Sagsøgte, Vallensbæk Kommune, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.

Transkript

1 DOM Afsagt den 18. juli 2014 i sag nr. BS 10A-3969/2013: Banedanmark Amerika Plads København Ø mod Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv Vallensbæk Strand Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 4. december 2013, drejer sig om, hvem der skal betale for renovering af 2 sporbærende broer. Sagsøgeren, Banedanmark, har påstået, at Vallensbæk Kommune til Banedanmark skal betale kr. med tillæg af procesrente af 8 mio. kr. fra den 4. december 2013 og af kr. fra den 14. maj 2014 til betaling sker. Kravet er fremkommet således: Aarsleff Rail kr. Bravida kr. BDK personaleudgifter kr. BDK ressourcepersoner kr. Eksterne rådgivere kr. I alt kr. Sagsøgte, Vallensbæk Kommune, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb. Oplysningerne i sagen Sagen omhandler 2 jernbanebroer i beton, registreret som bro nr (sydbroen) og (nordbroen). Broerne, der hver bærer et jernbanespor, krydser parallelt Strandesplanaden (tidligere Avedørevej) i Vallensbæk kommune. Broerne blev opført i og renoveret i Etablering af broerne I 1947 blev der af Egnsplankontoret (Teknisk kontor for udvalget til planlægning af Københavnsegnen) lavet en plan for Københavns udvikling, Femfingerplanen, hvorefter byen skulle vokse i 5 retninger med en S-bane i midten af hver finger. Af brev af 12. februar 1965 fra Planlægningsudvalget for Køge Bugt-Området til Ministeren for offentlige arbejder (ekstrakten side 40-42) fremgår blandt andet, at folketinget den 17. maj 1961 vedtog lov om anlæg af 3 Sbaneanlæg i Københavns-egnen, herunder en 1. etape af Køge Bugt- S-banen fra Dybbølsbro station til Vallensbæk. Alle 3 baner forventedes gennemført i løbet af 7-8 år. Folketinget vedtog ligeledes den 17. maj 1961 lov om planlægning af Køge Bugt-området, idet man under hensyn til de forestående store statslige investeringer i S-baneanlæg og

2 - 2 - motorveje ville opnå, at udbygningen af området skete efter en samlet plan og i et forholdsvis hurtigt tempo. Det i henhold til loven nedsatte planlægningsudvalg havde primært til opgave et tilvejebringe en samlet dispositionsplan for de 8 kommuners udbygning. Udvalget opfordrede under henvisning til den kraftige vækst i området ministeren til at prioriere Køge Bugt-området, således at investeringerne i Køge Bugt-banen blev fremmet i overensstemmelse med øvrige planlægningsmyndigheders bestræbelser. Der var et politisk pres fra planlægningsudvalet og kommunerne. I slutningen af 60erne var ekspropriationskommissionen klar til at træffe afgørelser om broer og viadukter i tilknytning til S-banen. Af brev af 13. januar 1969 fra Vallensbæk Kommune til Ministeriet for offentlige arbejder (ekstrakten side 71) fremgår følgende: Med skrivelse af 3/ (...) har generaldirektoratet fremsendt en plan nr. 1/ af 20/ , som ønskes lagt til grund for besigtigelsesforretningen den 21. januar d. å. Af denne plan fremgår, at den planlagte underføring for Avedørevej er trukket ud af planen og dermed formentlig også af selve besigtigelsesforretningen. For Kommunen er det en overraskelse, at underføringen nu ikke ønskes medtaget i forretningen, og man skal derfor tillade sig at henvise til den af planlægningsudvalget for Køge Bugt-området udarbejdede dispositionsplan, hvoraf det klart fremgår, at Avedørevej skal udføres som 4-sporet fordelingsvej, der umiddelbart vest for kommunegrænsen mod Brøndbyerne passerer under den planlagte S-bane. I en skrivelse af 28/8-68 har boligministeriet pålagt de enkelte kommuner, jvf. 2, stk. 1, pkt. 3, i Køge-Bugt loven, at følge den tiltrådte dispositionsplan, og man skal således herved anmode generaldirektoratet for statsbanerne om, at nævnte underføring for Avedørevej igen må blive optaget på den tidligere nævnte besigtigelsesplan og medtaget i den den 21/1 då. berammede besigtigelsesforretning. (...)" Den nævnte plan er fremlagt som bilag 40 og betegnes under nærværende sag som den "officielle" plan. Af brev af 14. januar 1969 fra Planlægningsudvalget til Kommisarius ved statens ekspropriationer på øerne (ekstrakten side 73) fremgår blandt andet, at daværende borgmester for Vallensbæk Kommune, Poul Hansen, på et møde i planlægningsudvalget den 11. december 1968, rejste spørgsmålet om udgiftsfordelingen mellem stat og kommune ved etableringen af en række viadukter i forbindelse med anlægget af Køge Bugt-banen. Det fremgik af drøftelserne, at en række veje i området under planlægningsarbejdet er udlagt i større bredde end forudsat, da man i sin tid indledte ekspropriationerne til baneanlægget. Der har været besigtigelsesforretninger i nogle af de berørte kommuner, hvor der er truffet afgørelse om, at de forøgede udgifter, der er en følge af udvidelsen af viadukterne, skal udredes af baneanlægget med 1/4, mens 3/4 af udgiftsforøgelsen skal afholdes af vedkommende kommune. Der blev på mødet af flere af kommunerne med henvisning til de pågældende udviklingskommuners i forvejen anstrengte økonomi anført, at det ville være ønskeligt, at en større del af udgifterne til den nødvendige udvidelse af viadukterne på baneanlægget blev pålignet statsbanerne. Planlægningsudvalget henstillede på denne baggrund til, at spørgsmålet om udgiftsfordeling ved udvidelsen af de omhandlede viadukter måtte blive taget op til fornyet overvejelse i forbindelse med de kommende besigtigelsesforretninger.

3 - 3 - Med brev af 15. januar 1969 fra statsbanerne til borgmester Poul Hansen (ekstraken side 74-75) fulgte "den officielle" plan nr. 1/13.114, (bilag 40), hvor Avedørevej ikke var underført, og plan nr. 1/13.112, (bilag 41), med underføring af Avedørevej i 4 spor, herudover var tillige fremlagt plan 1/ , hvor Avedørevej var underført som en 2-spors lokalvej. Anlægsudgifter til bro efter den sidste plan var anslået til kr., hvoraf kr. skulle financiere løftning af banedæmningen. Af brevet fremgik blandt andet følgende: Med hensyn til Avedørevej kan yderligere oplyses, at der vil være mulighed for - dersom det måtte være ønskeligt - at udskyde broanlægget under banen til udførelse på et senere tidspunkt, såfremt der i forbindelse med de umiddelbart forestående anlægsarbejder for banen foretages den nødvendige løftning af banedæmningen omkring brostedet. Udgifterne vedrørende Avedørevej kan herved i første omgang reduceres til kr. hidrørende alene fra banens løftning, men til gengæld vil udgifterne ved den senere tilvejebringelse af brokontstruktionen, der skal bygges under spor i drift, øges til 2,8 mill. kr., dersom broen skal udføres svarende til en 4-sporet vej, og til 1,0 mill. kr., såfremt der skal regnes med det 2-sporede lokalvejsprofil. (...) Vi har netop modtaget kommunalbestyrelsens skrivelse af 13. januar (...) Den deri udtrykte formodning om, at statsbanerne skulle være indstillet på ikke at drøfte spørgsmålet om Avedørevej ved forretningen den 21. ds., må antages at hidrøre fra den sædvanlige procedure, som er fulgt ved den officielle udsendelse af besigtigelsesplanen. Jeg håber, at De med nærværende redegørelse er beroliget og vil gerne til slut udtrykke håbet om, at vi den 21. kan nå frem til en sådan afklaring af problemerne, der kan tilfredsstille såvel kommunen som statsbanerne. (...) Af udskrift af forhandlingsprotokollen fra den 21. januar 1969 (ekstrakten side 76-77) fremgår blandt andet: Til stede var (...). De delegerede for Vallensbæk kommune tiltrådte kommissionen. Endvidere mødte borgmester Poul Hansen og stadsingeniør Jeppsen. (...) Kommissarius fremlagde skrivelse af 3. januar 1969 fra Generaldirektoratet for Statsbanerne tillige med den dermed fulgte plan, nr. 1/ visende forslag til udformning af baneanlægget på strækningen gennem Vallensbæk kommune. Kommissionen besigtigede forholdene i marken, hvor overingeniøren forklarede, at der siden kommissionens seneste besigtigelse er sket sådanne ændringer i planerne for den kommende by- og trafikudvikling i området, at det skønnes nødvendigt og ønskeligt at foretage revision af de vedtagne planer for baneanlægget m.v., idet dog banens linieføring i området vil være uændret. St Avedøvrevej Overingeniøren oplyste, at der af Vallensbæk kommune er fremsat ønske om, at der tilvejebringes mulighed for at føre en planlagt vejforbindelse Avedørevej, mellem Vallensbæk- og Brøndby Strand-området, under banen. Statsbanerne har intet at indvende herimod, men må holde for, at de udgifter, som herved påføres baneanlægget, samt udgifter til vejunderføringens fremtidige vedligeholdelse og renholdelse m.v. er statsbanerne uvedkommende. Overingeniøren fremlagde plan 1/ med forslag til etablering af en 36 m vejunderføring med 4 fag og en fri højde over kørebanerne på 4,20 m, hvilket anlæg vil

4 - 4 - kunne tilfredsstille kommunens ønsker. Udgifterne ved tilvejebringelse af et sådant underføringsanlæg er anslået til ca. 2,2 mill. kr., hvoraf de ca kr. skyldes en nødvendig løftning af banedæmningen. Borgmester Poul Hansen bemærkede, at kommunen kunne tiltræde projektet, idet vejanlægget er forudsat i den af Køgebugtudvalget udarbedede dispositionsplan, som kommunen anser sig for forpligtet til at følge. Det er kommunens opfattelse, at underføringen under alle omstændigheder er påkrævet. Kommissionen vedtog, at den foreslåede 36 m. underføring bringes til udførelse, såfremt Vallensbæk kommune inden den 1. marts i år meddeler Generaldirektoratet, at kommunen ønsker underføringen udført uden udgift for statsbanerne. (...)" Af forhandlingsprotokollen fremgår andre eksempler på finansiering af underføringer, herunder f.eks.: St Torvevej. Ved besigtigelsesforretningen den 21. december 1951 bestemte kommisionen, at der tilvejebringes et 5,65 x 10,5 x 5,65 m underføringsanlæg med en fri højde på 4,25 m over kørebanen for den private fællesvej Hyttebakkevej. Overingeniøren oplyste, at kommunen nu forudsætter nævnte vej nedlagt og erstattet af en ny offentlig vej, Torvevej, som føres under banen i dennes st. 140,00 i et 4-fags broanlæg med en samlet bredde af 38,0 m og med en fri højde over kørebanerne på 4,40 m. Statsbanerne har intet at indvende mod en udformning af anlægget som forudsat af komunen, men finder det rimeligt, at kommunen yder et tilskud til de dermed forbundne merudgifter i forhold til det hidtil vedtagne underføringsanlæg for Hyttebakkevej efter samme retningslinie, som af kommissionen er fulgt ved de supplerende besigtigelsesforretninger i Hvidovre, Glostrup og Brøndbyernes kommuner. (...) I overensstemmelse med denne praksis vedtog kommissionen, at statsbanerne udreder 1/4 af ovennævnte merudgifter. (...)" Af brev af 27. marts 1969 fra Vallensbæk Kommune til Ministeriet for offentlige arbejder (ekstraktan side 79) fremgår blandt andet. I tilslutning hertil skal man på Vallensbæk kommunes vegne anmode om, at underføringsanlægget for Avedørevej må blive bragt til udførelse samtidig med det øvrige baneanlæg og efter de ved forretningen fastsatte bestemmelser. Som fremført ved forretningen kan kommunen med begrundelse i den lovmæssigt vedtagne Køge Bugt-plan principielt ikke anerkende den pålagte betalingspligt, og man vil derfor forsøge at videreføre sagen ad politisk vej. (...)" Af brev af 30. april 1969 (ekstrakten side 82) fra Generaldirektoratet til Vallensbæk Kommune fremgår blandt andet følgende: Efter modtagelsen af kommunalbestyrelsens ovennævnte skrivelse, hvori anmodes om, at Avedørevejs underføring under Køgebugtbanen bringes til udførelse samtidig med de øvrige baneanlæg og i overensstemmelse med de af ekspropriationskommissionen ved forretningen den 21. januar 1969 fastsatte bestemmelser, skal man herved meddele, at statsbanerne vil lade det omhandlede anlæg udføre som ønsket af kommunen. Anlægget påregnes igangsat ca. 1. august 1969 og afsluttet ca. 1. april 1970, idet man herved har forudsat, at der af kommunen er tilvejebragt de fornødne midler til dækning

5 - 5 - af anlægsudgifterne, der som oplyst ved førnævnte kommissionsforretning er anslået til ca. 2,2 mill. kr. Opkrævning af samtlige de med anlægget forbundne udgifter vil efter fuldførelsen blive tilsendt kommunen. (...)" Af protokol for afleveringsforretning den 27. juli 1970 (ekstrakten side 8486) fremgår, at stadsingeniør O. Jeppesen var mødt for Vallensbæk kommune, herudover var der repræsentanter for entreprenøren og statsbanerne. Der var enighed om, at entreprisearbejdet var så vidt fremskredet, at aflevering kunne finde sted, der var dog fortsat flere udeståender herunder: 2) (...) a) oprensning af afvandingsanlæg, regulering af dæksler m.v., b) færdiggørelse af isoleringsarbejder, herunder fuger langs dæksten, c) overfladebehandling af beton, d) færdigopsætning af rækværker og maling af disse samt Epoxylak pådæksten ved sceptre, e) anbringelse af årstal, f) færdiggørelse af planeringsarbejder under broanlæg, g) retablering af arbejdsplads og diverse færdiggørelsesarbejder.manglerne, for hvilke der tilbageholdes ,- kr., skal være afhjulpet inden den 1. september 1970, (...). 5) at statsbanerne fra dags dato overtager den almindelige vedligeholdelse af anlægget, (...) 10) at der - jfr. det ved besigtigelsesforretningen den 21. januar 1969 vedtagne - gælder følgende vedr. den fremtidige vedligeholdelse, renholdelse m.v. af det udførte anlæg, jfr. dog pkt. 2. Statsbanerne udfører fra dags dato den fremtidige vedligeholdelse af selve broen incl. afvandingsanlæg indtil hovedkloak i vejen. Udgifterne herved afholdes indtil videre på statsbanernes udgiftskonto vedr. broanlægget. Ved opgørelsen af denne konto holdes udgifterne til vedligeholdelse for sig, idet kommunen ikke mener, at udgiften til brovedligeholdelsen påhviler denne før banens ibrugtagning. (...) Vedligeholdelse, renholdelse, snerydning, grusning i glat føre m.v. og belysning af kørebaner, gangstier og cykelstier gennem underføringen samt vedligeholdelse og renholdelse af afvandingsanlæg og ledninger af enhver art vedr. det kommende vejanlæg påhviler Vallensbæk kommuner (...) 11) forinden garantiperiodens udløb foretages garantieftersyn af arbejdet. (...)" Vallensbæk Kommune har efterfølgende betalt broens anlægsudgifter. Af protokol for garantieftersyn afholdt den 29. juli 1971 (ekstrakten side 8889) fremgår at stadsingeniør O. Jeppesen var mødt for Vallensbæk Kommune, herudover var der repræsentanter for entreprenøren og for statsbanerne. Det fremgår endvidere, at de ved afleveringsforretningen den 27. juli 1970 forefundne mangler er afhjulpet. Herudover blev påpeget følgende: 2) At der i garantiperioden er fremkommet følgende, endnu ikke afhjulpne mangler: a) Fugemasse i vestlige endepille er fjernet ved vold. Repareres af ent-rerprenøren for statsbanernes regning b) Misfarvning af brofacader holdes under observation i to år fra dagsdato, hvorefter eventuelle rester skal fjernes. Spørgsmålet om filsning af facader for fjernelse af småfordybninger efter luftblærer tages op i forbindelse hermed.

6 - 6 - c) Ujævnheder og rester af polystyrol i underside af brodæk ved ende-piller behandles, således at der fremkommer en jævn flade. Grater i faskanter i dækkets underside fjernes. d) Rustafsætninger på søjler fra nedløbet vand søges fjernet. Det un-dersøges om vandet skyldes utætheder i nedløb eller smeltet sne. Ved eventuel fejl i afløb skal disse rettes. (Der foretages observationer under regnskyl). e) Rækværksfuger retableres, hvor en etableret fuge ikke længere er tilstede. Årsagen undersøges. (...)" Generalsynsrapporter udarbejdet af statsbanerne Statsbanerne/Banedanmark har løbende foretaget interne syn på broerne med dokumentation i form af fotos. Nedennævnte punkter er blevet vurderet ud fra en skala på 0-5, hvor 0 svarer til "ny og fejlfri" og 5 svarer til "en bro uden normal brofunktion". Understøtninger Fløje Lejer og andre detaljer Bærende overbygning Autoværn, rækværker Belægninger/banelegeme Fuger Skråninger Hovedindtryk Fugtisolering fra 1989 Kantbjælker fra 1989 Underført passage fra 1989 Når en skade eller forværring af en ældre skade er konstateret, er angivet foreløbigt forslag til udbedring, hvor der veksles mellem tre udsagn: "ign.", "udb." og "obs." Der er enighed om, at "obs."betyder, at skaden er under observation og at "udb." betyder, at skaden skal udbedres. "Ign." kan betyde, at skaden skal ignoreres eller at ingenting foretages. Alkali kisel reaktioner, (AKR), er en fysisk-kemisk reaktion i beton, der opstår mellem cement indeholdende alkali, grus/sand indeholdende kisel og vand. Hvis der er mere end en kritisk mængde kisel, alkali eller vand til stede, vil reaktionen gå i gang. Hvis en eksisterende beton indeholder kritiske mængder af alkali og kisel, kan yderligere udvikling afbrydes ved at forhindre indtrængen af vand. Betonkonstruktioner skærmes mod vandindtrængning ved at opadvendte flader anlægges med fald til afløbssystemer. Herudover påføres fugtisolering bestående af bitumenplader, svarende til kraftigt tagpap. Fugtisoleringen beskyttes mod skærver og maskiner til sporvedligeholdelse ved udlægning af et lag beskyttelsesbeton. Fugtisoleringen er derfor skjult. Visse asfaltprodukter vil fortsat være flydende efter påklæbning. Om vinteren kan det være sejtflydende som honning. Om sommeren kan det være tyndtflydende som sirup. Når sådanne to asfaltprodukter ikke kan forenes og hærde vil de med tiden flyde til afløbssystemet, der således vil blive stoppet og lukket. Afløbssystemet vil blive issprængt i frostvejr og der vil opstå utæthed mod betonen, hvor vandet i tøperioder vil få adgang til betonen. Hvis koncentrationen af alkali og kisel i betonen er kritisk, vil vandet kunne starte processen. Tegn på AKR kan være fintmaskede net- og langsgående revner. Stalaktitter, (drypsten), opstår, hvor vand drypper gennem meget lang tid. Oversigt over generaleftersyn (ekstrakten side 370 med korrektioner). Nordbro (udgående spor) Sydbro (indgående spor)

7 - 7 - GE år 1 Hele Bygværke t ( ) ( ) 7 Bærende overbygnin g 8 Fugtisolering 1 Hele Bygværke t 7 Bærende overbygnin g 8 Fugtisolering Tk/udv/ udf Tk/udv/ udf Tk/udv/ udf Tk/udv/ udf Tk/udv/ udf Tk/udv/ udf 1984 (ekstrakt en 90106) (ekstrakt en ) 1993 (ekstrakt en ) 1998 ekstrakten (137156) 2 2 Ikke bedømt 3 3 Ikke bedømt 2/B/25 2/B/10 3/B/0 1/B/50 1/B/25 Ikke bedømt 3/B/10 3/B/10 4/-/0 2/B/25 2/B/25 0/B/25 3 2/B/10 4/-/0 3/B/25 3/B/25 3/B/ ekstrakten (175192) 2 2 Ikke bedømt 2 3 Ikke bedømt 2011 ekstrakten (157174) Note: Tk: Tilstandskarakter Udv: Udviklingskurve (Skønnet) A- Aftagende B- Normal C-Accelererende Udf: Udførelsestidspunkt (Skønnet teknisk/økonomisk optimalt) Af rapport om generaleftersyn af 21. september 1984 (ekstrakten side 90106) fremgår, at sydbroen får karakteren 3 og nordbroen får karakteren 2. I skadesregistreringen er oplistet 27 punkter, der primært beskriver større og mindre revnedannelser, bindetrådsrustpletter, afskaldning, hvide udfældninger og drypsten, hvoraf nævnes de første 9 punkter: Placering Beskrivelse af skade Foreslået udbedr. 1) Kantbj. S SS M (N-bro) En mellemfin, skrå revne Ign

8 - 8-2) Elastiske fuger Ø/V Slipper Udb. 3) Bropla. (S-bro) Vandnedsivning gennem støbeskel Udb. 4) Bropla. (S-bro) Oppresset bitumen Obs. 5) Bropla. (S-bro) a) få fine langsgående revner Obs. b) mange våde, hvideskorpede udfældn. Udb. 6) Bropla. (N-bro) Hvid skorpet udfældn. Ign. 7) Elastiske fuger Slipper Udb. 8) Bropla. (N-bro) Finmaskede netrevner Obs. 9) Bropla. (S-bro) -do- -do- Af rapport om generaleftersyn den 19. juni 1989 vedr. bro nr (ekstrakten side ) fremgår, at broen baseret på karaktererne 0 og 1, samlet får karakteren 1. Broens restlevetid vurderes til 50 år. Det skønnes endvidere, at der skal fremskrives en udgift på 8,4 mio. kr. Der konstateres hvide udfældninger og finmaskede revner, som henholdsvis skal håndteres med vedligeholdelse og observation. Af rapport om generaleftersyn den 13. juli 1989 vedr. bro nr (ekstrakten side ) fremgår, at broen baseret på karaktererne 0-3, samlet får karakteren 2. Broens restlevetid vurderes til 25 år. Det skønnes endvidere, at der skal fremskrives en udgift på 8,8 mio. kr. samt 3.1 mio. kr. til bekæmpelse af fugt. Der konstateres mange hvide og skorpede udfældninger, samt mange hvide drypsten og oppresset bitumen, hvorfor broen på disse punkter skal vedligeholdes. 4. februar 1991 Generealeftersynsrapport er ikke fremlagt. Generaleftersyn, (ekstrakten side juli ). 12. august 1997/17. september 1998, Generaleftersyn, (ekstrakten side ). Af rapport om generaleftersyn den 30. oktober 2006 (ekstrakten side ) fremgår for så vidt angår den sydlige bro, at hele bygværket får karakteren 2. Herudover konstateres blandt andet: 5. Mellemunderstøtninger - Ø-MU: Lodrette grove revner og fugtige netrevner ved terræn. Enkelt afskalning med fritlagt bøjlearmering, der specifikt får karakteren Bærende overbygning - Mange fugtige netrevner og hvide udfældninger stedvis stalaktitter. Mange rustpletter fra bindetråd. Fugeslip ml. broplade og EU. Der specifikt får karakteren 3. Særeftersyn. Pris kr. For så vidt angår den nordlige bro, får hele bygværket karakteren 2. Herudover konstateres blandt andet: 7. Bærende overbygning - US: mange revner med udfældninger i broens længderetning. Ved endefuger ses fugtige netrevner på bropladens kanter, 10. Autoværn/rækværk- Malingsafskalning og stedvise rustpletter og 12 Dilatationsfuger - Endefuger har fugeslip, der alle har fået karakteren 2. Af rapport om generaleftersyn den 13. september 2011 (ekstrakten side ) fremgår blandt andet vedr. den sydlige bro, at hele bygværket får karakteren 3. Der er blandt andet kontateret: 4. Endeunderstøtninger- Enkelte afskalninger med fritlagt armering. Enkeltelodrette revner. Ældede fuger. 5. Mellemunderstøtninger- Lodrette grove revner og fugtige netrevner vedterræn. Enkelt afskalning med fritlagt bøjlearmering. 6. Lejer- rust udfældninger ved søjle top.

9 Bærende overbygning - Mange fugtige netrevner og hvide udfældningerakr? - stedvis stalaktitter. Karakteren 3. Mange rustpletter fra bindetråd. Fugeslip ml. broplade og EU. Reparation i 2013, forventet pris kr. 8. Fugtisolering- Nedbrudt fugtisolering/inkompatil bitumen. Karakteren 3. Reparation i 2013, forventet pris kr. 9. Kantbjælker- Enkelte afskalninger, forvitret. 10. Autoværn, rækværk- Malingsafskalning og rustpletter. Reparation i2013, pris kr. 11. Brobelægning- skærver 12. Dilatationsfuger- Endefuger slipper. Reparation i 2013, pris kr. For så vidt angår den nordlige bro, fremgår blandt andet, at hele bygværket får karakteren 3. Der er blandt andet konstateret: 7. Bærende overbygning - Mange revner med udfældninger i broens længderetning. Ved endefuger ses fugtige netrevner på bropladens kanter. Særeftersyn, betonprøve og bæreevnevurdering. 8. Fugtisolering. Særeftersyn. Banedanmark har oplyst, at der ikke er foretaget vedligeholdelse af broerne før i Ny kontakt mellem parterne Der er enighed om, at der ikke har været kontakt mellem parterne vedrørende broerne i perioden fra garantisynet i 1971 til Vallensbæk Kommune har ikke modtaget underretning om generaleftersynsrapporterne. Den 17. juli 2007 modtog "Staionsdrift bestilling" en mail fra en pendler, vedrørende fejl i broen over Strandesplanaden i Vallensbæk (ekstrakten side 197) hvoraf fremgår følgende: "Jeg mener at have gjort opmærksom på det tidligere, men ellers kommer det her: Broen der bærer det højre spor mod København har nogle lysstofamaturer, der ikke virker, så man går i mørke under broerne. Men det ene er helt i stykker og der kommer vand ud af amaturet, som både er smadret og rustent. Nedenfor amaturet er der ligefrem begyndt at blive opbygget en Stalakit/Stalamit, jeg kan ikke huske, hvad der er oppe eller nede. Jeg vedhæfter 3 fotos, så kan I jo sende dem videre til Bane Danmark, hvis det er deres arbejde at vedligeholde broerne, noget kunne jo tyde på, at der er hul igennem betonnen. (...)" Banedanmark videresendte den 18. juli 2007 mailen til Teknisk Drift, Vallensbæk Kommune med følgende tekst: Nærværende mail videresendes til Kommunen, idet de 2 broer ejes af Vallensbæk Kommune - jvf Afleveringsprotokol af og Besigtigelsesforretning den 21. januar Heraf fremgår at brokonstruktionerne vedligeholdes af Banedanmark (daværende DSB) på Kommunens bekostning og at Kommunen selv vedligeholder og bekoster bl.a. belysning. Ifølge vore Generaleftersyn er der ganske rigtigt gennemsivninger og der skal formentlig om få år genenmføres et større vedligeholdelsesarbejde. Der bør udarbejdes en handlingsplan med tilhørende tidsplan for dette. Mht. den manglende belysning bør det overvejes om det er hensigtsmæssigt/muligt at retablere belysningen i de eksisterende amaturer eller om der evt. skal etableres en midlertidig belysning.

10 (...)" Af brev af 27. maj 2009 fra Banedanmark til Vallensbæk Kommune (ekstrakten side ) hvorefter Banedanmark er ved at gennemgå ejerskabet af alle broer, der krydser banen, fremgår blandt andet følgende: Broejer er den instans, der har det juridiske ejerskab af broen og det økonomiske ansvar for broens vedligeholdelse. Brobestyrer/forvalter er den instans, som har det tekniske og forvaltningsmæssige ansvar for broens funktion og vedligeholdelse, herunder bæreevneansvaret. (...) Såfremt Banedanmark ikke modtager kommentar fra kommunen inden 1 måned fra dato, vil Banedanmark gå ud fra, at kommunen ikke har bemærkninger til de anførte oplysninger om ejerskab og forvaltningspligt. Til orientering kan det endvidere oplyses, at Banedanmark i forbindelse med trafikaftalen planlægger at forny og renovere en del af broerne. Der bliver særskilt taget kontakt vedrørende dette. (...)" Af den vedhæftede oversigt over banebroer i Vallensbæk Kommune, (ekstrakten side 202 som er et uddrag af Banedanmarks samlede Bygværksfortegnelse ekstrakten side 349) fremgår med hensyn til bro nr og 02: Banedanmark foranst og bek vedlh af bro mod refusion af udgift fra kommunen. Vejmyndighed foranst og bek vejens vedlh. Se afleveringsprotokol af 27. juli (...)" Det fremgår videre af fortegnelsen (ekstrakten side 342 ff), at Banedanmark i mange tilfælde foranstalter vedligeholdelse på vejmyndighedens bekostning, modsat f.eks. bro nord over Hundige Centervej, hvor Banedanmark har påtaget sig at forestå vedligeholdelse af bro inklusiv fugtisolering og rækværk/autoværn. Hvorimod vejmyndigheden foranstalter og forestår vejens vedligeholdelse inklusiv afvanding m.v. Af undersøgelse af brodæk mht. AKR, der foranlediget af Banedanmark er udarbejdet af Rambøll i december 2009 (ekstrakten side 203 ff) fremgår, at der er udtaget borekerne af brooverfladen 6 steder. Det konkluderes, at store dele af betonen i de to tvillingebror er betydeligt revneskadede pga. skadelige AKR. Værst står det til med sydbroen, hvor et sted mellem 70 og 90 % af brodækkets underside er gennemsat med revner. På nordbroen er det kun ca % af brodækket, der synes at være revneskadet. AKR er primært igangsat af en betydelig fugtbelastning af betonen, hvilket bl.a. kan konstateres i forbindelse med borekerneundersøgelsen. Det formodes, at den noget uventede og store fugtbelastning er fremkommet ved, at dele af afløbssystemet i brodækket er tilstoppet, sandsynligvis pga inkompatibelt bitumen fra fugtisoleringen. Erfaringsmæsigt har AKR-skadede betonkonstruktioner en relativ høj bæreevne, forudsat at de er "godt armerede", hvormed menes at de AKR-skadede områder er omgivet af et sammenhængende armeringsnet bestående af bøjler og langsgående armering. De to tvillingebroer er imidlertid ikke armeret på denne måde, idet bøjlearmeringen ikke er sammenhængende i hjørnerne ved kantbjælkerne. Det anbefales derfor at få lavet en kontrolberegning af broernes bæreevne. Det forventes, at skadeudviklingen vil fortsætte med uformindsket hastighed, hvor betonen i brodækkene fortsat bliver fugtbelastet i det samme omfang, således at de uskadede områder indenfor relativt få år pga AKR vil få et tilsvarende revneomfang, som man kan konstatere i de værst skadede områder, hvor den gennemrevnede beton vil løsne sig/smuldre pga frost-tø påvirkninger. Frost i vandfyldte revner, vil åbne betonen, så den ikke længere er

11 sammenhængende. Der vil være risiko for at den slappe armering og forspændingskablerne vil begynde at ruste. Af referat af møde den 17. december 2009 mellem repræsentanter for Vallensbæk Kommune, Rambøll og Banedanmark (ekstrakten side ) hvor Rambølls rapport blev gennemgået, fremgår, at man enedes om at spørge Rambøll om forslag til det videre arbejde, inklusiv tidsplan og økonomi. Teknisk direktør i Vallensbæk Kommune gjorde opmærksom på, at man på langt sigt (25-50 år) påtænker at nedklassificere Strandesplanaden fra 4- til 2-sporet vej. Det fremgik af en gennemgang af byudviklingen i Vallensbæk, at det tog 10 år fra broernes opførsel til etablering af Strandesplanaden. Rambøll udarbejdede herefter et forslag til undersøgelse i 4 faser, som dog ikke blev iværksat (ekstrakten side ). Af brev af 21. december 2011 fra Banedanmark ved Torben Ulrik Jaller til Vallensbæk Kommune (ekstrakten side ) fremgår blandt andet: Som det fremgår af bilag 1 ejer Vallensbæk Kommune begge broer og Banedanmark forestår vedligeholdelsen af broerne. Vallensbæk kommune er derfor forpligtet til at betale for alle arbejder forbundet med broens vedligeholdelse. På mødet var Vallensbæk kommunes repræsentanter enige i dette. (...) Broerne Strandesplanaden indgår på nuværende tidspunkt i Banedanmarks Bropakke 32 som indeholder 34 broer, der alle skal renoveres i perioden Banedanmark ønsker, at Strandesplanaden projekteres i 2012 med udførelse i 2013 samtidigt med de i Bropakke 32 forventede spærringer. De indledende eftersyn gør, at det forventes, at der skal laves følgende arbejder på broerne: Omisolering, injicering af revner i overbygning, eventuel supplerende armering, beton renovering af søjler og endevægge, afløb renses, potentialudligning og maling af rækværk. Af hensyn til tidsplanen og brugerne af S-banen ønsker Banedanmark at igangsætte projekteringen hos Grontmij A/S i begyndelsen af marts 2012 og håber derfor at indgå en aftale med Dem omkring opstart af arbejdet. Et udkast til en aftale vil blive udarbejdet i starten af det nye år og fremsendt. (...)". Med brev af 10. febraur 2012 (ekstrakten side 255) fremsender Banedanmark ved Torben Ulrik Jaller et udkast til en samarbejdsaftale. Ved brev af 19. april 2012 fra advokat René Offersen til Banedanmark (ekstrakten side ) afviser Vallensbæk Kommune at skulle være ejer af broerne og dermed økonomisk ansvarlig for vedligeholdelsen. Ved brev af 30. april 2012 fra Banedanmark ved Torben Ulrik Jaller til Vallensbæk Kommune (ekstrakten side ) anerkendes parternes uenighed om fordelingen af forpligtelser i forhold til broerne. Det bemærkes, at der uanset disse uafklarede forhold, af jernbanesikkerhedsmæssige årsager er behov for at igangsætte tiltag vedr. undersøgelse af broernes tilstand. Af bæreevnevurdering udført af Grontmij/Carl Bro (ekstraken side 268 ff) fremgår, at der ikke er aktuelle problemer med bæreevnen. Andet Af en artikel fra Ingeniøren den 11. juli 2013 (ekstrakten side 271 ff) fremgår at problemet med AKR i beton er alment udbredt, idet det allerede har ramt 600 danske broer. Af bilag F og bilag D (ekstrakten side 367) fremgår, at broerne befinder sig på matr. 100a, Vallensbæk By, der tilhører Banedanmark. Renovering

12 Renovering af broerne indgår i Banedanmarks udbudsbrev af 28. januar 2013 vedlagt kontraktbetingelser (ekstrakten side 307 ff). Det fremgår, at projektet omfatter 12 broer, der er omfattet af bropakke 32. Overordnet er der behov for to typer renovering ved broender henholdsvis type 1 (fuge i vederlag, broende) og type 2 (fuge i broende, OS. brodæk) Forsåvidt Strandesplanaden bro og -0.2 fremgår følgende punkter: Etablering af færdselsregulerende foranstaltninger (kortere varighed) Optagning af sporrammen og fjernelse af skærveballast Opbrydning af beskyttelsesbeton og fjernelse af fugtisolering Støbning af profileringslag Udførelse af fugtisolering og beskyttelsesbeton Etablering af dræn ved broender Opfyldning af grus og reetablering af skærveballast Reetablering af sporrammen Udskiftning af alle tværgåene fuger Betonreparationer på fløje, endevægge, US brodæk og kantbjælker Udskiftning af skadet beton på søjler Overfladebehandling af nederste del af søjlerne TV-inspektion inkl. oprensning af afløb Jording af udstyr og installationer (forberedelse for BPU-område) Fjernelse af enkelte sektioner af det nordlige rækværk Udlægning af riste mellem broerne Opsætning af telt. Fjernelse og reetablering af belægning omkring søjlerne er alene nævnt under 0.2. Af brev af 4. april 2013 fra Banedanmark til Aarsleff Rail (ekstrakten side 365) fremgår, at Aarsleff Rail vinder licitationen. Banedanmark har i perioden afsat 3,6 mia. kr. til fornyelse af jernbanen og dertil 1,3 mia. kr. i 2016 (ekstrakten side ), hvoraf 794 mio. kr. er til broer, heraf 515,8 mio. kr. alene til et projekt. Der er afgivet forklaring af Torben Ulrik Jaller. Torben Ulrik Jaller har forklaret, at han er diplomingeniør indenfor bygge og anlæg fra Han blev ansat ved Banedanmark i 2011 i afdelingen for anlæg og fornyelse, der forestår projekter i hele Danmark. Vedligeholdelse i større omfang defineres som fornyelse. Maling af rækværk med videre varetages af afdelingen for drift og anlæg. Han havde tidligere været projektleder i et betonelementfirma. De første måneder var han assisterende projektleder. Fra august 2011 var han fuldgyldig projektleder. Foreholdt brev af 21. december 2011 fra Banedanmark til Vallensbæk Kommune (ekstrakten side 253), hvorefter der skulle foretages renovering på 34 broer samtidig med de i Bropakke 32 forventede spærringer af togdriften. Hertil har han forklaret, at Banedanmark forsøger at begrænse den periode, hvor arbejdet bliver udført. Det er et stort arbejde at få identificeret, hvilke arbejder der skal udføres og gennem dialog med trafikken få fastlagt, hvornår de pågældende spærringer kan gennemføres. Det skal skrives ind i trafikplanen 2 år, forud for arbejdets udførelse. Derfor er det hensigtsmæssigt at lave et samlet projekt. Bropakke 32 dækkede hele Køge Bugt banen. De forsøgte at komprimere arbejdet bedst muligt. Banedanmarks mål er, at flest mulige passagerer kan køre med toget. Foreholdt brev af 30. april 2012 fra Banedanmark til Vallensbæk Kommune (ekstrakten side 266), hvoraf fremgår, at Banedanmark mener, at der er behov for at igangsætte undersøgelser vedr. broernes tilstand, uanset parternes uenighed om ejerskabet til broerne og hvilke forpligtelser, der påhviler henholdsvis kommunen og Banedanmark. Hertil forklarede vidnet,

13 at der ved konstruktionen af broerne i betonen var anvendt AKR reaktive materialer. Det vil sige materialer, som i kombination med alkali og kisel ved tilførsel af vand får betonen til at udvide sig med revnedannelse til følge. Der var flere broer, herunder broerne over Strandpromenaden, som under påvirkning af vand, viste tegn på AKR. Fase 1 bestod i en statistisk beregning af broernes tilstand og en undersøgelse af, om afløbene var stoppede. Konklusionen fremgår af Bæreevnevurderingen (ekstrakten side 268 ff.). Det var ikke muligt at undersøge afløbene oppe fra sporene. De kiggede via en lem på siden af broen, hvorfra de ikke havde fuldt overblik. De fik først den samlede konklusion i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor afløbssystemet blev gennemgået. Nogle afløb, var helt eller delvist stoppede, andre virkede efter hensigten. Foreholdt udbudsbrev udarbejdet af Banedanmark af 28. januar 2013 (ekstrakten side 307), hvor der er nævnt 12 broer frem for 34 broer. Hertil forklarede vidnet, at der i løbet af projektet skete 2 ting. I fornyelsesplanen blev det vurderet, at der skulle iværksættes et sporprojekt ved Hundige i 2016, hvorfor det var naturligt, at lade nogle af broerne indgå i dette projekt. Samtidig blev det vurderet, at det ville være for stor en entreprise at samle det hele i en entreprise. De resterende broer blev fordelt på 1 projekt med 6 broer, der blev gennemført i 2012 og de øvrige broer på 2 projekter, der blev gennemført i 2013 Foreholdt kontraktbetingelser, pkt Oversigt over arbejdet, bro Strandesplanaden (ekstrakten side 313 nederst), forklarede vidnet om de enkelte punkter: For at lave omisolering er det nødvendtaget at tage sporrammen op og fjerne de skærver, som sporerne har ligget på. Da broernes problem er kombinationen af kiesel, alkali og vand, er der lagt et lag beskyttelsesbeton oven på fugtisoleringen, der kan beskrives som avanceret tagpap, hvor vand ikke kan trænge igennem. Når alt dette er fjernet er selve brokonstruktionen blotlagt. Der blev støbt et profileringslag på 3-5 cm, som er et ekstra lag beton for at sikre broens levetid, en fremtidssikring. Fugtisolering og beskyttelsesbeton er lagt efter moderne standarder. Når Banedanmark renoverer, laver de forbedringer. Her blev etableret dræn ved broenderne og udlagt grus før reetablering af skærveballast. Herefter blev sporene lagt tilbage. Der blev hældt vand i afløbene for at se, hvor vandet løb igennem henholdsvis ikke løb igennem. Derefter blev der foretaget oprensning af afløb efterfulgt af en TV-inspektion. Foreholdt at der ved Bro ikke blev fjernet beskyttelsesbeton og fugtisolering, forklarede vidnet, at der var et problem i enden af broen men ikke midt på broen. Ved denne bro fjernede de skærverne for at komme ned til broenden, hvor fugen blev renoveret og genopbygget. Det var ikke nødvendigt at gøre mere. Isoleringen og broen i øvrigt fungerede efter hensigten. Da spor, skærver, beskyttelsesbeton og fugtisolering var fjernet på broerne over Strandesplanaden, kunne de konstatere fugt under isoleringen, så det var den rigtige beslutning at udskifte isoleringen. Herudover blev der foretaget betonreparationer på fløje og endevægge, US brodæk og kantbjælker. Når Banedanmark renoverer, laver de alle de skader, som de konstaterer. Der var

14 f.eks. betonflige, som var slået af. Det er svært at sige, om alle skaderne var forårsaget af AKR. Det samlede arbejde på broerne beløb sig til ca. 9.5 mio. kr. Langt den overvejende del vedrørte omisolering. Betonrenovationerne kan maksimalt have udgjort kr. Det er nok højt sat. Hvis omisoleringen ikke var sket, ville AKR nedbrydningen fortsætte, således at broerne til sidst ville miste bæreevnen. Det kan gå hurtigt eller langsomt 1-5 år. Det afhænger af vandmængden. I givet fald ville togdriften skulle indstilles, til der var bygget en ny bro. Parternes synspunkter Sagsøgeren, Banedanmark, har i påstandsdokument at 26. juni 2014 gjort følgende gældende: Vallensbæk Kommune er ejer af broerne Til støtte herfor er anført, at broerne er beliggende i Vallensbæk Kommune, hvor de er opført på baggrund af kommunens ønske om en senere underføring af kommunevjen Strandesplanaden (tidligere Avedørevej) i forbindelse med etableringen af S-banen langs Køge Bugt. Som ejer af broerne er Vallensbæk Kommune forpligtet til at afholde alle udgifter til vedligeholdelse og reparation af bygningsværket. Forud for broernes opførelse var der stor politisk bevågenhed omkring Køge Bugt banen og Køge Bugt områdets udvikling generelt, jf. f.eks. bilag og Det var oprindeligt planglagt, at jernbanen skulle etableres på en dæmning på det pågældende sted, jf. bl.a. kort bilag 40. Broernes nuværende konstruktion med vejunderføring under Køge Bugt Banen blev besluttet på bagrund af det kommunalpolitiske arbejde med planlægning af Køge Bugt området (den såkaldte dispositionsplan) og efter ønske fra Vallensbæk Kommune, jf. f.eks. bilag 43. Vallensbæk Kommune betalte også for at få etableret broerne, og det er dermed kommunen, der ejer selve bygningsværket broerne - som anvendes til at føre kommunevjen Strandesplanaden under Sbanen. Det af Vallensbæk Kommune anførte om betydningen af de matrikulære forhold bestrides. I matrikulær henseende er sporarealet oven på broerne en del af Banedanmarks faste ejendom, jf. f.eks. Banedanmarks ejendomskort fra 1954 vedr. st (bilag 46). Dette svarer til den måde, som man i almindelighed har foretaget matrikuleringen i kryds mellem bane og vje, hvor det er banen, der på matrikelkortet angives som den matrikulerede ejendom. Matrikulerigen siger ikke noget relevant om ejendomsretten til selve broerne. Kommunen er under alle omstændigheder aftalemæssigt forpligtet til at vedligeholde broerne Til støtte herfor er anført, at etableringen af broerne blev besluttet i forbindelse med en ekspropriationsforretning i 1969, jf. udskrift af forhandlingsprotokollen for Ekspropriationskommissionen, 89. hæfte, den 21. januar 1969 (bilag 1). De centrale dele af protokollen er sålydende: "Overingeniøren oplyste, at der af Vallensbæk kommune er fremsat ønske om, at der tilvejebringes mulighed for at føre en planlagt vejforbindelse, Avedørevej, mellem Vallensbæk- og Brøndby Strand-området under banen. Statsbanerne har intet at indvende herimod, men må holde for, at de udgifter, som herved påføres baneanlægget samt udgifter til vejunderføringens fremtidige vedligeholdelse og renholdelse m.v. er statsbanerne uvedkommende.... Borgmester Poul Hansen bemærkede, at kommunen kunne tiltræde projektet, idet vejanlægget er forudsat i den af Køge Bugt udvalget udarbejdede dispositionsplan, som

15 kommunen anser sig for forpligtet til at følge. Det er kommunens opfattelse at underføringen under alle omstændigheder er påkrævet. Kommissionen vedtog, at den foreslåede 36 m. underføring bringes til udførelse, såfremt Vallensbæk kommune inden den 1. marts i år meddeler Generaldirektoratet, at kommunen ønsker underføringen udført uden udgift for statsbanerne." Vallensbæk Kommune meddelte det nødvendige tilsagn i et brev af 27. marts 1969 (bilag 2), hvor kommunen bekræftede, at man ønskede underføringsanlægget (broerne) udført i forbindelse med det øvrige baneanlæg. Kommunen reserverede sig muligheden for efterfølgende at få ændret vilkårene for etableringen af broerne, men efter det foreliggende skete det aldrig. DSB bekræftede i sit brev af 1. maj 1969 (bilag 3), at arbejdet blev sat i gang, og at kommunen ville blive opkrævet betaling for samtlige udgifter forbundet hermed. Det fremgår endvidere af bilag 5, at Vallensbæk Kommune - efter broernes opførelse - har betalt for etableringen af broerne, hvilket også bekræftes af kommunens egne regnskabsoplysninger, jf. bilag B. Kommunens reservationer over for vilkårene for etableringen af broerne, blev således ikke fulgt op af kommunen, eller førte ikke til ændringer, med den konsekvens, at det er vilkårene i protokollen (bilag 1), der er gældende. Herefter er det kommunen, der har pligten til at vedligeholde broerne. Banedanmark bestrider, at det i afleveringsprotokollens punkt 5 (bilag 4) anførte om, at statsbanerne skulle overtrage den almindelige vedligeholdelse af anlægget, indebar en ændring af aftalen om kommunens fremadrettede vedligeholdelsespligt. Bestemmelsen i afleveringsprotokollen angår den praktiske fordeling af opgaverne frem til anlæggets ibrugtagning og forholdet til den private entreprenør. Dette er derimod ikke en overtagelse af Vallensbæk Kommunes ansvar eller ejerskab. Af afleveringsprotokollen fremgår således yderligere, at det påhvilede Vallensbæk Kommune at ren- og vedligeholde veje og stier samt støttemure m.v., og at udgifter til vedligeholdelse skulle dækkes af Vallensbæk Kommune efter banens ibrugtganing (punkt 10). I samme punkt henvises desuden udtrykkeligt til ekspropriationskommissionens beslutning af 21. januar 1969 (bilag 1). Der er intet i de historiske sagsakter eller det konkrete forløb i øvrigt, som peger i retning af, at Ekspropriationskommissionens afgørelse senere skulle være blevet ændret til fordel for Vallensbæk Kommune. Bevisbyrden for, at kommunen skulle være blevet frigjort for vedligeholdelsesforpligtelsen påhviler Vallensbæk Kommune. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Banedanmark har ikke handlet ansvarspådragende Til støtte herfor er anført, at der løbende er foretaget eftersyn og har været lagt en vedligeholdelsesstrategi. Generaleftersyn af jernbanebroer foretages af Banedanmark, der har det overordnede ansvar for jernbanesikkerheden i Danmark. Banedanmark har under sagens forberedelse fremlagt generaleftersynsrapport for alle gennemførte eftersyn af broerne, jf. bilag 14 samt Eftersynene foretages med henblik på at afklare, om de pågældende jernbanebroer har en tilstand, der sikkerhedsmæsigt er forsvarlig. Det mest hensigtsmæssige tidspunkt /tidsinterval for eventuel vedligeholdelse og reparation (dvs. både teknisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt) vurderes endvidere i forbindelse med generaleftersynene. Generaleftersynsrapporterne er interne arbejdsdokumenter, som udarbejdes af den konkrete person, der forestår eftersynet. Banedanmark sender ikke standardmæssigt generaleftersynsrapporterne til orientering til de konkrete broejere.

16 Af Banedanmarks notat vedrørende generaleftersyn, vedligeholdelsesstrategi mv. (bilag 48) fremgår således bl.a. at det er sædvanligt, at Banedanmarks vedligeholdelses strategi er afventende og henholdende, dvs. at Banedanmark løbende holder øje med konstaterede skader på jernbanebroerne, og først iværksætter vedligeholdelse og reparation, når dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Dette har også været strategien for broerne over Strandesplanaden. Banedanmark gør med henvisning til de fremlagte generaleftersynsrapporter (bilag 14 samt bilag 23-29) gældende, at der for broerne over Strandesplanaden har været foretaget de sædvanlige og nødvendige eftersyn i forhold til at opretholde jernbanesikkerheden på den pågældende strækning. Der er på bagrund af disse eftersyn således iværksat yderligere undersøgelser og vedligeholdelsesarbejder på de tidspunkter, hvor det enten har været nødvendigt, eller på det tidspunkt, hvor der har været risiko for snarlige sikkerhedsmæssige problemer, og hvor tidspunktet i øvrigt har været optimalt i forhold til planlagte sporspærringer og andre vedligeholdelsesarbejder på strækningen. Banedanmark bestrider Vallensbæk Kommunes anbringende om, at behovet for reparation og vedligeholdelse i 2013 skyldes Banedanmarks forhold (svarskriftet, side 8). Det bestrides endvidere, at de forhold, som blev påpeget ved afleveringsforretningen i 1970 (bilag 4), ikke skulle være blevet behørigt afhjulpet efterfølgende, og at der på denne baggrund skulle være tale om mangelfuldt tilsyn fra Banedanmarks side. Det fremgår således af bilag 49 (protokol for garantieftersyn fra 1971), at der blev fulgt op på de ved afleveringsforretningen konstaterede fejl og mangler. Det skal yderligere fremhæves, at broernes bæreevne blev kontrolleret af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij i Grontmij konkluderede, at broerne på dette tidspunkt havde tilstrækkelig bæreevne (bilag 50), hvilket efter Banedanmarks opfattelse netop dokumenterer, at den henholdende og afventende strategi har været korrekt og hensigtsmæssig. De konstaterede skader har således ikke på noget tidligere tidspunkt haft betydning for jernbanesikkerheden, og sammenholdt med, at de omfattende arbejder er blevet udført i forbindelse med et større projekt ("bropakke 32"), har den valgte strategi påført Vallensbæk Kommune (som broejer og betalingsforpligtet part) færrest mulige udgifter til vedligeholdelse og reparation af broerne. Banedanmark gør endvidere gældende, at Grontmijs eftervisning af broernes fortsatte bæreevne i 2012 (bilag 50) yderligere dokumenterer, at Vallensbæk Kommunes anbringende om, at broernes tilstand var så ringe i 2007, at enhver kunne se de alvorlige problemer (stævningens, side 8) ikke er korrekt. Banedanmarks forpligtelser som infrastrukturforvalter omfatter ikke iværksættelse af øjeblikkelige foranstaltninger ved enhver henvendelse eller konstatering af en potentiel skade på de sporbærende broer. Dette gælder i øvrigt også de forhold, som der i forbindelse med de løbende generaleftersyn er blevet holdt øje med. Banedanmark har ansvaret for jernbanesikkerheden, herunder sikring af broernes fortsatte bæreevne og funktion. Konstatering af f.eks. lystofamaturer, der ikke virker pga. vand/rust (jf. bilag 6/bilag C) eller andet, er således ikke bevis for, at Banedanmark ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn eller ikke har iværksat vedligeholdelsesforanstaltninger i rette tid. Banedanmarks krav er ikke bortfaldet ved passivitet eller forældelse Til støtte herfor er anført, at kommunens indsigelse om forældelse ikke relaterer sig til Banedanmarks grundlæggende anbringende om, at Vallensbæk Kommune ejer broerne. Pligten til at dække vedligeholdelsesudgifterne flyder direkte af ejerskabet, og det er uden videre klart, at forpligtelser, der udspringer af selve ejerskabet, ikke er undergivet forældelse i henhold til forældelseslovene, idet ejerpligter ikke er fordringer i forældelseslovens forstand. Tilsvarende gælder vilkåret om den fremtidige vedligeholdelse skulle være Statsbanerne uvedkommende,

17 idet vedligeholdelsen skulle påhvile kommunen. Denne pligt er heller ikke undergivet forældelse efter forældelsesloven. Banedanmarks fordring mod Vallenbæk Kommune skyldes, at Banedanmark har udført nødvendige vedligeholdelsesarbejder på kommunens broer, og det ligger fast, at denne fordring ikke er forældet, herunder navnlig fordi arbejderne først blev udført i Der foreligger heller ikke passivitet fra Banedanmarks side. Det løbende tilsyn med broerne (bl.a. bilag 14 samt 23-29) burde ikke have givet Banedanmark anledning til at rette henvendelse til kommunen før 2007, og da Banedanmark tog kontakt til kommunen i 2007 blev det meddelt, at kommunen som broejer skulle dække udgiften til vedligeholdelse, hvilket standpunkt Banedanmark i det efterfølgende konsekvent har fastholdt. Banedanmark har løbende drøftet sagen med kommunen i perioden fra 2007 og frem til igangsætningen af arbejderne i Rambølls rapport fra december 2009 (bilag 15) førte således til et møde mllem parterne den 15. december 2009 (bilag 8) og igen i 2011 (bilag 10 ) og 2012 (bilag 12) tog Banedanmark sagen op med kommunen. Kommunen har ikke på noget tidspunkt berettiget kunnet tro, at Banedanmark havde frafaldet vilkåret om, at kommunen skal dække udgifterne til vedligeholdelse af broerne. Banedanmarks gennemførelse af renoveringsprojektet i sommeren 2013 var nødvendigt og fornuftigt Til støtte herfor er anført, at udsættelse af arbejdene ville forøge risikoen for, at AKRproblemerne ville tiltage i et uhensigtsmæssigt omfang. En sådan pludselig forværring ville betyde, at reparation af broerne ville komme til at foregå ved en forceret - og væsentlig dyrere - proces. Banedanmark gør derfor gældende, at beslutningen om at fortsætte det planlagte arbejde - som udbudt den 28. januar 2013 (bilag 19) - derved også er foretaget i Vallensbæk Kommunes interesse, idet udgifterne på denne måde er holdt mest muligt nede. Kommunen er endvidere i god tid blevet orienteret herom, ligesom det har været muligt for kommunen løbende at besigtige arbejdet. Kommunen har ikke bestridt, at det var nødvendigt og fornuftigt at renovere broerne. Sagsøgeren har supplerende anført, at det ikke er påfaldende, at der er gået40 går siden broernes anlæg, da det fremgår af Rambølls rapport, at der var en forventning om, at broerne ville kunne holde i mange år. At kommunens broer er opført på en matrikel tilhørende staten kan sidestilles med bygning på lejet grund. Vejlovens 84 angår vejkryds, bestemmelsen kom fra krydsningsloven. Ved lov nr. 127 af 25. marts 1970 blev krydsningsloven fra 1930 ophævet. Kort efter kom der er cirkulære nr. 198 af 16. september 1974 om sikring og skæring af jernbanelinjer angående skadevolderprincippet med hensyn til eksisterende veje ved anlæg af nye jernbanelinjer. Sagsøgte, Vallensbæk Kommune; har i påstandsdokument af 26. juni 2014 gjort følgende gældende: Broerne ejes af Banedanmark Tilstøtte herfor er anført, at Vallensbæk Kommune aldrig har ejet broerne, hvilket fremgår af tingbogen, hvorefter broerne er en del af matrikelnummer 100a, Vallensbæk by, der ejes af staten, dvs. tidligere Statsbanerne (bilag D og E). Der må være en formodning for, at tingboens udvisende er korrekt. Banedanmark har bevisbyrden for, at der er indgået en aftale, som fraviger tingbogen. Den logiske følge af, at staten selv er broejer er, at renovering af broen som primære konstruktionsdele inklusive fugtisolering og rækværker påhviler broejeren, staten og ikke Vallensbæk Kommune.