Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
|
|
- Christine Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål Feltarbejde Metoder og resultater Redebesøg Praktiske udfordringer og forløbet ved hver lokalitet Stevns Klint Møns Klint Bornholm, Slotslyngen Foreløbige observationer Ynglesucces og fænologi Prøver Oplysning og mediedækning Konklusioner på pilot-år Tak... 8
2 1. Formål Da Vandrefalken er genindvandret som ynglefugl i Danmark 1 har Zoologisk Museum, med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen 2, fra 2009 indledt ringmærkning og basale undersøgelser af den danske bestand. Jævnfør Zoologisk Museums projektbeskrivelse (se denne) har indsatsen tre hovedformål: 1. at skaffe viden om de danske Vandrefalkes bestands-udveksling, spredning/ rekruttering og dødelighed som del af den fælles nordeuropæiske bestand, hvor Danmark ligger som forbindelsesled mellem Tyskland og Sverige, 2. at skaffe viden om de danske Vandrefalkes trækforhold, samt 3. at samle data om tendenser i miljøgiftbelastningen, herunder afklare de danske ynglefugles belastning med klassiske miljøgifte (den oprindelige årsag til at arten uddøde i Danmark for 35 år siden), samt bidrage til kortlægning af forekomsten af nye miljøgifte især PBDE (bromerede flammehæmmere, hormonforstyrrende) og PFOS (flourforbindelser) i det nordiske miljø (del af svensk indsats). Denne viden om de danske ynglefugle vil bl.a. være en vigtig baggrund for effektive handlingsplaner. Undersøgelserne vil blive koordineret med de langsigtede studier i vore nabolande, hvorfra de nye danske indvandrere stammer er pilot-år, og på basis af erfaringerne herfra vil Zoologfisk Museum og Skovog Naturstyrelsen i samråd med øvrige interessenter vurdere den mulige videre indsats fra Feltarbejde 2009 Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings Caretaker for Vandrefalk har Vandrefalken i 2009 ynglet på mindst tre lokaliteter: Møns og Stevns Klinter samt Slotslyngen (nær Hammershus) på Bornholm. Lokale, frivillige observatører har fulgt parrenes adfærd alle tre steder og blandt meget andet identificeret det præcise redested, rapporteret hvornår adfærden tydede på at rugning var indledt, og hvornår der var tegn på at unger var klækket. Disse oplysninger har været afgørende for at tilrettelægge præcist hvor og hvordan vi bedst og mest sikkert kunne besøge rederne. Nogle uger forud for redebesøgene ved Stevns og Møn foretog vi en rekognoscering for at vurdere de klatretekniske forhold på de porøse kridtklinter. DOF s Caretakere, Skovriderne fra respektive skovdistrikter samt Stevns Naturcenter sørgede for tilladelse/dispensation til klatring ved rederne, og orienterede lokalbefolkningen og indhentede tilladelse fra den private lodsejer ved Stevns. 1 Se Andreasen, N.P. (2008): Genindvandring af Vandrefalken Falco peregrinus som dansk ynglefugl. DOFT 102, Se også: ringmaerkning.htm 2
3 3. Metoder og resultater 3.1. Redebesøg Redebesøg ved de tre lokaliteter foregik: Stevns: Møn: Bornholm: 18 maj fra kl. 15:30 19 maj fra kl 06:00 30 maj fra kl. 17:30 Vejret var alle dage/tidspunkter yderst gunstigt: ingen regn-indfald eller varm sol på ungerne. Deltagere: Klatring og ringmærkning blev i alle tilfælde foretaget af ZMs ringmærkere; DOF s Caretakere for Vandrefalk medvirkede alle steder sammen med repræsentanter fra enten Skov- og Naturstyrelsen (Møn, Bornholm) eller Stevns Naturcenter (se om mediedækning nedenfor). Ved redebesøget blev ungerne overført til en transportpose med adskilte rum til hver unge, og firet op (Møn, Bornholm) eller ned (Stevns) til håndtering. Ungerne blev: a. ringmærket med farvering på venstre tarse (farvekode koordineret med Sverige/Tyskland) og stålring fra Zoologisk Museum på højre tarse (se tabel 1), b. aldersbestemt jf. foto-katalog (Clum et al. 1996). c. vejet og kønsbestemt d. gennemsøgt for ektoparasitter e. fra to af ungerne på Stevns blev endvidere taget en lille blodprøve til Zoologisk Museums DNA-bank. I reden blev: f. redehylden fotograferet og beskrevet g. samlet små stumper af skallerne fra de klækkede æg til måling af skaltykkelse (indikator for belastning af klassiske pesticidrester) h. indsamlet bytterester (fjer, knogler mv.) 3
4 I 2009 er den aftalte ringkombination for Danmark: stor (ca 2,5 cm høj) sort ring på venstre ben med to bogstaver (hanner) eller bogstav og tal (hunner), og en smal, blank stålring på højre ben. Ringnumre er indsendt til Zoologisk Museums database, men er udeladt i denne rapport for ikke at risikere at påvirke objektiviteten af fremtidige aflæsninger af mærkede falke. Tabel 1: Data for ringmærkede unger af vandrefalk i Danmark, 2009 Unge Dato Sted Vægt Alder Køn DNA- Parasit- No. (g) (dage) M / F prøve? check? A Stevns M x X B Stevns M x C Stevns F x x D Møn F x E Møn F x F Møn M x G Møn M x H Bornholm F (x) I Bornholm M J Bornholm M 3.2. Praktiske udfordringer og forløbet ved hver lokalitet Stevns Klint Forstyrrelse: Reb mv. over reden blev monteret ovenfor klintekanten uden at den voksne hun på redekanten blev opmærksom herpå. Fuglene begyndte at varsle da ringmærkere og assistenter på stranden nåede frem til ca. 50 m fra reden, og klatreren ovenfor samtidig begyndet at fire rebet ned. Totalt varede forstyrrelsen målt som perioden forældrefuglene varslede i alt 1 time 20 minutter. Den voksne hun var på reden og fodre ungerne ca. 45 minutter efter forstyrrelsen. Klatring og sikkerhed: Klintekanten er meget porøs, og forud for nedfiring måtte fjernes mindre sten som ellers kunne falde ned og eventuelt skade klatreren. En enkelt større sten (knytnævestor) røg ned inden klatringen, men falkereden ligger tilbagetrukket ca. 2 meter fra klintekanten ovenfor, og er derfor helt sikret mod stenfald. Rebbeskyttere sikrede selve rebet på klippekanten. Klatringen skete helt uden problemer, og teknisk set ganske som planlagt. Reden var stor og rummelig ca 1 x 1 m retvinklet trekant ind mod klintevæggen med grus/stenunderlag og med rækværk af store sten nær kanten mod havet (kun den ene synlig på foto). 4
5 Møns Klint Forstyrrelse: Reb mv. over reden blev monteret ovenfor klintekanten mens den voksne hun fløj omkring i området og udviste en smule uro, herunder bekymringskald. Egentlig varslingskald indtræder når klatringen begynder og varer 1 time (6.45-7:45) til klatreren er over klintekanten igen. Under klatringen udveksler de voksne falke bytte, som lægges i depot; efter klatringen henter hunnen dette bytte og fodrer ungerne 1 time efter forstyrrelsens afslutning. Klatring og sikkerhed: En smule løs jord på klintekanten, og i området omkring reden løsrev sig ved klatringen, men generede ikke klatreren, og slet ikke ungerne som var beskyttet inde i en ret snæver redehylde, der nærmest havde karakter af en lille hule Bornholm, Slotslyngen Forstyrrelse: Reb mv. over reden blev monteret på skråningen ovenfor klippekanten mens den voksne hun fløj uroligt omkring i området egentlig varsling startede lidt før klatreren startede sin korte nedtur til reden. Varsling startede kl. 17:45, og ophørte da klatreren igen var oppe ca. kl. 18:40. Alle deltagere forlod hurtigt området efter endt mærkning dvs. der var i alt ca. 1 times forstyrrelse. Efterfølgende sejlede observatørerne fra DOF-Bornholm hen under kysten ved reden og fandt godt 1 time efter forstyrrelsen de to falke i nærheden af reden; den voksne han havde bytte, som han gav til hunnen, der indledte fodring af ungerne ca. kl 20:10 dvs. knap 1½ time efter forstyrrelsen. Klatring og sikkerhed: Meget fin og fast granit og gode sikringsforhold gjorde reden ved Hammershus til den teknisk letteste af de tre. Redehylden er jord/græs-pude (formentlig gammel mågerede) beliggende på en ca 1,2 x 0.8 m klippehylde; et meget lille overhæng beskytter inderste del af reden, som ellers er åben. 5
6 3.3. Foreløbige observationer Ynglesucces og fænologi De tre par producerede ved mærkningsalder henholdsvis 3, 4 og 3 unger. Men reden ved Hammeren på Bornholm ligger udsat for vestlige vinde, og den blev ramt af et rekord-kraftigt regnvejr med sydvestlig kuling/storm d. 12. juni, hvorefter den yngste unge ikke længere blev set. Fotos af de udfløjne unger med tydeligt synlige ringe har vist, at det er den yngste unge, med farvering-nummer HN, som ikke klarede det dårlige vejr. Det betyder at der er i alt er fløjet ni unge falke ud i 2009 svarende til 3,0 unge per succesfuldt par. Det er et pænt gennemsnit: I var gennemsnittet for de danske par 2,8 unge/succesfuldt par 3, og gennemsnittet for svenske falke har svinget omkring 2,4 unger/succesfuldt par (max. 2,8) i perioden Ved redebesøgene blev ikke fundet nogle golde æg. Som det fremgår af Tabel 1, var det første æg i hver af de tre reder klækket henholdsvis 28/4 (Stevns), 1/5 (Møn) og 11/5 (Bornholm). Første udflyvningsdag var 9/6 ved Stevns og Møn, og i weekenden juni på Bornholm, dvs. ungerne fløj fra reden i en alder af mellem 37 og 46 dage ved første registrerede flyvetur Prøver Af de indsamlede prøver er ingen endnu analyserede, men et par foreløbige observationer viser at: Der var næsten ingen bytterester i reden på Bornholm, men i rederne på Møn og Stevns var en del større bytterester. Typisk vil små byttedyr efterlade få spor, mens store byttedyr efterlader en del rester, hvorfor bytterester giver et noget skævt indtryk af falkenes spisevaner. Resterne i rederne bekræfter, at tamduer regelmæssigt bringes til ungerne. I Stevns-reden var 5 brevdueringe, og i Møn-reden en enkelt. Møn- og Stevnsungerne blev grundigt gennemsøgt af dyrlæge og biolog Helle Juul Hansen for ektoparasitter men viste sig at være fri for sådanne. Ungerne på Bornholm blev kun overfladisk undersøgt af ringmærkerne, og havde nogle parasitter, hvoraf en lille prøve blev samlet. Der blev indsamlet små stumper af ægskaller fra alle tre reder. De er endnu ikke målt for skaltykkelsen, men når et større materiale forhåbentlig foreligger om et par år vil de blive målt samlet og sammenlignet med reference-materialet i Zoologisk Museums arkiver. 4. Oplysning og mediedækning Mærkningen af de første vandrefalke i Danmark siden genindvandringen var omgærdet af den del formidlingsinteresse: Generelt gives en del dækning af både formål og det praktiske forløb på Skov- og Naturstyrelsen hjemmeside: /Vandrefalk_ringmaerkning.htm /Vandrefalk_dagbog.htm 3 Andreasen, N.P. (2008): Genindvandring af Vandrefalken Falco peregrinus som dansk ynglefugl. DOFT 102, Lindberg, P. 2003: Åtgärdsprogram för bevarande av pilgrimsfalk. Naturvårdsverket. 6
7 Mærkningen ved Stevns omtales på Stevns Naturcenters hjemmeside: Ved Møn formidles hændelsen af: Geocenter Møns Klint med omtale i den løbende information om falkenes liv på klinten: Indslag i TV2 Øst samt mindre klip i landsdækkende TV2 nyheder: Danmarks Radio P1 sendte 6 juni programmet Natursyn med titelen Lufthavets skræk ( om de danske vandrefalke og ringmærkningen ved Møn. Ved Bornholm formidles hændelsen af Skov- og Naturstyrelsen: TV2 Bornholm, som i deres juni-udgave af programmet EKKO fokuserer på Vandrefalkene: Flere lokalaviser samt DOF-Bornholms hjemmeside: 5. Konklusioner på pilot-år Den første sæson pilot-året med ringmærkning af danske vandrefalke gik helt som ventet, håbet og planlagt: Alle 10 vandrefalkeunger blev mærket, men et uvejr 13 dage efter mærkningen tog livet af den yngste unge på Bornholm, så i alt 9 unger kom på vingerne i en alder af dage ved første flyvetur. Ynglesucces var i 2009 over gennemsnittet de senere år for falkepar i Danmark og Sverige. Observationerne af DOFs Caretakere ved ynglepladserne havde meget præcist kunnet fastslå klækningstidspunktet, hvorved det optimale tidspunkt for det fysiske redebesøg og ringmærkning kunne bestemmes. Hermed var den lille, potentielle risiko for at forstyrre for store unger elimineret. De voksne falke reagerede som ventet: varsling under selve den fysiske indtrængen på deres redeområde, men efter at de forstyrrende personer havde trukket sig tilbage faldt alle tre par hurtigt ind i den normale ynglepleje-rutine. Klatringen til alle lokaliteter kunne gennemføres uden risiko for ungerne. På de porøse kridt/kalkklinter ved Møn og Stevns var dette ikke på forhånd givet, men bestemt af redernes fysiske placering der altså i 2009 var gunstig. Ved eventuel fremtidig ringmærkningindsats vil risikomomenterne naturligvis skulle vurderes ved hver enkelt ny redeplacering. I alle reder kunne indsamles små stumper af skalerne fra de klækkede æg, som når der eventuelt om et par år foreligger materiale fra nogle flere år og par kan give et fingerpeg om miljøgiftbelastningen for ved Østersøen ynglende Van- 7
8 drefalke. Der var ingen efterladte golde æg i rederne, men ved eventuel fremtidig indsats for mærkning, bør denne kilde til miljøprøver indsamles og gemmes i miljøprøvebank; de nødvendige tilladelser hertil bør indhentes i god tid. Grundet den store tilskuer- og medieopmærksomhed ved det første års mærkning undlod ringmærkerne at tage tage DNA/blodprøver (undtaget 2 unger ved Stevns) i år; men det bør gøres fremover. Nu er flyver der vandrefalke rundt med danske ringe. Tilbage fremstår arbejdet med at følge fuglene ved at aflæse farveringene. Alle aflæsninger skal sendes til Zoologisk Museum (ringing@snm.ku.dk) og gerne vedhæftet fotografier af fuglen/ringen. Kontaktpersonerne til de enkelte reder kan eventuel indsamle de lokale aflæsninger og sende dem til Zoologisk Museum når ungerne har forladt området. 6. Tak Zoologisk Museum og deres ringmærkningshold takker for støtte og godt samarbejde med: Skov- og Naturstyrelsens repræsentanter både centralt og i de berørte skovdistrikter DOF s caretakere og observatører: Niels Peter Andreasen, Helle Juul Hansen, Lars Adler Krogh, Torben Kure og Kåre Kristiansen Geocenter Møns Klint Stevns Naturcenter Journalister/fotografer fra TV2s lokalredaktioner og DR samt en række enkeltpersoner ingen nævnt, ingen glemt som bidrog med råd eller en praktisk hånd før, under og efter lokalitetsbesøgene. Transport/kørsel til Møn/Stevns ifm. ringmærkningen har været støttet af Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøms Skovdistrikt. 8
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2009 Knud Falk & Søren Møller for Zoologisk Museum, Københavns Universitet Indhold 1. Formål... 2 2. Feltarbejde 2009... 2 3. Metoder
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2010 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Formål... 2
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2010 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Formål... 2
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2012 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2014 Møller, Søren; Falk, Knud Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for pulished version
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereRapport marts Stevns og Møn. Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig.
Rapport 2011 25. marts 2011 - Stevns og Møn Falkesæsonen er begyndt. Yngleparrene på Stevns og Møn har lagt sig. På Stevns er det igen i år ved lokaliteten Mandehoved, og på Møn ved Sækkepiben. Begge steder
Læs mereRapport marts falke i vinters og aktivitet på Stevns og Møn. Så nærmer ynglesæsonen for vandrefalk sig.
Rapport 2012 3. marts 2012 - falke i vinters og aktivitet på Stevns og Møn Så nærmer ynglesæsonen for vandrefalk sig. I vinterperioden har der været mange observationer af vandrefalke og mulige par. Ved
Læs mereI 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.
Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereRapport marts 30. marts 1. april
Rapport 2010 22. marts Er kommet hjem fra årsmøde i Sverige om sæson 2009 i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Den påbegyndte ringmærkning i Danmark blev hilst med stor glæde. Ringaflæsningerne i de andre
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2006 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2007 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2005 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2008 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Teglstrupvej 6A, 1tv, 2100 København Ø, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2010 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Ljusstöparbacken 11b, 11765 Stockholm, E-mail: kf@vandrefalk.dk 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mereGenindvandring af Vandrefalk Falco peregrinus som dansk ynglefugl
Genindvandring af Vandrefalk Falco peregrinus som dansk ynglefugl Niels Peter Andreasen (With a summary in English: The return of the Peregrine Falcon Falco peregrinus as a breeding bird in Denmark) Indledning
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2012 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Ljusstöparbacken 11b, 11765 Stockholm, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereEfterårstræk på Stevns
Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mereSlagfalk godkendt i Kategori A
Slagfalk godkendt i Kategori A I den forgangne weekend (17-18. marts) afholdt Sjældenhedsudvalget fællesmøde i Vejlerne. Som vanligt blev der arbejdet grundigt med sagsbehandlinger, kategoriseringer, vurderinger
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereBestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen
Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mereRoskilde University. Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2009 Falk, Knud; Moller, Soren. Publication date: 2010
Roskilde University Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2009 Falk, Knud; Moller, Soren Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereGedser Fuglestation. Hvordan arbejder vi?
Gedser Fuglestation Hvordan arbejder vi? Gedser Fuglestation (GFU) Det går godt for GFU! (betydning) Et par udsagn Hvorfor går det godt for GFU? Håndtering af kriser og muligheder Hvad laver GFU? Hvem
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereMåger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter
Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereGodt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012
Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -
Læs mereStrandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereGenerelt om hjemmesiden.
Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2011 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 www.vandrefalk.dk 1 Ljusstöparbacken 11b, 11765 Stockholm, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereRINGMÆRKET I 2015 SANGDROSSEL HAVESANGER LØVSANGER BOGFINKE 78 33
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 15. august 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 2 MAJ JUNI 2015 Tekst og foto af Henrik Knudsen Så er det atter tid til
Læs mere1 IBA. 1.1 Rastefugletællinger Opret en tælling. At oprette en ny totaltælling til bearbejdning består typisk af følgende skridt: 2 Dofbase 3
2 Dofbase 3 1 IBA 1.1 Rastefugletællinger 1.1.1 Opret en tælling At oprette en ny totaltælling til bearbejdning består typisk af følgende skridt: 1. De deltagende personer indtaster efter udførelse af
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereBlåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereStrategi for fuglestationer i Danmark
Strategi for fuglestationer i Danmark 2019-24 Et notat fra Dansk Ornitologisk Forenings Fuglestationsudvalg Version: September 2018 1. Indledning Dansk Ornitologisk Forenings tre A-fuglestationer, Skagen,
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereTitel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl
Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereHelgoland i den Tyske Bugt
Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUndersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2009 Falk, Knud; Møller, Søren
Undersøgelse af Vandrefalken i Sydgrønland Feltrapport 2009 Falk, Knud; Møller, Søren Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Falk, K., &
Læs mereProjektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs mereTitel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl
Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereProjekt Ørn. Årsrapport 2011. DOF rapport 9
Projekt Ørn Årsrapport 11 DOF rapport 9 1 Projekt Ørn Årsrapport 11 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 11 Redaktion: Lennart Pedersen, Erik Ehmsen og Timme Nyegaard Udgivelsestidspunkt: Februar 12
Læs mereFlotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.
Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med
Læs mereTue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012
Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Løbet blev afholdt ved Satao i det centrale Portugal i et kuperet terræn bestående af enorme sten og klipper, stedvis med stikkende og tung undervegetation
Læs mereTitel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Læs mereRedigering af Nyheder
Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder
Læs mereLærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et
Læs mereHøring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereAmphi Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af strandtudse, Bufo calamita, i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Amphi Consult v. Peer Ravn Strandtudse
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse
Læs mereAugust Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mereAnsøgningsskema til udviklingspuljen
Ansøgningsskema til udviklingspuljen Dato 21-02-2016 17:59:56 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (2c426a48-a1b-04cf-a8b3-13a6OefO1cdf1) 21-02-2016 1759:56 Side 1 af 4 Ansøger Ansøgningens titel Projekt
Læs mere