Indledning. Tak til. Side 2 af 60

Transkript

1 Side 1 af 60

2 Indledning Hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers har ønsket en benchmarkundersøgelse med fokus på forflytningshjælpemidler. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø v/ergonomisk konsulent Maja Illum har udarbejdet undersøgelsen på grund af dens tværregionale perspektiver. På grund af undersøgelsens tværregionale perspektiver er undersøgelsen finansieret af midler fra Regionshospitalet Randers og fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er udarbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i samarbejde med bl.a. arbejdsmiljøkonsulenter, HR konsulenter, hjælpemiddelansvarlige og forflytningsvejledere på Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital. Hospitalsenhed Midt har ikke deltaget i undersøgelsen, da hospitalsenhedens forflytningsorganisation er under reorganisering. Undersøgelsen har dog inddraget erfaringer fra Regionshospitalet Silkeborg, og inddrager Hospitalsenhed Midt i forbindelse med diskussion af hospitalernes samlede hjælpemiddelbudgetter. Undersøgelsen har fokus på hospitalernes hjælpemiddelbudgetter, antallet af hjælpemidler, organiseringen af områder, tilgængelighed og omkostninger ved forflytningsulykker. Flere undersøgelser peger på, at uddannelse af alle medarbejdere, en god samarbejdskultur og ledelses-opbakning, kombineret med optimal tilgængelighed af relevante hjælpemidler kan reducere tryksårsrisiko og forflytningsulykker til et absolut minimum. Undersøgelsen henvender sig primært til beslutningstagere på ledelsesniveau, hjælpemiddelansvarlige og forflytningsvejledere. Undersøgelsen tænkes anvendt ved drøftelser og beslutninger i forbindelse med udvikling af hjælpemiddelområdet. Undersøgelsen vil derudover kunne anvendes i forbindelse med undervisning af forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører. Tak til Tak til de mange forflytningsvejledere på Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital, der har bidraget ved at udfylde spørge-skemaerne. Tak til serviceleder Karsten Kolind Rasmussen og HR konsulent Anja Frøkjær fra Regionshospitalet Randers; arbejdsmiljøkonsulent Henning Nellebjerg Rasmussen fra Regionshospitalet Horsens, leder af Hjælpemiddelenheden Gertrud Skipper, hjælpemiddelansvarlig terapeut Inger Søndergaard Christensen og arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup fra Hospitalsenheden Vest samt arbejdsmiljøkonsulent Katrine Krogsgaard-Jensen og hjælpemiddelansvarlig Jan Christensen fra Aarhus Universitetshospital, som alle har bidraget ved interviews og opfølgende spørgsmål. Desuden tak til de to statskundskabsstuderende, Camilla Bech-Illum og Lotte Kristensen, som har hjulpet med at indtaste og bearbejde datamaterialet. Tak til alle for den viden, der er stillet til rådighed - uden jer havde det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen. Side 2 af 60

3 Indholdsfortegnelse Resumé.. 4 Forflytningstrekanten. 5 Fokus på forflytningshjælpemidler.. 6 Metode og afgrænsning. 7 Interview, spørgeskemaundersøgelse, øvrige data og udarbejdelse af rapport 7 1. Hjælpemiddelbudgetterne. 11 Centrale og afdelingsvise hjælpemiddeludgifter Budgetterne størrelse Antallet af hjælpemidler. 14 Hvilke forflytningshjælpemidler bruges mest Hvor mange forflytningshjælpemidler er der? Tilgængelighed af hjælpemidler Organisering af hjælpemiddelområdet.. 26 Central organisering.. 26 Afdelingsvis organisering 27 Hjælpemiddelenhed. 27 Kombination af central og afdelingsvis organisering Mærkning af forflytningshjælpemidler. 28 Lokal vask af forflytningshjælpemidler.. 29 Forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører Ulykker, tilgængelighed og budgetter. 31 Konklusion. 36 Bilag 1 Interview med hjælpemiddelansvarlige. 39 Bilag 2 Spørgeskema til forflytningsvejledere. 40 Bilag 3 Drifts- og ulykkestal.. 44 Bilag 4 Billeder af forflytningshjælpemidlerne 45 Bilag 5 Antallet af forflytningshjælpemidler. 46 Bilag 6 Forflytningshjælpemidler der bruges mest. 47 Bilag 7 Tilgængelighed af hjælpemidler. 48 Bilag 8 De 4 tilgængelighedsparametre.. 50 Bilag 9 Projekt på Bornholms Hospital. 51 Bilag 10 Region Midtjylland, temabrev om arbejdsmiljø.. 52 Bilag 11 Kompetent Mobilisering.. 54 Bilag 12 Karlskoga Lasarett Bilag 13 Nedgang i tryksår og fravær.. 58 Side 3 af 60

4 Resumé Benchmarkundersøgelsen dækker området for forflytningshjælpemidler på fire somatiske hospitaler i Region Midtjylland, og omfatter hjælpemiddelbudgetter, antallet af hjælpemidler, organiseringen af området, tilgængelighed og omkostninger forbundet med forflytningsulykker. Region Midtjylland brugte i mio.kr. i 2011 på udgifter forbundet med forflytningsulykker, hvilket var den dyreste post blandt de anmeldte ulykker. Anvendelse af relevante forflytningshjælpemidler reducerer nedslidning og ulykker blandt personalet, nedbringer liggetiden, reducerer risikoen for og antallet af tryksår samt sparer personaleressourcer ved plejeopgaver. Med voksende fokus på hjælpemidler er der dermed sket et paradigmeskift væk fra primært fokus på personalets forflytningsteknik, over til et øget fokus på de rammer på hospitalerne, der bidrager til optimal tilgængelighed af forflytningshjælpemidler, idet tilgængeligheden af hjælpemidler er afgørende for, at de anvendes. Undersøgelsen viser, at der særligt er behov for at have fokus på tilgængelighed, undervisning, indkøb og budgetter. Tilgængelighed På baggrund af undersøgelsen ser det ud til, at hospitalerne med fordel kan udvikle de nuværende rammer, der som helhed og i de enkelte afdelinger danner rammerne for tilgængeligheden af hjælpemidler. Hospitalernes centralt indkøbte hjælpemidler er generelt opdaterede og fungerer, men der er også behov for, at de hjælpemidler, der er fast i afdelingerne, er tilsvarende opdaterede og i god stand. Undervisning Indkøb Anvendelse af hensigtsmæssige hjælpemidler forudsætter ligeledes et højt vidensniveau. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at hospitalerne udvider deres nuværende undervisning af personalet og etablerer langsigtede og vedholdende undervisningsplaner, der har bred ledelsesopbakning. Det ser ud til, at en central tværfaglig enhed, der indkøber, registrerer og vedligeholder alle hospitalets hjælpemidler efter samme model, som Hjælpemiddel-enheden Vest kan anbefales. Ved at kombinere denne model med afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter som på Regionshospitalet Horsens, ser det ud til, at der vil kunne opnås driftsmæssige fordele, når den centrale enheds specialviden kombineres med afdelingernes kendskab til lokale hjælpemiddelbehov. Budgetter For at kunne indkøbe og vedligeholde forflytningshjælpemidlerne, er det nødvendigt, at hospitalets hjælpemiddelbudget har et vist niveau. Hospitalernes budgetter til indkøb af hjælpemidler ligger mellem 2 kr. og 21 kr./udskrivning, og et niveau på 12 kr./udskrivning foreslås derfor som mål for en eventuel opjustering. Ved at anvende disse tal, beløber de samlede hjælpemiddelbudgetter sig til omkring 3,6 mio. for alle hospitalerne i Region Midtjylland, hvilket svarer til omkring 0,03% af hospitalernes nettodriftsudgifter. Afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter kan supplere de centrale budgetter, og samtidig bidrage til at øge afdelingernes engagement i hjælpemidler og forflytning generelt. Side 4 af 60

5 Forflytningstrekanten BAR SOSUs forflytningstrekant illustrerer paradigmeskiftet, hvor der nu fokus på brug af hjælpemidler. Grundlaget for forflytningerne er således, at patienterne bruger deres egne ressourcer. Hvis patientens egne ressourcer ikke slår til, bruges hjælpemidler til at kompensere for de manglende ressourcer. Når personalet skal hjælpe patienten med at forflytte sig, anvendes god arbejdsteknik ved at trække, rulle og skubbe i stedet for at løfte. BAR SOSUs Forflytningstrekant. Side 5 af 60

6 Fokus på forflytningshjælpemidler Fokus på anvendelse af hensigtsmæssige forflytningshjælpemidler er udbredt i kommuner og regioner, da der er påvist en tæt sammenhæng mellem tilgængelighed og anvendelse af forflytningshjælpemidler og Mindre lænderygbesvær 1 Færre forflytningsulykker 2 Færre udgifter til tryksår 3 Hurtigere mobilisering 4 Kortere tid til hygiejne og forflytningsrutiner 5 6 Færre voldsepisoder 7 BAR-SOSUs forflytningstrekant viser, hvordan anvendelse af patientens ressourcer er grundlæggende for forflytningen og, at hjælpemidler kompenserer for patientens funktionstab. Med denne tilgang spiller personalets arbejdsteknik en mindre rolle end brugen af hjælpemidler. Der er således sket et paradigmeskift væk fra primært fokus på personalets forflytningsteknik og over til voksende fokus på hospitalets og afdelingernes tilgængelighed af forflytningshjælpemidler. I den sammenhæng spiller samarbejdet mellem forflytningsvejledere, arbejdsmiljøorganisation, klinikken og serviceområdet samt aktiv ledelsesinvolvering en afgørende rolle. Det er særligt udbredt brug af friktionsnedsættende hjælpemidler samt sammenhængen mellem brug af loftlifte, vendehjælpemidler i sengene, introduktion af elektrisk, højdeindstillelige bade-bækkenstole, elektrisk højdeindstillelige gangstativer og anvendelse af simple forflytningsplatforme, der er med til at reducere personalets belastninger og fremme patienternes mobilitet. På Bornholms Hospital er det lykkedes at nedbringe forflytningsulykkerne fra 10 i 2008 til 0 i 2010 ved undervisning af alle medarbejdere og investering i nye hjælpemidler 8. Resultaterne fra Bornholms Hospital er så positive, at konceptet planlægges implementeret på alle Region Hovedstadens sygehuse. På Karlskoga Lasarett i Sverige er det lykkedes at nedbringe antallet af tryksår fra 8% i 2008 til 0,9% i 2011, og antallet af fraværsdage i forbindelse med forflytningsulykker fra 40 i 2004 til 0 i De reducerede udgifter bidrager til investeringer i forflytningshjælpemidler og vedligeholdelse af et højt vidensniveau hos forflytningsvejledere og plejepersonale. 1 Projekt Fokus, søg på RMintranet Projekt Fokus 2 Karlskoga Lasarett (bilag 12) 3 Karlskoga Lasarett (bilag 12) 4 Kompetent Mobilisering (bilag 10) 5 Rapport om indførelse af bade-/bækkenstole på Bornholms Hospital (bilag 9) 6 Rapport om indførelse af bade-/bækkenstole på Bornholms Hospital (bilag 9) 7 Projekt Fokus, søg på RMintranet Projekt Fokus 8 Rapport om indførelse af bade-/bækkenstole på Bornholms Hospital (bilag 9) 9 Karlskoga Lasarett nedgang i tryksår og fravær (bilag 12) Side 6 af 60

7 På Regionshospitalet Horsens har man implementeret Projekt Kompetent Mobilisering 10 11, hvor fokus på ledelsesopbakning, uddannelse af forflytningsvejledere og medarbejdere, optimal mobilisering af patienterne og let tilgængelighed af hjælpemidler i afdelingerne viser, at patienterne mobiliseres hurtigere samtidig med, at medarbejderne oplever færre belastninger ved forflytninger. Projekt Fokus, et hjælpemiddelprojekt på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens 12 gav evidens for, at anvendelse af hjælpemidler resulterede i mindre lænderygbesvær og færre voldsepisoder i forbindelse med forflytninger. Erfaringerne fra projektet viste desuden, at let tilgængelighed af særligt 5 hjælpemidler: masterturner, lift og sejl, spilerdug, return og rollerboard spillede en helt central rolle og blev anvendt i vid udstrækning. Indkøb og anvendelse af disse 5 hjælpemidler implementeres nu på Aarhus Universitetshospital i form af Gør-det-let kampagnen 13. Metode og afgrænsning Denne undersøgelse er ikke en videnskabelig undersøgelse. Undersøgelsen tegner på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, et billede af hjælpemiddelområdet på 4 hospitaler i Region Midtjylland på nuværende tidspunkt. Undersøgelsen er baseret på interviews med arbejdsmiljøkoordinatorer og hjælpemiddelansvarlige, der alle har stor og mangeårig erfaring med området. Som supplement hertil er der udsendt spørgeskema til alle forflytningsvejledere, hvoraf halvdelen har svaret. Endelig er der anvendt oplysninger fra Arbejdsmiljøredegørelsen 2011, Årsrapporten for Region Midtjylland 2011, og der er inddraget viden og erfaringer fra fire projekter på forflytnings- og hjælpemiddelområdet: Kompetent Mobilisering (Horsens), Projekt Fokus (Aarhus-Horsens) samt forflytningsprojekter på Bornholms Hospital og Karlskoga Lasarett, Sverige. Interview af hjælpemiddelansvarlige 14 Hospitalernes hjælpemiddelansvarlige, som alle har mange års erfaring indenfor området, er interviewet for at få indtryk af hospitalernes hjælpemiddelbeholdning, organiseringen af hjælpemiddelområdet og områdets driftsøkonomi. Varigheden af interviews var ca.1 time. Beregninger er foretaget på baggrund af disse oplysninger, og på baggrund af oplysninger fra Region Midtjyllands årsrapport 2011 om blandt andet nettodriftsudgifter og antallet af udskrivninger. Endelig anvendes der oplysninger om forflytningsulykker fra Arbejdsmiljøredegørelsen Projekt Kompetent Mobilisering, artikel i sygeplejersken 25-26/2007 (bilag 10) 11 Anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering af patienter (bilag 10) 12 Projekt Fokus, søg på RMintranet Projekt Fokus 13 Se AUHs Intranet Arbejdsmiljøaftale og Arbejdsmiljø/Forflytningshjælpemidler 14 Interviewguide til hjælpemiddelansvarlige ( bilag 1) 15 Øvrige data, se drifts- og ulykkestal (bilag 3) Side 7 af 60

8 Spørgeskemaundersøgelse blandt forflytningsvejledere Der er udsendt spørgeskemaer til hospitalernes i alt 274 forflytningsvejledere vedrørende deres oplevelse af tilgængeligheden af forflytningshjælpemidler 16. Svarprocenten er på 50%. Indledningsvist oplyser forflytningsvejlederne, hvilke hjælpemidler de har til rådighed, hvilke hjælpemidler de bruger, hvilke hjælpemidler de har behov for at have fast i afdelingen og hvilke fem hjælpemidler, de anvender mest. På baggrund af de 5 mest anvendte hjælpemidler, spørges der ind til, om der er nok af disse, om det er nemt at få fat i dem, om de fungerer og, om der er tilstrækkelig viden om de pågældende hjælpemidler. På baggrund heraf beregnes en tilgængelighedsscore. Deltagende hospitaler Som nævnt er undersøgelsen gennemført i samarbejde med Regionshospitalet Randers ( Randers ), Regionshospitalet Horsens ( Horsens ), Hospitalsenheden Vest ( Vest ) og Aarhus Universitetshospital ( AUH ). Der inddrages dog erfaringer fra Regionshospitalet Silkeborg, og Hospitalsenhed Midt er medtaget i forbindelse med diskussion af hospitalernes hjælpemiddelbudgetter. Herunder ses en kort omtale af de deltagende hospitaler. Randers Forflytningsinstruktør og hjælpemiddelansvarlig serviceleder Karsten Kolind Rasmussen er interviewet, og der er sendt spørgeskema til 47 forflytningsvejledere med en svarprocent på 53%. AUH Vest Horsens Arbejdsmiljøkonsulent Henning Nellebjerg Rasmussen er interviewet, og der er sendt spørgeskema til 43 forflytningsvejledere med en svarprocent på 49%. Leder af Hjælpemiddelenheden Gertrud Skipper og hjælpemiddelterapeut Inge Søndergaard Kristensen er interviewet, og der er sendt spørgeskema til 70 forflytningsvejledere med en svarprocent på 54%. Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Krogsgaard-Jensen og hjælpemiddelansvarlig Jan Christensen er interviewet, og der er sendt spørgeskema til forflytningsvejledere på matriklerne på Nørrebrogade, Tage Hansens Gade og PP Ørumsgade. Skejby deltager ikke i spørgeskemaundersøgelsen, da der ikke er forflytningsvejledere her. Der er sendt spørgeskema til 114 forflytningsvejledere med en svarprocent på 50%. 16 Spørgeskema til forflytningsvejledere (bilag 2) Side 8 af 60

9 Hospitalerne er forskellige Når man sammenligner hospitalerne, er der tydelige forskelle, som undersøgelsen vil forsøge at tage hensyn til. 17. Tabel I-III viser forskellene i nettodriftsudgifter, fuldtidsbeskæftigede og antallet af forflytningsulykker. Tabel IV viser forskellene i ambulante besøg og udskrivninger. Da langt de fleste af forflytningshjælpemidlerne anvendes i forbindelse med forflytning af indlagte patienter, tages der udgangspunkt i, at antallet af indlagte patienter, beregnet som antallet af udskrivninger, bedst afspejler hospitalernes behov for forflytningshjælpemidler. I det følgende relateres der derfor til antallet af udskrivninger, når tal fra hospitalerne skal sammenlignes. Tabel I Nettodriftsudgifter mio.kr Randers Horsens Vest AUH Tabel II Fuldtidsbeskæftigede Antal Randers Horsens Vest AUH Tabel III Forflytningsulykker med og uden fravær Antallet af ulykker Randers Horsens Vest AUH Tabel I-III viser forskellene i hospitalernes nettodriftsudgifter (tabel I), fuldtidsbeskæftigede (tabel II) og antallet af flytningsulykker(tabel III). Det er særligt nettodriftsbudget og ulykker, der er interessant i det følgende.. 17 Øvrige data (bilag 3) Side 9 af 60

10 Tabel IV Ambulante besøg og udskrivninger Antal Randers Horsens Vest AUH Ambulante besøg Udskrivninger Tabel IV viser antallet af ambulante besøg (søjler med sorte prikker) og antallet af udskrivninger (søjler medhvide prikker). I forhold til antallet af forflytningshjælpemidler er det særligt antallet af udskrivninger der er interessant, da det formodes at de indlagte patienter har det største hjælpemiddelbehov. Benchmarkområder Undersøgelsen sammenligner de deltagende hospitaler med hensyn til nedenstående 5 områder vedrørende forflytningshjælpemidler 18 : 1. Hjælpemiddelbudgetterne 2. Antallet af hjælpemidler 3. Tilgængelighed af hjælpemidler 4. Organisering af hjælpemiddelområdet 5. Omkostninger ved forflytningsulykker 18 Senge og bariatriske hjælpemidler er ikke medtaget i undersøgelsen. Side 10 af 60

11 1. Hjælpemiddelbudgetterne Centrale og afdelingsvise hjælpemiddeludgifter Randes, Vest og AUH har centrale budgetter, der dækker hospitalernes centrale indkøb af forflytningshjælpemidler. På disse hospitaler er der ikke opgørelser over afdelingernes egne indkøb af forflytningshjælpemidler, og afdelingernes indkøb indgår derfor ikke i undersøgelsen. Den gennemgående vurdering er dog, at afdelingerne på disse hospitaler kun indkøber forflytningshjælpemidler i begrænset omfang, hvilket ses af, at de hjælpemidler, der er i afdelingerne, i mange tilfælde er nedslidte og af ældre dato. Undtaget herfra er hjælpemidler til helt specifikke forflytninger som fx Fluesmækker til placering af RTGplader og Visonboards til overflytning af OPpatienter. AUH gennemfører i Gør det let kampagnen på baggrund af erfaringerne fra Projekt Fokus. AUH anvender derfor størsteparten af sit centrale hjælpemiddelbudget på 1.1 mio.kr. 19 til indkøb af projektets fem mest anvendte forflytningshjælpemidler, som er spilerdug, masterturner, return, masterboard samt lifte og sejl. AUH begrunder desuden strategien med, at Projekt Fokus viste, at centralt indkøb og vedligehold af disse hyppigt brugte hjælpemidler giver praktiske og økonomiske fordele. Horsens har som det eneste hospital både et centralt og afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter. Der er ingen central opgørelse over afdelingernes faktiske indkøb af hjælpemidler, hvorfor afdelingernes driftsbudgetter til indkøb af hjælpemidler er medtaget i undersøgelsen. Afdelingernes driftsbudget til hjælpemidler udgør ca.50 % af hospitalets samlede hjælpemiddelbudget, og bidrager derved væsentligt til Horsens samlede hjælpemiddelbudget (se tabel 1.1), som er regionens højeste. Isoleret set ligger Horsens centrale hjælpemiddelbudget dog også lidt over gennemsnittet. Horsens har et højt niveau af nye hjælpemidler som returns, elektriske badestole og høje elektriske gangstativer, mens AUH og Randers indtil nu anvender mange standard hjælpemidler som almindelige badestole, gangstativer, håndklæder, lagener mv. Forskellen kan skyldes, at Horsens afsætter langt flere midler til at købe forflytningshjælpemidler for, og derfor har råd til at investere i nyt og forholdsvis dyrere udstyr (se tabel 2.2). 19 Se tabel 1.1 Side 11 af 60

12 Budgetternes størrelse Budgettallene er oplyst af de hjælpemiddelansvarlige, på baggrund af deres kendskab til driftsområderne i På årsbasis varierer hospitalernes udgifter til forflytningshjælpemidler fra kr. til 1,1 mio.kr. (se tabel 1.1 og 1.2) Tabel 1.1 Hjælpemiddelbudgetterne Randers Horsens Vest AUH (kr. i 2011) Centrale hjælpemiddelbudgetter til forflytningshjælpemidler Afdelingernes driftsbudgetter til indkøb af hjælpemidler (kun Horsens) Udgifter til lovpligtige eftersyn (kun Randers) Samlet budget til indkøb af hjælpemidler (kr.) Antal udskrivninger i Centrale hjælpemiddelbudgetter (kr. pr. udskrivning) Budget til indkøb af hjælpemidler (kr. pr. udskrivning) Tabel 1.1 viser, at budgettet til hjælpemidler pr. udskrivning er 10 gange højere i Horsens og ca. 5 gange højere i Vest og AUH i forhold til det beløb, der anvendes i Randers. Halvdelen af Randers hjælpemiddelbudget ( kr.) anvendes til lovpligtige eftersyn, hvorfor der reelt er kr. til indkøb af hjælpemidler. Randers afsætter årligt kr. på hjælpemiddelbudgettet, hvoraf kr. anvendes til lovpligtige eftersyn, hvorfor hospitalets faktiske beløb til indkøb af forflytningshjælpemidler sættes til kr. Horsens afsætter årligt ca kr. på hver afdelings driftsbudget til indkøb af forflytningshjælpemidler, men afdelingerne bruger typisk mere end det. Da de mindre afdelinger afsætter knapt så store beløb på driftsbudgetterne, anslås det, at afdelingernes samlede budget er omkring kr. og på niveau med det centrale hjælpemiddelbudget. Hospitalets samlede hjælpemiddelbudget sættes derfor til kr. årligt. Tabel 1.3 viser, hvordan Horsens fordobler sit samlede budget til indkøb af hjælpemidler i forhold til Vest og AUH ved, at der oven i det centrale budget lægges et tilsvarende beløb fra de afdelingsvise driftsbudgetter. I tabel 1.3 er der derfor indsat 2 søjler for Horsens: én for Horsens centrale hjælpemiddelbudget (grøn søjle med hvide prikker) og én for Horsens samlede hjælpemiddelbudget inklusive afdelingernes hjælpemiddelbudgetter (grøn søjle). Tabel 1.3 viser desuden, at Horsens, Vest og AUH har omtrent lige store gennemsnitlige centrale hjælpemiddelbudgetter pr. udskrivning, og disse er omkring 5 gange højere, end det Randers for nuværende budgetterer med. Side 12 af 60

13 Tabel 1.2 Samlet budget til indkøb af hjælpemidler Kr. i Randers Horsens Vest AUH Tabel 1.3 Samlet budget i forhold til antal udskrivninger Kr. pr. udskrivning (2011) Central+afd.budgetter Centrale budgetter 0 Randers Horsens Horsens Vest AUH Tabel 1.2 og 1.3 viser, at hospitalernes samlede budgetter til indkøb af hjælpemidler varierer fra 2 kr. til 21 kr./udskrivning. Både absolut (tabel 1.2) og relativt (tabel 1.3) har Randers det laveste og Horsens det højeste budget til indkøb af hjælpemidler. I tabel 1.3 er de centrale budgetter vist særskilt. Side 13 af 60

14 2. Antallet af hjælpemidler I dette afsnit undersøges hvilke hjælpemidler, der bruges mest, og hvor mange hjælpemidler hospitalerne råder over. De enkelte hjælpemidler kendes under forskellige navne. I undersøgelsen er anvendt de hjælpemiddelnavne, der anvendes i Randers. Nedenfor er derfor en oversigt over nogle af de øvrige navne, hjælpemidlerne kendes under 20. Spilerdug Glidedug, glidestykke, populette Masterturner Four-way-glide, glidemadras Rollerboard Masterboard, visionboard, glidebrædt Return Drejetårn, drejeplatform Hvilke forflytningshjælpemidler bruges mest? Resultaterne fra Projekt Fokus på AUH og Horsens viste, at let tilgængelighed af hjælpemidler reducerede personalets lænderygbesvær og resulterede i markant færre voldsepisoder i forbindelse med forflytninger. Projektet viste, at særligt 5 hjælpemidler, udover den elektriske plejeseng, blev anvendt, hvilket har resulteret i AUHs Gør-det-let kampagne for at implementere brugen af De fantastiske 5 hjælpemidler i alle afdelinger. På baggrund af spørgeskemaerne til forflytningsvejlederne 21 er det undersøgt, hvilke hjælpemidler der bruges mest 22. Der er i den forbindelse særlig interesse for at undersøge, i hvor høj grad de 5 hjælpemidler fra Projekt Fokus bruges. Tabel 2.1 viser, hvor mange forflytningsvejledere, der nævner de forskellige forflytningshjælpemidler blandt de 5 hjælpemidler, de anvender mest. Samlet set er der flest, der nævner spilerdug, masterturner,rollerboard, loftlift og helsejl blandt de 5 hjælpemidler, der anvendes mest. Return nævnes udelukkende i Horsens og på AUH. Desuden ses det, at de elektriske hjælpemidler (el.højt gangstativ og el.badestol) nævnes af flest i Horsens og Vest, og at almindeligt højt gangstativ, sengebånd, non-slip og stiklagener nævnes af flest på AUH. 20 Se bilag 4 Billeder af hjælpemidlerne 21 Se bilag 2 Spørgeskema til forflytningsvejledere 22 Se også bilag 6 Forflytningshjælpemidler der bruges mest Side 14 af 60

15 Tabel 2.1 De mest anvendte forflytningshjælpemidler på enhederne % af FFVere der nævner hjælpmidlet som ét af de 5 mest anvendte Spilerdug Masterturner Randers Horsens Vest AUH Rollerboard Glidebrædt Loftlift Gulvlift Stålift Helsejl Andre sejltyper Gangstativ Rollator Return Drejetårn Højt gangstativ Quickmove El. højt gangstativ El. badestol Sengebånd Nonslip Stiklagener Tabel 2.1 viser, hvor mange procent af forflytningsvejlederne, der nævner de enkelte forflytnings-hjælpemidler blandt de 5 hjælpemidler, de anvender mest. Samlet set er der flest, der anvender spilerdug, masterturner, rollerboard, loftlift og helsejl. Return anvendes i Horsens og på AUH. Nedenfor er en uddybning af de enkelte hjælpemidlers score i forhold til, hvor meget de anvendes. For de bløde hjælpemidlers vedkommende (spilerdug, masterturner og sejl) er der store fordele ved, at bløde hjælpemidler (spilerdug, masterturner og sejl) følger patienten under indlæggelsen. Derudover er der store driftsmæssige fordele forbundet med centralt indkøb, vedligehold og eftersyn af de hjælpemidler, der anvendes mest på hospitalet. Det gør hjælpemiddelsystemet enkelt og let at administrere. Spilerdug får den klart højeste score, hvilket understreger vigtigheden af, at dette enkle og multifunktionelle friktionsnedsættende hjælpemiddel er let tilgængeligt overalt, hvor patienter forflyttes, således at spilerdugen altid er tæt på, hvor den skal bruges. Hvis afdelingerne selv indkøber spilerdug, vil det typisk hæmme frit flow af spilerdug mellem afdelingerne og resultere i, at spiledugen ikke følger patienten under indlæggelsen. Dette øger risikoen for, at ikke alle anvender spilerdug, når patienten forflyttes, og det øger udgifterne til vask. Optimal tilgængelig-hed af spilerdug fordrer desuden, at der er kontinuerlig forsyning på lige for med for eksempel linned. Det anbefales, at spilerdug indkøbes centralt, og at der etableres gode systemer for at sikre optimal tilgængelighed i alle afdelinger. Side 15 af 60

16 Masterturner Rollerboard Loftlift og helsejl Disse 3 hjælpemidler nævnes også på alle hospitalerne blandt de 5 mest anvendte hjælpemidler, hvilket understreger behovet for, at disse hjælpemidler er let tilgængelige der, hvor der er behov for dem, så de anvendes af alle medarbejdere i alle relevante forflytningssituationer. Gulvlifte bruges hyppigt i Randers. Gulvliften er anvendelig til liftning med sejl, men er vanskelig at anvende sammen med masterturner i forbindelse med vending, højere op i seng og op og sidde på sengekant. Desuden er det altid vanskeligt at anvende gulvliften, hvis pladsforholdene er trange, da liftens venderadius kræver 2x2m fri gulvplads. Gulvliften giver således ikke en reel mulighed for at aflaste personalet, der hvor pladsforholdene er trange, hvilket er tilfældet på mange af hospitalernes nuværende to- og flersengsstuer, hverken ved forflytninger i sengen eller mellem seng og stol. Det anbefales at arbejde med loftlift især, hvor pladsforholdene er trange. Loftlift Masterturner Loftlift anvendt sammen med masterturner gør det muligt for en enkelt medarbejder uden anstrengelse vende og hjælpe en tung patient højere op i sengen. Udbredt brug af loftlifte er således et stort besparelsespotentiale i forhold til ressource- forbruget i pleje-situationerne 23. Ved anvendelse af loftlift sammen med elektriske højdeindstillelige badestole hjælpes patienterne nemt til og fra sengen, og medvirker derved til hurtigere mobilisering. Anvendelse af kombination af loftlift, masterturner og special- og elektriske badestole giver en væsentlig reduktion af belastningen på medarbejderne, når store og tunge patienter skal forflyttes. Brug af disse hjælpemidler sammen giver sikre og bekvemme forflytninger for patienten, og kan reducere tidsforbruget med op til 60% i de tilfælde, hvor en enkelt medarbejder med brug af hjælpemidlerne sikkert kan forflytte patienten. Det anbefales at anvende loftlift sammen med masterturner og special- og elektriske badestole for at opnå optimal aflastning af medarbejderne, når tunge patienter skal forflyttes. 23 Rapport om indførelse af bade-/bækkenstole på Bornholms Hospital (bilag 9) Side 16 af 60

17 Disse hjælpemidler anvendes til stående forflytninger typisk mellem Gangstativ seng og stol og mellem stol og toilet. Rollator Hvis patienten kan dreje på fødderne, kan gangstativ og rollator Drejetårn anvendes. Hvis patienten ikke kan dreje på fødderne, anvendes drejetårn, men drejetårnet kan ikke flyttes med patienten på. En undersøgelse af forflytningsulykker i viste, at ulykker i forbindelse med forflytning af patienter mellem seng og stol, stol og toilet og i forbindelse med fald var blandt de alvorligste ulykker, og havde større fravær end ulykker i forbindelse med forflytning af patienter i seng. Der er derfor behov for, at patienterne under forflytninger udenfor sengen støtter sig til let tilgængelige hjælpemidler af denne type og kun guides let af medarbejderne. Return er et forholdsvist nyt og enkelt hjælpemiddel, der lige som drejetårnet kan dreje med patienten stående på, men return kan derudover også flyttes over kortere afstande med patienten stående på. Return anvendes for nuværende i Horsens og AUH, men ikke i Randers og Vest, formentlig fordi hjælpemidlet endnu ikke er bredt kendt på disse hospitaler. Return kan anbefales som afløser for drejetårnet. Det anbefales at indkøbe returns centralt på lige fod med gangstativer og rollatorer, da det er et enkelt, prisbilligt og let anvendeligt hjælpemiddel. Elektrisk højdeindstilleligt gangstativ Højdejusterbare/tipbare specialbadestole Elektrisk højdejusterbar badestol Disse nye hjælpemidler er i vid udstrækning med til at mobilisere patienterne hurtigere, og bidrager til væsentlig reduktion af belastningen på medarbejderne 25, når patienter skal rejse/ sætte sig og i forbindelse med bad/toiletbesøg. Disse 2 hjælpemidler scorer højt i Horsens, som har et højt hjælpemiddelbudget, og i Vest, som med Hjælpemiddelenheden har gode muligheder for at introducere nye hjælpemidler. Middel score på AUH kan skyldes, at AUH investerer en stor del at sit hjælpemiddelbudget på Gør-det-let -hjælpemidlerne. Derimod anvendes der stort set ikke elektriske hjælpmidler i Randers. Anvendelse af elektriske højdejusterbare gangstativer og badestole kan stærkt anbefales. Den bedste udnyttelse af disse hjælpemidler er formentlig forbundet med centralt indkøb, registrering af udlån, vedligeholdelse og eftersyn. Det anbefales at indkøbe disse hjælpemidler centralt under hensyntagen til afdelingernes pladsforhold og patientkategorier. 24 SMART Ulykkesprojektet i Randers Se Bornholmsprojektet, bilag 12 Side 17 af 60

18 Almindelig badestol betragtes i almindelighed ikke som et forflytningshjælpemiddel, men medtages alligevel i denne sammenhæng, idet den almindelige badestol kan anvendes til forflytning af patient mellem seng og badeværelse og formentlig ofte anvendes som sådan, hvis andre forflytningshjælpemidler ikke er tilgængelige. Sengebånd Nonslip Disse 2 hjælpemidler nævnes især på AUH blandt de 5 mest anvendte hjælpemidler. Sengebånd og nonslip (engangsvaskeklude) er simple hjælpemidler, der anvendes, når patienterne mobiliseres i sengen. Disse hjælpemidler er meget billige i anskaffelse og brug, og de gør det nemmere for patienten at skubbe og trække sig rundt i sengen. Sammen med spilerdug kan de gøre mange patienter selvhjulpne. Nonslip kan i de fleste situationer erstattes med engangs-vaskeklude, som allerede findes i afdelingerne. Sengebånd bør være let tilgængelige på samme måde som spilerdug, og de bør indgå i et kontinuerligt forsyningssystem på lige fod med linned. Det anbefales, at anvende sengebånd og non-slip for at optimere patienternes mulighed for at bruge deres ressourcer. Stiklagen kan anvendes sammen med spilerdug, når stiklagenet bruges som trækstykke, og et almindeligt lagen (ikke stræklagen) kan anvendes på samme måde, hvilket samtidig giver en større glideflade. Hvis stiklagen bruges som træklagen uden spilerdug nedenunder, bruges det derimod som løftestykke, hvilket ikke bør forekomme 26. Det bør undersøges, om stiklagenerne bruges hensigtsmæssigt som trækstykker, eller om de evt. helt kan udelades. kan ikke anvendes som trækstykker, og giver meget høj friktion ved for- Stræklagener flytninger. Da der kan anvises ergonomiske alternativer til gængs senge- redning med almindelige lagener, kan anvendelse af stræklagener overflødiggøres. Det kan ikke anbefales at anvende stræklagener. 26 Der tænkes her på forflytninger, hvor patienten ligger på stiklagenet, dvs ikke de situationer, hvor stiklagenet anvendes som armforlænger omkring patienten. Side 18 af 60

19 Antal hjælpemidler pr. udskrivning *10000 Hvor mange forflytningshjælpemidler er der? Hvis antallet af forflytningshjælpemidler er tilstrækkeligt til at dække en given afdelings behov, vil hjælpemidlerne anvendes oftere, end hvis det er vanskeligt at få fat i hjælpemidlerne 27. Interviews med de hjælpemiddelansvarlige 28 giver et overblik over, hvilke centrale hjælpemidler, hospitalerne råder over. Der er ingen opgørelser over afdelingernes indkøb af hjælpemidler, og det er derfor ikke muligt at lave en opgørelse over hospitalernes samlede beholdninger af forflytningshjælpemidler. Da Randers ikke har en central opgørelse over forflytningshjælpemidler, er der i stedet anvendt en optælling af forflytningshjælpemidler fra 2010 foretaget af forflytningsvejlederne i afdelingerne. På grund af sine afdelingsvise indkøb af hjælpemidler har Horsens ikke en central opgørelse over forflytningshjælpemidlerne, og medtages derfor ikke i denne del af undersøgelsen. I Horsens er der dog centralt indkøb af bariatriske hjælpemidler og masterturnere (fourway-glides). Af de tilgængelige oplysninger om hjælpemiddelantal i tabel 2.2 fremgår det, at Vest og AUH stort set har samme mængde spilerdug og masterturner i forhold til antallet af udskrivninger. Derudover varierer det noget, men den gennemgående tendens er, at Vest og AUH på sammenlignelige poster har flere hjælpemidler end Randers. I de tilfælde, hvor forekomsten af hjælpemidlet er under 10/10000 pr. udskrivning, ses hjælpemidlet ikke i tabellen Spilerdug Tabel 2.2 Hjælpemiddelantal i forhold til udskrivninger (se også bilag 5) Masterturner Rollerboards og glidebrædt Loftlifte 200kg Liftsejl Rollatorer Return Elektrisk højt gangstativ Special- og el-badestole Randers Vest AUH Alm. badestole Tabel 2.2 viser antallet af hjælpemidler i forhold til antallet af udskrivninger. Vest og AUH har begge mange spilerdug og masterturnere. Vest har flest liftsejl og har flest elektriske gangstativer og badestole. AUH markerer sig særligt på loftlifte og returns. Randers markerer sig på rollerboards, loftlifte og almindelige badestole, men har typisk færre hjælpemidler end Vest og AUH. 27 Se Projekt Fokus, søg på RMintranet Projekt Fokus 28 Se bilag 5 Opgørelse over forflytningshjælpemidler Side 19 af 60

20 Randers har med undtagelse af rollerboards, glidebrædt og badestole relativt få af alle sammenlignelige hjælpemidler. Det gør sig særligt gældende for spilerdug, masterturner og liftsejl. For stålifte, høje gangstativer, elektriske gangstativer og badestole er den opgjorte forekomst under 10/10000 pr. udskrivning og ses derfor ikke i tabellen. Vest har relativt mange loftsejl og rollatorer, og har flest elektrisk indstillelige forflytningshjælpemidler (el-bækkenstol og højdejusterbart gangstativ). AUH markerer sig stærkt på hjælpemidlerne i Gør-det-let -indsatsen, men har ikke så mange elektriske badestole. Side 20 af 60

21 3. Tilgængelighed af hjælpemidler Optimal tilgængelighed af forflytningshjælpemidler er forudsætningen for, at hjælpemidlerne anvendes og derved bidrager til at mindske belastninger, nedslidning og ulykker forbundet med personforflytning og utilsigtede hændelser. I denne undersøgelse antages det, at optimal tilgængelighed af et forflytningshjælpemiddel forudsætter, at det er nemt at få fat i, at der er et tilstrækkeligt antal af det, at man kan være sikker på, at det fungerer, når man skal bruge det, og at alle ved, hvordan hjælpemidlet skal bruges. Tilgængeligheden af forflytningshjælpemidlerne er således vurderet ud fra forflytningsvejledernes besvarelse af de fire tilgængeligheds-spørgsmål : 29 Kan I nemt få fat i hjælpemidlet, når I skal bruge det? Er der nok af hjælpemidlet i afdelingen? Dur hjælpemidlet, når I skal bruge det? Ved I alle sammen, hvordan hjælpemidlet skal bruges? Forflytningsvejlederne har besvaret de fire tilgængeligheds spørgsmål for hvert af de 5 hjælpemidler, de anfører at anvende mest. Der kan scores fra 0 til maksimalt 3 point ud for hvert spørgsmål. Optimal tilgængelighed af ét hjælpemiddel giver således en score på 12. De mest anvendte hjælpemidler er som nævnt spilerdug, masterturner, rollerboard, lifte og sejl og (se tabel 2.1), svarende til hjælpemidlerne i Gør-det-let -kampagnen. Undtaget er dog return, som ikke anvendes så meget endnu udover i Horsens og i Projekt Fokus afdelingerne på AUH. Tabel 3.1 viser tilgængeligheden af de mest anvendte hjælpemidler Hospitalernes score på de 4 tilgængeligheds spørgsmål er vist ud for de enkelte hjælpemidler. Randers scorer gennemsnitligt 10% lavere end de øvrige 3 hospitaler (77% af max. score mod 87% på de øvrige hospitaler), men hvis man ser isoleret på de bløde forflytningshjælpemidler (spilerdug, masterturner og liftsejl), scorer Randers markant lavere. Randers gennemsnitlige score på tilgængelighed af bløde hjælpemidler ligger således på 68% 32, hvorimod Horsens ligger på 86% og Vest og AUH begge ligger på 89%. Se også tabel 2.3 vedrørende antallet af bløde hjælpemidler. 29 Se bilag 3, sidste side 30 Se bilag 7 tilgængelighed af hjælpemidler 31 Se bilag 8 tilgængelighed af hjælpemidler sammenligning 32 Se Bilag 8 Tilgængelighed af hjælpemidler samenligning Side 21 af 60

22 Tabel 3.1 Tilgængelighed af de mest anvendte hjælpemidler % af m ax. score Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Gennem snit alle Gennem snit bløde Nemt at få fat i Nok af det Dur det Viden om det Gennemsnit Randers Horsens Vest AUH Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Gennem snit alle Gennem snit bløde Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Gennemsnit alle Gennem snit bløde Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Gennemsnit alle Tabel 3.1 viser, hvordan forflytningsvejlederne for hvert hjælpemiddel vurderer ( scorer ) de 4 tilgængelighedsspørgsmål. De røde/orange søjler viser scorerne for de 4 tilgængelighedsspørgsmål. Scorerne er gennemgående ret høje, dvs typisk over 80% af maksimal score.. De grønne søjler viser den gennemsnitlige tilgængelighedsscore for alle hjælpemidlerne på alle de fire tilgængelighedsspørgsmål. De hvide søjler viser gennemsnittet for de bløde hjælpemidler isoleret set. Randers scorer flere steder lavere end de øvrige hospitaler, særligt i forhold til de bløde hjælpemidler spilerdug, masterturner og sejl. De steder, hvor tilgængelighedsscoren ikke er 100% af den maksimale score, tages det som udtryk for, at tilgængeligheden ikke er optimal. Det kan derfor være en ide at undersøge, hvad årsagen kan være: - er der ikke er nok af hjælpemidlet? - er det ikke nemt at få fat i hjælpemidlet? - er der ikke er tilstrækkelig viden om hjælpemidlets anvendelse? På alle fire hospitaler scorer dur det gennemgående højest 33, og viden om scorer lavest. Drøftelser på forflytningsvejledernes ERFAmøder og på personalemøder kan give et fingerpeg om, hvad der kan være årsagen til den suboptimale tilgængelighed, og hvor der kan sættes ind for at optimere tilgængeligheden. Det anbefales, at hospitalerne når op på 100% af maksimal score på alle de fire tilgængeligheds-parametre på de mest anvendte hjælpemidler. 33 Undtaget dog gulvlifte i Vest og på AUH Side 22 af 60

23 De fire tilgængelighedsparametre Nemt få fat i hjælpemidlerne Det er afgørende for anvendelsen af hjælpemidlerne, at de er lette at få fat i. Med hensyn til kontinuerligt at sikre friske forsyninger til afdelingerne af de bløde hjælpemidler, kan det i mange tilfælde være en fordel at organisere det i samarbejde serviceassistenters og portørers arbejdsgange og de lokale vaskerier 34. Mange afdelinger har deres egne måder at organisere nærheden og forsyningssikkerheden på, men det er en fordel, hvis der hersker en ensartet struktur på hospitalet. Hvordan tilgængeligheden optimeres, kan med fordel drøftes i personalegruppen sammen med forflytningsvejleder/-instruktør og arbejdsmiljøgruppen. Det anbefales, at der skabes de nødvendige rammer lokalt i afdelingerne og på hospitalet som helhed, således at hjælpemidlerne altid er tæt på, hvor de skal bruges. Nok af hjælpemidlerne Randers scorer markant lavere med hensyn til, om der er nok af de bløde hjælpemidler spilerdug, masterturner og sejl. Derimod scorer de hjælpemidler, der typisk er fast i afdelingerne (rollerboards, loftlift og særligt gulvlifte) en del højere. Denne forskel ses ikke på de tre andre hospitaler. I Randers ser det således ud til, at tilgængeligheden af de stationære hjælpemidler i afdelingerne er bedre end tilgængeligheden af de centralt indkøbte bløde hjælpemidler, der hyppigere skal udskiftes på grund af slitage m.v. På de øvrige hospitaler er der gennemgående en høj score på nok af hjælpemidlerne, men i Horsens scores der lavt på masterturnere, gulvlifte og sejl. Vest scorer særlig lavt på gulvlifte, og AUH har særlig lav score i forhold til gulvlifte og liftsejl. I forbindelse med gulvlifte understreges det igen 35, at gulvliftene kræver megen fri gulvplads, når de anvendes, og at der bør anvendes loftlift, hvor pladsen er trang eller hvis liften skal anvendes i kombination med andre hjælpemidler f.eks. masterturner og højdeindstillelig badestol. Det anbefales, at hospitalerne undersøger de hjælpemiddelområder, hvor der scores lavt på nok af det, og udarbejder en budgetteret plan for at øge hjælpemiddelantallet, så behovet kan tilgodeses fuldt ud. 34 Se afsnit 4 om organisering af hjælpemiddelområdet 35 Se afsnit 2 Side 23 af 60

24 Dur hjælpemidlerne For alle hospitaler er der generelt høj score med hensyn til, om hjælpemidlerne dur, undtaget er dog gulvlifte i Horsens, Vest og på AUH. Årsagen hertil er ikke undersøgt, men da gulvliftene var blandt de første forflytningshjælpemidler, der blev udbredt, har mange gulvlifte i afdelingerne formentlig en høj alder. Da der ikke er fortegnelser over de hjælpemidler, der er fast i afdelingerne, er der behov for at undersøge forholdene vedrørende gulvliftene nærmere. Hjælpemiddelenheden Vest foretager i foråret en gennemgang af alle afdelingers hjælpemidler med henblik på opdatering. En sådan systematisk gennemgang vil bidrage til at alle hospitalets hjælpemidler fungerer optimalt. Det anbefales at foretage systematiske gennemgange af alle de hjælpemidler, der måtte være fast i afdelingerne, således at de også er opdaterede på lige fod med de centrale hjælpemidler. Viden om hjælpemidlerne Horsens og AUH har flest høje scores på viden om. Dog scorer alle hospitalerne gennemgående lidt lavere på viden om hjælpemidlerne end på de tre øvrige tilgængelighedsparametre. Det kunne tyde på, at der er et generelt behov for, at medarbejderne får bedre kendskab til brug af hjælpemidlerne. Randers scorer markant lavere end de øvrige med hensyn til viden om spilerdug og masterturner. Vest scorer lavt med hensyn til viden om spilerdug og gulvlift. I forbindelse med Bornholmsprojektet 36 er forflytning en del af MUSsamtalerne, og alle medarbejdere gennemgår årligt et forflytningskursus, hvor der udstedes kursusbevis, der lægges i personale-mappen. I Karlskoga omfatter alle medarbejdere også læger, radiografer m.fl., der er i tæt kontakt med patienterne. Målrettet undervisning og gerne brug af e-learning 37, samt forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører, der har god ledelsesopbakning, spiller således en væsentlig rolle for at løfte vidensniveauet. Det anbefales, at hospitalerne udvider undervisningen af alle medarbejdere i brug af forflytningshjælpemidler, så vidensniveauet kan øges, og derved bidrage til, at alle faggrupper samarbejder om at bruge de nødvendige hjælpemidler ved planlagte og akutte forflytninger. 36 Se bilag 9 om Bornholms Hospital 37 Se bilag 9 om Bornholms Hospital og følgende link til e-learningsprogram i Region Midt (hjemmesiden er under opbygning) Side 24 af 60

25 Tabel 3.2 herunder et samlet billede af hospitalernes gennemsnitlige tilgængelighedsscorer. Nok af det og Viden om scorer lavest, særligt udtalt i Randers. Tabel 3.2 viser, at forflytningsvejlederne vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med hjælpemidler og viden om anvendelse af hjælpemidlerne i afdelingerne. Tabel 3.2 Gennemsnitlige tilgængelighedsscorer 100 Randers Horsens Vest AUH % af max. score Nemt at få fat i Nok af det Dur det Viden om Tabel 3.2 viser de gennemsnitlige tilgængelighedsscorer. Det fremgår, at Dur det scorer højest, hvorimod Nok af det og Viden om scorer lavest. Flere hjælpemidler og mere undervisning vil kunne løfte disse 2 parametre. Side 25 af 60

26 4. Organisering af hjælpemiddelområdet Let tilgængelighed af funktionelle forflytningshjælpemidler er afgørende for, at de anvendes 38. Dette forudsætter, at der er tilpas mange hjælpemidler til at dække afdelingernes forskellige behov, at hjælpemidlerne er let tilgængelige, der hvor de skal anvendes, og at alle medarbejdere har et højt vidensniveau om forflytning og om brugen af hjælpemidler. Det paradigmeskift, der er sket væk fra primært fokus på forflytningsteknik til øget fokus på brug af hjælpemidler, forudsætter således, at hjælpemidlerne forefindes og er let tilgængelige. Dermed bliver organiseringen af forflytningshjælpemiddelområdet af overordentlig stor betydning således, at indkøb, distribution, oplæring i brugen, vedligeholdelse, reparation, udskiftning og kontrol af hjælpemidlerne fungerer optimalt. Desuden vil samarbejdet mellem områdets aktører såsom forflytningsvejledere, forflytningsinstruktører, hjælpemiddelansvarlige, arbejdsmiljøorganisationen og ledelsesniveauet og samarbejdet mellem de kliniske-, tekniske- og serviceafdelingerne 39 spille en endnu større rolle, end når der er primært fokus på medarbejdernes forflytningsteknik 40. Tabel 4.1 sidst i dette afsnit viser en oversigt over hospitalernes organisering af hjælpemiddelområdet. Central organisering Randers En central organisering af forflytningshjælpemiddelområdet som i Randers, Vest og på AUH giver stordriftsfordele i forhold til indkøb, særligt Vest i forhold til de hjælpe-midler, der anvendes mest. Desuden gør en central AUH organisering det let, at hjælpemidlerne kan følge patienten under indlæggelsen. Hvis hjælpemidlerne er indkøbt af afdelingerne, vil de oftest forblive i stamafdelingen i forbindelse med overflytninger, hvorved der pr. patient bruges flere hjælpemidler, der skal udskiftes og vaskes mv. Når de centrale hjælpemidler mærkes som i Vest og på AUH, giver det også logistiske fordele, da man til enhver tid kan spore hjælpemidlet, ved hvornår det er indkøbt, hvor mange gange det har været brugt og repareret mv. En af udfordringerne ved udelukkende at have en central organisering af hjælpemiddelområdet er, at dialogen mellem hjælpemiddelansvarlige og afdelingerne er tilpas tæt, så den bidrager til at afdelingerne har de fornødne, opdaterede forflytningshjælpemidler. 38 Projekt Fokus 39 I forhold til serviceafdelingerne har de lokale vaskerier også en væsentlig rolle 40 Rapport om indførelse af bade-/bækkenstole på Bornholms Hospital (bilag 9) Side 26 af 60

27 Silkeborg har en særlig form for central organisering af de bløde hjælpemidler (sejl, masterturnere og spilerdug). I Silkeborg forestår vaskeriet hospitalets indkøb af disse hjælpemidler. Som i Randers er hjælpemidlerne ikke mærkede. De bløde hjælpemidler ligger tilgængeligt i et depot, der bestyres af vaskeriet, i så tilpas stort antal, at det til enhver tid er muligt for medarbejderne at hente de bløde hjælpemidler, de har behov for. Vaskeriet kontrollerer og efterser løbende hjælpemidlerne, ligesom de udslidte hjælpemidler kasseres, og der indkøbes nyt, så der hele tiden er nok. Ved denne særlige form for central organisering, er der ikke nødvendigvis behov for mærkning af hjælpemidlerne, men ordningen kan fint kombineres hermed. Silkeborg-ordningen indebærer desuden, at afdelingerne ikke opbygger egne lagre ( hamstrer ), og der ligger således ikke hjælpemidler i afdelingerne, der ikke anvendes. Det anbefales, at der til enhver tid er tilstrækkeligt med særligt de bløde hjælpemidler, således at afdelingerne ikke hamstrer og opbygger unødige passive lagre af disse hjælpemidler i afdelingerne. Afdelingsvis organisering Horsens Afdelingsvis organisering af forflytningshjælpemidler som i Horsens tilgodeser tilpasning af afdelingernes hjælpemidler, så de præcist matcher afdelingernes lokale behov. Med faste budgetter til indkøb af hjælpemidler som i Horsens, ser det ud til, at afdelingerne får en høj hjælpemiddelstandard. Ved udelukkende at have en afdelingsvis organisering af hjælpemiddelområdet, kan det være problematisk, hvis afdelingerne ikke opnår de samme fordele, som hospitalerne kan opnå ved centralt indkøb af hjælpemidlerne. Desuden kan det være problematisk, at hospitalet ikke har et samlet overblik over hjælpemidlerne, idet et mangelfuldt overblik kan bevirke, at hospitalets hjælpemidler ikke udnyttes hjælpemidlerne optimalt. Desuden kan det være vanskeligt at lade afdelingens egne hjælpemidler følge patienten ved afdelingsskift, hvilket bidrager til unødige skift af hjælpemidler, unødig vask og rengøring, større risiko for at hjælpemidler bliver væk undervejs og ikke kommer tilbage til afdelingen. Hjælpemiddelenhed Vest Vest har en særlig form for central organisering af hjælpemiddelområdet, idet Vest har en Hjælpemiddelenhed, der forestår alle hospitalets hjælpemidler herunder både forflytningshjælpemidler, hjælpemidler der udlånes til patienter og behandlingsudstyr. Hjælpemiddelenheden er bemandet tværfagligt med terapeuter, teknikere, portører, service-personale og administrativt personale, og ser ud til at være effektiv i forhold til den samlede drift af hele hospitalets hjælpemiddelområde. Der anvendes ca. ét årsværk til forflytnings-hjælpemiddelområdet. Medarbejderne er specialiserede i området, og der Side 27 af 60

28 oparbejdes et højt vidensniveau, som hospitalets øvrige ansatte nemt kan trække på. Drift af et elektronisk registreringssystem, der er ens for alle hospitalets hjælpemidler gør administrationen let, og det er muligt at få detaljerede log på alle typer af hjælpemidler. Benchmarkundersøgelsen viser, at Vest scorer lige så højt på tilgængelighed som Horsens og AUH trods det, at Vest har et noget lavere budget til forflytningshjælpemidler pr. udskrivning (8 kr. i Vest mod henholdsvis 10,50 kr. i Horsens og 11 kr. på AUH). I foråret 2013 gennemgår Hjælpemiddelenheden de hjælpemidler, der er i afdelingerne med henblik på at få et samlet overblik over disse, og opdatere og mærke hjælpemidlerne. Derved opnår Hjælpemiddelenheden at skabe et samlet overblik over alle hospitalets forflytningshjælpemidler, med de logistiske- og driftsmæssige fordele det vil give. Kombination af central og afdelingsvis organisering Organiseringen af hjælpemiddelområdet er af stor betydning for tilgængeligheden af hjælpemidlerne. For at optimere hjælpemiddelområdet er der både behov for de driftsfordele, som en central organisering giver, og for afdelingernes engagement i at lokale hjælpemiddelbehov bliver dækket. Kombinationen af de bedste erfaringer fra den centrale organisering med de erfaringer, Horsens har med afdelingernes driftsbudgetter for hjælpemidler, synes derfor nærliggende. Det anses i den forbindelse for en fordel, at afdelingerne indkøber de afdelingsspecifikke hjælpemidler gennem den centrale enhed, da afdelingerne derved opnår de samme drifts- og indkøbsfordele som hospitalet som helhed. Dette ville også gøre det muligt, at afdelingernes hjælpemidler kunne registreres på samme måde som hospitalets centrale hjælpemidler. Etablering af en hjælpemiddelenhed der tager sig af alle hospitalets hjælpemidler kombineret med, at afdelingerne har faste driftsbudgetter til indkøb af hjælpemidler, synes at drage nytte af det bedste fra de organiseringer af hjælpemiddelområdet, der ses for nuværende. Mærkning af forflytningshjælpemidler Vest I Vest og på AUH registreres de centralt indkøbte hjælpemidler. I Vest er mærkningen elektronisk, og hjælpemidlerne scannes. Dette giver mulighed AUH for at identificere og spore hjælpemidlerne således, at hospitalet har overblik over, hvor hjælpemidlerne befinder sig (i afdelingen, til vask, til reparation, på lager) og kan anvende systematikken i forbindelse med udlån, reparation, kontrol og vedligeholdelse af hjælpemidlerne. Desuden giver det overblik over flow og forbrug af de enkelte hjælpemidler. I Vest registrerer og servicerer Hjælpemiddelenheden ikke blot forflytningshjælpemidler, men også behandlings- og ADL-hjælpemidler. Med den samme registreringssystematik til alle typer af hjælpemidler ser det ud til, at der opnås en meget effektiv drift af hospitalets samlede hjælpemiddelområde. Side 28 af 60

29 På de øvrige hospitaler er der forskellige former for registrering af hjælpemidlerne. Typisk råder terapierne over de mobilitetshjælpemidler, der udlånes til patienter som for eksempel stokke og kørestole, og registrerer dem på én måde. Behandlingsudstyr til for eksempel lungesyge patienter udlånes typisk fra afdelingen, og registreres på en anden måde. Derved opnår hospitalet at have flere forskellige registreringssystemer, hvilket synes uhensigtsmæssigt, både administrativt, driftsmæssigt og logistisk. Det kan anbefales at registrere/mærke alle hjælpemidler med samme (elektroniske) registreringssystem. Ved at kunne identificere og spore hjælpemidlerne udnyttes hjælpemidlerne bedre. Derudover giver det overblik over reparation, kontrol og anden vedligehold. Lokal vask af bløde forflytningshjælpemidler Vask af bløde hjælpemidler (spilerdug, masterturner, sejl) spiller en stor rolle for tilgængeligheden af disse hjælpemidler. Vask på vaskeri udenfor huset medfører tilsyneladende flere passive dage og større slitage på hjælpemidlerne, og øger derved driftsomkostningerne ved behov for et større passivt lager og hyppigere udskiftning. Silkeborg I forbindelse med undersøgelsen er der kigget på erfaringerne fra Silkeborg, hvor hospitalets eget vaskeri spiller en central rolle i forhold til de bløde hjælpemidler. Vaskeriet overholder hygiejnekravene og vasker mere skånsomt, der er meget kort passiv tid, og vaskeriet kontrollerer og udskifter hjælpemidlerne inden de lægges i det centrale depot 41. Lokal vask kombineret med at vaskeriet forestår eftersyn/ udskiftning/ depotstyring af de bløde hjælpemidler, kan derfor anbefales som en enkel måde at organisere de bløde hjælpemidler på. Forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører Alle hospitalerne har forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører. Det er af stor betydning, at forflytningsvejlederne er opdaterede og får den nødvendige opbakning i det daglige arbejde. Samarbejdet mellem forflytningsinstruktører, afdelingssygeplejersker og arbejdsmiljøgrupperne spiller en stor rolle 42. I forbindelse med sjældnere forekommende/ vanskelige forflytninger og bariatriske forflytninger spiller forflytningsinstruktørerne en afgørende rolle, og de bør derfor altid have mulighed for at assistere forflytningsvejlederne og afdelingernes personale, når der er behov for særlig hjælp. Inddragelse af forflytningsvejledere og forflytningsinstruktører i 41 Se også afsnittet om central organisering hvor Silkeborg også er omtalt 42 Se bilag 10 Rapport fra Bornholms Sygehus, bilag 11 Kompetent Mobilisering og bilag 12 Karlskoga Lasarett Side 29 af 60

30 forbindelse med indkøb af hjælpemidler bidrager til at sikre den nødvendige videns- og erfaringsbredde, når beslutningerne træffes. En væsentlig årsag til succeserne ved Kompetent Mobilisering i Horsens, Bornholms Hospital og i Karlskoga Lasarett var netop aktive forflytningsinstruktører og uddannelse af alle medarbejdere. Tabel 4.1 Organisering af hjælpemiddel-området Randers Horsens Vest AUH Centrale indkøb Ja Ca.50% af samlet hjælpemiddelbudget Decentrale indkøb Kun i lille omfang Ca. 50% af samlet hjælpemiddelbud get. Fast beløb på afd. driftsbudget Mærkning af hjælpemidler Lovpligtige eftersyn er del af hjælpemiddelbudget Ja Kun i lille omfang Nej Nej. (Evt. mærkes med afd.navn) Ja Ja Ja Nej Nej Nej Hjælpemiddelansvarlig Serviceleder Terapeut Hjælpemiddelenhed med bl.a. 3 terapeuter Der bruges ca. 2dage pr. måned. Ansvarlig for hjælpemiddelorganisationen Hjælpemiddelansvarlig serviceleder og ergonomisk konsulent fra Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø) 1 årsværk 1 årsværk fordelt på flere fagpersoner Hjælpemiddelansvarlig terapeut og arbejdsmiljøkoordinator Lokal arbejdsmiljøkonsulent Ja Kun i lille omfang Portør* 1 årsværk Lokal arbejdsmiljøkonsulent og hjælpemiddelansvarlig portør Forflytningsinstruktør FIer på NBG (FIer) 1 FIer på Skejby Forflytningsvejledere (ekskl. Skejby) Forflytningsvejledere i 1,1 1,8 1,4 1,1 * ** forhold til udskrivninger (*1000) Tabel 4.1 viser en oversigt over organiseringen af hjælpemiddelområdet på de fire hospitaler. Antallet af forflytningsvejledere i forhold til antallet af udskrivninger er højst i Horsens og Vest *Fuldtidsansat portør på AUH, NBG samt portør, der får frigivet timer på AUH, Skejby ** Antallet af udskrivninger dækker alle AUHs matrikler, men da der ikke er forflytningsvejledere på AUH, Skejby, bliver det relative antal af forflytningsvejledere for AUH lavere end det relative antal af forflytningsvejledere på AUH NBG alene.. Side 30 af 60

31 5. Ulykker, tilgængelighed og budgetter I Region Midtjylland 2011 beløb de samlede omkostninger 43 ved forflytningsulykker sig til 5 mio.kr. 44. Over for dette viser projektet på Bornholms Hospital, at et højt vidensniveau, systematisk undervisning og øget brug af let tilgængelige hjælpemidler over en periode på 2 år resulterede i en reduktion af ulykker fra 10 ulykker pr. år til 0 ulykker om året samtidig med, at det gav markante reduktioner i ligge- og plejetid og større patientkomfort. Tilsvarende reduktion i ulykkesfrekvensen ses på Karlskoga, der har gjort en tilsvarende systematisk indsats 45. På baggrund af projektet på Bornholms Hospital implementerer Region Hovedstaden nu de positive erfaringer på alle hospitalerne i Region Hovedstaden 46, og formodningen er, at de samme resultater vil kunne nås i Region Midtjylland med en tilsvarende indsats. Undersøgelsens øjebliksbillede (se tabel 5.1) er dog ikke i stand til at vise nogen entydig sammenhæng mellem antallet af forflytningsulykker pr. udskrivning, tilgængeligheden af hjælpemidlerne og størrelsen af hjælpemiddelbudgettet pr. udskrivning. Og det kan undre, at Randers med sit meget lave budget, og Horsens med sit høje budget har næsten samme ulykkesfrekvens pr. udskrivning. Vest og AUH har hjælpemiddelbudgetter af nogenlunde samme størrelsesorden, men alligevel forholdsvis stor forskel i ulykkesfrekvensen. En nærmere granskning af ulykkesårsagerne sammen med undersøgelse af nærvedulykker og fraværsårsager vil kunne belyse disse forhold. Især er der behov for at kigge på ulykkesfrekvensen over en længere årrække, vide mere om ulykkernes alvorlighed (omkostningerne ved fravær), omfang og type af utilsigtede forflytningshændelser og sammenligne ulykkesmønstre, men det ligger udenfor denne undersøgelses rammer. Tabel 5.1 Hjælpemiddelbudget i forhold til ulykker og tilgængelighed 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Randers Horsens Vest AUH Hjælpemiddelbudget pr. udskrivning (kr/udskrivning *10) Ulykker pr. udskrivning (*1000) Nemt at få fat i (Gennemsnit % af max.score) Nok af det (Gennemsnit % af max.score) Viden om det (Gennemsnit % af max.score) Tilgængelighed af bløde hjælpemidler (Gennemsnit % af max.score) Tabel 5.1 viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem hjælpemiddelbudgetter og antallet af ulykker. Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem størrelsen af hjælpemiddelbudgetter og tilgængeligheden af hjælpemidlerne. 43 Ulykker med og uden fravær 44 Arbejdsmiljøredegørelsen Se Nedgang i tryksår og fravær (bilag 12) og Anbefalinger til Randers (løst indstik, bilag 13) 46 Se bilag 9 Bornholm Side 31 af 60

32 Tallene fra undersøgelsen viser derimod en sammenhæng mellem størrelsen af hjælpemiddelbudgetterne og tilgængeligheden af hjælpemidler, idet Randers med det laveste hjælpemiddelbudget har den laveste tilgængelighedsscore. Horsens, Vest og AUH opnår med større hjælpemiddelbudgetter også større tilgængelighedsscorer, men der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem størrelsen af hjælpemiddelbudget og tilgængelighedsscoren. Horsens Årsagerne til, at Horsens med sit høje hjælpemiddelbudget har tilnærmelsesvis samme tilgængelighedsscore som Vest og AUH, er ikke kendte. De store investeringer i hjælpemidler i Horsens kan muligvis tilskrives, at afdelingerne selv indkøber de fleste hjælpemidler, hvorved der ikke opnås de samme stordriftsfordele som ved central drift af hjælpemiddelområdet. Desuden kan det tilskrives investeringer i dyre bariatriske hjælpemidler, som indkøbes centralt, uden at det ændrer tilgængeligheden af de hjælpemidler, der anvendes mest i det daglige ude i afdelingerne. Derimod skal der ikke sås tvivl om, at Horsens med sine afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter, som noget meget positivt, opnår en høj grad af involvering fra afdelingerne i forbindelse med indkøb af hjælpemidler, hvorfor denne måde at organisere hjælpemiddelområdet på fortsat anbefales. Vest ser ud til at have størst tilgængelighedsscore i forhold til størrelsen af budget til forflytningshjælpemidler. Det vurderes at Vests organisering med en central hjælpemiddelenhed, der er specialiseret i håndtering af hele hjælpemiddelområdet, og et tæt samarbejde i forflytnings-organisationen med mange forflytningsinstruktører og vejledere bidrager hertil, hvorfor denne organisering af hjælpeområdet som helhed anbefales i kombination med involvering af afdelingerne som i Horsens. Opjustering af budgetterne For at optimere tilgængeligheden af hjælpemidler er der særligt behov for indsatser i forhold til antallet af hjælpemidler ( nok af dem ), hjælpemidlernes fysiske placering ( nemt at få fat i ) og undervisning af medarbejderne ( viden om ) 47. I det følgende gives et fingerpeg om, hvordan opjustering af centrale hjælpemiddelbudgetter og introduktion af afdelingsvise hjælpemiddel-budgetter kan bidrage til at optimere antallet af hjælpemidler. Opjustering af centrale hjælpemiddelbudgetter Randers En opskrivning af Randers hjælpemiddelniveau til samme niveau som Vest ville svare til en forøgelse af Randers budget til indkøb af hjælpemidler øges fra 2 kr./udskrivning til 8 kr./udskrivning svarende til, at budgettet øges fra nuværende kr./år til knap kr./år, med det forbehold, at de lovpligtige eftersyn trækkes ud af hjælpemiddelbudgettet og dækkes af de løbende driftsudgifter. Derved vil det centrale hjælpemiddelbudget øges fra 0,02% til 0,03% af hospitalets nettodriftsudgifter. Med en 47 Se også afsnit 3 om Tilgængelighed af hjælpemidler Side 32 af 60

33 sådan opskrivning vil Randers centrale hjælpemiddelbudget ligge på niveau med de centrale budgetter i Vest, AUH og Horsens (se tabel 5.2). Tabel 5.2 Opjusterede budgetter til indkøb af hjælpemidler K r. pr. udskrivning Randers Horsens Vest AUH Foreslåede afdelingsbudgetter Nuværende afdelingsbudget Foreslået opskrivning af centralt budget Nuværende centralt budget til indkøb af hjælpemidler Tabel 5.2 viser en opskrivning af Randers centrale hjælpemiddelbudget (søjlen med hvide prikker), så Randers derved når det samme niveau som Vest. Desuden viser tabellen et tilskud til hjælpemiddelbudgetterne fra afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter efter Horsens-modellen (lodrette hvide striber i søjlerne). Med et større samlet hjælpemiddelbudget vil der bedre kunne anskaffes hjælpemidler, så der er nok af dem. Introduktion af afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter Undersøgelsen viser, at der generelt ikke er nok af de mest anvendte hjælpemidler 48, og på baggrund heraf anbefales det, at hospitalerne forhøjer deres hjælpemiddelbudgetter 49 således, at der kan opnås fuld dækning af hjælpemiddelbehovet. Det er naturligvis vanskeligt at lave et nøjagtigt estimat på en sådan forhøjelse, men i udgangspunktet formodes det, at niveauet fornuftigt kunne ligge et sted mellem 8 kr./udskrivning, som med Vests organisering giver en høj tilgængelighedsscore, og mindre end 21 kr./udskrivning, som med Horsens organisering ikke bidrager til en væsentlig højere tilgængelighedsscore. I tabel 5.3 er der gennemført beregninger med et samlet hjælpemiddelbudget på 12 kr./udskrivning svarende til 50% forhøjelse af det nuværende centrale budget i Vest. En sådan forhøjelse af hjælpemiddelbudgettet vil kunne tilvejebringes med centrale midler, hvilket overordnet set vil give mulighed for frit flow af alle forflytningshjælpemidler mellem alle afdelinger på hospitalet kombineret med de centrale driftsfordele, hvilket vil optimere udnyttelsesgraden af hjælpemidlerne. En anden mulighed er som i Horsens at introducere driftsbudgetter for hjælpemidler i afdelingerne, hvorved hospitalet som helhed opnår et højt hjælpemiddelbudget, med forholdsvis små udgifter for afdelingerne (i Horsens er det ca kr. pr. afdeling). 48 I undersøgelsen ligger tilgængelighedsscoren på omkring 80-85% af max.score se tabel Horsens undtaget Side 33 af 60

34 Udover at kunne bidrage til indkøb af hjælpemidler, vil afdelingsvise budgetter også bidrage til engagement i forflytningshjælpemidler og forflytning i afdelingerne generelt, hvilket er tilfældet i Horsens. I tabel 5.2 og 5.3 er modellen med en kombination af centrale og afdelingsvise budgetter anvendt i beregningerne. I tabel 5.2 er størrelsen af de afdelingsvise budgetter fremkommet ved at tillægge det nuværende hjælpemiddelbudget 4 kr./udskrivning, finansieret af afdelingerne 50. Tabel 5.3 viser, hvad hospitalernes samlede hjælpemiddelbudgetter ville beløbe sig til med de foreslåede hjælpemiddelbudgetter i afdelingerne. Tabel 5.3 Forslag til opjusterede hjælpemiddelbudgetter Randers Horsens Vest AUH Hospitalsenhed Midt * Nettodriftsbudget Antal udskrivninger Nuværende centralt budget til indkøb af hjælpemidler (kr.) Nuværende afdelingsbudget til indkøb af hjælpemidler (kr.) Nuværende centralt budget til indkøb af hjælpemidler 4** 10, (kr. pr. udskrivning) Nuværende afdelingsbudget til indkøb af hjælpemidler 10,5 (kr. pr. udskrivning) Foreslået opskrivning af centralt budget (kr. pr. udskrivning) 4*** Foreslåede opskrivning af afdelingsbudgetter (kr. pr. udskrivning) Samlede hjælpemiddelbudgetter (kr. pr. udskrivning) Foreslået samlet hjælpemiddelbudget (kr.) Ændring Uændret Nuværende % af nettodriftsbudget 0,020 0,060 0,020 0,002 Foreslået % af nettodriftsbudget 0,043 0,060 0,030 0,003 0,030 Tabel 5.3 viser, hvordan den foreslåede opjustering af det centrale hjælpemiddelbudget kan bringe Randers på niveau med de øvrige hospitaler. Desuden vil de foreslåede driftsbudgetter i afdelingerne kunne bidrage til at øge hospitalernes samlede hjælpemiddelbudgetter. Hjælpemiddelbudgetternes andel af nettodriftsbudgetterne er medtaget som illustration af, hvor lille en andel de udgør af hospitalernes budgetter, selv med de foreslåede opjusteringer *Hospitalsenhed Midt er medtaget i denne beregning for at kunne give et samlet indtryk af, hvordan alle hospitalernes hjælpemiddelbudgetter ville kunne se ud. Hospitalsenhed Midt er medtaget med samme samlede budget pr. udskrivning som Vest. ** I Randers anvendes ca. halvdelen af det centrale hjælpemiddelbudget til lovpligtige eftersyn, det vil sige, at det reelle hjælpemiddelbudget er 2 kr./udskrivning *** Det forudsættes, at de lovpligtige eftersyn tages ud af hjælpemiddelbudgettet 50 AUHs centrale hjælpemiddelbudget er 11 kr./udskrivning, men da tilgængelighedsscoren ligger på omtrent samme niveau som Vest og Horsens, tillægges der også 4 kr./udskrivning for AUH, for at kunne optimere hjælpemiddel-tilgængeligheden fuldt. Side 34 af 60

35 Forebyggelse af forflytningsulykker Som nævnt indledningsvist i dette afsnit peger flere projekter på, at systematisk forebyggelse af forflytningsulykker kan forebygges ved, at medarbejderne anvender relevante, let tilgængelige hjælpemidler. Formodningen er derfor, at en investering i hjælpemiddelområdet på samlet ca. 3,6 mio.kr. på de somatiske hospitaler i Region Midtjylland, kombineret med mere systematisk undervisning i brug af hjælpemidler, vil kunne bidrage væsentligt til at forebygge de mange forflytningsulykker, der i 2011 kostede regionen 5 mio.kr. Side 35 af 60

36 Konklusion Flere hjælpemidler Let tilgængelighed af forflytningshjælpemidler er afgørende for at de anvendes, og derved bidrager til at forebygge nedslidning og forflytningsulykker. Undersøgelsen viser. at tilgængeligheden af forflytningshjælpemidler på hospitalerne gennemsnitligt ligger på omkring 80% af fuld tilgængelighed. Det er særligt Nok af hjælpemidlerne og Viden om hjælpemidlerne, der scorer lavest. For at optimere tilgængeligheden af forflytningshjælpemidler anbefaler undersøgelsen, at hospitalerne anskaffer flere forflytningshjælpemidler, og samtidig udbyder mere undervisning til forflytningsvejledere, forflytningsinstruktører og øvrige medarbejdere i forflytning og brug af hjælpemidler. Det anbefales, at hospitalerne anskaffer flere forflytningshjælpemidler og udbyder mere undervisning i forflytning og brug af hjælpemidler. Opjustering af hjælpemiddelbudgetter Undersøgelsen viser, at der er forholdsvis store forskelle i hospitalernes centrale hjælpemiddel-budgetter. Vest har et centralt budget på 8 kr./udskrivning og en tilgængelighedsscore svarende til AUH (11 kr.) og Horsens (21 kr.). Det anbefales derfor, at Randers øger sit centrale hjælpemiddel-budget fra 2 kr./udskrivning til Vest niveau. For at kunne opnå fuld tilgængelighed af hjælpemidler gennem anskaffelse af flere hjælpemidler, foreslås det at introducere driftsbudgetter i afdelingerne øremærket til forflytningshjælpemidler. Dette praktiseres i Horsens med ca kr. pr. afdeling. Udover at bidrage til hospitalets samlede hjælpemiddelbudget, vil afdelingsbudgetterne også kunne bidrage til et øget engagement i hjælpemidler og forflytning i afdelingerne generelt. For at optimere antallet af hjælpemidler foreslås det, at Randers opjusterer sit centrale hjælpemiddelbudget til 8 kr./udskrivning og, at Randers, Vest og AUH introducerer afdelingsbudgetter for hjælpemidler svarende til 4 kr./udskrivning. Side 36 af 60

37 Organisering af hjælpemiddelområdet Vest opnår med et forholdsvist lavt hjælpemiddelbudget en lige så høj tilgængelighedsscore som Horsens og AUH, og Vest har desuden mange nye og dyre elektriske hjælpemidler. Det ser således ud til, at organiseringen i Vest, med en central tværfaglig hjælpemiddelenhed optimerer den centrale drift af hjælpemiddelområdet. Elektronisk mærkning af alle hjælpemidler bidrager til et godt overblik og formentlig også høj udnyttelsesgrad af hjælpemidlerne, idet hjælpemidlerne kan anvendes i alle afdelinger ved behov, og kan følge patienten under indlæggelsen. Den centrale organisering giver oversigt over hospitalets samlede hjælpemiddelbeholdning, og afdelingerne kan let indhente den nødvendige viden for anskaffelse af optimale hjælpemidler. Afdelingernes egne hjælpemidler kan med fordel indkøbes via en central enhed. Horsens har en stærk forankring af hjælpemiddelområdet i afdelingerne, hvilket bidrager til et højt hjælpemiddelbudget og et stort engagement i afdelingerne. Randers og Horsens vasker hjælpemidlerne lokalt på små vaskerier. I Silkeborg spiller vaskeriet en central rolle i forhold til de bløde hjælpemidler, som giver store driftsfordele. Det ser således ud til, at en central tværfaglig hjælpemiddelenhed med et centralt hjælpemiddelbudget, kombineret med afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter kan anbefales som en optimal organisering af hjælpemiddelområdet. En central hjælpemiddelenhed, der administrerer alle hospitalets hjælpemidler, giver store driftsfordele. Afdelingsvise hjælpemiddelbudgetter giver engagement i forhold til hjælpemidler og forflytning i afdelingerne generelt. Lokale vaskerier kan med fordel medtænkes i hjælpemiddelstrukturen. Tilgængeligheds scoren Nemt at få fat i hjælpemidlerne ligger på omkring 80% på alle hospitalerne. For at optimere tilgængeligheden i forhold til denne parameter, anbefales det, at der lokalt udvikles systemer der sikrer, at det i alle afdelinger er nemt at få fat i de nødvendige hjælpemidler. Opdaterede hjælpemidler Tilgængeligheds scoren Dur hjælpemidlerne ligger højt i undersøgelsen med omkring 85% af maksimal score i forhold til de hjælpemidler, der anvendes mest, og som i Randers, Vest og AUH alle indkøbes centralt. Derimod kan der være et problem i forhold til afdelingernes egne hjælpemidler. Her tyder flere tilbagemeldinger på, at mange hjælpemidler er af ældre dato og ofte nedslidte. Mange forflytningsvejledere nævner bade- og toiletstole, som hyppigt anvendte forflytningshjælpemidler, og som sådanne skal de holdes opdaterede og funktionsduelige. Det anbefales, at afdelingerne løbende opdaterer deres forflytningshjælpemidler inklusiv almindelige badebækkenstole, og investerer i nye hjælpemidler ved behov. Side 37 af 60

38 Undervisning i brug af hjælpemidler og forflytningsteknik På alle hospitaler scorer vidensniveauet lavest af de fire tilgængelighedsparametre. Dette er betænkeligt, da et højt vidensniveau er afgørende for, at hjælpemidlerne anvendes hensigtsmæssigt, og når det er relevant. For indhold og tilrettelæggelse af undervisningsindsats er der er god inspiration at hente fra Kompetent Mobilisering i Horsens, Bornholms Hospital og Karlskoga med hensyn til tilrettelæggelse af brede, ledelsesunderstøttede undervisningstiltag, ligesom Projekt Fokus har vist gode resultater med hensyn til undervisningsforløb i forflytning. Det anbefales, at alle hospitaler opruster i forhold til undervisning af alle medarbejdere. I den forbindelse er det afgørende med bred ledelsesopbakning og langsigtede, vedholdende undervisningsstrategier. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det derfor, at målrettede og systematiske indsatser på hjælpemiddelområdet vil kunne bidrage væsentligt til at mindske nedslidning og forflytningsulykker blandt medarbejderne, og bidrage til driftsfordele såsom kortere plejetid, færre tryksår og hurtigere mobilisering af patienterne. Side 38 af 60

39 Bilag 1 Interview med hjælpemiddelansvarlige Dato: Enhed: Hjælpemiddelansvarlig: Økonomi og budget Budgetstørrelse Kontering central/decentral Hvad omfatter det budgettet: indkøb, vask, reparation, vedligehold, leasing, lovpligtige eftersyn og hvor store er disse udgifter? Udgifter til administration af indlån/udlån? Evt. udgifter til bemanding/personale Evt. skjulte udgifter: fx tidsforbrug til at bestille/lede efter hjælpemidler, intern vask og reparation? Andet? Beholdning af forflytningshjælpemidler Hvilke forflytningshjælpemidler råder hospitalet over: typer og antal Er beholdningen tilpas i forhold til behov/efterspørgsel hvilke evt. korrektioner kunne optimere? Hvad er grundlag for nyindkøb: hvordan tjekkes slitage? Tilbagemeldinger fra personale og FFVere? Andet? Hvad bruges mest - hvor stort er turnover/omfang af nyindkøb? Andet? Organisering Hvordan er hjælpemiddelområdet organiseret: central/decentral/blandet? Depoter? Vask? Vedligehold? Personale? Uddannelse i brug af hjælpemidler Indlån/udlån Hvordan er det organiseret Andet? Tilgængelighed Hvordan opleves tilfredsheden med tilgængelighed og udvalg af hjælpemidler blandt personalet Kan man sige noget om hvor meget det hjælper, dvs hvordan er hospitalets ulykker/sygefravær relateret til patientforflytninger kan der spores ændringer der har relation til brug af forflytningshjælpemidler/ændret tilgængelighed/struktur af forflytningshjælpemidler? Er der givet ATpåbud relateret til brug af forflytningshjælpemidler og hvilken ændret praksis har evt. påbud medvirket til Andet? Side 39 af 60

40 Bilag 2 Spørgeskema til forflytningsvejledere Side 40 af 60

41 Side 41 af 60

42 Side 42 af 60

43 Side 43 af 60

44 Bilag 3 Drifts- og ulykkestal Der er anvendt oplysninger fra Region Midtjyllands Årsrapport 2011 vedrørende hospitalernes økonomi og aktivitet. Desuden er der anvendt oplysninger fra Region Midtjyllands Arbejdsmiljøredegørelse vedrørende ulykker relateret til personforflytning i 2010 og AUH s.55 Randers s.49 Kilde: Arbejdsmiljøredegørelsen 2010, Region Midtjylland Horsens s.48 Vest s.51 Kilde: Årsrapport Region Midtjylland 2011 Kilde: Arbejdsmiljøredegørelsen 2011, Region Midtjylland Side 44 af 60

45 Bilag 4 Billeder af forflytningshjælpemidlerne Spilerdug: andre navne er glidedug, glidestykke og populette Masterturner: andre navne er four-way-glide og glidemadras Rollerboard: andre navne er masterboard, visionboard, glidebrædt Return: andre navne er drejeplatform Drejetårn OBS tårnet kan dreje, men ikke flyttes, når pt. står på fodpladen Side 45 af 60

46 Bilag 5 Antallet af forflytningshjælpemidler Antal hjælpemidler Antal hjælpemidler/ antal udskrivninger *10000 Randers Vest AUH Randers Vest AUH Spilerdug 6 ruller = 300stk 700stk 1600stk Masterturner Rollerboards og glidebrædt Loftlifte 200kg Stålift Gulvlift Liftsejl Rollatorer Return Drejetårn Høje gangstativ 3 1 Quickmove Elektrisk højt gangstativ Special- og el-badestole Almindelige badestole Side 46 af 60

47 Bilag 6 Forflytningshjælpemidler der bruges mest Tallene i tabellerne viser, hvor mange % af forflytningsvejlederne, der anfører, at det nævnte hjælpemiddel er blandt de 5 hjælpemidler, de anvender mest Spilerdug Rollerboard Spilerdug Masterturner Spilerdug Helsejl Spilerdug Loftlift Helsejl Masterturner Loftlift Masterturner Gulvlift Masterturner Randers Vest Loftlift Horsens Loftlift Rollerboard Helsejl Højt gangstativ, el Return Glidebrædt Helsejl Højt gangstativ AUH Stiklagener Gangstativ Rollator Drejetårn Glidebrædt Badestol.el Gulvlift Andre sejltyper Stålift Sengebånd Nonslip Højt gangstativ, el Glidebrædt Rollerboard Gulvlift Rollator Højt gangstativ Stålift Quickmove Stiklagener Rollerboard Højt gangstativ, el Nonslip Sengebånd Glidebrædt Spilerdug 81% Rollerboard 69% Helsejl 65% Gulvlift 54% Masterturner 50% Loftlift 42% Spilerdug 86% Masterturner 71% Loftlift 52% Rollerboard 33% Helsejl 33% Højt gangstativ, el 33% Return 29% Spilerdug 76% Loftlift og helsejl 45% Masterturner 34% Højt gangstativ, el 32% Glidebrædt 32% Rollerboard 26% Spilerdug 54% Loftlift 42% Masterturner 35% Helsejl 35% Højt gangstativ, el 23% Stiklagener 17% Rollerboard 15% Side 47 af 60

48 Bilag 7 Tilgængelighed af hjælpemidler Hospitalernes score er vist som % af den maksimale score, og er fundet ved optælling af samtlige scorer på spørgeskemaerne. Resultaterne er vist for de 5 mest anvendte hjælpemiddeltyper: Spilerdug,masterturner, rollerboard, lifte (loftlift og gulvlift er vist hver for sig) samt sejl, og derudover er vist den gennemsnitlige vurdering af tilgængeligheden. Tilgængelighed af spilerdug Randers Horsens Vest AUH % af max score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Gennemsnit Tilgængelighed af masterturner Randers Horsens Vest AUH 100 % af max.score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Gennemsnit Tilgængelighed af rollerboard Randers Horsens Vest AUH % af max. score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Gennemsnit Tilgængelighed af loftlift Randers Horsens Vest AUH 100 % af max score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Gennemsnit Side 48 af 60

49 Tilgængelighed af gulvlifte Randers Horsens Vest AUH 100 % af max. score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Gennemsnit Tilgængelighed af helsejl Randers Horsens Vest AUH 120 % af max. score Nemt få fat i Nok af det Dur det Viden om Genemsnit % af max.score Spilerdug Masterturner Helsejl Gennemsnit Tilgængelighed af de bløde hjælpemidler (spilerdug, masterturner og helsejl) Randers Horsens Vest AUH Spilerdug Masterturner Helsejl Gennemsnit Spilerdug Masterturner Helsejl Gennemsnit Spilerdug Masterturner Helsejl Gennemsnit Tabellen viser de gennemsnitlige tilgængeligheds scorer for de bløde hjælpemidler. Det ses, at Randers scorer næsten 20% lavere end de øvrige hospitaler Side 49 af 60

50 Bilag 8 De fire tilgængelighedsparametre I tabellerne herunder ses, hvordan forflytningsvejlederne på de enkelte hospitaler vurderer de 4 tilgængelighedsspørgsmål for henholdvis spilerdug, masterturner, rollerboard, loftlift, gulvligt og liftsejl. Nemt at få fat i hjælpemidlerne 120 Randers Horsens Vest AUH 100 % af max. score Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Er der nok af hjælpemidlet Randers Horsens Vest AUH % af max. score Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Dur hjælpemidlet Randers Horsens Vest AUH % af max. score Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Viden om hjælpemidlerne Randers Horsens Vest AUH % af max. score Spilerdug Masterturner Rollerboards Loftlift Gulvlift Liftsejl Side 50 af 60

51 Bilag 9 Projekt på Bornholms Hospital Rapport om indførelse af bade-/bækkenstol på Bornholms Hospital Kilde: Rapport om indførelse af bade-/bækkenstol på Bornholms Hospital (teksten herunder er fra rapportens forord) Læs også: Bilag til Rapport om indførelse af bade-/bækkenstol på Bornholmshospital Projektet på Bornholms Hospital omkring opnåelse af besparelser ved indføring af elektrisk eleverbare bade-bækkenstole kombineret med personaleuddannelse kan sammenfattes som værende en kæmpe succes. På alle områder har vi opnået resultater, som overstiger de opsatte mål: I gennemsnit er tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner faldet med 66 % Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner med brug af lift er faldet med 63 % Tidsforbruget til forflytnings- og hygiejne rutiner uden lift er faldet med 65 % Antallet af forflytningsrutiner, hvor lift er nødvendig, er faldet med 30 % 41 % af personalet svarer, at det er blevet lettere at få patienterne ud af sengen 68 % af personalet mener, at den gennemførte uddannelse har gjort det nemmere eller meget nemmere at forflytte patienterne Antallet af arbejdsskader er reduceret som følge af projektet fra 10 i 2008, til 5 i 2009 og 0 arbejdsskader i 2010 Patienterne oplever en højere komfort med det nye udstyr Der er realiseret besparelser svarende til 3,1 årsværk på Bornholms Hospital svarende til kr ,- per år (212,19 kr./time x timer/år x 3,1 mandår). På landsplan er besparelsespotentialet 466 årsværk eller kr. 160 mio. pr. år (212,19 kr./time x timer/år x 466 mandår). Projektet viser, at uddannelse af personalet er omdrejningspunktet for at realisere de potentielle besparelser. Den først gennemførte uddannelse viste sig at være utilstrækkelig, og først med kombinationen af e-læring og uddannelse af medarbejderne på de enkelte afsnit opnåede vi de forventede resultater. Ved at uddanne forflytningsvejledere til de enkelte afsnit, som efterfølgende overvågede, at hver enkelt sygeplejerske / social- og sundhedsassistent gennemførte 5 forflytninger af hver af 3 udvalgte forflytningstyper, kom de registrerede resultater. Et så omfattende uddannelsesforløb kræver, at hospitalsledelsen aktivt bakker op om projektet og klart kommunikerer, at man har store forventninger til projektet og processen, ligesom der skal frigøres tid til at videreføre og fastholde de nye arbejdsrutiner, når implementeringsfasen er overstået. Gøres dette, vil andre hospitaler kunne realisere tilsvarende resultater. Side 51 af 60

52 Bilag 10 Region Midtjylland, temabrev om arbejdsmiljø Region Midtjylland, Temabrev nr.1 om Arbejdsmiljø 8. februar 2012 Side 52 af 60

53 Side 53 af 60

54 Bilag 11 Kompetent mobilisering Anbefalinger fra Kompetent Mobilisering (Regionshospitalet Horsens) Læs mere om Kompetent Mobilisering Projekt Kompetent Mobilisering, artikel i sygeplejersken 25-26/ Slutrapport Kompetent%20mobilisering.pdf Anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering af patienter 8LNKG5/$FILE/Regionens%20strategiplan%20for%20indsatsen%20p%C3%A5%20hygiejneom r%c3%a5det.pdf Side 54 af 60

55 Bilag 12 Karlskoga Lasarett Artikel i Arbejdsmiljøverket november Karlskoga Lasarett har minskat antalet anmälda arbetsskador genom gemensamt tänkande och delaktig ledning På Karlskoga Lasarett har antalet anmälda arbetsskador minskat kontinuerligt. En delaktig och drivande ledning och ett gemensamt tänkande är två förklaringar. Och de 31 utbildade instruktörerna i förflyttningsteknik har en nyckelroll i sammanhanget. Vi försöker se till helheten, säger utbildningsledare Marianne Eldh. Vilka är riskerna för min rygg i den här situationen? Vilka är riskerna för patienten? Hur tar vi tillvara patientens egen förmåga. Vilka hjälpmedel har vi? Målet är att ingen ska tycka att arbetet är tungt, att ingen ska skada sig vid förflyttningar av patienter och att patientsäkerheten ska vara hög. Alla avdelningar är involverade i arbetet som Marianne Eldh beskriver som en ständigt pågående process. Det pågår ständiga diskussioner om allt från hur man kör och hanterar en säng till vilka skor vi har på fötterna. Hur får vi bort översträckningar vid flytt från brits till säng? Hur förflyttar vi en patient med en collumfraktur? Ledningen engagerad i arbetet Det är en styrka att det finns en gemensam samsyn över hela sjukhuset, menar Jan Persson, avdelningschef på avdelning 6, ortopediska kliniken. När en patient kommer från akuten till oss så finns där redan en glidmatta. Man tänker även i nästa led. Likadant om vi skickar en patient till operation ser vi till att de hjälpmedel som behövs skickas med. Han menar att en förutsättning för ett lyckat arbetsmiljöarbete är att sjukhusledning och klinikchefer är delaktiga och drivande. Det fungerar inte om det bara är prat eller ord på ett papper. Ledningen måste visa att den accepterar och tycker att detta är viktigt. Ett exempel på detta är förra årets julklapp: ett par skor till alla anställda. Klinikchefen för ortopedkliniken Jan Bonnerstig påpekar vikten av att ge all personal utbildning i förflyttningsteknik. Själva poängen är att all personal, även läkarna, omfattas av utbildningen. Följden blir att det inte går att komma undan, alla måste använda konceptet. Om någon i teamet försöker slarva blir han eller hon genast tillrättavisad. Men att bara utbilda personal räcker inte. Jan Bonnerstig menar att ledningen också bör trumma in vikten av att använda rätt förflyttningsteknik, förtydliga regelverket och tydliggöra vitsen med riskanalyser Side 55 af 60

56 Att flytta en höftfraktur till och från operationsbordet är en vanlig förflyttning hos oss. Numera görs den alltid enligt en bestämd metod, men så var inte fallet för 15 år sedan. Det tar tid att nöta in ett beteende, säger han. Alla avdelningar på Karlskoga lasarett har minst en instruktör i förflyttningsteknik. 90 procent av dessa är undersköterskor, så också på ortopeden. Jan Persson förklarar instruktörens befogenheter: Det är en resursperson för avdelningen som planerar och genomför repetitionsdagar 1-2 gånger per år. Hon inventerar och håller ordning på alla hjälpmedel och ansvarar för inköp av nya hjälpmedel. Jag har fullt förtroende för henne. De återkommande repetitionerna ser Jan Persson som nödvändiga. Förflyttningskunskap måste ständigt upprepas. Alla moment görs inte dagligen. Det handlar också om att lära om felaktiga beteenden. Arbetet har även gett andra effekter. Vi hjälper varandra på sjukhuset. Det gemensamma tänkandet som vuxit fram i arbetsmiljöarbetet är en bra grund som underlättar arbetsplaneringen och samarbetet mellan avdelningarna, säger Jan Persson. Så här går arbetet till Alla instruktörer träffas några gånger per år för att diskutera olika risker på arbetsplatsen och hur man kan förebygga dessa. Alla anmälda arbetsskador och tillbud följs upp. Kunskapen förs sedan tillbaka ut i organisationen via instruktörerna för att inte liknande skador ska inträffa igen. Det har också skett en kontinuerlig minskning av anmälda arbetsskador vid förflyttning, från över 30 per år i början av 90-talet till några enstaka de senaste två åren. Marianne Eldh påpekar också att man på alla utbildningar i förflyttningsteknik även går igenom när man ska göra en arbetskadeanmälan och hur den ska göras. På varje patientsal finns förflyttningshjälpmedel lättillgängliga. Instruktörerna ansvarar, håller ordning och köper in nytt. Exempelvis mobila liftar eller takliftar används sällan, men när de behövs ska de finnas där, förklarar Marianne Eldh. All personal involveras i riskbedömning av sin arbetsplats. Arbetet pågår på alla avdelningar där man identifierar och värderar riskerna. Det är egentligen samma arbete som vi gjort under alla år. Det nya är att vi nu dokumenterar mer systematiskt, säger Marianne Eldh. Alla ska ha tänkt till. Utifrån Arbetsmiljöverkets riskanalys får personalen sätta sig ner enskilt eller två och två och värdera riskerna. Alla tunga förflyttningar värderas på en skala från 1 till 10. Där får vi svart på vitt om något upplevs jobbigt. Då kan vi gå in och göra en utbildningsinsats på just det. Side 56 af 60

57 Utbildningen central Karlskoga lasarett startade 1991/1992 med att utbilda sju instruktörer i förflyttningsteknik. Idag finns 31 instruktörer, vilket innebär minst en instruktör på varje avdelning. Instruktörerna har en 12 dagars instruktörsutbildning. 90 procent av dessa är undersköterskor och det är en poäng i sig att de ska finnas ute i den dagliga verksamheten. Instruktörerna utbildar i sin tur all vårdpersonal. Alla nyanställda får minst fem dagars utbildning om hur man förflyttar patienten på bästa sätt och tar tillvara patientens egen förmåga. Utbildningen kombinerar teori och praktik och tar upp allt från ergonomi och fysiologi till konkret hur tekniken tillämpas vid förflyttning till toalett eller rullstol. Sjukhuset har också en egen utbildningslokal utrustad med sju sängar och förflyttningshjälpmedel. Repetitioner sker 1-2 gånger per år. Thomas Ekenberg Side 57 af 60

58 Bilag 13 Nedgang i tryksår og fravær Dias fra Marianne Eldhs oplæg på Nordisk Forum for Forflytning juni Marianne Eldh er undervisningsleder på Karlskoga Lasarett (se bilag 11) Antal sår i procent uppkomna på Karlskoga lasarett ;1. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 4% 2% 7% 8% 4% 0,8% 0,9% 0% 0,9% 0,9% ;1 2008;2 2009;1 2009;2 2010;1 2010;2 2010;3 2011;1 Antal sår i procent. OBS! Efter 2008 är sjukhemmet överflyttat till Karlskoga Kommun Karlskoga lasarett Antal sjukdagar för arbetsolyckor/arbetssjukdomar vid patientförflyttning De 2 diagrammer er fra Marianne Eldhs oplæg på konferencen Nordisk Forum for Forflytning juni 2011 og viser, at antallet af tryksår og fraværsdage er reduceret i takt med implementering af hjælpemidler og omfattende undervisning i forflytning Side 58 af 60

59 Side 59 af 60

60 Randers, nu Vest AUH Side 60 af 60 Gennemsnit =Randers opjusteret