Konsekvensanalyse af stiprojekt ved Musholmbugten

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet J.nr.: DMU Ref.: teh/jpb Konsekvensanalyse af stiprojekt ved Musholmbugten 13. oktober 2006 Baggrund Skov- og Naturstyrelsen, Muskelsvindfonden, Krusesminde, Sund og Bælt, Korsør Kommune samt den lokale beboerforening arbejder med planlægning af en offentlig, kørestolsegnet sti som skal sammenbinde Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekt Højbjerg skov med Muskelsvindfondens feriecenter Musholm og derfra videre til Storebæltsbroen s landfæste, hvorfra der er adgang videre til Korsør by. En gren af stien skal føres til kanten af Lejsø på Lejodde, hvor der skal bygges et kørestolegnet fugletårn. Ved Højklint etableres en platform med tilkørselsrampe, hvorfra der er udsigt til Storebæltsbroen og bæltet. Formålet er primært, at tilbyde kørestolsbrugere en mulighed for at kunne komme lidt længere ud i naturen, end der normalt er mulighed for. Yderligere er det et formål, via denne sti, at skabe forbindelse imellem bysamfundet i Korsør og det nye rekreative skov- og naturområde Højbjerg Stien anlægges i 1,5 til 2,0 meters bredde og befæstes med en grustype, som er særligt egnet til kørestolsbrugere. Der anvendes ikke asfalt eller lignende. Stien bliver åben for gående, kørestolsbrugere og cyklister. Knallertkørsel eller anden form for motorkørsel tillades ikke. Første del af stien, som er beliggende på Skov- og Naturstyrelsens areal, er anlagt. Videreførelsen af stien er planlagt til at ske på kommunal jord, på offentligt tilgængelige og ikke offentligt tilgængelige arealer på den privatejede naboejendom Krusesminde, på energiselskabet E2 s areal, samt på Sund og Bælts areal. Problemstilling Ejeren af Krusesminde har udtrykt bekymring for at visse dele af stien vil skade faunaen på Krusesminde. Bekymringen retter sig især mod områdets bestand af ynglende agerhøns og Lejoddens værdi som yngle- og rasteplads for vandfugle. Derfor er Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø blevet bedt om at vurdere de konsekvenser som en ny sti kan have for fugle og vildt. I et oplæg fra Skov og 1/6

2 Naturstyrelsen, Falster Skovdistrikt, er DMU specifikt blevet bedt om at vurdere stiens konsekvenser for faunaen i skellet mellem Oldenbjerg og Krusesminde, samt konsekvenser for fuglefaunaen ved anlæggelse af et fugletårn ved Lejodde og et udsigtspunkt ved Højklint. Nuværende adgangsforhold til Krusesminde og Lejodde Det samlede område ved Halsskov Overdrev hører under Godset Krusesminde og området er let tilgængeligt ad eksisterende markveje. Der er offentlig adgang til Lejodde via reglen om adgang på udyrkede arealer som ikke i deres helhed er hegnede. Landbrug og driftsformer på Krusesminde Landbrugsarealet drives som konventionel planteavl og fremtræder som et meget veldrevet nutidigt landbrug. De kystnære landbrugsarealer har særlige gode klimabetingelser for frøgræsdyrkning, hvorfor disse åbne græsarealer dominerer i sædskiftet og marklandskabet. Ejendommen har en række meget betydelige herlighedsværdier, bl.a. i form af æstetiske landskabsværdier, som antageligt vil tiltrække en stigende grad af publikum i forbindelse med anlæg af nye stisystemer. I den konventionelle driftform er integreret vildtvenlige tiltag, såvel for det terrestriske vildt som for eng- og vandfugle, heraf kan specielt anføres den ekstensive kreaturafgræsning på strandengene og vildtvenlig forvaltning af markkanterne omkring frøgræsmarker, hvor der opfræses barjordsstriber. Langs markveje, løvtræshegn, stendiger og småbiotoper udlægges der sprøjtefrie randzoner. Langs hegnene med blandet løvtræ- og buskarter ses fodpose og hegnsrabat, som udgør primærhabitat for agerhøns som yngle, dæknings og fødebiotop. Det vurderes at disse integrerede vildthensyn er basale, for eksistensen af den vildtlevende agerhønebestand som findes på arealet. Forårsbestanden oplyses at være 5-6 par pr. 100 ha og der foregår ikke afskydning af efterårsbestanden. De mange lodne skel og kantområder i samspil med frøgræsmarkerne, som afpudses i efteråret, yder generelt gode betingelser for markvildtarter, og specielt for hare og agerhøne. Vurdering af stiens placering på Oldenbjerg Ved besigtigelse og markvandring på Krusesminde med ejeren, den 26. september 2006, blev forholdene langs det østlige skelhegn mellem Krusesminde og Oldenborg gennemgået og vurderet. Her er tale om et nord-syd vendt gammelt oprindeligt stendigeskel, hvor buskvegetationen har en varierende højde fra to til fire meter. Trævegetationen i hegnet består af blandede buskarter som er spredt forekommende. I visse længdeafsnit af hegnet er der lysåben græs og urtevegetation. Hegnet vurderes til at være prima ynglebiotop for agerhøne, idet der i hegnsrabatten langs hele hegnsstrækningen ses potentielle redemuligheder. Fraværet af høje solitære træer i hegnet og dermed ringe tiltrækning for 2/6

3 kragefugle i forårstiden vurderes også som en positiv faktor for ynglende agerhøns Hvis den planlagte sti anlægges i umiddelbart nærhed af markskelhegnet langs hele linieforløbet med forventeligt stor publikumssøgning, og heraf betydelig færdsel primært i yngletiden marts juni, vurderes det at der kan opstå en negativ påvirkning af ynglende agerhøns. Derimod vurderes det, at en løsning hvor stien placeres 10 meter fra markskelhegnet i østlig retning er tæt på optimal. Hermed opnås en bufferafstand til løvtræshegnet og forstyrrelsespotentialet vil mindskes. Dette er dog kun gældende så frem den mellemliggende bufferzone udtages af markdrift og tilsås med flerårig vildtvenlig vegetation, dvs. en blanding af græsser og tokimbladede urter, så der opnås hensigtsmæssig dækningsstruktur og føderessource i forårstiden for agerhøns, såvel som andre fugle- og vildtarter (se kortbilag). Den reelle habitatforbedring som tilvejebringes ved etablering af en ny vildtbræmme af den skitserede størrelsesorden, vil sandsynligvis medføre en øget og betydelig føde- og dækningsressource. Som en samlet vurdering vil dette være ensbetydende med en netto habitatforbedring, som forventes kvantitativt at øge levebetingelser for flere ynglende agerhønsepar i forhold til status quo. Vurdering af konsekvenser ved etablering af et fugletårn ved Lejodde Lejodde og Lejsø er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 98 som er udpeget på grundlag af områdets bestand af ynglende splitterner på Sprogø, samt trækkende og overvintrende ederfugle. Selv om arterne i udpegningsgrundlaget ikke forekommer på Lejodde, må området vurderes som et vigtigt område for både raste- og ynglefugle. De rastende fugle tælles i perioder i tusinder med især store flokke af hjejler og ryler. Ynglefuglene tæller ud over de mere almindelige engfugle som vibe og rødben også arter som stor kobbersneppe, dværgterne og klyde (Vestsjællands Amt 2006, Skov- og Naturstyrelsen 2005, Grell 1998, Bech 1998, ). Lejodde er ét af kun få tilbageværende yngleområder for stor kobbersneppe øst for Storebælt (Skov- og Naturstyrelsen 2005). Arten er rødlistet sårbar (VU) med den begrundelse, at den gennem de seneste år har oplevet en stor bestandsnedgang som skyldes et fald i antallet af egnede ynglelokaliteter på % de seneste år (Skov- og Naturstyrelsen 2005, DMU 2006). Stor kobbersneppe har ugunstig bevaringsstatus, ikke bare i Danmark, men også i de øvrige EU-lande, og er netop i 2006 rødlistet som globalt truet (BirdLife International 2006). Yderligere bør der ifølge Miljøministeriets Handlingsplan for truede engfugle laves forvaltningstiltag der tilgodeser denne art på ynglepladserne (Skov- og Naturstyrelsen 2005). 3/6

4 Helt nye undersøgelser foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser på reservatet Tipperne viser, at bare 2-8 gående personer dagligt på en sti signifikant mindsker antallet af territorier af ynglende kobbersnepper på tilstødende strandengsarealer. Forstyrrelsen virker minimum 300 meter væk på begge sider af stien (Holm & Laursen, under udarbejdelse). Overføres resultaterne til Lejodde peger de på, at bæreevnen for ynglende engfugle på Lejodde sandsynligvis vil blive markant højere end nu, hvis færdselen langs randen af området i yngletiden begrænses. Da Lejodde er et relativt lille område, er hele lokaliteten i praksis påvirket af forstyrrelse, da man må formode at der dagligt foregår færdsel i en størrelsesorden på 2-8 gående personer langs stranden og på stier med offentlig adgang. For dværgterne og sandsynlig flere af områdets ynglefugle gælder ligeledes, at arterne er afhængige af beskyttelse for at ynglebestanden bevares på de nuværende niveauer. Selv om dværgternen ikke yngler årligt på lokaliteten, er det en art der skal tages hensyn til. Dværgterne er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1 og Danmark er derfor forpligtiget til at tage hensyn til arten, selv om den ikke figurerer i udpegningsgrundlaget, jf. direktivets Artikel 4 (Skov- og Naturstyrelsen 1996). Dværgterne har ugunstig bevaringsstatus, fordi antallet af ynglelokaliteter er gået tilbage i de seneste 20 år, hvilket sandsynligvis skyldes at fuglene, på grund af rekreative interesser, er blevet forstyrrede i yngleperioden (Pihl m.fl. 2003). Etablering af et fugletårn i forbindelse med et nyt stisystem vil formodentlig ikke betyde færre besøgende til Lejodde. Antallet af gæster vil sandsynligvis enten forblive det samme eller stige. Fugletårnet vil sandsynligvis fastholde en del af publikum, da det vil give besøgende rig mulighed for at opleve fuglelivet på Lejodde og i Lejsø. Placering ved den sydlige del af Lejsø (se kortbilag) giver fin udsigt over store dele af området og sikrer desuden at solen ikke generer udsynet. Der er dog samtidig en risiko for øget færdsel i området, dvs. langs stranden og langs den vest-østgående vej syd for Lejsø. Færdsel i strandkanten og i området provokerer en del opflyvninger og området besøges desuden også af lystfiskere, hvis tilstedeværelse er uafhængig af tilstedeværelsen af et fugletårn. Dette observeredes ved besigtigelsen 26. september og er også beskrevet af Bech (1998). Der bør være en balance mellem områdets rekreative benyttelse og beskyttelsen af områdets ynglefugle, som på ynglepladserne oplever en økologisk flaskehals i deres årscyklus. DMU anbefaler derfor at Lejodde udlægges som ynglefuglereservat efter jagt- og vildtforvaltningsloven med adgangsforbud for offentligheden 1. marts 15. juli for at beskytte og fremme områdets ynglende engfugle (se kortbilag). Dette vil sandsynligvis have en gavnlig effekt på Lejod- 4/6

5 des ynglende engfugle og være med til at opfylde hensigten med ministeriets Handlingsplan for truede engfugle, samt på sigt forøge oplevelsen af fugle for publikum. Adgangsforbuddet bør inkludere strandarealet og kysten ud for, såvel som den vest-østgående vej syd for Lejsø der ligger på grænsen mellem strandengen og de landbrugsmæssige arealer, således at den eneste adgang til fugletårnet i yngletiden bliver via den nye sti. Der bør placeres informationstavler der beskriver hvilken færdsel der er tilladt i området. Forslag til placering af informationstavlerne er vist på kortbilaget. For at opveje den begrænsning et adgangsforbud giver på den vest-østgående vej syd for Lejsø, kan der eventuelt opstilles et ekstra fugletårn ved kysten på Oldenbjerg (se kortbilag). Dette vil give udsigt over den østlige del at Lejodde og det nordlige kystområde, hvor mange vandfugle raster og fouragerer. Uden for fuglenes yngletid vurderes det, at området ikke vil blive forstyrret i en grad som vil påvirke fuglenes brug af området eller have nogle effekter på bestandsniveau. Informationstavlerne bør dog gøre opmærksom på, at der skal tages hensyn til rastefugle når man færdes i området. Vurdering af konsekvenser af etableringen af et udsigtspunkt ved Højklint Højklint ligger langt fra områdets egnede raste- og ynglepladser. Samtidig vil rastende eller fouragerende vandfugle på vandfladen ud for klinten ikke blive generet af flere besøgende på klinten. Det vurderes derfor at udsigtspunktet ikke vil have nogen negativ effekt på områdets fauna. Opsummering Det vurderes at hele stisystemet med fugletårn og udsigtspunkt ikke får negative konsekvenser for området, hvis der tages hensyn til følgende: Stiforløbet langs skel på Oldenbjerg anlægges 10 meter fra skel og der etableres vildtvenligt plantedække mellem sti og skel. Lejodde udlægges som ynglefuglereservat med adgangsforbud 1. marts til 15. juli På informationstavler beskrives reglerne for færdsel i området og der henstilles til at tage hensyn til områdets yngle- og trækfugle. 5/6

6 Litteratur Bech, J Lejodde en tre-stjernet vaderlokalitet ved Storebælt. Bladsmutten nr. 3: BirdLife International Limosa limosa. In: IUCN IUCN Red List of Threatened Species. DMU Den danske Rødliste. Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk Natur (B-FDC). Danmarks Miljøundersøgelser, Grell, M.B Fuglenes Danmark. Gads Forlag. 825 s. Holm, T. & Laursen, K. Under udarbejdelse. Menneskelige forstyrrelser af ynglende engfugle. Faglig rapport fra DMU. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen Handlingsplan for truede engfugle. 48.s. Skov- og Naturstyrelsen EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og områdebeskrivelser, status s. Vestsjællands Amt Lejodde. 6/6

7