Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning.

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning. I forlængelse af den fremsendte besvarelse d. 15. december 2017 på ovenstående bestilling, fremsendes hermed et udvidet sammendrag af vidensyntesen. Store dele af vidensyntesen er under review til et videnskabeligt tidsskrift, og kan derfor ikke offentliggøres elektronisk før denne proces er afsluttet. Derfor fremsendes vedhæftede sammendrag, som vil blive offentliggjort med det samme via et link på DCA s hjemmeside. Den fulde rapport kan udleveres såfremt den efterspørges. Besvarelsen er udarbejdet på baggrund af en bestilling fremsendt af Fødevarestyrelsen (FVST) til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug d. 30. marts Heri anmodes DCA om at udarbejde en vidensyntese, der skal afdække, om der vil være dyrevelfærdsmæssige fordele ved længerevarende smertebehandling. Den tidligere fremsendte engelsksprogede vidensyntese, og nedenstående danske sammendrag, er udarbejdet af Seniorforsker Mette S. Herskin og Postdoc Bodil Højlund Nielsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelse er foretaget af Postdoc Mogens A. Krogh fra samme institut. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Klaus.Horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt B-10 i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Husdyrproduktion). Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, 10. januar 2018 En litteraturbaseret gennemgang af mulige velfærdsmæssig betydning af brugen af længerevarende smertelindring til kalve efter afhorning Mette S. Herskin & Bodil H. Nielsen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, DK-8830 Tjele, Danmark

3 Udvidet dansk sammendrag Denne rapport, bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, foråret 2017, omhandler mulige velfærdskonsekvenser ved brugen af længerevarende smertelindring til kalve efter afhorning under kommercielle forhold. De nyeste data, indsamlet i 2009, viser at mere end ¾ af europæiske mælkeproducenter afhorner deres dyr, mens afhorning er mindre benyttet af kødkvægsproducenter. Der findes ikke tilsvarende tal fra Danmark. Landmænd vælger at afhorne deres kreaturer af flere grunde, herunder for at lette håndteringen af dyrene samt mindske risikoen for skader på dyr og på personale som følge af kreaturer med horn. Denne rapport omhandler den type af afhorning, som gennemføres af danske mælkeproducenter på kalve under 3 måneder ved brug af brandjern eller lignende (engelsk: disbudding). Ved et sådant indgreb ødelægges en ring af hud og horndannende væv omkring hvert hornanlæg, hvilket forårsager tredjegradsforbrændinger på området, hvor brandjernet har været i berøring med huden, samt første- og andengradsforbrændinger på omkringliggende væv. Fotoserien nedenfor viser eksempler på hvordan indgrebet kan foregå I praksis. Kalvene vil ofte sederes med for eksempel en α2-agonist (såsom Xylazine, 0.25 mg/kg, IM), hvilket efterlader dem liggende (men ved bevidsthed og smertefølsomme) i ca minutter. a. b. Figur 1: Kalve som er sederet (a) og får NSAID før afhorning (b). Efterfølgende anlægges en lokal infiltrationsanalgesi (nerveblokade) af hornnerven (n. cornealis) med f.eks. 5ml Procainhydrochloride (20 mg/ml) under huden midt mellem hornanlægget og øjenhulen nedenfor pandeknoglens fremspring. Hvis kalvene ikke er sederede vil de skulle fikseres for at lokalbedøvelsen kan anlægges korrekt. 2

4 Figur 2: Lokalbedøvelse med 5ml Procainhydrochloride omkring hornnerven. Efter ca. 5 minutter, vil arealet omkring hornanlægget være bedøvet, og hornknoppen fjernes med kniv (hvis mere end 1 cm lang), hvorefter det varme jern presses mod hornanlægget i ca. 20 sekunder (Figur 3). a. b. c. Figur 3: Afhorning. a: Gasopvarmet brandjern. b: Det varme jern presses mod hornanlægget i ca. 20 sekunder. c: Brandsår efter afhorning med gasopvarmet brandjern. Dyrevelfærd er et multifaktorielt, internationalt og nationalt lovbaseret begreb, indbefattende videnskabelige, etiske, økonomiske, religiøse og kulturelle aspekter. Forståelsen af dyrevelfærd er under indflydelse af værdibaserede hensyn til hvad der er vigtigt eller ønskeligt for at dyr kan leve et godt liv. Disse falder typisk i tre hovedkategorier: a) hensyn til dyrenes affektive tilstande; b) hensyn til dyrenes mulighed for at leve et naturligt liv; og c) hensyn til dyrenes basale sundhed og produktion. Denne rapport omfatter dyrebaserede indikatorer for velfærd, som for overblikkets skyld inddeles i følgende fem (i nogen omfang overlappende) kategorier: kalves adfærd, blodparametre, kliniske mål, produktionsmål og indikatorer for affektive tilstande. Herved søges alle tre overordnede velfærdshensyn repræsenteret. 3

5 I to introducerende kapitler (Kapitel 1 og 2) gennemgås karakteristika ved de forskellige typer af velfærdsindikatorer samt viden om disse, som kan være relevant for at belyse sammenhænge mellem afhorning og dyrevelfærd, herunder brugen af længerevarende smertelindring. Kapitel 3 fokuserer på smerte og smertelindring generelt og i særdeleshed efter afhorning af kalve. Smerte som følge af afhorning består af mindst to typer: 1) den umiddelbare, tidlige smerte, som opleves idet horn eller hornanlæg brændes væk (nociceptiv smerte); og 2) den længerevarende smerte, som forårsages af det inflammatoriske respons på vævsskaden (inflammatorisk smerte). Effektiv smertelindring bør omfatte begge typer. Kapitel 4 gennemgår resultater af undersøgelser af smertepåvirkning forbundet med afhorning med brandjern efter administration af lokal anæstesi samt længerevarende smertebehandling i form af nonsteroid anti-inflammatorisk præparat (NSAID) for derved at besvare rapportens hovedspørgsmål om sådan lindring har velfærdsmæssig betydning for kalvene. Tabel 1 nedenfor indeholder oversigt over de inkluderede studier, deres resultater samt forfattere, antal dyr og disses alder, anvendt præparat samt information og administration heraf. Tabel 1. Oversigt over tilgængelige studier der har involveret afhorning med brandjern og sammenligning af dyr som var hhv. lokalbedøvede og havde fået både lokalbedøvelse (LA) samt længerevarende smertelindring. Forfattere samt publiceringsår Faulkner og Weary, 2000 Alder og antal af kalve pr behandling 4-8 uger, N=10 Præparater anvendt til bedøvelse og smertelindring Lidocaine. (10 min) Ketoprofen (-2h, 2h, 7h) Involverede variable Hovedslag (3-24t) Øreslag (3-24t) Gnubber hoved (3-24t) Æder (3-24t) Undersøger (3-24t) Bevægelse (3-24t) Hudpleje (3-24t) Hoved-ud-af-boks (3-24t) Vokalisering (3-24t) Ligger (3-24t) Daglig tilvækst (24t) Effekter af kombination af NSAID og LA sammenlignet med LA 3-12t 3-24t 4-12t Tendens til at Milligan et al., dage, N=20 Ketoprofen (10 min) Cortisol (0-6t) Øreslag (0-8t) Hovedslag (0-8t) Gnubber hoved (0-8t) Ligger (0-8t) Æder (0-8t) Drikker (0-8t) Hudpleje (0-8t) Foderindtag (24t) ændring fra 0-3t Heinrich et al., uger, N=30 Meloxicam (timing ikke oplyst) Cortisol (0-24t) Puls (0-24t) Respiration (0-24t) 0-6t overordnet effekt 0-6t Stewart et al., uger, N=8 hydrochloride (10 min) Meloxicam (55 min) Puls (0-180 min) Hjerteratevariabilitet (0-180 min) Øjets temperatur (0-180 min) stigning når LA klinger af Forskellig fra LA Ingen klare effekter Duffield et al., uger, N=20 Ketoprofen (10 min) Cortisol (3-6t) Øreslag (0-8t) Hovedrysten (0-8t) Gnubber hoved (0-8t) 4

6 Heinrich et al., 2010 Stilwell et al., 2012 Allen et al., 2013 Huber et al., 2013 Mintline et al 2013 Bates et al., 2015 Clapp et al., 2015 Stock et al uger, N= uger, N= uger, N= uger, N= uger, N=8 3-6 uger, N=51 < 2 mdr, N= uger, N=10 Meloxicam (10 min) Lidocaine (15 min) Carprofen (15 min) Meloxicam (0 or 12h) Procaine (20 min) Flunixin (20 min, 3t) hydrochloride (10 min) Meloxicam (55 min) hydrochloride (0 min) Meloxicam (0 min) Adrenacaine (10-15 min) Meloxicam (10-15 min) Firocoxib (10 min) Total hoved-adfærd (24t) Ligger (0-8t) Står (0-8t) Æder (0-8t) Hudpleje (0-8t) Foderindtag (24t) MNT 2 (4t) Øreslag (-22-44t) Hovedryst (-22-44t) Gnubber hoved (-22-44t) Haleslag (-22-44t) Stamper (-22-44t) Hoved gennem tremmer (-22-44t) Foderindtag (24t) Aktivitet (48t) Cortisol (0-24t) Ligger stille (0-24t) Hovedryst (0-24t) Øreryst (0-24t) Gnubber hoved (0-24t) Adfærdsskift (0-24t) Sum af adfærd (0-24t) Cortisol (0-7d) Substance P (0-7d) Haptoglobin (0-7d) PGE2 2 (0-72h) MNT 1 (0-7d) Daglig tilvækst (7d) Øjets temperatur (0-12t) Cortisol ( t) Puls ( t) Respiration ( t) Hovedryst ( t) Gnubber hoved ( t) Stamper ( t) Øreslag ( t) Klagende vokalisering ( t) Stikker hoved ud ( t) Legeadfærd ved 3 og 27t Von Frey filamenter -1 til 75t Daglig tilvækst (15d, 30 d) Indtag af mælk (0-11d) Hjerteratevariabilitet (48t) Cortisol (0-96t) Substance P (0-96t) Puls (0-24t) MNT 1 (0-24t) Øjets temperatur (24t) Daglig tilvækst (7d) PGE2 2 (72t) Tendens til tærskel 4-9t Tendens til 0-5t Som kontrol bortset fra 24t Ikke observeret ved 15 min ved 3 og 6t at 3t stigning når LA klinger af ved 120t indtil 48t tærskel ved 3t areal under kurven leg ved 3t Tærskel ikke målbart påvirket areal under kurven indtil 48t Bates et al uger, N=29-73 hydrochloride (0 min) Meloxicam (0 min) Stock et al., ±5 d, N=10 Lidocaine (5 min) Carprofen (5 min) Daglig tilvækst (15d, 30d) Cortisol (96t) Substance P (96t) MNT 1 (96t) Øjets temperatur (96t) Puls (96t) Daglig tilvækst (7d) PGE2 2 (96t) 1 MNT = mekanisk nociceptive tærskel målt med håndholdt algometer 2 PGE2 = plasmakconcentration af prostaglandin 5

7 Hovedparten af undersøgelserne fandt at der er en velfærdsmæssig fordel ved anvendelse af en kombination af lokal anæstesi og NSAID, og ingen studier har vist velfærdsmæssige ulemper herved. På trods heraf kan anvendelsen af NSAID i kombination med lokal anæstesi - uafhængigt af det valgte velfærdshensyn - ikke fuldt eliminere den negative velfærdspåvirkning forbundet med afhorning med brandjern. Baggrunden herfor diskuteres i kapitel 5. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for fuldt at forstå effekterne af NSAID på kalves velfærd, herunder viden om varigheden af brandsårenes heling samt tilstedeværelsen af eventuelle længerevarende smerter. På nuværende tidspunkt betyder denne mangel på viden, at det ikke er muligt præcist at formulere en adækvat smertelindring med hensyn til for eksempel varighed, lægemiddel, dosis og administrationsform. 6