ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER
|
|
|
- Mogens Frederiksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER AUGUST 2006
2 Overskift i denne box 2
3 BAGGRUND Baggrund Denne pjece indeholder 22 anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering og forfl ytning af patienter på sygehuse. Anbefalingerne er fremkommet gennem erfaringer fra gennemførelse af projekt Kompetent Mobilisering på fi re af sygehusene i Vejle Amt i perioden Projektets formål var bl.a.: At fi nde og skabe fokus på de kvaliteter/kompetencer/ muligheder et afsnit skal have, for at afsnittet matcher de udfordringer, der ligger i at mobilisere patienter uden at udsætte personalet for risiko for arbejdsskader på kort eller lang sigt. At skabe faglig udvikling inden for området med mobilisering af patienter. At sprede bedste praksis ved at fremhæve og lære af det, der fungerer godt. Erfaringerne fra projektet har vist, at følgende faktorer har indfl ydelse på at kunne mobilisere kompetent: Engagement og fokus fra ledelsen. Et læringsmiljø på arbejdspladsen hvor medarbejdere tør udfordre og hjælpe hinanden. En tæt dialog med patienten for at afdække og anvende patientens behov og ressourcer. Aktive forfl ytningsvejledere. En erkendelse af, at ikke 2 forfl ytninger/mobiliseringer er ens. Relevante og tilstrækkelige hjælpemidler samt god organisering og indsigt i brugen af dem. Der er tale om praktisk erfaring fra de fi re projektafsnit dokumenteret og understøttet af evaluering fortaget af BedriftSundheds-Tjenesten (BST). Styregruppen har på baggrund af erfaringerne udarbejdet anbefalingerne. Anbefalingerne er opdelt i følgende temaer: Ledelse. Medarbejdere. Patienten. Forfl ytningsvejledere. Hjælpemidler. Formålet med anbefalingerne er at give inspiration til, hvordan sygehusafsnit bliver kompetente til at mobilisere og forfl ytte deres patienter. Der er således lagt op til en proces, hvor det enkelte afsnit må målrette anbefalingerne, så de passer til afsnittets særlige rammer og vilkår. På side 10 fi ndes henvisning til supplerende materiale og oversigt over styregruppens medlemmer. På styregruppen vegne. Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath. 3
4 L E D E L S E Ledelse Erfaring Det er muligt gennem aktiv ledelse at højne det faglige niveau og nedbringe sygefraværet og arbejdsskader med baggrund i kompetent forfl ytning og mobilisering af patienter. Anbefalinger Forfl ytning og mobilisering af patienter gøres til et statusområde. Behovet for udvikling på området anerkendes, og der skabes rammer for et læringsmiljø på arbejdspladsen. Der prioriteres, planlægges og gennemføres generel uddannelse i forfl ytnings- og mobiliseringsteknikker for medarbejderne. Ud fra klare kriterier udpeges og uddannes der forfl ytningsvejledere, og der stilles krav og skabes mulighed for, at de udvalgte forfl ytningsvejlederne udfylder deres rolle (se senere anbefalinger). Det sikres, at der er tilstrækkelig med relevante og funktionelle hjælpemidler. Der sker jævnligt en tilpasning af bygningerne, så de fysiske rammer passer til de arbejdsopgaver, der skal foregå, og som svarer til gældende myndighedskrav. Nationale bestemmelser og vejledninger vedr. sikkerhedstjek af elektroniske hjælpemidler overholdes fx gennem udarbejdelse af fælles retningslinier for hele institutionen. Forslag til metoder/redskaber Synliggør hvem, der har det faglige ansvar for kompetent mobilisering, og afklar hvem, der skal bidrage med hvad. Drøft og fastsæt mål for nedbringelse af sygefravær og arbejdsskader. Anvend medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og ansættelsessamtaler til at sætte fokus på det faglige niveau hos medarbejderne. For at vurdere pladsbehov i forbindelse med organisering af arbejdet med kompetent mobilisering kan der hentes oplysninger i: Pjecen Den gode sengestue - retningslinjerne for indretning af sengestuer til plejekrævende patienter på sygehuse Vejle Amt. Pjecen Det gode badeværelse retningslinjerne for indretning af badeværelser til plejekrævende patienter på sygehuse Vejle Amt. Brug også: Arbejdspladsvurdering (APV). Diverse vejledninger fra Arbejdstilsynet bl.a. om manuel håndtering. Udarbejdelse af egen løfte- /forfl ytningspolitik arbejdsmiljøpolitik. 4
5 MEDARBEJDERE Medarbejdere Erfaring Det er muligt at gøre forfl ytning og mobilisering af patienter til et spændende arbejdsområde, hvor der både er fokus på medarbejdernes kompetencer og deres arbejdsmiljø. Anbefalinger Medarbejderne tager ansvar for kompetent mobilisering/forfl ytning af patienter. Medarbejderne holder sig løbende ajour m.h.t. egne faglige kompetencer vedr. mobilisering/forfl ytning af patienter herunder deltager i relevant uddannelse. Medarbejderne kortlægger patienternes mobiliseringsressourcer via løbende kommunikation med patienterne, og medarbejderne har en praksis, hvor patienternes ressourcer inddrages og anvendes ved mobilisering/forfl ytning. Medarbejderne kender og anvender relevante hjælpemidler. Medarbejderne giver og modtager konstruktiv feedback vedr. kompetent mobilisering og forfl ytning. Medarbejderne anvender deres faglighed i det tværfaglige samarbejde. Forsalg til metoder/redskaber Medarbejderne dvs. elever, studerende, nyansatte og fast personale bliver undervist efter et program, der passer til arbejdsopgaverne i det konkret afsnit. Medarbejderne modtager bed-side undervisning af forfl ytningsvejlederne minimum to gange årligt. En til to gange årligt fokuseres på temaet mobilisering for den samlede personalegruppe. Løbende undervisning i brug af nye hjælpemidler. Det dokumenteres, når den enkelte medarbejder har deltaget i ovennævnte undervisning. Den enkelte medarbejder evalueres en gang årligt af forfl ytningsvejlederne i forhold til: Evnen til at bruge hensigtsmæssige mobiliseringsog forfl ytningsprincipper/-teknikker. Evnen til at analysere mobiliserings- og forfl ytningssituationer i forhold til patientens/borgerens ressourcer, behov for og brug af hjælpemidler, risikovurdering. Samarbejde med kollegaer i forhold til forfl ytning og mobilisering. Fagligt litteratur om forfl ytning og hjælpemidler placeres synligt og let tilgængeligt i afsnittet. 5
6 PATIENTEN Patienten Erfaring Patienten har mange ressourcer, som kan anvendes i forbindelse med deres forfl ytning/mobilisering, men disse anvendes ikke i tilstrækkelig grad. Anbefalinger Patientens ekspertise/kompetencer kortlægges ved indlæggelsessamtalen og dokumenteres i EPJ. Patientens ressourcer drøftes, inddrages og anvendes ved hver forfl ytning/mobilisering. Der arbejdes ud fra en forfl ytnings- eller mobiliseringsplejeplan hos den enkelte patient, hvor der er behov for hjælp til forfl ytning. Patienten vejledes/oplæres i kompetent mobilisering. Forslag til metoder/redskaber Anvend mobiliserings- og forfl ytningsskemaer i dokumentation af patientens forfl ytnings- og mobiliseringsbehov. Dokumenter i EPJ hvilke hjælpemidler, der er anvendt i forfl ytningssituationen. Revider løbende dokumentationen ud fra patientens psykiske og fysiske ressourcer herunder dokumentation af patientens evne til at samarbejde i den enkelte forfl ytningssituation. Dokumenter afvigelser fra de gældende standarder og vejledninger (dag til dag programmer, regimer eller AT-vejledninger). Brug audit som metode i relation til såvel patientsikkerhed som kvalitetsudvikling. 6
7 FORFLYTNINGS- VEJLEDEREN Forfl ytningsvejlederen Erfaring Forfl ytningsvejledere er meget vigtige nøglepersoner i de enkelte afsnit i forhold til: At være arbejdspladsens ildsjæle, faglige ekspertise samt gode rollemodeller vedr. fastholdelse og udvikling af kompetent mobilisering. At planlægge og gennemføre løbende undervisning i afsnittet intro m.m. Kontinuerligt at forestå revurdering af hjælpemidler herunder holde styr på hjælpemidlerne og løbende vurdere hvilke og hvor mange hjælpemidler, der bør være. Anbefalinger Afsnittet skal have et relevant antal fungerende forfl ytningsvejledere, så de er med til at sikre et højt faglig niveau inden for forfl ytning. Det anbefales, at et let afsnit f.eks. barselsgange, visse ambulatorier og dagklinikker, hvor en udpræget andel af patienterne er selvhjulpne, har: 1-2 forfl ytningsvejledere ved mindre end 30 sengepladser og 30 medarbejdere. 2-3 forfl ytningsvejledere ved mere end 30 sengepladser og 30 medarbejdere. Det anbefales, at et tungt/svært afsnit dvs. et afsnit, hvor en stor andel af patienterne har behov for hjælp til forfl ytning og mobilisering, har: 3-4 forfl ytningsvejledere ved mindre end 30 sengepladser og 30 medarbejdere. 4-6 forfl ytningsvejledere ved mere end sengepladser og medarbejdere. Forslag til metoder/redskaber Rekrutter forfl ytningsvejledere ud fra en vurdering af krav til og rammer for arbejdet som forfl ytningsvejleder. Forfl ytningsvejledernes arbejdsopgaverne kan typisk være at: Deltage i introduktion af nye medarbejdere. Planlægge og afholde generel undervisning. Undervise og supervisere bed-side for alle minimum to gange årligt. Dokumentere medarbejdernes deltagelse i intro, undervisning, bed-side osv. Holde sig ajour med og tilføre afsnittet ny viden på området. Gå i dialog med ledelse og sikkerhedsorganisation om mulige nødvendige tiltag. Systematisere afsnittets hjælpemiddelområde herunder afprøvning. Have medindfl ydelse på indkøb af hjælpemidler. Være kontaktperson til hjælpemiddelfi rmaer. Være ressourceperson ved konkrete og vanskelige mobiliserings- og forfl ytningssituationer. Sammen med lederen være ansvarlig for at metoden audit bruges til gennemgang af minimum 10 patientforløb årligt. Være med til at planlægge og gennemføre forebyggelsestiltag mod nedslidning i forbindelse med mobiliseringer og forfl ytninger. Deltage i analyse af konkrete arbejdsulykker eller nær ved og næsten ulykker i forbindelse med mobiliserings- og forfl ytningssituationer. 7
8 FORFLYTNINGS- VEJLEDEREN Forfl ytningsvejlederen fortsat Indsamle data vedrørende arbejdsulykker og nær ved og næsten ulykker ved mobilisering og forfl ytningssituationer. Data analyseres m.h.p. justering og planlægning af nye tiltag. Udveksle erfaring via netværk med institutionens øvrige forfl ytningsvejledere og arbejdsmiljømedarbejdere. Være sparringspartner/ekstern konsulent for andre afsnit. 8
9 HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler Erfaring For at kunne udføre kompetent mobilisering og forfl ytning af patienter, skal der være tilstrækkelige og relevante hjælpemidler til rådighed. Anbefaling Der er udpeget en ansvarlig for hjælpemidlerne i afsnittet. Der er tilstrækkelige og relevante hjælpemidler til mobilisering og forfl ytning på afsnittet. Hjælpemidlerne er hensigtsmæssigt og synligt placeret på afsnittet centralt og decentralt. Hjælpemidlernes tilstand vurderes løbende i forhold til slitage, behov for udskiftning eller reparation m.m. Hjælpemidlerne er mærket med: Max. belastning, sygehus og afsnitsinitialer. Hjælpemidlerne overholder de gældende lovmæssige krav. El-hjælpemidler herunder el-senge skal tjekkes i forhold til nationale bestemmelser. Forfl ytningsvejlederne sikrer ovennævnte sammen med afdelingsledelsen. Forslag til metoder/redskaber Der er dokumentation for antallet af hjælpemidler i afsnittet, fx et katalog (Intranet/mappe) over afsnittes/sygehusets hjælpemidler, som placeres på afsnitskontoret/hjælpemiddeldepotet. Kataloget opdateres ved indkøb af nye hjælpemidler. Der er retningslinier angående rengøring af hjælpemidlerne. 9
10 STRYREGRUPPENS MEDLEMMER Styregruppens medlemmer Styregruppens medlemmer Anna Birte Sparvath, chefsygeplejerske Horsens og Brædstrup Sygehuse formand for styregruppen. Allan C. Vinther, Ergonomisk Konsulent Center for Udvikling og Uddannelse projektkoordinator og projektleder for Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 på Horsens Sygehus. Else B. Lydiksen, sygeplejerske og forfl ytningsvejleder projektleder for Medicinsk sengeafsnit B1B2 på Kolding Sygehus. Dorthe Lægsgård, sygeplejerske og forfl ytningsvejleder projektleder for Medicinsk sengeafsnit C3 på Fredericia Sygehus. Bitten Hende, souschef projektleder for Rygcentret Afd. R på Give Sygehus Kirsten Buur Hove, kst. vicekontorchef og repræsentant for sundhedsforvaltningen Vejle Amt Link Du kan indtil den1. januar 2007 læse mere på under menu en særligt for fagfolk og klik på personaleforhold, derefter ligger det på 10
11 11
12 Overskift i denne box Mediasyd, Vejle Amt
Kompetent Mobilisering
Kompetent Mobilisering Samlet slutrapport - April 2005 Deltagere: Give, afd. R Kolding, afd. B1-B2 Fredericia, afd. C3 Horsens, afd. P5 Udarbejdet af: Linn Trentel Busch, fysioterapeut Claus Bull Andersen,
Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse
Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3
3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb
3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret
arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger
arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede
Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Kompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling
Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området
Kvalitet og risikostyring
Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Arbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil
Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat
Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
ARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Ledelsens Evaluering 2015
Ledelsens Evaluering 2015 1. Indledning. En arbejdsmiljøcertificering kræver et struktureret og godt arbejdsmiljøledelsessystem. Arbejdsmiljøledelsessystemet har som hovedformål at udvikle og sikre et
ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER
BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),
Arbejdsmiljøstrategi i 2018
Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik
MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Kompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
