Modul 2: Læreplaner og styredokumenter.

Transkript

1 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) fagkonsulenten udlægger Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Fagligt Forum Seneste nyt Side 1

2 Henning Agesen Fagkonsulent i UVM/STUK ( styrelse f undervisning og kvalitet ) siden 2008 Informatik C, B (A = IT A på hhx ) programmering C, B (valgfag) informationsteknologi B merkantil eux. ( informatik euxb ) 6 læreplaner Ansat på Espergærde Gymnasium og HF 3 informatik B hold ( MaA-FyB-IfB) + 3 informatik C hold ( valghold + obl hold ) i forsøgsperioden Side 2

3 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Fagligt Forum Seneste tiltag Side 3

4 IT fag i gymnasiale uddannelser (Reform) 2017 revitalization of computational thinking Informationsteknologi C Informationsteknologi B (htx) Datalogi C (vaf) Programming C (vaf) IT B, A (hhx) Multimedier C (vaf) Informationsteknologi frs STX HHX HF HTX EUX merc Informatik C 5 fag i 7 varianter 2 fag i 6 varianter Informatik B/eux merk Informatik A ( IT-A) Programmering C Programmering B Side 4

5 Nyt informatik-fag for alle Et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration til videregående uddannelse Mål: syv målpunkter som definerer it-faget 1. Konstruktion af it-system som løsning til en problemstilling 2. it-systemer & menneskelig aktivitet 3. sikkerhed, netværk & arkitektur 4. repr. & manipulation af data 5. Programmering 6. Interaktionsdesign af it-systemer 7. innovation Tilhørende didaktiske principper Et elastisk fag Side 5

6 Gym Reform: Nyt og tidssvarende it-fag Informatik indføres som et moderne almendannende og studieforberedende it-fag, og det afløser en række af de nuværende it-fag. Informatik Obligatorisk Semi-obl. Valgfag HTX HF STX HHX X Programmering Obligatorisk Semi-obl. Valgfag X X X Kommunikation/it eller informatik på C-niveau. To af følgende naturvidenskabelige fag på C-niveau: biologi, informatik, kemi eller naturgeografi. HHX C / Informationsteknologi B merk eux!! STX, HF, HTX, HHX Semi-obligatorisk: Et af flere fag der skal indgå jvf. særlige krav. X Side 6

7 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Seneste tiltag Side 7

8 Ret pligt Gymnasieloven stx, hhx, hf, htx, eux Gymnasie bekendtgørelsen Læreplaner Eksamensbekendtgørelsen Styredokumenter Overblik Karakterbekendtgørelsen [vejledninger ] Side 8

9 Gymnasieloven og bekendtgørelse Gymnasieloven vedtaget i december 2016 Én samlet bekendtgørelse for de gymnasiale uddannelser Bekendtgørelsen skal læses i sammenhæng med loven Ingen bestemmelser fra loven gentages Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler, hvor loven giver hjemmel til dette Læreplanerne er ikke længere bilag til bekendtgørelsen NYT: læreplaner udgives fremadrettet kun online på Vejledning til lov og bekendtgørelse Vejledningerne er opdelt efter temaer og vil blive publiceret i takt med, at de er klar. Eksamensbekendtgørelsen er under udarbejdelse og offentliggøres efterår 2017 Side 9

10 Overordnede principper Regelforenkling Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag, merit) til 1 gymnasiebekendtgørelse, fra 598 paragraffer til 76 paragraffer Sikring af det faglige niveau og uddannelsernes profiler Undervisningstimetal i fag og forløb fastholdes som udgangspunkt Hovedparten af fordybelsestiden fordeles på fag og niveau Større frihedsgrader Flere muligheder for samlæsning Side 10

11 Gymnasieloven/ formål m uddannelserne 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv. Digitale K. Innovative K Karriere K Globale K Demokrat K Side 12

12 Gymnasieloven/ studieretninger m it fag Liste over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, jf. lovens 26 Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2 Htx: Anvendt naturvidenskab Ma A Informatik B Ma A Programmering B Htx: Kommunikationsteknik Kom-It A Programmering B Hhx: Økonomi og marked VØ A Informatik B VØ A It-A Stx: Side 13

13 Dannelse/Sorø mødet 2017 Dannelse er mere end blot at overføre viden og evnen til at læse og regne. Dannelse er en bestræbelse for at videregive det allervigtigste til kommende generationer, herunder videnskaben og de allervigtigste erkendelser. Viden overføres ikke 1-til-1. Det er de unges arbejde med stoffet, der skaber dannelsen. De unge skal være borgere i deres egen ret. De skal kunne analysere viden, analysere et problem fra forskellige vinkler. Merethe Riisager Side 14

14 Digital dannelse/sorø mødet 2017 Ole Sejer Iversen: Skolens rolle i digitaliseringen Professor Aarhus Universitet, Bog: Digital teknologi og design i undervisningen, nov 2017, Dafolo Der er brug for et dannelsesbegreb, der inkluderer det digitale. Digitale dannelse skal adressere og belyse det problemfelt, som opstår i takt med verden digitaliseres og automatiseres. Digital dannelse er ikke løsrevet fra dannelse, ej heller en særlig form for dannelse. Digital dannelse er vores sproglige markering af vigtigheden i at tage stilling til teknologien. Digital dannelse er også evnen til at være kritisk overfor den transformation, som teknologierne skaber. Det er at forstå, at alle algoritmer og computermodeller kommer med en intentionalitet. Så digital dannelse er evnen til kvalificerede tilvalg og fravalg - og en kritisk nysgerrighed mod det, der kommer. Digitale teknologier skaber omgivelser for vores liv og vores samfund. De beriger og udfordrer vores demokrati, vores relationer, vores privatliv og er derfor alt for vigtige bare at spille i hænderne på it professionelle. Side 15

15 Gymnasiebekendtgørelsen Kapitel 1 Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen Kapitel 2 Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen Kapitel 3 Hf-enkeltfag og sammenstykning til en fuld højere forberedelseseksamen Kapitel 4 Særlige krav m.v. til den toårige uddannelse til almen studentereksamen Kapitel 5 Institutionens vejledning m.v. for selvstuderende Kapitel 6 Fastholdelse af elever i uddannelse og vejledning om omvalg Kapitel 7 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Kapitel 8 Sygeundervisning Kapitel 9 Særligt tilrettelagte forløb efter lovens Kapitel 10 Institutionens kvalitetssystem og målinger af elevernes/kursisternes trivsel Kapitel 11 Fravigelser af loven pre-ib Kapitel 12 Merit Kapitel 13 Klage m.v. Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og overgangsregler Bilag 1 Fordelingen af undervisningstid og fordybelsestid i fag og forløb i de gymnasiale uddannelser Bilag 2 Laboratoriekurser for selvstuderende Side 17

16 Hvad kan/skal mit fag i gymnasieuddannelsen? Hvorfor skal der undervises i mit fag? Identitet og formål [ læreplanens 1.1 & 1.2 ] Hvad er særligt og karakteristisk for mit fag (i min skoleform)? Vejledning Hvad er mit fags vigtigste fortælling? Hvad er mit fags indhold? Faglige mål og kernestoffet [ læreplanens ] Hvordan skal der undervises i mit fag? Styredokumenter [ Læreplan [ 3 og 4 ], eksamensbek., karakterbek. Er faget i udgangspunkt induktivt, deduktivt, eller måske en blanding? Hvilke artefakter har mit fag? Hvad tror jeg elevernes største udfordringer er i mit fag? Side 18

17 Understøttelse Teknologisk, praktisk og pædagogisk Vidensområde Som fag I fag Digitale kompetencer Computational Thinking (Computational Literacy/Fluency) Specialist Programmering, It-A ( for karriere, fordybelse) Generalist ( for livet, almendannelse) Som fag Informatik Som definerende teknologi og arbejdsform til innovation af fag I fag Som fagligt værktøj/medie i fag Instructional technology : CAS i matematik, it-værktøjer i kommunikation, Khan Academy,... E-læring og samarbejdsværktøjer Digital produktion og deling heraf, samarbejdsværktøjer, feedback, digital eksamen,... It-literacy ( It-kørekort, digital literacy ) Søge og filtrere information, vurdere sikkerhed og troværdighed, bearbejde, agere og kommunikere,... Teknologi og infrastruktur Computere (herunder tablets), netværk, robotter, 3D-printere,... Side 19

18 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Seneste tiltag Side 20

19 Modul 2: Læreplaner hvor på UVM.dk? Informatik-læreplanerne er generiske læreplaner og dermed atypiske. Det betyder, at informatik C er opført under flere uddannelser, hvor faget er obligatorisk (hhx) eller kan være obligatorisk (htx, stx), mens informatik B kun er opført under hhx, fordi B-niveauet vurderes at bidrage særligt til hhx-profilen. Dette betyder ikke, at informatik C ikke kan bruges på hf, eller at informatik B ikke kan bruges på stx, htx og hf præcis på samme måde, som det er tilfældet med alle andre læreplaner. Alternativet til denne kategorisering efter uddannelser ville være at lave en fælles bunke af læreplaner for alle de fire uddannelser, hvilket ville sløre uddannelsernes forskellige profiler og det ville være i modstrid mod gymnasieaftalen, som bl.a. tilsiger, at uddannelsernes profil skal tydeliggøres og styrkes Side 21

20 Læreplaner Informatik C 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og it- systemer og relaterer sig dermed til virkelighedsnære forhold i samfundet. Da informatik er til stede overalt i samfundet, interagerer it-udviklingen med samfundsudviklingen og den globale udvikling i øvrigt. Informatik og dets elementer af innovation og digital dannelse er centrale for at forstå, tage stilling til og bidrage til samfundsudviklingen nationalt og globalt. Informatiks kerne er behandling af- og interaktion med digitale data. Faget beskæftiger sig med digitale data i et samspil mellem teori/model på den ene side og afprøvning/eksperiment på den anden. Informatik er et videns- og kundskabsfag samt et færdighedsfag. Disse sider af faget betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets genstandsområder er data, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Faget omfatter en lang række metoder og begreber til problemløsning, modellering og udvikling, der er grundlaget for informatik. Digital dannelse er en naturlig del af dette Programmering C 1.1. Identitet Programmering omfatter de metoder og teknikker, der anvendes til at få programmerbare it-komponenter til at udføre planlagte handlinger. Faget har en betydelig praktisk dimension med programmering af enkle it-komponenter og demonstration af mere komplekse teknologiske systemer. Faget er et teknisk og kreativt fag med vægt på eksperimentelle og innovative processer, samt et videns- og kundskabsfag. Disse sider af faget betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Side 22

21 Læreplaner: formål og identitet Informatik C 1.2 Formål Informatik bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer til at gennemføre en gymnasial uddannelse, valg af videregående uddannelse og fremtidig karriere. Gennem arbejdet med informatik opnår eleverne kompetence til at arbejde systematisk og reflekteret gennem inddragelse af teori og modeldannelse på den ene side og realisering og afprøvning på den anden side. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-systemer. Eleverne får herigennem indsigt i faget i forhold til egne styrker og interesser med henblik på uddannelses- og karrierevalg. Endvidere sætter faget eleverne i stand til at redegøre for innovative it-løsninger på virkelighedsnære problemstillinger. Programmering C 1.2. Formål Formålet med faget er at give en bred og nuanceret introduktion til programmering, herunder at illustrere brug af programmering med henblik på at tilfredsstille personlig nysgerrighed, til kreativt udtryk, til at skabe ny viden og til at løse problemer (til hjælp for mennesker, organisationer og samfund). Faget bidrager til elevernes almendannelse og studiekompetence ved at udvikle evnen til logisk, systematisk og kreativ tankegang og ved at udvikle særlige programmeringsorienterede it-færdigheder, der kan anvendes inden for andre fagområder i uddannelsen og i videreuddannelsessammenhæng. Gennem arbejdet med faget opnår eleverne kompetence til at kunne undersøge og beskrive enkle processer og behandle data og informationer ved hjælp af programmering. Faget understøtter elevernes muligheder for at agere i den globale højteknologiske verden. Faget giver eleverne viden om, hvordan itsystemer udvikles, og om it-systemers potentialer for løsninger af globale, nationale og lokale problemstillinger. Side 23

22 Læreplaner: faglige mål Informatik C 2.1 Faglige mål Konstruktion af it-system som løsning til en problemstilling Eleverne skal kunne løse et mindre problem ved at beskrive problemet, samt designe, realisere og afprøve et it-system gennem brugerorienterede teknikker behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning Eleverne skal kunne give eksempler på, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter It-sikkerhed, netværk og arkitektur Eleverne skal kunne redegøre for beskyttelse af egen digital identitet og egne data på internettet samt redegøre for tekniske og menneskelige aspekter af it-sikkerhed redegøre for generelle principper bag it-systemers arkitekturer ved udarbejdelse af it-systemer og tilpasning af eksisterende it-systemer Repræsentation og manipulation af data Eleverne skal kunne modellere data samt redegøre for udvalgte typer af data og anvende disse i simple it-systemer eller udvidelser af disse redegøre for hvordan data kan organiseres i databaser og hvordan databaser anvendes i IT-systemer Programmering Eleverne skal kunne identificere basale strukturer i programmeringssprog, modellere programmer og anvende programmering til udvikling af simple it-systemer Interaktionsdesign Eleverne skal kunne redegøre for udvalgte elementer i et interaktionsdesign, samt realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret itsystem og tilpasse eksisterende design og systemer Innovation Eleverne skal kunne redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne udviklede it-systemer Faglige mål Eleverne skal kunne: Programmering C læse enkle programmer og redegøre for deres funktionsmåde og anvendelsesmuligheder rette og tilpasse enkle programmer anvende eksisterende programdele og biblioteksmoduler i arbejdet med at programmere et fungerende system demonstrere systematik i programmeringsprocessen løse en enkel problemstilling gennem udviklingen af et program bl.a. i samspil med andre fag anvende grundlæggende konstruktioner i et programmeringssprog demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Side 24

23 Læreplaner: Kernestof Informatik C 2.2 Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning it-systemer og brugeres gensidige påvirkning i forhold til etik og adfærd modellering som middel til at forstå et problemområde brugsmønstre til afdækning af brugertypers krav til et it-system brugertest til kvalitetssikring af et it-system i forhold til brugertypers krav It-sikkerhed, netværk og arkitektur Internettets teknologi og sikre kommunikationsformer client-server arkitektur Repræsentation og manipulation af data abstraktion og strukturering, begrebs- og datamodeller data og datatypers repræsentation og manipulation databasers anvendelse og simple databaseforespørgsler Programmering funktioner variable, sekvenser, løkker og forgreninger Interaktionsdesign design af en brugergrænseflade og den tilhørende interaktion prototyper til i samarbejde med brugerne at udvikle it-systemets interaktionsdesign principper for interaktionsdesign Innovation eksempler på og kategorisering af innovative it-systemer. Programmering C 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: programmeringssprog og elementer i programmeringssprogets opbygning såsom data- og kontrolstrukturer programdele og biblioteksmoduler arbejdsgange og systematik i programmeringsprocessen abstrakte programmeringsbeskrivelser og dokumentation. Side 25

24 Læreplaner Informatik C 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I forhold til de faglige samspil med de øvrige fag i uddannelsen vælges der supplerende stof med henblik på at bibringe faglig fordybelse og styrke toningen af kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne, når det er muligt. Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog 2.4 Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Programmering C 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I forhold til de faglige samspil med de øvrige fag i uddannelsen vælges der supplerende stof med henblik på at bibringe faglig fordybelse og styrke toningen af kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne, når det er muligt. Der kan indgå læsning af it-faglige tekster på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. 2.4 Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Side 26

25 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C 3.1 Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring flere temaer og projekter. Disse vælges, så de tilsammen dækker kernestof og supplerende stof, med henblik på at der er en klar progression i arbejdet med faglige mål. Undervisningen tilrettelægges ved brug af anerkendte didaktiske principper, herunder use-modify-create -progression fra at anvende udleverede it-systemer til at modificere disse, for til sidst selvstændigt at skabe (nye dele af) it-systemer; Stepwise Improvement, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af it-systemer og Worked Examples (kombineret med faded guidance ), til illustration af eksemplariske løsningsprocesser. Undervisningsformen differentieres således, at alle elever udvikler sig i undervisningsforløbet. Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekter. Programmering C 3.1. Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring flere temaer og projekter. Disse vælges, så de tilsammen dækker kernestof og supplerende stof, med henblik på at der er en klar progression i arbejdet med faglige mål og selvstændighed. Undervisningen tilrettelægges ved brug af anerkendte didaktiske principper, herunder use-modify-create -progression fra at anvende udleverede programmer til at modificere disse for til sidst selvstændigt at skabe (nye dele af) programmer; Stepwise Improvement, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af programmer og Worked Examples (kombineret med faded guidance ), til illustration af eksemplariske løsningsprocesser. Undervisningsformen differentieres således, at alle elever udvikler sig i undervisningsforløbet. Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekter. Side 27

26 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C 3.2 Arbejdsformer I undervisningen er projektarbejdsformen fremtrædende. Arbejdet kan foregå både i grupper og individuelt. Mindst et af projekterne i undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes innovative kompetencer udvikles. Således skal eleverne give forslag til løsning af et mindre konkret og virkelighedsnært problem ved anvendelse af faglig viden og metoder. Løsningsforslaget skal være et værdiskabende it-system, der præsenteres og evalueres. Undervisningen tilrettelægges om muligt med udadrettede aktiviteter og/eller i samarbejde med eksterne parter, som eksemplificerer fagets anvendelses - og karrieremuligheder. Den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en logbog. Dokumentationen i logbogen kan have form af f.eks. it-systemer, noter, synopser, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Programmering C 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevens hverdag og teknologier, der indeholder programmerede funktioner. Der lægges vægt på, at eleven kan beskrive programmers funktion i normalt sprog og opnå en naturlig tilgangsvinkel til at omsætte disse funktioner til elementer i et programmeringssprog. Der vælges et primært programmeringssprog som grundlag for undervisningen. Der arbejdes med eksempler på programmer. Udviklingen af forståelsen af programmeringssproget sker ved at eksperimentere med varianter af enkle programmer. Arbejdet med aktuelle teknologier skal sætte eleverne i stand til at reflektere over egne evner og interesse for karriere indenfor programmering eller andre fagområder, hvor programmeringskompetencen er relevant. Undervisningen tilrettelægges om muligt med udadrettede aktiviteter og/eller i samarbejde med eksterne parter, som eksemplificerer fagets anvendelses - og karrieremuligheder. Undervisningsformen fremmer en progression i både indholdsmæssig sværhedsgrad og selvstændighed i problemløsningen. Side 28

27 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C Programmering C 3.2 Arbejdsformer 3.2. Arbejdsformer Der udarbejdes produkter med tilhørende dokumentation i form af synopser, herunder et eksamensprojekt. I den afsluttende periode af undervisningen afsættes 20 timers undervisningstid til, at eleverne med vejledning fra læreren udarbejder et eksamensprojekt i grupper på to til tre. Hvor dette ikke er muligt eller ønskeligt, kan man lade eleverne arbejde individuelt. Eksamensprojektet består af et produkt og en synopsis. Synopsen skal dokumentere udviklingen af det færdige produkt og har et omfang på fem til otte normalsider, eksklusiv koder, rutediagrammer, bilag mm. Eksamensprojektet udarbejdes inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen. Eksamensprojektgrupperne udarbejder en fælles projektbeskrivelse, der inkluderer en beskrivelse af den enkelte eksaminands fokus. Projektbeskrivelsen godkendes af skolen, når beskrivelsen er tilstrækkelig fagligt bred og niveaumæssigt relevant. Side 29

28 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C 3.2 Arbejdsformer 3.2. Arbejdsformer Programmering C Eksamensprojektets synopsis er individuelt udarbejdet. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. Eksamensprojektet indgår i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter, hvis der gives en sådan, og udgør grundlaget for prøven. Eksamensprojektets synopsis er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af eksaminator. Den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en logbog. Dokumentationen i logbogen kan have form af f.eks. programmer, noter, synopser, programbeskrivelser og flowcharts. Side 30

29 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C 3.3 It Gennem arbejdet med udvikling af it-systemer i faget opnås såvel specifikke faglige digitale kompetencer som almene digitale kompetencer, hvilket er fagets bidrag til uddannelsernes overordnede krav om digital dannelse. I arbejdet med stof om konkrete teknologier og standardiseringer skal eleverne anvende originale kilder (eksempelvis dokumentation af programmeringssprog, data og diagrammer). Eleverne skal arbejde med digital dokumentation af deres itsystemer, eksempelvis med kommentarer i programmeringskoden og modeller. Eleverne skal arbejde med forskellige udtryksformer via digitale medier, såsom videopræsentationer, websider mm. Eleverne skal gennem arbejdet med udvikling af it-systemer trænes i at reflektere over, hvordan relevante it-værktøjer udvælges og benyttes. Programmering C 3.3. It Gennem arbejdet med udvikling af programmer i faget opnås såvel specifikke faglige digitale kompetencer som almene digitale kompetencer, hvilket er fagets bidrag til uddannelsernes overordnede krav om digital dannelse. Programmeringsværktøjer, der automatisk kan generere dokumentation og debugging, anvendes, ligesom andre informationsteknologiske værktøjer inddrages efter behov. Internettet anvendes som søgningsværktøj til oplysninger, vejledninger, eksempler, programdele og biblioteksmoduler med efterlevelse af ophavsretslige regler og dokumentationskrav. I arbejdet med stof om konkrete teknologier og standardiseringer skal eleverne anvende originale kilder (eksempelvis dokumentation af programmeringssprog, data og diagrammer). Eleverne arbejder med digital dokumentation af deres programmer, bl.a. i form af modeller og kommentarer i programmeringskoden. Side 31

30 Læreplaner: Tilrettelæggelse Informatik C 3.4 Samspil med andre fag Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det kan bidrage til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaer og belysning af fagets almendannende sider. Når faget indgår i flerfaglige forløb, lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for løbende at reflektere over, hvordan deres valg og behandling af viden og metoder fra de indgående fag påvirker kvaliteten af den flerfaglige problemløsning. Programmering C 3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det kan bidrage til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaer og belysning af fagets almendannende sider. Når faget indgår i flerfaglige forløb, lægges der vægt på, at eleverne får mulighed for løbende at reflektere over, hvordan deres valg og behandling af viden og metoder fra de indgående fag påvirker kvaliteten af den flerfaglige problemløsning. Der lægges i undervisningen vægt på, at programmering er en aktivitet, der kan hjælpe med at løse opgaver fra andre fagområder. Der kan inddrages problemstillinger fra elevernes øvrige fag, og eleverne kan få mulighed for at bruge programmering til at belyse og løse problemer på nye måder og derved skabe ny indsigt gennem programmering. Eksamensprojektet kan udformes som en del af et projekt i et andet fag eller ved at inddrage viden fra andre fag. Side 32

31 Læreplaner: Evaluering Informatik C 4.1. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden et antal it-systemer med tilhørende dokumentation. Eleven samler noter, produkter og dokumentation i sin logbog, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og den fremadrettede evaluering ved samtaler med og feedback fra læreren. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet for - og udviklingen af elevens faglige standpunkt i forhold til opfyldelse af de faglige mål. Programmering C 4.1. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden et antal produkter i form af programmer med tilhørende dokumentation. Eleven samler noter, produkter og dokumentationer i sin logbog, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og den fremadrettede evaluering ved samtaler med og feedback fra læreren. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet for - og udviklingen af elevens faglige standpunkt i forhold til opfyldelse af de faglige mål. Side 33

32 Læreplaner: Evaluering Informatik C 4.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et it-system eller en del af et sådant. Opgaverne fordeles ved lodtrækning. Tidskrævende dele af opgaven løses kun i skitseform. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanderne arbejder i grupper på to til tre. Hvor dette ikke er muligt eller ønskeligt, kan man lade eksaminanderne arbejde individuelt. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål. Den enkelte opgave må højst anvendes to gange på samme hold. Eksaminationen er individuel. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation af opgaveløsningen og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Opgaverne og bilag sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Programmering C 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig individuel prøve på grundlag af eksaminandens eksamensprojekt, jf. pkt Før prøven sender skolen et eksemplar af synopserne, samt en fortegnelse over eksamensprojekt- beskrivelserne, til censor. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger i eksamensprojektet eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af eksamensprojektet suppleret med et eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i synopsen. Eksamensgrundlaget! Side 34

33 Læreplaner: Evaluering Informatik C 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved prøve, hvor faget indgår i samspil med andre fag, lægges der vægt på, at eksaminanden kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder behandle problemstillinger i samspil med andre fag Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. SO- SOP - SRP SRO - SSO Programmering C 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved prøve, hvor faget indgår i samspil med andre fag, lægges der vægt på, at eksaminanden kan demonstrere viden om fagets identitet og metoder behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. SOP - SO Side 35

34 Læreplaner: Evaluering i flerfaglige forløb 30. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod et studieretningsprojekt. Stk. 2. I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. Forløbet afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år. Stk. 3. I uddannelsen til merkantil studentereksamen indgår en erhvervscase. 38. [HF] Første og andet semester består af undervisning i de obligatoriske fag og faggrupper, dog kan engelsk på B-niveau påbegyndes i andet semester. I hvert af semestrene gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til mindst et fag eller en faggruppe Stk.2 Tredje semester består af undervisning i dansk og engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen, fag fra en fagpakke valgt af den enkelte elev og eventuelt valgfag. Fjerde semester består af undervisning i dansk, eventuelt engelsk på B-niveau, fag fra fagpakken og eventuelt valgfag og udarbejdelse af en større skriftlig opgave. I mindst et af disse semestre gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til fagpakken. Side 36

35 Læreplaner: SRP, SRO og SSO STX: Studieretningsprojektet SRP skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller har haft. Projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag. HHX/HTX: Efter afslutningen af de syv forløb udarbejder hver elev på 3. år et studieområdeprojekt (SOP), som munder ud i en individuel skriftlig rapport. I studieområdeprojektet fordyber eleven sig i et selvvalgt område som belyses ved hjælp af to fag, hvoraf mindst et skal være på A-niveau, og mindst et skal være et studieretningsfag. HF: Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for et eller to fag. Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau. Skrives opgaven i to fag, skal eleven følge eller have aflagt prøve i fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau. Eleven skal udarbejde opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller har fulgt i fagene. Side 37

36 Vejledninger Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Side 38

37 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Seneste tiltag Side 39

38 Informatik lærer? Side 40

39 Underviser i gymnasiet/hf : Pædagogikum bekendtgørelsen Kapitel 2 Faglig kompetence 4. Skolens leder vurderer og beslutter ved ansættelse af en lærer på skolen, om læreren har faglig kompetence. Stk. 2. Faglig kompetence på stx-uddannelsen og hf-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. I tilfælde, hvor kandidaten ikke har bestået sin kandidateksamen i ét eller flere fag inden for den gymnasiale fagrække, kan faglig kompetence opnås, hvis kandidaten har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 4. Stk. 3. Faglig kompetence på hhx-uddannelsen og htx-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser eller af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet, jf. stk. 4 og 5. Stk. 4. Faglig kompetence er yderligere betinget af, at pædagogikumkandidatens eksamen opfylder faglige krav svarende til kravene i Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledning:»retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav)«. Særligt for lærere på hhx- og htx-uddannelserne 5. Inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag kan den faglige kompetence opnås af personer uden en kandidateksamen gennem en kombination af en professionsbacheloruddannelse af mindst tre et halvt års varighed og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse eller videre- og efteruddannelse. Stk. 2. I det enkelte fag er faglig kompetence betinget af et fagligt niveau, der i det væsentlige er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, som er gennemført ved en videregående uddannelsesinstitution. Det faglige niveau skal svare til et uddannelsesforløb på mindst 90 ECTS-point. Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag i hhx-uddannelserne og htx-uddannelserne, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring. Side 41

40 Underviser i gymnasiet/hf : Kapitel 3 Ansættelse 6. Lærere med faglig kompetence i henhold til 4 og 5, som ansættes i en fast stilling, skal gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen, jf. dog 3, stk. 3. Fastansættelsen er betinget af, at læreren består pædagogikum. Stk. 2. Pædagogikumkandidaten skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag. Stk. 3. Skolens leder giver straks Undervisningsministeriet besked om ansættelsen af en lærer, der skal i pædagogikum. Ministeriet skal ligeledes straks have besked om ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet, inden pædagogikum er afsluttet. Stk. 4. Undervisningsministeriet og den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. 9, stk. 2, kan aftale, at besked efter stk. 3 i stedet skal gives til sidstnævnte. Skolerne orienteres om en sådan aftale. Side 42

41 "Nødplaner" for efteruddannelse Foråret 2017 Programmering, 10 ECTS Grundlæggende objektorienteret programmering Mønstre, abstraktion, standardbiblioteker, større projekt Skoleåret Informatik, 15 ECTS Informatikfagets kernefaglige emner Et drys af undervisningsfaglighed Sommer 2018 Summer University-kursus, 5 ECTS International(e) gæsteprofessor(er) Eller hvad der nu er muligt og behov for... Side 43

42 Faglige mindstekrav: informatik C og B og it A (udkast) ( gml ) Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i fagene informatik og it, i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav. Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på ECTSpoint indeholdende obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point dybdestof på 10 til 30 ECTS-point breddestof på 10 til 30 ECTS-point Side 44

43 Faglige mindstekrav: informatik C og B og it A (udkast) Kandidaten har viden om teori, metode og praksis inden for udvikling af informationssystemer såvel som analyse, design, programmering/implementering og evaluering med brugere. Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder - analysere en informatik-faglig problemstilling med anvendelse af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for faget - analysere, specificere, designe, konstruere og afprøve informationsteknologiske systemer - perspektivere faglig indsigt og belyse fagets samspil i en økonomisk, kulturel, samfundsmæssig og teknologisk kontekst - kende, kunne udvikle og behandle informatik-relevante modeller og kritisk kunne diskutere deres gyldighed - formidle informatik-faglige emner til en udvalgt målgruppe, herunder fagets eksperimentelle og konstruktionsrettede sider Side 45

44 Lærerkompetencer og nye fag Med gymnasiereformen indføres og permanentgøres der en række fag på de gymnasiale uddannelser. Når der foreligger nye læreplaner i disse fag, vil den eksisterende vejledning om faglige mindstekrav blive justeret, så den også kommer til at rumme de nye fag. Indtil da gælder den eksisterende vejledning om faglige mindstekrav suppleret med fagkonsulenternes konkrete rådgivning vedrørende læreres faglige kompetence i de enkelte fag. Undervisningsministeriet forventer: at fagene bioteknologi på stx og geovidenskab i hovedtræk vil rumme de samme krav til lærernes faglige kompetencer som i dag, mens faget bioteknologi på htx fremover bliver et primært biologisk fag, og at de faglige mindstekrav vil afspejle dette at undervisningen i fagene bioteknologi på stx og geovidenskab fortsat vil kunne varetages af flere lærere med faglige kompetencer, der tilsammen dækker de faglige mindstekrav at lærere der har faglig kompetence til at undervise i fagene it, kommunikation/it, informationsteknologi, datalogi, programmering og multimedier, i en overgangs periode også vil kunne varetage undervisningen i faget informatik, men at der må påregnes faglig supplering for de pågældende lærere at faget idéhistorie på htx vil rumme nye krav til lærernes faglige kompetencer, og at undervisningen i faget derfor vil kunne varetages af flere lærere med faglige kompetencer, der tilsammen dækker de faglige mindstekrav. Undervisningsministeriet henleder i øvrigt skolernes opmærksomhed på muligheden for at tildele lærere midlertidig undervisningskompetence for ét år ad gangen, hvis det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af lærere med faglig kompetence i faget. En sådan ordning forudsætter, at der udarbejdes en plan for, hvordan den pågældende lærer kommer til at leve op til de faglige mindstekrav i faget. Side 49

45 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Fagligt Forum Seneste tiltag Side 50

46 Modul 2: FAGLIGT FORUM Fagligt forum er et af de steder, hvor fagkonsulenten og derigennem ministeriet - kan få rådgivning fra forskellige sider, bl.a. fra den faglige forening, fra relevante aftagerinstitutioner (f.eks. universitetet) og fra ledelsesniveau/ledelsesrepræsentant. Rådgivningen kan vedrøre forhold, der har speciel interesse for faget, f.eks. fagets status, samarbejdet med videregående uddannelser og udviklingsprojekter. Fagligt forum et vigtigt bindeled mellem lærere, aftagere, institutioner og UVM når det gælder om at udvikle fag. Side 51

47 Modul 2: FAGLIGT FORUM for it fagene Fagligt Forum ( ) (informatik og programmering) 1. Jacob Stenløkke Bendtsen, Hvidovre Gymnasium formand for faglig forening 2. Elisabeth Husum, Egaa Gymnasium ( stx og hf ) 3. Anders Lindskjold, Campus Vejle ( hhx og merkantil eux ) 4. Søren Præstegaard, Teknisk skole Odense, (htx) 5. Anne Frausing, rektor HF Center Efterslægten, ( ledelse/danske Gymnasier ) 6. Michael Caspersen, direktør IT-Vest ( aftagere ) 7. Henning Agesen, fagkonsulent (UVM) Side 52

48 Modul 2: Læreplaner og styredokumenter. Reform og it fag nye fag og nye kompetenceområder Ret og pligt som it underviser - styredokumenter Læreplaner ( informatik C / Prog C ) Lærerkompetencer / faglige mindstekrav Seneste tiltag Side 53

49 Jeg ønsker jer alle et rigtig godt fagdidaktik kursus Henning Agesen UVM / STUK Frederiksholms Kanal 26 Henning.Agesen@stukuvm.dk Side 59