Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Transkript

1 Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser Aahus Universitet

2 Disposition Arealudvikling intensiveringen i landbruget Udviklingen for agerlandsfaunaen (hare og agerhøne) Tab af variation i landskabet Habitatforbedring Anvendelse af modeller i praksis Konkrete eksempler på anvendelse: hare agerhøne Konklusion

3 Strukturudvikling - intensivering Jordbehandling (pløjning, harvning) Dræning, jordforbedringer (kalkning) Gødskning og såning (metode, tidspunkt) Sædskifte, afgrødevarianter (typer,struktur) Markstørrelse Pesticider Dyrkede areal, markveje, rabatter, skel, småbiotoper Professionel og effektiv landbrugsrådgivning Tegninger: Jens Frimer Andersen

4 Vildtudbytte / 1000 Bestandsindex (DOF) Bestandsmæssig udvikling for hare og agerhøne 500 Hare vildtudbytte Agerhøne vildtudbytte Agerhøne ynglefugle ?

5 Tilknytningen til agerlandet Agerhønen og haren forekommer spredt Deres livscyklus er tæt forbundet til dyrket land Ikke muligt at beskytte ved at lave reservater Skæbne afhænger af den førte landbrugspolitik den enkelte landmand

6 Variationen der forsvandt fortsat tendens Hvis ændring: strukturel variationen i vegetation Lysåben, barjord, fødesøgning Skjul, redehabitat

7 Habitatforbedring Hvordan skal de se ud? Forskellige arter forskellige krav Målretning primært mod den enkelte art God basisviden for flere arter Principper for udformning?

8 Habitatforbedring: markanter og skel Agerhøne

9 Habitatforbedring: midtmark Agerhøne

10 Feltforsøg <-> modelsimulering Hvordan og hvor skal de placeres? Hvor store arealer -> bedrift- landskabsniveau? Spredte eller sammenhængende? Afprøvning gennem feltforsøg stor skala dyrt og tidskrævende

11 Anvendelse af modeller Komplekse samspil af faktorer Svært eller umuligt at holde adskilte Hvilke virkemidler er mest hensigtsmæssige? Mest valuta for penge/indsat hvor og hvordan? Kombinere hensyn til både natur, miljø, produktion anvendelse af modeller?

12 ALMaSS-modelsystem: et økologisk laboratorium Modellandskaber: kopier af rigtige landskaber - stor detaljerigdom (1m 2 ) Artsmodeller af en lang række agerlandsarter er udviklet Enkelte dyrs adfærd styret af arts specifik biologi og påvirkes af det lokale miljø på samme måde som virkelige dyr Dyrkningspraksis foregår på en realistisk måde

13 Forvaltningstiltag for hare: effekter af ekstensivt afgræssede arealer Han Januar Februar Marts April til græsningsarealer Maj Juni Juli August fra græsningsarealer September fleste harer er ude October ikke græssede områder November Hun December

14 Effekter af habitatforbedringer for agerhøne Markkanter Midtmarksstriber

15 Habitatforbedringer eksempel 1 med agerhøne Uden Øge arealet af ynglehabitat Kantstriber langs læhegn Midtmarks-vildtstriber Resultater: Med 20 par/km 2 er realistiske ved indførelse af 1.0 ha midtmarks-striber pr km 2 (potentielle terræner: )

16 Habitatforbedringer eksempel 2 med agerhøne Uden Hvis vildtstriberne i marken kun tilgodeser redeskjul: Resultat: Fald i bestandsniveauet! Med Utilsigtet: risiko for at skabe økologiske fælder vilkår i kyllingeperioden

17 Konklusion Målrettede tiltag kan have en mærkbar positiv effekt Mærkbare effekter -> større arealer flere ejendomme Forvaltning/styring gennem markstyringsprogram? Nyt modul: natur- og vildtvenlig landbrugsdrift? Den enkelte landmand maskinstationer? Behov for national tilskudsordning til finansiering Udnytte flere tilskudsordninger i samme retning? Koordineret indsats myndigheder, landbrugsrådgivning? Afprøvning af virkemidler: modelværktøjer - forvaltning