Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2001
|
|
- Ada Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 21 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund. ISBN: DFU-rapport nr. 96-2
2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Resumé...s 3 2. Baggrund....s 4 3. Materialer og metoder s 6 4. Resultater...s Genudlægning af små muslinger fra Vildsund-Muslinge-Industri (VMI)...s Genudlægning af små muslinger fra Limfjordskompagniet (LK)...s Genudlægning af små muslinger fra Muslingekompagniet Løgstør (ML)...s Genudlægning af små muslinger fra Dan Shellfish (DS)...s 1 5. Fiskerikontrollens prøveudtagninger ombord på fartøjer i blåmuslingefiskeriet i Limfjorden i 21...s Fiskerikontrollens prøveanalyser af konsummuslinger og genudlægningsmateriale i 21.. s Fordeling af konsummuslinger i kontrolprøver...s Fordelingen af muslinger i genudlægningsmaterialet (kontrolprøver)...s Diskussion og konklusion.. s English summary.s Litteratur......s 22 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 2
3 1. Resumé I begyndelsen af 9 erne gennemførte Foreningen for Muslingeerhvervet en række undersøgelser med henblik på at genudlægge de små ikke kommercielle blåmuslinger (skallængde < 4,5 cm) i Limfjorden frasorteret på landbaserede sorteringsanlæg. Resultatet af disse undersøgelser førte til, at der fra 1993 genudlægges små ikke kommercielle blåmuslinger på særlig udvalgte genudlægningsbanker i fiskerizone 7 mellem Salling, Fur og Mors. I Sallingsund er der i 21 genudlagt muslinger af Vildsund-Muslinge-Industri, Muslingekompagniet Løgstør, Dan Shellfish og af Limfjordskompagniet. Genudlægningen er foretaget med fartøjerne Muslingen, M/S Ditte og M/S DI-JE. Genudlægningsmængder m.m. indrapporteres af fabrikkerne til Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Sideløbende udtager Fiskerikontrollen stikprøver fra fiskeriet og genudlægningerne i Limfjorden. Genudlægningesrapporten for 21 er baseret på indsendte data fra erhvervet og fiskerikontrollen. Den samlede genudlægningsmængde i 21 er på ca tons, og ligger således omkring tusinde tons lavere end i de tre foregående år (Holm og Kristensen, 1998, Kristensen, Holm og Hansen 1999 og Kristensen og Holm 2). Især 2 virksomheder dominerer genudlægningen i 21 i lighed med i 2, Limfjordskompagniet og Vildsund-Muslinge-Industri med en samlet genudlægning på ca tons. De øvrige 2 virksomheder har tilsammen genudlagt ca. 4.2 tons. Ud af den totale mængde genudlagte er 37,5% hele levende blåmuslinger, svarende til ca tons. Mængden af knuste muslinger ligger på 4,5% af det genudlagte materiale. Sammenlignet med den tilladte mængde på 7,5%, ligger brækage andelen væsentlig under den tilladte mængde for samtlige virksomheder. Skalmængden i genudlægningsmaterialet er på 54,6%. Der er således i genudlægningen i 21 været færre hele levende blåmuslinger og flere skaller. Genudlægning af skaller og knuste muslinger betyder, at Limfjorden tilføres N (kvælstof) og P (fosfor) i et begrænset omfang sammenholdt med andre tilledninger af N og P. Mængden af skaller i 21 har været på 54,6% af de samlede genudlægninger. I alt er der genudlagt ca tons skaller. Indholdet af organisk stof i disse skaller, som kan nedbrydes under iltforbrug, er omkring 7%. Således tilføres Limfjorden via skallerne årligt omkring 1.2 tons nedbrydeligt og iltforbrugende organisk stof, og ca. 15 tons kvælstof (N) og 15 tons fosfor (P), hvilket svarer til ca.,9% af den totale tilførsel af N og 6% P pr. år. Mængden af N og P i de genudlagte knuste muslinger (1.426 t) udgør i 21 ca. 11,2 tons N og ca. 1,6 tons P, hvilket ligeledes er et beskedent bidrag, i forhold til det Limfjorden modtager fra land. Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors har i 21 udtaget nogle få stikprøve af genudlægningsmaterialet ombord på M/S Ditte, M/S DI-JE og Muslingen. Stikprøverne havde et meget stort indhold af skaller (op til 79%). Fiskerikontrollen har i 21 udtaget 36 (291 prøver i 2) stikprøver af fangsten fra de forskellige fiskerizoner i Limfjorden. I kun i ét tilfælde var bifangstprocenten over de tilladte 3% (mod 16 tilfælde i 1999 og 2 i 2). Kontrollens stikprøver af konsummuslinger efter sortering viser, at konsumdelen af den sorterede fangst overholder 1%-reglen hos alle virksomheder. Således er mængden (i vægt) af muslinger < 4,5 cm i skallængde i kogefraktionen af den sorterede fangst i gennemsnit fra 5% til 8% for virksomhederne i 21. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 3
4 2. Baggrund Formålet med genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden er, at udnytte undermålsblåmuslingerne (dvs. 4,5 cm), der er opfisket sammen med de kommercielle fangster af blåmuslinger i Limfjorden. Fiskerne har tilladelse til at transportere og lande fangster med op til 3 vægtprocent blåmuslinger under mindste målet. I årene gennemførte DFU undersøgelser af overlevelsen og væksten hos små frasorterede blåmuslinger udlagt på vækstbanker forskellige steder i Limfjorden (Kristensen, 1991 og 1993a). I undersøgelsen blev overlevelsen hos muslingerne undersøgt. Dels overlevelsen efter deres vej gennem de landbaserede sorteringssystemer, dels overlevelsen på vækstbankerne i løbet af en 2- årig vækstperiode. I 1993 indførtes nye reguleringsbestemmelser i fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden. Fangster med mere end 1% undermålere skal sorteres, og de små ikke kommercielle muslinger skal genudlægges til videre vækst på særlige udvalgte vækstbanker. Efter 1997 er der inddraget omkring 4 km 2 af Limfjordens bundareal i Sallingsund området (fiskerizone 7) til genudlægning af undermålsmuslinger, der tages som bifangst i muslingefiskeriet. Reguleringen kræver, at genudlægningsmaterialet kun må indeholde en mængde af knuste muslinger på maximalt 7,5% af materialet i vægt, og at gennemsnitsmængden af små muslinger 4,5 cm pr. uge minimum skal være på 5%. Dog kan mængden være minimum 4% på enkelte dage. I bestemmelserne er der også et krav om, at genudlægningen skal ske så hurtigt som muligt efter landingen (helst inden 3 døgn). Om sommeren (juni august) anbefales det, at opholdstiden for de sorterede små muslinger på land er betydelig kortere, og at genudlægningen sker efter blot en enkelt dag, da overlevelsen er meget afhængig af luft- og vandtemperaturen (Kristensen, 1993b, 1994). Dette er dog i dag af mindre praktisk betydning, da fiskeriet de seneste 5 år har været lukket mellem Sankt Hans og frem til begyndelsen af september måned. I Limfjorden er der givet 51 licenser til fiskeri efter blåmuslinger. Limfjorden er inddelt i 22 fiskerizoner, hvoraf nogle igen er underinddelt så antallet af zoner er 32. Der kan foregå fiskeri i 18 af zonerne (1-11, 13-15, 18-21). Der er ikke tilladelse til at fiske efter blåmuslinger med skraber i zone 16, 17 og 22 (Fig. 1). Derudover er der begrænsninger i fiskeriet på lavt vand, hvor det kun er tilladt at fiske efter blåmuslinger uden for 3 meter dybdekurven. I Risgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning er det dog tilladt at fiske ind til 2 meters dybde, som dækker fiskerizonerne 18, 19 og 2. I dag er ca. 525 km 2 af Limfjorden lukket for muslingefiskeri. I myndighedssamarbejdet mellem amter og ministeriet er der ved at blive udfærdiget en ny forvaltningsplan for fiskeriet i Limfjorden, som vil ændre og yderligere reducere de arealer, der må skrabes efter blåmuslinger inden for. I de seneste 5 år er der årligt landet mellem 9. og 11. tons (registreret mængde) eller 6. til 9. tons (opvejet mængde). I 21 har blåmuslingelandingerne fra Limfjorden været på ca tons (netto), som svarer til ca. 23 % af den i foråret 21 målte biomasse på ca. 4. tons (uden for 3 m s vanddybde). Landingerne er især kommet fra områderne 8, 1, 19 og 2 (Fig. 2). Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 4
5 Figur 1. Kort over fiskerizonerne 1-2 i Limfjorden. Zonerne 21 og 22 ligger mellem Aggersund broen og Hals. De gråmelerede områder er de områder, som ramtes af iltsvind i Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 5
6 Landinger (tons) Logbogsoplysninger Registreret mængde Opvejet mængde UK Fiskerizoner Figur. 2 Blåmuslingelandinger fra Limfjordens forskellige fiskerizoner i 21. Fødevareministeriet udsteder en tilladelse til hver enkelt virksomhed til genudlægning af de små blåmuslinger efter sortering. Tilladelsen indebærer, at virksomhederne skal indsende oplysninger om deres daglige genudlagte mængder af muslinger til DFU. Der er i 21 genudlagt i alt 571 laster med små muslinger, hvilket er lidt færre end i 2 (579). Fiskeriinspektoraterne i Nykøbing Mors og Randers har indsendt oplysninger om bifangster i fiskeriet efter blåmuslinger og oplysninger om genudlægningerne i 325 tilfælde i Materialer og metoder Genudlægning af små frasorterede blåmuslinger sigter mod en rationel udnyttelse af blåmuslingeressourcerne i Limfjorden. I 21 er der som i 2 givet 4 licenser. De virksomheder der har tilladelse til genudlægning er: 1. Vildsund-Muslinge-Industri A/S (VMI) har sendt indberetninger for ugerne og i Limfjordskompagniet (LK) har indberettet for ugerne og i Muslingekompagniet Løgstør A.P.S. (ML) har sendt indberetningsskemaerne ind for ugerne og i Dan Shellfish (DS) har indberettet for ugerne og i 21. Det forudsættes, at muslingerne sorteres på land på de respektive firmaers anlæg, at genudlægningen koordineres med Foreningen Muslingeerhvervet, at der samlet maximalt må genudlægges 5 kg/m 2, og at der skal indsendes oplysninger til DFU om total fordeling af hele levende blåmuslinger, skaller, andre organismer og knuste muslinger i genudlægningsmaterialet. Der er fra Fiskeridirektoratet udsendt et direktiv til muslingeindustrierne i Limfjorden om hvilke oplysninger, der skal sendes til DFU. Ud fra disse indberetninger er der udarbejdet opgørelser over, hvad der er genudlagt totalt og beregninger over de enkelte fraktioner i genudlægningsmaterialet. Opgørelserne ses i afs. 4. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 6
7 Kontrolprøver: Fiskerikontrollen udtager prøver af bruttolandinger fra fiskefartøjerne (se afsnit 5). På basis af stikprøver kontrolleres bekendtgørelsens bestemmelser, om bifangst på maximalt 3% (vægtprocent) i landingerne og om kravet om maximalt 1% små muslinger i konsumdelen efter sortering, overholdes. Der udtages også stikprøver af genudlægningsmaterialet ombord på de tre fartøjer: M/S Ditte (Muslingekompagniet Løgstør og Dan Shellfish), Muslingen (Vildsund- Muslinge-Industri) og M/S DI-JE (Limfjordskompagniet). 4. Resultater 4.1 Genudlægning af små muslinger fra Vildsund-Muslinge-Industri (VMI). VMI har i 21 udlagt ca tons mod omkring 13.9 tons i 2. Der er i 21 genudlagt omkring tons hele levende blåmuslinger, svarende til ca. 24,3% af genudlægningsmaterialet (Fig. 3) hvilket er ca. 1.5 tons mindre end i 2, og betydeligt under den optimale gennemsnitlige lovlige mængde på 5%. Mængderne af knuste muslinger i 21 har lige som de foregående år været lave og kun på 3,% mod de tilladte 7,5%. Der er ikke regler for mængderne af andre organismer i genudlægningsmaterialet, dog er niveauet hos VMI lave og ligger på et gennemsnit af 4,% (Fig. 3) Total genudlagt 2 = tons Total genudlagt 21 = tons Levende Muslinge- Andre Muslinger muslinger skaller organismer knuste Figur 3. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i 2 og 21. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 7
8 4.2 Genudlægning af små blåmuslinger fra Limfjordskompagniet (LK). I 21 har virksomheden genudlagt i alt 13.4 tons, som er næsten 2. tons mindre end i 2 (Fig. 4). Mængden af hele levende blåmuslinger udgjorde hvoraf tons i 21. Andelen af hele levende blåmuslinger var ca. 46,9% og således nær den optimale mængde på 5%. Mængderne af knuste muslinger var på 2,5%, hvilket er en mindre fald i forhold til år 2, hvor de var på 3,2%. Mængderne af andre organismer i genudlægningsmaterialet fra LK var i 21 på omkring 7%, hvilket også er lidt mindre end i Totalt genudlagt 2 = tons Totalt genudlagt 21 = tons Levende muslinger Muslinge skaller Knuste muslinger Andre organismer Figur 4. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i 2 og 21. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 8
9 4.3 Genudlægning af små blåmuslinger fra Muslingekompagniet Løgstør (ML). I 21 har ML genudlagt ca. 1.8 tons hvoraf 879 tons var hele levende blåmuslinger, hvilket kun er 4% af hvad virksomheden genudlagde i 2. Andelen af hele levende blåmuslinger udgjorde 48,4% af genudlægningsmaterialet, hvilket er en svag forbedring i forhold til det foregående år og stadig tæt på den ideelle mængde på 5% (Fig. 5). Mængden af knuste blåmuslinger var ca. 18 tons, svarende til ca. 1,%. Andre organismer udgjorde omkring 49 tons svarende til 2,% af den samlede genudlægning i Levende muslinger Tomme muslingeskaller Totalt genudlagt i 2 = tons Total genudlagt i 21 = 1.817tons Andre organismer Knuste muslinger Figur 5. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i 2 og 21. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 9
10 4.4 Genudlægning af små blåmuslinger fra Dan Shellfish (DS). Dan Shellfish påbegyndte genudlægninger i september I 21 genudlagde virksomheden 2.44 tons, hvilket er præcis det samme som i 2 (Fig. 6). Af hele levende blåmuslinger er der udlagt ca tons eller 5,%. Mængden af knuste muslinger var på 2,3%, der ligger pænt under den maksimale tilladte mængde på 7,5%. Mængden af andre organismer i 21 er hos DS på 4,2% af genudlægningsmaterialet og lidt mere end i , , 44,6 43,5 Levende muslinger Muslinge skaller Andre organismer Knuste muslinger 2 21 Totalt genudlagt 2 = 2.44 tons Totalt genudlagt 21 = 2.44 tons 3,8 4,2 2,2 2,3 Figur 6. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i 2 og 21. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 1
11 5. Fiskerikontrollens prøveudtagninger ombord på fartøjer i blåmuslingefiskeriet i Limfjorden i 21. Fiskerikontrollen undersøger på basis af stikprøver de forskellige landinger af blåmuslingefangster fra Limfjorden. I løbet af 21 har de været ombord på fiskefartøjerne i alt 36 gange mod 291 i 2 for at udtage repræsentative stikprøver til kontrol af mængden af undermålsmuslinger (andelen af blåmuslinger 4,5 cm i skallængde ud af den samlede mængde blåmuslinger i prøven) (Fig. 7). Antallet af stikprøver svarer skønsmæssigt til ca. 1% af de samlede antal landinger (á 3 t) af blåmuslinger i Limfjorden i 21 og er lig med antallet i 2. Et stort antal af de udtagne prøver overholdt 1%-reglen (ca. 27 prøver), hvilket er det samme som i 2 (Fig. 7). Kun en enkelt lå over den acceptable grænse på 3% for andelen af små muslinger i landingen. De resterende 98 stikprøver havde et indhold af små muslinger mellem 1% og 3% (Fig. 7). Antal prøver < 1% 1-15 % 15-3 % > 3 % Figur 7. Antal stikprøver med forskellige bifangstprocenter af muslinger efter vægt < 4,5 cm angivet i antal (i 1999 n total = 2), (i 2 n total = 291) og (i 21 n total = 36). Fordelingen af konsummuslinger i stikprøverne i fangster, som opgøres med eller uden skaldelen af fangsten, vises på Fig. 8. På Fig. 9 vises fordelingen af muslinger i hver enkelt af de 36 udtagne stikprøver. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 11
12 Den gennemsnitlige mængde af muslinger over mindstemålet i bruttofangsten (muslinger plus skaller og andre organismer) var 73%. Estimeres andelen af målsmuslinger på basis af nettofangsten (muslinger alene) var andelen af målsmuslinger 92,% (Fig. 8) Inklusive de tomme skaller Eksklusive de tomme skaller Muslinger > 4,5 cm Muslinger < 4,5 cm Tomme muslingeskaller Figur 8. Stikprøver fra bruttolandinger af blåmuslinger udtaget på fartøjer i Limfjorden i 21. Fordelingen af muslinger under og over målet i fangsterne er angivet i procenter. De gråfarvede søjler viser fordelingen, når de tomme skaller i fangsten medtages i beregningen; de hvide søjler viser fordelingen, når beregningen alene baseres på muslinger i fangsten. Bifangst % 36, 33, 3, 27, 24, 21, 18, 15, 12, 9, 6, 3,, De enkelte prøver (n = 36) Figur 9. Procenter af muslinger < 4,5 cm i samtlige 36 kontrolprøver taget i fangsterne i Limfjorden i 21. (3%-linien er indtegnet på figuren) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 12
13 Den gennemsnitlige fordeling mellem tomme skaller, muslinger over og under lovens mindstemål i de fangster kontrollen har taget stikprøver af i 21 viser, at ca. 73% af fangsterne i Limfjorden i 21 (registreret mængde) bestod af hele levende blåmuslinger 4,5 cm; hvoraf ca. 7% af blåmuslingerne var under dette mål. Skallerne i fangsterne udgjorde ca. 1/5 heraf (Fig. 1). Der er således fra 1999 til 21 sket en forbedring af fordelingen af lev. blåmuslinger, andelen af de små og skalandelen i landingerne. Dette kan enten skyldes, at fiskerne er blevet dygtigere til at finde de mest økonomiske fordelagtige bestande at fiske på, eller at der ikke er sket så god rekruttering i 2 og 21 til bestanden, som fandt sted i 1999 (større andel små muslinger i bestanden) Muslinger > 4,5 cm Muslinger < 4,5 cm Tomme muslingeskaller Figur 1. Den procentvise fordeling af måls og undermålsmuslinger og tomme skaller i fangsterne i Limfjorden i 1999, 2 og 21 (efter Fiskerikontrollens stikprøve udtag). Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 13
14 6. Fiskerikontrollens prøveanalyser af konsummuslinger og genudlægningsmateriale i Fordelingen af konsummuslinger i krontrolprøver Hos samtlige virksomheder ved Limfjorden har fiskerikontrollen udtaget stikprøver af konsummuslinger fra containere, inden disse blev kørt til kogeriet. Som det kan ses på figur 11, har Vildsund-Muslinge-Industri i forhold til 1999 forbedret deres sorteringssystem således, at der kun er en fraktion af muslinger under mindstemålet på 8% i 21 mod 23% i I forhold til det meget fine resultat i 2 er der dog tage om en stigning fra 2 til 21. VMI overholdt dog både i 2 og 21 det lovmæssige krav om maximalt 1% undermålsmuslinger i den del af fangsten, som går til kogning Muslinger Muslinger Muslinger Muslinge- > 4.5 cm < 4.5 cm knuste skaller Figur 11. Kontrolprøver udtaget af konsummuslinger hos Vildsund-Muslinge-Industri før kogning på virksomhederne i 2 og 21. Figur 12 viser, at Limfjordskompagniet i 21 havde en fraktion af muslinger under mindstemålet på 6% og overholdt således fint den lovmæssige regel om maximalt 1% undermålsmuslinger i den del, som går til kogning. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 14
15 Muslinger Muslinger Muslinger Muslinger > 4.5 cm < 4.5 cm knust skaller Figur 12. Kontrolprøver udtaget af konsummuslinger hos Limfjordskompagniet før kogning på virksomhederne i 1999, 2 og 21. Et tilsvarende billede er der for konsummuslingerne på Muslingekompagniet Løgstør, hvor andelen af små blåmuslinger i 21 i den del der går til kogning er på 5%, hvilket er mere end en halvering i forhold til 1999, hvor andelen af små muslinger var på 14% (Fig. 13) Muslinger Muslinger Muslinger Muslinge- > 4.5 cm < 4.5 cm knust skaller 6 Figur 13. Kontrolprøver udtaget af konsummuslinger i 1999, 2 og 21 hos Muslingekompagniet Løgstør før kogning på virksomheden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 15
16 I 21 har Dan Shellfish ikke haft problemer med at overholde det kommercielle lovmæssige krav om maximalt 1% blåmuslinger i den del, der går til kogning, idet andelen har været på 6% og kun det halve af det, den har været i 1999 og 2 (Fig. 14) o/4.5 cm u/4.5 cm knuste tomme Figur 14. Kontrolprøver udtaget af konsummuslinger hos Dan Shellfish før kogning på virksomhederne i 1999, 2 og Fordelingen af muslinger i genudlægningsmaterialet (kontrolprøver) Kontrollen har udtaget nogle få stikprøver af genudlægningsmuslinger fra et genudlægningsfartøj tilknyttet Vildsund-Muslinge-Industri (VMI) og Limfjordskompagniet (LK) i Limfjorden (Fig.15 og 16). Andelen af skaller i prøverne var ganske betydelig og på 67% hos VMI dog betydelig mindre end i prøverne fra 2, hvor skalandelen udgjorde 91%. For LK var skalprocenten højere og på 79% af genudlægningsmaterialet. Det skal bemærkes, at antallet af prøver er meget få, og tallene viser nok ikke det reelle forhold mellem skaller og hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Sammenlignes virksomhedernes egne tal med resultatet af fiskerikontrollens stikprøver er fordelingen mellem skaller og hele levende blåmuslinger af samme størrelsesorden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 16
17 Muslinger Muslinger Muslinger Muslingeo/4.5 cm u/4.5 cm knuste skaller Figur 15. Kontrolprøven udtaget af genudlægningsmuslinger i 1998, 2 og 21 på genudlægningsfartøjet som genudlægger for Vildsund-Muslinge-Industri Muslinger Muslinger Muslinger Muslinger >4.5 cm <4.5 cm knust skaller Figur 16. Kontrolprøven udtaget af genudlægningsmuslinger i 1998, 2 og 21 på genudlægningsfartøjet som genudlægger for Limfjordskompagniet. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 17
18 Muslinger Muslinger Muslinger Muslinger > 4.5 cm < 4.5 cm knust skaller Figur 17. Kontrolprøven udtaget af genudlægningsmuslinger i 1998 og 21 på genudlægningsfartøjet som genudlægger for Dan Shellfish. Der er udtaget prøver fra genudlægningerne fra Dan Shellfish og Muslingekompagniet Løgstør (Fig. 17 og 18; NB: Der foreligger ikke data fra 2). Hos Dan Shellfish er andelen af skaller noget højere i genudlægningerne i 21 end i 1998 (Fig. 17). Den gennem-snitlige andel af hele levende blåmuslinger har været fin og på 51%. Hos Muslingekompagniet Løgstør har skalandelen været betydelig lavere i 21 i forhold til i Andelen af hele levende blåmuslinger er også forbedret ganske betydeligt fra 1999 til 21 (Fig. 18) Muslinger Muslinger Muslinger Muslinger > 4,5 cm < 4,5 cm knuste skaller Figur 18. Kontrolprøven udtaget af genudlægningsmuslinger i 1999 og 21 på genudlægningsfartøjet som genudlægger for Muslingekompagniet Løgstør. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 18
19 7. Diskussion og konklusion De vigtigste bidragsydere til genudlægningen i 21 var: Vildsund-Muslinge-Industri og Limfjordskompagniet. Muslingekompagniet Løgstør og Dan Shellfish bidrog med et noget mindre volumen (Tab. 1 og Fig. 19 og 2). Vurderes genudlægningen under et, blev der i 21 genudlagt 37,5% mod 41,9% i 2 hele levende blåmuslinger (Tab. 1 og Fig. 19), hvilket er ca. 13,5% mindre end krævet i tilladelserne. Mængden af knuste muslinger ligger på gennemsnitlig 4,5% og pænt under det tilladte mængde på 7,5%. Fokuseres på de enkelte virksomheder varierer mængden af knuste muslinger betydeligt fra virksomhed til virksomhed (se de enkelte virksomheder Tab. 1 og Fig. 2). Tabel 1. Materialefordelingen i genudlægningen for samtlige virksomheder, som har genudlagt små blåmuslinger på vækstbanker i Salling Sund i 21. De 2 største virksomheder, Vildsund-Muslinge-Industri og Limfjordskompagniet bidrog i 21 med en samlet genudlægning på mere end tons ud af de tons genudlagte, hvilket svarer til ca. 86% af genudlægningerne. Det totale genudlagte materiale fordeler sig i 21 på følgende måde: 37,5% er levende muslinger, 54,6% er tomme skaller, 3,3% er andre organismer og 4,5% er knuste blåmuslinger (Tab. 1 og Fig. 19). Sammenlignes disse resultater med de foregående år ses det tydeligt, at andelen af hele levende muslinger er faldet i forhold til år 2. De få kontrolprøver viser, at mængden af skaller i stikprøverne kan være på over 79%. 75, 7, 65, 6, 55, 5, 45, 41,9 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 37,5 5,5 54,6 Alle virksomheder 3,2 3,3 4,4 4,5 Levende muslinger Tomme muslingeskaller Andre organismer Knuste muslinger Figur Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2 og 21 for samtlige virksomheder der har en tilladelse til at genudlægge små muslinger i Limfjorden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 19
20 Tons * Alle virksomheder 8 Vildsund-Muslinge-Industri 7 Limfjordskompagniet 6 Muslingekompagniet Løgstør 5 Dan Shellfish muslinger muslingeskaller organismer muslinger Levende Tomme Andre Knuste Figur 2. Den mængdemæssige fordeling af genudlægningsmaterialet for samtlige 4 virksomheder i 21, der har en tilladelse til at genudlægge små muslinger i Limfjorden. Alle de oplyste tal er angivet som gennemsnitstal for hele sæsonen. Der kan være tale om betydelige udsving fra dag til dag og fra uge til uge i genudlægningen. På trods af anvendelse af gennemsnitsværdier har der for flere virksomheder været problemer med at holde sig på den rigtige side af de tilladte genudlægningsmængder af hele levende blåmuslinger (5%). Kun få af genudlægningerne har kunnet leve op til bestemmelserne i bekendtgørelsen for genudlægningen af små frasorterede blåmuslinger i Limfjorden i 21, vurderet på baggrund af de oplysninger, DFU har modtaget fra de enkelte virksomheder. Situationen i forhold til i 1999 og 2 er således ikke ændret. Mængden af skaller har i 21 været > 5% (baseret på virksomhedernes samlede antal indberetninger n = 571). I alt er der i 21 genudlagt ca tons skaller, hvilket er lidt mere end i 2. Indholdet af organisk stof i disse skaller, som kan nedbrydes under iltforbrug, er omkring 7%, hvilket betyder, at der via skallerne er tilført Limfjorden omkring 1.2 tons nedbrydeligt og iltforbrugende organisk stof. Der er således i form af skaller årligt tilført Limfjorden ca. 15 tons kvælstof (N) og 15 tons fosfor (P), hvilket svarer til ca.,9% af den totale tilførsel af N og 6% af den mængde P, der tilføres Limfjorden pr. år. I 21 udgjorde de knuste muslinger samlet tons. Omkring 9% af disse muslinger består af organisk stof, som forbruger ilt under nedbrydning. Mængden af N og P i de knuste muslinger udgør 11,2 t N og 1,6 t P, hvilket er et beskedent bidrag i forhold til det, Limfjorden får fra land, og det samme som blev tilført i 2. Det samlede blåmuslingefiskeri i 21 var på omkring 93.5 tons opvejet mængde. Konsumfiskeriet har således fjernet ca. 74 tons N og 15 tons P. Fiskeriet af blåmuslinger i Limfjorden har fjernet omkring 6,2% af den tilførte mængde N (12. t) og omkring 46% af den tilførte mængde P (23 t) til Limfjorden. Blåmuslingefiskeriet er således den største enkelt bidragsyder til fjernelse af P fra Limfjorden i dag, og netto fjernes i størrelsesordenen 45,7% af den tilførte mængde P til Limfjorden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 2
21 8. English summary In 1991 the Danish Mussel Industry performed a number of investigations to look at the possibility to relay the small non-commercial mussels (shell length 4,5 cm) in Limfjorden sorted on landbased sorting systems. The results were so promising that an area of around 4 km 2 in Sallingsund (fishing zone 7) in Limfjorden was laid out for relay. Four companies have in 21 relied mussels in the area and three different vessels have conducted the relays. Reports on the relays have been sent to the Danish Institute for Fisheries Research. Besides the Fishery Controllers takes samples from the fishery and the relay material. This report is based on these data for 21. The total relay in 21 was 31,4 tonnes and a little less than in 2. Two companies have dominated the relays in 21 as in 2 by a contribution of around 27,2 tonnes. The contribution from the two smaller companies was around 4,2 tonnes. Of the total relay 37,5% consisted of whole live mussels equal to around 11,8 tonnes of mussels. The amount of empty shells in the relay was 54,6%. The amount of broken mussels were 4,5% and so below and maximum level in the legislation of 7,5%. The relayed shells and broken mussels contain organic materials of around 7% that uses oxygen at degradation. The relayed shells etc have in 21 contributed to the nitrogen (N) and phosphate (P) contribution to the fjord. The contribution have been around 116 tonnes of N and 17 tonnes of P. Compared to the other contributions to the fjord of N and P these contributions are relatively low and only around 1% of N of N and around 7% of the annual load of P to Limfjorden. In 21 the mussel landings in Limfjorden was 93,5 tonnes, which is equivalent to removal of around 74 tonnes of N and 15 tonnes of P from Limfjorden. By fishing mussels a net removal of N and P from Limfjorden are therefore positive by 624 tonnes of N and 88 tonnes of P equivalent to 5% of the annual load of N and 38% of annual load of P to Limfjorden. The mussel fishery is therefore considered a larger contributor to removal of P from Limfjorden. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 21
22 9. Litteratur Kristensen, P.S Kristensen, P.S. 1993a. Kristensen, P.S. 1993b. Kristensen, P.S Holm, N. og P.S. Kristensen Sortering og genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden. DFH- Rapport nr Rapport til Muslingeerhvervet. Pp 55. Sortering og genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden II. Vækst og produktion. DFH-Rapport nr Rapport til Muslingeerhvervet. Pp 72. Overlevelsesforsøg med sorterede muslinger fra Rømø Seafood A/S. DFH-rapport nr pp 16. Overlevelsesforsøg med sorterede muslinger fra Limfjorden og Kattegat. DFH-Rapport, nr pp 2. Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden DFU-rapport nr Pp24. Kristensen, P.S. og N. Holm Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden i DFU-rapport nr Pp 21. Kristensen, P.S., N. Holm og A. Hansen 2 Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden i DFU-rapport nr Pp 21. Kristensen, P.S., N. Holm 21 Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden i 2. DFU-rapport nr Pp 23. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri 22
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2000
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereGenudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 2002
Genudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 22 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereGenudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998
Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998 af Per Sand Kristensen og Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Charlottenlund Slot
Læs mereGenudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden,
Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1996-1997 af Nina Holm og Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Charlottenlund
Læs mere(Mytilus edulis L.) på vækstbanker i
Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1999 af Per Sand Kristensen Nina Holm Alex Hansen Damnarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereBlåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereBlåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 19, 2015 Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000 Kristensen, Per Sand; Pihl, Niels Jørgen Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige
Læs mereKulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt
Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt hvor er vi i dag, hvad er de væsentligste udfordringer? Jens Kjerulf Petersen Camille Saurel Pernille Nielsen DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereBestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003
Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003 af Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: 87-90968-56-5
Læs mereUdvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 25, 2017 Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden Dolmer, Per; Kristensen, Per Sand; Hoffmann, Erik; Geitner, Kerstin; Borgstrøm, Rasmus;
Læs mereBlåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004
Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereFiskeri efter blåmuslinger i Danmark
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 03, 2018 Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark 19891999 Kristensen, Per Sand; Hoffmann, Erik Publication date: 2000 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back
Læs mereREFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:
Læs mereBlåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 30, 31 og 34). Forekomster og fiskeri
Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 3, 31 og 34). Forekomster og fiskeri af Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereHjertemuslinger ( Cerastoderma edule ) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Hjertemuslinger ( Cerastoderma edule ) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2000 Kristensen, Per Sand Publication date: 2000 Document Version Også
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereBlåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige Lillebælt i 2004 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri
Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige Lillebælt i 4 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri Af Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereHesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2000
Hesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2 af Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri,
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereHesterejer ( Crangon crangon) - køns- og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 5, 19 Hesterejer ( Crangon crangon) - køns- og størrelsesfordelinger i danske fangster og landinger fra Nordsøen Kristensen, Per Sand; Hedegaard, Agnethe Publication
Læs mereMuslinger som virkemiddel: Fjernelse af næringssalte gennem kompensationsopdræt og kommerciel udnyttelse heraf
Muslinger som virkemiddel: Fjernelse af næringssalte gennem kompensationsopdræt og kommerciel udnyttelse heraf Jens Kjerulf Petersen DSC & Søren Mattesen Vilsund Blue a/s November 2011 Projektet er gennemført
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs mereBruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereMuslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereFremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter
Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereI forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk udredning af fiskeriet efter blåmuslinger og østers i Limfjorden i relation til justering af kvotekoncentrationsloftet Andersen, Jesper Levring;
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereVurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger
Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018
DTU Aqua Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter September 2017 Notat vedrørende
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs mereKonsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereIndustrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Læs mereHjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2004
Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereFejlindberetninger til EU
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 319 Offentligt Fejlindberetninger til EU - manglende repræsentativitet Grundvand i direktivets forstand er vand i DEN MÆTTEDE ZONE Dybdefordeling GRUMO-indtag
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereBilag Sag/ID Nr. Enhed Dato FPK
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-31298 FPK 31-10-2018 Referat af møde i Udvalget for
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife
Læs mereBruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve
Læs mereFiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg
Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1 Dagsorden
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 12. juni 2007 J.nr.: 2007-00408 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 26. februar 2007 Deltagere: Birgit
Læs mereReferat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015
Dato: 8. september 2015 Center for Kontrol og Fiskeri J. nr. 15-7400-000041 Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. august 2015 Mødet blev afholdt mandag den 24. august 2015, kl. 10-13,
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereKapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27
243 7DEHORYHUVLJW 'HQGDQVNHILVNHUIOnGH Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19 1.2 Fartøjer,
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereOmplantede blåmuslinger fra Horns Rev på bankerne i Jørgens Lo og Ribe Strøm
Omplantede blåmuslinger fra Horns Rev på bankerne i Jørgens Lo og Ribe Strøm 2002-2004 af Per Sand Kristensen & Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri, 2920 Charlottenlund
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereVi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden.
Til: Foreningen Muslingeerhvervet v./viggo Kjølhede Centralforeningen for Limfjordsfiskere v./bo Kjeldgaard Sagsnr. : 18-4472-000118 Dato: 28. september 2018 Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mereDet danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link
Læs mereMuslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag
Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Spodsbjerg Drej, Svendborg amt. http://hdl.handle.net/10197/3503
Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag
Læs mereSpecial VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone
Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereVejledning til landings-pligten for Østersøen
Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereCentral Statistical Agency.
Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may
Læs mereVilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.
J.nr. 17-1841-000001 Den 26. marts 2018 Meddelelse fra Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen: Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april Fiskerimuligheder for tobis
Læs mere