Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Transkript

1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening Journal nr.: 07/7173 Telefon: Dato: 10. november 2010 Notat til udvalgsmøde d. 29. november 2010 Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Indledning Regionens arbejde med relation til forureningerne fra Grindstedværkets aktiviteter følger den handleplan, som blev vedtaget af regionsrådet i juni Handleplanens aktiviteter blev præsenteret på udvalgsmødet d. 16. marts Formålet med handleplanens aktiviteter er følgende: Beskytte vigtigt grundvand. Vi skal være sikre på at forurening ikke bevæger sig ind i områder med særlige drikkevandsinteresser eller ind i opland til vandforsyning. Beskytte indeklimaet i boliger. Vi skal være sikre på at der ikke sker afdampning fra grundvandsforureningerne, som kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger. Kortlægning af forurenede områder. Verificering af at kortlægning af forureningen i forbindelse med den tidligere afløbsgrøft udløb i Grindsted Å er tilstrækkelig. Forebygge yderligere forurening af Grindsted Å. Undersøgelser af banegravsdepotet. Undersøge om der er sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig på depotarealet, dels i forhold til direkte fysisk kontakt med forureningen og dels i forhold til indånding af eventuel afdampning fra forureningen. Beskytte vigtigt grundvand Rapporter over det udførte pumpeforsøg og grundvandsmodellen blev præsenteret på udvalgsmødet d. 10. juni, og blev efterfølgende lagt på regionens hjemmeside. Begge rapporter er udført for at få overblik over, hvor forureningerne fra Grindstedværket løber hen, og om forureningerne kan give problemer for det dybereliggende grundvand og indeklimaet. Konklusionen var, at det dybereliggende grundvand i Grindsted er skånet for forureningen fra Grindstedværket, og at det forurenede grundvand i det øvre magasin med tiden ender i Engsøen og Grindsted Å, samt at der er grund til at udføre undersøgelser af, om der sker en afdampning fra fanen under byen op i overliggende bygninger. Beskytte indeklimaet i boliger I slutningen af juni blev der startet undersøgelser op, hvis formål er at undersøge om den grundvandsbårne forurening fra Grindstedværkets fabriksgrund kan udgøre en trussel mod indeklimaet i boliger i Grindsted.

2 Figur 1. Placering af den modellerede forureningsfane og snit med undersøgelsespunkter. Der er etableret en række af undersøgelsespunkter placeret lige nedstrøms fabriksgrunden (snit 1) og en række af undersøgelsespunkter nede ved åen (snit 2), se figur 1. Placeringen af rækkerne med undersøgelsespunkter er valgt ud fra modelleringerne af grundvandsfanen fra fabriksgrunden. Det forventes, at forureningsfanen tæt ved terræn vil være kraftigst tæt på fabriksgrunden og tæt ved åen, da forureningsfanen løber op i åen. Det er den terrænnære forureningsfane, som kan udgøre en risiko for indeklimaet i boliger. Målepunkterne er placeret med 10 m afstand, og alle er blevet screenet for forurenede stoffer i poreluften. På basis af screeningen er der sendt udvalgte prøver af poreluften til analyse på laboratorium. Der er også udført boringer udvalgte steder, hvor der er udtaget vandprøver, som er analyseret. Snit 2 er blevet forlænget mod øst ad flere omgange, da der er påvist stoffer med relation til Grindstedværket i grundvandsprøver udtaget tæt ved terræn i en boring placeret øst for snit 2 og for at afgrænse forureningen. Jordforureningsafdelingen forventer at have en vurdering af undersøgelserne klar i løbet af foråret Kortlægning af forurenede områder ved afløbsgrøften Regionen har udført en forureningsundersøgelse af en forsøgslagune ved udløbet af afløbsgrøften til Grindsted Å, se figur 2. Forsøgslagunen er et ca m 2 stort areal, hvor der omkring 1970 blev udført sedimentationsforsøg med spildevand fra Grindstedværkets produktion. Ved undersøgelsen er der udtaget prøver af vand og af bundsediment i lagunen. Prøverne er analyseret efter samme program, som er anvendt ved undersøgelsen af banegravsdepotet. Ved undersøgelsen er der i alle sedimentprøver påvist indhold af kviksølv og en sedimentprøve indeholder kviksølv over Miljøstyrelsens afskæringskriterium. I en grundvandprøve er der påvist vinylklorid i en koncentration, der svagt overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium. Den påviste koncentration af vinylklorid kan udgøre en risiko for indeklimaet ved ændring af arealanvendelsen til boliger. Derudover er der påvist 5 forskellige sulfastoffer i alle vandprøver. Der er ikke fastsat grundvandskvalitetskriterier for disse stoffer, men de påviste koncentrationer vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende arealanvendelse. Side 2 af 8

3 Figur 2. Flyfoto fra 2008 med angivelse af forsøgslagunen (rød firkant på detailfoto) og afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å. På indsat foto er vist fabriksgrunden (nu Danisco) og forsøgslagunen beliggende i Grindsted By. Idet der generelt er påvist indhold af kviksølv i bundsedimentet, og der yderligere er påvist indhold af vinylchlorid, der udgør en potentiel sundhedsmæssig risiko for indeklimaet i en eventuel fremtidig beboelse på arealet, vil forsøgslagunen blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2) i henhold til lov om forurenet jord. Der vil ikke være offentlig indsats på området, da der ikke er boliger i området, og da området ikke ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er risiko for kontakt med det forurenede sediment ved den nuværende arealanvendelse. Grindsted Å Efter miljøministerens møde med Carl Holst og Billunds borgmester i juni 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe til vurdering af påvirkningen af overfladevand i Varde Å-systemet fra jordforureningerne fra Grindstedværket. I arbejdsgruppen deltager Miljøstyrelsen (formand), Miljøcenter Ribe, By og Landskabsstyrelsen, Billund Kommune og Region Syddanmark. Arbejdsgruppen skal fremskaffe eksisterende data til brug for en vurdering af, hvilke stoffer fra jordforureningerne fra Grindstedværket, der tilføres Varde Å-systemet via grundvandet, og hvilke koncentrationer det giver anledning til i åen. Dette skal sammenholdes med eksisterende miljøkvalitetskrav for at vurdere om der er tale om en ikkeacceptabel påvirkning. Hvis det ikke er muligt at foretage vurderingerne pga. manglende data, beskrives det, hvilke undersøgelser der skal til for at fremskaffe disse. Der er afholdt 3 møder i arbejdsgruppen. Arbejdet afrapporteres inden udgangen af 2010 i form af et notat. Undersøgelser af banegravsdepotet Region Syddanmark har gennemført en miljøteknisk undersøgelse af banegravsdepotet i Grindsted med det formål at afklare, om der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med at opholde sig på depotarealet, dels i forhold til direkte fysisk kontakt med forureningen og dels i forhold til indånding af eventuel afdampning fra forureningen. Desuden er det undersøgt, om depotet er en kilde til uacceptabel påvirkning af det terrænnære grundvand. Undersøgelserne viser, at depotet er 1,5 til 3 m tykt. Over depotfyldet findes et lag af dækjord, som er mellem 0 og 0,6 m tykt. Dækjorden er af meget dårlig kvalitet og indeholder i flere tilfælde lige så me- Side 3 af 8

4 get forurening som depotfyldet. Under depotfyldet findes ca. 0,2 til 0,5 m intakt jord, som er påvirket af udvasket forurening fra depotet. Der er ca. 2 m fra bunden af depotfyldet til grundvandsspejlet. Der er udført undersøgelser af poreluften, den atmosfæriske luft over depotet, dækjorden, depotfyldet og den intakte jord under depotet samt af det terrænnære grundvand. De påviste koncentrationer fremgår af figur 3. De forurenede jordvolumener er beregnet til ca m 3 dækjord, ca m 3 depotfyld og ca m 3 forurenet intakt jord umiddelbart under depotet - i alt ca m 3 forurenet jord. Der er beregnet, at der er ca. 4-5 tons stoffer (primært tungmetaller, lidt kviksølv og medicinalrester, samt små mængder af herbicider) i dækjorden, ca. 25 tons stoffer (primært tungmetaller, kviksølv og BTEX, sekundært medicinalrester, klorerede forbindelser og herbicider) i depotfyldet og 2 3 tons stoffer (primært tungmetaller og BTEX, samt små mængder af kviksølv og medicinalrester) i den intakte jord. Figur 3. Konceptuel forureningsmodel for banegravedepotet med målte koncentrationer. Sundhedsmæssige risici I relation til afdampning fra depotet er det ved undersøgelsen påvist, at der i poreluften er væsentlige indhold af de undersøgte letflygtige stoffer. Indholdet i poreluften er generelt størst i de nordligste 150 m af depotet. Generelt vurderes det, at der på lang sigt gradvist sker en reduktion i mængden af letflygtige stoffer, der afdamper fra depotet. Imidlertid er det ved undersøgelsen dokumenteret, at der i luften udtaget 10 cm og 60 cm over terræn er indhold af tetrachlorethylen (PCE), som ligger over Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Yderligere er det vist, at der er meget store lokale variationer i koncentrationsniveauer, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er lokale områder, særligt i den nordlige del, hvor der sker større afdampning af stoffer fra depotet end det er påvist ved denne undersøgelse. Samlet vurderes det derfor, at der er områder på selve depotet, hvor der kan være en potentiel sundhedsmæssig risiko (påvirkning) ved færdsel p.g.a. afdampningen af stoffer fra depotet. Det skal pointeres, at det vurderes, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko forbundet med færdsel på cykelstien beliggende på banedæmningen vest for depotet. Af fig. 4 ses forureningens fordeling i poreluften. Høje og mellem forureningsindhold i poreluften kan give anledning til en hhv. potentiel og lille potentiel sundhedsmæssig risiko ved ophold. Side 4 af 8

5 Figur 4. Inddeling af depotet i områder med høj, mellem og lille forureningsniveau i poreluften. Høje og mellem forureningsindhold i poreluften kan give anledning til en hhv. potentiel og lille potentiel sundhedsmæssig risiko ved ophold. I relation til den direkte fysiske kontakt med jorden (dækjorden/depotfyldet) er det påvist, at der er en potentiel sundhedsmæssig risiko ved direkte fysisk kontakt med jorden, idet denne indeholder kviksølv, herbicider og tungmetaller på koncentrationsniveauer over Miljøstyrelsens afskæringskriterier for jord. På grund af stoftyper og koncentrationsniveauer er den sundhedsmæssige risiko generelt størst i områder med et tyndt lag af dækjord, hvor der derfor er mulighed for direkte kontakt med depotfyldet. Ligeledes vurderer Jordforureningsafdelingen, at det er sandsynligt, at der er lokale områder hvor Side 5 af 8

6 direkte fysisk kontakt, eksempelvis oralt indtag af jord, kan medføre en akut sundhedsmæssig reaktion. Fordelingen af forureningen i jorden fremgår af figur 5. Figur 5. Inddeling af depotet i områder, hvor der er påvist hhv. væsentligt og mindre indhold af stoffer over Miljøstyrelsens afskæringskriterier for jord. Indholdet af stoffer, som aktuelt kan påvises i grundvandet umiddelbart under depotet, udgør ikke en kilde til uacceptabel påvirkning af dybereliggende drikkevandsmagasiner eller recipienter nedstrøms depotet. Det terrænnære grundvand under depotet løber mod sydvest ind under Haveforeningen Heden. Derfor er resultaterne sendt til Billund Kommune, som er myndighed for indvinding af vand til havevanding. Regionen har opfordret Billund Kommune til at lade Embedslægen vurdere resultaterne. Imidlertid vurderer Jordforureningsafdelingen, at der ved ændrede iltningsforhold i depotet kan ske en mobilisering, og dermed øget udvaskning, af stoffer fra depotet til grundvandet. Særligt vurderes udvaskningen af tungmetaller at kunne medføre en uacceptabel påvirkning af det terrænnære grundvandsmagasin. Side 6 af 8

7 Videre undersøgelser Før endeligt valg af afværgeløsning vil Jordforureningsafdelingen igangsætte udførelsen af en række undersøgelser og tests, idet resultaterne heraf direkte vil influere på eksempelvis økonomien i afværgeprojektet og fremtidssikringen af afværgeeffekten. Undersøgelserne omfatter: laboratorieforsøg til bestemmelse af udvaskningspotentialet for tungmetaller fra depotfyldet ved ændret kemisk miljø i jorden undersøgelse af potentialet for at der sker en naturlig omdannelse af kviksølv til det meget toksiske methylkviksølv i depotet. Det forventes, at de supplerende undersøgelser og tests kan gennemføres i løbet af 3 måneder. På basis af udvaskningsforsøgene vil Jordforureningsafdelingen vurdere, om det er nødvendigt at etablere supplerende grundvandsboringer nedstrøms depotet således, at man kan følge udviklingen af stoffer, der udvaskes fra depotet til grundvandet. Baseret på de umiddelbare påviste risici, vurderer Jordforureningsafdelingen, at der er et klart behov for at sikre, at der ikke er mulighed for direkte fysisk kontakt med jorden samt hindre adgangen til dele af depotet, så der ikke er potentiel sundhedsmæssig risiko ved færdsel på grund af afdampning fra depotet. Hvis de ovennævnte undersøgelser og tests ikke giver anledning til ændringer i risikobilledet, kan følgende to tekniske alternativer anvendes til at håndtere de påviste potentielle sundhedsmæssige risici: Alternativ A: Indhegning af området med 1,8 m højt, grønt trådhegn (anslået samlet etableringspris kr.). Dette skal efterfølgende tilses og vedligeholdes. Alternativ B: Eksisterende beplantning fjernes og der udlægges herefter markeringsnet og 0,5 m ren jord. Der tilplantes med tornede buske, så der ikke er umiddelbar adgang til området (anslået samlet etableringspris kr.) Jordforureningsafdelingen har på basis af erfaringerne fra Kærgård Plantage lavet et overslag på, hvad det vil koste at opgrave depotet inkl. dækjord og den misfarvede intaktjord under depotet og køre det til behandling. Det vil koste ca. 112 mill. kr. +/- 30 mill. kr. Dette inkluderer ikke den ekstra undersøgelsesrunde i depotet, som er nødvendig inden en opgravning kan starte, idet der ikke er udtaget og analyseret nok jordprøver i den netop udførte undersøgelse. Jordforureningsafdelingen anbefaler, at der ikke foretages en egentlig forureningsmasse reduktion, eksempelvis ved afgravning eller rensning nede i jorden ud fra flere parametre og hensyn bl.a.: at depotet ligger uden grundvandsspejl i fyldet at udvaskningen fra depotet p.t. er forholdsvis lille at depotet hovedsageligt består af aktiv kul, som binder de forurenende stoffer meget kraftigt at omkostningerne til fjernelse af depotet er uforholdsmæssigt høje sammenlignet med en afskæringsløsning Hvis de supplerende undersøgelser og tests giver anledning til ændring af risikobilledet kan det blive relevant, at indlægge en membran inden afdækning med rent jord. Det videre arbejde Undersøgelserne af om den grundvandsbårne forurening fra Grindstedværkets fabriksgrund kan udgøre en trussel mod indeklimaet i boliger i Grindsted vil blive færdiggjorte i løbet af vinteren og Jordforureningsafdelingen forventer at have en vurdering af undersøgelserne klar i løbet af foråret. Til udvalgsmødet i maj vil beslutningsgrundlaget være klart, så udvalget kan beslutte om der skal udføres afværge i banegravsdepotet. Side 7 af 8

8 Udover de overfor nævnte aktiviteter er der en række mindre aktiviteter, som i øjeblikket er ved at blive afrapporteret (bl.a. sammenskrivning af alle forskningsresultater vedr. Grindsted gamle losseplads og synkronpejlerunde i det dybe magasin). Jordforureningsafdelingen vil de kommende måneder færdiggøre disse delaktiviteter og danne sig et overblik over alle resultaterne. På basis af dette vil Jordforureningsafdelingen komme med et forslag til det videre arbejde. Side 8 af 8