Evaluering af multibanerne i Aalborg kommune

Transkript

1 Evaluering af multibanerne i Aalborg kommune I foråret 2012 er multibanerne i Aalborg kommune blevet evalueret. Evalueringen belyser følgende: - Brugsintensivitet - Brugertilfredshed - Drift og driftsomkostninger 1. METODISK TILGANG Metodisk er evalueringen gennemført på baggrund af: - Et observationsstudie af fire udvalgte multibaner - Feltinterview med brugerne - Telefoninterview med driftsansvarlige for multibanerne Observationsstudiet afdækker: - Brugsintensivitet - Hvilke tider på døgnet multibanerne anvendes Til observationsstudiet er der valgt fire baner til observation; Kildeparken, Sulsted IF, Freja og Byplanvejen skole. De valgte multibaner giver en spredning således der både er en multibane med asfalt og en med kunstgræs, en multibane i midtbyen og en i udkantsområdet, en multibane ved skole og en multibane ved en idrætsklub. Feltinterviewene afdækker: - Brugertilfredshed - Brugsintensitet Telefoninterviewene afdækker: - Brugsintensitet - Drift og driftsomkostninger - Vedligeholdelsesmæssige stand 1

2 2. EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG Observationsstudiet og feltinterviewene er gennemført på de udvalgte multibaner i tidsrummene , og Samlet har dataindsamlingen stået på i 44 observations/interviewtimer. Hvor det var muligt blev alle fra større grupper interviewet, og hvor det ikke var muligt blev minimum én fra hver gruppe interviewet. Der er i alt gennemført 21 feltinterview med brugere af banerne ved Sulsted IF, Kildeparken og Byplanvejen skole 16 drenge og 5 piger. Det har ikke været muligt at gennemføre feltinterview på multibanen ved Frejas baner, da der i tidsrummet for observation kun er observeret fire udenlandske turister. Derudover er der gennemført 24 telefoninterview med driftsansvarlige ud af 35 mulige. En gennemførelsesprocent på omkring 70 procent. Gennemførelsesprocenten er tilfredsstillende. Se bilag 1 for liste over multibanerne og bilag 2 for kort over multibanerne. 3. BRUGSINTENSIVITET OG ANVENDELSE Observationsstudiets data er usikre, og det er svært på baggrund heraf at foretage statistisk generaliserbare konklusioner vedr. brugsintensiviteten af multibanerne i kommunen. Sammenholdes observationsstudiets resultater med feltinterviewene og telefoninterviewene giver det dog anledning til at sige, at brugsintensiviteten er høj. Observationsstudiets resultater viser, at multibanerne ved Byplanvejen skole, Sulsted IF og Kildeparken i høj grad benyttes i tidsrummet mellem , hvor børn og unge fra de tilstødende skoler benytter banerne i frikvarter, idrætstimer og fritimer/vikartimer. Multibanernes placering må således antages at have stor betydning for brugen af multibanerne, hvilket også understreges af brugernes tilkendegivelser størstedelen af de adspurgte tilkendegiver, at multibanerne skal ligge tæt på skole og bopæl. Derudover benyttes multibanerne ved Sulsted IF og Byplanvejen skole også eftermiddag og aften. Multibanen i Kildeparken bruges i mindre grad i eftermiddags- og aftentimerne. På multibanen ved Freja er der i begrænset grad aktivitet i de observerede timer er der registreret fire personer (udenlandske turister). Årsagerne til den lave grad af aktivitet kan blandt andet forklares med antallet af observationstimer og dagene for observation. Observationsstudiet viser således, at brugsintensiviteten er høj på tre ud af fire af de observerede multibaner. Derudover giver observationsstudiets optællinger et forsigtigt fingerpeg om brugsintensiviteten - gennemsnittet af brugere på de fire multibaner er cirka 38 personer pr. dag, hvilket bliver 271 personer om ugen og pr. år pr. multibane. Feltinterview underbygger observationsstudiets resultater og understreger, at der er en kontinuerlig og udbredt brug af multibanerne i kommunen. 24 procent af de adspurgte brugere tilkendegiver, at de benytter multibanen alle ugens dage, 29 procent bruger banen 3-4 gange om ugen, mens 33 procent bruger banen 1-2 gange om ugen. 2

3 Telefoninterviewene indikerer ligeledes en kontinuerlig og udbredt brug af multibanerne i kommunen. Tilkendegivelser fra pedeller, skoleledere, foreninger, borgerforeninger m.m. vidner om udbredt brug. Kun den driftsansvarlige fra Mellervang skolen tilkendegiver, at multibanen ikke bliver brugt, hvilket skyldes at underlaget er dårligt. 3.1 BRUGERNE Evalueringen viser, at multibanerne bliver brugt af børn og unge i stort set alle aldre. Multibanerne bruges dog i overvejende grad af årige 88 procent af de driftsansvarlige vurderer, at årige i meget høj grad benytter banerne. Derudover vurderer 71 procent af de driftsansvarlige, at banerne i meget høj grad benyttes af børn under 10 år. Hovedparten af multibanerne ligger umiddelbart i forlængelse af skoler og DUSer, hvilket kan have betydning for resultaternes forklaringsværdi. De driftsansvarliges vurdering tager således afsæt i et erfaringsgrundlag, som er funderet i anvendelse af multibanerne i skoletiden, hvilket kan forklare hvorfor det opleves at unge over 16 år i mindre grad benytter banerne. Evalueringen viser endvidere, at multibanerne i overvejende grad benyttes af drenge. Dette underbygges af telefoninterview med de driftsansvarlige for multibanerne - 65 procent vurderer, at det mest er drenge der benytter multibanerne, mens 26 procent vurderer at både drenge og piger bruger banerne. Resultaterne er interessante og underbygger forventningen om, at piger er sværere at aktivere. Pigerne opholder sig derimod omkring multibanerne og tilkendegiver at de foretrækker andre faciliteter der henvender sig til dem. 4. BRUGERTILFREDSHED Evalueringen viser, at brugerne er meget tilfredse med multibanerne. 100 procent af de adspurgte er i meget høj grad eller i høj grad tilfreds med multibanen. Hertil er 86 procent af de adspurgte brugere meget tilfreds eller tilfreds med multibanernes vedligeholdelsesmæssige stand. Derudover er 68 procent af de adspurgte brugere meget tilfreds eller tilfreds med udbuddet af redskaber (fodboldmål, basketkurve m.m.). 14 procent er hverken tilfreds eller utilfreds, og 5 procent svarende til én person er utilfreds med udbuddet af redskaber. Brugerne er også blevet spurgt om, hvad der kan gøres for at multibanerne bliver mere attraktive. Brugerne foreslår følgende: Net i basketkurvene Højere hegn (så bolden ikke ryger over) Hockeymål Basketkurve Bolde Større mål Blødere belægning 3

4 De driftsansvarlige er ligeledes meget tilfredse med multibanerne. Dertil tilkendegiver en række driftsansvarlige, at multibanerne er et aktiv for lokalsamfundet. 5. ADFÆRD VEDR. BRUGEN AF MULTIBANER Evalueringen viser, at multibanens placering har stor betydning for valget af aktivitetssted. 81 procent tilkendegiver, at banen er valgt fordi den ligger tæt på deres skole. 43 procent tilkendegiver, at multibanen er valgt fordi den ligger tæt på bopælen. Det betyder således noget, hvor let adgang brugerne har til multibanerne. Derudover viser evalueringens resultater, at multibanerne er et naturligt samlingssted for nærområdets børn og unge. Brugerne aftaler at mødes på multibanerne i skolen, via sms og Facebook. Typisk er brugerne sammen i grupper på 5-10 personer. 6. EFFEKTER Evalueringen viser, at etableringen af multibaner har affødt en række positive effekter blandt andet i forhold til små bysamfund, inaktive børn og unge samt i forhold til hærværk og vandalisme. BYSAMFUND Etableringen af multibaner har haft stor betydning for de små lokalsamfund. Multibanerne fungerer som et levende samlingssted her mødes børn og unge, og fra tid til anden forældre, til boldspil og socialt samvær. Multibanerne indbyder således til fysisk udfoldelse, hvilket er yderst positivt i et samfund, hvor mange bevæger sig for lidt. INAKTIVE OG BEVÆGELSE Evalueringens resultater viser som nævnt, at kommunens multibaner indbyder til fysisk aktivitet. Interview med de driftsansvarlige viser, at multibanerne også skaber bevægelsesrum, hvor inaktive børn og unge får lyst til at bevæge sig og være fysisk aktive sammen med deres kammerater. Multibanerne har således ikke kun effekt i forhold til den gruppe af børn og unge som i forvejen er fysisk aktive, men også i forhold til den gruppe som er inaktive. Det er således yderst positivt, at multibaner kan være med til at motivere inaktive til at være fysisk aktive. HÆRVÆRK Evalueringen viser, at multibanerne har positiv effekt i forhold til hærværk på skoler. Flere serviceledere frygtede hærværk som følge af etableringen af multibaner, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Multibanerne har derimod åbnet skolerne således, at skolerne er blevet et naturligt samlingssted for børn og unge i lokalområdet. 4

5 7. VEDLIGEHOLDELSESMÆSSIG STAND OG DRIFT Evalueringen viser, at multibanernes vedligeholdelsesmæssige stand er god - 80 procent oplever, at banernes vedligeholdelsesmæssige stand er henholdsvis meget god eller god. Derudover oplever 63 procent af de adspurgte ikke væsentlige problemer eller udfordringer i forbindelse med driften og vedligeholdelse af multibanerne. I forlængelse heraf tilkendegiver en stor gruppe driftsansvarlige, at multibanerne mere eller mindre er vedligeholdelsesfrie. Kun 8 procent svarende til 2 personer oplever, at der i meget høj grad er udfordringer i forbindelse med driften. De 8 procent som oplever udfordringer er to skoler/duser, hvor underlagt/belægningen skal renoveres. Vedligeholdelse og driftsomkostninger afholdes lokalt og består af træbeskyttelse, påkørsel af sand, udskiftning af knækkede brædder, oprydning m.m.. En serviceleder fortæller, at driftsomkostninger anslås at være 1000 kr. pr. år pr. multibane. En større renovering, eksempelvis i forbindelse med udskiftning af belægning, vil dog være forbundet med større omkostninger. Derudover fortæller en forening, at der i forbindelse med etablering af multibanen var uforudsete udgifter, fordi en legepladsinspektør fandt fejl på banen, som skulle udbedres inden ibrugtagelse. Fremadrettet skal legepladsinspektøren således inddrages tidligere i processen. 8. OPSAMLING Evalueringen indikerer, at multibanerne i kommunen i høj grad anvendes. Derudover viser brugerundersøgelsen, at brugerne er meget tilfredse med multibanerne. Observationsstudiet samt samtaler og interviews med multibanernes brugere viser, at pigerne i mindre grad tiltrækkes af multibanerne. En forklaring herpå kan være at banernes udformning og aktivitetsmuligheder i høj grad henvender sig til drenge. I forbindelse med etablering af fremtidige multibaner er det værd at overveje, hvordan der skabes multibaner, som i højere grad er tilgængelig og attraktiv for piger. Eksempelvis vil det være fordelagtigt at tænke multibanerne ind i en større enhed - baner som er smukke, mere tilgængelige for kvinder og med flere aktivitetsmuligheder eksempelvis fitnessredskaber, parkour, klatremure, trampolin, legeplads, skater-ramper m.m.. I lokalområderne er den klassiske udformning af multibaner en god pendant til fodbold på gaden. Evalueringen viser, at multibanerne i lokalområder, som Sulsted og området omkring Byplanvejens skole er et socialt samlingssted i de små lokalsamfund. Derudover viser evalueringen, at de daglige driftsomkostninger på multibanerne er lave. Men at der med tiden er omkostninger forbundet med udskiftning af belægning. Omkostninger som kan være svære at klare lokalt. 5

6 BILAG 1: Analysens datagrundlag: Stolpedalskolen Grindsted sportsklub Bislev skole Aalborg Chang Holtet IF Hals - Børnenes jord Nibe - ved boldklub KFUM Løvbakken Sulsted IF Vestbjerg IF Aalborg Freja Mulighedernes park Frejlev skole Mellervangskolen Tornhøjskolen Gandrup skole Filstedvejen skole Byplanvejen skole Gl. Hasseris skole Herningvejen skole Sebbersund v. skole Seminarie skolen Sønderbroskolen Vadum skole Vester Hassing skole Mou skole Nørresundby boldklub Vaarst/Fjellerad skole Sdr. Tranders Gl. Lindholmskole Vejgaard Østre skole Nøvling skole Vokslev friskole ABBs anlæg, Øster Uttrup 6

7 Bilag 2: 7

8 BILAG 3: OBSERVATIONSSTUDIE - DE FIRE OBSERVEREDE MULTIBANER Aktiviteten på de fire observerede multibaner Multibanen ved Aalborg Freja Multibanens udstyr Multibanen er udstyret med fodboldmål. Aktivitet på multibanen Til trods for at der i ugens løb er træning på Frejas baner, som ligger umiddelbart i forlængelse af multibanen, er der meget lidt aktivitet (4 turister) på multibanen i de dage og tidsrum banen er blevet observeret. Multibanerne ved Sulsted IF Multibanens udstyr På Sulsted IFs nedlagte tennisbaner er der etableret to multibaner. Banerne er udstyret med to fodboldmål. Sulsted skole, som ligger et par minutters gang fra Sulsted IF, har også en multibane. Aktivitet på banen Observationsstudiet viser, at multibanerne ved Sulsted IF i høj grad benyttes. I løbet af dagen ankommer elever fra Sulsted skole både i frikvarteret samt i forbindelse med undervisningen ledsaget af skolelærer. Derudover er der livlig aktivitet efter skoletid og i aftentimerne. Fodboldklubben bruger også banerne i vintersæsonen. Banerne bruges hovedsagligt til fodbold. Multibanerne fungerer som et levende samlingssted i lokalsamfundet her mødes børn og unge og fra tid til anden forældre. 8

9 Det er overvejende drenge der benytter banen. Multibanen i Kildeparken Multibanens udstyr Multibanen er udstyret med fodboldmål samt basketkurve. Aktivitet på multibanen Banen bruges i høj grad i tidsrummet 10 13, hvor områdets to tilstødende skoler benytter banen, herunder Skipper Clement skolen og Skipper Clement Internationale skole. Eleverne kommer i frikvarteret, og når de har vikar/fritime. Banen bruges hovedsagligt til fodbold. Ellers er området i høj grad præget af et stort antal grønlændere, som er til stede det meste af dagen. De sidder på bænke omkring banen. Multibanen ved Byplanvejens skole Multibanens udstyr Multibanen er udstyret med fodboldmål, hockeymål samt basketkurve. Aktivitet på multibanen Multibanerne bruges stort set hele tiden. I løbet af dagen benyttes banen af elever fra Byplanvejens skole både i frikvarteret samt i forbindelse med undervisningen ledsaget af skolelærer. Derudover er der livlig aktivitet efter skoletid og i aftentimerne. Banen bruges hovedsagligt til fodbold. Multibanerne fungerer som et levende samlingssted i lokalsamfundet her møder børn og unge hinanden til socialsamvær. 9