Velfærdsteknologi i Sundhed og Ældre Erfaringer, muligheder og perspektiver.

Transkript

1 Februar 2017 Velfærdsteknologi i Sundhed og Ældre Erfaringer, muligheder og perspektiver. Dette dokument har til formål at beskrive Sundhed og Ældres nuværende erfaringer med velfærdsteknologi, samt fremsætte muligheder og perspektiver ved øget brug af velfærdsteknologi med særlig fokus på at løfte livskvaliteten hos ældre borgere i Herning Kommune. Velfærdsteknologi Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er teknologiske hjælpemidler, som mennesker med nedsatte færdigheder anvender for at være så selvstændige og selvhjulpne som muligt Velfærdsteknologi kan have særlig fokus på borgernes forebyggelse og handleevne samt medarbejderes arbejdsmiljø og arbejdsgange. De velfærdsteknologiske hjælpemidler kan: Give borgeren mere kvalitet, tryghed, trivsel, mobilitet og sikkerhed i sin hverdag Gøre det muligt at klare sig selv længere tid i eget hjem Gøre borgeren uafhængig af andre, og være mere i kontrol over eget liv Bedre plejepersonales arbejdsmiljø og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere Ændre medarbejders arbejdsprocesser Telesundhed er også velfærdsteknologi Telesundhed er brug af teknologi til information og kommunikation mellem borger og personale gennem en skærm/tablet. Borger er i eget hjem, mens personalet kan være f.eks. på et kommunalt center mange kilometer væk. Telesundhed kan også anvendes til kommunikation mellem personale. Teknologien bruges f.eks. til at hjælpe borgeren til at tage korrekt medicin, træne sin fysik og daglige gøremål samt sundhedspersoners observation af f.eks. borgers siddestilling eller sår med henblik på eventuel ændring i indsats. 1

2 Velimplementeret velfærdsteknologi kan Understøtte borgerens trivsel og livskvalitet. Eksempler: o MinLivshistorie som giver indblik i personens oplevelser og værdier gennem livet o Demensgyngestol der giver ro og tryghed i kroppen o El-cykler med flere sæder så andre kan hjælpe med at styre og cykle Understøtte fastholdelse af færdigheder. Eksempler: o Lys-sten - til træning af krop og hjerne o Elektronisk kalender og huskesystemer o Virtuel stomipleje hvor en sygeplejerske kan guide personen ved pleje af sin stomi Fremme borgernes tryghed og sikkerhed. Eksempler o GPS til borgere med demens, så personen kan findes hvis de går fra hjemmet eller plejecentret o Komfurvagt, der slukker automatisk når komfuret har været tændt i et forudbestemt tidsrum o Trædemåtte der ringer, når borger med demens står ud af sengen eller forlader hjemmet Gøre arbejdsgange og processer effektive. Eksempler: o Loftslift der hjælper med at blive flyttet f.eks. fra seng til stol o Intelligent seng der kan hjælpe med at rejse, sætte og vende sig o Virtuel sårbehandling der kan vise en persons sår over skærm, så behandling kan tilpasses Fremme personalets arbejdsmiljø. Eksempler: o Lift til at løft af borgere fra gulv efter et fald o Badestol som kan hæve, sænke og vippe så arbejdsstillinger bedres ved af og på stol samt bad Velfærdsteknologi kan også udfordre Det kan være svært at finde den rette teknologi til den rette borger. Individuelle færdigheder, som f.eks. mental tilstand eller fysisk formåen, kan gøre det umuligt at anvende specifikke teknologier hos nogle borgere Succes afhænger af lokale forhold. F.eks. kan dårlig netforbindelse i borgerens lokalområde have indflydelse ved telesundhed. Intelligente senge kan være for store til at være i en elevator, når den skal flyttes rundt på plejecentre og private lejlighedskomplekser Borgere, pårørende og medarbejdere skal lære og acceptere teknologier, så de kan forankres i deres hverdag Det er særligt udfordrende at beskytte og varetage borgerens retssikkerhed, samtidigt med at GPS og sensorteknologier kan øge borgers tryghed og sikkerhed ved at gøre opsyn og alarmering muligt Medarbejders individuelle højde og drøjde kræver forskellige teknologier til at hjælpe borgeren med at flytte sig rundt Der opstår nye og flere opgaver til service personale f.eks. mere rengøring pga. flere dele på teknologierne, flere tunge og pladskrævende teknologier skal flyttes rundt Teknologier, der betyder mere kvalitet og sikkerhed for borgerne samt et bedre arbejdsmiljø for medarbejder, er ikke nødvendigvis en økonomisk fordel Teknologierne er i konstant udvikling det er en satsning på, hvornår fordelene overstiger bøvlet 2

3 Sundhed og Ældres erfaringer med velfærdsteknologi Oversigt over anvendte og/eller afprøvede velfærdsteknologier i Sundhed og Ældre Velfærdsteknologier Sundhed og Ældre anvender eller har afprøvet primo 2017 Primært borgerrettet Snoezelrum/sanseintegrationsrum på ét center. LED døgnbelysning i demensafdeling på to plejecentre Hjælpemidler til at huske og lære samt GPS og sensorer i ét rådgivningslokale Demens wellness/gyngestol på fem plejecentre Justo cat der ligner en kat og reagerer ved berøring på ét plejecenter Paro sæl der ligner en sæl og reagerer ved berøring på to plejecentre Demensdukker på to plejecentre Spiserobot på ét plejecenter GPS til borgere med demens Fit Light lysten til træning af krop og hjerne Både borger og medarbejderrettet Loftskinner med lift på alle plejecentre Gulv lifte til forflytninger til borgere med forskellig funktionsevne Mobil lift til at løfte personer fra gulv (efter fald) i hjemmepleje Raizer lift til at løfte personer fra gulv (efter fald) i hjemmepleje og på et plejecenter Badestole med hæv, sænk og vip Carendo hygiejne - og badestol med særlige funktioner på tre plejecentre Skylle/tørretoiletter Toiletsæde løftere/forhøjer der hjælper med at sætte og rejse sig fra toilet Intelligente senge med hæv, sænk og vip på plejecentre, Rehabiliteringscentret og i hjemmeplejen Vendlet system til automatisk vending i seng Vandseng på ét center Bølgebadekar på ét center Boblebadekar på ét center Elektronisk kommunikation Virtuel sårbehandling og informa- Virtuel stomipleje tion Video udskrivningskonferencer mellem borger, pårørende, kommunal visitation og hospital MiN livshistorie elektronisk indsamling af borgers livshistorie Infoskærme til beboer/pårørende på nogle plejecentre Vejviser/Wayfinder skærme på ét plejecenter Billede/fotos og videokommunikation på tablets, smart phones og personaleskærme Diverse Elektronisk 3-hjulet cykel med 2 sæder på plejecentre og daghjem Transport robot på ét plejecenter Afprøvet men ikke Individuelle digitale beboerskærme på ét plejecenter fortsat Sensorregistrering og nødkaldsfunktion mellem pårørende og borgere i eget hjem (Telecare projektet) Virtuel genoptræning og sygepleje 3

4 Muligheder og perspektiver i øget brug af velfærdsteknologi i Sundhed og Ældre Teknologier til borgere med demens Der findes og udvikles i øjeblikket mange velfærdsteknologiske hjælpemidler, som målrettes borgere med demens. Teknologierne har forskellige fokusområder og skal bidrage til bedre livskvalitet og sikkerhed for personer med demens. Teknologier målrettet borgere med demens kan: Dæmpe stress og urolig adfærd Stimulere til trivsel, velvære og naturlig døgnrytme Træne og vedligeholde funktionsevne Understøtte tryghed, sikkerhed og frihed. Jo tidligere borgere med demens og deres pårørende præsenteres for teknologierne, jo større mulighed er der for at lære at anvende dem før demensen udvikler sig. Det er en stor udfordring at tage hensyn til den personlige frihed og selvbestemmelsesret samtidigt med den kommunale pligt til at yde den nødvendige pleje, omsorg og behandling. F.eks. når en person med svær demens ikke ønsker at spise, tage medicin eller modsætter sig GPS i tøjet, selvom han ofte går fra hjemmet. Eksempler på velfærdsteknologier til borgere med demens: Tilpas og døgnrytmerettet stimulering som døgnrytme lys, sanserum og elektroniske spil kan gøre det muligt for borgere med demens på plejecenter eller eget hjem at dæmpe stress og angst. Dertil kan de opnå naturlig træthed, så personen kan sove fremfor at vandre rundt. Tilpas stimulering f.eks. med en sansestimulerende vest eller køre/hvilestol kan bedre kropsfornemmelsen, så der kommer ro og tryghed i kroppen. Derved kan hjælp til personlig pleje og omsorg blive en rolig og tryg oplevelse for borgeren med demens. Alarm og GPS systemer fremmer sikkerheden og friheden for borger med demens f.eks. i forhold til at gå hjemmefra, tænde varmekilder, lade vand løbe, fryser stå åben og lignende. Borgerne kan foretage sig en del ting, mens han/hun er i sikre hænder, idét alarm og GPS systemerne adviserer hvis borgeren med demens er i fare eller i uhensigtsmæssige situationer. Systemerne kan også gøre pårørende trygge, når de selv sover eller ikke er i hjemmet med deres nærtstående. Pårørendes situation har stor indflydelse på, hvor længe en borger med demens kan være i eget hjem. Mere brug af sansestimulerende og sikkerheds og frihedssættende teknologi til borger med demens kan medføre at flere kan blive længere tid i eget hjem. Den tid personale anvender på at holde øje med og følge med borgere der vandrer væk fra hjemmet eller plejecentret kan mindskes. 4

5 Velfærdsteknologier til hjemmet - Smart Home-teknologier Smart Home-teknologier kan sætte borgene i stand til at klare flere ting i hjemmet på egen hånd og dermed øge selvstændighed og frihed. Hvis ellers relevante og anvendelige teknologier falder udenfor kommunens kvalitetsstandarder, kan borgerne vælge at købe produkterne selv. Borgere kan præsenteres for og afprøve Smart Home teknologier f.eks. i en indrettet Smart Home lejlighed på Rehabiliteringscenter Herning. Derved kan muligheder og begrænsninger ved teknologierne synliggøres Mens borger har brug for dem her og nu Som en eventuel fremtidig mulighed Eksempler på Smart Home - teknologier: Automatisk åbne/lukke funktion på døre, vinduer, gardiner, radiatorer, ventilation, lys, lyd, skabslåger Automatiske skylle tørre toiletter, senge med stig ud/ind funktion, stole med rejse/sætte sig funktion Medicinhuskere med påmindelse, huskesystemer med nedtælling, elektronisk kalender, sensorsystemer Mere brug af smarte hjemme teknologier kan gøre det muligt for borgere at være proaktive og benytte teknologier som bidrager til egen selvstændighed og selvhjulpenhed i længere tid. Det kan måske udsætte behovet for kommunal hjælp på lang sigt. For borgere som i forvejen har behov for en hjælp til personlig pleje og omsorg viser erfaringen, at det ikke kan forventes at ændre behovet for hjælp nævneværdigt, idet borgeren kun opnår selvhjulpenhed i afgrænsede dele af færdighederne. Få personer kan blive så selvhjulpne i en færdighed, at hjælp kan undlades i hele situationen. Velfærdsteknologier indenfor telesundhed Telesundhed kan: Øge borgers følelse af selvstændighed og kontrol over egen situation Mindske borgers tid og udgift på transport til trænings- eller behandlingstilbud Reducere den tid borger bruger på at vente på, at personalet kommer på besøg i hjemmet Mindske den kommunale transport Til tider gøre det muligt at nå flere borgere Øge tidsforbrug og ressourcer til den tekniske løsning Alle kommuner skal ved udgangen af 2019 tilbyde virtuel opfølgning til borgere med lungesygdom i et samarbejde med hospital og praksis lægen. 5

6 Det er centralt at finde de personer som både kan: Profitere af telesundhed Anvende teknologien Har tilstrækkelig netdækning i sit lokalområde Eksempler på teknologier indenfor telesundhed: Virtuel konference. Kommunal visitator og eventuel pårørende er i dialog med hospitalspersonale og evt. borger under indlæggelse. Virtuel hjemme og sygepleje. Borger kan via skærm i eget hjem kommunikere med plejepersonale eller sygeplejen f.eks. for at sikre at borger drikker vand nok, tager medicin eller antabus, husker aftaler osv. Virtuel genoptræning flere muligheder: Borgere med behov for træning kan tilbydes telesundhed enten i form af træn selv eller virtuel holdtræning. Selvtræning med monitorering af egne resultater og fastholdende opfølgning. Især til friske ældre med IT-kompetencer og lyst til at konkurrere med sig selv. Hold træning hvor flere træner i eget hjem, mens de er i kontakt med hinanden og en terapeut vejleder, observerer og motiverer over skærm Nogle pårørende modsætter sig virtuelle løsninger, da de frygter mindre opsyn med deres nærtstående. Mange nationale undersøgelser viser gode fordele for borger ved indførsel af telesundhed, men der kan endnu ikke påvises sikre økonomiske fordele ved det. Velfærdsteknologier til at flytte sig rundt - mobilisering Teknologier til borgere der har brug for hjælp til at flytte sig rundt kan: Øge borgernes tryghed og sikkerhed, når de rejser, sætter, vender og flytter sig fra et sted til et andet Mindske smerte og ubehag for borgeren pga. mere rolige og styrede bevægelser Give medarbejder mere fokus på borgeren under forflytningen når teknologien gør opgaven lettere Mindske medarbejderes skub, træk og vrid Gøre det muligt at være 1 frem for 2 hjælpere i flere dele af pleje og omsorgssituationer Eksempler på teknologier til at flytte sig rundt: Bade-bækken-stol med elektronisk hejs, kip og vip Et automatisk vendelagen som anvendes til borgere der ligger meget tungt og ikke kan vende sig i sengen Lifte der gør det nemmere for borgeren at bruge sine ressourcer samtidigt med at medarbejderen har bedre arbejdsstillinger 6

7 Ibrugtagning af nye og velafprøvede forflytningshjælpemidler kan sikre borgeres forflytninger og medarbejderes arbejdsmiljø i større grad. Ved indførelse af nye teknologier kræves struktureret og løbende uddannelse for at sikre optimal udnyttelse af teknologierne. Der skal tages højde for afledte effekter f.eks. at der er behov for flere tekniske kompetencer og mere rengøring pga. flere dele i teknologierne. Der opstår til tider dilemmaer mellem, at borgere og pårørende ikke ønsker der anvendes teknologier i deres hjem, mens en sikkerhedsaftale for medarbejders arbejdsmiljø kræver det. Ved benyttelse af flere teknologier der bedrer medarbejders arbejdsmiljø, kan risikoen for arbejdsskader mindskes og medarbejdere kan opleve bedre trivsel i arbejdsdagen. Det kan gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere. 7