Storebjerg og Præstegårdsjorderne Plejeplan

Transkript

1 By, Erhverv & Natur Storebjerg og Præstegårdsjorderne Plejeplan PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 1

2 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 2

3 Storebjerg og Præstegårdsjorderne Plejeplan PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 3

4 1. INDLEDNING Baggrund for fredningen De nye fredningsbestemmelser Plejeplanens opbygning og læsevejledning Ejerforhold og ansvarsfordeling Vidensindsamling Plejeplanens gyldighed EKSISTERENDE FORHOLD Landskab og geologi Biologi Rekreative interesser Generelle planlægnings- og beskyttelsesbestemmelser PLEJEPLAN Generelle bestemmelser Områdeinddeling Landbrugsdrift Offentlighedens adgang Areal A Storebjerg, Lillebjerg og Præstemosen Delområde A1 del af Præstemosen Delområde A2 græsareal mellem mosen og Lillebjerg Delområde A3 Lillebjerg Delområde A4 Lillebjerg s nordskrænt Delområde A5 Storebjergs sydskråning Delområde A6 Storebjergs nordskrænt Areal B fra Kaalundsvej til Storebjerg Delområde B1 Stendiget langs Kaalundsvej og Kirkestien Delområde B2 landbrugsareal Delområde B3 græsareal Areal C ejerlauget Marken Delområde C1 del af Præstemosen Delområde C2 sydlige del af Marken...24 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 4

5 3.4.3 Delområde C3 kirkestiens forlængelse Delområde C4 nordlige del af Marken Delområde C5 det nordøstlige hjørne med æbletræer Areal D landbrugsarealet mellem Storebjerg og skoven Delområde D1 Præstemosestien og skovbrynet mod Præstemosen Delområde D2 landbrugsareal Areal E skovbræmmen langs med Farum Sø Delområde E1 skoven langs med Farum Sø Delområde E2 skovgrænsen mod marken Delområde E3 vandhul i lavning PLEJEMETODER Generelt om pleje af lysåbne naturtyper Høslæt Græsning Skovbevoksede områder Invasive arter BILAG...42 Bilag 1 Oversigtskort, plejeforslag for fredningsområde...42 Bilag 2 Plejeforslag for delområde A - E...43 Bilag 3 forslag til opsætning af hegn...48 Bilag 4 oversigt over publikumfaciliteter...49 Bilag 5 skematisk oversigt over plejeforslag med økonomi...50 Bilag 6 Litteratur og henvisninger...52 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 5

6 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund for fredningen Farum Præstegårds jorder med Storebjerg liggende midt i udgør et sammenhængende åbent landskab imellem villaområderne i Farum Vest og Farum Sø. Præstebakken - den skovklædte skrænt ned mod Farum sø - blev fredet første gang i 1922, og de øvrige præstegårdsjorder kom med i 1948, da store dele af Mølleådalen blev fredet. Der eksisterede på det tidspunkt udstykningsplaner for området, som blev kuldkastet med fredningskendelsen. Arealet mellem Gedevasevej og Præstemosen, nu kaldet Marken, blev fredet første gang i 1967, ligeledes for at bevare området åbent. Bestemmelserne i fredningen fra 1948 forhindrede byggeplanerne og muliggjorde offentlighedens adgang til selve Storebjerg, men bestemmelserne var derudover målrettet den landbrugsmæssige udnyttelse af jorden. Almenheden havde ikke lovlig adgang til de dyrkede arealer. Efterhånden blev større dele af området dog indtaget af hundeluftere og kondiløbere, sikkert i takt med landbrugets tilbagetog som indtægtskilde for kirken og det tiltagende publikumpres på de bynære grønne arealer. Lillebjerg, den tørre knold neden for selve Storebjerg, der i en del år havde henligget uden dyrkning og efterhånden havde udviklet en fin overdrevsflora, blev uheldigvis pløjet op i 2004, hvilket ikke var i modstrid med de gældende fredningsbestemmelser. DN rejste derfor en såkaldt ambulancefredning, dvs. en fredning rejst med det formål at forhindre en overhængende ødelæggelse af et områdes natur- og rekreative kvaliteter. Naturklagenævnet traf endelig afgørelse om fredning af området den 30. november 2009, hvormed de gamle fredninger fra 1922, 1948 og 1967 blev ophævet. 1.2 De nye fredningsbestemmelser Den nye fredning har til formål at bevare og forbedre de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og rekreative værdier i området samt at fastholde offentlighedens ret til færdsel. Hvert af de fem delarealer har nogle særbestemmelser, der regulerer landbrugsdriften og plejen af områderne. Særbestemmelserne nævnes i afsnittene for de enkelte delarealer. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 6

7 Fredningskendelsen fastlægger også, at plejemyndigheden skal udarbejde en plejeplan for området. Planen skal beskrive den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller opnået, og hvilke plejemetoder, der kan anvendes for at opnå formålet. Derudover kan plejeplanen indeholde forslag til primitive publikumforanstaltninger som f.eks. bænke, affaldskurve og informationsskilte. Planen kan også foreslå opsætning af husdyrhegn og læskure til dyr. 1.3 Plejeplanens opbygning og læsevejledning Planen indledes med en generel beskrivelse af de landskabelige, geologiske og rekreative kvaliteter, området besidder. Herefter følger en gennemgang af hvert enkelt delareal med beskrivelse af den nuværende tilstand, plejemålsætning for området og derefter en anbefaling til pleje af området. De forskellige plejemetoder gennemgås i et kortfattet, teoretisk afsnit, der giver et overblik over metodernes egnethed i forhold til at opnå de konkrete mål for områderne. Sidst i planen findes kortbilag med plejeforslagene for de 5 delarealer samt en skematisk oversigt med omkostningsoverslag. Litteraturhenvisninger er angivet med tal i parentes. Litteraturliste og henvisning til yderligere oplysninger findes i bilag Ejerforhold og ansvarsfordeling Farum Menighedsråd ejer størstedelen af det fredede område, undtaget er dog delområde C (matr. 6 bz Farum By), der ejes af Ejerlauget Marken, samt de yderste bredarealer mod Farum Sø, der ejes af Skovog Naturstyrelsen. Plejeplanens anbefalinger er vejledende og indebærer ikke en pligt til at gennemføre de foreslåede tiltag. Anbefalingerne er givet på baggrund af, hvor god plejemetoden er til at opnå målsætningen og opfylde fredningens formål. Det er grundejerens ansvar at pleje arealerne med udgangspunkt i anbefalingerne i denne plan. Furesø Kommune kan som plejemyndighed vælge at udføre pleje på privatejede arealer i henhold til plejeplanens anbefalinger, men er ikke forpligtet til det. Skov- og Naturstyrelsen er plejemyndighed på egne arealer. 1.5 Vidensindsamling I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan har Furesø Kommune indsamlet en række botaniske data, der er inddateret i Danmarks Naturdata. Derudover er indhentet viden hos Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Naturparkens Venner, og Furesø Museer. En række publikationer og databaser er også blevet PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 7

8 gennemgået, herunder skovplejeplanen med diverse tillæg, Frederiksborg Amts naturtypedatabase og en række lokalhistoriske skrifter. 1.6 Plejeplanens gyldighed Plejeplanen har været i høring hos grundejere og interessenter i perioden fra den 27. juni til og med den 8. august Planen har været forelagt Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget den 14. september Planen skal revideres inden udgangen af PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 8

9 2. EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 Landskab og geologi Farum Sø er en del af det rigt forgrenede og omfattende tunneldallandskab, der udgør Mølleå-systemet, som isen skabte, da den afsmeltede efter sidste istid. Dale og bakker i det omgivende landskab er skabt af det afstrømmende vand og det materiale, som isen efterlod. Jorden i bakkerne nord for Farum Sø består af lerblandet sandjord, der ikke er særlig velegnet som landbrugsjord, fordi den er tør og mager. 2.2 Biologi De sandede, magre jorde i området har til gengæld givet grobund for en række af de plantearter, der er knyttet til naturtypen overdrev. I Storebjergfredningen findes overdrevets plantesamfund på steder, hvor landbrugsdriften ikke har været rentabel, hvor det har været for stejlt og sandet, eller hvor dyrkningen er ophørt for bare nogle få år siden. Mange insekter er knyttet til overdrevsplanterne, og området har derfor også et rigt og varieret insektliv. På en varm augustdag svirrer luften med blåfugle, libeller, og køllesværmere. Skovbræmmen på nordsiden af Farum sø og øst for Gretheshøj er gammel naturskov domineret af bøg, hvoraf de ældste træer er år gamle enkelte af dem måske endda ældre. Mange af de gamle bøgetræer i området er krogede og flerstammede, såkaldte krukker, hvilket giver skoven et særligt præg. Skoven har stor betydning som levested og spredningskorridor for de planter og dyr, der er knyttet til skov, herunder især fugle og flagermus. 2.3 Rekreative interesser Som det grønne åndehul lige uden for villahaverne er området et oplagt mål for den daglige løbe- eller gåtur. Fra udsigtspunkterne i landskabet kan man nyde synet over den langstrakte Mølleådal mod både syd og nord, og man kan blive forundret over de gamle bøgetræers krogede former i skoven langs med Farum sø. På ruskende efterårsdage kan man ofte se drager, der flagrer i vinden over området, og i en god vinter er der kælkebakker for enhver smag - både til de forsigtige og til vovehalsene, der tager turen ned gennem træerne på nordsiden af Storebjerg. Daginstitutionerne i Farum Vest bruger området flittigt hele året og en række fritidshjem i Farum holder hver sommer 2 ugers daglejr i området. 2.4 Generelle planlægnings- og beskyttelsesbestemmelser Størstedelen af området er omfattet af nationale interesseudpegninger, der i sig selv vidner om de store beskyttelsesinteresser: Nationalt Geologisk Interesseområde, Landskabeligt Interesseområde, Område med Kulturhistoriske Værdier, Kirkeomgivelse, Særligt Følsomt Landbrugsområde PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 9

10 samt Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Skoven langs Farum sø og Præstemosen er defineret som kerneområder for de biologiske værdier. Bredarealerne ved Farum Sø er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) i Øvre Mølleådal. Bræmmen af elleog askeskov langs nordsiden af søen er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Af andre beskyttelsesbestemmelser kan nævnes, at størsteparten af de skovbevoksede områder er udpeget som fredskov. De dele af Præstemosen, der er omfattet af fredningen, er både beskyttet som mose i medfør af naturbeskyttelsesloven og som fredskov, da det er skovbevoksede mosetyper. Endelig er der et mindre vandhul, samt Storebjerg, Lillebjerg og dele af Marken, der er beskyttede som overdrev. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 10

11 3. PLEJEPLAN 3.1 Generelle bestemmelser Områdeinddeling Det fredede område er inddelt i fem delarealer, som hver er pålagt nogle særbestemmelser for driften og brugen af områderne. Særbestemmelserne omtales under hvert enkelt delareal. Fig. 1: Områdeinddeling i fredningen Landbrugsdrift Generelt gælder, at landbrugsdriften kan fortsætte med økologisk drift efter de til enhver tid gældende EU-regler. Hvis landbrugsdriften ophører, skal arealerne udlægges med vedvarende græs, der ikke gødes eller sprøjtes. Efter etablering af vedvarende græsarealer kan driften ikke på ny omlægges. Landbrugsarealerne må heller ikke tilplantes Offentlighedens adgang Offentligheden har ret til at færdes til fods og på cykel på de stier, som er vist på fredningskortet. På stierne hen over delareal C må der kun ske færdsel til fods. Offentligheden har også ret til at færdes på de øvrige arealer, herunder evt. hegnede græsningsarealer. Færdsel må ikke finde sted på dyrkede markarealer bortset fra stien over delareal B, der har form af et trampespor over marken. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 11

12 Ifølge naturbeskyttelseslovens 24 og 25 om adgang til udyrkede arealer og skove skal hunde føres i snor, og det gælder også for hele det fredede område. Hundeefterladenskaber skal samles op, også fra de åbne arealer. Skiltningen i området vil blive opdateret og harmoniseret, og det vil fremgå med piktogrammer, at hunde skal føres i snor, samt hvor det er tilladt at cykle. Skiltedesignet vil følge Furesø Kommunes øvrige skiltning med røde pæle og enkle piktogrammer. Der kan opsættes tavler med oplysninger om det fredede område ved indgangene på Kaalundsvej og Kong Volmersvej. 3.2 Areal A Storebjerg, Lillebjerg og Præstemosen Areal A er den centrale del af fredningen og udgør et sammenhængende naturlandskab med overdrev, skov og mose. Storebjergs nordlige skrænt er skovbevokset. Sydskråningen og Lillebjerg s nordlige skrænt har ikke været dyrket i nyere tid, hvis nogensinde, og her findes endnu et rigt udvalg af overdrevets planter som f.eks. blåhat, håret høgeurt, markbynke, gul snerre og vellugtende gulaks. I gode nattergale-år høres sang fra både mosen og de kratbevoksede dele af Storebjerg. Fra højdepunktet på Lillebjerg falder terrænet ned mod Præstemosen, der er gemt bag et vildnis af bævreasp og pil. Området afgrænses mod syd af den gamle hulvej, der gav præsten adgang til mosen, og nu bærer navnet Præstemosestien. Fig. 2: Delareal A Fredningskendelsen siger om delareal A: PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 12

13 Området skal bevares med skræntarealer. De løvtræbevoksede arealer skal bevares. Den øvrige del skal drives som lysåbne overdrevsarealer enten med kreaturafgræsning eller ved et årligt høslæt i sensommeren. Konvertering til overdrev skal ske uden jordbehandling og uden udsæd af frøblandinger m.v Delområde A1 del af Præstemosen Beskrivelse af området Området er en del af Præstemosen og består af en gammel ellesump med åbentstående vandkanaler og et højereliggende areal med gamle, store askeog birketræer. I skovbunden vokser kristorn og storkonval. Mod det åbne areal afgrænses området af et tæt krat af bævreasp og pil. Et par steder ligger gammelt jernskrot henkastet Plejemålsætning Elle-birkesump med højt kronetag. Der kan skabes forbindelse mellem mosen og det åbne græsland ved fjernelse af bævreasp-bræmmen Plejeforslag Bræmmen af bævreasp og pil fjernes eller åbnes op for at skabe kig fra det åbne område og ind i ellesumpen. Det kan evt. gøres i nogle kiler eller området kan inddrages i en græsningsfold, så dyrene kan åbne krattet naturligt og skabe sammenhæng mellem mosen og det højereliggende terræn. Bævreasp skyder fra stødene, så der skal fjernes ny opvækst i de efterfølgende år. Jernskrottet fjernes. Fig. 3: Ellesumpen med højt til loftet PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 13

14 3.2.2 Delområde A2 græsareal mellem mosen og Lillebjerg Beskrivelse af området Arealet har været dyrket indtil 2004, og har herefter ligget brak. I lavningen ned mod mosen er arealet tilgroet med draphavre, agertidsel, gråbynke og nogle få bestande af gyldenris. Rødel skyder også op her. Den øvrige del af arealet er mere skrånende, tørt og næringsfattigt, og her er overdrevsplanterne begyndt at dukke op, f.eks. vårvikke, sandvikke, markbynke, bitter bakkestjerne, prikbladet perikon, harekløver, lægeoksetunge og almindelig røllike Plejemålsætning På det tørre, skrånende stykke er overdrevet så småt ved at indfinde sig, og det skal understøttes gennem plejen. Det lave stykke ned mod mosen har potentiale for at udvikle sig til fugtig eng som en naturlig overgang til mosen Plejeforslag Området kan indhegnes sammen med A1 og afgræsses med kreaturer. Det vil understøtte udviklingen hen mod overdrev, hvor det er tørt, og eng hvor det er fugtigt, og give et varieret udtryk til området. Alternativt kan der tages et årligt høslæt på arealet. Gyldenris bekæmpes ved slåning omkring Skt. Hans Delområde A3 Lillebjerg Beskrivelse af området Den tørre og meget næringsfattige knold lige vest for Storebjerg kaldes i folkemunde Lillebjerg, men navnet optræder ikke på kort. På trods af den magre jord har Lillebjerg været dyrket, men dyrkningen blev opgivet for omkring 18 år siden. Herefter har området ligget brak og der har jævnligt været taget høslæt på det indtil grovharvningen i Fra det højeste punkt på Lillebjerg er der frit udsyn til Mølleådalen så langt øjet rækker mod både nordvest og sydøst. Den nordvendte bakke er en ideel kælkebakke om vinteren. På trods af harvningen er Lillebjerg botanisk set et fint overdrev med tæpper af blåmunke og håret høgeurt, markbynke, sandvikke, vårgæslingeblomst, harekløver, gul snerre, vellugtende gulaks og den meget sjældne opret kobjælde (fig. 4). I 2010 blev der fundet 2 blomstrende eksemplarer af opret kobjælde, som ikke har været registreret i området tidligere og kun vokser ét andet sted på Sjælland. Det er nok sandsynligt, at den har spredt sig fra en nærliggende have, da planten også dyrkes som haveplante. Det naturlige voksested for planten er dog netop tørre og sandede overdrev. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 14

15 Fig. 4: Opret kobjælde en botanisk overraskelse registreret første gang i 2010 (Foto: Thomas Bjerre Larsen) Arealet er blevet slået uden fjernelse af materialet de sidste par år, og det er begyndt at vise sig med en stærkt tiltagende udbredelse af draphavre, der truer med at bortskygge de lavere voksende overdrevsplanter Plejemålsætning Lillebjerg har potentiale for at udvikle sig til et meget fint kalkoverdrev, da der er tørt, sandet og meget næringsfattigt Plejeforslag Området skal ifølge fredningskendelsen plejes med kreaturgræsning eller et årligt høslæt. Arealet med opret kobjælde kan afskærmes i april - juni, så planten får fred til at blomstre og sætte frø. På trods af den ikke helt naturlige oprindelse, så er arten et interessant botanisk indslag i området. Der kan på skrænterne langs med kanten af området udlægges marksten, grenbunker eller træstammer til gavn for firben Delområde A4 Lillebjerg s nordskrænt Beskrivelse af området Arealet er løvtræbevokset med præg af overdrev. Træbevoksningen er en blanding af buske og træer som bøg, eg, kirsebær, birk, røn, ask, slåen og spidsløn. Øverst på skrænten vokser rose og syren. Der er visse steder stadig lys nok til overdrevets græs og urter, som f.eks. vellugtende gulaks, almindelig hvene, blåhat, kratfladbælg og hedelyng. En begyndende tilgroning med spidsløn truer det lysåbne præg. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 15

16 Fig. 5: Når bøgen får lov at vokse frit Plejemålsætning Træ- og buskbevokset overdrevsskrænt Plejeforslag Den begyndende tilgroning med spidsløn holdes nede, så det lysåbne præg bevares og så f.eks. tjørn og slåen tilgodeses. Enkelte større buske eller træer kan fældes eller beskæres, hvis det vokser for meget til. Birk og spidsløn kan med fordel fjernes rundt om det store, enkeltstående bøgetræ (fig. 5) i den østlige ende af skrænten, så det visuelt kommer mere til sin ret. Det samme gælder for egetræet i den vestlige ende af skrænten. Af hensyn til overdrevsarterne bør de lysåbne partier friholdes for tilgroning og den begyndende tilgroning med spidsløn bør fjernes. Fig. 6: En del af skråningen i A4 er tilgroet med slåen og spidsløn. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 16

17 3.2.5 Delområde A5 Storebjergs sydskråning Beskrivelse af området Den sydvendte skråning er et træ- og buskbevokset overdrev under stærk tilgroning med især slåenkrat, tjørn og spidsløn. Der er et åbent stykke, som er meget benyttet som kælkebakke for de mindste, og dele af slåenkrattet er en labyrint af gange og stier, som børnehave- og fritidshjemsbørnene leger i. Af hjemmehørende træer er der både eg, mirabel, skovæble og tjørn. På de lysåbne områder vokser overdrevsarter som markkrageklo og gul snerre. Fig. 7: Storebjerg med tilgroet sydskråning Plejemålsætning Træ- og buskbevokset overdrevsskråning med de til overdrevet hørende arter af græs og urter Plejeforslag Det vil være gavnligt at udvide det lysåbne areal ved at fælde den vestligste del af slåenkrattet, dog ikke hele slåenkrattet, da det både har funktion som naturlegeplads og skjul til fuglene. Krattet bør knuses ned, så overfladen bliver jævn og uden stubbe af hensyn til den efterfølgende pleje. Store eg, tjørn, mirabel og æbletræer efterlades. Efterfølgende skal området plejes med høslæt. Der bør snarest muligt iværksættes pleje af de eksisterende lysåbne områder med høslæt før overdrevsarterne er forsvundet helt. Da det er et stejlt og vanskeligt tilgængeligt terræn kan manuel pleje med le være en løsning. Det er vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra området. Markkrageklo trænges tilbage ved høslæt, men med manuel pleje kan man tilgodese arten ved at slå uden om. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 17

18 3.2.6 Delområde A6 Storebjergs nordskrænt Beskrivelse af området Storebjergs nordside er en stejl skrænt bevokset med en blanding af eg, bøg, spidsløn, ahorn, røn, birk, tjørn, hæg, rødgran samt fyr og fjeldribs. Der er meget slid på skrænten, som i bunden er næsten bar Plejemålsætning Løvtræbevokset skrænt. Fig. 8: Der kan evt. tyndes lidt i bevoksningen for at tilgodese de største egeog bøgetræer Plejeforslag De største bøge- og egetræer kan evt. tilgodeses ved at fælde opvækst, der står for tæt, men ellers lades området urørt. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 18

19 3.3 Areal B fra Kaalundsvej til Storebjerg Areal B udgøres af landbrugsarealet, der strækker sig fra bygrænsen langs med Kaalundsvej og Kirkestien mod nord og hen til Storebjerg mod syd. Mod nord afgrænses området af et sten- og jorddige og mod øst støder området op til kirkegårdens driftsbygning og materielgård. Fig. 9: Delareal B Fredningskendelsen fastsætter følgende bestemmelse for området: Fredningen er ikke til hinder for anlæg af en parkeringsplads alene til brug for kirken. Afgrænsningen skal godkendes af fredningsnævnet. Kirken ønsker at anlægge en parkeringsplads samt en adgangssti hen til den nye kirkegård i den østlige ende af delareal B, hvilket vil inddrage et græsareal Delområde B1 Stendiget langs Kaalundsvej og Kirkestien Beskrivelse af området Kampestensdiget, der løber fra Kirkegårdens materielgård langs med dele af Kaalundsvej og Kirkestien, kan ses som digesignatur på historiske kort fra (Fig. 10), så diget er af ældre dato. Det er ikke registreret som beskyttet sten- eller jorddige efter museumslovens 29a, hvilket måske PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 19

20 skyldes at dele af diget er forsvundet, så det i dag fremstår opbrudt i 2 adskilte stykker. Fig. 10: Høje målebordsblade med fredningsgrænsen indtegnet. På en del af strækningen langs med Kaalundsvej er kampestenstrukturen forholdsvist velbevaret, og bevoksningen er sparsom og består af nogle få hyldetræer, benved og tjørn foruden græs og urter. På strækningen langs med Kirkestien og hen til Areal C er diget i en noget dårligere forfatning og stærkt tilgroet med slåen, gyldenris, hindbær, roser, brændenælder og andre højstauder. Længst mod vest er diget næsten forsvundet i terrænet, men der er også plads til nogle få interessante plantearter som f.eks. mørk kongelys. På de historiske kort drejer diget i en 90 graders vinkel mod syd langs skellet til det nuværende Areal C. Skellet består i dag af en lav jordvold uden kampesten. Kirkestien er en trampet/slået græssti, som forbinder Kaalundsvej med Kong Volmersvej. Stien udgør en del af den gamle markvej mellem Gedevasegård og Farum by som det fremgår af kortet ovenfor. Stien er lukket med bomme ved Kaalundsvej for at forhindre knallertkørsel Plejemålsætning Diget langs Kaalundsvej beretter om tidligere tiders måde at markere administrative skel og ejendomsforhold på. Det danner skel mellem by og land, og fungerer som tilflugtssted for dyr og planter. Diget har derfor en høj bevaringsværdi. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 20

21 Hvis markfirbenet skulle vende tilbage til området, så vil diget i sin helhed være det naturlige udgangspunkt med et udvalg af gemmesteder, solpladser og vinterhi. Det er ikke tilladt at deponere haveaffald på diget, da det tilfører næringsstoffer og øger tilgroningen. Det er ej heller tilladt at fjerne kampesten fra diget Plejeforslag På strækningen langs Kaalundsvej bør den nuværende plejeindsats på diget opretholdes, dvs. at forhindre en alt for voldsom tilgroning. Der bør ikke være mindre bevoksning end der er nu. Man kan overveje at genopbygge dele af diget med sten fra nærområdet. Det vil skabe reference til områdets historie og forbedre digets egenskaber som leve- og voksested for dyr og planter. Langs med kirkestien kræves en noget større indsats for at bekæmpe de udbredte bestande af gyldenris, slåen, brændenælder og hindbær. Gyldenris bekæmpes bedst ved slåning omkring Skt. Hans. Derudover bør diget slås 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen. Det optimale resultat fås, hvis det afslåede materiale fjernes. En del af de hjemmehørende buske og træer skal efterlades, f.eks. hyld, slåen, benved og rose. Stien slås en gang årligt af kommunen. Bænken udskiftes og flyttes evt. til et sted, hvor man kan se ud over landskabet Delområde B2 landbrugsareal Beskrivelse af området Området er et landbrugsareal. Fra Kaalundsvej til Storebjerg løber et nordsydgående trampespor gennem marken. Det bliver pløjet over med jævne mellemrum, men bliver hurtigt trampet til igen Plejemålsætning Landbrugsareal. Hvis dyrkningen ophører skal området udlægges til vedvarende græsareal. Med tiden vil området udvikles hen mod overdrev som de øvrige arealer, der er udlagt med vedvarende græs Plejeforslag Området kan fortsat dyrkes som landbrug efter de gældende EU-regler for økologisk dyrkning. Hvis det overgår til vedvarende græs skal det plejes som de øvrige græsarealer med høslæt. Der må herefter heller ikke gødskes, sprøjtes eller udsås på arealet, og det må ikke omlægges igen. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 21

22 I det vestlige skel ind til ejerlauget Marken s areal kan der udlægges nogle marksten eller træstammer til gavn for firben. Fig. 11: Marken mellem stendiget og Lillebjerg Delområde B3 græsareal Beskrivelse af området Området er delvist planlagt til at rumme en sti mellem en fremtidig parkeringsplads til brug for kirken og vendepladsen ved den nye kirkegård. Arealet er et uslået græsareal med islæt af overdrev, bl.a. hvid okseøje og gul snerre Plejemålsætning De dele af arealet, som ikke udlægges til sti, kan holdes som naturgræs med præg af overdrev Plejeforslag En årlig slåning af græsarealerne. Hvis materialet fjernes fra området tilgodeses de plantearter, der er knyttet til overdrev. 3.4 Areal C ejerlauget Marken Areal C er det åbne græsareal, der ligger mellem Præstemosen i syd og villahaverne på Gedevasevej i nord samt en mindre del af Præstemosen. Området er ejet af et privat ejerlaug dannet af grundejerforeningen for Gedevasevej. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 22

23 Kirkestien, som løber tværs over arealet, var engang forbindelsesvej fra Gedevasegård til kirken og byen, og der er tydelige spor i landskabet, f.eks. de ret stejle skrænter langs den nuværende sti, som er resterne af den gamle vejs forløb. Ud over kirkestien, som er markeret på fredningskortet, løber en række trampespor på tværs af arealet. Arealet er meget brugt som rekreativt område til hundeluftning, kælkebakker, Skt. Hans bål og meget andet. Fig. 12: Delareal C Fredningskendelsen fastsætter følgende bestemmelse for området: Området skal plejes ved høslæt i sensommeren Delområde C1 del af Præstemosen Beskrivelse af området Området fremstår som en tæt tilgroet elle/pile-sump imellem marken og stien langs Præstemosens nordlige kant. Frederiksborg Amt udførte pleje af ellesumpen i 1996, men indsatsen blev ikke fulgt op med løbende pleje, så den i dag fremstår meget tilgroet med bl.a. pil og med begrænset bundvegetation. I Hovedstadsrådets plejeplan fra 1984 [4] er området beskrevet som en ellesump med en undervegetation domineret af kærstar, hvilket tyder på at der tidligere har været mere lys til bunden. Områdets nordlige rand bestod dengang som nu af pilekrat. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 23

24 Plejemålsætning Ellesump med varieret undervegetation. Fig. 13: Skovbræmmen ud til Marken. Det store kastanietræ kan fremhæves ved at fælde opvækst omkring træet Plejeforslag Der kan med fordel lysnes lidt op i området ved at fjerne pilekrattet og tynde ud i ellestammerne, så der bliver knap så tæt-stammet. Indgrebet skal følges op med årligt vedligehold, da el og pil skyder igen fra stødet. Opvæksten rundt om kastanietræet kan fældes, så kastanien kan få lov at udvikle sig. Det vil som udgangspunkt kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 at foretage indgreb i området Delområde C2 sydlige del af Marken Beskrivelse af området Denne del af Marken er et meget kuperet græsareal. Der har i en periode midt i 80 erne gået heste på dele af arealet, og derefter har der været taget høslæt på det. I området vokser i dag udbredte bestande af en række overdrevsarter som f.eks. hulkravet kodriver, gul snerre, blåhat, mark-frytle, hvid okseøje, rødknæ, rød svingel, håret høgeurt, stor knopurt, almindelig knopurt og tveskægget ærenpris. På en solskinsdag i august er der tillige hundredevis af sommerfugle og andre insekter i området. Størstedelen af arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Langs Kong Volmersvej findes partier, som er meget næringsberigede med store bestande af brændenælder, skræpper og kørvel. Ned mod Præstemosen, hvor der er mere fugtigt, har vegetationen præg af eng. Ejerlauget har med støtte fra Furesø Kommunes miljøinitiativpulje opsat to pæle med stærekasser på grænsen ind til Præstemosen. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 24

25 Fig. 14: Hulkravet kodriver Fig. 15: Den lokale tårnfalk er glad for stærekasseanordningen. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 25

26 Plejemålsætning Næringsfattigt kalkoverdrev med de typiske arter, der hører til naturtypen. Med tiden vil der sandsynligvis indfinde sig flere arter, der hører til det næringsfattige, kalkrige overdrev. På de fugtige områder er der potentiale for at udvikle engvegetation Plejeforslag Området skal ifølge fredningskendelsen plejes ved høslæt i sensommeren, men bliver lige nu også slået i slutningen af juni. De tidlige arter som kodriver og mark-frytle har sat frø på dette tidspunkt og de fleste blomsterplanter kan godt nå at blomstre igen. Det kan være en fordel at lade forskellige dele af området være uslået fra år til år af hensyn til insekterne, som overvintrer i det høje græs (se også afsnit 4.2 om plejemetoder). Bestandene af brændenælder kan med fordel slås flere gange i løbet af sæsonen. Det afslåede materiale skal fjernes for at få den bedste effekt Delområde C3 kirkestiens forlængelse Beskrivelse af området Stien fremstår som en trampesti, på en del af strækningen afgrænset af en forholdsvis stejl skrænt mod nord, som sandsynligvis stammer fra århundreders brug af vejforløbet. Langs med stien står et par gamle tjørn og mirabelletræer, og ejerlauget har placeret en bænk på strækningen. Indtil 2004 var der langs stien mere sammenhængende bevoksning Plejemålsætning Trampesti med naturligt variende forløb. Den stejle skrænt bevares som spor i landskabet fra den gamle vej. De eksisterende samt ny opvækst af hjemmehørende træer og buske langs med stien bevares, sådan at bevoksningen igen bliver mere sammenhængende til gavn for fugle, firben og andre dyr Plejeforslag Da stien er en trampesti er det primært færdslen, der holder stien vedlige, og forløbet af stien kan variere en smule hen over året, hvis der opstår glatte eller våde partier. Skrænten langs stien og selve stien kan slås en gang årligt, hvis bevoksningen bliver generende for færdslen. Ny opvækst af hjemmehørende træer og buske bevares. Der kan et par steder langs med stien udlægges nogle store marksten eller træstammer, som firben kan varme sig på. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 26

27 3.4.4 Delområde C4 nordlige del af Marken Beskrivelse af området Kuperet, og flere steder stejlt areal, der er forholdsvist næringsrigt med højtvoksende arter. Området har muligvis været opdyrket indtil starten af 90 erne. Flere steder er vegetationen lavere med islæt af overdrevsarter. Draphavre og gråbynke dominerer billedet, men i de lavere partier vokser bl.a. harekløver, mark-frytle, blåhat og sand-vikke Plejemålsætning På lang sigt vil det nok være muligt at få udviklet overdrev på området. Der findes allerede mindre partier med overdrevskarakter, men det vil tage en årrække at få fjernet næringsstofferne fra størsteparten af arealet Plejeforslag Området skal ifølge fredningskendelsen plejes ved høslæt i sensommeren. På grund af det høje næringsindhold vil det fremme processen at tage to høslæt på arealet i løbet af sæsonen ét inden Skt. Hans og ét i september. De fleste planter kan godt nå en blomstring i den mellemliggende periode, så frøpuljen sikres Delområde C5 det nordøstlige hjørne med æbletræer Beskrivelse af området Kampesten og nogle store bøgestammer afgrænser området ud mod Kong Volmersvej og forhindrer kørende færdsel ind på området. Skrænten ind mod villahaverne bærer præg af et højt indhold af næring, og der står to æbletræer på arealet Plejemålsætning Græsareal med æbletræer Plejeforslag Æbletræerne bevares og kan evt. beskæres. Græsset slås en gang årligt. Det optimale resultat fås, hvis det afslåede materiale fjernes fra området. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 27

28 3.5 Areal D landbrugsarealet mellem Storebjerg og skoven Det store landbrugsareal er afgrænset mod nord af Præstemosestien og mod syd af skovbræmmen langs med Farum Sø. Området er meget kuperet, og det højeste punkt i fredningen 36 meter findes i arealets vestlige ende. Herfra er der en betagende udsigt mod øst (forsiden og fig. 18). Fig. 16: Delareal D Fredningskendelsen fastsætter følgende bestemmelse for arealet: Fredningen er ikke til hinder for udvidelse mod vest af den eksisterende kirkegård ved Farum Kirke. Afgrænsningen skal godkendes af fredningsnævnet Delområde D1 Præstemosestien og skovbrynet mod Præstemosen Beskrivelse af området Præstemosestien var engang præstens adgangsvej til mosen, hvor man kunne hente brænde og tørv (se også fig. 10). Dele af stien har karakter af hulvej omkranset af mirabelletræer og tjørn. Skovbrynet starter, hvor stien møder Præstemosen og består bla. af ask, birk, lind, bøg og eg. En lidt større bestand af bævreasp ser plantet ud. Der vokser en del bestande af gyldenris langs hele skovbrynet. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 28

29 Plejemålsætning Skovbryn med en variation af hjemmehørende træer og buske, der giver en fin overgang fra landbrugsarealet ind mod skov og mose. Stien bevares med det særpræg, den har i dag Plejeforslag Langt udhængende grene, der er til gene for landbrugsdriften, kan beskæres. Der kan efterlades grenbunker i skovbrynet til gavn for firben og snoge. Bestanden af bævreasp kan gradvist afvikles, så en mere varieret sammensætning af andre hjemmehørende arter kan indfinde sig efterhånden. Der kan evt. indplantes bøgetræer hentet i nærområdet. Gyldenris bekæmpes med slåning omkring Skt. Hans. Der kan på skrænten langs med stien udlægges store marksten, grenbunker og træstammer til gavn for firben. Der opsættes en bænk ved stien, så man kan sidde og kigge i retning af Farum sø. Fig. 17: Præstemosestien Delområde D2 landbrugsareal Beskrivelse af området Området er et landbrugsareal. Det er meget kuperet med tørre bakketoppe og mere fugtige lavninger. Det højeste punkt i fredningen ligger i vestenden af arealet. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 29

30 Plejemålsætning Landbrugsareal. Hvis dyrkningen ophører skal området udlægges til vedvarende græsareal. Med tiden vil området udvikles hen mod overdrev som de øvrige arealer, der er udlagt med vedvarende græs. Fig. 18: Udsigten mod øst fra fredningens højeste punkt Plejeforslag Området kan fortsat dyrkes som landbrug efter de gældende EU-regler for økologisk dyrkning. Hvis det overgår til vedvarende græs skal det plejes som de øvrige græsarealer med høslæt eller afgræsning. Der må herefter heller ikke gødskes, sprøjtes eller udsås på arealet, og det må ikke omlægges igen. Hele eller dele af arealet kan med fordel indhegnes til græssende dyr, hvilket vil give et mere varieret naturindhold. Man kan starte med at indhegne den vestlige halvdel af arealet. Indhegningen bør inddrage den lysåbne skrænt ind mod skoven i Areal E (se bilag 3). Området egner sig godt til helårsgræsning med en hårdfør race, f.eks. Højlandskvæg eller Ungarsk Grå (fig. 19). Hvis dyrene går på arealet om vinteren, skal der opsættes et læskur. Læskuret skal placeres, så det ikke forstyrrer udsynet over landskabet, f.eks. i den vestlige ende af området langs med skovbrynet. Der skal opsættes klaplåger i hegnet, så man fortsat kan færdes på tværs af området og komme op på det højeste punkt. Fig. 19: Naturpleje med okser af racen Ungarsk Grå ved Sjælsø. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 30

31 Så længe hele arealet udnyttes landbrugsmæssigt kan man overveje at anlægge insektvolde. En insektvold er en lille jordvold bevokset med græs og urter, der bryder den ensartede markflade. Insektvolde kan være med til at holde skadedyrene i skak, fordi mængden af nyttedyr som mariehøns, løbebiller, edderkopper og svirrefluer øges. 3.6 Areal E skovbræmmen langs med Farum Sø Skovbræmmen på nordsiden af Farum sø og øst for Gretheshøj er gammel naturskov domineret af bøg, hvoraf de ældste træer er mindst år gamle. Der går paralle naturstier gennem området. Imellem stierne og søen er der en bræmme af naturlig sumpskov, domineret af birk, pil, ask og el. Der er rør- eller starsumpe med naturlig fugtigbundsvegetation flere steder. Den yderste del af bræmmen mod søen er ikke med i fredningen. Fig. 20: Delareal E Fredningskendelsen fastsætter følgende bestemmelse for arealet: Skovgrænsen mod markarealer skal fastholdes. Kreaturgræsning kan finde sted som led i plejeforanstaltningerne. Der må ikke praktiseres skovgræsning. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 31

32 3.6.1 Delområde E1 skoven langs med Farum Sø Beskrivelse af området Skoven består overvejende af værdifuld gammel bøgeskovsbevoksning med eg, elm, ask og el. Skovplejegruppen har i samarbejde med Farum Kommune i løbet af de sidste 20 år bl.a. udvidet skovbræmmen nord for søen med bøgetræer af lokal oprindelse. Mange af de gamle træer er krogede og flerstammede (såkaldte krukker), og med righoldigheden af hulrum og sprækker udgør træerne et værdifuldt levested for især flagermus. DN har registreret vandflagermus og brunflagermus i området begge arter er knyttet til træer. Skovstrækningen er sammenhængende med skovbevoksningerne på Grethesholm og langs hele nordsiden af Farum Sø og Furesøen, og udgør derfor en sammenhængende leve- og spredningskorridor for arter knyttet til skov. Parallelle stier løber langs med Farum Sø, og enkelte steder er der udsyn fra stien til søfladen. Stierne er trampestier uden belægning Plejemålsætning Naturskov domineret af bøg med islæt af andre hjemmehørende arter som eg, fuglekirsebær, avnbøg, ask, rødel, pil, hestekastanie, birk, ær, poppel og elm. Der sikres en naturlig foryngelse, så den eksisterende genpulje bevares. Skovbevoksningen i det fredede område skal i sammenhæng med skovstrækningerne langs hele Farum sø og Furesø fortsat udgøre en leve- og spredningskorridor for arter knyttet til skov. Træer med hulheder og sprækker bevares i videst muligt omfang til gavn for flagermus og hulrugende fugle Plejeforslag Der foretages som udgangspunkt ikke beskæring eller fældning, men større træer, der udgør risiko for publikum, beskæres eller kronen sprænges væk (se også afsnit 4.3 om plejemetoder i skovbevoksede områder). Af hensyn til fugle og flagermus skal dette arbejde foregå i perioden 1. september til 31. oktober. Væltede eller døde træer efterlades i skovbunden til almindeligt henfald. Træer, der er væltet ud over stierne, skæres op og trækkes ind i skovbunden. De store træer kan tilgodeses ved, at man fælder opvækst af f.eks. ahorn eller løn, hvis de truer med at gennemvokse kronen. På samme måde kan træer, der vurderes i fremtiden at kunne udvikle sig til hovedtræer, hjælpes til at udvikle sig optimalt ved at beskære konkurrerende opvækst. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 32

33 En askebevoksning i området ud mod landbrugsarealet er angrebet af askesyge, men der er tegn på, at nogle af træerne skyder igen nedefra. Bevoksningen efterlades til henfald og selvforyngelse. Selvsåede ahorn og elmetræer kan fjernes fra bevoksningen, så de ikke får overtaget. Stier med stærk hældning eller stier, der i perioder står under vand, kan belægges med leret grus. Ud for den eksisterende bænk kan underskoven udtyndes, så udsynet forbedres. Skov- og Naturstyrelsen har godkendt, at udtyndingen også kan foretages på sømatriklen uden for fredningen, så der bliver skabt udsyn helt ud til søfladen. Motoriseret arbejdskørsel skal i videst muligt omfang undgås Delområde E2 skovgrænsen mod marken Beskrivelse af området Grænsen mod landbrugsområdet består af en forholdsvis stejl skrænt med græs og urtebevoksning, der går over i skovbrynet. Der er en del gyldenrisbevoksninger langs hele strækningen. Farum Vandværk har boringer i området samt en adgangsvej til boringerne langs med skovbrynet Plejemålsætning Lysåben skrænt ind mod skovbrynet. Det naturligt varierede skovbryn bevares. Fig. 21: Grænsen mellem skoven og landbrugsarealet. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 33

34 Plejeforslag Gyldenrisbestandene skal bekæmpes med slåning omkring Skt. Hans. Ifølge fredningskendelsen kan området afgræsses med kreaturer, men det kan kun lade sig gøre, såfremt en del af delområde D2 også indhegnes Delområde E3 vandhul i lavning Beskrivelse af området Lille vandhul på grænsen mellem landbrugsareal og den yngre bøgebevoksning. Vandhullet er tilgroet med pilebuske og elletræer. Der er i sæsonen 2009/10 lysnet en del op i ellebevoksningen øst for vandhullet. Der vokser almindelige vådbundsplanter, hvor lyset har tilladt det, bl.a. knippestar. Vandhullet tørrer ind imellem ud, hvilket gør det meget velegnet som paddehul, da der ikke er fisk i Plejemålsætning Lysåbent vandhul med almindelig vådbundsvegetation, evt. ynglested for padder. Fig. 22: Pilekrattet og enkelte rødel fjernes for at give lys og luft til vandhullet som skimtes mellem træerne Plejeforslag Piletræerne fældes og fjernes. Efterfølgende opvækst af pil fjernes med få års mellemrum. Der tyndes lidt mere i elletræerne, så der kommer mere lys og varme til vandhullet. Det vil som udgangspunkt kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 at foretage indgreb i området. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 34

35 4. PLEJEMETODER 4.1 Generelt om pleje af lysåbne naturtyper Valget af plejemetode har meget stor betydning for resultatet af plejen, altså for det naturindhold, man får på arealet. De lysåbne naturtyper overdrev, enge og moser er dynamiske naturtyper. Først og fremmest gror de til med vedplanter, hvis der ikke finder en konstant forstyrrelse sted for eksempel regelmæssig afgræsning eller høslæt [2]. Mange af de mest udsatte arter i den danske natur findes på næringsfattige arealer som mose, eng og overdrev, men det er et generelt problem i Danmark, at der er for meget næring til stede i naturen. Naturpleje handler derfor bl.a. om at forhindre tilgroning med vedplanter og at fjerne næringsstoffer. Naturpleje handler også om at tilgodese de mange forskellige organismer, som hører hjemme på et givent areal. Biologisk mangfoldighed omfatter alt fra de store pattedyr til insekter, planter og de svampe og bakterier, som slutter kredsløbet ved at nedbryde organisk materiale. Bestemte plantearter kan være afhængige af bestemte insekter og omvendt, og en kokasse kan indeholde en verden af myldrende liv. Det er derfor nødvendigt at tænke i helheder, hvis man vil have hele den biologiske palet med. I Storebjerg-fredningen er det især overdrevsnaturen, der er potentiale for på de åbne områder. Overdrevsvegetationen er kendetegnet ved mange rosetplanter, dvs. planter der har vækstpunktet siddende meget lavt, ofte helt under jordoverfladen, som f.eks. mælkebøtte. Disse typer af planter kan tåle at blive bidt ned eller slået med jævne mellemrum, men det gør dem også sårbare overfor at blive bortskygget, hvis den omkringstående vegetation bliver for høj. Mange insekter er knyttet til overdrevsnaturen, f.eks. dagsommerfugle, græshopper og køllesværmere. Mange af de danske arter af insekter er truede, f.eks. er næsten halvdelen af de danske dagsommerfugle på rødlisten over truede arter [7]. Tidligere var overdrevet det sted, hvor man sendte kreaturerne ud om sommeren, og som regel var det på arealer, som ikke egnede sig til opdyrkning, fordi der var for magert, tørt eller stejlt. Det gav gode betingelser for et utal af plantearter, og overdrevet er da også en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. 4.2 Høslæt Høslæt er, når man høster vegetationen på eng, overdrev eller mose, og laver det til hø. Det omfatter altså både det at slå græsset og at samle det sammen. Tidligere var jordbruget dybt afhængig af det hø, der kunne samles til PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 35

36 vinteren, fordi det var bestemmende for, hvor mange dyr, man kunne have på stald og deraf hvor meget gødning, man havde til rådighed til agerjorden om foråret. Det gamle ordsprog eng er agers moder beskriver dette afhængighedsforhold, men med kunstgødningens opfindelse blev forbindelsen brudt, og enge og overdrev fik lov at gro til eller blev dyrket op og er efterhånden sjældne naturtyper. Når man slår og fjerner høet fra arealet, så fjerner man samtidig næringsstoffer. Hvis man nøjes med at slå græsset, f.eks. med en slagleklipper, og lader det ligge, så forbliver næringsstofferne på arealet. Over tid ophobes næringen i jorden og i det lag af henfaldende plantemateriale, der kaldes førnen. Førnen forhindrer også sollyset i at nå ned til jordoverfladen, så nye planter ikke kan spire. Jo mere næring der er til rådighed, jo flere kommer der af de højtvoksende, næringskrævende plantearter som tidsler, skræpper, brændenælder og stride græsser, der ofte spreder sig ved hjælp af underjordiske udløbere. Det kan overdrevsplanterne ikke hamle op med, så efterhånden vil de forsvinde fra arealet. Høslæt kan foretages maskinelt, hvilket er velegnet til større, ensartede arealer, eller det kan foretages manuelt med le. Leslåning er især velegnet til mindre arealer, eller arealer med mange buske og træer, men det kræver mange hænder og ikke mindst frivillig arbejdskraft. Interessen for leslåning er tiltagende i disse år, og bl.a. Danmarks Naturfredningsforening afholder en årlig lefestival, hvor man kan lære at slå med le. Fig. 23: Leslåning er godt for naturen og for krop og sjæl (Foto: Thomas Bjerre Larsen) På tørre, næringsfattige arealer er det mest optimalt at lægge høslættet efter 1. juli for at tilgodese dyr og planter mest muligt, men det forringer også kvaliteten af det hø, man får ud af det. Tidspunktet for slåningen må derfor PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 36

37 være en afvejning imellem at tilgodese naturen og at gøre det rentabelt. Arealer, der ikke gødes, bliver med tiden så udpinte, at høet mister værdien som vinterfoder. Arealer, der plejes maskinelt, får et ensartet udseende uden opvækst af buske eller træer. Man kan variere høslættet ved at lade forskellige dele af arealet forblive uslået fra år til år, f.eks. i en 3-års cyklus, sådan at hele arealet har været slået indenfor perioden. Det tilgodeser mange insekter, som overvintrer i det høje græs. Høslættet udføres bedst i flere arbejdsgange, først ved at slå græsset med et skærende redskab og derefter lade det ligge til tørring i nogle dage. Det giver for det første insekterne mulighed for at kravle af og det giver planterne mulighed for at smide frø til næste års vækst. Når høet er tørt, samles det sammen og køres hjem, så dyrene kan leve af det hele vinteren. I Storebjerg-fredningen er det et særligt problem, at der er så mange hundeefterladenskaber i området. Det kan gøre det svært at bruge høet til dyrenes vinterfoder, fordi det ikke er hygiejnisk og givet vis heller ikke smager godt. Der er derfor mange gode grunde til, at hundeejere skal fjerne hundens efterladenskaber også fra de åbne arealer. 4.3 Græsning Græssende dyr har igennem tiderne været med til at skabe de lysåbne naturtyper som eng og især overdrev. Afgræsning fjerner næringsstoffer fra området, men i et lavere tempo end ved høslæt, fordi dyrene jo afsætter en del af næringsstofferne på arealet igen. Til gengæld kan afgræsning give et meget varieret naturindhold, og der er ofte træer og buske på afgræssede områder til gavn for fugle og insekter. Nogle plantearter fremmes af græsning, bl.a. Opret kobjælde [1], fordi dyrene vrager den men holder den øvrige vegetation lav. Den naturlige variation i højden af vegetationen og dyrenes gødning er med til at give plads til mange forskellige typer af organismer. Dyrenes tråd laver åbninger i jordbunden, hvor nye planter kan spire frem fra frø, og insekter kan solbade [2]. Forsøg har også vist, at områder, der afgræsses om vinteren, har flere sommerfugle end områder, der kun afgræsses om sommeren [1]. De forskellige dyrearter har forskellige måder at bide af vegetationen, og der er derfor stor forskel på naturindholdet på arealer, der afgræsses af forskellige dyrearter. Antallet af dyr har selvfølgelig også meget stor indflydelse på resultatet, og både for mange og for få dyr giver et ringere naturindhold. Græsning kræver opsætning af hegn samt strøm til hegnet, og dyrene skal have adgang til frisk vand. Derudover kan der være udgifter forbundet med tilsynet med dyrene. En måde at holde udgifterne nede er ved at oprette PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 37

38 frivillige kogræsserlaug, som tager sig af de daglige tilsyn med naturplejedyrene. Det er en god måde at involvere lokale borgere i naturplejen, og så giver omgangen med dyr stor glæde for både børn og voksne. Danmarks Naturfrednings-forening har udgivet en praktisk vejledning om oprettelse af græsningslaug. Fig. 24: Kreaturgræsning og offentlig færdsel kan godt gå hånd i hånd (Foto: Thomas Bjerre Larsen) Fredningskendelsen for Storebjerg specificerer, at afgræsning skal foregå med kreaturer. For området som helhed vil det være et stort bidrag til naturindholdet, hvis dele af området bliver afgræsset. Plejeplanen kommer med forslag til de områder, hvor kreaturgræsning vil være mulig og gavnlig, og forslag til indhegninger kan ses på kortbilag 3. Den optimale pleje for lysåbne områder som overdrev er faktisk en kombination af afgræsning og høslæt. Arealer, der kun bliver afgræsset, har godt af at blive slået med mellemrum, så de plantearter, dyrene ikke spiser, bliver holdt nede. Det er f.eks. ofte tidsler og syre-arter, der bliver vraget. 4.4 Skovbevoksede områder Skovområderne i Danmark har gennemgået en bemærkelsesværdig ændring igennem tiderne fra stenaldertidens skov, der dækkede det meste af landet, til starten af 1800-tallet, hvor kun ca. 3 % af Danmark var skovbevokset. I dag er det tal ifølge Skov- og Naturstyrelsen øget til ca. 12,5 %, hvilket også betyder PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 38

39 at kun omkring en fjerdedel af den eksisterende danske skov er oprindelig naturskov. Ifølge en rapport om naturskove i Danmark [3] er skovbræmmen nord for Farum sø af naturlig oprindelse, dvs. de gamle træer i området er selvsåede individer af lokal afstamning. Skovområderne i Storebjerg-fredningen har naturskov som målsætning. I en naturskov får skoven som udgangspunkt lov at udvikle sig med mindst mulig menneskelig indblanding. Ideelt får træerne lov at blive stående til de dør en naturlig død, langsomt henfalder og erstattes af selvsåede træer. Insekter, svampe og mikroorganismer nyder gavn af nedfaldne grene og væltede eller døde træer, der langsomt henfalder i skovbunden. I skovene omkring Farum sø er der dog pga. det store publikumpres behov for at holde øje med udviklingen, så træer, der udgør en sikkerhedsrisiko, enten beskæres eller fældes. Fig. 25: Den ene stamme på dette bøgetræ er angrebet af svamp og bærer tydelige tegn på svækkelse. Træet står helt ud til en sti og kan derfor udgøre en sikkerhedsrisiko. Den angrebne stamme beskæres og efterlades i skovbunden, mens resten af træet bliver stående. Et stort publikumpres betyder også, at skoven er udsat for meget slid og det kan være et problem for selvforyngelsen i skoven. Man kan fremme selvforyngelsen ved at hegne mindre områder fra i en periode, indtil træerne er robuste nok til at modstå slid. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 39

40 Netop de gamle, krogede træer med mange hulheder og sprækker udgør ideelle levesteder for trælevende flagermus. Beskæring eller fældning af træer skal derfor også i størst mulig grad tage hensyn til flagermus. Fældning af hule træer og træer med spættehuller skal ifølge gældende lov udføres i perioden 1. september til 31. oktober. Man kan nøjes med at skære kronen bort, og lade stammen stå til henfald. På større træer kan kronen også sprænges væk med dynamit, hvilket giver et mere naturligt udseende til den efterladte stamme omtrent som var træet blevet ramt af lynet. Metoden er meget brugt bl.a. i Jægersborg Dyrehave, hvor over 100 træer ind til nu har fået sprængt toppen af. De skovbevoksede mosetyper som elle- og askeskove eller elle- og birkesumpe er i Natura 2000-områder højt prioriteret, og den yderste bræmme langs med Farum sø samt de dele af Præstemosen, der indgår i det fredede område, er af denne type. Det er frodige sumpskove med en bundflora af høje urter, som trives med de rigelige mængder vand og næring. Det er ikke nødvendigt at udføre pleje i en fuldt moden elleskov, da træernes høje kronetag og vandforholdene begrænser uønsket opvækst. 4.5 Invasive arter Invasive arter er plante- og dyrearter, som mennesker bevidst eller ubevidst har ført til landet, og som har evnen til at fortrænge de hjemmehørende arter og overtage naturen. Kæmpe-bjørneklo er en velkendt invasiv art, som heldigvis ikke er et problem i Storebjerg-fredningen. Det er til gengæld de to invasive arter af gyldenris, som findes i store mængder i hele fredningsområdet. Både kanadisk gyldenris og sildig gyldenris findes overalt i fredningsområdet, og den er et problem, fordi den danner tætte bestande, der ikke levner plads til andre arter. Den spreder sig både ved hjælp af underjordiske udløbere og ved frøene, der har fnok som mælkebøtter og kan flyve med vinden. Begge arter af gyldenris er almindelige som stauder i villahaver, og herfra spreder de sig villigt til naturområderne. Det kan derfor være med til at begrænse udbredelsen, hvis man ikke dyrker gyldenris i haven. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 40

41 Fig. 26: Sildig gyldenris, én af de invasive gyldenrisarter. De to arter ligner hinanden meget (Foto: Care4Nature) Der er lavet forsøg med de bedste bekæmpelsestidspunkter, og her har man fundet ud af, at det bedste tidspunkt for slåning af gyldenris er omkring Skt. Hans [6]. Slåning på dette tidspunkt forhindrer planten i at blomstre eller begrænser blomstringen kraftigt. Det er nødvendigt at fortsætte bekæmpelsen i en årrække. Efter nogle års bekæmpelse ses ingen blomstrende skud, og andre plantearter har mulighed for at etablere sig. I Storebjerg-fredningen vokser gyldenrisen især på diget og i skovbrynene. De har også spredt sig til de åbne arealer i område A, hvor mindre bestande ses hist og pist. Slåning med le er en god måde at komme til bestandene især i skovbryn og på diget. Furesø Kommune udlåner leer og høriver til borgere, som gerne vil være med til at pleje naturen. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 41

42 5. BILAG Bilag 1 Oversigtskort, plejeforslag for fredningsområde PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 42

43 Bilag 2 Plejeforslag for delområde A - E PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 43

44 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 44

45 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 45

46 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 46

47 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 47

48 Bilag 3 forslag til opsætning af hegn PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 48

49 Bilag 4 oversigt over publikumfaciliteter PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 49

50 Bilag 5 skematisk oversigt over plejeforslag med økonomi Plejeforslag éngangstiltag* Delområde Forslag Omkostning** Aktør A1 Jernskrot fjernes Opsætning af hegn (sammen med A2) Evt. udtynding af bævreasp-bræmme kr. (se A2) kr. MR / FK MR / FK A2 Opsætning af hegn (sammen med A1), strøm og vand kr. FK A4 Udtynding af bevoksning kr. MR / FK A5 Knusning af slåenkrat Udtynding af bevoksning kr kr. FK MR / FK B1 Førstegangspleje af dige, udtynding i bevoksning Genopbygning af manglende digestykke Restaurering af hele diget, inkl. genopbygning kr kr kr. MR / FK MR / FK MR / FK Udskiftning af bænk kr. FK C1 Fældning af pil, udtynding af el kr. EM / FK D1 Afvikling af bævreasp-beplantning Opsætning af bænk kr kr. MR / FK FK D2 Opsætning af hegn (sammen med dele af E2) Anlæg af insektvolde kr. FK MR E1 Udtynding af underskov ud for bænk kr. MR / SNS / FK E2 Opsætning af hegn (sammen med D2), strøm og vand (se D2) FK E3 Piletræer fjernes kr. MR / FK Generelt Udlægning af marksten og træstammer til firben kr. MR / FK Generelt Udskiftning af skilte, opsætning infotavler kr. FK Plejeforslag PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 50

51 Plejeforslag tilbagevendende tiltag* Delområde Forslag Kadence Omkostning** Aktør A1 Beskæring af ny opvækst af bævreasp Hvert 2. år kr. MR / FK A2 Høslæt Årligt - MR Bekæmpelse af gyldenris Årligt kr. MR / Fri*** A3 Høslæt Årligt - MR Bekæmpelse af gyldenris Årligt kr. MR / Fri A4 Udtynding af spidsløn Hvert 3. år kr. MR / FK A5 Høslæt Årligt - MR B1 Slåning af højstauder Bekæmpelse af gyldenris 2 x årligt Årligt kr kr. MR / Fri MR / Fri B3 Slåning af græs Årligt 500 kr. MR C1 Beskæring af ny opvækst efter fældning Hvert 3. år kr. EM / FK C2 Høslæt Slåning af areal med nælder Årligt 2 x årligt kr. EM EM C3 Evt. slåning af skrænt langs sti Årligt kr. EM / FK C4 Høslæt Årligt, (evt. 2 x) - EM C5 Slåning under æbletræer Beskæring af æbletræer 1-2 x årligt Årligt EM / Fri EM / Fri D1 Bekæmpelse af gyldenris Årligt kr. MR / Fri E2 Bekæmpelse af gyldenris Årligt kr. MR / Fri E3 Fjernelse af pileopvækst Hvert 3. år kr. MR MR: Menighedsrådet (eller forpagter), FK: Furesø Kommune, EM: Ejerlauget Marken, Fri: Frivillig arbejdskraft * Plejeplanens forslag er vejledende. ** Anslået omkostning. Der er ikke angivet omkostning for høslæt, der udføres af forpagter. *** Hvis arbejdet udføres af frivillig arbejdskraft er omkostningen sat til 0 kr. I praksis vil der være omkostninger til evt. forplejning, redskaber o.lign. PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 51

52 Bilag 6 Litteratur og henvisninger 1. Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skovog Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. (2009): Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Skovplejegruppen (1988): Skovplejeplan. Farum Kommune, 1988 med tillæg fra 1992, 1997 samt S. Grøntved Christiansen og S. Moeslund: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser, strandenge, heder og overdrev. Arbejdsdokument (Hovedstadsrådet). 5. Nielsen, J.B. m. fl. (1998): Farum historie, udvikling og miljø. Kroghs Forlag A/S. 6. Hald, A.B.(2008): Bekæmpelse af invasive gyldenrisarter. URT 32:4, november Wind, P. & Pihl, S. (red): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, (opdateret april 2010). Yderligere information Danmarks Naturdata, en offentlig tilgængelig database under Danmarks Miljøportal Insektvolde: Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside om le-slåning: Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside om græsningslaug: PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 52

53 PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 53

54 Plejeplan for det fredede område ved Storebjerg og Præstegårdsjorderne. Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: 100 Udgivet: 15. september 2010 Redaktion: Furesø Kommune, Natur & Miljø Foto: Thomas Bjerre Larsen (s. 14, 36, 38 og bagside), Care4Nature (s. 41), Mette Bjerre Larsen (alle andre fotos) PLEJEPLAN FOR STOREBJERG-FREDNINGEN 54