Anmeldelse af Jakob Wolf: Gudstjenesten. Fænomenologisk set
|
|
- Poul Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s Anmeldelse af Jakob Wolf: Gudstjenesten. Fænomenologisk set Kristoffer Garne, valgmenighedspræst Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering- IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 2.5 Danmark Licens. Tidsskriftet Fønix ISSN X
2 Anmeldelse af Jakob Wolf: Gudstjenesten. Fænomenologisk set Tillad mig at begynde denne anmeldelse med en personlig anekdote: På mit tredje semester af teologistudiet (2011) blev jeg undervist af Jakob Wolf i etik og religionsfilosofi eller rettere: det blev jeg ikke, for der var en eller anden atmosfære i undervisningslokalet, som gjorde, at jeg blev grebet af rastløshed og gentagne gange ikke magtede at sidde timen igennem. Derfor læste jeg selv op til eksamen, men med det resultat, at jeg måtte affinde mig med en dårlig karakter, fordi jeg havde tilegnet mig stoffet på en lidt for selvstændig og ikke-rodfæstet måde. Jeg nævner bl.a. dette, fordi en hovedtanke i Jakob Wolfs nye bog Gudstjenesten. Fænomenologisk set netop er atmosfærens afgørende betydning. Denne oplevelse fik mig til i flere år at vige udenom Jakob Wolfs undervisning og hans bøger, indtil en god ven i 2015 forærede mig bogen Det guddommelige fænomenologisk set, som er første bind i en trilogi, hvori Krop og atmosfærer fra 2017 er det andet og den just udkomne Gudstjenesten det tredje bind. Derfor ærgrer jeg mig i dag over, at jeg ikke for syv år siden tvang mig selv til at sidde med til undervisningen, da jeg sidenhen er kommet til at betragte Jakob Wolf som en af de mest interessante nulevende teologer ikke mindst fordi han evner ikke alene at tænke selvstændigt, men også at udfolde sin tænkning i velskrevne og overskuelige bøger på dansk (foruden den nye trilogi bør især fremhæves Den skjulte Gud fra 2001 om naturlig teologi og Jobs tårer fra 2009 om theodicé-problemet). I en selvstændig videreførelse af Løgstrups teologi slår Jakob Wolf under inspiration af den såkaldte nye fænomenologi hos Hermann Schmitz, som han præsenterer i Krop og atmosfærer til 204
3 lyds for en teologi, der beskæftiger sig ikke alene med skaberværket, men også med de erfaringer og følelser, som den fænomenologiske beskrivelse kan afdække, og som sættes i forhold til den mere traditionelle teologi, ikke mindst salmebogen og Luthers forfatterskab. I denne bestræbelse har Wolf fundet inspiration i Rudolf Ottos nu efterhånden klassiske værk Das Heilige fra 1907 om erfaringer af det hellige. Wolf foretrækker dog at benævne det hellige ved begrebet det guddommelige (jf. titlen på trilogiens første bind). I sin nye bog beskæftiger Wolf sig med gudstjenesten som fænomen og med den danske højmesse specifikt i et forsøg på at vise os, at det ikke er forkyndelsen af et budskab, der bærer gudstjenesten, men derimod følelsen (eller atmosfæren, som Wolf her foretrækker at kalde det) af det guddommelige. Helt overordnet set må man sige, at Wolf i en række overbevisende analyser demonstrerer, at der absolut intet går af kristendommen, fordi den har atmosfæriske, kultiske og ceremonielle træk til fælles med andre religioner, snarere tværtimod: Kristendommen og dens gudstjeneste er sand, fordi den formår at kultivere vores følelser, stemme sindet og oplade os til livet ved gennem kulten at forene os med den Gud, som i Kristus har forenet sig med os. Derfor er det heller ikke prædikenen og de teologiske udsagn, men først og fremmest nadveren og musikken, der er hhv. gudstjenestens centrum og dens bærende sammenhæng. Taget i betragtning, at bogen med sine knap 140 sider kan læses på en uforstyrret eftermiddag, rummer den et væld af afklarende og opbyggelige beskrivelser og analyser af enkeltfænomener i gudstjenesten i særdeleshed såvel som i den kristne religion og menneskelivet i almindelighed. Bogen må er særdeles velskrevet og en fornøjelse at læse, idet det dog må anholdes, at den essayistiske stil med de korte sætninger og den undertiden frappe- 205
4 ANMELDELSE AF JAKOB WOLF: GUDSTJENESTEN. FÆNOMENOLOGISK SET rende brug af billeder og udtryk (enkelte passager nærmer sig en meget suggerende poetisk, stil, som er en fryd at læse) nogle gange dominerer på bekostningen af klarhed i tanken og strukturen. Gudstjenestens konkrete udtryk forsvinder ofte af syne i de enkelte analyser. Bogens største svaghed er også dens styrke: Jakob Wolf kender tilsyneladende ikke meget til den liturgiske og praktisk-teologisk litteratur, hvilket betyder, at hans analyser og beskrivelser af gudstjenesten ofte står og falder med, at man er enig eller kan nikke genkendende til det, han beskriver (Wolf skriver selv, at dette ligger i selve fænomenologiens væsen). Det betyder til gengæld, at bogen kan læses uden nogen særlige fagspecifikke forkundskaber. Dens udsagn taler for sig selv og vækker således enten til bekræftende opbyggelse eller ægger til modsigelse og dermed til afklaring af læserens egne synspunkter. Man kan som læser med fordel gå til bogen med den forventning, at den snarere end en bog om gudstjenesten er et eksempel på og en introduktion til Jakob Wolfs religionsfænomenologi med gudstjenesten som omdrejningspunkt men det bliver den ikke ringere af. Det grundlæggende hovedsynspunkt er, at, subjektobjekt-filosofien gennemgående er forkert, for følelser er ikke noget, der sker i mig, men noget, som findes i rummet, i den fælles verden, og som jeg kan blive ramt eller grebet af (jf. fx udtrykker rædselsslagen). Det er en af hovedgrunde til, at Wolf foretrækker at tale om atmosfærer fremfor erfaringer. Disse atmosfærer er ikke noget indre, de findes derude. Derfor kan beskrivelsen af følelsen af det guddommelige forliges med den kristne teologi om Guds nærvær. Dette grundsynspunkt medfører et principielt opgør med det 20. århundredes afvisning af skabelsesteologien og den kierkegaardske-barthske forestilling om den uendelige kvalitative af- 206
5 stand mellem skaberen og skabningen. I Wolfs teologi må kategorier som forkyndelsen og Guds ord vige pladsen for tydningen og følelsen af det guddommelige (OBS: Dette er ikke lig med en tilbagevenden til en schleiermachersk følelsesteologi, fordi den nye fænomenologi ikke beskriver følelserne som subjektive indtryk, men som overpersonlige atmosfærer). Jeg vil anbefale enhver med interesse for kristendommen og gudstjenesten at stifte bekendtskab med Jakob Wolfs fænomenologiske beskrivelser, men jeg vil gerne kritisere den præmis, som han angiver for den i sit forord: Den fænomenologiske forståelse af gudstjenesten som et kunstværk, der kultiverer en følelse, er en afmytologiseret forståelse af gudstjenesten som et kultdrama, der på magisk vis realiserer myten. Her nærmer Wolf sig, hvad man kunne kalde en fænomenologisk panegyrik eller en unødig polemisk apologetik, som afslører det, der for mig at se er hovedproblemet i Wolfs teologi, og grunden til, at den ikke kan stå alene. Lad mig forsøge at formulere denne indvending som en række spørgsmål til Wolfs bog og hans teologi: Hvorfor skal den fænomenologiske beskrivelse erstatte traditionelle teologiske diskurser og gamle udtryksformer? Hvorfor kan den ikke nøjes med at supplere og retlede disse? Hvem siger, at det mytiske sprog i alle henseender er blevet forældet (det gør Bultmann for en snæver betragtning måske, men ham er Wolf ellers også kritisk over for)? Hvorfor må der ikke udspille sig et mytisk drama i gudstjenesten? Når Jakob Wolf ikke nøjes med at udføre sine fænomenologiske beskrivelser og lade dem tale for sig selv, men også føler sig kaldet til at forsvare dem, medfører det ofte, at han efter min mening ganske unødigt kommer til at tage afsked med de forståelsesmuligheder eller aspekter ved gudstjenesten, som hans fænomenologiske tilgang ikke tager sigte på. På den måde kommer han til at 207
6 ANMELDELSE AF JAKOB WOLF: GUDSTJENESTEN. FÆNOMENOLOGISK SET gøre sig selv blind for andre teologers hævdvundne indsigter. Selvom Wolf gør ret i at fastholde, at gudstjenesten kan og må forstås som kult, som kultivering af følelserne, som noget, der også taler til sanserne, og som derfor er mere end de teologiske formuleringer, så udelukker det vel ikke, at den også er forkyndelse og lære fremsat i en blanding af teologiske diskurser (prædiken), liturgiske formler og mytologisk billedsprog? Der er vel immervæk en intim sammenhæng mellem den kristne tros elementære indhold og gudstjenestelig praksis, for nu at bruge to udtryk fra anordningen for konfirmandundervisning? Det er Wolf næppe uenig i, men flere formuleringer leder en til at tro det. Et hovedudtryk i Wolfs bog, der samtidig danner overskrift på bogens længste kapitel, er Gudstjenestens analoge sammenhæng, som for Wolf først og fremmest er musikken og de følelsesmæssige og poetiske forbindelser mellem de enkelte led. Men man kunne vel også forfægte det standpunkt, at gudstjenestens sammenhæng (også) hviler på den bibelske frelseshistorie? Man kan vel ikke meningsfuldt tage del i alle aspekter i højmessen uden at kende lidt til den grundlæggende kristne lære og den bibelske grundfortælling? Wolf henviser selv henkastet til den canadiske litteraturkritiker Northrop Frye (hvis navn han dog konsekvent staver forkert som Frey), hvis teori om de grundlæggende, strukturende myter eller kerygmaer Wolf med fordel kunne have overvejet nærmere, inden han helt hengav sig til at betragte gudstjenesten udelukkende som kult og kunstværk. Ligeså kunne han måske have overvejet, hvilke implikationer der ligger i, at en nyere, i Danmark efterhånden ret kendt teolog som Alexander Deeg beskriver gudstjenesten som Wort-Kult. Han kunne også have set nærmere på Regin Prenters beskrivelse af den kristne gudstjeneste som den perfekte forening af det kultiske og det kultkritiske. Dette blot for at anbe- 208
7 fale to oplagte samtalepartnere. For ligeså uforlignelig Jakob Wolf er i sin rehabilitering af det kultiske og af følelsernes gyldighed, ligeså irriterende er han, når hans anskuelser fremsættes i en unødig polemisk afstandtagen fra andre teologier, eller ligefrem fra profeten Hoseas kultkritik, som det sker et sted. Med disse kritiske bemærkninger in mente vil jeg dog ikke tøve med at gentage min anbefaling af Wolfs bog og hans syn på gudstjenesten. Jeg vil også gerne fremhæve den som en besindig stemme i den aktuelle diskussion om gudstjenesten fornyelse. Wolfs tilgang formår nemlig at balancere mellem de to liturgiske faldgruber, hhv. sproglig pædagogisering og æstetisk opritualisering. Lad mig slutte med et citat, der antyder dette, samtidig med at det indeholder en befriende relativering af vigtigheden i selve den liturgiske udførelse: Hvis det er en forudsætning for, at gudstjenesten lykkes, at den bliver perfekt udført, så mener man, at det er udførelsen, der er det væsentlige, og ikke det, den lader skinne igennem. Gudstjenesten er så ikke et medium, men er blevet til sagen selv. 209
Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereLivstaknemmelighed - Anmeldelse af Ole Jensen: Tilskikkelser og livsbetagelse. Prædikener og refleksioner
Maria Louise Odgaard Møller ph.d., valgmenighedspræst: Livstaknemmelighed - Anmeldelse af Ole Jensen: Tilskikkelser og livsbetagelse. Prædikener og refleksioner Tidsskriftet Fønix Årgang 2017 s. 51 56
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs merePrædiken tredje søndag efter påske
Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereEn e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereHører Søren Kierkegaard til i studerekammeret
Kristoffer Garne stud.theol: Hører Søren Kierkegaard til i studerekammeret eller i kirken? Anmeldelse af Frida Guld & Kristine K. Ravn (red.), Fromme Søren. Om Søren Kierkegaard og det kristne liv (Eksistensen
Læs mereHermann Schmitz nye fænomenologi
JAKOB WOLF KROP OG ATMOSFÆRER Hermann Schmitz nye fænomenologi EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb
Læs mereLØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN. Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet
LØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet EKSISTENTIALISMENS BAGGRUND Det 19. århundredes optimisme Kulturoptimisme Humanoptimisme Kristendommen som vidundermiddel Kristen moral Kultursyntese
Læs mere1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.
1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereTEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs merenævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.
1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereMartin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs merePrædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen
Prædiken tl påskedag 2016 Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234 Livet og opstandelsen 1. Hvordan og hvorfor begyndte det? Hvordan gik det for sig? Den slags spørgsmål kan man slet ikke lade være med
Læs mereDen engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.
PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereSymbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog
Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mere3. søndag i fasten. Salmevalg
3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium
Læs mereAf Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s
Af Katrine Winkel Holm, Tidehverv, 2009, nr. 6, juni, s. 117-119. Kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Med denne overskrift blev Islamkritisk Netværk søsat foråret 2006 få måneder efter Muhammedkrisen.
Læs mereIndledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16
Indhold Indledning 7 Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Kapitel 2 Paul Tillich og den sjælesørgeriske samtale
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mere10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl
Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han
Læs merePRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217
PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereKirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereJohannesevangeliets klarhed Anmeldelse af Troels Engberg-Pedersen: Johannesevangeliets klarhed en læsning for præster og andre nysgerrige
Georg Græsholt Cand.theol., sognepræst: Johannesevangeliets klarhed Anmeldelse af Troels Engberg-Pedersen: Johannesevangeliets klarhed en læsning for præster og andre nysgerrige Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereLæseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen
5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:
Læs merePrædiken pinsedag. Salmer:
Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som
Læs mereCategory. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder
Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereØjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164
Læs mereog systematisering, endsige nogen form for fuldstændighed i en sådan samling. Det drejer sig ganske enkelt om udsagn, som vi gennem årene har noteret
Indhold Forord 9 Bibelen 13 Bøn 29 Djævelen 45 Døden 55 Forkyndelse 63 Fortabelse 73 Glæde 77 Gud 81 Helligånden 93 Håbet 99 Jesus 107 Kirken 121 Kristenlivet 133 Kærlighed 157 Menneskelivet 167 Din næste
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereDecimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori
Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mereUde af sync. Af Hanne Høgild, teologisk medarbejder i Folkekirkens Konfirmandcenter og redaktør af Kirken Underviser Illustration: Ole Steen Pedersen
Lars Sandbeck, lektor i almen teologi ved FUV, har gjort sig nogle grundovervejelser over det, han kalder kirkens forkyndelseskrise. Der er brug for en gentænkning, så tro og kristendom igen kan føles
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereTEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT
TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts
Læs mereTRO OG FORSTÅELSE. Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse. Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet
TRO OG FORSTÅELSE Et grundtema i K.E. Løgstrups kristendomsopfattelse Bjørn Rabjerg, Aarhus universitet DISPOSITION Del 1: Baggrunden for Løgstrups genetablering af forbindelsen mellem tro og viden/forståelse
Læs mereTreenighed og gudbilledlighed.
Treenighed og gudbilledlighed. A f Kim Ame Pedersen I slutningen af sin fremragende studie i Grundtvigs treenighedsteologi skriver afdøde professor, dr. theol. Regin Prentet, at den treenige Gud er»orienteringspunktet
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion
Indholdsfortegnelse 9 15 17 38 54 77 79 109 124 134 Introduktion Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Kapitel 1 Hvorfor er spørgsmål bedre end svar? Kapitel 2 Hvad lærer Ordsprogenes Bog os om spørgsmål? Kapitel
Læs merePrædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38
Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereDen Gavmilde Qur an. En fremlægning af de tre første suraer. Havens Forlag Œ
Den Gavmilde Qur an En fremlægning af de tre første suraer Havens Forlag Œ Den Gavmilde Qur an - en fremlægning af de tre første suraer ISBN: 87-990223-0-3 2005/1426 Havens Forlag www.havensforlag.dk info@havensforlag.dk
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mere25. søndag efter Trinitatis
25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereFaderkomplekset i nyere dansk teologi (Dansk Kirketidende 2015:6, s. 10-13)
Faderkomplekset i nyere dansk teologi (Dansk Kirketidende 2015:6, s. 10-13) Niels Henrik Gregersen I lang tid talte man om, at dansk teologi havde et kristologisk problem og et helligåndsteologisk underskud.
Læs mereRummelighed. er ikke en selvfølge, det er en udfordring. Af Birgitte Stoklund Larsen. 760 Folkekirkens rummelighed. Foto: Christian Paulsen
Rummelighed er ikke en selvfølge, det er en udfordring Af Birgitte Stoklund Larsen Foto: Christian Paulsen 760 Folkekirkens rummelighed Folkekirkens rummelighed Hvor rummelig skal folkekirken være? Spørgsmålet
Læs mere