde at beregne skønnet forekomst på rummer mindst to væsentlige fejlkilder: For det første antages, at det er muligt at foretage pålidelige fremskrivninger af ældrebefolkningen op til 23 år frem i tiden, hvilket ikke nødvendigvis er korrekt. For det andet antages, at prævalenstallene fra en række vesteuropæiske undersøgelser fra de seneste ca. 35 år kan overføres til både nutidige og fremtidige danske forhold. Der er de senere år kommet undersøgelser fra blandt andet USA, Holland og Storbritannien, der tyder på, at såvel incidensraten for demens som andelen af ældre med demens (prævalensraten) er på vej ned. Det mulige fald i tilvæksten af demens kan hænge sammen med forhold som et forbedret uddannelsesniveau i ældrebefolkningen, faldende antal rygere og bedre forebyggelse af hjertekarsygdomme og kontrol af risikofaktorer herfor. Det mulige fald i incidens-/prævalensrater er undertiden i medierne blevet optimistisk udlagt som 4
5 om, det absolutte antal af personer med demens er på vej ned. Det er desværre næppe tilfældet. På den ene side forventes det, at den procentvise andel af ældrebefolkningen, der får demens og har demens, bliver mindre. På den anden side forventes det, at der samtidig bliver væsentligt flere ældre og at mange ældre vil opnå en højere alder, end ældre opnår i dag. Nettoresultatet forventes at blive en fortsat, om end knap så dramatisk, stigning i antallet af ældre med demens. Læs mere om forekomst af demens For flere oplysninger om forekomsten af demens i Europa og på verdensplan henvises til World Alzheimer Report 2015 udgivet af Alzheimer s Disease International. Prævalensraterne for Vesteuropa, der er anvendt ved beregningerne af demensestimater i Danmark, er baseret på metaanalyse af 65 befolkningsundersøgelser fra perioden 1980 til 2015, hvoraf to er gennemført i Danmark. Størstedelen af studierne stammer fra 1990 erne og 00 erne. Litteratur Prince M, Wimo A, Guerchet M, Ali G-C, Wu Y-T, Prina M. World Alzheimer Report The global impact of dementia. London: Alzheimer's Disease International, 2015 Prince M, Knapp M, Guerchet M, McCrone P, Prina M, Comas-Herrera A, et al. Dementia UK: Update. London: Alzheimer's Society, Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, 2015 Andersen, K., Lolk, A., Nielsen, H., Andersen, J., Olsen, C., & Kragh-Sorensen, P. (1997). Prevalence of very mild to severe dementia in Denmark. Acta Neurol.Scand., 96, Andersen-Ranberg, K., Vasegaard, L., & Jeune, B. (2001). Dementia is not inevitable: a population-based study of Danish centenarians. J.Gerontol.B Psychol.Sci.Soc.Sci., 56, Matthews, F. E., Arthur, A., Barnes, L. E., Bond, J., Jagger, C., Robinson, L. et al. (2013). A two-decade comparison of prevalence of dementia in individuals aged 65 years and older from three geographical areas of England: results of the Cognitive Function and Ageing Study I and II. Lancet, 382, Qiu, C., von, S. E., Backman, L., Winblad, B., & Fratiglioni, L. (2013). Twenty-year changes in dementia occurrence suggest decreasing incidence in central Stockholm, Sweden. Neurology, 80, Schrijvers, E. M., Verhaaren, B. F., Koudstaal, P. J., Hofman, A., Ikram, M. A., & Breteler, M. M. (2012). Is dementia incidence declining?: Trends in dementia incidence since 1990 in the Rotterdam Study. Neurology, 78, Prince M, Ali GC, Guerchet M, Prina AM, Albanese E, Wu YT. Recent global trends in the prevalence and incidence of dementia, and survival with dementia. Alzheimers Res Ther. 2016;8(1):23. Langa KM, Larson EB, Karlawish JH, Cutler DM, Kabeto MU, Kim SY, et al. Trends in the prevalence and mortality of cognitive impairment in the United States: is there evidence of a compression of cognitive morbidity? Alzheimer's & dementia : the journal of the Alzheimer's Association. 2008;4(2):
6 Langa KM, Larson EB, Crimmins EM, Faul JD, Levine DA, Kabeto MU, et al. A Comparison of the Prevalence of Dementia in the United States in 2000 and JAMA Intern Med. 2017;177(1):51-8. Satizabal CL, Beiser AS, Chouraki V, Chene G, Dufouil C, Seshadri S. Incidence of Dementia over Three Decades in the Framingham Heart Study. N Engl J Med. 2016;374(6):
7 Antal Hele landet Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Fremskrivning af antal ældre med demens i Danmark Mænd med demens Kvinder med demens 7
8 Antal Region Hovedstaden Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Region Hovedstaden Mænd med demens Kvinder med demens 8
9 Antal Region Sjælland Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Region Sjælland Mænd med demens Kvinder med demens 9
10 Antal Region Syddanmark Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Region Syddanmark Mænd med demens Kvinder med demens 10
11 Antal Region Nordjylland Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Region Nordjylland Mænd med demens Kvinder med demens 11
12 Antal Region Midtjylland Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Mænd med demens Kvinder med demens I alt Region Midtjylland Mænd med demens Kvinder med demens 12
Forekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Forekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Forekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Forekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Lægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Selvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, [email protected]
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, [email protected] SÅ SB Statistisk Årbog
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
den danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Revision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
