Værre end vestenvind - Mediearkiv - Infomedia. 12. april 2017, Weekendavisen, Sektion 1, Side 4, POUL PILGAARD JOHNSEN..., 1194 ord, Id: e6358a37

Transkript

1 Værre end vestenvind 12. april 2017, Weekendavisen, Sektion 1, Side 4, POUL PILGAARD JOHNSEN..., 1194 ord, Id: e6358a37 Kystnær. Den hellige ro er ikke velforvaret, selv om vindmøllerne kommer ud på havet. Protesterne mod vindmøller, der skal opstilles på havet, men tæt på land, har nået stormstyrke, og nu viser det sig, at støjen fra de kystnære møller vil blive langt kra!igere end hidtil forudsagt. Modellen, som de danske myndigheder har godkendt til beregning af støj, dur nemlig ikke, når vindmøllerne, som planlagt, står fire til seks kilometer fra kysten, fastslår eksperter. En mere realistisk model for beregning af støj, som anvendes i Sverige og Storbritannien, viser, at støjen markant vil overskride de tilladte grænser. I sidste uge udløb fristen for at klage over to kystnære vindmølleprojekter i Vesterhavet, og rekordmange vestjyder har klaget. Energinet. dk, som behandler klagesagerne, har modtaget mere end 500 indsigelser over de to projekter, og så mange klager over et havmølleprojekt har organisationen, der ejes af Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet, aldrig fået før. Ved Jammerland Bugt på Vestsjælland, hvor der e!er planen skal opstilles endnu flere møller tæt på kysten, forbereder de lokale og sommerhusejerne sig i disse dage på at sætte sig til tasterne, så snart høringsperioden begynder om kort tid. Lodsejerne gyser ved tanken om op til 80 møller af mindst 150 meters højde blot fire kilometer fra det sarte kystlandskab ledsaget af mere end hvidt-, gult-og rødtblitzende advarselsblink fra havmølleparken hver eneste time både nat og dag. Udsigten - helt bogstaveligt - vil ændre landskabet radikalt, fra unik natur til et industrielt landskab, og det er især det visuelle, som har fået klagerne op i det røde felt. Hvad de færreste har været opmærksomme på, er, at vindmøller på havet også støjer. På land har støjen længe været den hyppigste årsag til klager over vindmøller, men der er ingen grund til at tro, at den hellige ro er velforvaret, bare fordi møllerne kommer fire kilometer ud på havet. Side 1 af 5

2 »Lyden rejser bemærkelsesværdigt mere e"ektivt over vand end over land. Især om natten, hvor de atmosfæriske forhold får lydbølgerne til at reflektere mellem vandet og atmosfæren, så de forstærkes,«forklarer professor John Harrison fra Queens University i Canada. Han anses for verdens førende ekspert, når det gælder lyd over vand, og hans interesse for feltet skyldes ikke mindst nogle planlagte, men aldrig realiserede vindmølleprojekter i de store canadiske søer. Han har også beskæ!iget sig indgående med havmølleprojekter i Nordeuropa, og han er ikke i tvivl om, at den model for støjberegning, som de danske myndigheder anvender, kaldet NORD2000, ikke gælder, når møllerne står fire til seks kilometer uden for kysten. Den model dur nemlig kun op til 1000 meter over vand.»en anden, svensk udviklet model giver et mere retvisende billede,«siger han og forklarer:»svenskerne har lavet et eksperiment, hvor man opsatte en række højttalere og sendte lydbølger ni kometer over havet. Målinger på land blev så sammenlignet med de i modellen forudsagte, og de passede. På den baggrund konkluderer jeg, at den svenske model er den rette at anvende. En anden model, NORD2000, har været en meget populær model, men der er meget lidt, som bekræ!er troværdigheden af den måde at måle støjen på,«siger han til Weekendavisen. Professor John Harrisons udsagn er vand på Brian Hebel Andersens mølle. Han er advokat for lodsejerne ved Jammerland Bugt, og han er en af de få, der har beskæ!iget sig med støjproblematikken.»udvikleren af den støjberegningsmodel, som myndighederne har godkendt, har over for mig direkte erkendt, at den over vand kun kan bruges ved en afstand på maksimalt en kilometer. Den virkelige støj fra møller fire kilometer ude er væsentlig højere end den beregnede og væsentlig højere end de tilladte grænseværdier,«siger han. På distancen Reglerne om opførelse af vindmøller skal findes i en ministeriel bekendtgørelse, som senest er revideret i Bestemmelserne om, hvordan man beregner støj, har dog ikke ændret sig siden 2005, og det er derfor helt e!er bogen, at det rådgivende ingeniørfirma Orbicon i VVM-redegørelsen (vurdering af virkningerne på miljøet, red) om Jammerland-projektet har»anvendt den fælles nordiske beregningsmetode,«som der står i redegørelsen. Side 2 af 5

3 Metoden er identisk med NORD2000, og advokat Brian Hebel Andersen henvendte sig derfor i marts sidste år til firmaet DELTA, som har været med til at udvikle modellen. Han ville finde ud af, om modellen også kan bruges til at forudsige støjniveauet fra møllerne i Jammerland Bugt. Det kan den ikke, fremgår det implicit af svaret fra DELTA:»Studierne viser, at NORD2000 er fundet troværdig til beregning af udbredelse af lyd og deraf følgende støjniveauer over vand på afstande op til 1 km. E!er DELTAs vidende er der ikke lavet tilsvarende valideringer for større afstande. Indtil en sådan validering bliver udarbejdet, forbliver modellens nøjagtighed for længere distancer usikker.«helt på linje med dette svar er et udsagn, som Brian Hebel har modtaget fra direktøren for firmaet bag so!wareprogrammet SoundPLAN, som er det praktiske redskab til at beregne støjen, og som bygger på netop NORD2000-modellen. E!er at have ha! en samtale med en af udviklerne af den omtalte model, svarer direktøren tilbage til advokaten:»det har aldrig været meningen, at NORD2000 skulle kunne vise præcise resultater for udbredelse af lyd på afstande over flere kilometer.«oplysningerne burde ikke være nye for myndighederne, for det fremgår rent faktisk af en rapport, som DELTA lavede for Miljøministeriet allerede i 2005, at andre forhold spiller ind, når afstandene bliver større. I rapporten hedder det:»for udbredelse af lyd over vand i vindens retning ved mere end 8 sekundmeter og på afstande over 1000 meter kan der opstå gentagne refleksioner (sommetider kaldet lydkanalisering eller cylindrisk udbredelse), som ikke ses for lydudbredelse over land. Dette kan medføre lydtryksniveauer på decibel over store afstande og ved lave frekvenser.miljøog Fødevareministeriet har med andre ord vidst siden 2005, at programmet ikke giver korrekte resultater for distancer over vand på mere end en kilometer, for jeg antager da, at Energistyrelsen er bekendt med ovennævnte rapport,«siger advokat Hebel Andersen. Han slår fast, at han og de protesterende i Jammerland Bugt, som han repræsenterer, med sikkerhed vil anlægge sag mod myndighederne, hvis vindmølleprojektet ender med at blive godkendt. Netop med henvisning til, at de forventede støjgener ikke er beregnet korrekt. Modsat i Sverige, hvor myndighederne for længst har erkendt, at støjberegningsprogrammet NORD2000 ikke virker på havet. Sammen med Norge og Danmark var det faktisk Sverige, som finansierede udviklingen af programmet, men e!er en rapport fra det svenske energiagentur, som kom i 2007, gik man i gang med at skabe en ny model -»parabolic equation«- til beregning af støj fra netop o"shorevindmøller. Den nye metode er væsentlig mere kompleks end NORD2000. Side 3 af 5

4 Det er denne model, som den canadiske professor John Harrison i dag betegner som den mest troværdige og realistiske, og i 2013 anerkendte også Storbritannien modellens validitet. Bruger man den mere præcise metode til at beregne støjen fra de kystnære vindmøller, som nu skal stilles op i Danmark, har det ifølge Brian Hebel Andersen dramatiske konsekvenser. I stedet for støj, der holder sig pænt under grænseværdierne, kan et lydniveau på mellem 46 og 51 decibel fem kilometer fra mølleparkerne forudsiges. Det overskrider de o"icielt tilladte grænser med mellem 18 og 31 procent. Weekendavisen har forsøgt at få en kommentar fra myndighederne, men hverken i Energistyrelsen eller Miljøstyrelsen var der i denne uge nogen af de relevante embedsmænd til stede. Visualisering af møllemodstandernes worst case scenario i Jammerland Bugt. Det er ikke kun udsigten, der står på spil, for de kystnære møller larmer mere end, myndighederne vil være ved. Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet. Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skri!lig a!ale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes e!er anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskri!- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal a!ales skri!ligt med Infomedia. Side 4 af 5

5 Side 5 af 5