Politisk treårsaftale om flere hænder kan give penge til uddannelse og forskning

Transkript

1 Morten Granzau Nielsen, Økonomisk politisk chef SEPTEMBER 2017 Politisk treårsaftale om flere hænder kan give penge til uddannelse og forskning Erhvervslivet efterspørger flere kvalificerede medarbejdere. Første skridt kan tages med politiske aftaler i efteråret om bl.a. lavere skat på arbejde. Men det bør følges op af yderligere reformer. En ambitiøs politisk aftale om refomer kan frigøre ti mia. kr. ekstra frem mod 2020 til at investere markant mere i uddannelse og forskning. For erhvervslivet er det vigtigt, at der den kommende tid indgås politiske aftaler om regeringens udspil til lavere skat på arbejde samt om initiativerne i erhvervs- og iværksætterudspillet. Reformer kan skabe plads til bedre uddannelse og styrket forskning Effekt på primær offentlig saldo i 2020 Mia. kr Flere udenlandske medarbejdere og bedre integration Færre i 10. klasse Færre på førtidspension Færre på kontanthjælp Finansiering Digital omstillingsfond mv. Investeringer i infrastruktur Flere midler til uddannelse Flere midler til teknisk forskning Udgifter Kilde: DI-beregninger

2 2 Frem mod 2020 er det dog vigtigt med yderligere initiativer, der sikrer arbejdskraft, dæmper presset på arbejdsmarkedet samt sikrer finansiering til yderligere løft af de offentlige investeringer i fremtiden. DI foreslår derfor at følge efterårets forhandlinger op med yderligere reformer, der sikrer virksomhederne flere medarbejdere i 2020 og som samtidig skaffer midler til at investere mere i uddannelse, forskning, infrastruktur og digitalisering. Hvad efterspørger erhvervslivet? Dansk økonomi er på vej op i omdrejninger. Men fremgangen kan blive bremset af mangel på kvalificerede medarbejdere. Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel peger på netop denne udfordring som den største trussel mod deres virksomhed i de kommende år. Der er behov for nye tiltag, der sikrer både flere og dygtigere medarbejdere til de danske virksomheder. Regeringen har heldigvis for Danmark gjort det til en topprioritet at få mere arbejdskraft til virksomhederne. Og første skridt kan tages med en aftale om lavere skat på arbejde og med Finansloven for Men også i tiden efter en finanslovsaftale er det vigtigt med en bred politisk indsats for at sikre arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig er der et betydeligt politisk ønske om at investere mere i uddannelse og forskning, hvis vi bare kan finde pengene til det. Så hvorfor ikke finde sammen og handle? DI foreslår, at Folketingets partier de kommende tre år med inspiration fra DI s udspil, Fremtiden starter i efteråret, står sammen om at lave aftaler, som løfter udbuddet af arbejdskraft med personer frem mod Det vil betyde færre danskere på overførselsindkomster og flere skatteindtægter at gøre godt med. Alt i alt kan det frigøre godt ti mia. kr. i Penge, som vi kan investere i mere uddannelse, forskning, infrastruktur og digitalisering. Hvad skal pengene bruges til? Puljen bør især gå til at igangsætte investeringer inden for forskning, uddannelse, digitalisering og infrastruktur. Det kan skabe vækst og dermed grundlaget for beskæftigelse og velfærd i årene fremover. Første skridt bør tages med Finansloven for 2018, hvor disse områder bør prioriteres højt. Prioriteringen af teknisk og naturvidenskabelig forskning med et løft på 3,5 mia. kr. Af de godt ti mia. kr. foreslås 3,5 mia. kr. afsat til et løft i de offentlige midler til teknisk forskning. Virksomheder efterspørger i særlig

3 3 grad teknisk og naturvidenskabelig forskning, som er underprioriteret i Danmark i forhold til andre OECD-lande. Konkret efterspørger danske virksomheder især forskning inden for produktion, digitalisering, materialer, bioteknologi, energi og miljøteknologi. Derfor foreslår DI bl.a. et løft i midlerne til EUDP og MUDP. Samtidig skal vi øge investeringerne i de statslige fonde, som i særlig grad bidrager til at understøtte forskning og innovation, specielt i SMV erne. Her er et løft i Innovationsfondens midler helt centralt. Dygtige og højt kvalificerede medarbejdere med de kompetencer, virksomhederne efterspørger, er altafgørende for virksomhedernes værditilvækst og internationale konkurrenceevne. Derfor er det også vigtigt med fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans. Midlerne fra omprioriteringsbidrag på ca. tre mia. kr. føres tilbage til uddannelseområdet Virksomhederne efterlyser bedre infrastruktur Afsæt 1,5 mia. kr. ekstra til infrastruktur i 2020 For at sikre international kvalitet af de danske uddannelser skal der prioriteres flere midler til uddannelserne. DI foreslår konkret, at de hidtidige og planlagte besparelser på uddannelsesområdet fra omprioriteringsbidraget skal føres tilbage til uddannelsesområdet krone for krone. Det er ca. tre mia. kr. i Veje, bus- og togforbindelser har betydning for, hvor langt danskerne kan pendle i hverdagen, og hvor hurtigt og effektivt virksomhederne kan modtage varer og levere til deres kunder. Mange pendlere og virksomheder oplever, at transport er en udfordring enten på grund af lange afstande eller stigende trængsel. DI har i en årrække gennemført undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima, hvor infrastruktur og transport hvert år har toppet listen over områder, som virksomhederne mener bør prioriteres. Der er blandt andet behov for at gøre noget ved flaskehalse på motorvej E45 i Østjylland og på den fynske motorvej og motorvejene til Frederikssund og Hillerød. Derfor foreslår DI, at der sættes 1,5 mia. kr. ekstra af til investeringer i trafikal infrastruktur i og alt i alt tre mia. kr. over årene (sum over årene). Digitalisering forandrer måden, vi handler, producerer og uddanner os på. Nye teknologier som Internet of Things, kunstig intelligens og 5G-bredbånd skaber nye muligheder. Ting, vi troede umulige i går, bliver mulige i morgen, og nye produkter og forretningsmodeller opstår og fortrænger andre. Derfor er det afgørende, at danske virksomheder er bedst muligt rustet til den digitale fremtid. Behov for digital vækststrategi med fokus på bla. at skaffe it-specialister Derfor bør Danmark have en samlet digital vækststrategi, hvor et centralt element bør være at gøre mere for at tiltrække og fastholde udenlandske it-specialister. Som et vigtigt element heri foreslår DI, at regeringen tager initiativ til at oprette en Digital Hub, hvor op mod iværksættere og

4 4 ildsjæle fra etablerede virksomheder sammen med de bedste digitale talenter fra EU kan udvikle fremtidens digitale løsninger. Afsæt 1,5 mia. kr. ekstra til offentlig digitalisering i 2020 DI foreslår også, at der investeres 1,5 mia. kr ekstra i 2020 (og i alt tre mia. kr. ekstra i årene ) til at forbedre digitaliseringen i den offentlige sektor, bl.a. ved at opstille ambitiøse målsætninger for digitalisering på kernevelfærdsområderne og ved at genetablere den pulje på i alt 500 mio. kr., der i perioden blev afsat til at styrke it og digital læring i folkeskolen. Alle forslagene fremgår af boksen på side 6. Mangel på arbejdskraft lægger en dæmper på væksten Hvor kommer pengene fra? Det går godt på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Beskæftigelsen har været konstant stigende gennem de seneste fire år. Siden foråret 2013 er antallet af lønmodtagere i private virksomheder steget med mere end personer, og sideløbende er ledigheden faldet til 4,5 pct. Udviklingen betyder, at mange virksomheder oplever, at det er blevet svært at rekruttere nye medarbejdere, og virksomhederne ventes fremover at efterspørge endnu flere nye medarbejdere. Der er derfor en reel risiko for, at mangel på arbejdskraft kommer til at lægge en betydelig dæmper på væksten. Der er brug for flere ledige hænder og hoveder - både herhjemme, men også fra udlandet, når kompetencerne ikke kan findes inden for landets grænser. Samlet set lægger DI op til justeringer, der kan løfte beskæftigelsen med personer. Løft i arbejdsudbud som følge af DI's forslag personer 2020 Færre på kontanthjælp 12,0 Færre på førtidspension 9,5 Lettere adgang til dygtige udenlandske medarbejdere 3,5 Bedre integration 2,0 Færre i 10. klasse 0,5 I alt 27,5 De enkelte forslag fremgår af boks på side 7. I afsnit nedenfor uddybes et par af de mest centrale forslag. Færre på kontanthjælp Antallet af modtagere af kontanthjælpslignende ydelser er steget betydeligt gennem en årrække, så der i dag næsten er personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i Danmark. Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men mange ender alligevel med at være parkeret på ydelsen i årevis.

5 5 Selv blandt kommuner med samme forudsætninger er der stor forskel på, hvor gode de er til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Kommunerne skal blive bedre til at lære af hinandens erfaringer. Samtidig foreslår DI, at reglerne forenkles, så kommunerne lettere kan hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Kommunerne er i dag underlagt omfattende proceskrav, som resulterer i unødvendigt bureaukrati. Dette svækker kommunernes mulighed for at følge op og sanktionere overfor kontanthjælpsmodtagere. Bedre integration af flygtninge Flere dygtige udenlandske medarbejdere Der kom mange flygtninge til landet i især 2014 og 2015, og det satte for alvor fokus på nødvendigheden af en god integrationsindsats. Med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration sidste år blev rammerne sat for en ny mere beskæftigelsesrettet integrationsindsats. Der er sket en synlig udvikling i indsatsen det seneste år, men DI mener, at der er brug for yderligere initiativer, der forbedrer rammerne for den kommunale integrationsindsats, herunder eksempelvis at reducere sagsbehandlingstiden for asylsager, så flygtninge kan komme hurtigere i gang med deres integrationsindsats. Udenlandske medarbejdere udgør i dag en fast bestanddel af mange virksomheders medarbejderstab. Siden 2010 er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, steget med mere end fuldtidspersoner (fra til ). I takt med at beskæftigelsen stiger, er virksomhederne i stigende grad nødt til at kigge uden for landets grænser for at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Det kræver, at det er nemt og ubureaukratisk at få medarbejdere fra såvel EU som tredjelande til Danmark. DI mener, at de eksisterende adgangsordninger for personer fra tredjelande skal bevares og justeres løbende, så de afspejler virksomhedernes behov. Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra kr. til kr., og Positivlisten skal udvides, så den også omfatter faglærte kompetencer på de mangelområder, der indgår i opgørelserne over forgæves rekrutteringer fra Beskæftigelsesministeriet. Færre i 10. klasse Endelig kan en del af finansieringen komme fra at indføre en tydeligere visitering af elever til 10. klasse, så der fokuseres mere på den målgruppe, som loven foreskriver.

6 6 Forslag til investeringer i fremtiden Forskning og udvikling (FoU) - De offentlige forskningsinvesteringer skal samlet øges med 3½ mia. kr. gradvist frem til Fokus skal særligt være på teknisk og naturvidenskabelig forskning. Løftet vil i 2020 skabe rum for følgende: o Innovationsfondens bevillingsniveau løftes med 800 mio. kr. pr. år. o Bevillingsniveauet i EUDP (demonstration og udvikling på energiområdet) skal løftes med 680 mio. kr. årligt. o Bevillingsniveauet i MUDP (demonstration og udvikling på det miljøteknologiske område) øges med 100 mio. kr. pr. år. o Investeringerne i infrastruktur og testfaciliteter løftes med 200 mio. kr. årligt. o Der afsættes årligt 800 mio. kr. til strategiske basismidler på universiteterne. o Bevillingerne til Markedsmodningsfonden øges med 100 mio. kr. pr. år. o Der afsættes 200 mio. kr. årligt til et løft af bevillingsniveauet i Grundforskningsfonden. o 400 mio. kr. til at iværksætte tre til fem forskningsfyrtårne inden for bio- og materialeteknologi. o Der afsættes yderligere 200 mio. kr. pr. år fra 2019 og frem til at øge den danske deltagelse i den europæiske rumforskning. Uddannelse - Besparelser på uddannelserne fra omprioriteringsbidraget skal tilbageføres til uddannelserne. Det vil kræve ca. tre mia. kr. i Infrastruktur - Der skal alt i alt afsættes tre mia. kr. ekstra til investeringer i trafikal infrastruktur i (sum over årene). Løftet vil skabe rum for følgende: o mio. kr. til at få påbegyndt anlægsarbejdet for vejprojekter, hvor der allerede er vedtaget anlægslov. o 500 mio. kr. til en pulje til etablering af erhvervsvenlig lokal infrastruktur. o 500 mio. kr. til en pulje til etablering af kørsel i nødspor på stærkt belastede motorvejsstrækninger. o 200 mio. kr. til digitalisering og intelligente trafiksystemer (ITS). o 150 mio. kr. til bedre kollektiv trafikbetjening af erhvervsområder. o 150 mio. kr. til pulje til bedre højklasset kollektiv trafikbetjening i de større byområder. Digitalisering - Afsæt 100 mio. kr. til at oprette en Digital Hub DK for at tiltrække flere digitale talenter. - Investér samlet tre mia. kr. ekstra i (sum over årene) i digital omstilling af det offentlige, bl.a. på velfærds- og undervisningsområdet. - Etablér en fokuseret e-eksportindsats, hvor virksomheder med et identificeret potentiale for e- eksport mod delvis egenbetaling kan få individuel, konkret hjælp til at overkomme barriererne.

7 7 Forslag til et styrket arbejdsmarked Færre skal være på offentlig forsørgelse - Indfør krav om rådighed for kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde mindre end 37 timer om ugen, i de timer, de reelt kan arbejde. - Forenkl de nuværende sanktionsregler, så det bliver lettere for kommunerne at følge op, når en person udebliver fra f.eks. samtaler om jobsøgning, aktiviteter eller arbejde. - Muliggør, at unge i kontanthjælpssystemet, der endnu ikke er klar til skolebænken, kan vurderes jobparate og blive mødt med kravet om at søge job. - Lad ansvaret for tilkendelse af førtidspension overgå til en statslig myndighed. Det vil skabe større ensartethed i tilgangen til ordningen på tværs af landet. Samtidig bør det gennem løbende revurderinger sikres, at alene personer, der har permanente nedsættelser i arbejdsevnen, er omfattet af førtidspensionsordningen. - Alle kommuner får til opgave at sikre, at mindst halvdelen af kommunens kontanthjælpsmodtagere vurderes jobparate. Let adgang til dygtige udenlandske medarbejdere - Sænk lønkravet for beløbsordningen fra kr. til kr. - Udvid positivlisten i jobkortordningen, så den også omfatter faglærte kompetencer på de mangelområder, der indgår i opgørelserne over forgæves rekrutteringer fra Beskæftigelsesministeriet. - Forhindre ulovlig udenlandsk arbejdskraft via sammenkørsel af myndighedsregistre. Bedre integration af flygtninge og deres familier på arbejdsmarkedet - Reducer sagsbehandlingstiden for asylsager, så flygtninge kan komme hurtigere i gang med deres integrationsindsats. - Lav en bedre fordelingsmodel af flygtninge til kommunerne baseret på jobmuligheder. Det skaber bedre forudsætninger for hurtigt at komme i job. - Nedsæt en integrations task-force i alle kommuner, så der bliver en større ensartethed i kommunernes indsats. - Justér de virksomhedsrettede tilbud, så en virksomhedspraktik i udgangspunktet varer op til 26 uger. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at lære den enkelte at kende. Samtidig bør der åbnes op for, at en virksomhed kan modtage flere flygtninge i virksomhedspraktik. - Gør det muligt for flygtninge med gode kompetencer fra hjemlandet at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, hvis det er inden for områder, hvor der efterspørges arbejdskraft. Færre i 10. klasse - Indfør en tydeligere visitering af elever til 10. klasse, så der fokuseres mere på den målgruppe, som loven foreskriver.