Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra førromersk jernalder per. I og II.

Transkript

1 HEM 3391 KOUSTRUPPARKEN, RIND SOGN. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra førromersk jernalder per. I og II. Sb. Nr. 125 Sogn Rind Herred Hammerum Amt Ringkøbing Kort 4 cm kort 1114 I NØ UTM zone / Journal nr. Hem 3391 Undersøgt 1997 og 1998 af Hans Rostholm og Peter Mohr Christensen, Herning Museum. På Herning Museum opbevares: Originaltegninger. Negativer. Diapositiver. Udgravningsnotater. Hjemtagene genstande, prøver etc. korrespondance m.m.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume 3 Udgravningens forhistorie 3 Data 3 Topografi 4 Målesystem 4 Nivellering 4 Metode 4 Udgravningens resultater 5 Beskrivelse af udvalgte anlæg 7 N-liste 32 Tegningsliste 38 Fotoliste 42 Genstandsliste 45 2

3 RESUME. I den nordøstlige udkant herningforstaden Lind ved Koustrup har Herning Kommune planlagt et større boligkvarter. I forbindelse med boligkvarterets udbygning igangsatte Herning Kommune i efteråret 1997 opførelsen af en daginstitution samt forlængelsen af en eksisterende vej. Derfor indledte Herning Museum den 6/ en udgravning af det berørte område, der i alt udgjorde m 2. Der blev ialt afgravet m 2. Undersøgelsen fandt sted i perioden fra 6/ til 7/ I udgravningen deltog: ansvarlig leder mus. Insp. Hans Rostholm, daglig leder Peter Mohr Christensen, museumsassistenterne Jens Jørgen Kjærgård, Esben Donnerborg, Bo Bengtson og Annemette Poulsen samt studerende Vibeke Juul Pedersen. Desuden deltog erhvervspraktikanterne Lars Lundgård, Kim Rathleff, Line Rasmussen og Maria Thiemke hver én uge. Udgravningen betaltes af Herning Kommune og Herning Museum. Ved udgravningen fremkom bebyggelsesspor fra den tidlige del af førromersk jernalder. I løbet af de ca 3 måneder udgravningen varede undersøgtes 16 huse, 3 mulige hegn, 27 større og 12 mindre gruber, 3 brønde, 2 ildteder, 3 nedgravede lerkar samt en del mindre anlæg især kogegruber. Endvidere registreredes ved afgravningen over det meste af området pløjespor sandsynligvis efter højryggede agre. HEM 3391 KOUSTRUPPARKEN, RIND SOGN. FORHISTORIE. I den nordøstlige udkant herningforstaden Lind ved Koustrup har Herning Kommune planlagt et større boligkvarter. Første del er allerede opført og ved Herning Museums undersøgelse forud herfor fremkom dele af en tidlig førromersk bebyggelse. I forbindelse med boligkvarterets udbygning igangsatte Herning Kommune i efteråret 1997 opførelsen af en daginstitution samt forlængelsen af en eksisterende vej på nabogrunden sydøst for den førnævnte føromerske bebyggelse. Derfor indledte Herning Museum den 6/ en udgravning af det berørte område. DATA. Det berørte område udgjorde m 2. I første omgang blev der anlagt 10 brede søgegrøfter, da der herefter dukkede mange anlægsspor op, afgravedes et stort felt. Der blev ialt afgravet m 2. Undersøgelsen fandt sted i perioden fra 6/ til 7/ I udgravningen deltog: ansvarlig leder mus. Insp. Hans Rostholm, daglig leder Peter Mohr Christensen, museumsassistenterne Jens Jørgen Kjærgård, Esben Donnerborg, Bo Bengtson og Annemette Poulsen samt studerende Vibeke Juul Pedersen. Desuden deltog erhvervspraktikanterne Lars Lundgård, Kim Rathleff, Line Rasmussen og Maria Thiemke hver én uge. Udgravningen betaltes af Herning Kommune og Herning Museum. 3

4 TOPOGRAFI. Lokaliteten ligger på en flad terrasse, der mod nord falder svagt ned mod engområdet ved Knudmosen. Mod syd hæver landskabet sig yderligere. Selve udgravningen i efteråret og vinteren 1997 og 98 foregik på en svag sydvestvendt skråning. Undergrunden er meget blandet, varierende fra sandblandet ler til områder med rent sand. MÅLESYSTEM. Som udgangspunkt for målesystemet anvendtes midten af den ca øst-vest orienterede række af lygtepæle syd for Koustrup Allé, således at 0,0-punktet placeredes 6,65 m øst for lygtepælen midt for første sidevej mod nord. En nord-syd flugtlinie langs cykelstiens østkant lå 0,5 m vest for 0,0-punktet, figur 1. Nivellering Som fixpunkt for udgravningen i perioden 6/ til 7/ anvendtes et skelrør beliggende i koordinaterne 88N/128Ø. Skelrøret lå i kote 58,02 og det aflæste fix var 167, hvilket svarer til at alle niveauer er angivet i forhold til kote 59, V / 0 0 / 0 Figur 1. Målesystem med koordinaterne 50 V / 0 N og 0 / 0 afsat. METODE. 4

5 Perioden 6/ til 7/ Til muldafrømningen blev anvendt en gravemaskine. Endvidere bortgravedes med maskine et lag råjord, således anlægene stod tydeligt. Der blev anlagt 2 ca ø-v og 9 n-s gående søgegrøfter. Da hus 842 fremkom i søgegrøft 901og husene 956, 1015 og 1016 i søgegrøft 904, gravedes herefter i større felter. Udgravningskanterne indtegnedes i 1:500 på T 74, T75 og T 126, mens alle anlægsspor blev tegnet 1:50. Størstedelen af alle anlæg blev snittet og beskrevet i gravebog. En del af de løse stolpehullerne samt flere kogegruber blev dog ikke snittet. Profiler og detailplaner blev tegnet i 1:10 eller 1:20. Undersøgelsesmaterialet er fordelt på følgende katagorier: N - Oplysninger om udgravningens forhistorie, data m.m. Anvendte nr. N 1-6. X - Fund, anlæg, profiler m.m. Anvendte nr. X T - Tegninger. Anvendte nr. T F - Fotografier. Anvendte nr. F Af hvert motiv blev taget sort/hvid negativoptagelser (6x6) SN og farvediapositiver (24x36) FD. Undersøgelsens forløb fremgår af dagbogen. UDGRAVNINGENS RESULTATER. HUSENE. I efteråret og vinteren 1997 og 1998 udgravedes 16 huse, figur 2. Heraf var de 13 langhuse, mens de sidste 3 ( 1314, 1401 og 1886) snarest må tolkes som mindre økonomibygninger. Tolkningen af hus 1886 er dog vanskelig, da huset var meget dårligt bevaret. Langhusene delte sig størrelsesmæssigt i 2 grupper: 1) små huse med en længde på m og en bredde på 5-5,5 m og 4 sæt tagbærende stolper 2) store huse med en længde på 17-24,4 m og en bredde på 5,75-6 m og med 6-8 sæt tagbærende stolper. 10 af langhusene må henføres til gruppen af små huse, mens de resterende 3 må henføres til gruppen af store huse. En usikkerhed ved denne opdeling er husenes bevaringsgrad, der var meget forskellig og varierede fra 4 huse (842, 1016, 1451 og 1861), hvor både tagbærende stolper og hele væggen var bevaret, over 5 huse (956, 957, 1015, 1311 og 1385), hvor tagbærende stolper og væggen i østenden af huset var bevaret, til 7 huse (1070, 1314, 1401, 1772, 1815, 1834 og 1886), hvor kun de tagbærende stolper var bevaret. Desuden lå dele af husene 1772, 1815 og 1834 uden for den østlige udgravningsgrænse og er derfor kun delvist udgravet. Udfra husenes orientering kunne udskilles 4 grupper: 1) 4 huse (1015, 1401, 1834 og 1886) var ca ø-v orienteret. 2) 4 huse (842, 957, 1451 og 1772) samt stolperækkerne 1378 og 1893 var ca øsø-vnv orienteret. 3) 7 huse (956, 1016, 1070, 1311, 1314, 5

6 1815, og 1861) var øøsø-vvnv orienteret. 4) endelig var hus 1385 orienteret mellem sø-nv og øsø-vnv. En mulig tolkning af disse 4 grupper kunne være bebyggelsesfaser. I 3 huse (842, 1385 og 1451) fandtes i østenden mellem de tagbærende stolper 1-2 nedgravninger, hvis tolkning var enten brønde eller gruber. Husene og nedgravningerne respekterede hinanden, og gruberne/ brøndene kunne evetuelt være anlagt inde i husene eller måske i forbindelse med opførelsen af disse. I 2 huse fandtes nedgravede lerkar og i 1 hus fandtes et ildsted samt en mulig ovn. Lerkarrene 1006 og 1007 var nedgravet mellem det vestligste sæt tagbærnde stolper i hus 956. I forbindelse med det meget dårligt bevarede hus 1834 fandtes lerkar 1723, ildsted 1719 og ovn Hus 842 Grube 1551 Hus 1016 Grube 943 Hus 1015 Hus 1070 Hus 957 Hus 956 Hus 1311 Hus 1451 Hus 1385 Hus m Figur 2. Oversigtsplan over udgravningen

7 Beskrivelse af udvalgte anlæg. HUS 842. Indtegnet på T63, T64 og T78. Huset blev fotograferet på oversigtsfoto F Et vnv-øsø orienteret langhus. Huset fremkom i den nordlige ende af søgegrøft 825. Huset har 6 muligvis 7 sæt tagbærende stolper. 3 sæt i østenden og 3 måske 4 sæt i vestenden. Af disse blev 843, 845, , 856, 868 og 871 snittet. Afstanden mellem sættene øst-vest er 2, 2,9, 2,9, 1,4, 2 (3,4) og 2 m. Afstanden nord-syd er 2,8 m. Stolpehullerne var mellem 41 og 58 cm dybe. Fylden var gråbrun til mørk gråbrun lerblandet sand. Væggrøft 853 var bevaret både i øst- og vestenden. Følgende snit er lagt i væggrøften 870, 873, 874, 875, 880, 881, 884 og 886 samt ved indgangen 855, 864, 877 og 878. Væggrøften er mellem 22 og 41 cm dyb. Indgangspartiet var forstærket i form af kraftige stenfyldte stolpehuller. Mod syd var indgangspartiet trukket en smule ind i forhold til væggrøften. I den østlige ende af huset fandtes 8 stolpehuller, der må tolkes som spor efter båseskillerum. Af disse blev 866, 967, 869 og 872 snittet. Mellem de 2 vestlige indgangsstolper ca på linje med de tagbærende stolper fandtes stolpehullerne 849 og 852. En mulig tolkning af disse er skillerumsstolper. Huset havde en længde på 17 m og en bredde på 5,75 m. Fra huset hjemtoges følgende: fra stolpehul skår 844. fra stolpehul kværn 847 og skår 848. fra stolpehul knusesten 850. fra stolpehul knusesten og kværnene fra stolpehul jordprøve 887. fra væggrøft kværn 865, knusesten 879, trækul 885, jordprøve 888 og skår 894. HUS 956. Tegnet i 1:50 på T 83 og T 84. På oversigtsfoto F35-36 blev huset fotograferet sammen med hus 957 samt lerkarrene 1006 og Et øøsø-vvnv orienteret hus bestående af 4 sæt tagbærende stolper , , og Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,0, 2,9 og 3,0 m og nord-syd 3 m. Stolpehullerne var mellem 7-33 cm dybe. I den østlige ende af huset er væggen bevaret i form af væggrøft 987. I grøften er lagt følgende snit: 989, 997, 998, 999, 1000 og Væggrøften er mellem 8-26 cm dyb. Indgangen var markeret gennem 2 kraftige dørstolper 996 og 1001 samt kraftige ender på væggrøft snit 997 og I den østlige del af huset fandtes 3 stolpehuller, der må tolkes som spor efter båseskillerum 990, 992 samt et ikke snittet stolpehul. Fylden i huset bestod hovedsagligt af gråbrunt sand. I husets vestlige del fandtes lerkarrene 1006 og Huset var bevaret i en længde på 10 m og må oprindelig have været m langt og 5 m bredt. Snit 989 gennem stolpehul 988 i hus 957 og væggrøft 987 antydede, at hus 957 er yngre end hus 956, men forskellen mellem fylden i væggrøften og stolpehullet var minimal. Det kan derfor ikke med sikkerhed fastslås, at dette var tilfældet. Fra huset hjemtoges følgende: fra dørstolpe skår

8 HUS 957. Tegnet i 1:50 på T 83 og T 95. På oversigtsfoto F35-36 blev huset delvist fotograferet sammen med hus 956 samt lerkarrene 1006 og Et øsø-vnv orienteret langhus bestående af 7 sæt tagbærende stolper , , , , , og Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,5, 2,9, 2,8, 3,0, 2,9 og 2,8 m og nord-syd 3,2 m. Stolpehullerne var mellem cm dybe. I den østlige del af huset er væggen bevaret i form af tætstillede vægstolper - vægstolperække 974. I vægstolperækken er lagt følgende snit 975, 976, 977, 978 og 989. Væggens dybde varierede fra cm. Indgangen bestod af 2 kraftige stolpehuller 983 og 1325 mod vest og mod øst af 2 skillerumsgrøfter 966 og 979, der adskilte husets østlige del fra resten af huset. Disse var kraftigere ved indgangen. De 2 skillerumsgrøfter havde desuden kraftige stolper, der indgik i den tagbærende konstruktion. Indgangen er både mod syd og nord tilsyneladende trukket en smule ud. I den østlige del af huset fandtes desuden en række stolper, der må tolkes som båseskillerumsstolper 971, 972, 973, 980, 981 og 982. Fylden i huset bestod af gråbrunt til mørkt gråbrunt sand. Snit 989 gennem stolpehul 988 og væggrøft 987 i hus 956 antydede, at hus 957 var yngre end hus 956, men forskellen mellem fylden i væggrøften og stolpehullet var minimal. Det kan derfor ikke med sikkerhed fastslås, at dette var tilfældet. Huset var bevaret i en længde af 18,5 m og må oprindelig have været m langt og 6 m bredt. Fra huset hjemtoges følgende: fra grøft skår 984. HUS Tegnet i 1:50 på T 81 og T82. Et ø-v orienteret langhus bestånde af 4 sæt tagbærende stolper , , og Afstanden mellem sættene var øst-vest 2,9, 3,0 og 2,5 m og nord-syd 2,8 m. Stolpehullernes dybde var mellem cm. Væggrøft 1024 er bevaret i den østlige ende af huset. I væggrøften er lagt følgende snit 1025, 1028, 1029, 1031, 1034 og Stolpehullerne 1037 og 1160 skal sikkert tolkes som indgangsstolper. Væggrøften er mellem 19 og 31 cm dyb, mens de 2 indgangsstolper var henholdsvis 12 og 26 cm dybe. Væggrøften er kraftigst mod syd. Mod syd er indgangen trukket en smule ud. Dette ses ikke mod nord. Fylden i huset bestod af gråbunt til gulbrunt, leret sand. Ved snittene 1031, 1034, 1041 og 1042 skærer hus 1015 hus Ved snittene 1034 og 1041 er det tydeligt at hus 1015 er yngst. I de sidste 2 snit er grænserne mere diffuse, men de modsiger ikke observationerne fra snit 1034 og Huset var bevaret i en længde af 10,5 m og må oprindeligt have været m langt og 5,5 m bredt. Fra huset hjemtoges følgende: fra stolpehul knusesten fra væggrøft knusesten 1026 og skår fra væggrøft 1024 og stolpehul 1033 i hus skår HUS Tegnet i 1:50 på T 81 og T 82. 8

9 Et øøsø-vvnv orienteret hus bestående af 4 sæt tagbærende stolper , , og Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,8, 3,0 og 3,0 m og nord-syd 2,8 m. Væggrøft 1030 er bevaret både i øst og vest. Stolpehullerne var mellem cm dybe. I væggrøften er lagt følgende snit 1031; 1041; 1042; 1151 og 1152 samt ved indgangen 1039, 1153, 1154 og Ved indgangen mod syd er væggrøften trukket ud, og den er tydeligt markeret gennem kraftige nedgravninger. Dette ses ikke mod nord. Både i nord og i syd findes indgangen ca midt for huset. Væggrøften er mellem 6 og 34 cm dyb. Den store forskel skyldes, at væggrøften var væsentligt kraftigere i øst end i vest. Fylden i huset bestod af gråbrunt til gulbrunt, leret sand. Ved snittene 1031, 1034, 1041 og 1042 skærer hus 1015 hus Ved snittene 1034 og 1041 er det tydeligt at hus 1016 er ældst. I de sidste 2 snit er grænserne mere diffuse, men de modsiger ikke observationerne fra snit 1034 og Huset havde en længde på 11,60 m og en bredde på 5 m. Fra huset hjemtoges følgende: fra tagbærende stolpe 1033 og væggrøft 1024 i hus skår HUS Tegnet i 1:50 på T 88 og T 89. Et øøsø-vvnv orienteret langhus. Huset har 4 sæt tagbærende stolper , , og Sættene står med en afstand øst-vest 2,70, 2,60 og 2,30 m. Nord syd er afstanden 2,60 m. Stolpehullerne var mellem 28 og 43 cm dybe. Fylden i stolpehullerne bestod hovedsagligt af gråbrunt og gråsort, leret sand iblandet grågult, leret sand. Kun de tagbærende stolper var bevaret. Der blev uden held eftergravet efter både væg- og tagstolper. De tagbærende stolpers dybde taget i betragtning burde disse være dukket op ved eftergravningen, hvis de havde været der. Der er ikke fundet skår el. lign. i huset. Hustypen passer dog godt ind i det generelle billede af husene fra Koustrup. Huset var bevaret i en længde af 7,5 m og må oprindelige have været m langt, mens bredden må have været 5-5, 5 m. HUS Tegnet i 1:50 på T 92 og T 116. Øøsø-vvnv orienteret langhus bestående af 3½ sæt tagbærende stolpehuller , , og Den manglende tagbærende stolpe skyldes, at en rodvælte havde forstyrret den nordøstlige del af huset. Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,7, 2,9 og 2,8 m og nord-syd 2,7 m. Stolperne havde en dybde på cm. Væggrøft 1787 var bevaret i den østlige del af huset. Følgende snit blev lagt i væggrøften 1788, 1790, 1792 og Snit 1792 i væggrøften og føromtalte rodvælte viste tydeligt, at væggrøften var ældst. Væggrøften var cm dyb. Stolpehullerne 1089 og 1100 skal sikkert tolkes som indgangsstolper. Indgangene var både i nord og syd markeret gennem kraftige nedgravninger med en dybde på mellem cm. Indgangene var placeret ca midt for huset, men indgangsstolperne blev kun delvist erkendt. Dette skyldes, at der i og omkring især husets østlige del findes en koncentration af kogegruber. Kogegruberner er sandsynligvis ældre end huset, men ihvertfald i 2 tilfælde var kogegruberne ældre end 9

10 huset. Det drejede sig om kogegrube 1789, der med sikkerhed snittedes af væggrøft 1787 ved snit 1790, og kogegrube 1795, der skar tagbærende stolpe Fylden i huset bestod af gråbrunt til gulbrunt, leret sand, der enkelte steder var opblandet med sort trækulsholdigt sand og ildskørnede sten. Stolpehul 1794 skal sikkert tolkes som en båseskillerumsstolpe. Husets var bevaret i en længde af 9,75 cm og må oprindeligt have været m langt og 5,4 m bredt. I og omkring huset fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Stedvist var laget iblandet gråbrunt trækulsholdigt sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. Fra huset hjemtoges følgende: fra væggrøft skår 1791 og knusesten HUS Tegnet i 1:50 på T 81, T 83 og T 84. Øøsø-vvnv orienteret staklade bestående af 2 sæt tagbærende stolper og Afstanden mellem sættene er øst-vest 4 m og nord-syd 2,70 m. Stolperne er mellem 23 og 45 cm dybe. Fylden i stolpehullerne bestod af mørkt gråbrunt til gråbrunt trækulsholdigt leret sand. Der blev eftergravet både øst og vest for huset uden at finde yderligere stolpehuller. Fra huset hjemtoges følgende: fra stolpehul knusestenene 1316 og HUS Tegnet i 1:50 T 111 og T 134. Huset var orienteret mellem sø/nv og øsø/vnv. Huset var meget dårligt bevaret, således var de 2 eneste sikre tagbærende stolper 1393 og 1394 kun henholdsvis 18 og 9 cm dybe. Afstanden mellem de tagbærende stolper var nord-syd 2,7 m. I den østlige del af huset var en del af væggen bevaret i form af både stolpehuller og væggrøft. I vægstolperække 1386 blev lagt følgende snit 1387, 1388, 1389, 1390, 1391, 1392, 1398, 1399 og I den vestlige ende af huset var kun bevaret 3 stolpehuller: 1398, 1399 og Disse blev tolket som husets vestgavl, hvilket betyder at huset var bevaret i en længde på 11,5 m og en bredde på 5 m. Øst for huset var der spor efter en mulig forlængelse i form af stolpehullerne 1396 og 1397, der har været tagbærende, samt sporadiske rester af væggen. Disse blev ikke snittet. Med forlængelsen var huset bevaret i en længde på 15 m. Fylden i huset bestod af gråbrunt til gulbrunt leret sand. Over husets østlige ende fandtes et tyndt kulturlag. Laget blev bortgravet med maskine, da det ikke var specielt fundrigt. Skår 1395 blev dog opsamlet i laget. I husets østlige del fandtes en mindre grube: Gruben var fundtom og fylden var meget lys, så der kan være tale om en rodvælte. HUS Tegnet i 1:50 på T 64. Ø-v orienteret staklade bestående af 2 sæt tagbærende stolper og Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,8 m og nord-syd 2,2 m. Stolperne er mellem 22 og 26 cm dybe. Fylden bestod af gråbrunt til mørkt gråbrunt lerblandet 10

11 sand. Der blev eftergravet både øst og vest for huset uden at finde yderligere stolpehuller. HUS Tegnet i 1:50 på T 94; T 105; T 106 og T 107. Huset blev fotograferet på oversigtsfoto F Desuden blev der taget følgende detailfotos af de 2 indgang og udvalgte tagbærende stolpehuller m.m. i huset F 51-52; F 53-54; F 55-56; F 57-58; F 59-60; F 61-62; F 63-64; F65-66 og F Et øsø-vnv orienteret langhus bestående af 8 sæt tagbærende stolper, hvoraf følgende blev snittet 1481, 1479, , 1422, 1489, 1492, 1495 og Afstanden mellem sættene var øst-vest 3,0, 3,0, 3,0, 3,4, 4,0, 3,2 og 1,8 m og nord-syd 3,2 m. Tagbærende stolpesæt nr. 2 fra vest stod en smule forskudt fra hinanden. Afstanden mellem de 3 sæt varierede fra 3,2 og 1,8 til 2,75 og 2,25 m. Stolperne var mellem 29 og 49 cm dybe. Væggrøft 1452 var bevaret i både øst- og vestenden af huset. I væggrøften blev lagt følgende snit 1456, 1457, 1482, 1485, 1487, 1493, 1498, 1511, 1514, 1515, 1517 og 1523 samt ved indgangen 1468, 1469, 1518 og Væggrøften var mellem 8 og 28 cm dyb, den var op til 49 cm dyb ved indgangen, o g her var den desuden forstærket med kraftige stenfyldte stolper 1458, 1459, 1463 og Disse havde en dybde på cm. Langs ydersiden af væggrøften fandtes der 20 regelmæssigt placerede stolpehuller, som sikkert skal tolkes som støttestolper. Af disse blev følgende snittet 1455, 1462, 1465, 1484, 1494, 1499, 1512 og Dybden af støttestolperne varierede fra 5-18 cm. I den østlige ende af huset fandtes et enkelt stolpehul 1491, der må tolkes som rester efter båseskillerum. Til trods for at hele huset blev afrenset med skovl forud for fotograferingen, fandtes ikke yderligere spor efter båseskillerum eller rumindeling. Fylden bestod hovedsagligt af gråbrunt til gulbrunt, leret sand. I de fleste af de tagbærende stolpehuller og flere steder i væggrøften fandtes stolpespor i form af mørkt gråbrunt til sort, trækulsholdigt, leret sand. Den østlige ende af huset fandtes gruberne 1509, 1524 og Grube 1509 blev skåret af tagbærende stolpe I og omkring de 2 indgange fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Stedvist var laget iblandet gråbrunt trækulsholdigt sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. I husets vestlige hjørne overlejredes væggrøft 1452 af fyld Fyld 1466 var i snit meget diffust og må tolkes som en rodvælte. Huset havde en længde på 24,4 m og en bredde på 5,75 m. Fra huset hjemtoges følgende: fra vægrøft kværn 1486 samt skår 1483 og fra snit kværn 1460, 1473 og 1476, skår 1461, knusesten 1470 og 1475, trækul 1471, jordprøve 1472 samt lerblok fra snit kværn 1477 samt jordprøve fra stolpehul brændte ben fra stolpehul jordprøve fra stolpehul jordprøve fra snit knusesten 1520 og skår

12 HUS Tegnet i 1:50 på T 129. Øsø-vnv orienteret langhus bestående af 2½ sæt tagbærende stolper , og Afstanden mellem sættene er øst-vest 4,0 og 3,3 m og nord-syd 2,7 m. Stolperne var mellem 16 og 23 cm dybe. Fylden bestod af gråbrunt sand. Der blev eftergravet vest for huset uden at finde yderligere stolpehuller. Udover de tagbærende stolper sås 4 mulige vægstolper 1770, 1781, 1782 og Heraf kunne 1781 og 1784 være dørstolper. De mulige vægstolper var dog for sporadisk bevaret til at kunne sige noget sikkert om husets udformning. Huset var bevaret i en længde af 7,75 m. Husets østlige del ligger uden for udgravningsgrænsen, og der er derfor mulighed for at huset er bevaret her. Fra huset hjemtoges følgende: fra stolpehul skår fra stolpehul skår HUS Tegnet i 1:50 på T 129. Øøsø-vvnv orienteret langhus bestående af 4 sæt tagbærende stolper , , og Afstanden mellem sættene var øst-vest 2,7, 3,0 og 2,4 m og nord-syd 2,8 m. Stolperne var mellem 12 og 33 cm dybe. Fylden bestod af gulbrunt til gråbrunt sand. Det østligste sæt tagbærende stolper lå så tæt på udgravningskanten, at det ikke med sikkerhed kunne afgøres, om huset blev afdækket i sin fulde længde. Udover de tagbærende stolpehuller sås et muligt båseskillerum 1831, en mulig ekstra tagbærende stolpe 1825 og en mulig vægstolpe Den mulige ekstra tagbærende stolpe lå mellem anden og tredje tagbærende stolpe. En eventuel makker kunne ikke erkendes, da kogegrube 1813 lå på stedet for denne stolpes mulige placering. Huset var bevaret i en længde af 8,25 m. I og omkring huset fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. Fra huset hjemtoges følgende: fra stolpehul skår 1820 samt lerblokfragmenterne fra stolpehul skår HUS Tegnet i 1:50 på T 125 og T 128. Ø-v orienteret langhus bestående af 3½ sæt tagbærende stolpehuller , 1837, og Afstanden mellem sættene var øst-vest 1,5, 3,75 og 2,8 m og nord-syd 3,1 m. Stolpehullerne var mellem 5-16 cm dybe. Fylden bestod af gråbrunt til gulbrunt sand. Der var kun bevaret få cm af de tagbærende stolper, hvilket skyldtes, at huset først kunne erkendes efter en ekstra maskinafgravning, der grundet frost fjernede ca 20 cm. Dette er også forklaringen på den manglende makker til stolpehul Huset lå så tæt på udgravningsgrænsen, at det ikke var muligt at afgøre om huset blev afdækket i sin fulde længde. I forbindelse med huset blev lerkar 1725, ildsted 1719 og ildsted/ovn 1730 fundet. Disse anlæg skal sandsynligvis henføres til huset, men husets dårlige bevaringstilstand gør det umuligt med sikkerhed 12

13 at knytte anlæggene sammen. I og omkring huset fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. HUS Tegnet i 1:50 på T 139. Øsø-vnv orienteret langhus bestående af 4 sæt tagbærende stolper, hvoraf kun 4 blev snittet og Afstanden mellem sættene var øst-vest 2,7, 2,8 og 2,1 m og nord-syd 2,5 m. Stolpehullerne var mellem 33 og 48 cm dybe. Væggrøft 1865 var bevaret både i øst- og vestenden af huset. I væggrøften blev lagt følgende snit 1866, 1867, 1873, 1877 og Væggrøften var ganske velbevaret, idet den i snittene havde en dybde varierende fra 40 til 55 cm. Bortset fra de sidste cm ud mod indgangen lå der i bunden af væggrøften en stenstreng. Denne blev delvist dokumenteret i den sydvestlige del af huset. Her fladeskovledes væggrøften, og stenstrengen indtegnedes på T stolpehuller og ud for hver indgang antydede en entrélignende konstruktion. Stolpehul 1869 og 2 nord- sydgående grøfter i huset nordøst ende må tolkes som spor efter båseskillerum. Fylden i huset bestod af gråbrunt sand. Husets længde var 10,40 m og bredden 5,25 m. I og omkring huset fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. Fra huset hjemtoges følgende: fra indgangsstolpe kværn fra væggrøft kværn 1874 og 1905, skår 1875 og 1992, knusesten 1904 samt lerblok H US Tegnet i 1:50 på T 139. Der er tale om et usikkert ø-v orienteret langhus bestående 2½ sæt tagbærende stolper , og Afstanden mellem sættene er øst-vest 2,9 og 2,3 m og nord-syd 2,5 m. stolpehullerne er mellem 13 og 24 cm dybe. Fylden bestod af gråbrunt sand. Gruberne 1916 og 1920 lå således, at eventuelle ekstra tagbærende stolper er forsvundet ved anlæggelsen af disse. Der er eftergravet både vest og øst for huset uden at finde yderligere stolper. I og omkring huset fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Huset var gravet gennem dette lag. Huset var bevaret i en længde af 7 m. BRØND 828. Tegnet i 1:10 på T 76. Profil 829 blev tegnet i 1:10 på T 77. I overfladen tegnede brønden sig som 195x170 cm stort, ovalt fyldskifte. Profil 829 anlagdes v-ø gennem gruben, og den sydlige del udgravedes. Dette foregik med maskine indtil ½ m over bunden, hvorefter udgravningen forsatte med skovl og ske. 13

14 Gruben var 131 cm dyb med rund bund samt skrånende og hulede sider. Brønden tømtes. Fundene opsamledes lagvis og følgende hjemtoges: fra lag a - skår 830. fra lag b - skår 837 og 838 samt rødbrændt ler 839. fra lag d - jordprøve 835. fra lag e - skår 840. fra lag f - skår 831, knusestenene samt jordprøve 836. BRØND 895. Tegnet i 1:50 på T 63. Profil 896 blev tegnet i 1:10 på T86. Brønden tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 155 cm. Profil 896 anlagdes n-s gennem brønden, hvorefter den vestlige del udgravedes med maskine. Gruben var 176 cm dyb med svagt rundet bund og lodrette sider. Brønden tømtes. Fundene opsamledes lagvis og følgende hjemtoges: fra lag a - skår 897. fra lag b - jordprøve 899. fra lag c - skår 898 og jordprøve 900. B RØND Tegnet i 1:50 på T 108. Profil 1944 blev tegnet i 1:10 på T 143. Brønden tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 152 cm. Profil 1944 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Brønden var131 cm dyb og havde flad bund samt lodrette sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lagene a+b - skår fra lag b - kværnfragmenterne fra lag d - trækul fra lag e - skår 1946 og jordprøve GRUBE 910. Tegnet i 1:10 på T 78. Profil 911 blev tegnet i 1:10 på T 85. Gruben tegnede sig i overfladen som et 245x385 cm stort,næsten rektangulært fyldskifte. Gruben overlejredes af hus 842, hvilket tydeligt sås såvel i fladen som i profil 911. Profil 911 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del blev udgravet. Gruben var 41cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes. Skårene fra gruben opsamledes fra henholdsvis øverste og nederste del og følgende hjemtoges: fra lag a-d - skår 912. fra lag e-f - skår 913. fra lag b - kværnfragmenterne 914, 915 og fra lag e - jordprøve 916. GRUBE

15 Tegnet i 1:50 på T 63. Profil 925 blev tegnet i 1:10 på T 86. Endvidere fotograferedes profil 925 fra vest på F Brønden tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 145 cm. Profil 925 anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige udgravedes med maskine. Gruben var 104 cm dyb med rund bund og lodrette, kraftigt hulede sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår 928. fra lag a - jordprøve 926. GRUBE 929. Tegnet i 1:50 på T 84 og i 1:20 på T 96. Profil 930 blev tegnet i 1:20 på T 97. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter 310 cm. Profil 930 anlagdes n-s, hvorefter den vestlige del udgravedes. I gruben fandtes 3 skårlag. Det øverste skårlag 931 fandtes cm under grubens overflade, hvilket svarer til lag a. Det midterste skårlag 932 fandtes cm under grubens overflade, hvilket svarer til lag b. Det nederste skårlag 933 fandtes cm under grubens overflade, hvilket svarer til lag c. Alle 3 skårlag er indtegnet på T 96. Desuden blev skårlagene 931 og 932 indtegnet på profil 930 på T 97. Gruben var 76 cm dyb med rund bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henføring til lag - skår 934, knusesten 935 og slibesten 936. fra lag a - skårlag 931. fra lag b - skårlag 932, forarbejdet flint 938 og knusesten 940. fra lag c - skårlag 933 og knusesten 939. fra lag e - knusesten 941 og 942. fra lag f - jordprøve 937. GRUBE 943. Tegnet i 1:50 på T 81. Gruben blev desuden tegnet i 1:20 i 2 niveauer påhenholdsvis T 100 og T 113. Profil 944 blev tegnet i 1:20 på T 102. Gruben tegnede sig i overfladen som et 540 cm langt og cm bredt uregelmæssigt fyldskifte. Den uregelmæssige form viste sig at dække over 5 mindre gruber, der kun havde de øverste 4-5 lag fælles. Disse 5 gruber har numrene 946, 949, 1115, 1122 og 1213 og blev alle indtegnet på T 100 og T 113 med skræntsignatur. I gruben fandtes flere markante skårlag. Disse blev helt eller delvist indtegnet på T 100, T 113 og på profil 944 på T 102. Fundene blev så vidt muligt opsamlet lagvis. Grube 943 fremstod i overfladen som en del af grube De udskilte sig dog som 2 selvstændige gruber ca 10 cm under afgravningsfladen, hvilket betød, at kun lag b var fælles for de 2 gruber. Hvor gruberne mødtes fandtes i overfladen skår Skårene tegnedes i 1:50 på T 64 og i 1:20 på T 117. Skårene blev desuden fotograferet på F samt på oversigtsbillede F Profil 944 anlagdes sv-nø gennem gruben, hvorefter den sydøstlige del udgravedes. Grube 946 var tilnærmelsesvis kegleformet med en dybde på 56 cm. Lidt over bunden (18-24 cm) af gruben fandtes et skårlag 947, der blev delvist indtegnet på T 100. I skårlaget fremkom desuden knusesten

16 Grube 949 havde bund i 2 niveauer henholdsvis 60 og 112 cm under overfladen. Gruben udgjorde nok ikke en selvstændig grube, men var mere sandsynligt en del af grube 1115, idet lagene ikke blev brudt på overgangen mellem de 2 gruber. I lag d fandtes et skårlag bestående af skår 950, 1227 og Endnu et skårlag, 1246, fremkom på bunden af lag g. Fra gruben hjemtoges følgende: fra lag d - skår 950, 1227 og 1228 samt knusestenene fra lag g - skår fra lag f - knusesten fra lag m - skår 1245 samt knusesten Grube 1115 var 146 cm dyb, flad bund og havde mod syd, øst og vest lodrette sider, mens den mod nord løber sammen med grube 949. Den havde ligesom grube 949 et øvre og nedre skårlag. Det øvre skårlag 1215 blev opsamlet i lagene c, d og e. I lag g dukkede skårlag 1236 op. Fra gruben hjemtoges følgende: fra lagene c, d og e - skårene 1116, 1117, 1130, 1211, , 1225 og 1226 samt knusestenene fra lag e - jordprøve fra lag f - knusestenene 1224, 1227 og fra lag g - skårene fra lag h, i og j - skår 1241, 1242, 1248 og 1250, knusestenene 1243 og , kværn 1126 og lerblok fra lag m - skår Grube 1122 var 116 cm dyb med flad bund og lodrette sider. Gruben var meget fundrig. Fundene fordelte sig på et øvre og nedre lag. Det øvre lag fremkom i lagene c, d og e, mens de nedre lag fremkom i lagene p, q, r, s, t og u. I det nedre lag fandtes en del forkullet korn og knogle. Fra gruben hjemtoges følgende: uden sikker henvisning til lag - skårene 1257, 1266, , og 1503, knusestenene , 1285 og samt kværnene fra lag c - skår fra lag d - skår 1132 samt knusestenene 1124, 1129, og fra lag e - skår 1206, 1256, 1267 og 1291, knusestenene 1125 og samt kværn fra lag p - skår og , knusestenene 1131, , og samt lerblok fra lag q - skår fra lag r - lerklump (lerblok?) fra lag s - skår 1209 og 1501 samt knusestenene fra lag t - korn 1208, 1289 og 1299, skår 1300 samt knogle fra lag u - skår 1205 og 1502 samt kværn

17 Naturvidenskab: Fra gruben udtoges tre arkæobotaniske prøver: X1208, X1289 og X1299. Prøverne blev analyseret i forbindelse med Hovedfagsspeciale ved Forhistorisk Arkæologi, Århus Universitet. Da X1299 udgjorde hovedkoncentrationen af korn blev kun denne prøve analyseret i forbindelse med opgaven. Prøven domineres af seksradet nøgenbyg (68%), men også avnklædt byg var til stede i prøven (25%). Fundet tolkes som oplagret korn der efter forkulning er blevet deponeret som affald i gruben. Jensen, Peter Mose: Agerbruget i yngre bronzealder belyst ved arkæobotaniske analyser af Kornfund. Hovedfagsspeciale ved Forhistorisk Arkæologi, Århus Universitet. Grube 1213 var kun cm dyb. Bunden skrånede ned mod øst - mod grube I gruben fandtes et mindre skårlag 1214 i det øvre lag, der dækkede hele gruben, svarende til lag b i profil 944. Fra gruben hjemtoges følgende: uden henvisning til lag - lerklump 1255, skår 1258, kværnene 1258 og 1259 samt knusestenene 1263 og fra lag b - skår En sø-nv profil 1265 anlagdes gennem 1122 og 1213, men da det ikke kunne afgøres, hvilken grube der var ældst, tegnedes denne profil ikke. Endvidere opsamledes spredte skår fra toplaget (lag b) under numrene 945 og Gruben tømtes. GRUBE 951. Tegnet i 1:10 på T 83 og T 94. Profil 952 blev tegnet i 1:10 på T 85. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 250 cm. Profil 952 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Gruben var 36 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår 953. fra lag b - skår 954. fra lag d - jordprøve 955. GRUBE Tegnet i 1:50 på T 89. Profil 1055 blev tegnet i 1:10 på T 98. Gruben tegnede sig i overfladen som 290x230 cm stort pæreformet fyldskifte. Profil 1055 anlagdes sv-nø gennem gruben, hvorefter den sydøstlige del udgravedes. Den vestlige del af gruben var ca 20 cm dybere end den østlige del. En lerkam, der adskilte de 2 dele af gruben, blev indtegnet både på T 89 og på profilen på T 98. I den nordvestlige del opsamledes fundene lagvis, hvilket ikke var tilfældet i sydøst. Gruben var 82 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: 17

18 uden henvisning til lag - skår 1056, 1059 og knogle fra lag a - skår fra lag c - skår fra lag d - skår fra lag e - skår 1061 og fra lag g - jordprøve 1058, skår 1067 og knusestenene 1068 og GRUBE Tegnet i 1:50 på T 88. Profil 1102 blev tegnet i 1:10 på T 99. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 173 cm. Profilen anlagdes v-ø gennem gruben, og den sydlige del udgravedes. Gruben var 83 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår fra lag f - jordprøve GRUBE Tegnet i 1:50 på T 88. Profil 1105 blev tegnet i 1:10 på T 99. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 117 cm. Profilen anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. I grubens nordlige del opsamledes fundene lagvist, hvilket ikke var tilfældte i den sydlige del. Gruben var 68 cm dyb med ujævn bund og lodrette, svagt hulede sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår fra lag a - jordprøve fra lag b - skår 1106 og 1111 samt kar fra lag c - skår fra lag e - jordprøve fra lag f - skår G RUBE Tegnet i 1:50 på T 82. Profil 1176 blev tegnet i 1:10 på T 101. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 180 cm. Profilen anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. Gruben var 76 cm dyb med ujævn bund og svagt skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår fra lag a - skår fra lag b - skår fra lag c - jordprøve GRUBE Tegnet i 1:50 på T 105. Profil 1360 blev tegnet i 1:10 på T

19 Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 135 cm. Profilen anlagdes ca sø-nv gennem gruben, hvorefter den sydvestlige del gravedes. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår fra lag d - jordprøve 1362 og skår G RUBE Tegnet i 1:50 på T 110. Profil 1380 blev tegnet i 1:10 på T 124. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 185 cm. Profil 1380 anlagdes ø-v gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes med maskine. Gruben var 131 cm dyb med ujævn bund, der var dybest i vest. Siderne var lodrette. Øst for gruben fandtes stolpehullerne De dannede nærmest et hegn halvvejs rundt om gruben i form af en halvcirkel. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag c - lerblok 1381 og fra lag d - jordprøve fra lagene c og d - skår GRUBE 1524 og Tegnet i 1:50 på T 94. Profil 1526 blev tegnet i 1:10 på T 120. Gruberne blev fotograferet i fladen på F Gruberne tegnede sig i overfladen som et næsten 8-talsformet fyldskifte med en længde på 380 cm og en bredde på 210 cm. Profil 1526 anlagdes ø-v gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Ca 30 cm nede opløste fyldskiftet sig i en vestlig og en østlig grube henholdsvis 1524 og I profil 1526 sås det tydligt, at 1524 var yngre end Således bestod grube 1524 af lagene a; b; g; h og i, mens grube 1525 bestod af c; d og e. Gruberne tømtes. Grube Gruben var 142 cm dyb med flad bund. Siderne var kraftigt hulede. Gruben tømtes følgende genstande blev opsamlet lagvis: fra lag a - skår fra lag b - skår fra lag g - skår fra lag h - skår fra lag i - jordprøve Grube Gruben var 130 cm dyb med en ujævn bund, der var dybest i vest. siderne var svagt hulede. Gruben tømtes og følgende genstande blev opsamlet lagvis: fra lag c - skår 1529 og knusesten fra lag d - skår fra lag e - jordprøve GRUBE Tegnet i 1:50 på T 107 og T 108. Gruben blev desuden tegnet i 1:20 på T 122. Profil 1537 blev tegnet i 1:20 på T

20 Gruben tegnede sig i overfladen som et nærmest pæreformet fyldskifte med en længde på 600 cm og en bredde på 386 cm. Profil 1537 anlagdes n-s, hvorefter den østlige del udgravedes. Der var tale om en meget uregelmæssig nedgravning, hvor dybden varierede fra cm (se T 122). Siderne var visse steder kraftigt hulede. Egentlige undergruber kunne dog ikke udskilles. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår fra lag c - skår fra lag e - knusestenene , kværnfragmenterne og skår fra lag i - skår 1547 og fra lag j - skår fra lag k - skår fra lag l - jordprøve fra lag m - skår fra lag n - skår 1542, 1545 og 1546, kværnfragment 1549 samt knusesten fra lag o - skår fra lag p - jordprøve fra lag r - skår fra lag s - skår fra lag t - skår 1541 og 1663 samt kværnfragment GRUBE Tegnet i 1:50 på T 64 og T 79. Gruben blev desuden tegnet i 1:20 på T 117, T 118 og T 119. Profilerne 1639 og 1640 blev tegnet på henholdvis T 136 og T 137. Gruben blev fotograferet på oversigtsfoto F og på detailfoto F Gruben tegnede sig i overfladen som et 1050x550 cm stort rektangulært fyldskifte. Profil 1639 blev anlagt s-n og profil 1640 blev anlagt v-ø gennem gruben, hvorefter den sydøstlige del blev udgravet. Grube 943 fremstod i overfladen som en del af grube De udskilte sig dog som 2 selvstændige gruber ca 10 cm under afgravningsfladen, hvilket betød, at kun lag b var fælles for de 2 gruber. Hvor gruberne mødtes fandtes i overfladen skår Skårene tegnedes i 1:50 på T 64 og i 1:20 på T 117. Skårene blev desuden fotograferet på F samt på oversigtsbillede F Profilerne 1639 og 1640 anlagdes henholdsvis s-n og v-ø, hvorefter den sydøstlige kvadrant blev blev udgravet. Dette skete med skovl og graveske indtil ca 100 cm unde overfladen, da der i denne del af gruben fremkom meget massive skårlag. Skårlagene indeholdt desuden en del kværnfragmenter, knusesten, hele lerkar, lerblokke, slibesten samt en del brændt knogle. Resten af kvadranten gravedes med maskine. Gravemaskinen skrællede ganske tynde lag af. Ved fremkomsten af skår el. lign. udgravedes disse med ske, hvorefter gravemaskinen fortsatte. I den sydvestlige gravedes de første cm med skovl, da der ikke som i sydøst fremkom markante skårlag fortsattes med maskine, hvilket også gjaldt den øvrige del af gruben, der ikke var nær så fundrig som den sydøstlige kvadrant. Fremgangsmåden var den samme som i sydøst. I nordøst gravedes de første cm med skovl, hvorefter resten af kvadranten gravedes med maskine. I nordvest gravedes hele kvadranten med maskine. Fremgangsmåden var for begge kvadranters vedkommende den tidligere omtalte. 20

21 Gruben tegnede sig én stor nedgravning, der fremkom dog enkelte små undergruber. Mod sydøst fandtes således grube 1569, der isolerede sig som et 80 x140 cm stort pæreformet fyldskifte ca 40 cm under overfladen. Gruben kunne følges til 78 cm under overfladen. Mod sydvest fandtes grube 1955, der isolerede sig som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på ca 130 cm. Fyldskiftet kunne følges til 162 cm under overfladen. Gruben havde lodrette sider, og der kunne eventult være tale om en brønd. Grube 1551 havde en meget ujævn bund, hvor dybden varierede fra 98 til 189 cm. Flere steder var grubens bund dybere end resten af gruben uden der dog kunne tales om egentlige undergruber. Siderne i gruben var flere steder kraftigt hulede. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår 1553, 1562, 1954, 1958 og 1966; lerkar 1560 og 1631; lerlåg 1561; lerblok 1599; bundskår m. hul 1565; kværnfragmenterne ; knusestenene og 1967 samt slibesten 1959 og fra lag a - skår 1571, 1646, 1650, og1968; knusestenene og samt kværnfragmenterne 1559, 1578 og fra lag b - skår 1552, 1554, 1579 og 1594; forarbejdet flint 1576; knoglefragmenterne 1625; lerblokkene 1577 og 1598; knusestenene , 1584, 1587, og og kværnfragmenterne og fra lag c - skår 1580, 1969 og fra lag f - skår 1567 samt knoglefragmenter fra lag g - skår 1643 og 1649 samt knusesten 1635 samt jordprøve fra lag j - knusesten 1634 samt polersten fra lag j+k - slagge 1637 og skår fra lag k - skår og fra lag k+l - lerblok fra lag l - skår 1568 og 1642 samt jordprøve fra lag m - skår 1588; knusestenene samt kværnfragmenterne 1595 og fra lag o - skår 1627; lerkar 1628 samt lerblokkene 1626 og fra undergrube skår 1583 samt knusestenene 1570 og fra undergrube lerkarrene GRUBE Tegnet i 1:50 på T 109 og T 111. Profil 1667 blev tegnet i 1:20 på T 127. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten pæreformet fyldskifte med en længde på 415 cm og en bredde på 320 cm. Profil 1667 anlagdes ca sv-nø gennem gruben, hvorefter den nordvestlige del udgravedes. Der var tale om en uregelmæssig nedgravning, hvor en kam af undergrundssand skilte grubens nordlige og sydlige del. Den nordlige del havde ujævn bund og var dybest nemlig 72 cm. Mod syd var gruben fladbundet og havde en dybde på 60 cm. Siderne skrånede svagt. Gruben tømtes og følgende hjemtoges. uden henvisning til lag - skår fra lagene a, b og e - skår fra lagene d og g - skår fra lag g - jordprøve

22 GRUBE Tegnet i 1:50 på T T 116 og T 125. Profil 1680 blev tegnet i 1:10 på T 133. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 219 cm. Profil 1680 anlagdes ø-v gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes.de øverste cm gravedes med maskine, hvorefter udgravningen fortsatte med skovl. Grubens bund var meget uregelmæssig, og gruben var ca 38 cm dybere umiddelbart nord for profilen end det ses på profiltegningen, hvilket giver en maks. dybde på 144 cm. Siderne var svagt skrånende og visse steder kraftigt hulede. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår fra lag e - skår fra lag c - skår fra lag i - skår fra lag j - skår 1686 og jordprøve GRUBE Tegnet i 1:50 på T 128. Profil 1692 blev tegnet i 1:10 på T 133. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 204 cm. profil 1692 anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. De øverste cm gravedes med maskine, hvorefterudgravningen fortsatte med skovl. Gruben var 64 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår 1693 og knusestenene fra lag a - skår 1741 og knusestenene fra lag b - skår 1742 og knusestenene fra lag c - skår GRUBE Tegnet i 1:50 på T 125 og T 128. Profil 1656 blev tegnet i 1:10 på T 135. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 195 cm. Profil 1756 anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. De øverste cm gravedes med maskine, hvorefter udgravningen fortsatte med skovl. Gruben er 91 cm dyb i nord og 57 cm i syd. Siderne er svagt skrånende til lodrette og bunden er rund. I østkanten af gruben ses stolpehul 1998 i hus Gruben var dog tømt inden hus 1834 blev erkendt, hvorfor der ikke blev lagt et snit gennem stolpehullet og gruben. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår 1757 og jordprøve fra lag b - skår fra lag e - skår G RUBE Tegnet i 1:50 på T 128. Profil 1763 blev tegnet i 1: 10 på T

23 Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 234 cm. Profil 17 anlagdes ca nv-sø gennem gruben og kogegrube 1761, hvorefter den nordvestlige udgravedes med maskine. Det var tydeligt i både fladen og profilen, at kogegrube 1761 var yngst. Gruben havde en svagt skrånende bund, der var dybest i vest nemlig 106 cm. Siderne var lodrette til svagt skrånende. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag b - skår GRUBE Tegnet i 1:50 på T 116. Profil 1844 blev tegnet i 1:10 på T 142. Gruben tegnede sig i overfladen som et uregelmæssigt cirkulært fyldskifte med en diameter på 270 cm. Profil 1844 anlagdes vsv-ønø gennem gruben og kogegrube 1842, hvorefter den sydlige del udgravedes. De øverste 50 cm gravedes med skovl, mens resten gravedes med maskine. Det var tydeligt i både fladen og profilen, at kogegrube 1842 var yngst. Gruben havde en ujævn bund, der var dybest i vest nemlig 109 cm. Siderne var lodrette til svagt skrånende. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår fra lag b - skår fra lag c - skår fra lag d - skår 1849 fra lag e - skår 1850 og jordprøve GRUBE Tegnet i 1:50 på T 64. Profil 1852 blev tegnet i 1:10 på T 138. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter 210 cm. Profil 1852 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes med maskine til cm over bunden, hvor skårlag 1855 dukkede op. Herefter udgravedes resten med skovl. Gruben var 155 cm dyb med flad bund og lodrette sider. Gruben tømtes med maskine fra områderne omkring de 2 skårlag og følgende hjemtoges: fra lag c - jordprøve 1859 og skårlag 1853 indeholdende skår 1854 og 1882 samt knusesten fra lag e - jordprøve 1859 og kværn fra lag h - skårlag 1855 indeholdende skår 1856 og 1885 samt knusesten GRUBE Tegnet i 1:50 på T 140. Profil 1908 blev tegnet i 1:10 på T 143. Gruben tegnede sig i overfladen som et 120x150 cm stort næsten ovalt fyldskifte. Profil 1909 anlagdes ønø-vsv gennem gruben, hvorefter den nordlige del udgravedes. Gruben var 44 cm dyb med flad bund og svagt skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - kværnfragmenterne fra lag a - skårene

24 fra lag b - skårene fra lag c - skår 1914 og kværnfragment GRUBE Tegnet i 1:50 på T 139. Profil 1918 blev tegnet i 1:10 på T 143. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 147 cm. Profil 1918 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Gruben var 46 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår G RUBE Tegnet i 1:50 på T 140. Profil 1921 blev tegnet i 1:10 på T 143. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 204 cm. Profil 1921 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Gruben var 100 cm dyb med ujævn bund og lodrette til svagt skrånede sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skårene 1923 og 1940 samt knusestenene fra lag b - skårlag 1927 indeholdende skår 1924 og 1941 samt knusesten fra lag d - jordprøve 1922 og skårene 1926 og G RUBE Tegnet i 1:50 på T 139. Profil 1929 blev tegnet i 1:10 på T 144. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 124 cm. Profil 1929 anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. Gruben var 92 cm dyb med ujævn bund og svagt hulede sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lagene a+b- skår fra lag d - knusestenene og kværn fra lag f - skår 1932 og knoglefragmenter GRUBE Tegnet i 1:50 på T 139. Profil 1982 blev tegnet i 1:20 på T 146. Gruben tegnede sig i overfladen som et 524x370 cm næsten pæreformet fyldskifte. Profil 1982 anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes med maskine. Gruben var 98 cm dyb med ujævn bund og skrånende, uregelmæssige sider. I grubens nordøstlige del var kogegrube 1986 nedgravet. Gruben tømtes med maskine og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - knusestenene fra lag a - skår fra lag g - skår STOLPERÆKKE Tegnet i 1:50 på T

25 Stolperækken var orienteret ønø-vsv og bestod af 3 stolpehuller Alle 3 stolpehuller blev snittet. Rækken var 3,5 m lang, men den lå tæt på udgravningsgrænsen og kan derfor have været længere. Dybden varierede fra cm. Fylden bestod af gråbrunt sand. S TOLPERÆKKE Tegnet i 1:50 på T 107. Stolperækken var orienteret øsø-vnv, hvilket er samme retning som flere af husene. Rækken bestod af 4 stolpehuller 1371, 1372, 1375 og Afstanden mellem stolperne var øst-vest 2, 2 og 4 m, og selve rækken var ca 9 m lang. Alle 4 stolpehuller blev snittet. Dybden varierede fra 8-32 cm. Fylden bestod af gråbrunt til gulbrunt sand. Rækkens længde og orientering kunne tyde på, at der var tale om halvdelen af de tagbærende stolper i et hus. De manglende stolpehuller blev eftersøgt, men blev ikke fundet. STOLPERÆKKE Tegnet i 1:50 på T 140. Stolperækken var orienteret ønø-vsv. Den sidste stolpe mod nv var trukket en smule mod nord i forhold til resten af rækken. Rækken bestod af 9 stolpehuller Alle 9 stolpehuller blev snittet. Dybden varierede fra 7-24 cm. Fylden bestod af gråbrunt sand. Rækken var ca 7 m lang. Orienteringen og længden taget i betragtning kunne der være tale om en væg i et dårligt bevaret hus. Stolperækken havde samme retning som og ligger på linje med stolperække Der kunne således være tale om 2 brudstykker af et større hegn. Imod dette taler den lange afstand mellem de 2 rækker, og at der ikke blev fundet andre hegn på pladsen ILDSTED Tegnet i 1:50 på T 125 samt i 1:10 på T 130. Profil 1721 blev tegnet i 1:10 på T 130. Desuden blev ildstedet fotograferet i fladen på F og profil 1721 på F Ildstedet tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 85 cm. Nedgravningen havde en dybde på 20 cm. Ildstedet bestod af 3 lag. De 2 lag a og c lå i bunden og langs kanten af nedgravnigen og bestod af mørkt gråbrunt til sortbrunt sand og gråsort sand. Fylden bestod dog hovedsagligt af rødbrændt ler indeholdende et kompakt lag af tilfældigt lagte sten (lag b). Stenene var op til håndstore. I og omkring ildstedet fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Ildstedet var gravet gennem dette lag. Ildstedet lå i den vestlige ende af hus 1834, og kan have tilhørt huset, men huset dårlige bevaringstilstand gjorde at afgøre dette med sikkerhed. Ildstedet tømtes og følgende hjemtoges. Uden henvisning til lag - skår fra lag b - knusesten 1720 og jordprøve fra lag c - skår

26 ILDSTED/OVN Tegnet i 1:50 på T 125 samt i 1:10 på T 130. Profil 1731 blev tegnet i 1:10 på T 132 og T 141. Desuden blev ildstedet fotograferet i fladen på F 69-70, F og F og profil 1731 på F Desuden blev kværnene 1739 og 1740 i bunden af nedgravningen fotograferet på F Ildstedet tegnede sig i overfladen som et 84x97 cm stort ovalt fyldskifte. Nedgravningen havde en dybde på 57 cm flad bund og skrånende sider. Fylden i nedgravningen bestod af 3 lag. Toplaget (lag a) bestod af rødbrændt ler. Laget indeholdt en del skår - skår Bundlaget (lag b) bestod af brunligt til gråsort sand med enkelte pletter af rødbrændt ler. I toppen af dette lag,i overgangen til lag a fandtes et markant skårlag - skår Desuden fandtes en del store sten i lag b. De største sten målte henholdsvis 25x35 og 25x45 cm. Mellem de store sten var der pakket med mindre sten. Endelig fandtes et mørkt grågult sandlag (lag c) langs nedgravningens nordlige kant. I og omkring ildstedet fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Ildstedet var gravet gennem dette lag. Ildstedet lå i den østlige ende af hus 1834, og kan have tilhørt huset, men huset dårlige bevaringstilstand gjorde at afgøre dette med sikkerhed. Ildstedet tømtes og følgende hjemtoges. Uden henvisning til lag - skår fra lag a - skår 1732 og jordprøve fra lag b - skår 1733, knusesten 1735, kværnene 1736, 1739 og 1740 samt jordprøve LERKAR Tegnet i 1:50 på T 83. Profil 1008 gennem lerkarrene 1006 og 1007 blev tegnet i 1:10 på T 98. Desuden blev lerkarret fotograferet på oversigtsbillede F sammen med lerkar 1007 samt husene 956 og 957, i fladen på F37-38 og profil 1008 på F Nedgravningen lerkarret stod i tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 45 cm. Selve lerkarret havde en diameter på 37 cm og var bevaret i en højde af 23 cm. Nedgravningen havde en dybde på 31 cm. Fylden i nedgravningen bestod af gulbrunt sandet ler iblandet gråbrunt sandet ler. Lerkarret var placeret i hus 956 mellem de 2 vestligste tagbærende stolper, og skal måske tolkes som en fast beholder knyttet til husets husholdning. Lerkarret hjemtoges i hel tilstand og udgravedes på museet. Her udtoges jordprøve 1009 af jorden inde i karret. Endvidere opsamledes skår 1010 ved maskinafgravningen. Hjemtaget til museet: skår 1010 og jordprøve LERKAR Tegnet i 1:50 på T 83. Profil 1008 gennem lerkarrene 1006 og 1007 blev tegnet i 1:10 på T 98. Desuden blev lerkarret fotograferet på oversigtsbillede F sammen med lerkar 1007 samt husene 956 og 957, i fladen på F37-38 og profil 1008 på F

27 Nedgravningen lerkarret stod i tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 49 cm. Selve lerkarret havde en diameter på 44 cm og var bevaret i en højde af 20 cm. Nedgravningen havde en dybde på 22 cm. Fylden i nedgravningen bestod af rødbrunt sandet ler. Lerkarret var placeret i hus 956 mellem de 2 vestligste tagbærende stolper, og skal måske tolkes som en fast beholder knyttet til husets husholdning. Lerkarret hjemtoges i hel tilstand og udgravedes på museet. Her udtoges jordprøve 1011 af jorden inde i karret. Ved udgravningen fremkom desuden flintskraber 1996 og skår 1997 fra endnu et lerkar. Endvidere opsamledes skår 1012 ved maskinafgravningen. Hjemtaget til museet: skår 1012 og 1997, jordprøve 1011 samt flintskraber LERKAR Tegnet i 1:50 på T 128 samt i 1:10 på T 131. Profil 1721 blev tegnet i 1:10 på T 131. Desuden blev ildstedet fotograferet i fladen på F og profil 1724 på F Lerkarret tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på ca 60 cm. Selve nedgravningen lerkarret stod i kunne ikke klart erkendes, hverken i fladen eller i profilen. Lerkarret var bevaret i en højde af 40 cm. Nedgravningen havde en dybde på 42 cm. Fylden i nedgravningen bestod af gråbrunt til gulbrunt leret sand. I og omkring lerkarret fandtes over undergrunden et lag på cm tykkelse bestående af gulbrunt til brunt leret sand. Laget var fundtomt. Laget kan muligvis tolkes som et kultur- eller dyrkningslag. Lerkarret var gravet gennem dette lag. Ildstedet lå i den østlige ende af hus 1834, og kan have tilhørt huset, men huset dårlige bevaringstilstand gjorde at afgøre dette med sikkerhed. Lerkarret skal måske tolkes som en fast beholder knyttet til husets husholdning. Lerkarret hjemtoges som skår 1725, ikke som et helt kar, da den sydlige side efter og under afrensningen til foto og tegning delvist faldt sammen. Ved udgravningen fandtes inde i lerkarret en del randskår og lister fra karret samt flere skår, der tydeligvis ikke tilhørte karret. Disse skår hjemtoges som skår Endvidere udtoges jordprøve 1727 af fylden inde i karret. Hjemtaget til museet: skår 1725 og 1726 samt jordprøve PLØJESPOR/HØJRYGGEDE AGRE Tegnet i 1:50 på T 128. Pløjesporene var orienteret ca sø-nv. De blev kun indtegnet på T 128, men blev ved afgravningen registreret på størstedelen af det undersøgte område. De blev dog bortgravet, da de forhistoriske anlæg først tegnede sig tydeligt i et dybere niveau end pløjesporene. Desuden fandtes der en række mindre anlæg på lokaliteten. Der var især tale om små gruber, mindre fyldskifter, stolpehuller og kogegruber. Der blev registeret ialt 12 små gruber, 10 mindre fyldskifter, 214 løse stolpehuller og 90 kogegruber. Samtlige små 27

28 gruber og fyldskifter blev snittet, mens dette kun var tilfældet for et udvalg af stolpehullerne og kogegruberne henholdsvis 131 og 38. Kogegruber fandtes hovedsagligt i østlige del af udgravningsfeltet. Her placerede de sig nærmest på en sv- gående række. I det følgende vil et udvalg af disse anlæg blive nø beskrevet. GRUBE Tegnet i 1:50 på T 81. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 199 cm. Profilen anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. Gruben var 19 cm dyb med flad bund og skrånende sider. Der var kun et lag i gruben. Umiddelbart over bunden lå et markant skårlag - skår 1187 og Gruben tømtes og følgende hjemtoges: skår 1187 og GRUBE Tegnet i 1:50 på T 94. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 150 cm. Profilen anlagdes nv-sø gennem gruben, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Gruben var 67 cm dyb med flad bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår 1190 og 1197 samt knusesten GRUBE Tegnet i 1:50 på T 94. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 78 cm. Profilen anlagdes n-s gennem gruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. Gruben var 25 cm dyb med flad bund og svagt skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: uden henvisning til lag - skår 1193 og 1196 samt kværnene 1192, 1194 og G RUBE 1434 og Tegnet i 1:50 på T 104. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Gruberne tegnede sig i overfladen som et 290x190 cm uregelmæssigt fyldskifte. Profilen anlagdes nv-sø gennem gruberne, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Grube 1434 var 35 cm dyb med ujævn bund og skrånende side, mens grube 1435 havde en dybde på 22 cm, flad bund og ligeledes skrånende sider. Det var tydeligt både i fladen og i profilen, at grube 1434 var yngst. Gruberne tømtes og følgende hjemtoges: G rube 1434 uden henvisning til lag - skår 1437 og GRUBE1449. Tegnet i 1:50 på T 106. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. 28

29 Gruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 112 cm. Profilen anlagdes v-ø gennem gruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Gruben var 60 cm dyb med rund bund og lodrette sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår GRUBE Tegnet i 1:50 på T 129. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Gruben tegnede sig i overfladen som et næsten cirkulært fyldskifte med en diameter på 112 cm. Profilen anlagdes nø-sv gennem gruben, hvorefter den nordvestlige del udgravedes. Kogegruben var 39 cm dyb med flad bund og lodrette sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 87. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 110 cm. Profilen anlagdes ca v-ø gennem kogegruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Kogegruben var 32 cm dyb med flad bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag b - jordprøve KOGEGRUBE 1087 og Tegnet i 1:50 på T 92. Profil 1135 blev tegnet i 1:20 i gravebogen. Kogegruberne tegnede sig i overfladen henholdsvis som et 155x200 cm stort ovalt fyldskifte og et 130x155 cm stort ovalt fyldskifte. Profilen anlagdes ca n-s gennem kogegruberne, hvorefter den vestlige del udgravedes. Kogegruberne var henholdsvis 39 og 38 cm dybe, begge med flad bund og skrånende sider. Både i fladen og i profilen sås det tydeligt, at kogegrube 1087 var ældst. Ved tømningen af kogegruberne fandtes yderligere en kogegrube, der var gravet ned i kogegrube Indgangsstolpe 1089 i hus 1311 var gravet ned i kogegrube 1087, var således yngre end kogegruben. Kogegruberne tømtes og følgende hjemtoges: Kogegrube 1087: uden henvisning til lag - skår fra lag c - skår fra lag d - jordprøve Kogegrube 1134: uden henvisning til lag - skår 1137 og fra lag a - skår 1136, 1138 og fra lag b - jordprøve 1140 og skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 92. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. 29

30 Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 107 cm. Profilen anlagdes ca nv-sø gennem kogegruben, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Kogegruben var 40 cm dyb med rund bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag b - jordprøve KOGEGRUBE 1092 og Tegnet i 1:50 på T 92. Profil 1094 blev tegnet i 1:20 i gravebogen. Kogegruberne tegnede sig i overfladen som et 145x205 cm stort ottetalsformet fyldskifte. Profilen anlagdes ca n-s gennem kogegruberne, hvorefter den sydlige del udgravedes. Kogegruberne var henholdsvis 45 og 28 cm dybe, begge med rund bund og skrånende sider. I profilen sås det tydeligt, at kogegrube 1093 var ældst. Kogegruberne tømtes og følgende hjemtoges: Kogegrube 1092: fra lag a - skår fra lag c - jordprøve 1095 og kværn K ogegrube 1193: fra lag e - skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 92. Profil 1147 blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 120 cm. Profilen anlagdes ca n-s gennem kogegruben, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Kogegruben var 27 cm dyb med rund bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag c - jordprøve KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 92. Profil 1177 blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 86 cm. Profilen anlagdes ca n-s gennem kogegruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Kogegruben var 16 cm dyb med rund bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - jordprøve KOGEGRUBE 1162 OG FYLD Tegnet i 1:50 på T 92. Profil 1164 blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben og fyld tegnede sig i overfladen som et 145x210 cm stort nærmest pæreformet fyldskifte. Profilen anlagdes ca nv-sø gennem anlæggene, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Kogegruben var 30 cm dyb og fylden 20 cm dyb, begge med rund bund og skrånende sider. I profilen sås det tydeligt, at kogegrube 1162 var yngst. Anlæggene tømtes og følgende hjemtoges: Kogegrube 1162: fra lag b - skår

31 fra lag c - jordprøve Kogegrube 1163: fra lag a - skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 92. Profilen blev tegnet i 1:20 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et 150x166 cm stort nærmest ovalt fyldskifte. Profilen anlagdes ca v-ø gennem kogegruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Kogegruben var 37 cm dyb med ujævn bund og lodrette sider. Kogegruben blev i den østlige ende snittet af tagbærende stolpe 1305 i hus 1311, og var således ældre end huset. Kogegruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag b - jordprøve 1307 og skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 104. Profilen blev tegnet i 1:20 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 140 cm. Profilen anlagdes ca v-ø gennem kogegruben, hvorefter den sydlige del udgravedes. Kogegruben var 14 cm dyb med skrånende bund. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: kværn og jordprøve KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 129. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et 85x112 cm stort ovalt fyldskifte. Profilen anlagdes ca nv-sø gennem kogegruben, hvorefter den sydvestlige del udgravedes. Kogegruben var 18 cm dyb med ujævn bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 129. Profilen blev tegnet i 1:10 i gravebogen. Kogegruben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 112 cm. Profilen anlagdes ca s-n gennem kogegruben, hvorefter den østlige del udgravedes. Kogegruben var 51 cm dyb med flad bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår 1814 og kværn KOGEGRUBE Tegnet i 1:50 på T 105. Profilen blev tegnet i 1:20 i gravebogen. Kogegr uben tegnede sig i overfladen som et cirkulært fyldskifte med en diameter på 140 cm. Profilen anlagdes ca n-s gennem kogegruben, hvorefter den vestlige del udgravedes. Kogegruben var 38 cm dyb med rund bund og skrånende sider. Gruben tømtes og følgende hjemtoges: fra lag a - skår

32 1. Forhistorie. N-LISTE. 2. Undersøgelsens data. Deltagere. Mus. insp. Hans Rostholm (HR). Cand. mag. Peter Mohr Christensen (PMC). Mus. ass. Jens Jørgen Kærgård (JJK). Mus. ass. Esben Donnerborg (ED). Mus. ass. Bo Bengtson (BOB). Mus. ass. Annemette Poulsen (AM). Stud. mag. Vibeke Juul Pedersen (VJP). Erhvervspraktikant Lars Lundgård (PRA). Erhvervspraktikant Kim Rathleff (PRA). Erhvervspraktikant Line Rasmussen (PRA). Erhvervspraktikant Maria Thiemke (PRA). HR PMC JJK ED BOB AM VJP PRA MASKINE 6/ / / / /10 ½ /10 ½ / / /10 ½ / /10 ½ / / /10 ½ / / / / /

33 31/10 2½ /11 3½ /11 1½ / /11 ½ 8 2½ 3 8 7/11 ½ / ½ / / / / /11 ½ 7½ 7½ 7½ 18/11 ½ 7½ 8 7½ 7½ 19/11 7½ 8 7½ 7½ 20/11 7½ 8 7½ 7½ 21/ /11 7½ 8 7½ 25/11 1½ 7½ 8 7½ 26/11 7½ 8 7½ 27/11 7½ 8 7½ 28/11 ½ /12 2/12 3/12 1 ½ ½ / / / / / /12 8 3½ 8 12/12 ½ / /12 5½ 8 17/ / /12 ½ /12 1½ / /

34 6/ / I alt ½ Området før undersøgelsen. Lokaliteten ligger på en flad terrasse, der mod nord falder svagt ned mod engområdet ved Knudmosen. Mod syd hæver landskabet sig yderligere. Undergrunden er meget blandet, varierende fra sandblandet ler til områder med rent sand. 4. Målesystem. Som udgangspunkt for målesystemet anvendtes midten af den ca øst-vest orienterede række af lygtepæle syd for Koustrup Allé, således at 0,0-punktet placeredes 6,65 m øst for lygtepælen midt for første sidevej mod nord. En nord-syd flugtlinie langs cykelstiens østkant lå 0,5 m vest for 0,0-punktet. Se desuden vedlagte kort over området. Nivellering Som fixpunkt for udgravningen i perioden 6/ til 7/ anvendtes et skelrør beliggende i koordinaterne 88N/128Ø. Skelrøret lå i kote 58,02 og det aflæste fix var 167, hvilket svarer til at alle niveauer er angivet i forhold til kote 59, Metode. Muldlaget blev fjernet med maskine, herefter bortgravedes et lag råjord, således at anlæggene fremstod tydeligt. Udgravningskanterne indtegnedes i 1:500, mens alle anlægsspor blev tegnet 1:50. Størstedelen af anlæggene blev udgravet og alle snit blev beskrevet i gravebog. Profiler og detailplaner tegnedes 1:10 eller 1:20 6. Dagbog /10 PMC Oprettelse af målesystem. Afgravning med maskine i søgegrøfterne 817, 818, 822, 823, 824, 825 og 826. Udgravning af kogegrube /10 Afgravning med maskine i søgegrøfterne og 901. Oprettelse af målesystem. Udgravning af brønd 828. Udvidelse af søgegrøft 825 omkring brønd

35 8/10 Afgravning med maskine i søgegrøfterne 902, 903 og 904 samt felt 841. Oprettelse af målesystem i felt 841. Tegning af planerne T 63, T 64 og T 78. 9/10 Tegning af planerne T 79-T 84. Udgravning af hus /10 Udgravning af hus 842. Indmåling af søgegrøfter. 13/10 Udgravning af hus 842, samt udgravning af diverse anlæg i felt /10 Afgravning med maskine i felt 841. Oprettelse af målesystem. Udgravning af brøndene 895 og 924. Udgravning af hus 842. Tegning af planerne T 87, T 88 og T /10 PMC Afgravning med maskine i felt 841. Oprettelse af målesystem. Udgravning af brønd 924 og grube 929. Tegning af planerne T 90, T 91, T 92, T 93, T 94 og T /10 Afrensning med skovl af hus 971. Omtegning af planerne T 83 og T 84. Udgravning af grube /10 Udgravning af gruberne 929 og /10 Udgravning af gruberne 929 og 951, samt husene 956 og 957. Praktikant: Lars. 21/10 Udgravning af grube 929 og husene 956 og 957, samt i den nordøstlige del af felt 841. Praktikant: Lars. 22/10 Udgravning af gruberne 1101, 1104,1054 og 943, samt husene 956, 957, 1015 og Praktikant: Lars. 23/10 Udgravning af gruberne 1101, 1104, 1054 og 943, samt husene 1015 og Praktikant: Lars. 24/10 Udgravning af gruberne 1101, 1104 og 943, husene 1015 og 1016, samt lerkarrene 1006 og Praktikant: Lars. 27/10 Udgravning af kogegruber i felt 841. Opsamling af husene 956, 957, 1015 og Praktikant: Kim. 28/10 Udgravning af kogegruber i sydøstlige del af felt 841. Nivellering af felt 841. Udgravning af grube 943. Praktikant: Kim. 29/10 Udgravning af kogegruber i sydøstlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Praktikant: Kim. 30/10 Afgravning med maskine i den sydøstlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Tegning af flade. Praktikant: Kim. 31/10 Afgravning med maskine i den sydøstlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Tegning af flade. Praktikant: Kim. 3/11 Afgravning med maskine i sydlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Tegning af flade i sydlige del af felt /11 Afgravning med maskine i sydlige og nordlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Tegning af flade i sydlige del af sydlige og nordlige del af felt /11 Afgravning med maskine i nordøstlige del af felt 841. Udgravning af grube 943. Tegning af flade i sydlige og nordøstlige del af felt

36 6/11 PMC Tegning af planerne T 114, T 115 og T 116. Udgravning af grube /11 Udgravning på flade på midterste del af felt 841. Udgravning af diverse anlæg i den østlige del felt /11 Afrensning af grube 943 til fotogafering. Fotografering af grube 943. Udgravning af østlige del af felt 841. Afrensning af hus 1451 til fotografering. 11/11 Udgravning af grube 943. Nivellering af felt 841. Udgravning i sydøstlige del af felt 841. Udgravning af samt revidering af tegning af hus /11 Udgravning af grube 943. Fotografering af korn 1208 i grube 943 samt detailfotos af hus Udgravning af hus Udgravning i sydøstlige del af felt /11 Udgravning af hus 1451, samt udgravning i sydlige del af felt /11 ED Udgravning af grube 1189, 1191 og Afrensning og færdigtegning af grube /11 PMC Udgravning af hus 1451, gruberne 1524 og 1525, samt af fyls Fotografering af snittene 1518 og 1519 i hus Tegning af oversigtsplan. 18/11 Udgravning af gruberne 1551, 1524, 1525 og 1536, samt tegning af oversigtsplan. 19/11 Udgravning af gruberne 1551, 1524, 1525 og /11 Udgravning af gruberne 1551, 1524, 1525 og /11 Udgravning af gruberne 1551, 1524, 1525 og /11 Udgravning af gruberne 1551 og /11 Udgravning af gruberne 1551 og /11 Udgravning af grube /11 Udgravning af grube /11 Udgravning af grube /12 Afgravning med maskine. Tegning af planer. Udgravning af anlæg i sydvestlige del af felt /12 Afgravning med maskine. Tegning af planer. Udgravning af anlæg i sydvestlige del af felt /12 Afgravning med maskine. Tegning af planer og udgravning af anlæg i 4/12 PMC den sydlige del af felt 841. Udgravning af grube Afgravning med maskine. Tegning af planer og udgravning af anlæg i 5/12 sydøstlige del af felt 841. Afgravning med maskine. Tegning af planer og udgravning af anlæg i 8/12 sydøstlige del af felt 841. Udgravning af anlæg i den østlige del af felt 841, herunder grube 1679, 9/12 ildsted 1719 og lerkar Udgravning af anlæg i den østlige del af felt 841, herunder lerkar 1723 og grube /12 Udgravning af anlæg i den østlige del af felt 841, herunder grube 1755 og

37 11/12 Udgravning af anlæg i østlige del af felt 841, herunder gruberne 1755 og 1762, samt grube 1551 og hus /12 Udgravning af anlæg i den østlige del af felt 841, herunder hus 1311, samt grube /12 Udgravning af anlæg i østlige del af felt 841, herunder hus 1815 og /12 Udgravning af anlæg i østlige del af felt /12 Afgravning medmaskine i sydøstlige del af felt 841. Udgravning af grube /12 Afgravning med maskine i sydøstlige del af felt 841. Tegning af planerne T 139 og T 140. Udgravning af hus 1861 og grube /12 Afgravning med maskine i sydøstlige del af felt 841, samt maskinsnitning af grube 1551 og grube /12 Udgravning af grube 1551 og grube /12 Udgravning af grube Opsamling. 5/1 Afgravning med maskine i sydlige og midterste del af felt 841. Udgravning af gruberne 1908, 1917, 1920 og Tegning af flade. 6/1 Udgravning af gruberne 1920, 1981 og 1551, samt brønd /1 Udgravning af grube Opsamling og oprydning. 37

38 Tegningsliste A3 Oversigtsplan af område 821 med søgegrøfterne 817, 6/10 818, 824, , 827 samt felt :500 PMC 75 27/10 A3 Oversigtsplan af område 821 med felt : /10 A3 Plan af brønd N / 135,5-135 Ø. 1:10 77 A3 Profil 829 ca. v-ø gennem brønd 828, set fra syd. 1: /10 A3 Plan af felt :50 79 A3 142,5-155 Ø / N Plan af felt :50 80 A ,5 Ø / N Plan af felt :50 81 A ,5 Ø / N Plan af felt :50 82 A3 167,5-180 Ø / N Plan af felt :50 83 A ,5 Ø / N Plan af felt :50 167,5-180 Ø / 0-20 N 84 A3 Plan af felt : ,5 Ø / 0-20 N 85 14/10 A3 Profiler. 1:20 JJK Profil 911 ca v-ø gennemgrube 910 og væggrøft 853 i hus 842. Set fra ca syd. Profil 952 ca v-ø gennem grube 951. Set fra ca syd. 86 PMC A3 Profiler. 1:10 Profil 896 ca n-s gennem brønd 895. Set fra ca vest. Profil 925 ca n-s gennem grube 924. Set fra ca vest. 87 JJK A3 Plan af felt :50 192,5-205 Ø / 0-20 N 88 A3 Plan af felt :50 192,5-205 Ø / N 89 A3 Plan af felt :50 192,5-205 Ø / N 90 15/10 A3 Plan af felt :50 HR ,5 Ø / N 91 PMC A3 Plan af felt : ,5 Ø / N 92 HR A3 Plan af felt : ,5 Ø / 0-20 N 38

39 93 A3 Plan af felt :50 192,5-205 Ø / 0-20 S 94 JJK A3 Plan af felt :50 167,5-180 Ø / 0-20 S 95 A3 Plan af felt : ,5 Ø / 0-20 N 96 A3 Plan af grube : Ø / 11,5-17,5 N 97 A3 Profil 930 ca. n-s gennem grube : /10 A3 Profiler. 1:10 ED Profil 1055 gennem grube Profil 1008 gennem lerkarrene 1006 og PMC A3 Profiler. 1:10 Profil 1102 ca. v-ø gennem grube 1101, set fra ca. syd. Profil 1105 ca. v-ø gennem grube 1104, set fra ca. syd. 100 JJK A3 Plan af grube : /10 A3 Profiler. 1:10 E D Profil 1176 gennem grube A3 Profiler. 1:20 Profil 944 gennem grube /10 A3 Plan af felt :50 P MC ,5 Ø / S 104 A3 Plan af felt : ,5 Ø / S 105 3/11 A3 Plan af felt : ,5 Ø / 0-20 S 106 A3 Plan af felt : ,5 Ø / 0-20 S 107 4/11 A3 Plan af felt :50 167,5-180 Ø / S 108 A3 Plan af felt : /11 A ,5 Ø / S Plan af felt :50 167,5-180 Ø / S 110 A3 Plan af felt : ,5 Ø / S 111 A3 Plan af felt : ,5 Ø / S 112 A3 Plan af felt : ,5 Ø / S 113 AMP A3 Plan af grube 943, niveau 2. 1: Ø / N 114 6/11 A3 Plan af felt :50 39

40 P MC 217,5-230 Ø / N 115 A3 Plan af felt : A3 217,5-230 Ø / N Plan af felt :50 217,5-230 Ø / 0-20 N /11 A3 Plan af grube : A Ø / N Plan af grube : /11 A Ø / N Plan af grube :20 AM P Ø / N /11 A3 Profil 1526 vnv-øsø gennem gruberne 1524 og 1525, VJP set fra ssv. 1: /11 A3 Plan af felt :50 PMC ,5 Ø / S 122 A3 Plan af grube : A Ø / 30,5-38,5 S Profil 1537 ca. s-n gennem grube 1536, set fra ca. øst. 1: /12 A3 Profiler. 1:10 Profil 1360 ca. v-ø gennem grube Profil 1380 ca. v-ø gennem grube A3 Plan af felt :50 217,5-230 Ø / 0-20 S 126 A3 Oversigtsplan over område : /12 A Ø / S Profiler. 1:20 JJK Profil 1667 i grube PMC A3 Plan af felt :50 217,5-230 Ø / S 129 A3 Plan af felt :50 217,5-230 Ø / S 130 A3 Plan af ildsted : ,5 Ø / 17,5-19 S Profil 1721 ca. v-ø gennem ildsted 1719, set fra ca. syd. 1: A3 Plan af lerkar :10 222,5-225 Ø / 20,5-22,5 S Profil 1724 ca. v-ø gennem lerkar 1723, set fra ca. syd. 1: /12 A3 Plan af fyld : ,5 Ø / S 133 A3 Profiler. 1:10 Profil 1680 ca. v-ø gennem grube Profil 1692 ca. n-s gennem grube A3 Plan af felt :50 40

41 142,5-155 Ø / S /12 A3 Profiler. 1:10 Profil 1756 ca. n-s gennem grube Profil 1763 ca. nv-sø gennem grube 1702 og kogegrube /12 A3 Profiler. 1:20 Profil 1639 ca. s-n gennem grube A3 Profil 1640 ca. v-ø gennem grube /12 A3 Profiler. 1:10 A MP Profil 1852 gennem grube /12 A3 PMC Plan af felt :50 192,5-205 Ø / S 140 A3 Plan af felt :50 192,5-205 Ø / S /12 A3 Plan af fyld :10 A MP ,5 Ø / S Profil 1731 ca. n-s gennemfyld 1730, set fra ca. vest. 1: A3 Profil 1844 ca. sv-nø gennem kogegrube 1842 og grube 1843, set fra ca. sø. 1: /1 A3 Profiler. 1:10 AMP JJK Profil 1909 gennem grube Profil 1918 gennem grube ED Profil 1921 gennem grube JJK Profil 1944 gennem grube /1 AMP A3 Profiler. 1:10 Profil 1929 gennem grube ,4Ø-203,15Ø / 28S-29,65S 145 PMC A3 Oversigtsplan af område : Ø / S 146 JJK A3 Profil 1982 ca. v-ø gennem grube :20 Fotoliste SN Oversigtsfoto af hus 842 set fra ca øst. Fra 8 /10 gravemaskinens skovl. Med 1 m stok. Desuden ses PMC brønd 895 og gruberne 910 og FD SN Oversigtsfoto af hus 842 set fra ca øst. Fra gravemaskinens skovl. Med 1 m stok. Desuden ses brønd 895 og gruberne 910 og 924. Profil 925 i brønd 924, set fra ca. vest. Med 50 cm-stok. Ny 34 FD film. Profil 925 i brønd 924, set fra ca. vest. Med 50 cm-stok. 41

42 35 HR SN Oversigtsfoto af husene 956 og 957, set fra ca. øst, samt lerkarrene 1006 og Fra jorddynge. 1 m-stok. 36 FD Oversigtsfoto af husene 956 og 957, set fra ca. øst, samt lerkarrene 1006 og Fra jorddynge. 1 m-stok /10 SN Flade i hus 956 med lerkar 1006 og 1007, set fra ca. vest. Med 10 cm-stok. Desuden ses stolpehul HR FD Flade i hus 956 med lerkar 1006 og 1007, set fra ca. vest. Med 10 cm-stok. Desuden ses stolpehul /10 SN Profil 1008 ca. n-s gennem lerkarrene 1006 og 1007, PMC samt tagbærende stolpe 995 i hus 956, set fra ca. vest. Med FD cm-stok. Profil 1008 ca. n-s gennem lerkarrene 1006 og 1007, samt tagbærende stolpe 995 i hus 956, set fra ca. vest. Med 10 cmstok /11 SN Oversigtsfoto af grube 1551 med skår 1274, set fra ca. HR vest. Med 1 m-stok. 42 FD Oversigtsfoto af grube 1551 med skår 1274, set fra ca. vest. Med 1 m-stok. 43 SN Detailfoto af skårene 1274 i grube 943, set fra ca. syd. Med 10 cm-stok FD SN Detailfoto af skårene 1274 i grube 943, set fra ca. syd. Med 10 cm-stok. Detailfoto af lerblok 1273 i undergrube 1122 i grube 943, set 46 FD fra ca. sydøst. Med 10 cm-stok. Detailfoto af lerblok 1273 i undergrube 1122 i grube 943, set fra ca. sydøst. Med 10 cm-stok SN FD Oversigtsfoto af hus 1451 med gruberne 1524, 1525 og 1510, samt fyldskifte 1466, set fra ca. vest. Med 1 m-stok. Oversigtsfoto af hus 1451 med gruberne 1524, 1525 og 1510, 49 12/11 SN HR samt fyldskifte 1466, set fra ca. vest. Med 1 m-stok. Korn 1208 fra lag t i undergrube 1122 i grube 943, set fra ca. øst. Desuden ses skår Med 10 cm-stok. 50 FD Korn 1208 fra lag t i undergrube 1122 i grube 943, set fra ca. 51 SN øst. Desuden ses skår Med 10 cm-stok. Tagbærende stolpe 1453, snittet, i hus 1451, set fra ca vest. 52 FD Med 10 cm-stok. Tagbærende stolpe 1453, snittet, i hus 1451, set fra ca vest. Med 10 cm-stok. 53 SN Tagbærende stolpe 1454, snittet, i hus 1451, set fra ca vest. Med 10-cm stok. 54 FD Tagbærende stolpe 1454, snittet, i hus 1451, set fra ca vest. Med 10-cm stok. 55 SN Snit 1456 i væggrøft 1452 og støttestolpe 1455 i hus 1451, set fra ca vest. Med 10-cm stok. 42

43 56 57 FD SN Snit 1456 i væggrøft 1452 og støttestolpe 1455 i hus 1451, set fra ca vest. Med 10-cm stok. Snit 1457 gennem væggrøft1452 i hus 1451, set fra ca syd. Med 58 FD 50 cm-stok. Snit 1457 gennem væggrøft1452 i hus 1451, set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 59 SN Nordlige indgang i hus 1451, set fra ca syd. Der ses væggrøft 1452 og indgangsstolperne 1458 og 1459 samt kværn 1460 og skår I baggrunden ses stolpe Med 1 m-stok. 60 FD Nordlige indgang i hus 1451, set fra ca syd. Der ses væggrøft 1452 og indgangsstolperne 1458 og 1459 samt kværn 1460 og skår I baggrunden ses stolpe Med 1 m-stok. 61 SN Sydlige indgang i hus 1451, set fra ca syd. Der ses væggrøft 1452 og indgangsstolperne 1463 og I venstre side ses støttestolpe Med 1 m-stok. 62 FD Sydlige indgang i hus 1451, set fra ca syd. Der ses væggrøft 1452 og indgangsstolperne 1463 og I venstre side ses støttestolpe Med 1 m-stok. 63 SN Fyld 1466 i hus 1451 s nordvestlige hjørne, set fra ca vest. Endvidere ses stolpehul 1467, kværn 1468 og væggrøft FD Med 1 m-stok. Fyld 1466 i hus 1451 s nordvestlige hjørne, set fra ca vest. Endvidere ses stolpehul 1467, kværn 1468 og væggrøft Med 1 m-stok /11 SN Snit 1518 gennem væggrøft 1452 og stolpehul 1463 i PMC sydlige indgang af hus Set fra ca vest. Med 10 cm-stok. 66 FD Snit 1518 gennem væggrøft 1452 og stolpehul 1463 i sydlige 67 SN indgang af hus Set fra ca vest. Med 10 cm-stok. Snit 1519 gennem væggrøft 1452 og stolpehul1464 i sydlige 68 FD indgang af hus Desuden ses knusesten Set fra ca øst. Med 10 cm-stok. Snit 1519 gennem væggrøft 1452 og stolpehul1464 i sydlige indgang af hus Desuden ses knusesten Set fra ca øst. Med 10 cm-stok. 69 4/12 SN Ildsted/ovn 1730 med skår 1732 og 1733 i flade. Set HR fra ca vest. Med 50 cm-stok FD SN Ildsted/ovn 1730 med skår 1732 og 1733 i flade. Set fra ca vest. Med 50 cm-stok. Lerkar 1723 i flade. Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 72 FD Lerkar 1723 i flade. Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 73 SN Ildsted 1719 i flade. Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 74 FD Ildsted 1719 i flade. Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 75 8/12 SN Profil 1721 ca v-ø gennem ildsted Set fra ca syd. PMC Med 50 cm-stok. 43

44 76 FD Profil 1721 ca v-ø gennem ildsted Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 77 SN Profil 1724 ca v-ø gennem lerkar Set fra ca syd. Med 50 cm-stok. 78 FD Profil 1724 ca v-ø gennem lerkar Set fra ca syd. Med 50 cm-stok /12 SN Ildsted/ovn 1730 med skår 1732 og Set fra ca PMC vest. Med 50 cm-stok. 80 FD Ildsted/ovn 1730 med skår 1732 og Set fra ca vest. Med 50 cm-stok /12 SN Ø verste del af profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn PMC Endvidere ses skår 1732 og 1733 samt knusesten Set fra ca vest. Med 50 cm-stok. 82 FD Øverste del af profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn Endvidere ses skår 1732 og 1733 samt knusesten Set fr a ca vest. Med 50 cm-stok. 83 SN Profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn I profilen ses skår 1732 og Set fra ca vest med 50 cm-stok. 84 FD Profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn I profilen ses sk år 1732 og Set fra ca vest med 50 cm-stok. 85 SN Nederste del af profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn I den østlige del af anlægget ses desuden kværnene 1739 og Set fra ca vest. Med 50 cm-stok. 86 FD Nederste del af profil 1731 ca n-s gennem ildsted/ovn I den østlige del af anlægget ses desuden kværnene 1739 og Set fra ca vest. Med 50 cm-stok. Genstandsliste. 830 Skår. 45 stk. 652 gr. 12,5x10,9-2,8x2,3 Heraf rand Skår. 11 stk. 300 gr. 11,8x9,6-3,5x2,2 Heraf rand 1, hank 1, bund 1. Limet. 832 Knusesten. 1 stk. 750 gr. 12,0x7,5x6,0 Oval/ rektangulær sten med knusemærker på to modstående ender. 833 Knusesten, afspaltet. 1 stk. 850 gr. 12,0x10,0x5,5. Trekantet sten med knusemærker på den spidse ende og et af modstående hjørner. 834 Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 14,0x9,5x6,5. Aflang trekantet sten med knusemærker på to modstående ender. 44

45 835 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,08 g floteringsrester. 836 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,88 g floteringsrester 837 Skår. 11 stk. 648 gr. 12,8x11,6-3,3x2,3 Heraf bund 1. Limet. 838 Skår. 4 stk. 52 gr. 5,4x4,5-3,6x2,3 Heraf bund 1. Limet. 839 Brændt ler. 27 stk. 350 gr. 5,7x5,0x3,2-1,9x1,7x0,8. Flyganyl d. 18/ S kår. 2 stk. 16 gr. 4,7x2,5-2,6x1,5 Heraf bund 1. Limet. 844 Skår. 4 stk. 26 gr. 4,5x2,4-3,5x2,4 Heraf rand 1, hank Kværn, fragment. 1 stk gr. 14,0x10,5x5,5 Kværnflade 10,0x9,0. Hul 0,1. Ligger. 848 S kår. 6 stk. 196 gr. 7,2x5,0-3,2x2,0 Heraf bund 6. Limet. 850 Knusesten, afspaltet. 1 stk. 900 gr. 11,0x9,0x6,5. Trekantet sten med knusemærker på en spids ende og den modstående endeflade. 857 Knusesten, afspaltet. 1 stk. 600 gr. 10,5x7,5x6,5. Trekantet sten med knusemærker på alle tre hjørner. 858 Knusesten. 1 stk. 750 gr. 11,0x7,5x5,5. Ellipseformet sten med knusemærker på de to modstående endeflader. 859 Kværn, fragment. 1 stk gr. 15,5x15,5x6,5 Kværnflade 15,0x14,5. Hul 0,1. Ligger. 860 Kværn, fragment. 1 stk gr. 16,0x12,5x7,7 Kværnfalde 15,0x6,5. Plan. 861 Kværn, fragment. 1 stk gr. 20,6x12,9x6,1 Kværnflade 11,5x5,7. Hul 0,1. Ligger. 862 Kværn, fragment. 1 stk gr. 17,5x14,0x11,5 Kværnflade 16,5x9,5 Rund 0,3. Løber. 865 Kværn, fragment. 1 stk gr. 22,5x18,0x8,0. Kværnflade 20,5x14,5 Hul 0,8. Ligger. 879 Knusesten. 1 stk gr. 12,9x11,7x7,1 Flad rund sten med knusemærker hele vejen rundt. På den ene flade side 45

46 885 T rækul. 180 gr. findes en skålgrube med dia 2,7. Dybde 0, Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der emkom 1,47 g floteringsrester fr 888 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,99 g floteringsrester. 891 Kværn, fragment. 1 stk gr. 36,5x18,0x16,0. Kværnflade 28,0x13,0 Hul 2,5. Ligger. 893 Skår. 100 stk gr. 10,2x9,9-2,7x2,4 Heraf rand 14, hank 5, ornamentik 2, bund Skår. 21 stk. 246 gr. 7,1x4,1-2,7x2,1 Heraf rand 2, bund S kår. 19 stk. 132 gr. 4,3x4,3-2,1x1,9 898 Skår. 6 stk. 68 gr. 6,0x4,2-2,1x1,8 Heraf bund Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 7,84 g floteringsrester. 900 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 2,36 g floteringsrester 913 Skår. 26 stk. 442 gr. 9,9x5,4-2,2x1,9 Heraf rand Kværn, fragment. 1 stk gr. 33,0x15,5x13,5. Kværnflade 25,5x11,0. Hul 0,4. Ligger. 915 Kværn. 1 stk gr. 45,0x23,5x8,0 Kværnflade 38,0x20,0. Plan. 916 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,96 g floteringsrester. 1, hank 912 Skår. 9 stk. 558 gr. 14,3x13,8-1,8x2,1 Heraf rand 3, bund Kværn, fragment. 2 stk gr. 25,0x18,5x6,8-24,3x20,0x6,5. Kværnflade på den ene side 32,0x21,5. Hul 1,6. Ligger. Kværnflade på den anden side 28,0x18,2. Hul 1,0. Ligger. Målene på kværnfladerne er baseret på en refitning af de to stykker. Hele kværnen er ikke til stede. Kværn, fragment. 1 stk gr. 16,7x15,3x9,6 46

47 918 Kværnflade 16,0x12,5. Hul 0,3. Ligger. 919 Kværn, fragment. 1 stk gr. 13,0x12,5x5,2 Kværnflade 7,0x2,5. Plan. 920 Kværn, fragment. 1 stk. 710 gr. 12,0x8,0x6,7 Kværnflade 5,2x3,5. plan. 921 Kværn, fragment. 1 stk gr. 19,0x15,2x8,0 Kværnflade 10,5x3,5. Plan. 922 Kværn, fragment. 1 stk. 246 gr. 7,3x5,2x5,2 Kværnflade 7,0x3,5. Plan - hul. 923 Kværn, fragment. 1 stk gr. 21,8x9,5x7,1. Kværnfalde 14,0x7,0. Hul 0,4 Ligger. 926 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 17,45 g floteringsrester. 928 Skår. 20 stk. 148 gr. 6,5x4,4-1,9x1,5 Heraf rand 1, bund med hul 1. Oprindelig huldiameter 1,1 931 Skår. 721 stk gr. 15,5x14,0-1,6x1,6 Heraf rand 40, hank 6, ornamentik 1, bund 14. Limet. Hankene er svaleredeører. 932 Skår. 228 stk gr. 18,5x13,0-2,9x1,5 Heraf rand 26, hank 7, bund Skår. 117 stk gr. 16,0x13,0-2,8x1,7 Heraf rand 8, bund bund med huldia. 1,0.Limet. 934 Skår. 374 stk gr. 12,0x11,2-2,7x2,0 Heraf hank 5, bund 14. rand 17, 935 Knusesten. 1 stk gr. 13,1x11,9x10,3 Mangekantet sten med svage knusemærker på et hjørne og en flade. 936 Slibesten, afspaltet. 1 stk. 202 gr. 8,4x6,1x3,9 Slibeflade 7,3x5, Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,89 g floteringsrester 938 Flint. 24 gr. 6,7x2,4x1,5 Tilhugget flint. Delvis fladehugget. Gråbrunt flint med rest af cortex bevaret. 939 K nusesten. 1 stk gr. 10,9x10,2x9,6 Femkantet sten 47

48 med knusemærker på fire hjørner og tre kanter. 940 Knusesten. 1 stk gr. 13,1x11,0x8,7 rund sten med facetterede knusemærker hele vejen rundt. 941 Knusesten. 1 stk gr. 11,7x10,9x5,6 Flad femkantet sten med knusemærker på alle hjørner, svagt facetterede. 942 Knusesten. 1 stk gr. 14,2x8,1x7,3 Timeglas formet sten med knusemærker på begge ender. 945 Skår. 171 stk gr. 13,1x9,6-3,3x2,7 Heraf rand hank 12, bund 27. Limet. 947 Skår. 206 stk gr. 15,4x14,7-1,4x1, 1 Heraf rand 25, hank 5, bund 1. Limet med Knusesten, fragment. 1 stk. 440 gr. 9,9x8,2x4,7 Oprindeligt trekantet sten med knusemærker på de tre hjørner. 950 Skår. 27 stk. 915 gr. 11,6x8,3-2,0x1,4 Heraf rand 5, ornamentik 3. Limet. 953 Skår. 508 stk gr. 10,7x10,3-3,3x2,1 Heraf rand 49, hank 24, bund 21. Limet. 954 Skår. 22 stk. 646 gr. 13,7x11,3-2,2x1,7 Heraf bund Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,77 g floteringsrester 984 Skår. 2 stk. 10 gr. 3,0x2,5-2,5x1, Skår. 6 stk. 12 gr. 2,5x2,4-1,0x1,0 Heraf rand S kår. 7 stk. 39 gr. 5,9x3,1-2,3x1, Lerkar. 61 stk gr. 18x13-2,5x2,4 Heraf bund 3. Limet Lerkar. 114 stk gr. 12,0x10,0-2,0x2,0 Heraf bund 6. Limet. Flyganyl 20/ J ordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret uden resultat S kår. 63 stk gr. 12,3x9,8-1,9x1, Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 6,74 g floteringsrester. 6, 48

49 1012 Skår. 62 stk. 592 gr. 10,0x6,8-2,4x1,8 Heraf rand 1, 1. Limet. Flyganyl 20/ Skår. 2 stk. 24 gr. 4,3x3,8-3,0x2, Knusesten. 1 stk. 900 gr. 10,5x8,0x6,0 Trekantet sten med knusemærker på tre hjørner Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,81 g floteringsrester hank 1026 Knusesten. 1 stk gr. 11,0x10,0x6,0 Rund sten med knusemærker på ca. 90% af vejen rundt Skår. 6 stk. 34 gr. 4,5x3,7-2,0x1,5 Heraf ornamentik 2, bund 1. Limet Skår. 3 stk. 25 gr. 4,0x3,5-2,5x1,3 Limet Skår. 100 stk gr. 10,0x8,6-1,9x1,5 Heraf rand 7, hank 1, bund Knogler. 1 stk. 55 gr Skår. 22 stk. 276 gr. 9,8x8,4-1,8x1,5 Heraf rand 3, bund Skår. 32 stk. 950 gr. 12,3x10,2-2,1x1,5 Heraf rand Skår. 32 stk gr. 14,2x9,8-2,0x1,9 Heraf rand 3, bund 3. Limet Skår. 22 stk. 170 gr. 7,1x4,9-1,9x1,3 Heraf rand Skår. 24 stk. 312 gr. 7,6x5,0-2,3x1,5 Heraf rand S kår. 6 stk. 204 gr. 9, 3x5,9-7,6x3,4 Heraf rand 1. Skår. 47 stk. 394 gr. 8,1x6,2-1,4x1,1 Heraf rand 6, hank Skår. 34 stk. 588 gr. 9,5x8,2-1,4x1,0 Heraf rand 7, hank 3. Limet Skår. 6 stk. 44 gr. 4,6x2,8-1.4x1.2 Heraf hank Knusesten. 1 stk gr. 16,0x12,1x6,8 Flad trekantet sten med knusemærker på to hjørner Knusesten. 1 stk. 592 gr. 11,6x6, 3x5,8 Kileformet sten med knusemærker i den spidse ende. 49

50 1086 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 13,58 g floteringsrester 1091 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 5,03 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 20,10 g floteringsrester Skår. 1 stk. 26 gr. 5,3x3, Skår. 1 stk. 18 gr. 4,0x3, Kværn, fragment. 1 stk gr. 13,5x12,0x10,5 Kværnflade 12,0x10,0 Hul 0,3. Ligger. Ildskørnet. Flyganyl d. 17/ Skår. 3 stk. 14 gr. 4,0x2,0-2,0x1,8 Limet S kår. 7 stk. 150 gr. 5,3x4,9-2,4x1, Skår. 22 stk. 306 gr. 7,0x5,6-2,6x1,6 Heraf bund 5. Limet Skår. 25 stk. 220 gr. 6,2x5,3-1,9x1,5 Heraf rand 1, hank Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,87 g floteringsrester 1109 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 17,67 g floteringsrester 1110 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,87 g floteringsrester S kår. 10 stk. 28 gr. 3,0x2,6-1,5x1, Skår. 35 stk. 418 gr. 8,3x6,2-1,5x1,5 Heraf rand 5, hank Skår. 35 stk. 236 gr. 8,5x5,6-1,5x1,0 Heraf rand 2, bund Lerkar. 11 stk. 216 gr. 7,6x7,2 Heraf rand 3, bund 1. Limet. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning- egnen, maj Skår. 235 stk gr. 12,0x10,8-2,0x1,2 Heraf rand 15, bund 5. Limet med

51 1117 Skår. 239 stk gr. 13,6x12,1-1,9x1,7 Heraf rand 26, hank 2, bund 9. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 10,5x10,5x6,5 Trapezformet sten med knusemærker på den ene endeflade og et modstående hjørne Knusesten. 1 stk gr. 12,0x10,0x8,5 Elipseformet sten med knusemærker på to modstående endeflader Knusesten. 1 stk gr. 12,5x9,7x9,2 Rhombeformet sten med knusemærker i den spidse ende Knusesten, afspaltet. 1 stk. 850 gr. 10,0x9,5x7,5. Rund - kileformet sten med knusemærker ca. 90% af vejen rundt Skår. 63 stk gr. 11,0x8,0-3,0x2,0 Heraf rand 14, hank 2, ornamentik 2, bund 8. Heraf 1 bund med ornamentik, løb i både side og bund. Knusesten. 1 stk gr. 11,5x10,0x6,5 Trekantet sten med knusemærker på den spidse ende og modstående endeflade Knusesten. 1 stk gr. 20,0x10,0x4,0 Flad dolkformet sten med fire fremspringende hjørner, med knusemærker på tre hjørner Kværn, fragment. 1 stk gr. 21,0x11,5x6,0 Kværnflade 17,5x10,5. Plan Knusesten. 1 stk gr. 12,2x11,5x6,2 Flad firkantet sten med knusemærker på det ene hjørne og på den ene langside Knusesten. 1 stk gr. 11,2x10, 2x6,9 Rund sten med knusemærker cirka 90% af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 750 gr. 11,0x8,5x6,0 Dråbe-, kileformet sten med knusemærker på den spidse ende og modstående endeflade Skår. 123 stk gr. 13,2x8,8-1,6x1,5 Heraf rand ornamentik 1, bund 2. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 500 gr. 10,0x6,0x6,0. Rektangulær sten med knusemærker på to modstående endeflader. 15, 51

52 1132 Skår. 9 stk. 324 gr. 12,3x9,5-3,0x2,0 Heraf bund 3. Limet Lerblok, fragmenter. 15 stk. 180 gr. 4,1x4,0x3,2-1,1x1,1x1,0. Heraf ornamentik 2. Flyganyl 12/ Skår. 43 stk gr. 12,5x10,7-3,5x2,5 Heraf rand 5, bund 1. Limet Skår. 9 stk. 580 gr. 10,0x9,5-5,5x3,0 Heraf bund 2. Limet Skår. 7 stk. 330 gr. 11,0x8,6-1,4x1,1 Heraf rand 2, bund S kår. 5 stk. 82 gr. 4,5x4,5-3,0x3, Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 30,98 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 21,63 g floteringsrester Skår. 32 stk. 530 gr. 6,5x5,3-1,7x1,5 Heraf rand Skår. 38 stk gr. 18,3x10,6-2,2x1,5 Heraf bund 1. Limet Skår. 44 stk gr. 13,0x12,5-1,7x1,7 Heraf rand hank 1, bund 2. Limet Skår. 17 stk. 604 gr. 12,8x10,9-2,3x0,9 Heraf rand bund 1. Limet Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 3,19 g floteringsrester 1150 Kværn, fragmenter. 13 stk. 23,0x14,0x9,0-2,5x2,0x1,5 9 af fragmenterne kan samles til en kværn. 32,0x23,5x13,0. Oprindelig kværnflade 28,0x17,5. Rund ca. 0,3. Løber Kværn. 1 stk gr. 29,0x18,5x11,0 Kværnflade 17,5x13,5. Hul 0,2. Ligger Flintskraber. 1 stk. 96 gr. 7,0x4,6x2,8 Skorpedækket skraber Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 18,72 g floteringsrester. 1, 1, 52

53 1166 Skår. 23 stk. 701 gr. 13,1x10,5-2,5x2,2 Heraf rand 2, bund 1. Limet Skår. 362 stk gr. 17,5x13,0-1,5x1,5 Heraf rand 17, hank 3, ornamentik 18, bund 9. Limet Skår. 9 stk. 115 gr.7,8x3,8-2,3x2,1 Heraf rand 1, bund 2. Den ene bund med hul dia 0,6. Limet Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 19,96 g floteringsrester 1182 Skår. 18 stk. 79 gr. 3,8x2,9-2,2x1,6 Heraf bund Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 7,99 g floteringsrester 1184 S kår. 10 stk. 63 gr. 5,3x2,1-2,1x1,9 Heraf hank Skår. 16 stk. 236 gr. 8,1x6,0-2,5x1,8 Heraf rand 1, ornamenteret lågfragment med lågfals Skår. 124 stk gr. 12,2x10,7-3,7x1,7 Heraf rand 15, hank 14, bund 11. Limet. 11 hank er svaleredeører Skår. 13 stk. 508 gr. 13,0x11,8-2,4x2,2 Heraf rand 2, hank 1. Limet Skår. 49 stk. 960 gr. 11,0x5,8-2,2x1,9 Heraf bund 4. Limet Kværn, fragment. 1 stk gr. 20,3x16,0x11,2. Kværnflade 16,5x10,0 Rund 0,2. Løber Skår. 4 stk. 21 gr. 5,0x2,7-2,2x1,8 Heraf bund Kværn, fragment. 1 stk. 480 gr. 10,7x6,9x5,7 Kværnflade 9,6x6,5. Plan. Kværn, fragment. 1 stk gr. 24,5x21,5x8,0 Kværnflade 22,5x16,0. Hul 0,5. Ligger. Skår. 17 stk. 934 gr.15,8x15,4-3,3x2,7 Heraf bund 1. Limet Skår. 121 stk gr. 11,8x8,3-1,9x1,4 Heraf rand 18, hank 2, bund 4. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 900 gr. 11,2x11,0x5, 4. Mangekantet sten med knusemærker i tre hjørner. 53

54 1199 Knusesten. 1 stk. 896 gr. 11,2x11,0x5,5 Trekantet sten med knusemærker i to hjørner Knusesten. 1 stk. 826 gr. 9,6x8,2x5,0 Trapezformet sten med facetterede knusemærker i to modstående ender 1201 Knusesten. 1 stk. 600 gr. 10,8x8,5x6,2 Mangekantet sten med knusemærker på to modstående hjørner Knusesten. 1 stk. 850 gr. 12,5x8,5x5,4 Parallellogramformet sten med knusemærker på et hjørne Knusesten. 1 stk. 900 gr. 12,5x8,2x6,7 Ïkseformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten. 1 stk. 500 gr. 11,1x6,5x4,8 Mangekantet sten med knusemærker på to modstående ender Skår. 13 stk. 264 gr. 10,7x6,5-2,9x2,1 Heraf rand 2, hank 1. Limet S kår. 1 stk. 282 gr. 12,7x7,4 Heraf bund S kår. 2 stk. 134 gr. 8,5x8,0-8,7x6, Korn. 1 stk. 216 gr. Udlånt til P. H. Mikkelsen Skår. 9 stk. 526 gr. 15,5x7,8-3,7x2, Skår. 54 stk. 732 gr. 7,0x6,0-3,2x2,9 Heraf rand 7, bund Skår. 116 stk gr. 12,1x5,4-2,5x2,1 Heraf rand 16, bund 2. Limet Skår. 23 stk. 560 gr. 9,2x6,2-3,3x2,1 Heraf rand 1, hank 1, bund Skår. 55 stk gr. 10,2x10,1-3,1x2,7 Heraf rand 1, bund 2. Limet Skår Knusesten. 1 stk. 826 gr. 12,7x7,0x5,5 Kileformet sten med knusemærker i de tre hjørner. Svagt facetterede Knusesten. 1 stk gr. 12,0x10,2x8,0 Mangekantet sten med knusemærker i to modstående ender Knusesten. 1 stk. 800 gr. 12,8x6,5x5,4 Rektangulær sten 54

55 med knusemærker i begge ender. Svagt facetteret Skår. 20 stk. 412 gr. 14,0x10,9-3,0x2,2 Heraf hank Skår. 32 stk gr. 10,3x9,9-2,5x2,5 Heraf rand 1, bund 3. Limet L erkop. Bund. 5 stk. 8,6x4,5. Limet Lerkop. 1 stk. 150 gr. Højde 7,5, bredde 7, Skår. 129 stk gr. 12,5x8,5-2,5x2,5 Heraf rand 13, bund Knusesten. 1 stk. 750 gr. 12,2x9,0x5,6 Mangekantet sten med knusemærker på to hjørner. Afspaltet Skår. 86 stk gr. 15,0x12,5-3,5x2,5 Heraf rand 20, bund Skår. 3 stk. 188 gr. 15,5x10,5-2,0x1,5 Heraf rand 1. Limet Skår. 46 stk gr. 8,5x7,5-3,0x2,5 Heraf rand 3, bund 3. Limet Skår. 25 stk gr. 17,0x16,0-2,5x2,5 Heraf rand 1. Limet Knusesten. 1 stk. 800 gr. 11,6x9,6x5,3 Ellipseformet sten med knusemærker på to modstående ender. Afspaltet Knusesten. 1 stk gr. 13,1x11,5x6,2 Flad rund sten med knusemærker ca. 90% af vejen rundt. Afspaltet Knusesten. 1 stk gr. 12,1x10,6x7,7 Trekantet sten med knusemærker på alle tre hjørner Knusesten. 1 stk gr. 12,2x9,7x8,5 Firkantetkileformet sten med knusemærker på to modstående ender. Svagt afspaltet Knusesten. 1 stk. 900 gr. 11,0x10,0x6,9 Dråbeformet sten med knusemærker på den spidse ende og den modstående endeflade Knusesten. 1 stk gr. 12,6x11,5x8,8 Mangekantet sten med knusemærker på 3 hjørner J ordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der 55

56 1236 Skår. fremkom 18,49 g floteringsrester 1237 Skår. 35 stk gr. 12,5x10,0-3,0x2,5 Heraf rand 1, hank 3, bund 3. Limet Skår. 9 stk. 260 gr. 12,0x11,0-2,2x1,5 Heraf rand 3, hank 1, ornamentik 3. Limet Skår. 81 stk. 3300gr. 14,0x9,0-3,3x2,3 Heraf rand 2, hank 1, bund 3. Limet Skår. 15 stk. 245 gr. 6,0x4,5-3,5x2,5 Heraf ornamentik 2, hank Skår. 10 stk. 755 gr. 14,5x11,0-3,0x1,5 Heraf rand 2, ornamentik 5. Limet Skår. 57 stk gr. 13,0x10,5-3,0x2,5 Heraf rand 20, hank 3, bund 5. Limet med Knusesten. 1 stk gr. 12,0x10,2x7,5 Flad rund sten med knusemærker ca. 90% af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 950 gr. 10,7x10,4x5,2 Flad rund sten med knusemærker ca. 75% af vejen rundt S kår. 15 stk. 348 gr. 9,5x9,5-3,0x2,5 Heraf rand Skår. 36 stk. 650 gr. 10,5x8,0-3,5x2,5 Heraf rand 8, hank 5, bund 1. Limet Skår. 51 stk gr. 10,0x9,0-2,5x1,5 Heraf rand 5, bund 7. Limet med Skår. 15 stk. 270 gr. 8,5x6,5-2,5x1,5 Heraf rand 1, bund 2. Limet. 3, hank 1250 Skår. 4 stk. 276 gr. 14,0x10,5-3,5x2,5 Heraf rand 2. 1 rand er med svaleredeørehank Knusesten. 1 stk. 950 gr. 13,8x10,6x7,1 Mangekantet sten med knusemærker på tre hjørner Knusesten. 1 stk gr. 10,5x9,5x7,1 Rund sten med knusemærker hele vejen rundt Knusesten. 1 stk. 700 gr. 10,8x7,4x6,2 Trekantet sten med knusemærker på et hjørne. 56

57 1254 Skår. 27 stk gr. 14,8x11,6-2,9x1,6 Heraf rand 9, hank 2, bund Lerblok. 6 stk. 194 gr. 8,3x5,8x3,5-1,8x1,5x1,1. Flyganyl 15/ Skår.35 stk. 936 gr. 9,6x6,9-3,5x2,4 Heraf rand 4, hank 1, bund Skår. 46 stk gr. 13,3x9,2-2,8x2,5 Heraf rand 4, hank 1, bund 2. Limet Skår. 36 stk. 660 gr. 7,5x4,9-3,4x2,4 Heraf rand 1, bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 24,5x17,5x8,9 Kværnflade 17,5x6,0. Plan Kværn, fragment. 1 stk gr. 30,5x28,5x20,5 Kværnfl. 26,5x17,0 Hul 0,5 Ligger Knusesten. 1 stk. 756 gr. 11,5x8,7x5,8 Trekantet sten med knusemærker på alle tre hjørner Knusesten. 1 stk gr. 10,4x9,8x7,7 Trekantet sten med knusemærker på alle kanter Knusesten. 1 stk. 630 gr. 10,4x5,8x5,2 Parallellogramformet sten med knusemærker på to diagonale hjørner Knusesten. 1 stk. 826 gr. 11,4x9,2x5,3 Flad elipseformet sten med knusemærker hele vejen rundt på den runde del Skår. 114 stk gr. 9,2x6,7-2,6x2,5 Heraf rand 18, hank 5, bund 2. Limet. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 30 stk. 840 gr. 13,2x11,0-2,4x1,8 Heraf rand 3, hank 1, bund 2. Limet. Hanken er svaleredeøre Knusesten. 1 stk. 750 gr. 11,5x6,0x6,0 Rektangulær sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten, afspaltet. 1 stk. 750 gr. 13,5x9,0x5,0. Flad mangekantet sten med knusemærker på ca. 50% af vejen rundt Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 11,5x10,0x6,0. Flad rund sten med knusemærker på 90% af vejen rundt. 57

58 1271 Kværn, fragment. 1 stk gr. 18,5x12,5x9,5 Kværnflade 13,0x9,5. Hul 0, Kværn, fragment. 1 stk gr. 19,0x15,5x5,0 Kværnflade 17,5x15,0. Rund 0, Lerblok. 12 stk. 872 gr. 10,7x10,3-2,2x1,7 Flyganyl d. 23/1-98. PMC. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 64 stk. 468 gr. 7,65x5,4-1,3x1,4 Heraf bund 4. Limet. En stor del af siden af karret er ornaementeret med 2 omløbende vinkelbånd udført i skrå streger adskilt af 3 vandrette streger. Vinkelbåndene afsluttes foroven af 3 vandrette streger og forneden af 2 vandrette streger. Tidlig frj Knusesten, afspaltet. 1 stk. 600 gr. 11,5x9,0x5,0. Flad elipseformet sten med knusemærker på to modstående endeflader Knusesten, afspaltet. 1 stk. 900 gr. 12,5x11,5x5,0. Flad trapezformet sten med knusemærker på alle hjørner Knusesten. 1 stk. 550 gr. 11,0x6,5x6,5 Rektangulær sten med knusemærker på alle kanter og to modstående ender Knusesten. 1 stk. 950 gr. 11,5x11,0x6,5 Flad hjerteformet sten med knusemærker på alle hjørner Skår. 12 stk. 446 gr. 14,3x10,0-2,2x2,0 Heraf rand 4, hank 1, bund 1. Limet Skår. 77 stk gr. 11,7x11,2-2,2x2,1 Heraf rand hank 2, bund 6. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 800 gr. 13,0x8,0x5,5. Trekantet sten med knusemærker på den spidse ende. 9, 1282 Knusesten. 1 stk. 650 gr. 11,5x8,5x4,5 Trekantet sten med knusemærker på tre hjørner Skår. 86 stk gr. 11,1x9,2-2,7x1,9 Heraf rand 18, hank 2, bund 5. Limet Skår. 19 stk. 596 gr. 13,3x8,6-2,8x2,0 Heraf hank 2, bund 2. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 800 gr. 15,0x8,0x6,0. 58

59 Oprindelig trapezformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten. 1 stk. 500 gr. 13,0x7,5x6,5 Trapezformet, kileformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten. 1 stk gr. 12,0x10,0x5,5 Flad trekantet sten med knusemærker på alle tre hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 11,0x10,5x7,5. Rund sten med knusemærker ca. 50% af vejen rundt K orn. 1 stk. 132 gr. Udlånt til P. H. Mikkelsen Lerblok. 6 stk. 580 gr. 10,8x10,5x4,4-1,8x1,4x1,4. Flyganyl 15/1.98. Limet Skår. 111 stk gr. 14,4x14,2-3,0x1,9 Heraf rand 11, hank 2, bund 13. Limet. Til denne skårsamling hører en kop/miniaturekar. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 66 stk. 770 gr. 8,8x8,3-2,7x1,7 Heraf rand 12, hank 3, bund Skår. 31 stk. 350 gr. 11,2x7,0-2,1x1,9 Heraf rand 1. Limet Skår. 46 stk gr. 8,3x6,8-3,8x2,3 Heraf bund 9. Limet Kværn, fragment. 1 stk gr. 24,5x20,0x6,4 Kværnflade 21,0x17,0. Hul 0,1. Ligger Kværn, fragment. 1 stk gr. 23,0x15,3x6,5 Kværnflade 22,5x14,5. Hul 0,2. Ligger Skår. 75 stk gr. 12,0x8,3-2,2x1,3 Heraf rand 11. Limet Skår. 3 stk. 350 gr. 15,4x14,5-4,3x3,4 Heraf bund Korn. 3 stk. Heraf 1 stk 2100 gr, 1 stk 2050 gr, 1 stk 498 gr. Udlånt til P. H. Mikkelsen Skår. 175 stk gr. 13,4x11,6-1,8x1,2 Heraf rand 9, bund 5. Limet Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der 59

60 fremkom 49,82 g floteringsrester Skår. 25 stk. 736 gr. 9,2x8,3-4,2x2,7 Heraf hank 1, bund Knusesten, afspaltet. 1 stk. 650 gr. 11,0x10,0x6,0. Kileformet, halvcirkel sten med knusemærker på hele den runde side Knusesten. 1 stk. 450 gr. 9,5x7,0x5,0 Flad trekantet sten med knusemærker på alle hjørner Skår. 1 stk. 5 gr. 3,7x2,9. Heraf ornamentik Knusesten. 1 stk gr. 10,8x8,2x7,6 Kvadratisk - rhombeformet sten med knusemærker på hele de to modstående endeflader Skår. 1 stk. 9 gr. 3,2x2, Skår. 8 stk. 74 gr. 5,6x4,4-2,8x1,3 Heraf hank 1, bund Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,69 g floteringsrester 1364 Skår. 4 stk. 102 gr. 6,3x5,8-5,6x2,9 Heraf rand Lerblok. 8 stk. 552 gr. 9,0x6,0x4,0-3,0x2,7x1,5 Flyganyl 15/ Lerblok. 22 stk. 146 gr. 6,4x5,0-0,5x0,5 Flyganyl 17/ Skår. 71 stk. 981 gr. 12,0x7,5-1,7x1,5 Heraf rand 1, ornamentik 1, bund 7. Limet J ordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 2,62 g floteringsrester. 4, hank 1395 Skår. 5 stk. 38 gr. 4,2x3,5-2,5x2,5 Heraf ornamentik 2, bund 1. Limet Skår. 7 stk. 80 gr. 6,0x5,7-2,2x1,6 Heraf rand 2, ornamentik 2, bund 1. Limet Skår. 4 stk. 90 g r. 7,0x5,0-3,3x3,1 Limet Skår. 2 stk. 51 gr. 6,7x4,2-5,3x5,3 Heraf rand Kværn, fragment. 1 stk gr. 29,5x20,5x10,0 Kværnflade 20,0x15,5. Rund 0,6. Løber. 60

61 1426 Kværn, fragment. 1 stk gr. 13,5x7, 5x6,5 Kværnflade 11,0x6,0. Plan Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 12,57 g floteringsrester S kår. 3 stk. 76 gr. 6,0x4,2-3,2x3,1 Skår. 25 stk. 370 gr. 7,4x7,3-1,8x1,8 Heraf rand 4. Skår. 42 stk. 675 gr. 12,1x9,6-2,0x1,9 Heraf rand 1, hank 1, bund 3. Limet Skår. 1 stk. 6 gr. 3,9x2, Skår. 7 stk. 152 gr. 8,3x5,4-3,4x2,2 Heraf rand Skår. 14 stk. 338 gr. 10,5x7,0-2,9x1,5 Heraf bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 14,1x10,4x6,8 Kværnflade 13,9x10,3. Rund - plan. Løber? 1461 Skår. 4 stk. 26 gr. 4,0x2,6-2,5x2, Knusesten. 1 stk gr. 10,8x9,9x7,3 Firkantet sten med knusemærker på det ene hjørne T rækul. 34 gr Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 12,39 g floteringsrester Kværn, afspaltet. 1 stk gr. 22,0x22,0x7,2 Kværnflade 20,0x19,0. Hul 0,5. Ligger Lerblok. 7 stk. 210 gr. 8,1x6,0x3,7-1,4x0,8x0,7 Flyganyl 15/1-98. Limet Knusesten. 1 stk. 644 gr. 11,5x8,2x4,7 Oval sten med knusemærker i begge ender Kværn, fragment. 1 stk gr. 14,8x8,5x7,2 Kværnflade 14,5x8,4. Rund 0,9. Løber Kværn, afspaltet, ildskørnet. 1 stk gr. 42,0x25,5x15,5. Kværnflade 35,5x17,0. Rund 0,3. Løber Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 13,26 g floteringsrester Brændte ben. 13 gr. 61

62 1483 S kår. 3 stk. 24 gr. 3,8x3,8-2,2x2, Kværn, fragment. 1 stk gr. 28,5x18,0x7,0 Kværnflade på begge modstående sider 22,0x11,0. Hul ,5. Ligger. 25,0x13,5 Rund 0,1. Løber. Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 5,49 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 6,18 g floteringsrester S kår. 1 stk. 118 gr. 10,5x 6,7. Heraf bund 1. Skår. 46 stk. 645 gr. 12,8x7,9-1,9x1,2 Heraf rand 2, hank , bund 2. Limet. Skår. 2 stk. 154 gr. 12,0x9,5-8,7x8,2 Heraf bund 1. Limet Skår. 30 stk. 890 gr. 12,8x9,0-1,9x1,5 Heraf rand 3, bund 3. Limet Knusesten. 1 stk. 822 gr. 10,4x9,6x5,7 Cirkulær sten med knusemærker 90% af vejen rundt. Facetterede Knusesten. 1 stk. 850 gr. 12,2x8,8x7,2 Knusemærker i begge ender Knogle. 15 gr Kværn, fragment. 1 stk gr. 22,0x13,5x8,3 Kværnflade 18,0x9,0. Hul 0,9. Ligger Knusesten. 1 stk. 920 gr. 10,9x8,4x6,3 Kileformet sten med knusemærker på den spidse ende og et modstående hjørne S kår. 1 stk. 5 gr. 3,2x2, Skår. 28 stk. 206 gr. 6,0x3,4-1,9x1,4 Heraf rand 1, hank Skår. 41 stk. 331 gr. 5,3x5,2-1,8x1,4 Heraf rand 4, bund Skår. 28 stk. 217 gr. 5,8x3,8-1,8x1,4 Heraf rand 1, hank 1. Limet Skår. 8 stk. 110 gr. Heraf rand 1. 62

63 1531 Skår. 22 stk. 527 gr. 10,9x8,0-1,9x1,5 Heraf rand 2, bund 4. Limet Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der f remkom 1,46 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,81 g floteringsrester Knusesten. 1 stk gr. 12,3x9,1x6,7 Rhombeformet sten med knusemærker på hele den ene side og to modstående hjørner Skår. 6 stk. 80 gr. 5,6x4,3-2,5x2, Skår. 118 stk gr. 12,3x10,2-2,0x1,6 Heraf rand 14, hank 5, bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 27,5x18,0x15,0. Kværnflade 23,0x13,0. Plan Skår. 9 stk gr. 18,5x16,0-7,1x4,4 Heraf rand Skår. 4 stk. 51 gr. 6,6x4,2-2,8x2, Skår. 104 stk gr. 13,0x8,1-2,7x2,6 Heraf rand 15, hank 1, bund Skår. 82 stk gr. 10,4x7,3-2,3x1,7 Heraf rand 11, hank 5, bund 8. Limet. Af hank er der 3 svaleredeører Skår. 18 stk. 72 gr. 6,6x6,0-1,3x1,3 Heraf rand 3. Limet L erkar. 3 stk. 466 gr. 12,5x12,4 Limet Skår. 23 stk. 196 gr. 13,3x8,5-1,7x1,5 Heraf rand 2, bund 2. Limet Skår. 11 stk. 160 gr. 8,9x6,9-2,8x1, Skår. 2 s tk. 92 gr. 6,0x5,7-4,8x4,4 Heraf bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 23,5x17,0x11,5. Kværnflade 22,5x15,0. Rund 0,2. Løber Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,44 g floteringsrester Skår. 562 stk gr. 16,5x8,3-2,2x1,5 Heraf rand 41, hank 16, bund 25. Limet. 63

64 1553 Skår. 300 stk gr. 10,7x7,7-2,1x1,2 Heraf rand 18, hank 5, bund Skår. 169 stk gr. 11,6x10,2-2,0x1,6 Heraf rand 13, hank 4, bund 6, spillebrik 1, skår med indvendigt mønster 2. Limet Knusesten. 1 stk gr. 11,5x10,0x8,6 Femkantet sten med knusemærker på alle 5 kanter Knusesten. 1 stk. 628 gr. 10,8x7,6x5,5 Kileformet sten med knusemærke i den ene ende Knusesten. 1 stk. 744 gr. 14,7x6,9x5,5 Trekantet kileformet sten med knusemærker på de to ender Knusesten. 1 stk gr. 13,2x9,3x6,6 Flad trekantet sten med knusemærker på tre hjørner og den ene side. På den ene flade side findes en skålgrube med dia 2,9. Dybde 0, Kværn Lerkar. 1 stk. 242 gr. 10,4x10,3. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Lerlåg. 1 stk. 36 gr. 8,4x4,2x1,1 lerlåg med mærker efter huller i bruddet Skår. 52 stk. 850 gr. 13,21x10,4-1,8x1,2 Heraf rand 4, hank 3, bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 14,0x11,3x4,9 Kværnflade 13,2x9,4. Hul 0,3. Ligger Kværn. 1 stk gr. 32,5x17,5x16,0 Kværnflade 21,5x10,0. Rund 0,2. Løber Skår. 1 stk. 51 gr. 9,0x5,8 Heraf bund med hul 1. Huldiameter 1, Knogle. 306 gr Skår. 108 stk gr. 13,7x12,0-1,5x1,2 Heraf rand 9, hank 4, bund 5. Limet Skår. 194 stk gr. 10,8x8,3-2,2x1,9 Heraf rand 31, hank 11, bund 7. Heraf bund med hul 2. Hul-diameter 0,8. 64

65 1570 Knusesten. 1 stk. 900 gr. 10,0x8,7x8,5 Rund mangekantet sten med knusemærker på ca. 50 % Skår. 170 stk gr. 11,0x9,8-2,0x1,8 Heraf rand 18, hank 1, bund Knusesten, afspaltet. 1 stk. 272 gr. 9,9x7,0x3,1 Dråbeformet sten med knusemærker på den spidse ende og den modstående runde ende Knusesten, afspaltet. 1 stk. 760 gr. 11,1x10,1x5,3. Flad cirkelformet sten med knusemærker hele vejen rundt Knusesten. 1 stk. 750 gr. 11,2x6,8x6,7 Trapezformet sten med knusemærker på tre hjørner. Knusesten. 1 stk. 900 gr. 12,3x9,6x7,0 Trekantet, oval sten med knusemærker på begge ender og alle tre kanter. Flintblok. 1 stk. 21 gr. 4,1x3,2x1,5. Skorpedækket Lerblok. 1 stk. 33 gr. 4,6x3,2x2,9 Flyganyl 26/ Kværn, fragment. 1 stk gr. 26,0x21,7x11,0. Kværnflade 22,0x19,0. Hul 0,3. Ligger Skår. 229 stk gr. 9,0x6,0-2,5x2,0 Heraf rand 21, hank 6, bund Skår. 51 stk. 928 gr. 10,2x9,2-3,2x2,8 Heraf rand 3, bund 2 + bund med hul 2. Limet Knusesten. 1 stk. 900 gr. 12,8x7,5x6,6 Superelipseformet sten med knusemærker på begge ender Knusesten. 1 stk gr. 13,2x9,6x7,2 Kileformet, mangekantet sten med knusemærker på den spidse ende og to modstående hjørner Skår. 45 stk. 432 gr. 8,2x6,6-2,2x2,1 Heraf rand 7, bund Knusesten, afspaltet. 1 stk. 792 gr. 11,3x7,5x5,7. Rektangulær sten med knusemærker på begge ender Kværn, fragment. 1 stk gr.22,0x17,0x7,5 Kværnflade 21,0x13,0. Rund 0,5. Løber Kværn, fragment. 1 stk gr. 21,7x13,0x5,2 Kværnflade 20,0x12,0. Hul 0,6. Ligger 65

66 1587 Kværn, fragment. 1 stk gr. 12,7x8,9x5,6 Kværnflade 11,0x8,0. Hul 0,1. Ligger Skår. 157 stk gr. 10,8x11,1-2,2x1,5 Heraf rand 11, hank 2, bund Knusesten. 1 stk. 574 gr. 11,7x7,6x5,5 Flad mangekantet, aflang sten med knusemærker på begge ender Knusesten. 1 stk. 850 gr. 11,0x9,2x6,6 Elipseformet sten med knusemærker 50% af vejen rundt Knusesten. 1 stk gr. 13,0x7,9x7,7Kantet superelipseformet sten med knusemærker på begge ender og en kant Knusesten. 1 stk. 950 gr. 11,5x10,6x6, 9 Flad rund sten med knusemærker 90 % af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 544 gr. 10,5x8,4x4,8 Flad rund sten med knusemærker hele vejen rundt Skår stk gr. 16,0x12,5-2,6x2,0 Heraf rand 135, hank 30, bund 96,heraf 1 med hul dia.1,0 og 1 med 2 huller. Dia. 0,9. Limet Kværn, fragment. 1 stk gr. 16,3x12,2x7,1 Kværnflade 8,5x4,5. Hul 0,3. Ligger Knusesten. 1 stk. 570 gr. 10,0x7,8x5,3 Trekantet sten med knusemærker på to hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 13,5x12,8x7,0 Pyramideformet sten med knusemærker 90% af vejen rundt Lerblok, fragment. 3 stk. 110 gr. 7,9x4,5x3,1-3,2x2,9x0,8 Flyganyl d. 26/ Lerblok. 9 stk. 430 gr. 8,4x8,0x5,8-2,0x1,7x0,8 Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Kværn, fragment. 1 stk. 890 gr. 11,3x10,1x5,7 Kværnflade 10,5x9,0. Hul 0,1. Ligger Kværn, fragment. 1 stk gr. 20,0x15,0x10,0 Kværnflade 9,0x9,0. Hul 0,1. Ligger Knusesten. 1 stk. 524 gr. 12,9x5,0x4,3 Rektangulær sten 66

67 med knusemærker på begge ender Knusesten. 1 stk. 430 gr. 7,9x7,7x4,9 Flad trekantet med knusemærker på alle hjørner og kanter Knusesten, afspaltet. 1 stk. 950 gr. 10,7x9,0x7,2. Mangekantet kvadratisk sten med knusemærker på 50 % af kanterne rundt Knusesten, afspaltet. 1 stk. 900 gr. 11,5x10,0x6,5 Rhombeformet sten med knusemærker på alle kanter Knusesten. 1 stk. 590 gr. 9,5x6,6x5,9 Kileformet sten med knusemærker på den spidse ende. sten 1607 Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 13,3x9,0x8,3 Mangekantet sten med knusemærker på to hjørner og en kant Knusesten, afspaltet. 1 stk. 602 gr. 11,3x6,3x5,6 Aflang trapezformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten. 1 stk gr. 12,2x10,0x8,6 Mangekantet, lidt trekantet sten med knusemærker på den spidse ende og den modstående endeflade Knusesten. 1 stk. 950 gr. 11,7x10,0x6,2 Trekantet sten med knusemærker på tre hjørner Knusesten. 1 stk. 832 gr. 14,3x7,1x6,5 Trapezformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 14,1x11,0x8,5. Kileformet sten med knusemærker på to modstående ender Knusesten, afspaltet. 1 stk. 510 gr. 9,4x9,0x4,3 Flad rund sten med knusemærker 50 % af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 524 gr. 9,8x8,0x5,3 Trekantet oval sten med knusemærker hele vejen rundt Knusesten. 1 stk. 824 gr. 11,4x7,5x6,3 Trapezformet sten med knusemærker på alle hjørner Knusesten. 1 stk. 950 gr. 10,7x9,4x7,9 Mangekantet sten med knusemærker 60 % af vejen rundt K nusesten. 1 stk gr. 11,4x8,7x7, 4 67

68 Superelipseformet, mangekantet sten med knusemærker på to endeflader og den ene side Knusesten. 1 stk. 402 gr. 9,9x6,0x5,1 Rektangulær sten med knusemærker på begge ender Knusesten. 1 stk. 734 gr. 9,0x8,2x6,4 Elipseformet sten med knusemærker på begge ender Knusesten, afspaltet. 1 stk. 722 gr. 10,3x8,1x6,0. Flad mangekantet sten med knusemærker på tre hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk. 404 gr. 10,0x7,8x5,3. Mangekantet sten med knusemærker på et hjørne Knusesten. 1 stk. 670 gr. 10,0x7,8x6,8 Mangekantet sten med knusemærker 80 % af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 816 gr. 11,4x7,7x7,2 Elipseformet, trekantet sten med knusemærker på den spidse ende Knusesten, afspaltet. 1 stk. 684 gr. 10,7x8,3x6,3. Trekantet oval sten med knusemærker hele vejen rundt K nogle. 100 gr Lerblok. 21 stk. 460 gr. 6,9x6,7x6,4-1,8x1,4x1,0. Limet. Flyganyl d. 21/1-98. JJK Skår. 92 stk gr. 17,5x16,5-2,2x1,8 Heraf rand 25, hank 4, ornamentik 6, bund 9. Limet Lerkar. Karside. 6 stk. 460 gr. 13,2x11, 5-3,5x2,6 Heraf randskår 2, bundskår 2. Limet Skår. 95 stk gr. 12,1x8,3-2,5x1,8 Heraf rand 16, hank 1, bund 1. Limet med Skår. 61 stk. 600 gr. 10,4x4,8-2,2x2,0 Heraf rand 5, hank 3, bund Skår. 25 stk. 378 gr. 11, 1x6,9-3,1x1,8 Heraf rand 3, hank 1, bund 2. Limet. Kornaftryk i bunden Skår. 69 stk gr. 14,5x11,5-1,9x1,4 Heraf rand 7, hank 1, bund 2. Limet med Polersten. 1 stk. 814 gr. 11,5x9,4x4,9 Polerflade 10,5x8,0. Hul 0,1. Knusesten. 1 stk. 312 gr. 8,2x5,4x5,3 Kileformet sten 68

69 1634 med knusemærker på den spidse ende Knusesten, afspaltet. 1 stk. 844 gr. 10,7x8,4x6,7. Flad trekantet sten med knusemærker på alle hjørner og en kant Lerblok. 1 stk. 472 gr. 10,4x8,8x6,4 Flyganyl d. 21/1-98. JJK. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning- egnen, maj Slagge. 1 stk. 726 gr. 12,5x10,8x8, Skår. 258 stk gr. 12,0x10,0-3,0x2,0 Heraf rand 18, hank 5, ornamentik 1, bund 32. Limet Skår. 20 stk. 906 gr. 11,8x9,3-3,6x3,2 Heraf bund 3. Limet Skår. 40 stk. 1850gr. 19,3x11,0-3,1x2,5 Ornamentik 3, bund 2. Limet Skår. 53 stk gr. 11,2x6,8-3,2x2,4 Heraf rand 4, hank 1, bund 1. Limet Knusesten. 1 stk. 650 gr. 10,2x7,2x6,5 Flad trekantet sten med knusemærker på tre hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk. 694 gr. 9,7x9,2x6,0 Mangekantet sten med knusemærker på alle hjørner Skår. 111 stk gr. 10,4x9,4-2,9x2,4 Heraf rand 7, hank 5, bund 8 + bund med hul 2. Limet Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 9,99 g floteringsrester 1648 J ordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 0,89 g floteringsrester Skår. 7 stk. 158 gr. 7,8x7,3-2,2x2,1 Heraf bund Skår. 273 stk gr. 12,5x10,0-3,0x2,5 Heraf rand 24, hank 5, bund 16, lerblok Skår. 29 stk. 446 gr. 8,5x6,9-2,7x1,3 Heraf bund 1. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 10,4x9,8x8, 1. Knusemærker på 3 ud af 4 hjørner Knusesten. 1 stk gr. 11,2x10,7x6,9 Flad, rund sten 69

70 med knusemærker hele vejen rundt Knusesten. 1 stk gr. 13,7x11,6x6,3 Flad elipseformet sten med knusemærker på modstående ender Kværn, fragment. 1 stk gr. 15,3x10,9x5,5 Kværnflade 14,1x10,0. Rund 0,1. Løber Kværn, fragment. 1 stk gr. 28,0x17,5x9,2 Kværnflade 24,5x17,0. Hul 0,3. Ligger Skår. 48 stk gr. 15,5x10,0-2,5x1,5 Heraf rand 14, hank 9. Limet. Hankene er svaleredeører Skår. 5 stk gr. 17,5x 15,0-3,7x3,2 Heraf bund Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret uden resultat Skår. 1 stk. 112 gr. 9,6x7, Knusesten. 1 stk gr. 11,5x8,8x7,6 Trekantet sten med knusemærker i den ene ende Skår. 1 stk. 32 gr. 6,8x4, Skår. 1 stk. 156 gr. 10,8x8,2 Heraf bund med 14 si-huller 1. Huldiameter 0,5 Aftryk af stort hul i midten. Oprindelig diameter ca. 3, Skår. 298 stk gr. 10,4x5,4-2,4x1,8 Heraf rand 21, hank 16, ornamentik 8, bund 14. Limet. Skår. 160 stk gr. 14,3x12,1-3,2x2,3 Heraf rand 11, hank 5. Limet. Skår. 114 stk gr. 9,7x6,7-3,4x2,8 Heraf rand 5, hank 4, ornamentik 1, bund 6. Limet. Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,29 g floteringsrester samt nogle enkelte skår Skår. 38 stk. 400 gr. 6,7x4,2-2,5x2,0 Heraf rand Skår. 92 stk gr. 14,8x10,3-3,8x2,8 Heraf rand 5, hank 1, bund 1. Limet J ordprøve. 1 stk gr Skår. 14 stk. 380 gr. 12,4x8,9-2,7x2,0 Heraf rand 2, bund 1. 70

71 S kår. 16 stk gr. 17,0x15,5-3,9x2,9 Heraf bund 4. Skår. 140 stk gr. 13,7x11,0-2,7x2,6 Heraf rand 6, bund 6. Limet Kværn / slibesten. 1 stk gr. 40,0x14,5x7,5. Hul 0,3. Ligger Kværn, fragment. 1 stk gr. 21,5x18,0x11,0 Kværnflade 19,0x14,0 Buet 0,3 Løber Skår. 171 stk gr. 17,2x11,0-3,2x2,7 Heraf rand 23, hank 2, bund 14. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 710 gr. 11,2x9,3x6,4. Firkantet sten med knusemærker på to hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk. 848 gr. 10,3x8,2x7,0 Trekantet sten med knusemærker på to modstående hjørner Knusesten. 1 stk gr. 10,0x9,7x8,6 Mangekantet sten med knusemærker på alle hjørner og få kanter Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 12,1x9,5x8,3 Trapezformet sten med knusemærker på de to endeflader Knusesten, afspaltet. 1 stk. 660 gr. 9,2x8,4x5,8 Rund, toppet sten med knusemærker 80 % af vejen rundt Knusesten. 1 stk. Kasseret d. 8/ Knusesten, afspaltet. 1 stk. 678 gr. 11,6x9,2x5,1. Oprindelig trapezformet sten med knusemærker på to modstående hjørner Knusesten. 1 stk gr. 10,4x9,7x9,4 Pyramidestubbeformet sten med knusemærker på toppen og to modstående hjørner Skår. 1 stk. 10 gr. 4,1x2, Lerkar eksisterer som skår Skår. 310 stk gr. 21x14,3-3,0x2,3 Heraf rand 19, lister med fingerindtryk 23, bund 5. Limet. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 18 stk. 208 gr. 6,1x5,3-2,0x1,4 Heraf rand 3, bund 2. 71

72 1727 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 3,62 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev soldet uden resultat S kår. 10 stk. 29 gr. 2,9x2,5-1,6x1,1 Heraf rand Skår. 594 stk gr. 16,5x13,5-2,0x1,8 Heraf rand 46, bund Skår. 73 stk gr. 11,7x9,5-2,0x1,5 Heraf rand 4, liste Skår. 65 stk gr. 8,0x6,4-3,2x1,7 Heraf rand 3, bund Knusesten. 1 stk gr. 15,3x12,4x9,8 Dråbekileformet sten med knusemærker på den spidse ende Kværn/slibesten, fragment. 1 stk. 24,5x15,0x6,0. Kværnflade 23,0x12,5 Hul 0,1 Ligger Jordprøve. 1 stk. Prøven blev soldet uden resultat Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 16,73 g floteringsrester Kværn/slibesten. 2 stk gr. 23,5x15,0x7,0-10,0x8,0x6,0. Kværnflade 25,0x10,0 Buet 0,2 Løber Kværn, fragment. 1 stk gr. 33,0x23,0x13,0 Kværnflade 30,0x20,0 Buet 0,1 Løber Skår. 105 stk. 800 gr. 6,9x6,8-2,4x1,8 Heraf rand 11, hank 2, ornamentik 1, bund 1. Hankene er svaleredeører Skår. 90 stk gr. 15,5x13,5-2,5x2,0 Heraf rand 15, hank 5, bund 11. Limet Knusesten. 1 stk. 760 gr. 11,9x7,3x6,6 Kantet, kileformet sten med knusemærker på den spidse ende Knusesten. 1 stk. 596 gr. 10,6x6,0x5,6 Trapezformet sten med knusemærker på begge endeflader Knusesten, afspaltet. 1 stk. 798 gr. 9,9x8,7x7,0 Mangekantet sten med knusemærker ca. 60 % af alle hjørner og kanter. 72

73 1746 Knusesten. 1 stk. 782 gr. 9,8x8,4x5,9 Flad trapezformet sten med knusemærker på to modstående hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 10,9x9,8x8,8. Rund toppet sten med knusemærker på toppen, ned ad siderne og hele vejen rundt på fladen Knusesten, afspaltet. 1 stk. 724 gr. 10,6x7,6x7,3. Trapezformet sten med knusemærker på de to endeflader Knusesten. 1 stk gr. 12,6x8,5x8,3 Kileformet sten med knusemærker på den spidse ende Knusesten, afspaltet. 1 stk. 756 gr. 10,6x8,5x7,6. Trekantet sten med knusemærker på den spidse ende og modstående endeflade Knusesten. 1 stk. 786 gr. 9,4x8,5x6,4 Rund, toppet sten med knusemærker 90% af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 630 gr. 10,3x8,6x4,9 Flad elipseformet sten med knusemærker 50% af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 778 gr. 9,1x8,0x7,5 Mangekantet sten med knusemærker på ca. 80 % af alle kanter og hjørner Skår. 82 stk gr. 10,8x7,7-4,0x2,6 Heraf rand 5, hank 4, bund Skår. 256 stk gr. 10,7x10,3-2,2x1,6 Heraf rand 17, hank 4, bund 8. 1 bund med huldiameter 1,1. Limet Skår. 155 stk gr. 15,4x8,5-3,0x1,3 Heraf rand hank 3, ornamentik 3, bund 4. Limet Skår. 6 stk. 102 gr. 8,7x7,3-2,9x2,3 Heraf rand 1. Limet. 17, Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 14,12 g floteringsrester. Skår. 37 stk. 550 gr. 7,6x6,2-2,1x1,7 Heraf rand 4, bund Skår. 3 stk. 34 gr. 6,3x3,4-4,2x2, Skår. 3 stk. 108 gr. 6,7x5,2-3,4x3,2 Heraf rand 1, bu nd Skår. 2 stk. 11 gr. 2,6x2,3-2,1x1,9 73

74 1786 Skår. 1 stk. 9 gr. 3,9x2, S kår. 5 stk. 80 gr. 5,8x3,9-4, 1x1,9 Heraf liste Knusesten.1 stk gr. 12,2x10,3x8,4 Flad rund sten med knusemærker 75 % af vejen rundt Skår. 48 stk gr. 8,1x7,3-1,9x1,7 Heraf bund 5, bund med hul 1. Huldia. 0,7 Limet Skår. 88 stk gr. 11,2x9,6-2,6x2,2 Heraf rand 10, ornamentik 1, bund Skår. 37 stk. 359 gr. 8,3x4,9-2,1x1,7 Heraf rand 2, lerblok 3. Flyganyl d. 31/ Knusesten. 1 stk gr. 13,1x11,9x9,6 Pyramideformet sten med knusemærker på alle hjørner Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 15,3x12,4x9,2. Cirkalafsnitsformet sten med knusemærker på det halve af vejen rundt Skår. 73 stk gr. 9,8x8,6-2,3x1,4 Heraf rand Skår. 26 stk. 258 gr. 8,6x7,8-2,9x1,8 Heraf rand Lerblok, fragment. 6 stk. 630 gr. 9,9x8,9x6,2-1,6x1,2x0,5 Flyganyl d. 21/1-98. JJK. Limet med 1822, 1823, Danner tilsammen en hel lerblok. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Lerblok, fragment. 11 stk. 472 gr. 10,6x6,6x6,2-2,0x1,4x1,3. Heraf horn med ornamentik i form af fingerindtryk 2. Flyganyl d. 21/1-98. JJK. Limet med 1821, 1823, Danner tilsammen en hel lerblok Lerblok, fragment. 1 stk. 616 gr. 9,0x8,7x6,2. Flyganyl d. 21/1-98. JJK. Limet med 1821, 1822, Danner tilsammen en hel lerblok Lerblok, fragment. 1 stk. 508 gr. 8,8x7,3x6,5 Flyganyl d. 21/1-98. JJK. Limet med 1821, 1822, Danner tilsammen en hel lerblok. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 20 stk. 120 gr. 7,1x5,0-2,5x1,9 Heraf bund 3. 1 med hul-diameter 0,8. Limet. 74

75 1833 Kværn, fragment. 1 stk gr. 25,0x13,0x8,5 Kværnflade 22,5x8,5. Hul 0,2. Ligger Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 15,22 g floteringsrester samt nogle enkelte skår Skår. 137 stk gr. 16,7x8,9-2,5x1,7 Heraf rand hank 1, ornamentik 2, bund Skår. 127 stk gr. 12,0x8,0-2,0x2,0 Heraf rand hank 5, bund 6. Limet. 4 hanke er en påsat liste Skår. 23 stk. 450 gr. 6,5x6,0-2,5x1,5 Heraf rand 2. Limet Skår. 33 stk. 900 gr. 9,0x8,0-2,5x2,0 Heraf rand 4. Limet. 9, 14, 1, bund 1850 Skår. 41 stk gr. 12,2x12,0-2,5x1,8 Heraf rand 4, bund Skår Skår. 52 stk gr. 11,4x10,6-2,3x2,1 Heraf rand 2, bund Skår Skår. 83 stk gr. 12,8x11,0-3,2x1,8 Heraf rand 10, hank 4, bund 4. Limet. Knusesten. 1 stk. 950 gr. 12,7x11,2x6,1 Flad trekantet sten med knusemærker på alle hjørner og en kant Knusesten. 1 stk. 836 gr. 10,4x9,8x7,7 Mangekantet sten med knusemærker på ca. 90% af kanterne Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,18 g floteringsrester Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 1,14 g floteringsrester samt et enkelt skår Kværn, fragment. 1 stk gr. 20,0x15,5x13,0. Kværnflade 17,0x14,5. Plan Skår. 5 stk. 5 gr. 2,7x2,4-1,0x1,0 Heraf rand Kværn, fragment. 1 stk gr. 15,0x13,0x10,0. 75

76 Kværnflade 14,0x12,5. Plan Skår. 154 stk.6000 gr. 15,0x10,8-2,8x2,7 Heraf rand 21, hank 4, bund 15. Limet Knusesten. 1 stk. 948 gr. 11,0x10,2x7,0 Trekantet sten med knusemærker på et hjørne Kværn, fragment. 1 stk gr. 38,0x30,0x26, Kværnflade 29,0x23,0. Hul 0,5. Ligger. Skår. 79 stk gr. 12,8x10,0-2,1x1,9 Heraf rand 5, bund Knusesten. 1 stk gr. 12,3x9,4x9,0 Mangekantet, kileformet sten med knusemærker på hele den ene endeflade Kværn, fragment. 1 stk gr. 40,0x27,0x27,0 Kværnflade 24,0x22,0 Hul 0,3. Ligger Skår. 23 stk. 920 gr. 8,3x8,3-3,5x2,2 Heraf rand 3, bund 8, mulig lerblok 3. Limet Skår. 8 stk. 400 gr. 8,5x7,5-3,0x2,0 Heraf hank 1, bund 1. Limet Kværn, fragment. 1 stk gr. 15,5x13,0x6,0 Kværnflade 15,0x12,0. Hul 0,1. Ligger. På modstående side kværnflade 12,5x9,5 Rund 0,6. Løber Skår. 90 stk. 700 gr. 11,9x9,2-2,2x1,2 Heraf rand 5, hank 8, bund med hul 4. Hul diameter 1,3. Limet. Skår. 64 stk. 750 gr. 8,5x7,0-2,2x2,0 Heraf rand 9, hank 1. Limet Skår. 45 stk. 486 gr. 8,0x5,0-2,5x2,2 Heraf bund Skår. 59 stk. 800 gr. 11,4x10,4-2,0x1,4 Heraf rand 2, hank 1, bund Kværn, fragment. 1 stk gr. 16,5x11,0x6,5 Kværnflade 15,0x9,5. Hul 0,2. Ligger Kværn, fragment. 1 stk gr. 16,5x13,5x10,5 Kværnflade 13,0x10,5 Hul 0,3. Ligger Skår. 493 stk gr. 13,0x9,9-2,0x2,0 Heraf rand 69, hank 25, bund 30. Limet. 76

77 1922 Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 4,27 g floteringsrester Skår. 34 stk. 750 gr. 10,0x9,0-2,5x1,5Heraf rand 1, bund 7. Heraf en bund med fod. Limet Skår. 67 stk gr. 14,0x10,0-2,0x1,5 Heraf rand 4, hank 1, bund 3. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk. 950 gr. 11,8x10,2x8,7 Pyramideformet sten med knusemærker på alle hjørner Skår. 73 stk gr. 11,0x8,5-2,0x1,8 Heraf rand 9, hank Skår Kværn, fragment. 1 stk gr. 38,0x29,0x23,0. Kværnflade 27,0x26,5. Plan Skår. 36 stk. 360 gr. 7,5x5,1-2,1x2,0 Heraf rand 2, hank 1, bund Skår. 110 stk gr. 21,0x9,0-2,9x2,1 Heraf rand 15, hank 5, bund 13. Limet. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Knoglestumper. 33 gr Knusesten. 1 stk gr. 11,5x9,7x8,5 Rund sten med to parallelle sider og knusemærker 60% af vejen rundt Knusesten. 1 stk gr. 13,8x8,6x7,7 Trekantet svagt kileformet sten med knusemærker på alle hjørner og to kanter Knusesten. 1 stk. 728 gr. 11,7x6,8x6,0 Aflang, mangekantet sten med knusemærker på begge endeflader Knusesten. 1 stk. 664 gr. 10,1x8,5x5,2 Flad trapezformet sten med knusemærker på 50% af alle hjørner og kanter Knusesten. 1 stk. 508 gr. 9,1x8,1x5,3 Flad rund sten med knusemærker 50 % af vejen rundt Knusesten. 1 stk. 770 gr. 12,4x8,0x4,7 Flad superelipseformet sten med knusemærker på to modstående ender. 77

78 1940 Skår. 49 stk. 600 gr. 10,0x6,0-2,5x1,5 Heraf rand 1, bund 4. 1, hank 1941 Skår. 95 stk gr. 11,7x11,3-3,5x1,9 Heraf rand 6, hank 1, bund 9. Limet Skår. 4 stk. 26gr. 6,0x3,0-2,5x2,0 Heraf rand Skår. 9 stk. 84 gr. 4,6x3,8-3,3x1, Skår. 360 stk gr. 19,0x15,0-3,0x2,5 Heraf rand 56, hank 9, ornamentik 7, bund 16. Limet Trækul. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 72,48 g floteringsrester i form af trækul Jordprøve. 1 stk. Prøven blev floteret, hvorved der fremkom 4,23 g floteringsrester Kværn, fragment. 1 stk gr. 20,0x16,8x9,6 Kværnflade 17,5x13,0. rund 0,2. Løber Kværn, fragment. 1 stk gr. 27,5x14,4x9,7 Kværnflade 19,5x11,5. Hul 0,2. Ligger Kværn, fragment. 1 stk. 952 gr. 12,8x9,3x4,7 Kværnflade 10,0x7,0. Hul 0,2. Ligger Kværn, fragment. 1 stk. 922 gr. 12,3x10,8x5,4 Kværnflade 11,0x10,0. Rund 0,1. Løber Kværn, fragment. 1 stk gr. 18,0x15,5x5,0. Kværnflade 16,0x15,0 Hul 0,5. Ligger Skår. 18 stk. 794 gr. 14,9x8,3-3,2x1,9 Heraf bund bund med hul-diameter 1,8. Limet Lerkar. 18 stk. 850 gr. 13,1x12,5-3,4x2,5 Heraf rand 7. Limet Lerkar. 29 stk. 644 gr. 10,8x7,9-2,1x1,7 Heraf rand 5, bund 4. Limet. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 53 stk. 930 gr. 11,1x7,5-2,5x1,7 Heraf rand 4, hank 1, bund 2. Limet Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 18,0x9,9x7,6. Rektangulær, trapezformet sten med knusemærker på to modstående ender. 78

79 1960 Kværn, fragment. 1 stk gr. 29,0x18,0x17,0. Kværnflade 21,0x12,0 Buet 0,1.Løber Knusesten. 1 stk. 534 gr. 10,1x8,6x4,4 Flad trekantet sten med knusemærker på den ene endeflade og modstående hjørne Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 13,8x10,5x8,5. Trekantet sten med knusemærker på spidsen og den modstående endeflade Knusesten. 1 stk. 606 gr. 10,9x9,5x6,5 Halvcirkelformet sten med knusemærker på den runde side Skår. 271 stk gr. 10,8x7,3-2,2x2,0 Heraf rand 21, hank 3, bund 17. Heraf 3 rande med afslebet kant. Limet Skår. 230 stk gr. 12,0x10,4-2,6x2,1 Heraf rand 18, hank 9, bund 7. Heraf bunde med hul. Dia. 0, Skår. 124 stk gr. 12,2x8,1-2,3x1,8 Heraf rand 13, bund Knusesten, afspaltet. 1 stk gr. 12,9x10,8x6,2. Flad dråbeformet sten med knusemærker på den spidse ende og modstående endeflade Skår. 309 stk gr. 11,9x9,5-2,1x1,6 Heraf rand 19, hank 7, bund 26. Heraf en bund med boret hul, dia 1, Skår. 159 stk gr. 10,5x8,5-2,0x1,5 Heraf rand 11, hank 3, bund 10. Heraf bund med hul Skår stk gr. 19,0x12,0-2,3x1,7 Heraf rand 55, hank 10, bund 34. Limet Slibesten/ kværn, fragment gr. 21,0x10,3x7,0.Slibeflade 20,0x9,7. Hul 0,2. Ligger Skår. 126 stk gr. 11,6x7,5-2,3x1,5 Heraf rand 11, ornamentik 13, bund 10, skår med hul 1. Oprindelig huldiameter 0, Skår. 469 stk gr. 18,1x14,1-1,7x1,4 Heraf rand 39, hank 11, ornamentik 3, bund 40 heraf 1 med hul dia, ca. 10,0 cm. 1 med hul dia. 1,4 cm. 1 med hul dia. 0,8. Limet Skår. 60 stk.937 gr. 8,5x5,8-3,5x2,4 Heraf rand 1, hank 79

80 2, bund 2. Limet Skår. 20 stk.1250 gr. 19,7x17,7-2,5x2,1 Heraf hank 1, bund 1. Limet 1991 Lerblok. 3 stk. 352 gr. 7,1x6,0x4,2-6,2x5,2x3,1 Ornamenteret lerblok. Limet. Fluganyl d. 21/1-98. JJK. Udtaget til udstillingen Oldtiden på Herning-egnen, maj Skår. 19 stk. 228 gr. 6,3x5,1-3,2x2,0 Heraf rand 1, bund Knusesten. 1 stk. 720 gr. 9,6x7,4x6,7 Trapezformet sten med knusemærker på to modstående endeflader Knusesten. 1 stk. 910 gr. 10,5x9,8x5,3 Flad trekantet sten med knusemærker på alle tre hjørner Knusesten. 1 stk.1250 gr. 12,3x10,3x8,0 Flad dråbeformet sten med knusemærker på den spidse ende og på hele den modstående ende. Facetterede Flækkeskraber. 1 stk. 14 gr. (4,6x2,9x0,8) 1997 Skår. 34 stk. 350 gr. 6,8x5,5-2,5xx1,3 Heraf rand 2, hank 2, bund 2. Limet Hvæssesten, fragment. 1 stk. 9 gr. 5,0x1,2x0,6. Flad rektangulær sten, hvor alle fire sider er blevet slidt. 80

81 81