Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Transkript

1 Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse. Da den sensitive erkendelse ikke er identisk med sanseerfaring, vil det også sige, at vi som mennesker ikke kun kan sanse fysisk med vores fysiske sanseorganer eller tænke logisk ned forstanden og fornuften. Vi kan også tænke på en anderledes en sensitiv eller æstetisk måde, og det er denne anderledes tænkning, af Baumgarten kaldet den skønne tænkning, som den filosofiske æstetik blev skabt til at begribe. (Jørgensen, 2014, s. 134) Dorthe Jørgensens Den skønne tænkning er et omfattende filosofisk arbejde, der påminder det moderne menneske om, at der er mange måder at erkende på. Siden oplysningstiden har hovedvejen til erkendelsen været forstandens rationelle tænkning eller videnskabelig empirisk beskrivelse, men denne tilgang er for trang og kan ikke rumme den erfaring af skønhed, som mennesker til alle tider har, og som også hænder for det moderne menneske. Skønhedserfaringen er ikke blot en behagelig hobby-oplevelse, den er i lige så høj grad som forstanden og empirisk videnskab en vej til erkendelse, betydning og indsigt. I Den skønne tænkning foretager Dorthe Jørgensen en filosofisk dialog med de tænkere, der har forsøgt at åbne forståelsen og sansen for en sådan tredje erkendelsesvej. For den sensitive erkendelse. Selv om bogen er skrevet i en filosofisk og teologisk kontekst, tilbyder den et perspektiv, som kan give anledning til refleksion og inspiration ift. arbejdet med Art-Spirit-Coaching. Med vores vægt på kunstneriske og kontemplative processer vægter vi også de erfaringer, som går ud over rationelle følgeslutninger og empirisk bestemmelse af genstande. Art-Spirit-Coaching inviterer netop sine deltagerne til at bruge deres sensitivie erkendelse for derigennem at nå frem til en indsigt og motivation, som er anderledes end hvis man udelukkende forholder sig mentalt eller fysisk konkret. Jeg vil i det følgende give en nærmere beskrivelse af Dorthe Jørgensens forståelse af skønhedserfaringen og undervejs sammenholde det med vores arbejde i Art-Spirit-Coaching. Første kendetegn ved den æstetiske erfaring er, at vi i den skønne erfaring møder et fænomen i al dets detaljerigdom. Her er dog ikke tale om en opremsning af sanselige kendemærker ved fænomenet, for samtidig med detaljerigdommen viser skønhedserfaringen også ind til en enhed, der samler noget essentielt og betydningsfuld om fænomenet: Perfektionen af sensitiviteten består

2 netop i tilvejebringelsen af den dobbelthed af enhed og mangfoldighed, der resulterer i en orden, hvis mål det er at lade enheden fremtræde med ekstensiv klarhed (Jørgensen, 2014, s. 137). Denne dobbelthed af konkret mangfoldighed og samlende essens, finder vi også i Art-Spirit-Coaching, når vi laver en fænomenologiske beskrivelse af et værk eller en situation. Samtidig med at det skønne fænomen fremstår samlet og betydningsfuldt i al sin mangfoldighed, så viser det også ud over sig selv, da vi i erfaringen af skønhed ofte møder et strejf af en betydningssammenhæng, som rækker ud over det enkelte fænomen. Denne mer-erfaring i skønheden minder os om en større betydningssammenhæng, og derved indeholder skønheden ofte en metafysisk erfaring. I tidligere epoker blev en sådan mer-erfaring forstået religiøst, som et tegn på guddommelighed. Det er ifølge Dorthe Jørgensen ikke længere tilfældet i det moderne. Det forbliver en tom henvisning, men stadigvæk indeholder skønheden en anelse af noget større, som vi altså ikke kan bestemme. En anelse, der tilskynder os til at rette vores opmærksomhed ud over os selv og det umiddelbart givne. I illustrationen nedenfor er mer-erfaringen angivet ved stjerneskuddet over det konkrete fænomenologiske møde. I forlængelse af den fænomenologiske filosofi fremhæver Dorthe Jørgensen, at skønheden er metafysisk givet. Det vil sige, at skønheden ikke bare er noget, som finder sted i det enkelte menneske. Skønheden er tilstede i det, som Dorthe Jørgensen kalder mellemverden. Det vil sige i det felt, hvor menneske og verden allerede er i kontakt med hinanden og sammenflettet. Skønheden er altså allerede til stede i verden, men i første omgang som potentiale, som først bliver fuldt udfoldet ved den sensitive erkendelse. Dorthe Jørgensen pointerer, at den sensitive erkendelse ikke er et særlig talent, som kun er givet visse talentfulde, kunstneriske sjæle. Alle mennesker har forudsætninger for at gøre sig sensitive erkendelser, men den sensitive erkende-evne kræver en vis opøvelse, en vis dannelse, for at det fine samspil mellem sanselighed, fortolkning og i sidste instans fornuft kan finde sted i legende frihed og dermed lade skønhedserfaringens virkeliggøre sit fulde potentiale. Et kendemærke ved den sensitive erkendelse er dobbeltheden af modtagelse og skabelse. På den ene side må vi som mennesker stiller os åbne, lydhøre og modtagende overfor verden, så vi møder eksempelvis kunstværket i dets mangfoldige detaljerigdom og lader det stå frem i sin egen væren. Samtidig har den sensitive erkendelse også et medskabende element, da vores forestillingskraft er med til at samle detaljerigdommen i en syntese, som giver en meningsfuld helhed. Den sensitive erkendelse er således både receptiv og produktiv, hvilket ligger fint i tråd med Art-Spirit-Coaching,

3 der netop er et samspil mellem kontemplation, skabende kunstnerisk praksis og en afsluttende høstfase, hvor vi med opmærksomhed og forestillingskraft lader en meningsfuld tolkning træde frem af den æstetiske proces. I forlængelse heraf kan man sige, at vi i vores arbejde med Art-Sprit-Coaching er med til at facilitere indsigtsgivende skønhedserfaringer, og at vi i denne proces bestræber os på at bidrage til dannelsen af deltagernes sensitive erkendelse, så de kan møder verden vågne, modtagende og medskabende: at virkeliggøre en tænkning, der rummer mange kendemærker og alligevel formår at samle sig om det væsentlige. Som altså både er konkret og almengyldig, dvs. ikke abstraherer fra fænomenet som fænomen, men heller ikke fortaber sig i dets fænomenalitet (Jørgensen, 2014, s. 120). Fra Heideggers tænkning fremhæver Dorthe Jørgensen, hvorledes mødet med kunstværket altid vil være et spil mellem noget uskjult og skjult. Kunstværket åbenbarer sig aldrig fuldt og helt for os. Der vil altid være noget der træder frem for os og noget der trækker sig tilbage. Naturvidenskabens ide om en kontrolleret, fuld afdækning er hverken muligt eller ønskelig her, og det kalder på en anden etik, en anden omgang og en anden forventning fra både coach og deltager. Meget lig den kunstanaloge holdning, som arbejder med de muligheder og begrænsninger, der viser sig i netop dette stof, i netop dette moment, og som samtidig har sans for at momentet forskubber sig i en uforudsigelig proces, hvor muligheder og begrænsninger antager nye former undervejs. Dorthe Jørgensens skaber med sin filosofiske æstetik et fundament under den skønhedserfaring, som mennesket har kendt til alle tider, men som i moderne tid er presset og underkendt af den dominerende videnskabelige tilgang og tilhørende menneskelige selvforståelse. For Art-Spirit- Coaching vedkommende er det først og fremmest en psykologiserende tilgang (både i videnskabelige og populære udformninger), som truer skønhedserfaringen. Hvis skønhedserfaringen og kunstværket konstant holdes op mod deltagerens psykologiske indre sker værket og verden ikke. Værket bliver i så fald reduceret til en afbildning af indre psykologiske tilstande og kommer så at sige aldrig selv til orde eller får lov til at stå i sit eget lys og særegne værdi. Dermed glipper det fænomenologiske møde mellem deltager og værk, og deltageren får ikke den berigende og overraskende gave, som decentreringen og værkmødet kan give. Ligeledes bliver der heller ikke meget plads til skønhedens transcendente mer-erfaring. Dette er et godt eksempel på, at filosofi ikke blot er abstrakt størrelse, men kan udvirke en stor forskel i praksis. Den forståelse og etik, som vi bringer ind i det æstetiske, kontemplative arbejde har afgørende indflydelse på, hvilken proces og erfaring, som kommer til at udfolde sig mellem deltagerne og i rummet. Og det er netop

4 det, som Dorthe Jørgensens tænkning kan hjælpe os med: At stå endnu stærkere og klarere i vores arbejde med Art-Spirit-Coaching. Desuden påminder Dorthe Jørgensens værk os om, at vi har en vigtig mission. I en verden, som er præget af empirisk videnskab og forstandsrationel tænkning, kan Art-Spirit-Coaching være med til at udfolde og kultivere en erfaringskultur, som giver plads til skønheden og alt det, som den har at tilbyde os som mennesker. For mennesket er ikke kun et animalis rationalis. Vi har sans for og længsel efter: skønhed, opmærksom væren, imagination og den store forunderlige sammenhæng. Og det er netop udgangspunkterne for Art-Spirit-Coaching. Rasmus Forman (2016) [webside på portugisisk] NB. Den skønne Tænkning er et omfattende værk. Dorthe Jørgensen har udgivet en lang række bøger og artikler, som er nemmere at begynde med. Desuden holder hun foredrag, som varmt kan anbefales. Jørgensen, D. (2014). Den skønne tænkning: veje til erfaringsmetafysik - religionsfilosofisk udmøntet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

5 Illustration udarbejdet under oplæg (jubilæumsdag )

6 Diskussion i mindre grupper