Bilag 1. Sammenhængende Borgerforløb

Transkript

1 Bilag 1. Sammenhængende Borgerforløb Sammenhængende Borgerforløb arbejder med en række borgermålgrupper her illustreret som byggeklodser. Disse byggeklodser giver tilsammen provenuet for 2018 på 40 mio.kr. på servicerammen. Hvert segment (borgermålgruppe) er beskrevet nærmere på de følgende sider. Udover provenuet på servicerammen, er der på de igangværende tværgående segmenter beregnet et forventet provenu på 7,5 mio.kr. årligt på UO (Overførselsudgifter mv.). Dette tæller ikke med i provenuet for projektet, men gavner kommunekassen. Indholdsoversigt Tværgående segmenter med sindslidelse og aktiv beskæftigelsessag....2 Udsatte familier 3 Erhvervet hjerneskade 4 Overgang fra ung til voksen (handicap)5 Overgang fra ung til voksen (social)...7 Ældre- og Handicap Sindslidelse.9 Erhvervet hjerneskade 10 Fysisk funktionsnedsættelse.11 Beskæftigelses- og Social Udvidet brug af skånejob...12 Fleksibel bostøtte Fleksibel stofbehandling.14 Housing First videre udbygning.15 Børn- og Unge En sammenhæng der forbliver sammenhængende for familien..16 BSF: Fleksibel stofbehandling Provenu: BSF: Fleksibel bostøtte Provenu: 725 Tværgående: Overgang fra ung til voksen for borgere med handicap 161 borgere mellem år Provenu: 453 Tværgående: Udsatte familier med aktiv beskæftigelsessag 420 familier med individer Provenu: 4.300??? Yderligere provenu på eksisterende segmenter Tværgående: Overgang fra ung til voksen for borgere med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser Provenu: BSF: Housing First videre udbygning Provenu: 725 BSF: Udvidet brug af skånejob Provenu: 425 Nye segmenter ÆHF: Erhvervet hjerneskade 375 borgere Provenu: Tværgående: Erhvervet hjerneskade 120 borgere Provenu: 500 Nye løsninger, praksishandlinger, fælles dokumentation og IT, mv. Tværgående: Genoptræning (endnu ikke beskrevet) BUF: En sammenhæng der forbliver sammenhængende for familien Provenu: ÆHF: Fysisk funktionsnedsættelse borgere Provenu: ÆHF: Sindslidelse 430 borgere Provenu: Sindslidende med aktiv beskæftigelsessag 100 borgere Provenu: 400 Sundhedsområdet (Integrated Care) Provenu: (Er udmøntet) Restprovenu: 43 mio.kr.(2019) Provenu 2018: 40 mio. kr 1

2 DELPROJEKT: BORGERE MED SINDSLIDELSE OG AKTIV BESKÆFTIGELSESSAG Borgerne modtager en indsats fra forløb Sindslidelse i ÆHF og har samtidig en beskæftigelsessag i BSF. Langt hovedparten af borgerne modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp i BSF (77 ud af 99 borgere, april 2015). 99 borgere i april 2015, der aldersmæssigt fordeler sig fra år. Gennemsnitsalder: 31 år. De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger beløber sig til kr. på servicerammen. Den årlige udgift til segmentet er 19,6 mio. kr. på servicerammen. I kontakt med både BSF og ÆHF. BSF tildeler beskæftigelses- eller uddannelsesrettede indsatser. Et typisk forløb for denne målgruppe er: Afklarende eller udviklende beskæftigelsesindsatser Praktikker - Ordinært job eller uddannelse - Eller afklaring til fleksjob, pension, ressourceforløb I ÆHF kommer borgerne typisk fra afdeling P, distrikts- eller lokalpsykiatrien; de kan også komme fra BSF, hvis de undervejs i udredning i BSF får konstateret en psykiatrisk diagnose. Borgerne overgår fra BSF til ÆHF, når der både er en diagnose og en svær funktionsnedsættelse. Typiske indsatser til målgruppen er: Botilbud eller Bostøtte (støtte i eget hjem) og Dagtilbud Medarbejdere og ledere i de to forvaltninger giver udtryk for, at systematisk samarbejde og dialog mellem ÆHF og BSF aktuelt kun foregår i ganske få sager. Der er ikke en fælles plan med entydigt fælles formål med indsatserne på tværs af forvaltninger. Lang ventetid Uafklaret økonomi Skiftende sagsbehandlere Uoverskuelige forløb Svært at navigere i systemet. Svært og tidskrævende at infiltrere den anden forvaltning Manglende timing ml. rehabilitering og beskæftigelsesindsats Begrænset hvis nogen - koordinering på tværs Manglende videndeling om og indsigt i borgerens samlede sag Risiko for at indsatserne i de to forvaltninger ikke har den tilsigtede effekt Månedlige koordineringsmøder på tværs af ÆHF og BSF inspireret af Camp 100 i BSF Løbende fælles koordinering og justering af borgerens indsatser i forhold til rehabilitering og uddannelse/job Systematisk videndeling og dialog om borgeren via én koordineret plan (analog version i startfasen) Det er afgørende, at der i den enkelte borgersag er enighed om det fælles langsigtede formål og de delmål der skal opnås på vejen til formålet. Ifølge KLs anbefalinger bør tilknytning til arbejdsmarkedet være det fælles styrende mål for indsatser på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet Opmærksomhed om at ÆHF-tilbud kan anvendes i ressourceforløb i BSF Anvendelse af Borgersagsportalen der giver overblik over borgers kontaktpunkter i både ÆHF og BSF Fælles møder med borgeren. Borgerne opnår indsigt i og forståelse af deres eget forløb. Når de har overblik over eget forløb, bliver de i højere grad i stand til at arbejde med strategier for deres sindslidelse samt personlig, social og beskæftigelsesrettet udvikling fremfor at bruge deres energi på at navigere i det kommunale system Beskæftigelsesindsatsen kan i højere grad end i dag tilpasses borgerens psykiske udfordringer Større effekt af indsatserne Kortere sagsbehandlingstid på sigt gennem mere formaliseret samarbejde, bedre koordinering og koordinerede planer for borgeren kan føre til hurtigere afklaring af borgerens fremtidige forsørgelse Forkortet varighed af de valgte indsatser grundet større effekt af disse ved fælles og helhedsorienteret tilgang tidligt i borgerens forløb. Dermed sikres, at borgerne modtager koordinerede indsatser med den ønskede effekt Begrænset men muligt øget beskæftigelsespotentiale som følge af en mere målrettet og fælles indsats i retning mod flere fleksjobs og borgere i uddannelse. Øget fokus på anvendelse af ÆHF-tilbud i borgeren ressourceforløb i BSF Der arbejdes fortsat på at identificere øvrige potentialer i segmentet. Potentiale service I alt

3 DELPROJEKT: UDSATTE FAMILIER Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF 420 familier, med ca individer, der får indsatser 194,2 mio.kr. på servicerammen BSF tager sig af borgerens beskæftigelsesafklarende forløb mens BUF tager sig af de udfordringer der knytter sig til familielivet. Sagsgennemgange og medarbejderindsigter har vist, at der på nuværende tidspunkt er meget lidt samarbejde på tværs af de to forvaltninger, og at familiernes indsatser som følge af det manglende samarbejde ofte ikke er koordineret. Borgerne oplever at de ikke kan indfri målene i både BUF og BSF samtidig Borgerne forstår ikke deres sagsforløb og sammenhængen mellem indsatser og formål det betyder at de bliver passive i egen sag Borgerne oplever mange sagsbehandlerskift Medarbejderne kender ikke de tiltag der tages omkring borgeren i den anden forvaltning Medarbejderne har udelukkende fokus på deres egen kerneopgave, men glemmer det helhedsorienterede syn på borgeren Medarbejderne i BUF og BSF risikerer at iværksætte modstridende indsatser Den nye tilgang indeholder en helt ny samarbejdsmodel som indebærer at de to forvaltninger skal samarbejde omkring familiens samlede situation. Sagsbehandlere og indsatser er fremover forpligtet til at samarbejde omkring udredning, planlægning, indsatser og opfølgning. Helt konkret vil beskæftigelsessagsbehandlere fra BSF blive placeret fysisk side om side med sagsbehandlerne fra BUF og faglighederne skal således arbejde sammen omkring borgerne. Den fremskudte sagsbehandling involverer at BSF sagsbehandlere på området for aktivitetsparate kontanthjælps-modtagere over 30 år som er ca. 220 borgere ud af 480 i segmentet flytter fysisk sammen med Børn- og Ungesagsbehandlerne i Birkeparken. Som en del af genbesøget er det aftalt at det i udgangspunktet er ambitionen at indfase de øvrige BSF-målgrupper i to tempi, hvor målgruppen udvides med aktivitetsparate under 30-årige i foråret 2017, og at sygedagpenge, forsikrede ledige og jobparate følger til sommer Det skal ske ud fra en konkret vurdering af borgermålgruppernes størrelse og den forventede effekt. Udover samarbejdsmodellen vil der blive udarbejdet en fælles digital familiens plan som skal være et fælles samarbejdsredskab Borgerne vil opleve at indsatser i forhold til både familie og beskæftigelse vil være koordineret Borgerne vil opleve at deres sagsbehandlere kender hinanden og er orienteret om de planer der er lagt for dem i både BSF og BUF Borgerne vil opleve, at de får deres familieplan i hånden. At den rummer både beskæftigelse og familierettede mål og at den er formuleret så de kan forstå den. Et helhedsperspektiv på familiens behov forventes at medføre, at der i nogle sager kan iværksættes mindre indgribende indsatser eller kortere forløb. Dette gælder både forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Ligeledes forventes det at nogle borgere får en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette understøttes af resultater fra lignende projekter i andre kommuner i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Potentiale service I alt

4 DELPROJEKT: ERHVERVET HJERNESKADE : Voksne borgere mellem 18 og 65 år, med en erhvervet hjerneskade, defineret som en akut skade opstået ved sygdom eller ulykke. Der kan være tale om blodprop i hjernen, hjerneblødning, traume, tumor, infektion m.fl. Der er fokus på nye borgerhenvendelser til Hjerneskaderådgivningen, årligt anslået mellem nyhenvendelser. Der er tale om enkeltindivider som er odenseborgere og som får indsatser/ydelser fra to eller flere forvaltninger og som er moderat til svært skadet hvilket dækker ca. 2/3 af nyhenvendelserne hvert år. 120 personer 16,1 mio.kr. på servicerammen I beskrivelse af den nuværende tilgang er det nødvendigt at skelne mellem borgere med erhvervet hjerneskade som modtager hhv kontanthjælp og sygedagpenge. På sygedagpengeområdet har der de seneste år været fokus på at skabe et tættere samarbejde med ÆHF omkring denne målgruppe. På kontanthjælpsområdet er der ikke foregået den samme udvikling. I høj grad er det således sådan, at ÆHF står for borgerens rehabiliterende forløb mens BSF står for afklaring af borgerens fremtidige forsørgelsesmuligheder. De to forløb har hidtil ikke været koordineret i nævneværdig grad hvilket har givet nedenstående udfordringer. (fra borgerindsigter) Der opleves lang ventetid mellem indsatser Der opleves mange sagsbehandlerskift på beskæftigelsesområdet Bekymringer om fremtidig forsørgelse fylder meget Det opleves meget svært at navigere i det kommunale system en erhvervet hjerneskade betyder ofte ændringer på mange områder i livet, hvilket medfører behov for mange kontakter til kommunen Møder med mange professionelle, specifikt rehabiliteringsmøderne opleves ubehagelige (delvist fra indsigter) Det opleves svært at forstå andre forvaltningers arbejdsgange og lovgivninger Det opleves svært at finde relevante samarbejdspartnere i andre forvaltninger samt skabe kontakt til dem Medarbejdere i ÆHF oplever at de bruger meget tid på at hjælpe borgerne med at navigere i BSF Forløbene i hhv. ÆHF og BSF er ikke koordineret på tværs, hvilket giver tidsspilde, dobbelt dokumen-tation og forvirring for borgere og medarbejdere Der nedsættes et brutto Neuroteam bestående af relevante myndighedsrepræsentanter fra voksensocialområdet i ÆHF og beskæftigelsesområdet (kontanthjælp og sygedagpenge) i BSF. Teamet skal i afprøvningsfasen holde møder hver 3. uge i 9 måneder. På møderne drøftes borgersager og resultatet er, at borgernes forløb er koordineret på tværs af BSF og ÆHF. På mødet modtager borgeren desuden tydelig og koordineret information om det nuværende og kommende forløb i de to forvaltninger samt information om de medarbejdere der er involveret i deres forløb. Desuden producerer teamet én samlet overordnet plan for, og til borgeren. Det skal resultere i at borgeren har mulighed for at arbejde så godt som muligt ind i alle indsatser. Desuden vil teamet sikre at borgerens forløb gennem kommunen forløber så effektivt så muligt både set i forhold til tidsforbrug og effekt af indsatser. Teamet erstatter diverse eksisterende møder omkring borgerne, herunder opfølgning i beskæftigelsesafsnit, statusmøder i rehabiliterende indsatser og andre afklarende møder mellem kommune og borger n bliver i højere grad part i egen sag og får kendskab til de forløb de bliver en del af, de bliver vidende om hvilke medarbejdere der skal hjælpe dem og hvordan de får kontakt til dem. n får ro til at koncentrere sig om det rehabiliterende forløb, fordi de ikke længere behøver bekymre sig om hvad der kommer til at ske og hvem i ÆHF og BSF der skal hjælpe dem. n oplever ikke længere unødig ventetid mellem de forskellige indsatser pga. manglende koordination. Der kan dog fortsat opstå ventetid pga. kapacitetsudfordringer i indsatserne Indsatsernes omfang: En bedre koordinering af indsatser og heraf følgende højere effekt af disse kan føre til kortere varighed af indsatser. Indsatsernes effekt: Gennem en bedre koordinering og hurtigere afklaring af forsørgelsesgrundlag forventes borgernes udbytte af rehabiliteringsindsatsen at stige. Dette kan medføre et mindre behov for rehabiliterende og støttende indsatser (aktivitets- og samværstilbud, personlig pleje, forebyggende indsatser for ældre og handicappede) efter ophold på Bjerggårdshaven Der arbejdes på at afdække og analysere yderligere potentialer for segmentet, herunder organisatoriske ændringer. Potentiale service

5 DELPROJEKT: OVERGANG FRA UNG TIL VOKSEN FOR BORGERE MED HANDICAP, som har en sag i BUF (BUR-H, Børn- og Unge Rådgivningen Handicap), og som ved deres 18. år overgår til ÆHF og/eller BSF. Målgruppen i BUF (BUR-H) er børn/unge, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. 161 personer i alderen år, / ca borgere med handicap om året, der fylder 18 år 91,6 mio.kr på servicerammen Samtlige unge borgere, som har en sag i BUF (BUR-H) skal ved deres 17,1 år til vurdering i Koordinationsudvalget (undtaget er borgere, som får tildelt førtidspension inden de bliver 18 år). Efter endelig afgørelse om det videre forløb startes der en egentlig overdragelsessag op ml. sagsbehandler i BUF og modtagende sagsbehandler i ÆHF og/eller BSF. Borgerne overgår på deres 18 års fødselsdag fra BUF til ÆHF og/eller BSF. Dvs. medarbejdere fra ÆHF og BSF er som oftest ikke involveret i borgernes forløb før det første egentlig overdragelsesmøde. Denne overgang er forbundet med en stor ændring på det lovgivende område, som afspejler sig i relativt store forskelle i serviceniveau ml. hhv. BUF og ÆHF. Samtidig betyder overgangen, at fokus i sagsbehandlingen skifter fra et meget inddragende forældreperspektiv i BUF til et mere individuelt borgerperspektiv i ÆHF. Oplevelse af ukoordinerede og usammenhængende forløb Skift i sagsbehandler og manglende kendskab til sagen Mangelfuld information og kommunikation fra kommunen om barnets fremtid Mangelfuld indsigt hos borger/forældre om betydningen af skift i lovgivning og betydning af dette eks. i forhold til bevillinger (ansøgninger), serviceniveau mv. Mangelfuld forberedelse til voksenlivet Manglende kendskab på tværs af BUF, ÆHF og BSF om indsatser og lovgivning Forskellige IT-fagsystemer uden adgang på tværs af forv. Usmidig adgang til hinanden på tværs adgang oftest båret af en tidligere relation/kontakt Vanskeligt at agere sammenhængende/koordinere ikke altid gældende aftaler overholdes Unødig tid brugt på klager og håndtering af utilfredse pårørende og borgere Videreudviklingen af nuværende praksis vil ske på baggrund af følgende overordnede betragtninger: - Tidligere samarbejde og fælles blik/sagsbehandling på sagerne allerede fra borgernes 16. år (alle tre forvaltninger) - Øget forståelse for faglige tilgange på tværs af barn og voksen fælleshed i fagligheden og sagsbehandlingen med respekt for de forskellige perspektiver og lovgivninger - En mere dynamisk anvendelse af pladser i regi af både BUF og ÆHF, eks. anvendelse af plejefamilie ud over det 18. år eller oprettelse af ungepladser på et voksentilbud i ÆHF (FORUDSAT: kapacitet i ÆHF samt formelle godkendelser fra social tilsyn) - Fokus på information og kommunikation både på skrift og ved personlige møder (eks. udarbejdelse af en generel guide og det at gå fra at være barn med et handicap til at blive voksen med et handicap) Mere konkrete løsninger er endnu ikke skitseret, da delprojektet afventer resultaterne af de igangsatte borgerindsigter og sagsgennemgange. Delprojektets fokus i forhold til økonomiske potentialer har indtil videre primært været på boligsituationen i forbindelse med overgangen. Derudover forventes det at segmentet indeholder en række øvrige potentialer, der endnu ikke er undersøgt til bunds. Velkoordinerede overgange med et tidligere (fra 16 år) formaliseret samarbejde mellem forvaltninger forventes at kunne skabe mere ro og tidligere afklaring for borgeren og dennes pårørende. Rettidig og målrettet information/kommunikation kan være medvirkende til tydelighed og forberedelse til voksenlivet Det antages, at borgerne og deres pårørende kan opnå en mere velkoordineret og smidig overgang med fokus på fortsat progression og større rehabiliteringspotentiale hos borgerne frem for, at de må navigere i langvarig uvished om forsørgelsesgrundlag og boligforhold. En bedre overgang kan muligvis være medvirkende til at begrænse meget omfattende voksenindsatser. Reduktion i indsatser - anbringelser ( 84 og 52) i regi af BUF samt botilbud ( 107 og 108) i regi af ÆHF som følge af: Et tættere og tidligere samarbejde på tværs af BUF og ÆHF forventes at kunne medføre at perioden til udredning i ÆHF i 25% af sagerne vedr. anbringelser, kan reduceres med 6 mdr. hvorved borgerne hurtigere overgår til i et permanent og billigere tilbud. 5

6 Et tættere og tidligere samarbejde på tværs af BUF og ÆHF forventes at kunne medføre, at borgerne i 25% af sagerne vedr. anbringelser fra 17½ år kan påbegynde ophold i et ÆHF-tilbud og dermed ikke længere befinde sig på et eksternt tilbud i BUF. Et tættere og tidligere samarbejde på tværs af BUF og ÆHF og i konstruktiv dialog med forældrene forventes at kunne medføre, at 25% af borgerne som bor hjemme hos deres forældre og modtager aflastning kan holdes 6 mdr. længere hjemme hos forældrene. Dette til en mindre udgift end de overgår til i ÆHF, hvor der ofte overgår til et botilbud/midlertidigt botilbud. Potentiale service I alt

7 DELPROJEKT: OVERGANG FRA UNG TIL VOKSEN FOR UNGE MED SOCIALE PROBLEMER Målgruppen er unge mennesker i aldersgruppen år, som har en social sag i BUR og som forventes fortsat at skulle modtage hjælpeforanstaltninger videre i det sociale system efter det 17. år, frem mod voksentilværelsen til uddannelse, job og egen forsørgelse, og derfor overgår fra BUF til BSF. I 2017 er der ca. 120 unge som bliver 17 år i løbet af året. På nuværende tidspunkt visiteres unge til Ungerådgivningen i BSF, når de har færdiggjort deres grundskole. Denne snitflade og nuværende overdragelsesprocedure har været gældende siden Snitfladen betyder, at de unge overdrages ved forskellige alderstrin alt efter deres skoleforløb. I øjeblikket overdrages alle unge i løbet af få måneder frem mod eller umiddelbart efter endt grundskole. I perioden inden overdragelse er der ikke et samarbejde på tværs af forvaltningerne om sagerne. De unge er gennemsnitligt 17,2 år når de overgår til BSF ved endt grundskole. Erfaringer peger på de beskrevne udfordringer for borgere og medarbejdere. I det videre arbejde med den ændrede tilgang, vil der blive indhentet yderligere indsigter. Da alle unge overdrages i løbet af få måneder, medfører det, at skifte i sagsbehandler ofte sker uden fyldestgørende overdragelse af kendskab til sagen Stort og unødigt ressourcekrævende arbejde for medarbejderne i begge forvaltninger, da det i nogle sager har været uklart om sagen skulle overdrages. Dette skyldes, at det har vist sig, at aftalen om overdragelse ved endt grundskole levner rum for fortolkning. Uklarhed om tidspunkt for overdragelse har været en kilde til utryghed og uvished for de unge og deres forældre, som var blevet forberedt på, hvornår overdragelsen ville finde sted. Da alle unge overdrages i løbet af få måneder bruges der mange ressourcer på at overdrage en stor sagsmængde, hvilket vanskeliggør en hensigtsmæssig forberedelse, overdragelse og modtagelse af sagerne, og medfører et uundgåeligt tab af informationer/indsigt i sagerne ved sagsbehandlerskifte Mangelfuldt kendskab til indsatser og lovgivning på tværs af forvaltninger Løbende dialoger med frustrerede og uvidende unge, der ikke forstår eget forløb Udfordrende for forvaltningernes styringsmulighed både økonomiske og opgavemæssigt, når det ikke er klart hvilke sager der overdrages og hvornår. Der er aftalt en ny overgang som betyder at, alle sager skal overdrages når den unge fylder 17 år altså et aldersnit for overgang ved det 17. år. Aftalen skal ligeledes sikre, at der fra det 15. år etableres samarbejde mellem sagsbehandler fra UR og BUR, i sager hvor den unge fortsat forventes, at skulle modtage hjælpeforanstaltninger ud over det 17. år. frem mod voksentilværelsen med målsætning om uddannelse, job og egen forsørgelse. Overgangen skal således fokusere på, at den udsatte unge får bedst mulig støtte til en fremtidig selvstændig tilværelse. En ny overgang skal dermed: Sikre at den udsatte unge får bedst mulig sammenhængende støtte fra kommunen til en tilværelse som voksen, med uddannelse, job og egen forsørgelse. Muliggøre at der sker en god overdragelse fra afgivende til modtagende forvaltning, med inddragelse af den unge i fælles formulering af handleplan. På den måde understøttes det at der skabes sammenhæng på tværs af overgangen til glæde for den unge. Forbedre forvaltningernes styringsmulighed både økonomiske og opgavemæssigt. Der skal sikres mulighed for bedre økonomistyring ved et fast overdragelsestidspunkt, samt løbende overgang af sager henover året. Der arbejdes pt. i fælles proces mellem BUF og BSF i forhold til udvikling af ændret tilgang og en ny samarbejdsaftale. En velkoordineret overgang med et tidligere, tættere formaliseret samarbejde mellem forvaltningerne ventes at medføre et fælles fokus til den unge, i forhold til sociale støttebehov og mål for uddannelse og beskæftigelse. En bedre overgang kan muligvis være medvirkende til at begrænse omfattende voksenindsatser 7

8 Der sikres mulighed for bedre økonomistyring ved et fast overdragelsestidspunkt samt løbende overgang af sager henover året Et forbedret samarbejde mellem forvaltningerne forventes på sigt at medføre, at rigtige indsats i endnu højere grad etableres fra start, hvilket medfører at tidsforbruget ifm. omgørelser, oprydning, etablering af nye indsatser nedbringes Sammen kan den mindst indgribende indsats iværksættes. Erfaringerne er at indsatserne kan både op- og nedjusteres Sammen kan det forventede potentiale i at gennemgå kontrakter, aftaler, mv. med fx eksterne leverandører gennemgås Potentiale service I alt

9 DELPROJEKT: Sammenhæng for borgere i forløb sindslidelse 430 borgere gennemsnitsalder 60 De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger på servicerammen: kr. Den årlige udgift til segmentet på servicerammen: 82,5 mio. kr. Obs. del af forløb sindslidelse er også inkluderet i det tværgående delprojekt. Den aktuelle situation i forløb sindslidelse er kendetegnet ved at være under udvikling. Der er arbejdet med mange elementer i retning af meningsfulde og effektive rehabiliteringsforløb. Og det er blevet tydeligt, at der kan arbejdes yderligere på at skabe sammenhæng mellem indsatser i borgernes forløb, primært ml. henholdsvis de sundhedsfaglige indsatser og de socialfaglige eller specialiserede psykiatriindsatser samt mellem indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger. Herunder et fokus på fortsat at støtte og samarbejde med borgere med en sindslidelse i retning af, at flere kan klare sig i egen bolig eller med mindre indgribende hjælp. En stor del af borgerne i forløb sindslidelse er ofte eller i perioder udfordret på deres ressourcer og det kan gøre det vanskeligt for dem at navigere og koordinere på tværs af de mange aktører og indsatser de møder i deres forløb både internt i ÆHF samt på tværs. Medarbejderne som samarbejder med borgerne om de forskellige indsatser kan ligeledes have faglige udfordringer ved at de respektive indsatser nogle gange kunne spille bedre sammen og hermed bidrage til øget sammenhæng for både borgere og medarbejdere i det pågældende rehabiliteringsforløb. De kommende udviklingstrin på forløb sindslidelse indebærer et fokus på at integrerer strategien for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme med rehabiliteringsstrategien og har fokus på det tværsektorielle og tværforvaltningsmæssige samarbejde. Der arbejdes ud fra en grundforudsætning om, at det enkelte menneske med en psykisk problemstilling - så vidt muligt - skal leve et meningsfuldt hverdagsliv som andre mennesker - med familie, uddannelse, arbejde og fritidsliv. For at lykkes med dette er det afgørende at have fokus på sammenhæng på tværs af indsatser så borgerne oplever et samarbejdet med Odense Kommune, som understøtter hele deres livssituation. ÆHF har med en ny koordinatorfunktion sat fokus på at støtte borgerne i denne koordination samt med afsæt i den rehabiliterende tilgang at understøtte den enkelte borgers rehabiliteringspotentiale samt arbejde efter den enkeltes mål og drømme. Det overordnede formål er at fortsætte udviklingen af forløb sindslidende med afsæt i den rehabiliterende tilgang. Mere konkret handler det om at udvikle og implementere de rehabiliteringsforløb i forløb sindslidende, som sikrer de hurtigste og mest effektive resultater for borgere med sindslidelser. I udviklingen af forløb skal der være fokus på borgerens rehabiliteringspotentiale og egne mål, og forløbene skal dermed understøtte en bevægelse fra: - Døgn til dag (mindre indgribende tilbud) Institutionalisering til et liv i egen bolig. Sammenhæng i indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke bruger unødige ressourcer på at skulle navigere og forsøge at koordinere, men har flere ressourcer til at få effekt af deres rehabiliteringsforløb og dermed kan komme nærmere deres egne mål og ønsker for deres liv. Ved en vellykket bevægelse fra døgntilbud til dagtilbud eller institution til egen bolig kan det i høj grad være medvirkende til, at borgerne oplever selvstændighed i eget liv. Beskrivelse af opnåelse af det økonomiske potentiale Bevægelse fra døgn til dag reducerede udgifter til 108 indsatser Bevægelse fra institution til egen bolig Reducerede udgifter til 107 og 108 indsatser Potentiale service I alt

10 DELPROJEKT: Sammenhæng for borgere i forløb erhvervet hjerneskade Herunder: 375 personer gennemsnitalder: 72 år De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger på servicerammen: kr. Den årlige udgift til segmentet på servicerammen: 112 mio. kr. For de borgere i forløb erhvervet hjerneskade, der bor uden for institution, er der primært to typer af indsatser, 83 og 85, hvor 85 er det mest specialiserede tilbud. Disse indsatser er aktuelt adskilt på forskellige udfører enheder med forskelligt ledelsesmæssigt ophæng. Udfordringen ved den aktuelle tilgang er, at borgere kan opleve manglende sammenhæng mellem de indsatser de modtager fra ÆHF, hvilket kan være en hindring i, at de får det optimale ud af deres rehabiliteringsforløb. Medarbejderne kan opleve en faglig udfordring i, ikke altid at have tilstrækkelig viden om den indsats en kollega fra en anden enhed udfører, hvilket kan vanskeliggøre det gode tværfaglige samarbejde. Fremadrettet vil indsatserne indenfor 83 og 85 sammentænkes for den enkelte borger, således, at vi udnytter de tværfaglige ressourcer og tilgange i videst muligt omfang og arbejder systematisk med at definere den nødvendige rehabilitering og tidsramme, så vi samtidig løfter borgeren op i en mindre indgribende indsats med plads til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Dette projekt har fokus på to områder: At øge kvaliteten i indsatsen i de udekørende grupper ved at styrke sammenhængen mellem den neuropædagogiske tilgang og den øvrige faglighed i borgernes forløb. At en generel systematisk indsats medvirker til at skabe større flow i forhold til, at borgerne rykker frem imod mindre indgribende indsatser. Ved at sammentænke de to tilbudstyper forventes det, at borgere kan profitere heraf. Altså, at effekten af rehabilitering bliver større, således borgerne bliver mere uafhængige og oplever et mere selvstændigt liv og dermed potentielt har behov for mindre støtte fra ÆHF. Sammenhæng i indsatser med større effekt til følge og dermed bedre forudsætninger for at levet et uafhængigt og selvstændigt liv. Beskrivelse af opnåelse af økonomisk potentiale Øget effekt af rehabilitering med en mulig nedjustering i indsatserne til den enkelte borger over tid reducerede udgifter til indsatser efter 83 og 85 Potentiale service I alt

11 DELPROJEKT: Sammenhæng for borgere i forløb fysisk funktionsnedsættelse Herunder: 1659 gennemsnitsalder: 80 år De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger på servicerammen: kr. Den årlige udgift til segmentet på servicerammen: 217,9 mio. kr Forløbene i Fysiske Funktionsnedsættelse er kendetegnet ved gennemsnitligt at rumme ml. 350 og 450 borgere pr. udekørende gruppe. Et projekt har i efteråret 2016 gennemført en analyse og efterfølgende udvikling af en ny tilgang til og organisering af forløbene i fysisk funktionsnedsættelse. Borgerne i forløbet kan deles op 2 primære grupper: 1. med ophør af deres fysisk funktionsnedsættelse 2. med vedvarende fysiske funktionsnedsættelser, som har mere behov for kontinuitet i deres kontakt med medarbejdere fra ÆHF Behovene hos borgere i forløb fysisk funktionsnedsættelse er meget forskelligartede, hvilket kan give anledning til ligeledes af differentiere tilgangen til måde, hvorledes deres rehabiliteringsforløb iværksættes. Variationen i borgernes behov og hvorledes der med fordel kan tages højde for dette har ikke været tilstrækkeligt tilgodeset i den tidligere tilgang. Den store variation i borgernes behov samt den manglende differentiering i tilgang kan for medarbejderne være en hindring i hurtig og effektivt at kunne igangsætte de relevante indsatser for den enkelte borgere. Yderligere optimering af den rehabiliterende arbejdsform vil kunne bidrage til, at borgerne får en mere målrettet indsats svarende til deres særlige behov, og derved potentielt få større og hurtigere effekt af deres rehabiliteringsforløb. Australsk, engelsk og norsk forskning 1 viser, at der hvor rehabiliterende indsatser er blevet effektivt implementeret og almengjort (mainstream), kan det reducere behovet for fortsat kommunal støtte hos mange borgere og dermed reducere presset på kommunens budgetter. Hurtigere afklaring af den enkeltes særlige behov, som afsæt for igangsætning af målrettede rehabiliteringsforløb. Potentielt kortere forløb og mindre behov for kommunal støtte. Beskrivelse af opnåelse af det økonomiske potentiale Reduktion i indsatser til den enkelte borgere via hurtigere afklaring samt mere målrettede indsatser Højere effekt af indsatser leveret af den udekørende grupper i fysisk funktionsnedsættelse Potentiale service I alt Lewin, G., & Vandermeulen, S. (2010). A non-randomised controlled trial of the Home Independence Program (HIP): an Australian restorative programme for older home-care clients. Health & social care in the community, 18(1), 91 9 Care Services Efficiency Delivery (2011): Homecare Reablement Toolkit - business case - better service outcomes. March 2011 Lewin, G., De San Miguel, K., Knuiman, M., Alan, J., Boldy, D., Hendrie, D., & Vandermeulen, S. (2012). A ran-domised controlled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programme for older adults. Health & social care in the community. 11

12 DELPROJEKT: UDVIDET BRUG AF SKÅNEJOB der før kommunalreformen er visiteret til 103 (Beskyttet beskæftigelse), og som modtager tilbud i ÆHF. Alle borgerne er førtidspensionister eller pensionister. Betaling og opfølgningsforpligtelse er placeret i BSF. Indsatsen er en konstrueret virkelighed. Borgerne er overført fra Amt til kommune i forbindelse med kommunalreformen og før den sidste førtidspensionsreform. Der mangler målgruppeafklaring og revisitation af borgerne i forhold til ny lovgivning og serviceniveau samt forvaltningsmæssigt tilhørsforhold. Uklart for borgeren at der muligvis er flere muligheder for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked end da de blev tildelt førtidspension. BSF medarbejdere har ikke overholdt opfølgningsforpligtelse BSF medarbejderne oplever det er svært at få kontakt til borgerne, der følger tilbud i ÆHF ÆHF definerer indholdet i dagtilbuddet ( 103) Jobkonsulent fra BSF kan være fremskudt i dagtilbud i ÆHF og vurdere beskæftigelseskompetencer og mulighed for at borger kan varetage et skånejob eller mini-flexjob. Fælles plan på tværs af BSF og ÆHF for de borgere der kan varetage et skånejob eller mini-flexjob. Borgerne vil være i skånejob på virksomheder Indtil borgere overgår til skånejob i en ordinær virksomhed skal der være et koordineret samarbejde mellem BSF og ÆHF Borgerne vil opleve at de kan bidrage med noget på en ordinær arbejdsplads Borgerne kan selv være med til at definere indhold i forhold til jobfunktion i skånejob n får den mindst indgribende indsats - i en ikke konstrueret virkelighed Omlæggelse af en supplerende indsats til en virksomhedsrettet supplerende indsats Indsatsen kan justeres løbende i forbindelse med opfølgningerne Gennemgangen af om borgerne fortsat er i målgruppen for beskyttet beskæftigelse, kan betyde at nogle borgere tilknyttes et frivilligt tilbud eller f.eks. på grund af alder ud-visiteres Potentiale service I alt

13 DELPROJEKT: FLEKSIBEL BOSTØTTE der modtager bostøtte ne bliver visiteret til en bostøtte med fast timetal og aftalte kalendersatte besøg n kan kun få hjælp i det tidsrum, hvor det er aftalt at bostøtten kommer n skal indsamle og huske de udfordringer/forandringer som borgeren vil tale med bostøtten om, til når bostøtten kommer n skal klare sig selv mellem besøgene vil kunne opleve en fragmenteret tilgang i det bostøtten ikke er koblet op på borgerens øvrige liv i boligen Flere medarbejdergrupper arbejder med de samme borgere Det kan medføre at det bliver mere besværligt at få et fælles grundlag og formål med indsatsen Større brug af sociale viceværter Borgerne kan få hjælp og støtte med småting i hverdagen, fordi de sociale viceværter har sin daglige gang hos borgerne. Der er et større helhedsperspektiv på borgeren og borgeren kan få hjælp mere fleksibelt efter dennes behov Der er behov for mindre koordination da der er færre fagprofessionelle omkring den enkelte borger. Indsatsen bliver ud fra den enkelte borgers behov på dagen n skal ikke forholde sig til så mange forskellige medarbejdere fordi den sociale vicevært kan være den gennemgående støtte Nemmere at fastholde borgeren i indsatsen da den sociale vicevært har mulighed at være mere flexibelt tilstede end 85 bostøtten der kommer på fastlagte tidspunkter. En socialvicevært kan varetage et større antal borgere sammenlignet med en bostøtte Indsatsen kan bedre koordineres med borgerens øvrige liv, hvilket mindsker tiden i indsatsen Den mindst indgribende indsats iværksættes Potentiale service I alt

14 DELPROJEKT: FLEKSIBEL STOFBEHANDLING i misbrugsbehandling BSF Alle borgere skal henvende sig i stofmisbrugsbehandlingen for at få udleveret medicin og modtage behandling. kan til tider mangle en helhedsorienteret og koordineret tilgang ifht andre kommunale indsatser eks. beskæftigelsesindsatser Borgerne skal komme til indsatsen, når denne har åbent Nogle borgere kan have gavn at et mere flexibelt tilbud end de faste åbningstider og nuværende rammer i stofmisbrugsbehandlingen tillader Flere medarbejdergrupper arbejder med de samme borgere Ikke optimal timing mellem stofbehandlingen og den beskæftigelsesrettede indsats Risiko fort at glemme helhedsperspektivet mellem de to indsatser Et mobilt og fleksibelt behandlingstilbud til voksne borgere i stofbehandling, hvorfra voksne borgere der er visiteret til indsatsen kan få udleveret deres medicin, modtage sundheds- og socialfaglig behandling fra en bus Bussens placering kan i princippet være hvor som helst i Odense Kommune Bussen kan have åbent uden for stofmisbrugsbehandlingens almindelige åbningstid Det søges at koordinere borgernes indsatser på tværs af områder i endnu højere grad, så der skabes sammenhæng mellem eksempelvis stofbehandlingen og den beskæftigelsesrettede indsats der ellers ikke ville blive inkluderet i behandlingen, kan modtage den nu, idet borgerne ikke ville være kommet hen til stofbehandlingen der ellers ville være faldet fra fastholdes i stofbehandlingen der ikke ville være kommet i stofbehandlingen vil kunne modtage socialfaglig og sundhedsfaglig hjælp Borgerne oplever en større grad af sammenhæng mellem indsatser fra forskellige områder Flere borgere kan være i et beskæftigelsestilbud/i beskæftigelse, imens de er i behandling ved stof voksen Der bygges bro til andre indsatser for målgruppen som f.eks. de kommunale væresteder, egen læge og psykiatrien Behandlingen kan bedre koordineres med borgerens øvrige liv, hvilket mindsker tiden i indsatsen Den supplerende indsats arbejder i forhold til et beskæftigelsesrettet perspektiv Potentiale service I alt

15 DELPROJEKT: HOUSING FIRST VIDERE UDBYGNING Unge over 18 år som er anbragt på et 107 botilbud, som fx lider af en spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse, asperger-diagnose, mv. Unge anbringes på 107 botilbud i andre kommuner Borgerne placeres langt fra familie og netværk Uddannelsessituationen bliver mere besværlig for borgerne, hvis de gerne vil tage en uddannelse tæt på familie og netværk Sværere at følge op på om indsatsen har den tilsigtede effekt når borgere er på botilbud uden for Odense Kommune Eksterne botilbud kender ikke de tiltag der tages/tiltænkes omkring borgeren i BSF og det er derfor vanskeligt at koordinere indsatser på tværs af aktører der leverer dem Overgangen i forbindelse med en hjemtagelse er ressourcekrævende Økonomien udfordres af eksterne 107 køb Alle borgere placeres som udgangspunkt i egen bolig (housing first). Som udgangspunkt bliver der ikke bevilliget 107 tilbud uden for kommunen. I tilfælde hvor der er et behov for et 107 tilbud anvendes kommunens eget tilbud på Nyborgvej Tæt på familie og netværk. Lettere at tage en uddannelse tæt på familie og netværk Oplever ensartet tilgang fra én forvaltning Uddannelses/ beskæftigelsesindsatsen kan i højere grad tilpasses borgeren fordi kommunen står for alle indsatser De supplerende indsatser kan i højere grad koordineres i forhold til det fælles formål at få borger i uddannelse eller beskæftigelse bosat i kommunen kan via Housing First gives bedre betingelser for at opleve en håndholdt og helhedsorienteret indsats Sagsbehandler kender i højere grad hinanden og de planer, der er lagt for borgeren Forkortet varighed og større effekt på indsatsen grundet fælles og helhedsorienteret indsats Øget uddannelses- og beskæftigelsespotentiale som følge af fælles og mere målrettet indsats Potentiale service I alt

16 DELPROJEKT: En sammenhæng der forbliver sammenhængende for familien Målgruppen for det samlede og overordnede interne segment i BUF, omfatter alle børn i alderen 0 18 år. Der rettes et særligt fokus på de børn og unge, som befinder sig i positioner, der påkalder sig behov for særlig opmærksomhed, tværgående samarbejde og/eller særligt tilrettelagte indsatser. Indsatser der ikke kun retter sig mod barnet eller den unge, men i høj grad ift. de læringsmiljøer de befinder sig i. Individet skal her sikres sine individuelle muligheder i ramme af fællesskabet. Medarbejdere og ledere i almenmiljøerne på både dagtilbuds- og skoleområdet benytter sig i varieret omfang i dag af de faglige kræfter i Sundhed og Forebyggelse (sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tale/sprog-konsulenter, småbørns- og skolepsykologer og familiebehandlere), der alle har til opgave at understøtte, at der sættes ind tidligst muligt ift. at fastholde børnenes trivsel og deltagelse i almenområdets fællesskaber. Lokalt, omkring hver enkelt skole og børnehus, er der en vifte af tværfaglige kræfter fra Sundhed og Forebyggelse til stede, men socialrådgiverdelen fra Familie og Velfærd har manglet i viften gennem flere år, og rammerne for anvendelsen af de tværfaglige kræfter lokalt har været utydelig. Det medvirker til, at der er inkonsistens i brugen af faglige kræfter i relation til de behov, der er lokalt hos børn, familier og pædagogisk personale i dagtilbud og skoler. Endvidere har de senere års besparelser også betydet, at der også inden for sundheds- og forebyggelsesområdet er foretaget skarpe prioriteringer, og ressourceniveauet har tvunget et mere ensidigt fokus på de yngste børn og de allermest sårbare børn og unge i skolealderen og frem. Samlet set betyder det, at vi ikke i alle de tilfælde det kunne være hensigtsmæssigt både for barnet, den unge og de voksne, der er omkring i dagligdagen, får aktiveret/gjort brug af den kæde af værdifulde kræfter og tiltag, der kan tages i anvendelse i ambitionen om at undgå særlige undervisningstilbud, særlige dagtilbud og andre dyrere foranstaltninger. Dyrere foranstaltninger eller indsatser som ikke nødvendigvis er bedre. Som Børn- og Ungeforvaltning har vi gennem de senere år haft et særligt fokus på, at alle børn er inkluderet i fællesskaber og så vidt muligt i fællesskaber i de almene miljøer både på skole- og dagtilbudsområdet. Vi har været optaget af at organisere os, så den faglige kompetence og ekspertise har været bedst muligt tilgængelig for læringsmiljøet, inden problemerne vokser sig for store; at de forskellige fagligheder kan række ud efter hinanden; og at der er de rette tilbud til de børn, som har svære betingelser socialt, mentalt eller fysisk indenfor den økonomiske ramme, der har været til rådighed. For at styrke denne bevægelse og denne bevidste tilgang, har forvaltningen pr. august 2016 organiseret sig med en selvstændig Sundheds- og Forebyggelsesafdeling. Her tilføres ledelsesmæssig vægt, og deraf følgende højere fokus og mere potente prioriteringer, som sætter os i stand til at samarbejde bedre, hurtigere og mere fokuseret. Bevægelsen med et styrket arbejde med mere forebyggelse og tidligere indsatser i almenområdet skal fortsættes ud af det spor, der allerede er sat i gang i. Vi skal nære og styrke den bevægelse, så vi kan høste en endnu større gevinst af opbygningen af det set-up med de faglige kræfter tættere på almenmiljøet, end vi har set indtil nu. Derudover skal vi supplere med de nye muligheder, der er givet via investeringerne fra skatteprovenuet og prioritering af ekstra ressourcer til tidlige sociale indsatser til børn i skolealderen ifm. budget 2017: 1. Der kobles en socialrådgiver på den tværfaglige vifte, som skoler og dagtilbud benytter sig af konsultativt lokalt ift. børn, unge eller grupper af børn og unge, der er udfordret ift. trivsel. Øgede ressourcer til socialrådgivere skal endvidere medvirke til mulighed for bedre vurderinger af, og hyppigere opfølgning ved forebyggende foranstaltninger og anbringelser og dermed øget kontakt og samarbejde med børn og familier i lokalområderne. 2. Opnormering af antallet af pædagogisk personale i såvel dagtilbud som skoler. 3. Opnormering på det pædagogiske psykologiske felt giver øget mulighed for at hjælpe de børn i skolealderen, som har problemer, der i væsentlig grad forstyrrer hverdagen og forhindrer dem i at deltage i fx skolegang, fritidsaktiviteter og legeaftaler. Det bliver muligt at igangsætte specifikke tilbud til børn med emotionelle og socio-emotionelle problemer, herunder fx børn der lider af angst. 4. Opnormering på familiebehandlere i det forebyggende felt giver øget mulighed for børnesamtaler og familierådgivning i alderen 12 år og op efter. Det kan være børn af psykisk syge forældre, som er i større risiko end andre for at mistrives og udvikle psykisk sygdom selv. 16

17 5. (Gen)etablering af systematik og konsistens omkring brugen af de faglige kræfter omkring børnehuse og skoler bl.a. via en tydelig ramme for tværfaglige fora, hvor det pædagogiske personale har mulighed for at få konkret råd, vejledning og få lavet aftaler med de relevante fagpersoner i relation til barnet, den unge eller en børnegruppes behov 6. Opnormering på sundhedsplejersker giver mulighed for at fokusere på den tidlige opsporing og opfølgning på alle børns resultater af besvarelsen af skolesundhedsprofilen. 7. Opnormering på ergo- og fysioterapeuter og tale/sprogkonsulent giver bedre mulighed for at imødekomme de behov, der er for mere specifik rådgivning og vejledning samt træning af børn med fysiske og sproglige udfordringer i skolealderen. Samlet set vil der, i årene der kommer, være en styrket bevægelse mod fokuserede indsatser i det almene miljø og vi vil fortsætte den prioriteringsbevægelse, der peger mod den tidligst mulige indsats. En prioriteringsinvestering, der er nødvendig med en målsætning om, at almenområdet i endnu højere grad skal kunne inkludere børn i udsatte positioner eller med særlige behov så behovene for særlige undervisningstilbud, særlige dagtilbud og andre dyre foranstaltninger reduceres. Investering i tidlig indsats giver ikke nødvendigvis det ønskede økonomiske afkast/provenu på den korte bane. Vi kender ikke den kommende målgruppe, da den ikke er fuldt og helt identificeret. Det betyder, at vi i årene der kommer skal turde tro på, og stå på, den åbenlyst menneskelige, nødvendige og økonomiske rigtige prioritering med et lidt mere langsigtet perspektiv. Selv om nogle børn, af forskellige årsager, visiteres til specialtilbud som deres første kommunale tilbud, så skal virkningerne af en prioriteret tidligere indsats betyde, at flere børn starter i almenmiljøet og kan forblive i almenmiljøet. Det vil betyde større sammenhæng for barnet, og ikke mindst familien, som vil få så få indgange til kommunen som muligt. Deraf titlen på tilgangen En sammenhæng der forbliver sammenhængende. På trods af den nylige investering fra skatteprovenuet og prioritering af ekstra ressourcer til tidlige sociale indsatser til børn i skolealderen, vil det også i fremtiden være nødvendigt at lave kompenserende tiltag for nogle af de mest sårbare børn og unge. Men ambitionen er altså, at så meget som muligt af det kompenserende kan forgå i regi af almenområdet. Børn og familier profiterer på mange måder af, at være i det almene dagtilbud eller skoletilbud som ligger i den geografi, hvor familien er bosat. Ud over alle de gevinster der er, for langt de fleste børns trivsel, læring og udvikling, ved at være i et fællesskab i et almenmiljø, opretholdes der også en sammenhæng i børn og familiernes liv ved, at barnet forbliver i dets oprindelige dagtilbud eller skoletilbud fremfor at der gives tilbud, der geografisk udfordrer en families hverdag. Jo mere specialiseret og segregeret et tilbud bliver, jo flere fagpersoner og forskellige voksne er der omkring barnet i hverdagen, og jo mindre sammenhæng er der risiko for, at børn og familier oplever i hverdagen. Ved at bringe de forskellige specifikke fagligheder i spil i og omkring de almene tilbud tidligt i relation til et barns behov, vil barnet få glæde af enten direkte eller indirekte støtte i et kendt miljø. Når det kræver lidt mere, vil børn og familier opleve et sammenhængende forløb, hvor de involverede fagpersoner har sikret, at den rette tidlige indsats sættes ind på det rette tidspunkt i forhold til hinanden, så familien ikke oplever overlap eller forskellige målsætninger, der divergerer med hinanden. Ved at arbejde på denne måde for at flest mulige børn forbliver i almentilbud, vil der samlet og overordnet/generelt set også være færre slags professionelle omkring barnet/familien, og dermed er der ikke det samme behov for koordination som tidligere. På baggrund af ovenstående beskrivelser af nuværende og kommende indsatser og prioriteringer er det forvaltningens vurdering, at der på skole- og dagtilbudsområdet kan reduceres med 8 mio. kr. pr år samlet set. i budgetmodellen, der finansierer tiltag i de specialiserede områder. Med bevægelsen er det ambitionen at sikre, at almenområdet holdes så robust som muligt for at modvirke at børn og unge skal have deres tilbud i specialområdet. Potentiale service I alt