Udkast til direktørens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde den 23. august 2012 i Fredericia. (Det talte ord gælder)

Transkript

1 Udkast til direktørens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde den 23. august 2012 i Fredericia Den 22. august 2012 (Det talte ord gælder) Kære medlemmer af FKB. Tak for ordet - og tak for invitationen til årsmødet. Der er tradition for, at Beredskabsstyrelsens direktør taler på jeres årsmøde. Det er en god tradition, som jeg er glad for. Jeg sætter stor pris på muligheden for at fortælle jer om mit syn på udviklingen inden for redningsberedskabet. Årsmødet er samtidig en god anledning til at møde jer og høre om jeres syn på redningsberedskabet anno Jeg har i det år, der er gået siden sidste årsmøde, besøgt en række kommunale beredskaber. Det har været gode, givende og veltilrettelagte besøg, som jeg gerne vil takke for. Mit langsigtede mål er fortsat at komme på besøg hos alle de kommunale redningsberedskaber, så

2 jeg vil fortsætte min besøgsrække. Besøgene giver nemlig - ligesom de mange gode samtaler her på årsmødet masser af inspiration og nyttige input om vilkårene i de kommunale redningsberedskaber. Det er vigtigt for mig. For kendskabet til hinanden er helt afgørende for, at vi i fællesskab kan sikre den fortsatte udvikling af redningsberedskabet. Som I ved, er analysen af det samlede redningsberedskab endnu ikke afsluttet, og den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet i 2012 skal erstattes af en ny forhåbentlig - flerårig aftale. Jeg kan derfor af gode grunde ikke fortælle jer, hvordan redningsberedskabet konkret kommer til at udvikle sig i de kommende år. Jeg vil i stedet tage mit udgangspunkt i noget, der ligger fast, og som allerede er besluttet nemlig regeringsgrundlaget. Heraf fremgår det, at vi fortsat skal have et robust og fleksibelt beredskab, der både kan løfte nationale og internationale opgaver. 2/26

3 Men hvad forstår vi egentlig ved dette centrale begreb det robuste beredskab? Vi bruger det jo alle sammen flittigt. På Google resulterer en søgning eksempelvis i ca hits. Det er jo ret overvældende. Min tilgang til at svare på dette spørgsmål er, at mange af de aktiviteter, som vi sammen og hver for sig aktuelt er i gang med, faktisk har til formål at gøre beredskabet mere robust. Det gælder især initiativer inden for 4 temaer: forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering. Med afsæt i disse fire temaer vil jeg give mit bud på, hvad der bør forstås ved et robust beredskab. Ad 1. Forebyggelse Det første tema handler om forebyggelse. I den ideelle verden sikrer vi gennem forebyggelse, at ulykker ikke opstår, at mennesker ikke skades, og at alle til enhver tid kan færdes uden fare for liv eller ejendom. 3/26

4 Virkeligheden er knap så idyllisk. Effektiv forebyggelse kan dog bidrage til at nedbringe sandsynligheden for, at ekstraordinære hændelser indtræffer, eller at de får uacceptabelt høje konsekvenser, hvis de indtræffer. Forebyggelse bidrager dermed til at gøre samfundet robust. Det er et fælles ansvar. Borgere Som borgere må vi sørge for at indrette vores hjem og vores adfærd, så der ikke er unødig risiko for ulykker. Har vi sat røgalarmer op? Sætter vi rengøringsmidlerne et sted, hvor små børn ikke kan få fat på dem? Kender vores børn faren ved ild? Jeg glæder mig over at se, at flere og flere kommuner bakker op om kampagner og informationsaktiviteter henvendt til borgerne om brandforebyggelse. Lige om hjørnet kommer brandforebyggelsesugen, og jeg er glad for, at Tønder Kommune i år lægger hus til en event om brandforebyggelse sammen 4/26

5 med Beredskabsstyrelsen, så vi på den måde kan være med til at gøre børn til brandsikre voksne. Vi kan se, at der rundt omkring i landet bliver bakket godt op om kampagnen i uge 40. Skolebestillinger strømmer ind, og der planlægges lokale events. Alt tyder på et godt samarbejde mellem institutioner og de kommunale redningsberedskaber. MEN vi vil jo gerne have alle med på vognen. På vores stand kan I få råd og vejledning om kampagneaktiviteter. Erhvervsliv Også erhvervslivet skal indrette sig, så risikoen for brand og ulykker bliver mindst mulig. Udviklingen i erhvervslivet er dynamisk og omfatter blandt andet nye bygningskonstruktioner, ny teknologi og store infrastrukturanlæg. Det nødvendiggør overvejelser om, hvilke brandforebyggende foranstaltninger og aktive brandsikringstiltag der skal være krav om fremover. 5/26

6 Fra Beredskabsstyrelsens side er vi glade for, at erhvervslivet indgår i en konstruktiv dialog om disse forhold - blandt andet i forbindelse med reguleringen af højlagre. Den konstruktive dialog med erhvervslivet herom fortsætter. Der er nedsat en følgegruppe for højlagre, som løbende skal vurdere den teknologiske udvikling på området. Følgegruppens næste opgave bliver at se på anvendelsen af isoleringsmaterialer i frosthøjlagre. Myndigheder I kommunerne har I som myndighed på området også et ansvar. I går brandsyn og påser, at kravene til driftsmæssige foranstaltninger er opfyldt, og I rådgiver virksomheder og institutioner om krav i forbindelse med brandforebyggende foranstaltninger. Det er et ansvar, som skal tages seriøst, men som I ikke er alene om. Fra 6/26

7 Beredskabsstyrelsens side assisterer vi meget gerne med råd og vejledning. Som myndigheder udfordres vi også på andre måder af den samfundsmæssige udvikling. Fremtiden byder for eksempel på flere nye alternative energiformer. Det kan være brint eller elforsyning til biler, solceller på huse, naturgas til skibe, og biobrændsler som træpiller og bioethanol. Alle vil udvikling ingen vil forandring har Kierkegaard meget rammende sagt, og det er rigtigt, at udviklingen stiller krav til os om forandringer. Udviklingen fordrer en til stadighed ajourført viden og matchende kompetencer, så vi kan være på forkant med de afhjælpende foranstaltninger, og med forebyggelse af brand- og eksplosionsulykker. Og som myndighed på området skal Beredskabsstyrelsen også sørge for at tilpasse regelsættet, så det afspejler samfundets ændrede krav og behov. 7/26

8 I Beredskabsstyrelsen søger vi at rette vores rådgivningsindsats mod de områder, hvor behovet er størst. Det sker blandt andet ved at have en tæt dialog med kommunerne, herunder i Udvalget for Forebyggelse. Der er både et behov og et potentiale for at udvikle vores rådgivningsindsats i Beredskabsstyrelsen og input fra jer om jeres ønsker og behov er væsentlige, hvis vi skal sikre, at vi har det på hylderne, som I skal bruge. Ad 2. Beredskabsplanlægning Det robuste beredskab afspejles for det andet i planlægningen af redningsberedskabet. Beredskabsplanlægning er ikke mindst centralt, når beredskabet som i dag på den ene side står over for krav om at kunne håndtere nye og anderledes hændelser, mens den økonomiske situation på den anden side betyder, at redningsberedskabet skal være dimensioneret netop tilstrækkeligt. Udfordringen består i, at risikobilledet er mere komplekst end tidligere, og at det i vores moderne 8/26

9 samfund er vanskeligt at forudse fremtidige ulykker og kriser. Vi kan forudse og forebygge eller begrænse visse hændelser - men ikke dem alle. Der vil altid ske ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser, som vi ikke kan forudse. Vi skal derfor i beredskabsplanlægningen ikke blot forberede os på det kendte, men også forvente det uventede. Et eksempel herpå er angrebene i Norge den 22. juli Krisestyring Vi må huske, at krisestyringens hovedopgaver er de samme uanset, hvilken hændelse, vi står overfor. Der kan drages klare paralleller mellem de erfaringer og læringspunkter, som norske myndigheder har identificeret efter Breiviks angreb den 22. juli sidste år, og de udfordringer, som vi i Danmark står overfor, når det gælder krisestyring. 9/26

10 Erfaringerne fra Oslo den 22. juli viste blandt andet, at alle kan få en rolle i forbindelse med krisehåndtering. I Oslo Kommune var 46 ud af 52 forvaltninger aktiveret. Erfaringen viste også, at krisekommunikationen er vigtig, og at beredskabsaktørerne kan bruge krisekommunikation til at skabe tryghed. Krisekommunikation bør derfor opfattes som en operativ ressource. Her har alle sektoransvarlige myndigheder et særligt ansvar for at nå ud til borgerne med den relevante information. Styrkelse af beredskabsplanlægningen For at kunne håndtere kriser uanset årsag og konsekvenser kræves endvidere en fleksibel og generel beredskabsplanlægning, der kan tilpasses den enkelte hændelse. Det er en af tankerne i Beredskabsstyrelsens vejledning om Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning (HOB). Vejledningen tager fat på de generelle problemstillinger, som er fælles for alle 10/26

11 organisationer kommuner, private virksomheder eller statslige organisationer. For yderligere at styrke beredskabsplanlægningen har Beredskabsstyrelsen udviklet en skabelon for gennemgang af de generelle beredskabsplaner. Skabelonen er et enkelt værktøj, som blandt andet kommuner kan bruge til at kvalitetssikre de generelle beredskabsplaner. Ved hjælp af skabelonen kan man identificere mangler eller svagheder i planerne og dermed også identificere de områder, der kan forbedres. I starten af juli fik I alle en mail med skabelon og vejledning, og et konkret tilbud om, at I kan sende et udkast til jeres plan til styrelsen, som så vil gennemgå udkastet med udgangspunkt i skabelonen. Jeg vil gerne opfordre jer til at benytte denne mulighed. Den risikobaserede dimensionering Et vigtigt led i planlægningen af kommunernes beredskab er dimensioneringsplanerne. De skal som bekendt revideres i indeværende valgperiode, 11/26

12 og der er nu mindre end halvandet år tilbage. Hele revisionsprocessen, som ender med, at I sender en godkendt plan til styrelsen, skal jo være gennemført inden for valgperioden. Vi har indtil nu fået forslag til dimensioneringsplaner fra 48 kommuner. Set i lyset af de erfaringer vi hidtil har gjort, må vi allerede nu gøre opmærksom på, at vi ikke kan behandle et stort antal planer på en rimelig og forsvarlig måde, hvis planforslagene først bliver sendt ind i de sidste måneder, inden valgperioden udløber. Det vil i sidste ende betyde, at I ikke kan nå at gennemføre den samlede revisionsproces, inden starten af en ny valgperiode. I starten af juli i år har vi derfor skrevet til de kommuner, der endnu ikke har indsendt et planforslag, og gjort opmærksom på situationen. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige: Få sat gang i processen og indsend planforslagene i god tid lad være med at vente til sensommeren /26

13 Den risikobaserede dimensionering stiller øgede krav til kommunerne, men kræver også mere specialiseret rådgivning fra Beredskabsstyrelsen. Vi skal sammen finde nye former, der virker, og som giver alle udbytte. For at sikre sammenhæng mellem de ønskede resultater og strategien for tilsyn og rådgivning har Beredskabsstyrelsen indledt et tværgående samarbejde med repræsentanter fra FKB og KL. Vi har før sommerferien holdt den første workshop, som viste, at vi langt hen af vejen har de samme ideer og ønsker. Vi ønsker blandt andet, at de gode råd skal gå begge veje. Vi kan alle lære noget af hinanden. Vi vil også drøfte, hvilke rådgivningsmetoder, der er mest hensigtsmæssige, så vi kan få den bedst mulige rådgivning for de ressourcer, der er til rådighed. Kapacitet 13/26

14 De planer, vi har set indtil nu, tyder på, at I generelt har styr på dagligdagen. De dagligdags hændelser er identificeret og gennemanalyseret. Der synes nu at være behov for, at man i højere grad sætter fokus på de ekstraordinære hændelser og situationer, som desværre kan blive en realitet. Det drejer sig om hændelser, der kan være komplekse eller særligt langvarige som vi for eksempel har set det i forbindelse med voldsomt vejr - og som blandt andet kan stille krav til ledelsesmæssige og logistiske forhold inden for redningsberedskabet. At opretholde et fortsat robust redningsberedskab, der er dimensioneret netop tilstrækkeligt forudsætter et effektivt samarbejde. I kommunerne skal I planlægge for de dagligdags hændelser, og vide, at I kan bruge det statslige redningsberedskab i forbindelse med de ekstraordinære, langvarige, mandskabskrævende og specialiserede hændelser. Beredskabsstyrelsen 14/26

15 er altid klar til at assistere og vi rykker hellere ud én gang for meget end én gang for lidt. Ad 3. Uddannelse Et tredje element i det robuste beredskab er uddannelse og øvelse. Det gælder al uddannelse og øvelse, der sigter mod, at chefer og medarbejdere har de kompetencer, der er nødvendige for, at de effektivt kan varetage deres opgaver før, under og efter en hændelse. Jeg sigter også på en mere forskningsbaseret tilgang, som skal gøre os klogere på forskellige sammenhænge inden for redningsberedskabet og katastrofearbejde. Det vil jeg komme nærmere ind på om lidt. Som jeg har nævnt, lever vi i en kompleks og omskiftelig verden, hvor udviklingen betyder, at der bliver stillet ændrede krav. Det, vi lærte i går, er ikke helt det samme som dét, vi skal kunne i dag - og i morgen er der nye krav, vi skal kunne 15/26

16 opfylde, for at vi velforberedte kan møde udfordringerne. Overgangsuddannelse, indsatsledelse Overgangsuddannelsen i indsatsledelse er et godt eksempel på bestræbelserne på at matche en sådan ændret efterspørgsel. Uddannelsen har fungeret i tre år nu. Den er krævende og udfordrende, og med uddannelsen har vi hævet overliggeren, så indsatslederne får nye og forbedrede kompetencer. De skærpede krav betyder også, at der indimellem er kursister, som vi må sende hjem med en anbefaling til jer om, at indsatslederen ikke fungerer som indsatsleder, før han har gennemført den nye overgangsuddannelse med et tilfredsstillende resultat. Selvom det kan være svært at håndtere den daglige opgavevaretagelse, hvis en indsatsleder midlertidigt må træde ud af indsatsledervagten, så er det vores forventning, at I følger anbefalingen. Uddannelse i beredskabsplanlægning 16/26

17 Et andet eksempel er uddannelse i beredskabsplanlægning. Gennem dialogen med kommunerne og andre beredskabsaktører har Beredskabsstyrelsen konstateret, at der er et behov for at understøtte beredskabsplanlægningen med et egentligt uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud. Derfor er vi i samarbejde med kommuner, politiet og andre centrale beredskabsaktører ved at udvikle et kursus, hvor beredskabsmedarbejdere kan få de nødvendige kompetencer til at arbejde med beredskabsplanlægning. Kurset suppleres af en seminarrække, som henvender sig til de erfarne beredskabsansvarlige. Vi forventer, at det første kursus udbydes sidst på året, mens seminarrækken vil blive igangsat i begyndelsen af næste år. Øvelser At vi hele tiden bestræber os på at have de nødvendige formelle kompetencer i redningsberedskabet er nødvendigt. Samtidig er 17/26

18 det også nødvendigt at øve sig i at bruge kompetencerne. Et robust beredskab er et beredskab, der virker under alle tænkelige og utænkelige forhold. Øvelser skal sikre, at vi kan håndtere ulykker og katastrofer effektivt og kvalificeret, ligesom øvelser kan være med til at styrke den tværgående koordination - både mellem forskellige enheder i vores egen organisation og mindst lige så vigtigt - på tværs af sektorer. Ved at øve sig får man de gode vaner ind på rygraden. - Og som tennisspilleren Bjørn Borg engang svarede en journalist, der syntes, at han vandt lige lovlig mange tenniskampe: Jo, jeg er heldig... Sjovt nok bliver jeg heldigere, desto mere jeg træner." Gennem øvelser vil man også opdage de ting i beredskabet, som bør ændres. Det er også en vigtig pointe, for styrken af det samlede beredskab bliver aldrig stærkere end det svageste led i kæden. 18/26

19 Beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat gennemførte sidste år en effektmåling, som viste, at der var et højt kendskab til Det centrale Øvelsesforum, ligesom den viste, at der var en god effekt af at bruge forummets værktøjer. Desværre viste undersøgelsen også, at tidsmæssige og økonomiske ressourcer kan være en barriere for at gennemføre øvelsesaktiviteter. Jeg har forståelse for, at det kniber med ressourcerne det er et vilkår, vi alle må leve med. Men vi kommer ikke uden om, at det er nødvendigt med øvelser. Som et ordsprog med rødder inden for militær træning siger: Train hard fight easy. Inde på hjemmesiden øvelsesforum.dk findes der værktøjer til at dele øvelsesplanlægning og erfaringer fra allerede afholdte øvelser. Jeg vil gerne opfordre til, at I besøger hjemmesiden, når I overvejer at planlægge en øvelse. På baggrund af et ønske i effektmålingen har Beredskabsstyrelsen iværksat en række besøg i FKBs kredse og ved de lokale beredskabsstabe. De 19/26

20 kredse, som endnu ikke har fået besøg er velkomne til at kontakte Beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat for at høre om mulighederne for at udvikle øvelsesaktiviteterne i jeres kommune. Ad 4. Evaluering: Det fjerde og sidste element i et robust beredskab, som jeg vil komme ind på, er evaluering. Vi skal bruge vores egne og andres erfaringer til at styrke og udvikle det samlede beredskab. Vi skal se på, hvad vi selv og andre har gjort godt, og vi skal se på, hvad der virker mindre godt. ODIN Til hverdag er det ikke de ekstraordinære, langvarige og komplekse hændelser, der fylder mest. Det er hverdagshændelserne. Dem kan vi også lære noget af. Derfor har I siden 2005 haft pligt til at indberette en række oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktiviteter i ODIN-systemet. Vi kan se, at I bruger disse data 20/26

21 flittigt i planlægningen af den risikobaserede dimensionering. Gennem indberetningerne i ODIN kan Beredskabsstyrelsen også få et overblik, som fortæller os om de problemer, der findes rundt omkring i landet. De oplysninger, som I indberetter, er derfor med til at danne baggrund for den måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og tilsynsindsats. Senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskab. Beredskabsstyrelsen har besluttet at etablere et nyt indberetningssystem, der skal afløse ODIN. Formålet er at gøre dataindsamlingen endnu mere målrettet og effektiv. Vi ved, at kommunerne også har en række forventninger og ønsker til sådan et nyt system. Derfor vil vi gennem FKB inddrage kommunerne i arbejdet med at etablere den nye dataindsamling. Vi forventer, at det nye system kan tages i brug i løbet af /26

22 Fora til evaluering Ud over statistiske oplysninger, som vi henter i ODIN, findes en række fora, som vi kan bruge til at drøfte læringspunkter. Jeg tænker især på de faglige udvalg, hvor FKBs kredse også er repræsenteret. Jeg tænker også på Beredskabskontaktudvalget, hvor vi senest på et møde i juni drøftede de overvejelser, som hændelserne i Norge den 22. juli 2011 giver anledning til i en dansk kontekst. På mødet var både politiet, Sundhedsstyrelsen, KL, FKB og mange andre repræsenteret, og vi havde en god udveksling af de foreløbige tanker, som de enkelte sektorer havde gjort sig i den forbindelse. Jeg kan fortælle, at der i regi af den nationale operative stab mere formelt bliver samlet op på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med hændelserne i Norge sidste år. Endelig tænker jeg på evalueringsinstituttet, som på årsdagen har udgivet en redegørelse om erfaringerne fra skybruddet i Storkøbenhavn den 2. juli sidste år. 22/26

23 Redegørelsen indeholder i alt 10 generelle læringspunkter, der retter sig mod alle, som kan blive involveret før, under og efter et større skybrud. Erfaringerne fra hændelsesforløbet er blandt andet, at ekstreme skybrud bør indgå som et fast element ved opstilling af overordnede risikobilleder. I kan finde redegørelsen på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Forskningsbaseret udvikling af beredskabet Den erfaringsbaserede udvikling af beredskabet har hidtil været den dominerende. Den er imidlertid ikke længere tilstrækkelig, hvis vi skal kunne matche samfundets udvikling. Der er behov for at supplere den erfaringsbaserede udvikling med en forskningsbaseret udvikling af beredskabet. Beredskabsstyrelsen er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at indgå i et samarbejde med blandt andet Københavns Universitet om et erhvervs-phd forløb, der skal understøtte udviklingen af beredskabet i Danmark. På nuværende tidspunkt lægges der op til at sætte 23/26

24 fokus på brugen af risikoanalyser i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring. For at sikre en bredere basis for en yderligere forskningsbaseret udvikling af beredskabet, er Beredskabsstyrelsen også i dialog med andre beredskabsaktører som for eksempel Professionshøjskolen Metropol. Det er en udvikling, som styrelsen ønsker at fremme ved yderligere kontakter til universiteter og tilsvarende højere læreranstalter. Derfor vil Beredskabsstyrelsen gerne opfordre interesserede aktører til at indgå i sådanne samarbejder, hvor der kan blive produceret ny viden til gavn for redningsberedskabet. Afslutning Jeg har nu talt om forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering. Det er vigtige elementer i redningsberedskabet, men hvad er så svaret på spørgsmålet: Hvad er et robust redningsberedskab? 24/26

25 Ifølge Ordbog over det danske sprog betyder robust at kunne tåle meget, at være hårdfør og stærk. Og det er vel egentlig netop det, som det drejer sig om. Vi skal have et redningsberedskab, der er hårdført, og som kan tåle meget. Beredskabet skal med andre ord ikke alene kunne håndtere de mange mindre og hyppigt forekommende ulykker, men også de omfattende og krævende katastrofer, der heldigvis mere sjældent men dog erfaringsmæssigt - indtræffer. Samtidig er det i hele den offentlige sektor økonomisk trange tider, hvor behovet for økonomisk påpasselighed er ekstra stort. Så lad det være sagt med det samme: Mit bud på det robuste beredskab handler ikke om mere af det hele. I stedet skal vi få endnu mere ud af de ressourcer, som vi i dag anvender på beredskab. Det er her forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering for alvor kommer ind i billedet. Det er discipliner, som indgår i det robuste beredskab, og discipliner, som vi skal fortsætte med at udvikle og styrke hver især men ikke mindst i 25/26

26 samarbejde med hinanden, så vi er en OL-medalje værdig. For det er samarbejde og dialog mellem alle aktører på tværs af organisationer og sektorer, der får beredskabet til at hænge sammen, og som gør det robust. Årsmødet er en god tradition, som understøtter dette samarbejde. I det lys vil jeg opfordre jer til at kigge forbi Beredskabsstyrelsens stand og få en snak om for eksempel brandforebyggelse og øvelsesaktiviteter. Tak for jeres tid og tak for jeres opmærksomhed. Fortsat godt årsmøde! 26/26