REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB

Transkript

1 REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB Til brug ved renovering og nyindretning I et naturfagligt læringsmiljø skal rummene have så megen spændvidde som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige typer aktiviteter, adfærd, mentale discipliner. Hele konceptets spændvidde skal tænkes ind i det areal, I har til rådighed. Det kan lade sig gøre, selv om I ikke kan realisere alle de specifikke steder, som omtales i anbefalingerne for NyNaturfag. Brug skemaet til at vurdere spændvidden i jeres eksisterende rammer. Der er mange spørgsmål og forhold, I skal tage stilling, og det kan virke overvældende. Se skemaet som en måde at få gang i jeres samtaler og diskussioner om jeres idéer, ønsker og behov. Vi anbefaler at I befinder jer i de eksisterende lokaler, når I arbejder med skemaet. Både plads til det generelle + det naturfaglige 1. Hvilke områder (rum, steder, inventar) er specifikt naturfaglige? 2. Hvilke områder er til generelle discipliner? - Der skal være områder til det naturfaglige arbejde: Til at iagttage, sortere, klas sificere, konstruere og bygge forsøgsopstillinger, håndtere måleapparater osv. - Samtidig skal der være områder til de generelle discipliner: Læse, skrive, regne, søge information, bearbejde viden, formidle osv. - Mikroskopirum, obduktionsbord, sjaskegulv, faldlabora torium. - Grej og materiale som elev erne selv kan tilgå. - Researchpladser, bibliotek. - Journalistisk værksted. - Internetadgang, intranet mv. - Arena/fleksibelt auditorium. 1

2 Spændvidde Stilhed 1. Hvor eller hvordan er der mulighed for at arbejde uforstyrret alene? 2. Hvor eller hvordan kan en gruppe arbejde uforstyrret sammen? 3. Hvor bliver man ikke forstyrret af andres larm? - Der skal være plads til store armbevægelser, højt aktivitetsniveau og larm, men også områder til koncentration og fordybelse i stilhed. - Der bør være steder, hvor eleverne kan få ro til at arbejde alene og steder, hvor de kan få ro til at arbejde i grupper. - Laboratorier i forskellige størrelser eller 'rum-i-rummet'. - Afskærmede studiepladser, nicher i forskellige størrelser evt. mobil afskærmning. - Punktlys på eget eller gruppens arbejdsbord. - Rolige farver og omgivende overflader, som ikke fjerner fokus fra projektarbejdet. - Head-set som dæmper omgivende støj, og som eleverne kan låne, når de skal fordybe sig. - Akustisk dæmpede rum. Døre og inventar som ikke smækker, skraber eller på anden måde larmer. Spændvidde Larm 1. Hvor kan man larme uden at forstyrre andre? - Lokalerne bør give eleverne mulighed for koncentration i larm. - Eleverne skal kunne arbejde larmende uden at blive forstyrret af lærerens brug for ro til at tale og af de elever, der har brug for stilhed. - To samtidige klasser kan fx dele to naturfagslokaler, så det ene rum er til larm, det andet til fordybelse. - Værksted, fald-laboratorium, sjaskegulv med afløb + sandfang. - Rum adskilt af skydedøre, der kan åbnes og lukkes efter behov. - Masser af generel rumbelysning, stærke farver og kontraster, robuste overflader og inventar. - Værkstedsgård under halvtag. 2

3 Undervisningsform 1. Hvordan er naturfagrummene indrettet som udgangspunkt? 2. Skal man flytte inventar og grej, for at opfylde spændvidden? 3. Tilgodeser områderne tilsammen alle elevpersonaernes foretrukne adfærd og måde at lære, sanse og opleve på? - Lokalerne bør modvirke langvarig frontalundervisning. - Rummets indretning skal afspejle aktiviteternes spændvidde. - Inventar og møbler skal være forskellige, så de tilsammen tilbyder et bredt spektrum af ophold og aktiviteter. - Enkelte borde og reoler kan være mobile, så man kan lave en enkelt større eller helt lille opstilling, mens resten af inventaret har en fast plads. - Alle behøver ikke lave det samme på samme tid. - Skab møbler og indretninger, som giver store og min dre grupper mulighed for at se direkte på hinanden. 3

4 Særlige steder 1. Er der et værksted/byggeområde, som eleverne altid har til rådighed, når de har naturfag? 2. Er der fokuszoner steder til grupperne hvor der tilsammen er plads til alle elever? 3. Er der et sted, hvor eleverne kan præsentre deres arbejde, og som læreren også kan bruge til formidling? 4. Er der et afskærmet område, hvor man kan være helt sig selv? 5. Hvordan er lærerens mulighed for at have overblik over klassen og de igangværende forsøg? - Rummene bør have et værksted beregnet til naturfag. - Der skal være et tilpas antal fokuszoner, så alle elevgrupper kan finde et sted at være. - En "fokuszone" er et sted til en lille gruppe af elever, 2-4 personer. - "Arena" er stedet, hvor man præsenterer sine resultater for hinanden. Det er også her, læreren kan starte og afslutte dagen. - "Modelzonen er en niche, - Værksted, som eleverne frit må bruge + et tilhørende materialelager med "godt skrammel". - Fokuszonen er typisk udstyret med et bord og nogle sidde-eller ståpladser, samt opslagstavler og reoler, hvor gruppen kan opbevare deres arbejde. - Der skal være en arena. Sæt fx et spot op, som kan skabe en scene eller arena, når der er behov for det. - Dæmp den generelle rum belysning under formidlingen, så alles opmærksom hed rettes mod scenen. Marker fx scenen med et felt på gulvet. 4

5 Æstetik, materialer og roller 1. Er rummet inspirerende at være i? Og lægger rummet op til, at man behandler det godt? 2. Er rummet en legeplads eller en arbejdsplads? 3. Er der fortællinger i rummet, som kan inspirere eleverne? 4. Er rummet designet på en måde, så elever og lærere - Sanserne stimuleres når vi ser på noget, der tiltaler os, vækker nysgerrighed, er nyt, spændende eller overraskende. - Lokalerne bør have en synlig, tiltalende æstetik. Der skal være et godt indeklima, en god akustik, et godt lys og tilpas variation i lyssætningen. - Lokalerne bør indbyde til, at eleverne kan lege og lære sig ind i naturfaget gennem forskellige roller. Det kan være autentisk udstyr og materialer, som inspirerer eleverne til at leve sig ind i temaet. - Iscenesæt undervisningens tema med påklædning og med stemningsskabende objekter (artefakter). - Materialeægthed (beton, glas, stål, træ). - Kontrast mellem det rå og det fine. Bevidst farve- og lyssætning udnyttes til at skabe forskellige iscenesættelser. - Forskellig iscenesættelse med autentiske elementer fra køkken, sygehus, bryghus, bryggers, slagteri, mejeri, laboratorium, autoværksted. - Artefakter kan være brugte ting fx et obduktionsbord, en operationslampe, værkstedsskamler, en brugt høvlebænk, værksteds-lamper, værktøjstavler osv. 5

6 Inspiration og udstyr 1. Rummer naturfagslokalet det nødvendige grej og må eleverne selv bruge det? 2. Har I taget stilling til hvilket grej der skal være låst inde pga. sikkerhed? og hvilket der ikke behøver at være det? 3. Er der områder, hvor eleverne selv kan præge rummet? Steder til udstilling og opslag af igangværende og afsluttet arbejde og research. - Rummet skal stille materialer til rådighed, der kan inspirere eleverne og give dem svar på spørgsmål. - Lokalerne skal have det rette udstyr og adgang til de materialer, de skal bruge i arbejdet. - Lokalerne bør ikke være så synligt udstyrede med grej og grafik, at det forstyrrer. Med andre ord: Der skal være en balance i rummets signaler og påvirkninger. - Trådløs internetadgang i hele lokalet. Håndbøger, et lille bibliotek, grafik, skilte, akvarier, udstoppede dyr, skeletter (man må røre ved) plakater, posters osv. - Glaslåger i skabene gør det let at se, hvor man kan finde det store grej. Det giver samtidig urolige overflader i et kompakt rum. Prioriter! - Simpel infografik på neutrale låger kan være en god løsning i et lille rum. 6