LØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN. Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet

Transkript

1 LØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet

2 EKSISTENTIALISMENS BAGGRUND Det 19. århundredes optimisme Kulturoptimisme Humanoptimisme Kristendommen som vidundermiddel Kristen moral Kultursyntese Gud som garant for livets meningsfuldhed Videnskabens og teknologiens fremskridt 2

3 MENINGSTABET: FØRSTE VERDENSKRIG 3

4 SKUFFELSEN OVER KULTURKRISTENDOMMEN: KARL BARTHS TEODICÉ Karl Barth (1919, 1922): Dialektisk teologi Blandt disse intellektuelle måtte jeg til min bestyrtelse iagttage navnene på så at sige alle de af mine teologiske lærere, som jeg indtil da havde troet på og agtet så højt. Da jeg (herefter) ikke mere vidste, hvad jeg skulle mene om deres ethos, bemærkede jeg, at jeg heller ikke mere ville kunne følge deres etik og dogmatik, deres bibeludlægning og historiefremstilling, og at det 19. årh s teologi i hvert fald ikke for mig havde nogen fremtid mere. (Barth 1957, 6) [ ] at være det enkelte menneske [ ] er den størst mulige, den uendelige kvalitative afstand fra det at være Gud. (Kierkegaard 1850: Indøvelse i kristendom) 4

5 EKSISTENTIALISMENS OPSTÅEN Hvad udad tabes, må indad vindes Filosofien: Hvis verden er gudløs, må mennesket blive Gud Tro på mennesket humanisme Teologien: Hvis verden er gudløs, må mennesket tro på noget uden for verden Tro på Gud kristendom i ny form (dialektisk teologi og eksistensteologi) 5

6 EKSISTENTIALISME OG NIHILISME Albert Camus ( ) Jean Paul Sartre ( ) Valget Marxisme Sisyfos-myten Selvmordet 6

7 EKSISTENTIALISME I DANMARK Peter Seeberg ( ) Johannes Sløk ( ) 7

8 EKSISTENSTEOLOGISK OG -FILOSOFISK KULTURKRITIK Afvisningen af verden som et meningsfuldt sted Eksistensen er et tomrum Enten skabe mening selv i dette tomrum (eksistentialisme) Eller håbe på mening hinsides tomrummet (eksistensteologi) Humanistiske træk begge steder (valget eller troen) 8

9 LØGSTRUPS MODSVAR TIL EKSISTENTIALISMEN Løgstrups tænkning også reaktion på skuffelsen over kultur og kristendom Men anden strategi: Total afvisning menneskets formåen (antihumanisme) Forsøg på fastholdelse af mening og værdi i tilværelsen (anti-nihilisme) Eksistentialismen Nihilisme (værdi- og meningsløshed) Humanisme (i forskellige grader: valg eller tro) Løgstrup Anti-nihilisme (skabelse) menneskelivets godhed Radikal anti-humanisme menneskets ondskab Problemet er ikke, at tilværelsen er meningsløs, men at vi ikke ser tilværelsens mening! 9

10 LØGSTRUPS ANGREB PÅ NIHILISMEN Vi lever allesammen i det trivielles Tusmørke. Hvad vi end ser og hører, saa ser og hører vi det som noget forslidt og fortærsket. Det er en altomfattende Forstaaelse, som vi har paa Forhaand. Den Forstaaelse er ikke bevidst, men ligesom en almindelig, ubevidst Maade, paa hvilken vi gaar i Lag med al Ting. Man kan derfor ikke sige, at vi bestræber os for at gøre alt trivielt, fortærsket og forslidt. Nej. Fortærsketheden sidder i vort Sind og svækker vore Øjnes Lys, saa vi kun ser graat. Vi gaar rundt med Fortærskethedens, med Trivialitetens Død i os. Alt, hvad vor Tanke rører ved, visner hen og bliver til forslidte Meninger. Hver Farve, vort Øje ser, bliver mat i den Forslidthed, der sidder i vore Øjne. Hvert Ord, vi hører, bliver fladt, et Tegn uden Betydningsdyb i vore Ørers Klangløshed. Vi hører som gennem Vat og ser som gennem Taage ved den Fortærskethedens Død, der sidder i vort Sind hvor skarpe saa ellers vore legemlige Sanser maatte være. Vi har altsaa ikke blot glemt, at vi lever i Guds Skabning, men vi har helt udryddet Forstaaelsen deraf. (1938) 10

11 LØGSTRUPS ANGREB PÅ NIHILISMEN Løgstrups hovedpunkter: Der er altså noget værdifuldt og meningsfuldt i livet Menneskelivets iboende godhed Problemet er, at vi trivialiserer livets værdi: Enten ikke blik for det Eller vi ødelægger værdier fordi: Vi er selvoptagede Ser tilværelsen som ressource der skal tjene os Projekttænkning (=Menneskets ondskab) 11

12 KOMMUNIKATIONSANALYSEN I DEN ETISKE FORDRING Forsøg på at afdække noget fundamentalt og meningsfuldt i livet Den værdi, som mennesket overser Vores ødelæggelse af tilliden betyder ikke, at der ikke er en basal og værdifuld tillid i menneskelivet 12

13 KOMMUNIKATIONSANALYSEN: TILLID Tillidsanalysen Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed. [ ] Sidder vi i en kupé og kommer i snak med et menneske, vi ser for første gang i vort liv, og som vi intet som helst ved om, tror vi på forhånd, hvad han siger, og begynder først at nære mistillid til hans ord, hvis han gør sig skyldig i for groteske overdrivelser. [ ] Det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes ad. (Den etiske fordring, 17) 13

14 KOMMUNIKATION: SELVUDLEVERING Selvudlevering og fordring: Tillid i elementær forstand hører enhver samtale til. I den blotte samtale udleverer man sig, hvilket viser sig i, at der i og med selve tiltalen stilles en bestemt fordring til den anden. Ikke sådan at forstå hvad fordringen angår at den blot skulle gå ud på at få svar på det, man siger. Heller ikke at forstå på den måde hvad udleveringen angår at den først skulle bero på, hvad der bliver sagt, på indholdet og dets betydningsfuldhed eller måske ligefrem på dets private karakter. Men at forstå på den måde at der i tiltalen som sådan uanset indholdets vægt anslås en bestemt tone, i hvilken den, der taler, så at sige går ud af sig selv for nu at eksistere i talens forhold til den anden. Hvorfor fordringen uudtalt går ud på, at der tages imod een selv ved at ens tone tages op. (Den etiske fordring, 24) 14

15 KOMMUNIKATION: INTERDEPENDENS Kendsgerningen ved vores liv Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (Den etiske fordring, 25) = Interdependens Vi er aldrig ene Vi er ikke selv herre over vores liv 15

16 LØGSTRUP OM KÆRLIGHEDENS VÆSEN Hvor der råder en naturlig kærlighed mellem mennesker lykkes begges liv med den samme gerning [ ]. Under varetagelsen af den andens liv lykkes ikke alene den andens liv, men også den enkeltes egen tilværelse. Drager forældrene omsorg for deres børn og opdrager dem fornuftigt, er der ikke blot chancer for, at børnenes liv lykkes, men også forældrenes eget. Deres forhold til deres børn lykkes. (Den etiske fordring, 142) 16

17 MENNESKELIVETS SKJULTE TRÆK Tillid og kærlighed som bærende fænomener i menneskelivet Overses let Men de indvirker på vores tilværelse Derfor kan de også afdækkes Den kristne forkyndelse taler til dem (bringer dem frem i lyset) Fænomenologien (som filosofisk undersøgelse) kan udfolde dem 17

18 MENNESKETS KONTO OG MENNESKELIVETS KONTO At vise tillid og udlevere sig, at nære en naturlig kærlighed er godhed. I den forstand hører godheden vort menneskeliv til, skønt vi er onde. Begge dele gælder fuldt ud, så der ikke kan gøres et regnskab ud deraf. Skønt det ofte nok sker, når det hedder: noget godt er der altså ved mennesket! Hvortil kun er at sige: Nej, der er ikke! I den tale om, at der da er noget godt ved mennesket, vil man nemlig trække fra ondskaben og lægge til godheden på den enkeltes egen konto! Som om tilliden og den naturlige kærlighed ikke var skænket mennesket, men var dets egne bedrifter og hørte hjemme på selvets konto. (Den etiske fordring, 161) 18

19 MENNESKELIVETS KONTO [ ] det vi kalder»følelser«, sindets bevægelser, de er i virkeligheden delt i to arter, der ikke har noget som helst med hinanden at gøre der er hinanden modsatte i enhver henseende. Der er sindets bevægelser, der er givet os med vor skabte menneskelighed. Ligesom øjet med dets synsevne, øret med dets høreevne, som vort legem, som vor forstand er givet os af Gud, fordi Gud nu engang har skabt os sådan således er der også bevægelser, som er givet os af Gud med det menneskesind, som han nu engang har skabt os med. Det er sindsbevægelser, som i sig selv er sande: glæde, sorg, smerte, kærlighed, frygt, angst, forfærdelse, barmhjertighed. Det er alle sammen bevægelser, i hvilke vi står i et sandt forhold til vor omverden [ ]. I de bevægelser er vi åbne ud til virkeligheden, som den er. I de sindsbevægelser blottes livet for os. I de sindsbevægelser ligger livet nøgent og sandt forstået. (Prædiken 1939, s. 119) 19

20 MENNESKETS KONTO Men så er der følelser og sindsbevægelser, som vi selv har fabrikeret. Sådanne selvlavede følelser er: ærgrelse, fornærmethed, oprømthed, tilfredshed, utilfredshed, gnavenhed, selvmedlidenhed. De er alle sammen vor egenkunst. Derfor åbner de ikke vort sind ud mod verden og medmennesket men de lukker os inde i os selv. [ ] de narrer os fra livet. De er løgn i sig selv. Et fornærmet menneske er en løgner bare fordi han er fornærmet. (Prædiken 1939, s. 119) 20

21 DE SUVERÆNE LIVSYTRINGER Senere i forfatterskabet kobles tillid og naturlig kærlighed sammen med to nye, let oversete, fænomener: Barmhjertighed Talens åbenhed De suveræne livsytringer Suveræniteten består i deres kraft til at overvinde vores indesluttende, trivialiserende selviskhed 21

22 SAMTALEN: TILLID OG TALENS ÅBENHED Vi siger, et menneske er ufri i sin optræden. Det vil sige, han er fangen i sig selv. [ ] Befris kan vi kun af vort medmenneske. 22

23 BARMHJERTIGHED Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt Han fik medynk (Luk. 10,33) 23