Samfundsøkonomisk analyse af udrulning af fjernaflæste timeelmålere

Transkript

1 Samfundsøkonomisk analyse af udrulning af fjernaflæste timeelmålere Dok /12, Sag 12/1549 1/27

2 Indhold 1. Baggrund Antagelser og beregninger Udrulning af fjernaflæste timeelmålere Kalkulationsrente Investeringsomkostning pr. elmåler Sparede omkostninger til reinvesteringer Driftsomkostninger Automatik Forbrugsflytning Reserver og regulerkraft Energibesparelser Arbejdsudbudsforvridningstab Nettab Sparede investeringer i netudvidelse Forbedret konkurrence og produktudvikling Øvrige ikke-værdisatte konsekvenser Opsummering af beregningsforudsætninger Resultater Samfundsøkonomisk analyse af fjernaflæste elmålere Brugerøkonomisk analyse Følsomhedsanalyse Konklusion Dok /12, Sag 12/1549 2/27

3 1. Baggrund Det er en stor udfordring at omstille elsystemet til et system, der i langt højere grad er baseret på fluktuerende produktion samtidigt med, at en stadigt stigende andel af det samlede energiforbrug bl.a. til transport og opvarmning forventes at være elbaseret. Tidligere var elproduktionen planlagt, således at produktionen fulgte forbruget. Med en større grad af fluktuerende produktion, fx fra vindmøller, er det et vigtigt element i omstillingen at gøre forbrugssiden mere aktiv, så forbruget i nogen udstrækning er fleksibelt og tilpasser sig produktionen og den rådige kapacitet i nettet. Et eksempel på, at denne tilpasning endnu ikke finder sted, så man fx i december 2010, hvor (spot)prisen på Sjælland ramte 15 kroner/kwh mod de normale ca. 40 øre/kwh - uden at forbruget af den grund blev lavere end normalt. Omvendt var der mellem jul og nytår 2012 længere perioder med negative priser - uden at forbruget var højere end normalt. En af forudsætningerne for en mere aktiv forbrugsside i forhold til produktionen og den rådige kapacitet i nettet er, at forbrugerne har de rette incitamenter til at blive aktive. En anderledes prisdannelse for forbrugerne kan medvirke til at danne netop disse incitamenter. På nuværende tidspunkt er de fleste privatforbrugere underlagt en såkaldt skabelonafregning, der ikke afspejler de faktiske omkostninger ved den enkelte forbrugers forbrug, men som derimod blot afspejler en gennemsnitspris vægtet efter et skabelonforbrug, som er ens for alle forbrugere inden for et netområde. Dermed påvirker forbrugerens eget elforbrug kun afregningen gennem det samlede forbrug, men ikke gennem fordelingen af forbruget over døgnet, hvor nogle timer er dyre og andre er billige. Nogle forbrugere har således et dyrt forbrug, imens andre har et billigt forbrug, men med samme forsyningsselskab vil alle forbrugere betale lige meget for et forbrug af samme størrelse uanset forskelle i de enkelte kunders forbrugsprofil over døgnet. Fluktuerende elpriser giver således ikke forbrugerne individuelt incitament til at ændre adfærd, og der er således intet i prisdannelsen, der direkte understøtter en mere aktiv forbrugerside. For at få aktiveret forbrugersiden er det nødvendigt overgå til andre afregningsformer. Hvis skabelonafregningen forlades til fordel for timeafregning på basis af det faktiske forbrug i en given time og den faktiske pris i denne time, vil den enkelte forbrugers forbrugsmønster direkte påvirke elregningen. Når en forbruger afregnes for omkostningen ved sit faktiske forbrug, er der større sandsynlighed for, at han vil begynde at reagere på markedets prissignaler og dermed være med til at udligne de prisspidser, der opstår i perioder med kapacitetsbegrænsninger i elsystemet, herunder i produktion og transport af el. Timeafregning vil med andre ord være central med hensyn til at skabe fundamentet for et mere velfungerende marked. I 2012 blev der indgået en aftale om den danske energipolitik for perioden Et led i aftalen omhandler Smarte elnet, hvor parterne bag aftalen bl.a. har udtrykt ønske om at søge en aftale med netvirksomhederne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Regeringen har med lanceringen af Vækstplan DK 26. februar 2013 stillet krav om, at der skal udrulles fjernaflæste elmålere til hele landet. Dok /12, Sag 12/1549 3/27

4 En forudsætning for at kunne foretage timeafregning er udrulning af fjernaflæste elmålere, som kan registrere elforbruget på timebasis, herefter blot kaldet fjernaflæste elmålere. På nuværende tidspunkt er der udrullet eller planlagt en udrulning af ca. 1,85 mio. af disse elmålere. Derudover findes der 1,38 mio. elmålere, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt udskiftning til fjernaflæste elmålere. Investeringer i fjernaflæste elmålere er forbundet med omkostninger. Samtidig er det en udfordring, at de afledte konsekvenser (positive som negative) ikke tilfalder samme part. Derfor bliver det relevant at betragte udrulning af fjernaflæste elmålere i et samfundsøkonomisk perspektiv. Denne analyse har til formål at understøtte den politiske beslutningsproces ved at analysere de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved udrulning af fjernaflæste elmålere. Analysen er en opfølgning på tidligere arbejde, hvor tilsvarende overvejelser har været gennemført 1. Med disse pointer in mente er der to centrale spørgsmål i forhold til udrulningen: 1. Er det samfundsøkonomiske rentabelt at udrulle de resterende 1,38 mio. elmålere og samlet at indføre timeafregning? 2. Er det en bedre løsning udelukkende at indføre timeafregning for de allerede udrullede fjernaflæste målere og evt. for udvalgte forbrugssegmenter? Grundlaget for denne analyse er etableret i en arbejdsgruppe bestående af Energinet.dk, Energistyrelsen og Dansk Energi. På baggrund af drøftelserne i denne gruppe er det besluttet at gennemføre, samt opdatere tidligere økonomiske analyser af udrulning af fjernaflæste timeelmålere med tilhørende timeafregning for følgende scenarier: 1. Fuld udrulning a. Basisscenarium med fuld udrulning. b. Konservativt scenarium - Ingen energi- og nettabsbesparelser - Ingen forbrugsflytning - Ingen besparelse på reserver/regulerkraft - Øget målerpris c. Progressivt scenarium - Flere elbiler - Øget levetid for elmåler 2. Selektiv udrulning a. Til målepunkter med elbiler b. Til målepunkter med varmepumper Basisscenariet vil simulere en begrænset fleksibilitet i form af en grad af forbrugsflytning samt energibesparelse blandt husholdninger. Som supplement vil et konservativt scenarie blive gennemført, hvori hverken energibesparelser, forbrugsflytning, besparelser på reserver/regulerkraft eller nettabsbesparelser 1 Analyse af grænsesænkning for fjernaflæsning og timeafregning, Dok /12, Sag 12/1549 4/27

5 optræder, samtidig med at målerprisen er øget, samt et progressivt scenarie, hvor antallet af elbiler og levetiden af elmålere er øget. For scenarierne ved elbiler og varmepumper er der kalkuleret med omkostninger til automatik til fuld realisering af det fleksible forbrug, herunder levering af systemydelser. Analysen vil blive gennemført således, at omkostninger og gevinster bliver udregnet på basis af annuiteter og reflekterer de forventede årlige omkostninger. Der er ikke taget hensyn til praktisk planlægning af udrulningstakt, men alene fokuseret på de forventede økonomiske konsekvenser ved installation af timemålere. Analysen er gennemført ved at opdatere og justere forudsætninger og antagelser til den beregningsmodel, som blev anvendt i tilsvarende analyse i For elbiler og varmepumper gælder, at forbrugsflytning (det prisfleksible forbrug) er simuleret ved brug af SIVAEL. Det er valgt at basere simuleringen på referenceåret 2020, som vurderes bedst at repræsentere et gennemsnitligt øjebliksbillede af potentialerne for forbrugsflytninger for en kommende 10 års periode, svarende til den forventede levetid af fjernaflæste elmålere anvendt i denne analyse. Afgrænsning Der vil ganske kort blive redegjort for de forventede konsekvenser ved udrulning af fjernaflæste elmålere i notatet. For en mere udførlig gennemgang af baggrunden for udrulningen af fjernaflæste målere henvises til anden litteratur på området 2. Det prisfleksible potentiale kan realiseres, hvis en række forudsætninger falder på plads. Fjernaflæste målere kombineret med timeafregning er et kritisk delelement, men kan ikke stå alene. Et egentligt intelligent prisfleksibelt elforbrug vil forudsætte ekstra investeringer i automatik til styring af de fleksible forbrugssegmenter, samt til at opretholde en forudbestemt komfort. Det er valgt alene at indregne disse meromkostninger ved elbiler og varmepumper, hvor det prisfleksible potentiale anses som størst. Løsninger til styring ved fuld udrulning vil antageligt være mere komplekse og tilpasset individuelle præferencer hos slutkunderne, som gør det vanskeligt at afdække og behandle disse aspekter på passende vis i denne analyse. Omvendt må det forventes, at den teknologiske udvikling af simple og effektive styringsløsninger vil blive accelereret i takt med, at flere kunder aktiverer sig i elmarkedet, og fx vil app-baserede løsninger i kombination med hjemmets wi-fi netværk til betjening og programmering af apparatur kunne udvikles til at udgøre prisbillig automatik. I fraværet af udbredt automatik i dag for det øvrige elforbrug antages andelen af forbruget, der er fleksibelt, følgelig at være mindre. 2 Analysen vil afgrænse sig fra at inddrage ændringer inden for solcelleområdet, herunder afregningsregler og fremskrivninger af nye installationer. Det begrun- Grid/Sider/default.aspx Dok /12, Sag 12/1549 5/27

6 des med, at det er uvist, i hvilken grad nye anlæg med solceller vil blive opsat blandt mindre slutkunder, ligesom det er uafklaret, hvor mange kunder der kan forventes at vælge timeafregning frem for simpel afregning. 2. Antagelser og beregninger Med prisfleksibelt elforbrug menes her en ændring i forbrug af elektricitet inden for en kortere tidsperiode som reaktion på markedets prissignaler. En nødvendig, men givetvis ikke tilstrækkelig, forudsætning for prisfleksibel adfærd er timeaflæsning og afregning. Det fordrer installation af en fjernaflæst elmåler samt mulighed for slutkunden at blive afregnet for sit eget forbrug time for time. 2.1 Udrulning af fjernaflæste timeelmålere I dag er målepunkter med et årligt forbrug over kwh pålagt timeaflæsning og -afregning. Netvirksomheder kan frit udmelde en lavere grænse, der i givet fald skal være en fælles grænse for alle netområder tilhørende netvirksomheden 3. Øvrige målepunkter med et årsforbrug, der er lavere end den obligatoriske grænse, skabelonafregnes, medmindre kunden selv ønsker timeafregning. Et årligt abonnement for timeafregning kan være på flere tusinde kroner. Det skyldes, at den nuværende timeafregningsmodel for store forbrugere indebærer restriktive tids- og datavalideringskrav fordi, det er afgørende for bl.a. balancemarkedets funktion, at timeforbrugsdata for de store kunder tilgår markedsaktørerne hurtigt og med særdeles høj validitet. Derfor er der tale om en relativt omkostningstung løsning for de større kunder, og den grund vil der efter den nuværende markedsmodel af sig selv næppe komme flere timeafregnede elforbrugere, uagtet at der etableres flere fjernaflæste elmålere. Dertil er besparelserne for små og de faste omkostninger for store. Elforbrugere underlagt skabelonafregning følger samme forbrugsprofil. Det betyder, at elforbrug som ikke er timeafregnet, bliver fordelt på alle kunder efter samme skabelon og afregnes herefter. Med skabelonforbrug har elkunder ikke individuelt incitament til at reagere på høje eller lave priser i elmarkedet. Hvis (dele af) skabelonkunderne overgår til timemåling og afregning, vil det åbne op for et større potentiale af prisfleksibelt elforbrug, med de positive konsekvenser det indebærer. Forbrugerne kan spare penge, når der tændes/slukkes for strømmen ud fra markedets prissignaler. For hele samfundet kan det være et middel til en mere effektiv indpasning af vindkraft. Netvirksomhederne kan spare netinvesteringer og lettere aflæse elmålere og afregne kunderne, men vil også opleve meromkostninger til datahåndtering og kontrol. For den systemansvarlige kan det fleksible forbrug fungere som reserver og regulerkraft til balancering af elsystemet. Flere netvirksomheder har udrullet fjernaflæste målere eller truffet beslutning herom. Tabel 1 gengiver den nuværende status og viser, at knap 1,85 millioner slutkunder (godt 57 %) af dagens skabelonkunder er eller vil blive fjernaflæst fremadrettet, mens der for 1,38 millioner ikke er planer om fjernaflæsning. Som 3 Markedsforskrift H2. Energinet.dk. Dok /12, Sag 12/1549 6/27

7 udgangspunkt vil kunderne dog forblive skabelonafregnet, hvorfor de timeregistrerede forbrugsdata fra elmåleren endnu ikke bliver anvendt til egentlig timeafregning. Det vil først blive en mulighed med den forventede implementering af den såkaldt 3. afregningsgruppe i Netvirksomheder tilbyder dog kunderne, at de med nogle få dages forsinkelse kan se deres timeforbrug via grafer og tabeller på netvirksomhedernes respektive hjemmesider. Tabel 1. Fordeling af kunder på aflæsnings- og afregningsmetode pr. 31/12-12, stk. (Kilde: Dansk Energi). Skabelonkunder der er fjernaflæst Skabelonkunder der vil blive fjernaflæst i den nærmeste fremtid 250 Skabelonkunder som der ikke er planer om at fjernaflæse Skabelonkunder, i alt Når det gælder elbiler og varmepumper, har Energistyrelsen gennemført fremskrivninger for at vurdere udviklingen i energiforbrug og udledninger af drivhusgasser under de igangsatte politiske tiltag 4. Der er i fremskrivningen antaget et begrænset antal elbiler på frem til 2015, hvorefter bestanden fastholdes mod 2020, som følge af den usikkerhed der knytter sig til både den teknologiske udvikling og den midlertidige fritagelse for registreringsafgift. Som konsekvens af den væsentlige usikkerhed har arbejdsgruppen valgt at gennemføre et progressivt scenarie med en fremskrivning på elbiler, men at fastholde elbiler i basisscenariet og det konservative scenarie. Andelen af boligmassen forsynet med varmepumper vil ifølge Energistyrelsen være stigende fra ca i dag til ca i Energiforbruget for elbiler og varmepumper forventes i 2020 at udgøre henholdsvis 17 og GWh. Tabel 2 gengiver den forventede udvikling. Tabel 2. Fremskrivning af elbiler og varmepumper (Kilde: Energistyrelsen 4 ). Basisscenarie for år 2020 Progressivt scenarie for år 2020 Stk. GWh/år Stk. GWh/år Elbiler Varmepumper Kalkulationsrente Kalkulationsrenten anvendt i denne analyse er fastsat til 5 % realt i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger. 2.3 Investeringsomkostning pr. elmåler Det vil være en antagelse i denne analyse, at de fjernaflæste målere, der allerede er opsat, alle kan anvendes til timeaflæsning og afregning, jf. målerbekendtgørelsen 5. For de øvrige forbrugssteder antages det, at der er tale om nye investeringer, som netvirksomhederne ikke allerede har projekteret målerud- 4 Danmarks energifremskrivning Energistyrelsen Bekendtgørelse om måling af elektricitet i slutforbruget (BEK nr 783 af 29/06/2011): Dok /12, Sag 12/1549 7/27

8 skiftning for, og som vil kræve en særskilt investeringsomkostning. Fordelingen fremgår af tabel 1. I en analyse fra 2009 oplyste en række netvirksomheder til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), at den gennemsnitlige investering og installation af en fjernaflæst elmåler ville beløbe sig til mellem kroner med et gennemsnit på kroner. Denne analyse vil derfor anvende et værdiestimat på kroner per måler til investering og installation ved fuld udrulning i basisscenariet og det progressive scenarie, mens det øvre estimat på kroner bliver anvendt i det konservative scenarie og ved selektiv udrulning til elbiler og varmepumper. De anvendte værdiestimater er baseret på svar fra faktiske eller forventede omkostninger blandt de største netvirksomheder i Danmark. Levetiden af de fjernaflæste timemåler vil blandt andet afhænge af fremtidige krav til tidsopløsningen af måledata til afregning via DataHub en. I dag stiller målerbekendtgørelsen krav om en tidsopløsning ned til 15-minutters intervaller, men det kan ikke afvises, at der på længere sigt vil være behov for endnu højere tidsintervaller i fremtidens elmarked. Det kunne fx tænkes, at der opstår markeder for levering af system- og netydelser (reserver, regulerkraft og kortvarig afbrydelighed) fra slutkunder i endnu kortere tidsintervaller. Det kan således ikke afvises, at den fremtidige udvikling af elmarkedsdesign kan medføre, at det inden for en 15-årig periode kan vise sig, at det bliver samfundsmæssigt økonomisk fordelagtigt at udskifte fjernaflæste elmålere, førend målernes tekniske levetid på 15 år er nået. Den økonomiske levetid er på denne baggrund, og ud fra et forsigtighedsprincip, skønnet til 10 år, hvilket ligeledes blev benyttet i analysen fra I det progressive scenarium benyttes dog en levetid på 15 år, som anført i Energitilsynets økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer 7. Tabel 1 viste, at der fortsat ikke er planlagt fjernaflæsning for ca. 1,38 millioner målepunkter 8. Investeringsomkostningen udgør kroner per målepunkt. Med en levetid på 10 år samt en kalkulationsrente på 5 % bliver den årlige værdi 237 millioner kroner (beregnet på basis af en annuitet). For elbiler og varmepumper er den årlige investeringsomkostning på henholdsvis 1 og 21 millioner kroner. DKK * 5% * 1,38 mio. stk Inv. i elmåler, fuld udrulning 1- (1 + 5%) -10 = 237 mio. kr. DKK * 5% * stk Inv. i elmåler ved elbiler 1- (1 + 5%) -10 = 1,1 mio. kr. DKK * 5% * stk Inv. i elmåler ved varmepumpe 1- (1 + 5%) -10 = 21 mio. kr. 6 Udgør et skønnet brutto-enhedsinvesteringsbeløb baseret på netvirksomhedernes hidtidige erfaringer 7 8 med etablering af fjernaflæste målersystemer og på netvirksomhedernes forventninger til målerindkøbspriser og enhedsomkostninger ved målerinstallation, samt enhedsomkostninger ved datakommunikations- og valideringssystemer med tilhørende IT-løsninger. Ved fuld udrulning vil der ikke samtidig regnes med investering i elmålere til henholdsvis elbiler og varmepumper. Dok /12, Sag 12/1549 8/27

9 2.4 Sparede omkostninger til reinvesteringer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i deres analyse 9 inddraget sparede omkostninger til reinvesteringer i ikke-fjernaflæste elmålere. Det begrundes med, at en netvirksomhed, der udskifter samtlige ikke-fjernaflæste målere, sparer alternative udgifter til udskiftning af de ikke-fjernaflæste målere, der når enden af deres tekniske levetid i de kommende år. Denne alternativomkostning er opgjort til 592 kroner pr. måler 10. Det svarer til en årlig omkostning på 77 kroner pr. måler for den valgte periode på 10 år (beregnet som en annuitet) eller 106 mio. kroner pr. år for de knap 43 % målepunkter, der endnu ikke har udrullet fjernaflæste elmålere. Sparede reinv. ved fuld udrulning 592 kr. *5% * 1,38 mio. stk 1- (1+5%) -10 = 106 mio. kr. Der er ikke regnet med tilsvarende besparelser for elbiler og varmepumper, idet der her ikke vil være tale om sparet alternativomkostning. 2.5 Driftsomkostninger Der vil være omkostninger forbundet med at hjemtage målerdata fra fjernaflæste elmålere. De opvejes til en vis grad af, at netvirksomhederne vil kunne opnå en mere effektiv drift ved elektronisk behandling af måledata, fjernaflæsning i forbindelse med ejerskifte, reduceret tab fra dårlige betalere, reduceret nettab ved øget overvågning, reduceret elforbrug af selve måleren, etc. Samtidig vil øget overvågning af distributionsnettet betyde, at distributionsselskaberne på sigt kan få et bedre overblik over udbygningsbehov i nettet og ad den vej spare udbygningsomkostninger ved at sikre en så optimal udnyttelse af distributionsnettet som muligt. Dansk Energi og Energinet.dk gennemførte i en analyse af de forventede meromkostninger i det årlig abonnement ved at håndtere slutkunder, der overgår fra skabelon- til timeafregning i en eventuel 3. afregningsgruppe. Analysen blev gennemført ved interview af udvalgte netvirksomheder og førte til et interval på kroner per målepunkt. Efterfølgende har branchen tilkendegivet, at den fortsatte markedsudvikling med Engrosmodellen har afstedkommet nødvendige ændringer i de nuværende processer og IT-systemer, som vil indebære en vis synergieffekt i forhold til implementering af en 3. afregningsgruppe. Af den grund har branchen tilkendegivet, at meromkostningerne til håndtering af kunder ved fuldskala implementering af 3. afregningsgruppe i kombination med en afvikling af den nuværende skabelonafregning forventes at udgøre i gennemsnit kroner per målepunkt 9 Detailmarkedet for el til forbrugerne - bilag 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beregnede i 2011 omkostningen til 483 kr. pr. måler. Dette 11 tal var baseret på udskiftning i I dette notat antages en senere udskiftning, hvorfor tallet er højere. Fremme af prisfleksibelt elforbrug for små og mellemstore kunder. Energinet.dk og Dansk Energi, Estimatet forudsætter, at markedsforskrifterne for netselskabernes servicering af 3. afregningsgruppe udfærdiges i tæt samarbejde mellem branchen og Energinet.dk, samt konkret udfærdiges Dok /12, Sag 12/1549 9/27

10 til sammenligning med de tidligere estimerede kroner. Estimatet er udtryk for den forventede, samlede nettoeffekt af de samlede ændringer, positive som negative, i driftsomkostningerne ved timeafregning af de 3,23 millioner målepunkter som er underlagt skabelonafregning i dag, jf. tabel 1. Ved selektiv udrulning til elbiler og varmepumper vil 50 kroner blive anvendt som approksimation for de forventede ændringer i driftsomkostningerne ved håndtering af måledata på timebasis per målepunkt. Det svarer til det øvre værdiestimat i tidligere anførte interval på kroner. Fjernaflæste elmålere har et lavere elforbrug end traditionelle manuelle elmålere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelser har estimeret, at udskiftning af de resterende 1,38 mio. elmålere vil medføre en besparelse på målernes elforbrug på 4 mio kroner. Netvirksomheder, der endnu ikke har udrullet fjernaflæste elmålere, antages tillige at opleve omkostninger til initiativer og projekter, der skal synliggøre individuelt forbrug og bidrage til varige energibesparelser. Det kunne eksempelvis være publicering af individuelle forbrugsdata på netvirksomhedernes hjemmesider (og efter 1. oktober 2014 på leverandørernes), udvikling af applikationer eller andre tekniske løsninger. Efter dialog med branchen er beløbet vurderet at udgøre 4 kroner per målerpunkt. Beløbet vurderes ikke at være relevant ved segmenteret udrulning af målere til elbiler og varmepumper, men alene til de 1,38 millioner målepunkter, som der fortsat ikke er truffet beslutning om udrulning af fjernaflæste elmålere omkring. Driftsomk., fuld udrulning 1,38 mio. x 10 kr. = 14 mio. kr. Info.omk., fuld udrulning 1,38 mio. x 4 kr. = 6 mio. kr. Sparede udgifter til elektricitet 1,38 mio. x -7,2 kwh x 0,418 kr./kwh Samlede driftsomk. ved fuld udrulning = -4 mio. kr. = 23 mio. kr. Driftsomk., elbiler x 50 kr. = 0,3 mio. kr. Driftsomk., varmepumper x 50 kr. = 5 mio. kr. Omkostninger til publicering af data vil ikke blive medregnet i det konservative scenarie, hvor energibesparelser ikke indgår. 2.6 Automatik Den fulde effekt af et fleksibelt og intelligent elforbrug antages at forudsætte yderligere investering i automatik for at muliggøre til- og frakobling af elektriske apparater ud fra markedsforholdene. Som nævnt tidligere er det valgt at udelukkende indregne disse omkostninger i nærværende analyse for elbiler og varmepumper, hvor det fleksible potentiale anses som størst. For elbiler er det dog antaget, at styringsenheder allerede er indarbejdet i enten ladestander eller elbil, hvorfor yderligere investering ikke vil være nødvendig. så der ikke opstår væsentlige meromkostninger for netselskaberne i tilfælde af fejl i datakommunikationslinjer og måleudstyr. Dok /12, Sag 12/ /27

11 I rapporten Smart Grid i Danmark fra 2010, er prisen for en styreboks anslået til kroner baseret på erfaring hos netvirksomheder, der har gennemført udrulning af fjernaflæste målere. Den teknologiske udvikling forventes fortsat at drive omkostninger ned, ligesom direkte installation ved fremstillingen af en varmepumpe kan begrænse de økonomiske omkostninger til styring. I det følgende vil kroner blive anvendt for de cirka varmepumper, der allerede er installeret, og 500 kroner for de cirka varmepumper, der forventes installeret fremadrettet. Det resulterer i et vægtet gennemsnit på kroner. Levetiden er anslået til 6 år i overensstemmelse med Smart Grid i Danmark kr. * 5% * stk Inv., automatik, varmepumper: 1- (1+ 5%) -6 = 20 mio. kr. 2.7 Forbrugsflytning Der kan argumenteres for at kombinationen af en fjernaflæst elmåler, timeafregning, samt en hurtig publicering af individuelle forbrugsdata i sig selv kan sikre en større opmærksomhed på elforbruget, og dermed et begrænset fleksibelt elforbrug. Et centralt element i analysen er, hvor stor en andel af elforbruget der er fleksibel og mulig at flytte i tid. Norenergi 13 fandt i 2005 på baggrund af interviews med 25 større virksomheder, at 7 % af maksimalbelastningen er potentielt prisfleksibel. I 2008 vurderede Energistyrelsen % af det gennemsnitlige forbrug og 33 % af elvarmeforbruget som potentielt fleksibelt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anvendte i 2011 tre scenarier på henholdsvis 6 %, 12 % og 18 % med en middelværdi på 12 %. I 2011 vurderede Ea Energianalyse, at det potentielle fleksible forbrug var 18 % produktionserhverv, 21 % i handel & service samt 35 % hos husholdninger 15. Spændet i de angivne potentialer illustrerer vanskeligheden i at fastsætte et estimat af det fleksible forbrug. Det kan begrundes med usikkerheden i bestemmelse af priselasticiteten i elforbruget, som igen beror på afledte (økonomiske) konsekvenser herunder tab af komfort. Det kan konstateres, at forbrugssteder, som i dag er timeregistreret og afregnet, i udstrakt grad indgår fastpriskontrakter. Betalingsviljen for økonomisk sikkerhed hos de største elforbrugere synes dermed at overstige de potentielle gevinster ved at blive afregnet efter spotpriser og agere prisfleksibelt. Lignende effekter kan opstå for skabelonkunder, der overgår til timeafregning. I det følgende vil et gennemsnit på 12 % af forbruget blive anset som potentielt fleksibelt og flytbart i op til +/- 6 timer. Idet ikke alt dette forbrug vil være fleksibelt (eksempelvis grundet forbrugernes komfort), vil det skønsmæssigt blive antaget, at 70 % af det teoretiske potentiale kan forventes realiseret. Denne realiserede forbrugsflytning vil imidlertid kun finde sted for de 20 % af forbrugerne, som forventes at skifte til timeafregning og reagere på afregningens Notat om intelligent elforbrug. Energistyrelsen, Kortlægning af potentialet for fleksibelt elforbrug i industri, handel og service. Ea Energianalyse, Dok /12, Sag 12/ /27

12 prissignaler ved at ændre forbrug. De anvendte forudsætninger er i overensstemmelse med den tidligere analyse fra Dansk Energi har opgjort forbruget blandt skabelonkunder ved at trække oplysninger fra elforsyningsstatistikken, opdelt efter netvirksomhedernes egne fordelinger inden for grænseniveauer. Tabel 3 viser, at det samlede elforbrug for skabelonkunder udgør MWh svarende til ca. 50 % af det samlede elforbrug. De resterende 50 % forbruges af industrikunder og er allerede timeafregnet. Tabel 3. Beregnet forbrug 16 hos skabelonkunder i 2012 (Kilde: Dansk Energi) Skabelonkunder der er fjernaflæst Skabelonkunder der vil blive fjernaflæst Skabelonkunder uden planer om fjernaflæsning Forbrug, GWh Andel samlet forbrug, % 25 % 4 % 21 % Andel af skabelonafregnet forbrug, % % 8 % 43 % I alt % 100 % De anførte beregningsforudsætninger betyder, at 115 GWh antages at være fleksibelt blandt skabelonkunder ved installation af en fjernaflæst elmåler og introduktion af timeafregning. Her er kun medtaget det fleksible forbrug for de 43 % skabelonkunder uden planer om fjernaflæsning. I analysen vil spotpriser blive anvendt til at estimere samfundsværdien af forbrugsflytning ved fuld udrulning af fjernaflæste elmålere. Under forudsætning af, at forbrugsflytningen ikke forårsager ændringer i de marginale produktionsomkostninger, udgøres den samfundsøkonomiske værdi af forbrugsflytningen udelukkende af forbrugernes besparelse og forskellen i spotprisen kan dermed bruges til at beregne værdien. Elpriserne i 2008 var gennemsnitlig højere og med en større fluktuation/spredning end kalenderår før og efter. Dermed antages historiske priser fra 2008 bedst at afspejle fremtidens markedsforhold med op til 50 % VE i elsystemet og bruges derfor i analysen. Værdien af flytningen beregnes ud som den gennemsnitlige forskel mellem prisen i en given time og den laveste pris i et interval på +/- seks timer fra denne time. Værdien vægtet efter det relative forbrug i den givne time og udgør 115,3 kr./mwh. Det skal bemærkes, at en forbrugsflytning vil medføre, at prisen i den ene time bliver marginalt reduceret og tilsvarende marginalt øget i timen, hvor forbruget flyttes til. Med en konveks udbudskurve kan der argumenteres for, at prisfaldet er større end prisstigningen. En sådan prisændring vil ikke kun være gældende for selve forbrugsflytningen, men for alle forbrugssteder, som bliver afregnet efter spotpris fra Nord Pool. Det har ikke været muligt at inddrage disse priseffekter. Med de anførte forudsætninger og antagelser er det muligt at estimere den årlige samfundsøkonomiske værdi af forbrugsflytning af det klassiske elforbrug i basisscenariet til: 16 Beregnet på baggrund af 2011 forbrugstal, da endelige forbrugstal for 2012 først foreligger maj Procentsatser er afrundede. Dok /12, Sag 12/ /27

13 Forbrugsflytning, fuld udrulning = Fleksibel andel * gns. besparelse = 115 GWh * DKK 115,3 kr./mwh = 13 mio kr. For det nye elforbrug fra elbiler og varmepumper anvender Energinet.dk simuleringsprogrammet SIVAEL til at beregne den samfundsøkonomiske værdi af forbrugsflytning. SIVAEL er konstrueret til at afspejle og optimere et termisk elsystem med tilhørende kraftvarmeområder med opstart og stop af anlæg samt lastfordeling på timeniveau. Outputtet af SIVAEL består af producent og konsumentoverskud samt flaskehalsindtægter, der tilsammen repræsenterer den samfundsøkonomiske værdi. Energiforbruget i scenariet for elbiler er ifølge Energistyrelsens fremskrivninger begrænset. Idet SIVAEL har vanskeligt ved at håndtere meget små forbrugsændringer (som elbiler udgør), er det i denne analyse valgt at betragte en tidligere SIVAEL simulering med et større antal elbiler og dermed forbrug og derfra korrigere for de anvendte fremskrivninger i denne analyse. Tabel 4 gengiver resultaterne af de gennemførte simuleringer i SIVAEL for henholdsvis og elbiler. Der er foretaget en simpel kørsel, hvor 70 % af forbruget fra elbiler antages at kunne agere prisfleksibelt, mens de resterende 30 % bliver spredt jævnt ud efter den almindelige forbrugsprofil. Antagelsen er gjort med tanke på, at visse opladninger vil ske uden skelen til elprisen. Tabel 4. Samfundsøkonomisk værdi af forbrugsflytning for elbiler, kr./mwh (kilde: Energinet.dk) Elbiler, forbrug, GWh Konsument- overskud Producentoverskud Flaskehalsindtægter Total kr./mwh Tabellen viser, at den samfundsøkonomiske værdi af forbrugsflytning fra elbiler er henholdsvis 60 og 64 kroner per MWh ved et simuleret forbrug på 324 og 486 GWh. I det følgende anvendes et simpelt gennemsnit på 62 kroner per MWh for de 17 GWh, som elbiler forventes at forbruge, hvoraf 70 % antages at være flytbart. Det betyder, at den årlige samfundsøkonomiske værdi af forbrugsflytning for elbiler estimeres til: Forbrugsflytning, elbiler = 62 kr. pr. MWh * 17 GWh * 70 % = 0,7 mio. kr. Individuelle varmepumper har udover et stort potentiale for oliefortrængning også et potentiale for fleksibelt elforbrug. Det præcise omfang afhænger af flere faktorer, bl.a. hvor isoleret huset er, i hvor høj grad varmen kan akkumuleres i bygningsmassen, og naturligvis husstandens komfortkrav til temperaturudsving. Muligheden for at flytte forbrug fra timer med høje produktionsomkostninger til timer med lave omkostninger har et samfundsøkonomisk potentiale, ligesom det i helt ekstreme situationer kan bidrage positivt til forsyningssikkerheden. Den præcise værdi er dog afhængig af mange forhold, og den største værdi vil skabes i ekstremsituationer, der er vanskelige at forudsige præcist. Værdien vil desuden afhænge af, hvorledes varmepumper bliver styret. På baggrund af en række simuleringer for år 2020 er værdien af forbrugsflytning anslået til intervallet 0 til 20 mio. kroner årligt med varmepumper. Der er en kompleks sammenhæng mellem varmepumperne og det resterende energi- Dok /12, Sag 12/ /27

14 system, og det præcise antal vil have en stor betydning for, hvorledes forbrugseffekten udmøntes. Den samfundsøkonomiske værdi er i denne analyse fastsat til 10 kroner millioner årligt. Ved fuld udrulning vil nogle af de varmepumper være opsat ved målepunkter, der ikke er en del af de 1,38 mio. ikkefjernaflæste målepunkter, og bør derfor ikke medregnes. Der indregnes derfor kun 43 % af de 10 mio kroner. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved forbrugsflytning er derfor ca. 18 mio. kr. Det skal bemærkes, at en korrekt integration og udnyttelse af det fleksible potentiale fra varmepumper vurderes at udgøre en positiv værdi. Samtidig kan den overordnede effektsituation i Danmark betyde, at afkobling af fleksibelt forbrug kan indeholde yderligere gevinster på længere sigt, som ikke er indeholdt i denne analyse. 2.8 Reserver og regulerkraft Elforbrug kan, på lige vilkår med produktionsregulering, stilles til rådighed for Energinet.dk til balancering af elsystemet og modtage betaling for denne ydelse. Allerede i dag kan forbrugsbalanceansvarlige samle og indbyde forbrug som regulerkraft på den fælles nordiske NOIS-liste 18 for regulerkraft. En aktivering af reduktion/afbrydelse skal i dag i henhold til de gældende fælles nordiske regler omfatte mindst 10 MW elforbrug, som skal effektueres inden for 15 minutter. I fremtiden kan dette blive ændret. Som andre regulerkraftydelser vil øget/reduceret forbrug blive afregnet via den energibetaling, der finder sted på regulerkraftmarkedet - eventuelt kombineret med en reservebetaling (rådighedsbetaling). Distribueret forbrug som reserve og regulerkraft er fortsat på et tidligt udviklingsstadium 19. Energinet.dk har fortsat fokus på det fleksible forbrug og har fremsat konkrete forslag, der kan reducere barriererne på området. På kort sigt vurderes det her, at klassisk elforbrug, som er skabelonafregnet i dag, kun repræsenterer et begrænset potentiale som reserve og regulerkraft, og som ikke i dag kan tillægges en egentlig økonomisk værdi ved fuld udrulning af fjernaflæste elmålere. Dertil er erfaringer og resultater endnu for få. Derimod kan elbiler og varmepumper med større rimelighed forventes at bidrage med systemydelser i form af primære, sekundære og manuelle reserver samt regulerkraft. Vurderingen er dog, at der minimum vil gå fem til ti år, før der ses et egentligt kommercielt konkurrencedygtigt udbud fra disse leverandørkilder. De koncepter, der vil kunne muliggøre en sikker og økonomisk konkurrencedygtig leverance af systemydelser fra private husholdninger, undergår stadig en udvikling. Dette sker blandt andet i demonstrationsprojekterne EcoGrid.EU (Energinet.dk), Powerhub (DONG Energy) og E-Flex (DONG Energy). I rapporten Smart Grid i Danmark har Energinet.dk og Dansk Energi estimeret, at værdien af reserver og regulerkraft fra hhv elbiler og var- 18 Nordic Operational Information System - en fælles platform, som indeholder alle regulerkraftbud fra leverandører i Norge, Sverige, Finland og Danmark. 19 Derimod er cirka 300 MW elkedler installeret og repræsenterer i dag et signifikant fleksibelt elforbrug, der udnytter markedets prissignaler og bidrager med systemydelser til Energinet.dk. Dok /12, Sag 12/ /27

15 mepumper kunne udgøre en årlig værdi på i alt 200 millioner kroner. I nærværende analyse vil værdien af reserver og regulerkraft blive justeret forholdsmæssigt med de reviderede fremskrivninger på elbiler og på varmepumper fra Energistyrelsens fremskrivninger. En del af besparelserne på regulerkraft må imidlertid antages at stamme fra målepunkter, hvor der allerede er udrullet fjernaflæste målere. Det er kun besparelser fra de nyudrullede målere, der skal medregnes, hvorfor ca. 43% af besparelserne indregnes. Regulerkraft, elbiler = 200 mio. kr. * (5.000/ ) * 43 % = 0,7 mio. kr. Regulerkraft, varmepumper = 200 mio. kr. * ( / ) * 43 % = 15 mio. kr. 2.9 Energibesparelser Netvirksomhederne er underlagt krav om at yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af energibesparelser hos slutkunder, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Installation af fjernaflæste elmålere kan afstedkomme en varig energibesparelse, når virksomheder, offentlige myndigheder og private husstande bliver mere opmærksomme på deres samlede energiforbrug og derved via egen monitorering begrænser deres samlede elforbrug. Der er dog usikkert, i hvilket omfang installation af en fjernaflæst elmåler sikrer varige energibesparelser uden aktiv feedback til forbrugeren og/eller brug af automatik. Der savnes fortsat dokumentation af størrelsen af sådanne varige energibesparelser for hjemlige (eller sammenlignelige) forhold med brug af feedback. Energistyrelsen har igangsat en analyse for at få disse forhold nærmere belyst. Grundet usikkerheden vil kun basisscenariet og det progressive scenarium inkludere værdien af energibesparelser, mens der i det konservative scenarium ses bort fra denne effekt. Det skal bemærkes, at der i denne analyse er indregnet omkostninger på 4 kroner per målepunkt til at synliggøre individuelt forbrug som middel til at sikre varige energibesparelser. Det igangsatte arbejde under Energistyrelsen om energibesparelser forventes at blive et vigtigt bidrag til at kvalificere omfanget af gevinster i relation til de anvendte omkostningstiltag. Konservativt: Basis + progressivt: 0 % energibesparelser 2 % energibesparelser Værdisætningen af energibesparelser vil ske ud fra en alternativbetragtning, idet timemåling og afregning vil fortrænge andre (marginale) initiativer, der har til formål at reducere elforbruget med tilhørende omkostning. Idet den marginale indsats og omkostning er ubekendt vil Energitilsynets gennemførte benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen blandt netvirksomhederne blive anvendt. Disse omkostninger udgjorde for netvirksomhederne 41,8 øre per kwh Dok /12, Sag 12/ /27

16 Tabel 3 viste, at forbruget var på GWh hos skabelonkunder, for hvem der endnu er planlagt udrulning af fjernaflæst elmåler. Den årlige samfundsøkonomiske besparelse beregnes til: Energibesparelser = 41,8 øre/kwh * GWh * 2 % = 57 mio. kr. Foruden de anførte energibesparelser ved selve udrulningen af fjernaflæste elmålere kan efterfølgende timeafregning blandt alle skabelonkunder også give anledning til varige energibesparelser. Timeafregning vil generelt øge bevidstheden blandt kunderne af deres omkostninger ved elforbrug, hvorfor timer med høje elpriser kan resultere i både en forbrugsflytning til billigere timer og også egentlige energibesparelser. De anførte energibesparelser ved timeafregning blandt skabelonkunder er fortsat ikke afdækket eller dokumenteret og vil ikke blive inddraget i dette notat Skatteforvridningstab Eventuelle energibesparelser vil betyde et tab af statsprovenu, som vil afstedkomme et skatteforvridningstab. Hvis elforbruget reduceres med 2 %, vil det betyde et provenutab for staten på 151 mio. kr., som skal finansieres på anden vis. Fra fremgår det, at et forsyningspligtprodukt indeholder generelle afgifter på 100,75 øre per kwh samt moms svarende til ca. 10 øre per kwh. Med GWh som ikke er fjernaflæst og energibesparelser på 2 % kan forvridningstabet på 20 % af tabte afgifter beregnes som: Elforbrug * energibesparelse * værdi af afgifter * forvridningstab Forvridningstab, fuld udrulning = GWh * 2 % * 110,75 øre/kwh * 20 % = 30 mio. kr. Der er ikke påregnet forvridningstab i det konservative scenarie, samt for elbiler og varmepumper, idet der ikke optræder energibesparelser Nettab Skulle varige energibesparelser opstå, jf. afsnit 2.9, vil der være en afledt positiv effekt i form af et mindre nettab i distributionsnettet 21. Nettabet er eksponentielt stigende med mængden af elektricitet transporteret gennem el-nettet, således at en generel reduktion i energiforbruget på 2 % vil reducere nettabet med ca. 4 %. Nettabet i distributionen udgør cirka 5 % og indkøbes i forhold til den forventede belasting i nettet givet ved skabelonprofilen i det enkelte netområde. Med et samlet forbrug på GWh, der endnu ikke er fjernaflæst, og en gennemsnitlig spotpris per MWh på 421 kroner vil en energibesparelse på 2 % resultere i et sparet nettab på: Sparet nettab, distribution = 4 % * 5 % * GWh * 421 kr./mwh = 6 mio. kr. Flowet i det egentlige transmissionsnet antages ikke at blive berørt af eventuelle energibesparelser ved introduktion af timeafregning af skabelonkunder. Dog reduceres nettabet i transformerne og på 132/150kV nettet forholdsmæssigt 21 Forbruget antages ikke at påvirke flowet i transmissionsnettet, hvorfor nettab herfra ikke vil indgå. Dok /12, Sag 12/ /27

17 ligeså meget som tabet i distributionsnettet. Besparelsen på nettabet i transmissionen skønnes at resultere i en årlig besparelse på 0,7 millioner kroner. I alt opstår der en besparelse på nettab på ca. 7 mio. kroner Sparede investeringer i netudvidelse Ved at lade forbrugerne reagere på spotpriser flyttes/reduceres forbruget fra timer, der normalt vil kræve aktivering af marginal netkapacitet i et langsigtet perspektiv. Det gælder dog kun på distributionsniveau, idet fremtidens kapacitet og dimensionering af transmissionsnettet ikke forventes at blive berørt af et (marginalt) fleksibelt indenlandsk elforbrug. Danmark er via sine stærke udlandsforbindelser og tilhørende veldimensionerede transmissionsnet solidt integreret med resten af det nordiske og kontinentale elmarked. Langt størstedelen af tiden afgør prisen i de tilstødende lande flowet i det danske transmissionsnet. Energinet.dk anser det således ikke for et problem i almindelighed at håndtere indenlandsk forbrug i transmissionsnettet i kortere spidslastperioder, hverken i dag eller i den kommende 10-års periode, som nærværende analyse betragter. Her er udbygningen af vindkraft den altafgørende faktor. Derimod er kapacitetsudfordringerne mere iøjnefaldende på distributionsniveau ved en større penetration af primært elbiler og varmepumper. Rapporten Smart Grid i Danmark dokumenterer de mulige besparelser i netforstærkninger i 0,4-60 kv nettet ved intelligent integration. Analysen viste, at en intelligent integration vil resultere i samfundsøkonomiske besparelser på 1,6 mia. kroner. 22, hvis der indarbejdes ca elbiler og varmepumper i det danske elsystem. I den samfundsøkonomiske analyse vil værdien af sparede netinvesteringer alene blive tillagt en værdi ved udrulning af fjernaflæste elmålere til elbiler og varmepumper. Den årlige gevinst med 40 års levetid af netkapacitet og 5 % kalkulationsrente er beregnet til ca. 93 millioner kroner. 1,6 mia.kr. * 5 % Sparede netinvesteringer 1- (1+ 5 %) -40 = 93 mio. kr. Værdien på 1,6 mia. kroner antages at være overvurderet grundet de bagvedliggende forventninger til antallet af elbiler og varmepumper, og værdien er derfor skaleret til de her anvendte forudsætninger for udbredelse af elbiler og varmepumper. Ligeledes er tallet overvurderet, da det en del af de sparede netinvesteringer må formodes at stamme fra allerede udrullede målere. Der indregnes derfor kun 43 % af de samlede besparelser. Som følge af de her anvendte fremskrivninger og tilhørende elforbrug, beregnes den samfundsøkonomiske værdi af sparede netinvesteringer i denne analyse til: Sparet netinv., elbiler = 93 mio kr.. * (5.000/ ) stk. * (17/1.153) GWH * 43% = 0,01 mio. kr. Sparet netinv., varmep.= 93 mio. kr. * ( / ) stk. * (1.136/1.153) GWH * 43% = = 15 mio. kr. 22 Smart Grid i Danmark - bilagsrapport. Dansk Energi og Energinet.dk, 2010 Dok /12, Sag 12/ /27

18 I scenariet ved fuld udrulning er det vurderet, at netvirksomhederne tillige vil opnå bedre kendskab til belastningsgraden af nettet ved at indhente målinger og derigennem overvåge nettet. Det kan spare eller udskyde udbygningsomkostninger, som i denne analyse er anslået til 10 millioner kroner årligt. Også dette beløb indregnes kun med 43 %. Værdien af de sparede netinvesteringer beløber sig derfor i alt til 19 mio. kr. i basisscenariet og i det konservative scenarium. I det progressive scenarium er værdien en smule højere pga. den større andel elbiler Forbedret konkurrence og produktudvikling Trods at detailmarkedet blev åbnet i 2003, så alle elforbrugere frit kunne vælge elleverandør, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peget på en fortsat svag konkurrence og manglende dynamik 23. Ea Energianalyse har redegjort for udviklingen i elprisen og fundet, at elprisen er steget med 25 øre/kwh for husholdninger fra 1995 til 2008/2009, mens elprisen for industrikunder (timeafregnede kunder) er steget 5 øre/kwh 24. NordREG 25 har påpeget, at der er forhold på detailmarkedet, som kan forbedres og derved øge konkurrencen. Ved at indføre timeaflæsning og -afregning antages slutkunderne at blive mere opmærksomme på forbrug og pris og dermed skærpe den overordnede konkurrence på detailmarkedet. Ligeledes kan udrulning af fjernaflæste elmålere være et redskab til at høste den fulde gevinst af den markedsudvikling, der følger af andre igangsatte initiativer, der skubber på udviklingen af detailmarkedet. DataHub en vil åbne op for en lang række nye services for forbrugerne. Fx er der lagt op til, at tredjeparter (med slutkundens accept) kan få adgang til forbrugsdata, og der planlægges udvikling af den nye 3. afregningsgruppe. Endvidere forventes Engrosmodellen at forbedre konkurrencen på elmarkedet, idet elleverandørerne bliver de centrale aktører på markedet i forhold til forbrugerne. De skal levere ét samlet produkt, "leveret el", der består af både el-, net- og systemydelser, til forbrugerne. Det forventes, at Engrosmodellen vil give elhandelsvirksomhederne et incitament til øget konkurrence om kunderne, hvor de vil have større muligheder for at tilpasse priser og betalingsvilkår til markedet. I et internationalt perspektiv har Nordisk Ministerråd for Erhvervs-, Energi- og Regionalpolitik en vision om et harmoniseret nordisk detailmarked for el i 2015, hvilket også forventes at bidrage til øget konkurrence mellem de nordiske aktører. Fuld udrulning af fjernaflæste elmålere og timeafregning vil medvirke til at synliggøre den enkelte kundes forbrug time for time. Det vil skabe øget gennemsigtighed af omkostningerne ved elforbrug, som ikke længere vil være skjult af de nuværende afregningsskabeloner. Elkunderne vil få lettere ved at efterspørge individuelle produkter og løsninger, der passer til deres præferencer og forbrugsprofil. Elkundernes øgede aktivitet på markedet skaber derigennem grobund for en teknologisk udvikling og øget differentiering af produkter gennem deres øgede aktivitet på elmarkedet. Dette vurderes at fremme konkurrencen og prissætningen. 23 Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Udviklingen i elpriserne. Ea Energianalyse a/s, Nordic Market Report. NordREG, 2012 Dok /12, Sag 12/ /27

19 Endelig vurderes fjernaflæste timemålere at lette processen for skift af elleverandør, hvilket kan bidrage til en øget aktivitet på markedet blandt slutkunder og dermed skærpe konkurrencen på markedet. I tillæg til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra 2011 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2013 analyseret de samfundsøkonomiske gevinster ved fjernaflæste timemålere gennem skærpet priskonkurrence. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at de fjernaflæste timemålere vil kunne skærpe priskonkurrencen betydeligt på detailmarkedet for el, da muligheden for timeafregning giver de mindre el-kunder mulighed for at udnytte forskelle i forbrugsprofil og præference i forhold til risiko og derigennem at spare penge på elregningen. Baseret på historiske data fra har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen estimeret, at muligheden for timeafregning vil give en gennemsnitlig besparelse på 1,05 øre/kwh for de mindre elforbrugere. Det svarer til en årlig gevinst på ca. 180 mio. kroner. Dette tal er beregnet på baggrund af skærpet konkurrence for hele markedet. Det indregnes derfor også kun med de 43 %, som er andelen udgjort af de 1,38 mio. målere, som endnu ikke er udrullet. Det skal ger også understreges, at de fjernaflæste målere kun er en del af den pakke, der sikrer timeafregning og dermed den højere grad af konkurrence Afledte effekter for allerede fjernaflæste målepunkter Ovenstående er udelukkende udregnet gevinster og tab for de 1,38 mio. målepunkter, der endnu ikke er fjernaflæst. Beslutningen om fjernaflæsning af disse målepunkter påvirker imidlertid også de 1,85 mio. målepunkter, der allerede i dag råder over en fjernaflæst måler eller hvor der er truffet beslutning om udrulning. For det første forventes driftsomkostningerne for disse 1,85 mio. fjernaflæste målere at være højere end 10 kroner, hvis de sidste målere ikke udrulles. En ufuldstændig udrulning af fjernaflæste målere kombineret med introduktion af timeafregning vil betyde, at der opstår ekstra omkostninger i afregningen mellem elhandelsselskaber og netselskaber. De estimerede meromkostninger på 10 kroner pr. målepunkt er således udregnet under forudsætning af fuld udrulning, men skal net- og handelsselskaberne håndtere både skabelon- og timeafregning, vil dette beløb ifølge Dansk Energi ikke være tilstrækkeligt til at dække de gennemsnitlige meromkostninger. Det har ikke været muligt at estimere denne skalaeffekt nærmere end den øvre del af estimatet på kroner pr. målepunkt, der fremgik af Dansk Energis og Energinet.dk s analyse fra Med 1,85 mio. allerede udrullede målere, bliver det ca. 2 mio. kroner mere fordelagtigt at udrulle målere til de sidste målepunkter for hver stigning på DKK 1 i administrationsomkostningerne af de eksisterende målere, som manglende udrulning af de sidste målere kombineret med indførelse af timeafregning vil forårsage. Pga. af usikkerheden omkring størrelsen på de sparede omkostninger er denne effekt ikke medregnet her. 26 Sammen med bl.a. Engrosmarkedsmodellen og DataHub en. Dok /12, Sag 12/ /27

20 For det andet forventes færre forbrugere at overgå til timeafregning ved en partiel udrulning end ved fuld udrulning. Det skyldes blandt andet de højere abonnementsudgifter, mindre opmærksomhed omkring timeafregning færre prisfleksible elprodukter. Hvis flere forbrugere i de netområder, hvor der allerede er udrullet fjernaflæste timeelmålere, overgår til timeafregning ved en fuld udrulning, vil det give en samfundsøkonomisk gevinst. Denne gevinst har to elementer. Det ene element er forbrugsflytning. Hvis 20 % af de 1,85 mio. målepunkter overgik til timeafregning, ville det involvere et forbrug på GWh. Af denne energimængde er 12 % fleksibel, hvoraf 70 % forventes realiseret. Dette giver et samlet fleksibelt potentiale for de allerede udrullede målere på 154 GWh. Fleksibelt forbrug = GWh * 0,7 * 0,12 = 154 GWh Denne mængde energi flyttes, hvis 20 % af forbrugerne overgår til timeafregning. Det antages, at 10 % af denne flytning ikke vil finde sted, hvis timeafregning ikke indføres på landsbasis. Altså vil en fuld udrulning føre til, at ca. 15 GWh vil blive flyttet ved de allerede udrullede målepunkter. Flytningen har en værdi på 2 mio. kroner. Øget forbrugsflytning for eksisterende målere = 154 * 10 % * 115,3 kr./mwh = 2 mio. kr. Det andet element, der indregnes, er den øgede konkurrence forbundet med, at flere overgår til timeafregning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af værdien af den øgede konkurrence på 180 mio. kroner realiseres kun helt, hvis i alt 40 % af samtlige målepunkter overgår til timeafregning. Hvis det ligeledes her antages, at 10 % ikke overgår til timeafregning ved en partiel udrulning, vil 4 % af de 1,85 mio. allerede fjernaflæste målepunkter derfor kun overgå til timeafregning ved en fuld udrulning, hvilket svarer til forbrugere. Ved at dividere den samlede konkurrencefordel på 180 mio. kr. med det antal forbrugere, der forventes at gøre brug af timeafregning i en fuld udrulning (40 % af 3,2 mio. forbrugere, i alt 1,3 mio. forbrugere), kan den gennemsnitlige konkurrencefordel beregnes til 139 kr. pr kunde. Konkurrencefordelen kan herefter beregnes ved at gange enhedsprisen med antallet af forbrugere, der allerede har fjernaflæste timeelmålere, men som kun vil overgå til timeafregning ved en fuld udrulning. Konkurrencefordel for eksisterende målere = * 139 kr. = 10 mio. kr Øvrige ikke-værdisatte konsekvenser Nærværende analyse har identificeret en række konsekvenser og efterfølgende tillagt dem en økonomisk værdi. Imidlertid kan der peges på flere konsekvenser, som det ikke har været muligt at værdisætte og dermed inddrage i den samfundsøkonomiske analyse. Nedenfor beskrives ikke-kvantificerede effekter ved prisfleksibelt elforbrug. Tidsdifferentierede nettariffer: Som supplement til de anvendte forskelle i spotpriserne kunne prisforskelle ved brug af tidsdifferentierede nettariffer, som i øjeblikket forsøgsvis testes hos SE Dok /12, Sag 12/ /27