11. august 2017, Weekendavisen, Sektion 4 (Ideer), Side 13, REGNER HANSEN..., 1272 ord, Id: e65daf48

Transkript

1 Social screening 11. august 2017, Weekendavisen, Sektion 4 (Ideer), Side 13, REGNER HANSEN..., 1272 ord, Id: e65daf48 Folkesundhed. Screeningsprogrammer for kræ kan være med til at øge den sociale ulighed. Kan andre metoder rette op på skævheden? Berit Andersen holder sin tiltrædelsestale næste fredag den 18. august kl i Auditoriet på Regionshospitalet Randers.»Mammografiscreening gør raske kvinder syge og standser ikke brystkræ «.»Staten brænder milliarder af på tvivlsom tarmkræ screening«. Mange overskri er om de landsdækkende kræ screeningsprogrammer handler om, hvorvidt andelen af syge og døde faktisk mindskes. Og hvorvidt der sker en sygeliggørelse og en overbehandling? Der er også fokus på udgi erne i forhold til andre måder at fremme folkesundheden på, når det gælder de tre screeningsprogrammer, som er rettet mod livmoderhalskræ, brystkræ og senest tarmkræ. Sundhedsstyrelsen opfordrer i sine anbefalinger blandt andet til, at man skal være opmærksom på de samfundsmæssige konsekvenser. At der kan opstå social skævhed, hvis ressourcesvage personer med højere risiko for at blive syge sjældnere benytter sig af screeningstilbuddet. Lige her kommer Berit Andersen ind. Mulig social ulighed i screeningsprogrammer er hendes forskningsspeciale. Berit Andersen er netop blevet udnævnt professor med den særlige opgave at undersøge sociale aspekter ved screeningsadfærd og i organiseringen af screeningsprogrammer.»det er kendt, at der er social ulighed i sundhed, og at der også er social ulighed i overlevelse af kræ. De, der er dårligst stillet, overlever kortest tid med kræ, og de får kræ diagnosen stillet senere. Der findes internationale undersøgelser, der tyder på ulighed i screeningsprogrammer, men erfaringerne kan ikke nødvendigvis overføres fra ét sundhedssystem og én befolkning til et land med andre karakteristika,«siger Berit Andersen, som har en baggrund inden for samfundsmedicin. Hendes professorat er knyttet til Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, men hun befinder sig i sit daglige arbejde på Regionshospitalet Randers, hvor hun leder Afdeling for Folkeundersøgelser.»Der er forskel på den lige adgang, der er til screening, og retfærdighed. Retfærdighed er faktiske lige muligheder,«indskærper hun. 1/5

2 Professoratet rækker fem år frem, men Berit Andersen har sammen med forskningskolleger allerede påvist, at der er social ulighed i screeningsprogrammet om brystkræ. Undersøgelsen omfattede næsten kvinder i Region Midtjylland. Alle kvinder i Danmark i alderen år tilbydes en røntgenundersøgelse af brysterne hvert andet år, der kan afsløre eventuel kræ i tidlige faser. Kvinderne får tilsendt et reserveret tidspunkt til denne såkaldte mammografiundersøgelse på et hospital i nærheden. De har mulighed for at ændre tidspunktet. Ved at sammenholde tal om deltagelse med data om sociale forhold fra Danmarks Statistik kunne Berit Andersen konstatere i Region Midtjylland, at der blandt de kvinder, der ikke deltog, var en overvægt af personer med lav husstandsindkomst, ældre, indvandrere, arbejdsløse, enlige og lejere. Også kvinder med langt til screeningsstedet, og hvor husstanden ikke rådede over en bil, var mere tilbøjelige til ikke-deltagelse. Der gemte sig en overraskelse i materialet, når det gælder uddannelsesniveau. Både kvinder med kort uddannelse og med lang uddannelse deltog mindre end kvinder med mellemlang uddannelse.»det analyserede vi mere på. Vi skelnede her mellem kvinder, der udeblev, og kvinder, der ringede ind og meldte fra, og disse var overvejende veluddannede. Vi må formode, at de har tru et et aktivt valg. Jeg har en forestilling om, at nogle af disse kvinder er kritiske over for screeningsprogrammer på samme måde, som de er skeptiske over for vaccinationer,«siger Berit Andersen. Hendes antagelse understøttes af et nyt studie fra Københavns Universitet, som dog handler om livmoderhalskræ og ikke brystkræ. Studiet viser et sammenfald mellem kvinder, der fravælger at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræ, og kvind er, der ikke har fået en HPVvaccine. Berit Andersen er på vej med en tilsvarende undersøgelse om programmet om tarmkræ, og resultaterne tyder også her på social ulighed. BERIT Andersen interesserer sig for to aspekter i sin forskning i social ulighed, nemlig screeningsmetode og kommunikation om screening. Allerede da hun for 15 år siden lavede en ph. d.-afhandling om klamydia, var hun optaget af, hvad det betød for deltagelsen, hvis borgerne fik mulighed for at tage prøver selv derhjemme frem for at 2/5

3 skulle til læge eller på hospitalsklinik. Hun har netop sammen med kolleger gennemført lignende forskning om livmoderhalskræ. Screeningsprogrammet er henvendt til kvinder i alderen år. Undersøgelsen giver mulighed for at opdage celleforandringer i livmoderhalsen i et tidligt stadie, inden de eventuelt udvikler sig til kræ.»en af barriererne er, at man skal bestille tid og skal hen hos sin læge og have foretaget en gynækologisk undersøgelse, som for de fleste ikke er rart,«siger Berit Andersen. Hendes studie omfattede over 9000 kvinder i Region Midtjylland, der ikke havde taget imod tilbuddet om screening. De fik nu mulighed for en såkaldt hjemmeopsamlet test for HPV-virus. Nogle blandt ikke-deltagerne i studiet fik uden videre tilsendt udstyret til en hjemmeopsamlet HPV-prøve, nogle skulle rekvirere udstyret, og nogle fik en almindelig invitation til screening.»vores data er lige kommet ud af computeren. Der var flere, som valgte at deltage, hvis de havde fået tilsendt udstyret, end hvis de skulle rekvirere udstyret. Og der var flere, der rekvirerede udstyret og deltog, end hvis de skulle melde sig til screening. Altså kan brug af hjemmeopsamlede prøver øge deltagelsen,«siger Berit Andersen og tilføjer, at der ikke er forskel på validiteten af undersøgelse henholdsvis hjemme og hos lægen. Det er også planen at analysere materialet for, om noget af den sociale klø i deltagelse udjævnes ved at benytte hjemmeopsamlede prøver.»vi har en hypotese om, at flere socialt dårligt stillede besluttede at være med på grund af screeningsmetoden,«siger Berit Andersen. MÅDEN at kommunikere om kræ screeningsprogrammer på kan også indvirke på, hvor mange der træ er en aktiv beslutning om deltagelse. Det viser forskning om programmet for tarmkræ screening, som Berit Andersen sammen med kolleger har lavet. Alle i Danmark i alderen år vil få tilbudt en tarmkræ undersøgelse hvert andet år, når programmet er endeligt rullet ud i Deltagerne får tilsendt et testsæt og tager en prøve af egen a øring, som de indsender med posten til analyse på laboratorium. Hvis der bliver fundet tegn på blod i prøven, vil borgeren kunne få en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen og endetarmen, en såkaldt koloskopi. Hendes specifikke studie er baseret på en lille, repræsentativ gruppe af mænd og kvinder i den berørte aldersgruppe, der alle har lav uddannelse. Hun og andre forskere lavede interviews med gruppens medlemmer om deres opfattelse af screening. Desuden blev 3/5

4 medlemmerne præsenteret for forskellige former for informationsmateriale, såkaldte»beslutningsstøtteværktøjer«, hvor de i flere trin blev bedt om at tage stilling for og imod deltagelse ud fra eget værdisæt. Der var en beskrivelse på flere sider og med grafiske fremstillinger, der gik i detaljer om for og imod screening for tarmkræ, der var et enkelt ark med argumenterne i kort form, og der var informationer formidlet via vittighedstegninger alene. Svarene var overraskende, siger Berit Andersen. Der var ganske få af disse kortuddannede borgere, der ville have alle informationer. De fleste syntes, at mængden af informationer var overvældende. De magtede ikke at forholde sig til alle tallene. Vittighedstegningerne blev helt afvist, og begrundelsen var, at sundhedsmyndighederne ikke skal lave sjov med et emne, som er alvorligt.»de fleste ville helst have at vide, hvad eksperterne fandt bedst. De ville have konkret besked om screeningsforløbet,«siger Berit Andersen.»Min konklusion er, at hvis vi skal undgå social slagside, skal det kommunikeres klart, at Sundhedsstyrelsen anbefaler screening for tarmkræ. Og så skal man tilføje, at det er frivilligt at deltage, og gerne tilbyde mere detaljeret information, hvis borgeren skulle være interesseret i det,«siger hun. Sammen med kolleger er hun nu i gang med et nyt studie, der trækker på erfaringen fra projektet om kommunikation om tarmkræ screening, og som udnytter de nye muligheder i digitaliseringen i det o entlige.»ideen er den samme - at borgeren tager stilling om eventuel deltagelse ud fra eget værdigrundlag. Det er online-beslutningsstøtteværktøj. Alle modtager samme henvendelse med tilbuddet om screening, men der er flere lag af informationer. Hvor meget oplysning vedkommende vil have - det er op til den enkelte.«. Røntgenlæge tjekker resultatet af en mammografi. FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/SCANPIX Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet. Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skri lig a ale med Infomedia. Overført (downloadet) materiale skal slettes e er anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende. 4/5

5 Videreformidling Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne overskri - og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal a ales skri ligt med Infomedia. 5/5