Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle
|
|
- Mikkel Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi Fyn Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO International og national naturbeskyttelse Fugle
2 PROJEKT International og national naturbeskyttelse Energi Fyn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af ISA Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: niras@niras.dk E: isa@niras.dk 8000 Aarhus C
3 INDHOLD 1 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord Ynglefugle på udpegningsgrundlaget Rørhøg Klyde Splitterne Fjordterne Havterne Andre ynglefugle Havørn Sorthovedet måge Dværgterne Trækfugle på udpegningsgrundlaget Knopsvane Sangsvane Toppet skallesluger Blishøne Referencer... 17
4 1 FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. 75 ODENSE FJORD Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord er udpeget af hensyn til fem ynglende fuglearter: rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne samt store forekomster af fire arter af trækfugle: sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne (Tabel 1). På baggrund af projektets karakter bekrives disse arter nærmere herunder. Beskrivelserne er lavet i naturkonsekvensvurderingen for udvidelse af Odense Havn og citeres direkte herfra (Orbicon, 2011). Derudover er der i de tilfælde der er nyere data tilgængeligt, suppeleret med disse informationer. Tabel 1: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord ( Noter: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. I tabellen er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser3 Art Begrundelse for udpegning Rørhøg Y F1 Klyde Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Knopsvane T F4 Sangsvane T F2, F4 Toppet skallesluger T F3 Blishøne T F4 Kriterier for udpegning 1 Ynglefugleregistreringerne i Odense Fjord har fundet sted årligt siden 1983 og efter den samme metode og må formodes at give et yderst retvisende billede af såvel fuglenes fordeling i fjorden som deres bestandsudvikling. Som et supplement til ovennævnte er desuden foretaget en søgning i DOFbasen (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.) med henblik på at lokalisere områder 1 F1: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 1
5 indenfor IBA - lokaliteten 2 Odense Fjord, hvor mindst én af de fem udpegningsarter har ynglet sikkert eller sandsynligt siden Navnene på de lokaliteter, der refereres til i den følgende gennemgang af Odense Fjords ynglefugleforekomster, fremgår af Figur 1. Figur 1: Ynglefuglelokaliteter i Odense Fjord undersøgt i perioden Hovedparten af ynglepladserne findes på øer, holme og strandenge, særligt i fjordens centrale dele. Især er området omkring og på Vigelsø vigtige ynglepladser. 2 IBA = Important Bird Area jf. kriterier fremsat af BirdLife International, der i Danmark er repræsenteret af Dansk Ornitologisk Forening. IBA en Odense Fjord omfatter i alt 66 større og mindre lokaliteter i fjorden. 2
6 1.1 Ynglefugle på udpegningsgrundlaget Rørhøg En totalfredning af rørhøg i 1967 betød, at den danske bestand begyndte at stige, og at arten kunne indtage nye ynglelokaliteter over hele landet. Bestanden havde i 2000 stabiliseret sig på omkring 650 par (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). I Odense Fjord gik bestanden af rørhøg ligeledes frem i erne (Fyns Amt, 2006), men faldt derefter igen. Siden slutningen af 1990 erne er bestanden dog atter steget (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005). Denne fremgang kan bl.a. skyldes, at vådområderne på Vigelsø, ved Ølund, Firtalsstrand og i Fjordmarken er genoprettet, samt at den tidligere intensive rørhøst er ophørt på en del arealer (Fyns Amt, 2006). De vigtigste nuværende eller tidligere ynglepladser findes i nærheden af Odense Ås udløb og i andre rørskove i den inderste del af fjorden. Fra er desuden fundet ynglepladser for rørhøg ved Fjordmarken (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Det vurderes, at 5-8 par rørhøge yngler i hele Odense Fjord området, og at 3-5 af disse yngler inden for Natura 2000-området (Fyns Amt, 2006). Beliggenheden af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort sikre eller sandsynlige ynglefund af rørhøg er vist i Figur 2. Figur 2: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af rørhøg, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. 3
7 Prognosen for arten i området er vurderet som gunstig, da bestanden er stabil eller stigende (Miljøcenter Odense 2011). De seneste 5 år har bestanden i hele Odense Fjord området dog været i tilbagegang fra 12 par i 2006 til 3 par i 2010 (Orbicon, 2011); se Figur 3), en udvikling der synes at være i overensstemmelse med tendensen på landsplan (Heldbjerg et al., 2011). Rørhøg har ynglet regelmæssigt ved Dræby Fed i perioden , senest med to par i 2006 og ved Boels Bro enkelte år med et par (2006 dog to par), senest med et par i Det har dog ikke været alle år arten har ynglet her (se Tabel 2). Tabel 2: Ynglepar af rørhøg syd for Boelsbro (Orbicon, 2011). Årstal Ynglepar Figur 3: Bestandsudvikling for rørhøg i Odense Fjord (Orbicon, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg indgår, at der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag, og at arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Desuden skal yngleområdet være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at rørhøg skal sikres den nuværende forekomst af egnede redemuligheder i form af vanddækket rørsump, og at rørhøst skal undlades på et areal på ca. 50 hektar. I Natura planen for Odense Fjord er ikke målsat, hvor mange ynglepar af rørhøg Natura 2000-området skal rumme (Miljøcenter Odense, 2011). 4
8 1.1.2 Klyde De fleste klyder i Danmark yngler i den vestlige del af Jylland. Den danske ynglebestand er på omkring par (år 2000, Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Arten yngler i kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud, eller på strandenge med lav vegetation. Klyder lever af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og børsteorme, der hentes på lavt vand. I Odense Fjord er ynglebestanden af klyder steget siden 1970 erne (Fyns Amt, 2006). Bestanden svinger dog meget, og den samlede bestand af klyder i Odense Fjord har siden 1983 varieret mellem 11 og 163 par (i 2010) med store svingninger på de enkelte lokaliteter (Figur 4). Figur 4: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af klyde, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. I hele perioden har der været tale om en stigning i bestanden (Orbicon, 2011; Dansk Ornitologisk Forening, u.å.), se Figur 5). Dermed synes klyden at klare sig bedre i Odense Fjord end i landet som helhed, idet der synes at være sket en nedgang i bestanden på landsplan i perioden (Dansk Ornitologisk Forening, u.å; Søgaard et al., 2009). 5
9 Klyde Ynglepar Figur 5: Bestandsudvikling for klyde i Odense Fjord Orbicon, 2011). Den røde linje angiver niveauet for Natura 2000-målsætningen. Klyde ynglede med et par på Odense Havneterminal i 1991 og har ikke ynglet i nærområdet siden. Vigelsø har i de seneste år været den vigtigste ynglelokalitet med op til 100 klydepar, men også her svinger bestanden meget, afhængig af forekomsten af prædatorer, især ræve, på øen. Ynglesuccesen for klydebestanden i Natura 2000-området er generelt set ret ringe, hvilket formodes at skyldes for lav vandstand og prædation. Som følge heraf er prognosen for klyde vurderet som ugunstig (Miljøcenter Odense, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for klyde indgår, at ynglelokaliteterne skal være rævesikre og have en maksimal vegetationshøjde på 10 cm på et areal på minimum 1 ha. Endvidere skal selve ynglepladsen og et område på en radius af 300 meter omkring denne være uforstyrret i perioden 15. marts 15. juli (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens målsætning og sigtelinjer, at der skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 60 par klyder i Natura området. Dette skal ske ved, at der sikres og genskabes fysisk egnede og uforstyrrede levesteder med høj vandstand på holme og i lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr, og ved at mindske eller fjerne prædation i yngleområderne Splitterne Splitterne yngler i eller tæt på hættemågekolonier på småøer, der er ubeboede, og hvor ræve ikke kan komme ud, samt på holme ved kyster og fjorde. Den danske bestand tæller ynglepar (Nyegaard & Grell, 2009). Splitterner lever af forskellige småfisk, specielt tobis, brisling og sild, samt krebsdyr, bløddyr og orme. Arten fouragerer generelt længere til havs end de øvrige terner. Den samlede bestand af splitterne i Odense Fjord har siden 1983 svinget mellem 0 og 741 (Orbicon, 2011). Splitternen er fundet ynglende på fem lokaliteter, men 6
10 siden midten af 1990 erne har arten udelukkende ynglet på Vigelsø og den nærliggende Skalø (Figur 6). Figur 6: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af splitterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. Efter at bestanden toppede omkring år 2000, har den været i kraftig tilbagegang. I 2008 ynglede kun 20 par i området, og ifølge det senest oplyste er arten nu helt forsvundet fra fjorden (Orbicon, 2011); se Figur 7. Dermed synes arten at klare sig dårligere i Odense Fjord end i landet som helhed, idet bestanden på landsplan vurderes at have været relativt stabil i perioden (Gregersen, 2006; Søgaard et al., 2007; Søgaard et al., 2010). I forslaget til Natura 2000-plan for Odense Fjord er prognosen for arten ikke desto mindre vurderet som gunstig på grundlag af en stabil eller stigende bestand (Miljøcenter Odense, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for splitterne indgår, at der inden for et område skal findes mindst én egnet mulighed for placering af en koloni. Egnethed indbefatter ubeboede småøer med lav vegetation, tilstedeværelse af hættemågekolonier og at der ikke forekommer rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april 15. juli (Søgaard et al., 2005). 7
11 Figur 7: Bestandsudvikling for splitterne i Odense Fjord (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. På baggrund af ovenstående indgår det i Natura 2000-planens målsætning, at der skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 200 par splitterner inden for Natura 2000-området. Det indgår i planens generelle sigtelinjer, at arten skal sikres tilstrækkeligt store ynglesteder. Da splitternens biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet inden 2015, skal der gøres en særlig indsats for at mindske eller fjerne prædation og forstyrrelser i artens yngleområder (Miljøcenter Odense, 2011) Fjordterne Den danske bestand af ynglende fjordterner udgør omkring par (år 2000), med de største kolonier i Vestjylland (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). I modsætning til andre terner yngler fjordternen både ved saltvand og ferskvand. Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som fanges ved dykning, men fuglene spiser også større vandinsekter. Fjordternen har en præference for lavvandede fjorde og søer, og der burde derfor kunne findes store bestande i Odense Fjord. Arten yngler imidlertid kun uregelmæssigt i fjorden med op til 75 par (1994) på Vigelsø eller på Hennings Holm ved Stige Ø (Figur 8). 8
12 Figur 8: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af fjordterne og havterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. Bestanden er generelt gået kraftigt tilbage i det fynske område, men der kan ikke ses nogen klar tendens i bestandsudviklingen i Odense Fjord (Fyns Amt, 2006; Orbicon, 2011); se Figur 9. På landsplan har arten været i tilbagegang i perioden (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.; Søgaard et al., 2007). Prognosen for fjordterne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense, 2011). Det er Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en ynglebestand på 11 par fjordterner i området. 9
13 Fjordterne Ynglepar Figur 9: Bestandsudvikling for fjordterne i Odense Fjord (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. I kriterier for gunstig bevaringsstatus for fjordterne indgår, at der inden for et område skal findes mindst to egnede muligheder for placering af en koloni. Egnethed indbefatter småøer og holme uden tilstedeværelse af rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april 15. juli (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for arten under hensyntagen til dens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Miljøcenter Odense, 2011) Havterne Omkring 1970 var den danske ynglebestand af havterne på omkring par, og i 2000 var bestanden steget til par (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Havternen yngler i kolonier på småøer og holme uden rovpattedyr, hvor reden placeres på den åbne sandstrand eller i sparsom vegetation. Føden består især af småfisk og krebsdyr, samt større vandinsekter. Havternen har ynglet på de fleste øer i Odense Fjord (se Figur 8), men i meget svingende antal. Siden 1970 erne har der været bestandsnedgang fra omkring 500 par i hele fjorden til under 300 par i 1980 erne og mellem syv og 253 par i 1990 erne (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005; Fyns Amt, 2006); se Figur 10. I de følgende år ses igen en vis fremgang til et bestandsniveau på knap 400 par, men siden er bestanden faldet til de nuværende 136 par i 2010 (Orbicon, 2011). Størstedelen af bestanden yngler i fjordens østlige del, uden for Natura området. Den vigtigste ynglelokalitet inden for Natura 2000-området er Vigelsø med op til 161 par (2009), men også her med store udsving og klar tilbagegang siden slutningen af 1990 erne (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005; Orbicon, 2011). 10
14 Figur 10: Bestandsudvikling for havterne i Odense Fjord (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. På landsplan har havternen tilsyneladende været i tilbagegang i perioden (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.; Søgaard et al., 2007). Som for fjordterne er prognosen for havterne i Natura 2000-området vurderet som ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense, 2011). Det er Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en ynglebestand på 248 par havterner i området (se Figur 10). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme som for fjordterne. Det indgår i Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for havterne under hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Miljøcenter Odense, 2011). 1.2 Andre ynglefugle Havørn Havørn er anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Arten nævnes alligevel, da et par af denne endnu relativt sjældne danske ynglefugl (54 par i 2013, Pedersen et al. 2014) slog sig ned på øen Leammer i fjordens nordvestlige del i Yngleforsøget var det første i Odense Fjord i mere end 100 år, men desværre blev en voksen fugl og en unge fundet død under omstændigheder, der tyder på forgiftning på øen i juni I 2011 forsvandt igen en havørn af endnu uforklarlige årsager fra et muligt ynglepar ved Egensedybet i Odense Fjord og havørn har ikke ynglet i Fjorden siden. Der er dog et ynglepar i Kertinge Nor, hvilket er beliggende lidt tættere på end Leammer (ca. 1km), men det forventes ikke at parret vil passere vindmøllerne på evt. fourageringstogter til Odense Fjord. Det er mere sandsynligt at parret vil 11
15 fouragerer i Kertinge Nor, mod øst i den inderste del af Odense Fjord eller i Kerteminde Bugt Sorthovedet måge Som den foregående art er sorthovedet måge anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Den nævnes, da der i ynglede et par ved Vigelsø (Fyns Amt, 2006). Voksne, yngledygtige fugle er også set i Odense Fjord i 2007 og 2008, men uden tegn på ynglen (Nyegaard & Grell, 2008; 2009). Sorthovedet måge er en sjælden og nyindvandret ynglefugl i Danmark, hvor bestanden de senere år har varieret mellem seks og 19 par (Nyegaard et al., 2014). Arten yngler udelukkende i kolonier med andre mindre måger som hætte- og stormmåge Dværgterne Desuden skal nævnes, at dværgterne, ligeledes opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, er indvandret som ynglefugl i fjorden. I perioden 2002 til 2010 ynglede arten med mellem et og fem par på Vigelsø, i Ølundgårds Inddæmningen og/eller på Skovholmen (Orbicon, 2011). Der er ikke yderligere ynglefund i Dofbasen.dk siden Da graden af uforstyrrethed indgår som et væsentligt element i kriterier for gunstig bevaringsstatus for udpegningsarterne, er det væsentligt at kende til ynglefuglenes fordeling i Odense Fjord, når konsekvenserne af projektet skal vurderes. 1.3 Trækfugle på udpegningsgrundlaget Knopsvane Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland. Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. Allerede i slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde svingfjerene. Odense Fjord er et af Danmarks vigtigste fælde- og overvintringsområder for knopsvane (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i lavvandede områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også fouragerende på land, hvor de græsser på vinterafgrøder. Bestanden af knopsvane i Odense Fjord er svingende, og ofte trækker svanerne væk fra fjordområdet sidst på året, hvilket formodentlig skyldes fødemangel. Størstedelen af svanerne findes i den sydlige del af fjorden syd for Vigelsø. Knopsvanen er gået tilbage i forhold til udpegningsgrundlaget på individer (1983) til max i perioden og max i perioden (Fyns Amt, 2006). Ved DMU s tællinger i fjorden er der registeret op til
16 individer i Den største observation i Dansk Ornitologisk Forening u.å. er 2100 (i 2013) i den inderste del af fjorden. Arten er koncentreret i den indre del af Odense Fjord samt området umiddelbart syd for Enebærodde. Der er flest knopsvaner i områder med havgræs, ålegræs og lavere koncentrationer af søsalat. (Figur 11). Prognosen for knopsvane i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være grundlag for en bestand på ca rastende knopsvaner i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 11 Knopsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden (Efter Orbicon, 2011) Sangsvane I Danmark forekommer sangsvanen næsten udelukkende som trækfugl, idet fuglene især yngler i Sverige, Finland og Rusland og overvintrer i Danmark. I alt overvintrer omkring individer her i landet. De ankommer til landet i oktober-november og forlader det igen i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige del af Jylland og på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Bestanden af sangsvaner i Skandinavien, Nordrusland og Vestsibirien er steget en del i de seneste 30 år. I Odense Fjord er sangsvanen også gået kraftigt frem i forhold til det oprindelige udpegningsgrundlag; fra 300 individer omkring 1983 til max i perioden og max i perioden (Fyns Amt, 2006). Ved flytællingerne i de syv delområder taltes i 2004 og 2008 henholdsvis 502 og 448 sangsvaner. Forekomsten af sangsvaner i Odense Fjord er af international betydning. 13
17 Artens udbredelse er væsentlig anderledes end knopsvane, hvilket skyldes at sangsvane først og fremmest finder sin føde på land. De største koncentrationer af sangsvane findes mellem Fedsodde og Vigelsø, hvilket skyldes at der her er de bedste fødebetingelser på land. Desuden tyder flytællingerne på, at også Hvidegrund, dvs. farvandet øst for fuglebeskyttelsesområdet er af betydning for arten (Figur 12). Figur 12 Sangsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden (Efter Orbicon, 2011) Toppet skallesluger I Europa forekommer toppet skallesluger i det nordvestlige Europa og i et bælte gennem det nordlige Rusland. Danmark ligger på artens sydgrænse i Europa. Arten overvintrer i vandområder med mindre end 20 meters dybde, og de lavvandede danske farvande er derfor vigtige overvintringsområder. Den toppede skallesluger lever hovedsagelig af almindelige småfisk. Bestanden af rastende toppet skallesluger i Odense Fjord er gået tilbage fra ca individer i 1983 til max. 167 i perioden og max. 440 i perioden (Fyns Amt, 2006). Forekomsten er ikke længere af international betydning. Ved DMU s optællinger er der talt op til 216 (2009). Arten forekommer med lave tætheder i den indre del af Odense Fjord. Tætheden er størst nord og nordøst for Vigelsø og syd for Enebærodde (Figur 13). DOF s IBA-data (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.) tyder dog på, at arten undtagelsesvis stadig kan forekomme i betydende tal i fjorden, idet hele individer blev optalt i efteråret 2007, heraf de 791 alene i Egensedybet i fjordens nordvestligste hjørne. 14
18 Prognosen for toppet skallesluger i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være grundlag for en rastende bestand på ca toppet skallesluger i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 13 Toppet skallesluger i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden (Efter Orbicon, 2011) Blishøne Blishønen findes almindeligt overalt i Danmark. Arten lever primært af vandplanter, især bløde tråd- og netformede grønalger samt kransnålalger, men også vandaks, ålegræs og anden rodfæstet vegetation. Blishøns kan også græsse på søbredder og tilstødende græsenge. Planteføden suppleres med muslinger, snegle, orme og insekter, og især muslinger er et vigtigt fødeemne i vintermånederne. Bestanden af rastende blishøns i Natura 2000-området Odense Fjord er gået noget tilbage, idet antallet er faldet fra ca i 1983 til max i perioden og max i perioden (Fyns Amt, 2006). Forekomsten er ikke længere af international betydning. Ved DMU optællinger er registreret op til individer (2009). De største tætheder af arten findes generelt i samme områder som knopsvanen, dvs. i den indre del af fjorden samt syd for Enebærodde (Figur 14) pga. ens fødevalg. Prognosen for blishøne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være 15
19 grundlag for en bestand på ca rastende blishøns i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 14 Blishøne i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden (Efter Orbicon 2011). 16
20 2 REFERENCER Dansk Ornitologisk Forening (u.å.): Dansk Ornitologisk Forenings Important Bird Area data: Fyns Amt (2006): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H94, EF Fuglebeskyttelsesområde 75 Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen. Gregersen, J. (2006): Ynglebestanden af Splitterne i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100 (2006): Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. Hedeselskabet Miljø og Energi (2005): Omlægning af Odense Å. Vurdering af konsekvenserne for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Habitatområde nr. 94 og 98. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, 47 s. Miljøcenter Odense (2011): Natura 2000-plan Odense Fjord. Natura 2000-område nr Habitatområde H94. Fuglebeskyttelsesområde F75. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet (1996): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2008): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark Pp i: Christensen, J.S & Lange, P. (red.): Fugleåret Dansk Ornitologisk Forening. Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2009): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark Pp i: Christensen, J.S & Lange, P (red.): Fugleåret Dansk Ornitologisk Forening. Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & M. Grell (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark DOFT 108: særnummer. Orbicon. (2011). Udvidelse af Odense Havneterminal. Natura 2000 konsekvensvurdering. Pedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn - Årsrapport Dansk Ornitologisk Forening. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF- 17
21 fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s. Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P.( 2007): Arter NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. (2009): Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-Larsen, P. (2010): Arter NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 114 s. Faglig rapport fra DMU nr
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereOptælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle
Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106
Læs mereRamsø Mose, Lejre Kommune
Ynglende fugle 2018 Ramsø Mose, Lejre Kommune Lejre Kommune Del af Fuglebeskyttelsesområde F104 Rekvirent Rådgiver Lejre Kommune v/lærke Falstaff Orbicon A/S, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer
Læs mereTitel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Læs mereTitel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl
Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl
Titel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl
Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereUdgået 1. april Indhold. Titel: Overvågning af rød glente som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Overvågning af rød glente som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger 0 Indhold TA.
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereOdense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG
Læs mereKonsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne
Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Kim Aaen 1 Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne Disposition 2 Indledning/proces Fremgangsmåde ifm. konsekvensvurderinger Fuglearter (eksempler) Data, hvor?
Læs mereUdgået 15. marts 2017
Titel: Overvågning af trane Grus grus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: Version: Oprettet: A128 1
Læs mereDiget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!
Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af splitterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version:
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24
Læs mereKystbeskyttelse - Kobæk Strand
Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereDer mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder
Der mangler 5. trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Det dokumenterer denne rapport om 25 års overvågning af trækfuglene ved Odense Fjord Trækfuglene går kritisk tilbage
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereKonsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper
Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld
Basisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 2006 Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld 1.
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Thomas Kjær Christensen, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A132 Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard
Læs mereMiljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67).
Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67). Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereUdgået 1. april 2017 Erstattet af version 2
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereLandzonetilladelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig. Teknik & Miljø Rådhusgade Lemvig Telefon:
Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 4. juli 2016 Landzonetilladelse Med hjemmel i 35 i Lov om planlægning giver Lemvig Kommune herved tilladelse til opførelse af udsigtsplatform ved Mindeparken på
Læs mereVand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereTitel: Overvågning af sort stork Ciconia nigra som ynglefugl
Titel: Overvågning af sort stork Ciconia nigra som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HALK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Halk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereTitel: Overvågning af kystnære ternearter
Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereDIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereNatura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereTitel: Overvågning af markpiber Anthus campestrissom ynglefugl
Titel: Overvågning af markpiber Anthus campestrissom ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af dværgterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFoto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest for og Elling Ås udløb. Habitatområde nr. 4,
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område
Læs mereVurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening?
Vurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening? Jesper Fredshavn, Stefan Pihl, Thomas Bregnballe, Thomas Eske Holm, Kevin Clausen og Lars Dalby Naturtilstand for levestedet
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose
Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereFigur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 165, Sprogø og Halsskov Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område 165, Sprogø og Halsskov Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 165, Sprogø og Halsskov Rev 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 165, Sprogø og Halsskov
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereGrøn buxbaumia Buxbaumia viridis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Erik Aude, Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A40 Version: 1.0
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereA131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af klyde som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A131 2 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereMøde den 13/ med foreninger / organisationer om forberedelsen til Natura 2000-planer for
Møde den 13/3 2014 med foreninger / organisationer om forberedelsen til Natura 2000-planer for 2016-21 Naturstyrelsen Fyn v/ Skovrider Søren Kirk Strandgaard Biolog Erik Vinther Biolog Leif Bisschop-Larsen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for
Læs mereNatura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Nakskov Fjord
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Vadehavet Ribe Holme Natura 2000-område nr. 89, Fuglebeskyttelsesområde F51
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Vadehavet Ribe Holme Natura 2000-område nr. 89, Fuglebeskyttelsesområde F51 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Vadehavet - Ribe Holme, Natura 2000-område
Læs mereNatura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mere