Muslingeudvalget. Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag

Transkript

1 Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjorden: Kort over områder, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion. (Kilde: DFU og DMU). April 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 3. Forekomst og produktion af muslinger 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande Blåmuslinger Østers Hjertemuslinger Trugmuslinger Molboøsters Knivmusling Hestemusling Sandmusling 3.2 Produktion af muslinger Fiskeri Genudlægning i danske farvande Opdræt af muslinger 4. Produktionsbegrænsninger 4.1 Bæreevne 4.2 Yngelproduktion 4.3 Skadevoldende organismer Diverse prædatorer Fugle Påvækstorganismer 4.4 Sygdomme og parasitter 4.5 Giftige alger 4.6 Indvandrede arter 4.7 Litteraturhenvisninger 5. Miljøeffekter af muslingeproduktion 5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor Kulstof, kvælstof og fosfor Fødeindtagelse og fækalieproduktion Konklusioner 5.2 Græsning af suspenderet materiale Græsning på fytoplankton Græsning omkring muslingebrug Effekter af græsning Konklusioner 5.3 Effekter af fiskeri Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden Effekter på blåmuslingebestanden Effekter af resuspension af bund ved skrabning Korttidseffekter på infauna Effekter på epifauna Fiskeriets påvirkning af substrat Ålegræs og blåmuslingefiskeri Konklusioner 5.4 Regenerering af næringssalte Regenerering fra muslingebanker Omsætning af fækalier Frigivelse fra hængende kulturer Effekter på plankton Konklusioner 5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug Effekter på bunden Iltforhold på bunden Effekter på bundens dyr og planter Konklusioner

3 3 5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund Videnskabelige undersøgelser Konklusioner 5.7 Muslinger som fødegrundlag 5.8 Sammenfatning 6. Natur- og miljøbeskyttelse 6.1 Vandrammedirektivet 6.2 Naturbeskyttelse Habitatdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet Ramsarkonventionen Internationale naturbeskyttelsesområder og muslingeproduktion National lovgivning VVM-direktivet 6.3. Skaldyrvandedirektivet 7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion 7.1 Limfjorden Ikke anvendelige områder Områder anvendelige med forbehold Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner Fiskeriaktiviteter i Limfjorden 7.2. Områdeanalyser i danske kystfarvande 7.3. Konklusion 8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark 8.1. Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet 8.2. Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri Krav om tilladelse (licens) 8.3. Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden 8.4. Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/ Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord 8.5. Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet 8.6. Fiskeri efter østers i Limfjorden 8.7. Muslingeopdræt 8.8 Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse 8.9. Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning Principper for licenstildeling og overdragelse Samlet vurdering 9. Myndighedsansvar 9.1. Fiskeriloven 9.2. Miljømålsloven 9.3. Sammenfatning 9.4. Perspektiver og anbefalinger 10. Fødevaresikkerhed og overvågning 10.1 Levnedsmiddelovervågning Struktur Overvågningsordningen Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne Årsrapporter Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger 10.2 Virksomhedstilsyn Fiskeridirektoratets kontrol/tilsyn Indberetning 10.3 Miljøovervågning Fremtidig miljøovervågning 10.4 Produktionsbetingelser Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande Moniteringsbehov for off-bottom produktion 10.5 Dataopbevaring og formidling

4 4 11. Muslingeproduktion og forvaltning i andre lande Holland Tyskland 11.3 Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt 11.4 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island Irland 12. Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter Danmarks produktion og salg af muslinger Danmarks produktion af muslingeprodukter Afsætningsmarkeder Prisdannelsen Markedsoversigt 13. Erhvervsudviklingsmuligheder Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark Driftsøkonomien i muslingefiskeriet Driftsøkonomien i muslingeopdræt Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt Muslingeopdræts betydning for små havne Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt Konklusioner 14. Udvikling af muslingefiskeri og -opdræt Forskning og udvikling (F&U) Udvikling af effektive metoder og redskaber Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold Produktionens organisering Uddannelse BILAG Bilag 1. Kommissorium for udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande. Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere Bilag 3. Udvalgets møder Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik Bilag 6. Inddeling af områder til muslingefiskeri Bilag 7. Sortering, genudlægning og omplantning Bilag 8. Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden Bilag 10. Definitioner Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter Bilag 12. Ansøgning til DFFE: Muslingefiskeri og -opdræt Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug Bilag 14. Fiskeridirektoratets vejledning til ansøgning om tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden Bilag 15. Ansøgningsskema vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers Bilag 16. Anvendte statistikker til kapitel 12 Bilag 17. Opdræt af muslinger i Spanien Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger Bilag 20. Marine fuglebeskyttelsesområder og habitatområder i Danmark Bilag 21. Geografisk afgrænsning af vanddistrikter, med angivelse af vanddistriktsmyndigheder Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt.

5 5 1. Indledning Muslingeudvalget blev nedsat af fødevareminister Mariann Fischer Boel i april 2003, idet en række organisationer, institutioner og myndigheder blev anmodet om at udpege medlemmer af udvalget. Udvalget nedsattes i erkendelse af, at mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne gennem en årrække har været begrænsede, og at der er behov for at vurdere dels mulighederne for en bæredygtig fornyelse af muslingeflåden, dels udvikling af muslingeopdrættet under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold. Muslingeudvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. Udvalgets kommissorium fremgår af bilag 1. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere fremgår af bilag 2, og en oversigt over udvalgets møder af bilag 3. I denne rapport dækker betegnelsen "muslinger" såvel østers som blåmuslinger, kammuslinger, hjertemuslinger og andre muslingearter. I daglig tale og i fiskerimæssig sammenhæng forstås ved "muslinger" især blåmuslinger, men også kammuslinger, hjertemuslinger m.v. Østers derimod anses i denne sammenhæng normalt ikke som dækket af ordet "muslinger". Betegnelsen "skaldyr" dækker i daglig tale almindeligvis alle slags muslinger/ østers. Imidlertid afstedkommer disse betegnelser ofte forvirring, og biologisk samt lovgivningsmæssigt bruges der mere præcise betegnelser: I systematisk biologi er "muslinger" den danske betegnelse for klassen Bivalvia (toskallede bløddyr) i rækken Mollusca (bløddyr). Muslingeklassen omfatter flere ordener, herunder bl.a. Mytiloida (bl.a. blåmusling) og Pteroida (bl.a.østers og kammusling) (se bilag 5). "Toskallede bløddyr" er således den mere præcise, biologiske og lovgivningsmæssige betegnelse for blåmuslinger og østers m.v., hvorimod "skaldyr" i samme terminologi omfatter krebsdyr (underrækken Crustacea i rækken Arthropoda, leddyr), d.v.s. rejer, hummer m.v. Der er glidende overgange mellem produktionsformerne fiskeri, bankedyrkning og lineopdræt af muslinger. I denne rapport dækker ordet muslingeproduktion samtlige produktionsformer, uanset om der er tale om vilde eller opdrættede muslinger.

6 6 2. Muslingeproduktionen på verdensplan 1 Verdens samlede årlige landinger fra fiskeri 2 stagnerede omkring 1990 og har siden svinget mellem ca. 85 og 95 mio. t.; heraf anvendes ca. 2/3 til menneskeføde. FAO har vurderet, at fangsterne ved bæredygtigt fiskeri maksimalt kan øges til mio. t., og at fiskeopdræt 1 derfor er den eneste realistiske mulighed for at øge fiskeproduktionens bidrag til at dække en voksende verdensbefolknings proteinbehov. Af verdensbefolkningens samlede indtag af animalsk protein stammer ca. 15% fra fisk, krebsdyr og toskallede bløddyr, heraf ca. 1/3 fra akvakultur. Mens fisk (finnede fisk) dominerer verdens samlede akvakulturproduktion, udgør de kun en mindre del af marin akvakultur. Verdensproduktionen indenfor saltvandsbaseret opdræt voksede fra 5,0 mio. t. i 1990 til 14,1 mio. t. i 2000, en stigning på 183%. Deraf var kun ca. 14 % fisk, 9% krebsdyr og 1% andre dyr. Resten var bløddyr, især toskallede arter; stillehavsøsters er med 3,9 mio. t. verdens dominerende akvakulturdyr. I 2001 udgjorde fiskeri og opdræt af marine muslinger ca. 12 mio. t. (deraf ca. 10 mio. t. fra opdræt), eller ca. 9 % af verdens samlede fiskeproduktion. Fiskede muslinger udgjorde 2 % af det samlede fiskeri, mens opdrætsmuslinger udgjorde 26 % af det samlede fiskeopdræt. Af det marine fiskeopdræt udgør muslinger ca. 70 %. Værdimæssigt udgør marine muslinger godt 8 % af verdens samlede fiskeproduktion (se bilag 4). I forbindelse med sit oplæg til revision af den fælles fiskeripolitik fremlagde EU-Kommissionen i september 2002 en akvakultur-strategi 3 med henblik på at skabe varig beskæftigelse specielt i fiskeriafhængige områder, at sikre forbrugerne adgang til sunde og sikre kvalitetsprodukter, at fremme dyresundhed og -velfærd samt at sikre et miljømæssigt sundt opdrætserhverv. Som midler hertil foreslår Kommissionen bl.a. udvikling af opdrætsteknologier, en fælles standard for økologisk og miljøvenligt opdræt, officiel kvalitetsmærkning, mere selvregulering og frivillige aftaler, modernisering af veterinærreglerne, regler for fiskevelfærd, begrænsning af udledningers effekt, fælles kriterier/retningslinier for VVM; ekstensivt opdræt, foranstaltninger mod rømning samt løsning af problemer vedr. fredede, vilde rovdyr. Det indgår i EU-Kommisionens strategi, at akvakultur i løbet af 10 år skal opnå status som en stabil erhvervssektor, der frembyder et alternativ til fiskeriet, både m.h.t. produkter og beskæftigelse. Konkret sigtes på at øge produktionen med 4% årligt, og at øge beskæftigelsen med fuldtidsjob i perioden , hovedsagelig vedr. toskallede bløddyr og havbrug. 1 ) af Knud Larsen 2 ) Fisk, krebsdyr, toskallede bløddyr m.v., men excl. planter. 3 ) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (KOM(2002) 511 ( ).

7 7 3. Forekomst og produktion af muslinger De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at være lavvandede, have en høj primærproduktion og en stor forekomst af forskellige arter af muslinger. Danske kystnære farvande er derfor ganske velegnede til muslingeproduktion. I det følgende vil forekomst og produktion af muslinger blive gennemgået. 3.1 Forekomst af muslinger i danske farvande 4 De forskellige arter af muslinger udgør i de danske fjorde omkring % af den biomasse af bunddyr, der findes her. Da muslingerne samtidig ernærer sig ved at filtrere små partikler som planteplankton ud af vandsøjlen, har muslingerne stor betydning for vandkvaliteten i fjordområder. Muslingerne udgør på grund af sin store biomasse en vigtig ressource for et muslingefiskeri, men samme fiskeri kan som følge af muslingernes centrale rolle i økosystemet, få stor betydning for de områder, hvor der fiskes. Muslingerne lever enten nedgravet i bunden, hvor de sidder lige under overfladen som hjertemuslingen, eller ned til 30 cm dybde som sandmuslingen og knivmuslingen. Andre muslinger som blåmuslingen lever oven på bunden hvor den med byssustråde fasthæfter sig til sten og skaller, samt andre blåmuslinger. Vægtmæssigt betyder arter som blåmuslinger, hjertemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger mest i lavvandede områder, hvor de er tilpasset varierende miljøforhold. På dybere vand, hvor miljøforholdene er mere stabile, er det arter som molboøsters, der vægtmæssigt dominerer. I det følgende præsenteres den viden, der er om kommercielt interessante muslingearter i danske farvande. I forbindelse med gennemgangen vil det være synligt for læseren, at den eksisterende viden for visse områder vil være meget fragmenteret, mens der over årene er opbygget en meget omfattende viden i andre områder. Dette afspejler således de kommercielle interesser i de enkelte områder. Limfjorden udgør det vigtigste fiskeriområde for muslinger i Danmark, og her er der således en omfattende viden om specielt blåmuslinger Blåmuslinger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har siden 1986 moniteret og bestandsvurderet de danske bestande af blåmuslinger (Mytilus edulis) i registrerede skaldyrsvande. Oversigtsundersøgelserne er gennemført ved at inddele farvandsområderne i mindre "kasser" af en størrelse på henholdsvis 1 km. 2 og 1 sm 2. I hver kasse er der i forbindelse med bestandsundersøgelser foretaget et prøveskrab på vanddybder større end 3 meter. Der er endnu ikke gennemført oversigts-moniteringstogter i alle de farvande, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger. Således mangler et par fiskerizoner i Lillebælt (zone 37 og 39). Endvidere mangler der endnu viden og en oversigt af blåmuslingeforekomsterne i fiskerizonerne i Isefjorden, Roskilde Fjord og i Storebælt. Redskabet, DFU anvender på sine moniteringstogter, er en nedmålt muslingeskraber i størrelses-forholdet 1:2. Erfaringer fra prøveindsamlinger i Vadehavet og Limfjorden har dannet grundlag for valget af metoder til moniteringen i Bælthavet, hvor skraberen blev benyttet til prøvetagningen på vanddybder > 4 m, og "van Veen-grab" på vanddybder < 4 m. I forbindelse med blåmuslingemoniteringen i Limfjorden er der foretaget en undersøgelse af, hvor stor en andel af den faktiske forekomst af muslinger, som fiskes med op fra et prøveskrab med den nedmålte skraber. I middel fanger skraberen kun omkring 17 % af den mængde blåmuslinger, som findes i skrabesporet (Dolmer et al., 1999). Selv om der ikke er foretaget en tilsvarende undersøgelse af skraberens fangsteffektivitet i Bælthavet og i Århus Bugt, antages det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den effektivitet, der fiskes med i Limfjorden og i Århus Bugt. Bunden i Århus Bugt er væsentligt hårdere end i Limfjorden, og det vurderes, at skraberen på hård bund muligvis fanger færre blåmuslinger, idet den hopper væsentlig mere hen over en hård stenet bund. Det er derfor sandsynligt, at skraberen er mindre effektiv på hård bund end på mudret bund. Dermed er bestandene af blåmuslinger på mere stenet bund underestimeret. Det samlede danske farvandsområde, hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger, udgør omkring km. 2 eller ca sm. 2 svarende til et antal moniteringskasser på mellem og Det er ikke nødvendigt at foretage årlige moniteringstogter; erfaringsmæssigt er det nødvendigt med togter hvert andet eller tredje år, hvis der skal foretages en vurdering af om fjernelse af blåmuslingebiomasse fra de enkelte områder er biologisk bæredygtig. I Vadehavet foretages der en biomasseberegning hvert andet år. Limfjorden Den del af blåmuslingebestanden i Limfjorden, der ligger i områder åbne for fiskeri, er blevet estimeret af DFU i årene , 1999, 2001 og 2003 (Hoffmann 1993, Kristensen et al. 1996, Hoffmann og Kristensen 1997, 1999). 4 ) af Per Sand Kristensen, Erik Hoffmann og Per Dolmer

8 8 Det fremgår af figur , at biomassen har varieret mellem ca og tons, men med en entydig nedadgående udvikling i bestandsstørrelsen. Ud over den af DFU beregnede bestand findes der en bestand på vanddybder under 3 meter, som skønsmæssigt udgør ca tons (Deding, Viborg Amt, upubl.). Denne bestand befiskes ikke. biomasse (1000 tons) y = -34,518x R 2 = 0, år Fig Biomassen af blåmuslinger i Limfjorden i Bestanden er kun estimeret for de områder hvor der fiskes muslinger, dog er bestanden i Nissum Bredning ikke medtaget. Den stiplede linie viser resultatet af en lineær regressioner, der viser et entydigt fald i bestanden på tons om året. Bestanden af blåmuslinger er udbredt over næsten hele Limfjorden, men der er områder, hvor bestanden er meget sparsom eller ikke eksisterende (figur ). Forekomsterne er således små eller sparsomme i Nissum Bredning i visse områder af fiskerizone 3 (Venø Sund) og fiskerizone 4 (Venø Bugt). Bestanden er ligeledes lille eller sparsom i Feggesund-området (fiskerizone 12), i den nordøstlige del af Løgstør Bredning (fiskerizone 9) og i Risgaarde Bredning (fiskerizone 18). Den biomasse af blåmuslinger, der er i Nissum Bredning, ville således kun bidrage svagt til den samlede biomasse, hvis den medregnedes i figur Muslingebestanden har været kraftigt berørt af de iltsvind, der har været i Limfjorden de seneste år især i 1997 og DFU har på basis af prøvefiskeri beregnet, at bestanden i fjorden alene i 1997 blev reduceret med ca tons. Også i 1999 omkom store mængder af blåmuslinger. De mest udsatte områder i Limfjorden er Lovns bredning, Skive fjord samt dele af Thisted bredning og områder vest for Mors. Den målte nedgang i blåmuslingebestanden kan udover påvirkningerne fra iltsvind også henføres til påvirkningen fra fiskeri, herunder ændrede bundforhold. Dette forhold diskuteres i rapportens afsnit 5.3.

9 9 Figur Den maksimale biomasse af blåmuslinger i Limfjorden i DFU s bestands-beregninger i årene mellem 1993 og Andre indre danske farvande Ud over forekomsterne i Limfjorden findes der betydelige forekomster af blåmuslinger i Kattegat/ Lillebælt, Vadehavet og i Isefjorden. Bestandene af blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt med tilstødende fjorde er prøvefisket af DFU i årene 1994, 1995, 1996 og i 2002 (Kristensen 1995, 2001, 2002, 2003). Resultatet af undersøgelserne viser, at bestandene i området er af samme størrelsesorden som bestanden i Limfjorden, omkring tons (tabel ). Biomassen er sandsynligvis endnu større, idet hverken bestanden i Isefjorden eller hele bestanden i det nordlige Lillebælt er inkluderet (fiskerizone 37 og 39). Tabel De beregnede biomasser af blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt med tilstødende fjorde. NB: Total biomassen må kun betragtes som et skøn, idet data er samlet fra forskellige år (1994, 1995, 1996 og 2002). Biomasse i tons Århus Bugt Farvandet vest for Tunø Farvandet vest for Endelave Horsens fjord Farvandet nord for Fyn Vejle fjord Det nordlig Lillebælt (6.903) Kolding fjord Lillebælt omkring Brandsø/Bogø/Årø - Lillebælt central Genner Bugt Åbenrå fjord Alssund og Als fjord Flensborg fjord Total Note: Det nordlige Lillebælt og Lillebælt omkring Brandsø, Bogø og Årø er ikke undersøgt fuldt ud.

10 10 Vadehavet Vadehavet adskiller sig fra andre områder ved, at der foreligger en ministeriel forvaltningsplan for området, "Den trilaterale Vadehavsplan", samt farvandets anderledes morfologi. Blåmuslingebestanden i Vadehavet er således påvirket af tidevandsrytmen, som påvirker deres vækst og mulighed for at etablere stabile bestande på banker. Blåmuslinger i Vadehavet lever på banker både over og under normalt lavvandsniveau. Undersøgelserne af blåmuslingebestandene i Vadehavet (Kristensen 1994, 1996, 1997) foretages på baggrund af luftfotografier, som optages gang hver andet eller tredje år. Disse fotos anvendes til at beregne arealer med blåmuslinger (figur ). I oktober måned foretages en monitering af bestanden hvor opmålingerne på billederne verificeres og der foretages målinger af blåmuslinge-biomasserne på de enkelte banker. De sublitorale banker (under lavvandslinien) befiskes med skraber fra kommercielt fartøj, hvor fangst og skrabelængde bruges til at beregne biomassen. De litorale bestande (mellem lav- og højvandslinien) undersøges ved at indsamle muslinger i en 0,25 m. 2 flade flere steder på banken. Middelbiomassen af blåmuslinger i områderne beregnes fra muslingetæthederne på de enkelte banker og arealet målt på luftfotografierne. Figur Luftfotografi af muslingebankerne i Ho Bugt maj (Kampsax Geoplan, 1999). Pilene markerer muslingebanker. Vadehavet er underlagt en lang række nationale og international bestemmelser om sikring af områdets karakteristiske naturforhold, herunder bl.a. fuglenes fødebehov. I vurderingen af de mængder der derfor kan fiskes årligt, indgår en beregning af, hvor store mængder muslinger fuglene har behov for. Denne kvotepraksis og hensyntagen til fuglevildts fødebehov bliver anvendt i alle tre vadehavslande. I fastlæggelsen af en kvote for fiskeriet og beregningen af de vigtigste fuglearters fødebehov i form af blåmuslinger (ca tons) beregnes den samlede blåmuslingebiomasse hvert andet år i oktober måned på baggrund af den undersøgelse, der er beskrevet ovenfor. En beregnet bestand (B= tons) vil med en kendt vækst på 0,42 (Munch-Petersen og Kristensen, 2001) danne grundlag for en biomasseproduktion (P) frem til den følgende oktober måned året efter på (P: * 0,42 = tons). Da fuglene skal have mindst tons vil der til fiskeriet være ca tons som så kan tildeles som maksimal kvote for fiskeriet for det følgende år. Er B mindre vil kvoten til fiskeriet blive tilsvarende mindre. Udviklingen og ændringerne i bestanden af blåmuslinger i Va-

11 11 dehavet er af DFU blevet fulgt siden 1986 ved årlige moniteringstogter. Bestanden har i middel været på omkring tons med betydelige variationer fra år til år (tabel ). Tabel De beregnede forekomster, landinger og værdier af blåmuslinger fra Vadehavet i perioden Vadehavet Biomasse i tons Landinger i tons Værdi i 1000 kr Middel Østers DFU har i 2002 gennemført en undersøgelse af bestanden af østers (Ostrea edulis) i Nissum bredning, og ud fra resultater herfra er bestandsstørrelsen i august måned 2002 beregnet til ca. 30 mio. stk. (ca t.), se figur Der er dog også store bestande både i Venø Sund, Venø Bugt og Kaas Bredning. DFU har intet kendskab til størrelsen af disse bestande. Østers er meget følsomme over for klimatiske forhold, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om det nuværende fiskeri er bæredygtigt. DFU har påbegyndt en række projekter, der dels omhandler bundforholdenes betydning for blåmuslinge- og østersbestandens produktion, dels vurderer effekten af forskellige fiskemetoders betydning for østersyngelens overlevelse og på bundfaunaen generelt. Sidstnævnte projekt foregår i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening. Årsagen til øgningen i bestanden tilskrives ændrede klimatiske forhold: Milde vintre og varme somre, hvor især de varme somre har stor betydning for rekrutterings-succesen hos østers. Figur Tætheden af østers i Nissum Bredning august Hjertemuslinger DFU har siden 1994 årligt vurderet bestanden af fiskbare hjertemuslinger (Cardium edule) i tre mindre områder omkring Grådyb i Vadehavet, hvor der kan gives tilladelse til et fiskeri af hjertemuslinger. Den fiskbare bestand har årligt varieret mellem 0 tons og ca tons (Kristensen 1997, 1998, 2000) Trugmuslinger

12 12 Der er tre arter af trugmuslinger (Spisula sp.) i den danske del af Nordsøen, på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. I 1993 vurderede DFU (Kristensen 1996) bestanden til i middel at være ca tons, heraf var ca tons egnede til fiskeri (skalbredde > 13 mm) (tabel ). Tabel Forekomsten af trugmuslinger på Røde Klit Sand og Horns Rev i Mængde Geografisk Middel Middel Middel egnet til navn på tæthed antal forekomst fiskeri området i gram/m 2 i stk/m 2 i tons i tons Røde Klit Sand 264, Horns Rev 102, Samlet bestand Bestand egnet til fiskeri Molboøsters Molboøsters (Arctica islandica) er ret udbredt i danske farvande på dyndbund. DFU observerede betydelige forekomster af yngre individer i blåmuslingeundersøgelserne i og i 2002 på mellem 10 og 20 meters dybde i farvandet nord for Fyn, ned i Lillebælt og ind i fjordmundingerne. Disse fangster blev foretaget med den nedmålte muslingeskraber, og fangsterne lå fra få kg. op til 20 kg. på 1 minuts skrab. Størrelsen på molboøsterserne lå på omkring 3-5 cm. i skallængde og var egnet til fiskeri. I 1997 undersøgte DFU forekomsten af molboøsters nord for Sjælland (Kristensen et al. 1997); her var bestanden meget lille, og ikke egnet til fiskeri Knivmusling Den amerikanske knivmusling (Ensis americanus) er en ny-indvandret art i danske farvande. Den har sin naturlige udbredelse langs den nordamerikanske østkyst og er kommet til Europa sandsynligvis med ballastvand. Arten blev først observeret i den danske del af vadehavet i 1981 og har siden spredt sig langs den jyske vestkyst og ind i de indre danske farvande. I 1994 havde knivmuslingen bredt sig ned til den vestlige Østersø. Knivmuslingen er udbredt fra mellem 2 til 5 meters vanddybde, dog ned til ca. 20 meters dybde i den vestlige Østersø. Den lever nedgravet forholdsvis dybt i bunden og bliver derfor ikke indsamlet i forbindelse med den prøvetagning, der indgår i det nationale overvågningsprogram. Der er således ingen viden om knivmuslingens eksakte udbredelse og hvor tætte bestande vi har. Massive opskylninger af skaller langs vore kyster indikerer dog at arten visse steder opbygger ganske tætte bestande. I den tyske del af Vadehavet lige syd for den dansk-tyske grænse er der målt biomasser (tørvægte) på omkring 100 g/m 2. De højeste biomasser, der er målt her, er på 1400 g/m 2 svarende til 15 kg friske knivmuslinger pr m 2. Den amerikanske knivmusling er meget velsmagende og langs den amerikanske østkyst foregår der et omfattende fiskeri. Også i Irland foregår der et betydeligt fiskeri efter knivmuslinger; omkring 50 både har tilladelse til at fiske med en hydraulisk skraber, hvor vand spuler knivmuslingerne op i en kurv. Med denne metode kan der fiskes muslinger, der sidder 25 cm nede i havbunden. Fiskerimetoden har en tydelig miljøeffekt og kan ikke anbefales brugt i et dansk fiskeri Hestemusling Hestemuslingen (Modiolus modiolus) ligner på mange måder blåmuslingen, men lever på større vanddybder end denne. Arten optræder hyppigst på hård stenet bundtyper i bl.a. Kattegat og Lillebælt. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse Sandmusling Sandmuslingen (Mya arenaria) lever nedgravet i bunden på lavt vand. Der er ikke noget kommercielt fiskeri i Danmark og heller intet overblik over bestandens udbredelse eller størrelse. Muslingen sidder dybt i sedimentet, og fiskerimetoden vil være den samme som for knivmusling. 3.2 Produktion af muslinger 5 I Danmark har vi traditionelt opfattet fiskeri efter og opdræt af muslinger, herunder østers, som to vidt forskellige erhverv. Ved at se udover landets grænser og følge udviklingen i de senere år, bliver det dog tydeligt, at der ikke nødvendigvis er tale om skarpt adskilte produktionsformer. Fiskeriet har således udviklet produktionsmetoder, hvor komponenter fra både fiskeri og opdræt indgår, f.eks. i form af omplantninger og genudlægninger af undermålsmuslinger. På til- 5 ) af J. Kjerulf Petersen & P. Dolmer

13 13 svarende vis har produktion i klækkeri af østersyngel åbnet mulighed for udlægning af disse på kulturbanker. Produktion af toskallede bløddyr bør derfor snarere ses som et kontinuum med henholdsvis fiskeri og opdræt, med hele produktionen i vandfasen, som de to yderpunkter. De forskellige elementer i dette kontinuum omfatter: Fiskeri med skrabende redskaber Genudlægning af undermålere på kulturbanker med henblik på senere fangst Fiskeri med henblik på omplantning til kulturbanker og efterfølgende genfangst Fiskeri efter undermålere eller dyr med lav kødprocent til slutvækst frit i vandsøjlen Yngelproduktion med henblik på efterfølgende udlægning på kulturbanker Opdræt med hele forløbet fra rekruttering til slutvækst i vandsøjlen Opdræt med yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i vandfasen. De forskellige produktionsformer har hver deres styrker og svagheder, og deres egnethed i danske farvande vil bl.a. afhænge af de fysiske betingelser som vanddybde, strømforhold, bundens beskaffenhed og eksponering for vind. I det følgende vil de forskellige produktionsformer og deres anvendelse og potentiale i danske farvande blive gennemgået Fiskeri 6 Det kommercielle fiskeri efter muslinger i danske farvande udnytter ganske få af de arter, der har eller muligvis kan få et økonomisk potentiale. De udnyttede arter omfatter blåmusling, østers, hjertemusling, trugmusling og kammuslinger. De arter der ikke udnyttes, men som muligvis vil kunne udnyttes i fremtiden, omfatter arterne: Molboøsters, knivmusling, hestemusling og sandmusling. Blåmuslinger Blåmuslingefiskeri i Danmark er et licensfiskeri, hvor der er i dag udstedt i alt 63 licenser. Der er således udstedt 51 licenser i Limfjorden, 7 på Østkysten (inklusiv Isefjorden og Roskilde Fjord) og 5 i Vadehavet. Et resume af fiskeriets omfang i danske farvande er givet i boks 1. Boks 1. Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark x 1000 Tons 1000 Biomasse og landinger af blåmuslinger i danske farvande ,1 747,7 Netto biomasse 500 Netto landinger ,0 27,6 52,8 3,8-0,7 Limfjorden Kattegat/Lillebælt Vadehavet Isefjorden De gennemsnitlige årlige biomasseforekomster (blå søjler) og nettolandinger (hvide søjler) af blåmuslinger fra danske farvande. Hvor tallet er et gennemsnit over en årrække er konfidensintervallet på middeltallet vist (95 % niveau). Nettobiomassen af blåmuslinger i Limfjorden har fra 1993 til 2003 ligget på i middel ca tons, men er over perioden omtrent halveret. Landingerne har i den samme tidsperiode ligget på ca tons med en variation fra år til år på omkring 16 %. Udnyttelsen har i middel over tidsperioden været på omkring 15 % pr. år. I området Kattegat-Lillebælt er udviklingen i bestanden ikke fulgt systematisk. Bestanden er på ca tons. Udnyttelsesgraden er kun ca. 4 % pr år. 6 ) af P S. Kristensen, E. Hoffmann & P. Dolmer

14 14 I Vadehavet har den gennemsnitlige beregnede biomasse i perioden 1994 til 2002 været på omkring tons, med en variation omkring middelværdien på ca. 43 %. Udnyttelsesgraden har årligt været på ca tons, svarende til 7 % af den beregnede årlige biomasse. Landingerne har varieret betydeligt fra år til år. Fiskeriet efter blåmuslinger i Isefjorden har i de seneste 4 år været stigende og i gennemsnit ligget på ca. 668 tons pr. år. Bestanden af blåmuslinger er ukendt, men der har tidligere været landet betydelige mængder herfra. Således blev der i en treårig periode fra 1980 til 1982 landet ialt tons, og i 1987 omkring tons blåmuslinger fra fjorden. Redskabet til fiskeri efter blåmuslinger er udviklet i Holland (figur ). I dag benytter alle danske blåmuslingefiskere dette redskab. Redskabet er udformet lidt forskelligt med hensyn til fangstposen, men skraberrammen er ens for alle typer og må ifølge bekendtgørelsen kun veje 100 kg. På de fleste både i Limfjorden og på Østkysten anvendes en skraber med en større pose (rummål 2-3 tons). I begge tilfælde består posen nederst af en ringbrynje af stålringe til beskyttelse mod slitage, og opad til af et kraftigt net med en maskestørrelse på 90 mm helmaske. Rammen kan være forsynet med et gitterværk, som skal forhindre fangst af store sten. På rammekanten påsvejses ofte en kant af rustfrit syrefast stål så slitage på rammen mindskes. Når der fiskes muslinger på blød bund påsættes en ekstra skinne, som søger for at rammen ikke graver sig ned i mudderet, men kun indfanger blåmuslingerne på overfladen af bunden. Figur Muslingeskraber som er mest almindelig i Limfjorden med ramme, ringbrunje og overnet. På rammekanten kan man se den ekstra skinne, som skal forhindre skraberen i at grave sig ned i mudderet. Rammen er her påsat kæde for under fiskeriet at holde den rette vinkel mellem slæbewire og bund, så der kan fiskes effektivt. (Foto: Nordjyllands Amt) I Limfjorden anvendes normalt kun én enkelt skraber, men flere fartøjer er i dag ombygget til at kunne anvende to skrabere (en på hver side af fartøjet), hvilket også er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold. I Vadehavet anvendes normalt 4 skrabere ad gangen, hvilket er nødvendigt når der kun kan fiskes i en kort tid inden for en højvandsperiode (4-5 timer). Redskabet, som anvendes i Vadehavet, er i princippet det samme redskab som anvendes i Limfjorden, men posen er her lukket og fangsten skal tiltes ud og ned i lasten. Posen er af praktiske grunde mindre og rummer omkring kg (figur ). Figur Muslingeskraber, som anvendes i Vadehavet og af enkelte fartøjer i Limfjorden. (Foto: Nordjyllands Amt). Redskabet betjenes via hydrauliske spil og bom. Redskabet sættes ved at sænke skraberen ned langs siden på fartøjet. Wirelængen sættes afhængig af dybde- og vejrforhold. Skrabet tager fra få sekunder op til 20 minutter afhængig af tætheden af blåmuslinger på fiskepladsen. Fangsten skylles flere gange ud over siden inden den tømmes ned i lasten.

15 15 Hovedparten af de danske landinger af blåmuslinger anvendes i konserves industrien, og mindre end 10 % omsættes til ferskkonsum. De ferske blåmuslinger fiskes især i Vadehavet og på enkelte fiskepladser i Limfjorden. Afregningen af blåmuslinger bestemmes i dag af størrelsen (skallængden), hvor stor kødklumpen er og hvilken kødprocent muslingerne har. I Limfjorden er der i gennemsnit landet tons blåmuslinger pr. år i de sidste 10 år. Årligt fjerner fiskeriet ca. 15 % af de muslingebestande, der er i de områder af fjorden, hvor det er tilladt at fiske. Effekten af dette fiskeri på muslingebestanden og på økosystemet diskuteres i afsnit 5.3. Tabel Middel biomasse, landing og procentuel udnyttelsesgrad af blåmuslinger i Limfjorden. Middel-biomassen inkluderer i 1993 og 1994 bestandene i Nissum Bredning, hvorimod disse ikke er medregnet i de efterfølgende år. Da bestandene i Nissum Bredning er små, har de kun lille betydning for størrelsen af den samlede bestand * 1999* 2001 Middel biomasse i tons Landinger netto tons Udnyttelses graden (%) 14,4 15,4 15,1 22,7 9,7 13,1 20,5 * stor dødelighed i bestanden p.g.a. iltsvind og svovlbrinte Fangsterne af blåmuslinger i Vadehavet var i midten af 1980 erner betydeligt større end i 1990 erne, og fiskeriet tog langt flere blåmuslinger end fuglene gjorde. Dette billede imidlertid skiftede klart, da man indførte en stram styring af udnyttelsen af blåmuslingebestanden i Vadehavet i 1990 (figur ). Udnyttelsesgraden har i middel været på ca. 7 % med nogen variation fra år til år, op til 15 %. 3 Biomass in TWW * Elimination by birds Elimination by fishery Figur Den årlige totale fjernelse af blåmuslinger (i total vådvægt, tons) i det danske Vadehav af fugle og fiskeriet i 1986 til (Kristensen og Laursen, 2003). Der fiskes efter blåmuslinger i Kattegat/Lillebælt, Vadehavet og Isefjorden med årlige landinger de sidste ni år på i middel omkring henholdsvis tons, tons og 700 tons årligt (tabel og tabel ). Antages det, at biomassen i Kattegat/Lillebælt-området har været nogenlunde konstant i tiårsperioden 1994 til 2002, har udnyttelsesgraden i dette område været lavere end i både Limfjorden og Vadehavet, og på omkring 4 % årligt.

16 16 Tabel Landinger af blåmuslinger fra Kattegat/Lillebælt og Isefjorden Kattegat/Lillebælt Isefjord Samlet landing Østersfiskeri Østersbestandens størrelse og hermed fangsten af østers i Limfjorden har varieret meget gennem hele 1900-tallet. I lange perioder har fangsterne i stor udstrækning været baseret på import af store mængder sætteøsters fra forskellige lande. Fra en fangst i 1920'erne og igen i 1950'erne på ca. 2-4 mio. stk. pr år, reduceredes landingerne i perioden til så godt som ingenting. Fra midten af 1990'erne voksede bestanden i den vestlige del af Limfjorden (Nissum bredning) for efterhånden også at øges længere ind i fjorden. I 2002 blev der registeret en fangst på ca. 4-5 mio. stk.(ca. 525 tons), se tabel Tabel Fangst af østers i kg og kr. angivet for perioden Østers landinger i kg Landings værdi i mio. kr. 0,004 0,39 0,11 0,35 0,29 0,46 0,19 0,27 0,35 0,56 12,3 Andre muslingearter Arter som hjertemusling og tykskallet trugmusling fiskes i danske farvande. Begge disse arter optages med et hydraulisk redskab, hvor muslingerne, som sidder nedgravet i sedimentet, spules fri af bunden og op i en metalkurv (figur ). Herfra pumpes de op på dækket, vaskes og sorteres, inden de kommer i vandfyldte kar. Muslingerne opholder sig i mindst et døgn i disse kar for at rense sig for sand inden de køres til kogeriet. Figur Sugekurv til fiskeri efter hjertemuslinger og trugmuslinger i danske farvande. På billedet vises den kraftige vand-jet, som spuler muslingerne ud af bunden, hvorefter muslingerne indfanges af netkurven og suges op på fartøjet gennem den tykke gummislange. (Foto: Mogens Gibhart). Kun en ubetydelig andel af de danske bestande af hjertemusling udnyttes i dag. Der har været fisket hjertemuslinger i og omkring det danske Vadehav siden De sidste elleve års landinger og værdien heraf fremgår af figur og tabel Heraf fremgår det, at landingerne varierer fra 5 til 2600 tons pr år.

17 17 Tons Fangster uden for øerne Fangster inden for øerne Fangster uden for øerne Figur Danske landinger af hjertemuslinger taget uden for og inden for øerne i Vadehavet i perioden 1988 til I Limfjorden findes i dag i de vestligste bredninger en stor bestand af hjertemuslinger på den hårde sandbund. Blåmuslingefiskerne får ofte en betydelig bifangst af hjertemuslinger i visse områder af Limfjorden. Hjertemuslinger er et attraktivt supplement til blåmuslingefiskeriet, og kødværdien er i dag højere end for blåmuslingekød. Fiskeriet og erhvervet har i 2003 vist stor interesse i et fiskeri på hjertemuslinger i Limfjorden. Trugmuslinger fiskes med samme metode som anvendes i hjertemuslingefiskeriet. Der er tre arter af trugmuslinger i den danske del af Nordsøen på og omkring Horns Rev og Rødeklit Sand, som kan fiskes. Det er kun tykskallet trugmusling (Spisula solida L.) som i dag udnyttes af dansk fiskeri. De danske og udenlandske landinger har varieret kraftigt i gennem perioden , som det fremgår af tabel Lille trugmusling udnyttes i det hollandske fiskeri, hvor der årligt landes omkring tons. Den tyndskallede trugmusling findes udfor Blåvands Hug og udnyttes ikke. Tabel Landinger af trugmusling og hjertemusling Trugmuslinger Hjertemuslinger DK landinger tons DK Værdi 1000 kr. Andre EU landinger tons DK landinger tons DK Værdi 1000 kr I dansk fiskeri udnyttes kammuslinger kun i et meget lille omfang. De fanges i mindre mængde som bifangst i andre fiskerier i bl.a. Kattegat og Skagerak. De danske landinger fremgår af tabellen nedenfor. Størrelsen af de danske bestande kendes ikke. Det vurderes ikke at være rentabelt med et fiskeri kun på kammuslinger i danske farvande. De danske landinger er små og alle årene under ca. 300 kg. Fiskeriet er således uden betydning for dansk muslingeproduktion (tabel ).

18 18 Tabel Landingerne og landingsværdien af kammuslinger fra danske farvande i perioden Kammuslinger Mængde kg Værdi kr Genudlægning i danske farvande 7 Det er tilladt at lande fangster af blåmuslinger med op til 30 % blåmuslinger under mindstemålet (4,5 cm) til virksomheder, der har et anlæg til sortering af fangsten og et fartøj, der kan genudlægge de frasorterede undermålsmuslinger. De frasorterede levende blåmuslinger skal inden for en nærmere bestemt tidsramme genudlægges på vækstbanker i Limfjorden. I fiskerizone 7 mellem Fur, Salling og Mors er der siden 1992 udlagt et areal på omkring 40 km 2 til genudlægning. Grenudlægningen foregår med forskellige typer fartøjer. Muslingeerhvervet er i færd med at bygge et nyt og moderne fartøj til erstatning af de gamle fartøjer. Dette fartøj kan både genudlægge små muslinger og opfiske yngel/ omplante disse til områder, hvor der er en bedre tilvækst end hvorfra de hentes. I figur vises et eksempel på, hvorledes blåmuslingerne renses og sorteres på virksomhederne ved Limfjorden. På figuren er de enkelte dele i systemet forklaret. Figur Skitse over vaske-, skille- og sorteringsanlæg til blåmuslinger på en virksomhed ved Limfjorden. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne føres til sorteringssystemet med en passende hastighed. 2. Frasortering af større sten m.m. 3. Skylle- og vasketromle med fremføringssnegl. 4. Skilletromle med roterende knive og fremføringssnegl. 5. Frasortering af mindre sten på størrelse med muslingerne. 6. Sorteringstromle (ristafstand mm). 7. Her tages konsummuslingerne fra i specialcontainer (9) til kogning. 8. De frasorterede små muslinger skylles en sidste gang inden de føres videre til opsamlingscontainer. Der er tidligere foregået sortering ombord på et enkelt fiskefartøj, som fisker blåmuslinger i Limfjorden (figur ). Som det fremgår af figuren kræver en sortering relativt megen plads ombord. De nugældende begrænsninger for størrelsen på fiskefartøjer, som kan opnå tilladelse til at fiske efter blåmuslinger i Limfjorden, gør det umuligt at sætte et sådant udstyr ombord, som kan foretage en ordentlig vask og effektiv sortering af blåmuslinger ombord. 7 ) af P.S.Kristensen & P. Dolmer

19 19 Figur Skitse over vaske-, skille og sorteringsanlæg ombord på "Heidi Back" af Oddesund. (Kristensen, 1991). 1. Muslingerne tømmes ud i modtagebingen. 2. Muslingerne føres med elevator op til sorteringstromlens fødetragt. 3. Vask, adskillelse og sortering af muslinger sker i en og samme tromle. 4. De små muslinger, skaller og mudder skylles ud gennem siden på båden. 5. Konsummuslinger føres via transportør til bådens lastrum. Reglerne for, hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages, er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved vandtemperaturer < 12 C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991, 1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametre viser, at afhøstning bør ske inden for en periode på maks. 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen og Lassen, 1997). De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger, har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og hvert år udgivet som DFU-rapporter (Holm og Kristensen 1998, Kristensen og Holm 1999, 2000, 2001, 2002, 2003). De genudlagte mængder fremgår af figur Tons Figur De genudlagte mængder af hele levende blåmuslinger i fiskeriet i Limfjorden De indledende undersøgelser i af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem 80 % og 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997). De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet.

20 20 Tons Figur De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund. Som det fremgår af figurerne og er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land påfører disse en dødelighed på omkring 20 %. Dette reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca tons. I snit er der årligt høstet ca tons, svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde. Første gang, virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet,var i Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde (figur ). Procent (%) 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,9 37,5 38,9 Levende muslinger 54,6 53,4 50,5 Tomme muslingeskaller Alle virksomheder 3,2 3,3 3,4 4,4 4,5 4,4 Andre organismer Knuste muslinger Figur Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder, der har en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003). DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm, men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale. Kristensen (1991) anbefalede en ristafstand på mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger 45 mm i skallængde reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være 10 % (vægtprocent) blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede blåmuslinger, der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen viser dog, at der til tider kan være problemer med at overholde dette krav.

21 21 Omplantninger Omplantning af små muslinger fra områder med lille vækst eller høj naturlig dødelighed (iltsvind) til områder med et højt vækstpotentiale er en effektiv metode til udvikling af en bæredygtig produktion af blåmuslinger. Dels reduceres frigivelsen af næringsstoffer på indsamlingslokaliteten i tilfælde af dødelighed forårsaget af iltsvind, dels sker der en fjernelse af næringsstoffer på omplantningslokaliteten, når muslingerne senere bortfiskes. Miljømæssigt er en sådan omplantning således særdeles positiv. I juli og august 2000 gennemførtes omplantninger af blåmusling fra Lovns Bredning til Kaas og Livø Bredninger i Limfjorden. I alt omplantedes 1000 tons muslinger. I både Kaas og Livø bredning udlagdes muslingerne i to underområder på 200 x 400 m. Muslingerne udlagdes i to forskellige tætheder, med henholdsvis 1.5 og 3 kg m -2. Størrelserne på de omplantede muslinger var mm i august i både Kaas Bredning og Livø Bredning. De følgende måneder frem til november voksede muslingerne til henholdsvis 42,7 mm. og 46,6 mm. i områderne med høj tæthed (3 kg m -2 ) og lav tæthed (1.5 kg m -2 ) af omplantede muslinger. I Livø Bredning var de tilsvarende gennemsnitslængder 38,3 og 39,3 mm. Den hurtigste vækst ses altså i Kaas Bredning i området med lav tæthed af omplantede muslinger, hvorimod væksten i Livø Bredning er meget beskeden. I Kaas bredning opnås også de højeste kødprocenter, der i forårsperioden kommer op på 30 %. Generelt vurderes det at omplantningsmetoden er en effektiv måde at øge produktionen af muslinger på, samt at metoden har fordelagtige effekter på fjordområders miljøstatus Opdræt af muslinger 8 I henhold til FAO er der en lang række forskellige former for opdræt af blåmuslinger (Mytilus edulis i det nordlige Europa og på den franske atlanterhavskyst eller Mytilus galloprovincialis i Spanien og Middelhavet), som spænder fra rene bundkulturer til rene linekulturer. Erfaringerne fra danske farvande er meget begrænsede, hvad angår opdræt af muslinger. Der har været traditionelle langlinebrug i Skibsted Fjord og Mariager Fjord. Anlæggene har produceret små og variable mængder og har i perioder været ude af drift (Mariager) eller er nu lukkede (Skibsted). Derudover har der været gennemført enkelte forsøg med kulturbanker i Vadehavet. Der er imidlertid omfattende erfaringer med kulturopdræt af muslinger udenfor landets grænser, idet størstedelen af den globale årsproduktion af blåmuslinger foregår i opdræt. Gennem den seneste tid og med Dansk Skaldyrcenter som drivkraft har der dog været en udvikling og tilpasning af dyrkningsmetoder i danske farvande. For østers (Ostrea edulis i Skandinavien og Storbritannien eller Crassostrea gigas i resten af Europa) gælder ligeledes, at erfaringerne med opdræt er begrænsede. Venø Fish Farm har dog i en længere periode været i stand til at producere yngel/spat i ekstensivt opdræt. Med etablering af det landbaserede klækkeri på Dansk Skaldyrcenter er der etableret yderligere forhold, der tillader fuldskala produktion fra yngel til salgbare østers. "Off-bottom" opdræt af blåmuslinger Den overordnede ide i opdræt af blåmuslinger med hele processen i vandfasen eller off-bottom bygger på at have et substrat hængende i vandet, hvorpå muslingelarver kan fæste sig ( settle ). Dette substrat kan være liner, bændler, net eller et andet egnet og håndterbart materiale og er ophængt fra langliner, flydende rør, platforme eller stativer. Den efterfølgende vækst til høstmoden størrelse kan foregå på fæstningssubstratet eller der kan være en eller flere mellemliggende håndteringer af muslingerne. De principielle forskelle mellem de mange former for off-bottom kulturer, der praktiseres i forskellige lande, er hvorvidt anlæggene er overfladebaserede eller undersænkede, og om der foretages en mellemhåndtering af muslingerne. Ved mellemhåndtering bliver det substrat, muslingelarverne har fæstet sig på, renset for yngel eller såkaldt spat. Denne afskrabning foretages når muslingerne er mm. store og spatten bliver efterfølgende sorteret efter størrelse, inden den fyldes i lange tynde net kaldet strømper. Strømperne kan være lavet af forskelligt materiale og med eller uden central bændel. Strømperne bliver hængt ud på langliner, rør eller lignende. Efter kort tid kravler muslingerne ud af strømpen og hæfter sig til materialet og andre muslinger ved hjælp af deres byssustråde. Yderligere mellemhåndteringer kan indbefatte udtynding, opbøjning eller nedsænkning af strømperne på bunden for at rense dem for påvækst. Desuden kan der laves foranstaltninger til sikring mod afstødning af muslinger fra strømpen f.eks.. dobbeltstrømpning, hvor der bliver lagt en ny og grovere strømpe uden på den oprindelige strømpe. Ved mellemhåndtering minimerer man tabet af muslinger som følge af pladsmangel på fæstningsmaterialet, i takt med at muslingerne vokser. Derudover opnår man en mere ensartet størrelse af muslinger i de enkelte strømper, og ofte er det muligt at øge væksten ved at pakke muslingerne med optimal tæthed i strømperne. I systemer uden mellemhåndtering foregår hele væksten på det materiale som muslingelarven oprindeligt fæstede sig på. Fordelen ved ikke at mellemhåndtere er, at disse ganske arbejdsintensive processer spares. Har man rigelig tilgang af spat, er det primært den mindre ensartethed af slutproduktet og variationer i tætheder på linen, som er den største forskel i forhold til systemer med mellemhåndtering. Overfladebaserede anlæg er karakteriseret ved: At bændler, strømper m.v. er fæstet til langliner med opdrift synlig på havoverfladen eller til rør eller flåder. Anlæggene er dermed synlige i deres fulde udstrækning gennem hele produktionsperioden. At i det omfang der bruges langliner er disse udspændt lige under havoverfladen. At der i opdræt uden mellemhåndtering kan være meget lille afstand (ca. 2 m) mellem langlinerne. At være følsomme overfor drivis. 8 ) af J. Kjerulf Petersen

22 22 At kunne håndteres i daglig drift uden brug af løftekapacitet på bådene. Undersænkede anlæg er karakteriseret ved: I hele eller størstedelen af produktionsperioden ikke at være synlige på havoverfladen, bortset fra markeringsbøjer i enderne af de enkelte langliner. Ikke at være følsomme overfor drivis eller vind. At afstanden mellem de enkelte liner skal være relativt stor (10-12 m) for at holde ankerlinerne adskilt. At der kræves maskindreven løftekapacitet på bådene. Figur Principskitse af den canadiske opdrætsmodel. Opdrætssystemet i figuren er undersænket, men i sommerperioden vil det i danske farvande være hensigtsmæssigt at have anlæg i overfladen. Kilde: Dansk Skaldyrcnter. Eksempler på opdrætsformer, der allerede er i operation eller har potentiale under danske forhold, er den canadiske og den svenske model. Den canadiske model er vist i figur og opbygget på den måde, at der mellem 2 ankre med en indbyrdes afstand på ca. 250 m udspændes en langline af mm nylonreb. Langlinen løftes op i vandsøjlen af bøjer placeret i enderne samt med jævne intervaller i linens udstrækning. Ligeledes placeres et antal tyngder med jævne intervaller for at holde linen udspændt i samme dybde. Som alternativ til en langline med bøjer og tyngder kan man evt.. bruge rør af polyethylen med en diameter på mm, der er forankrede i hver ende. På langlinen hænges spatsamlere i form af reb eller vævede nylonbændler. Ofte vælger opdrætterne at have bøjerne på overfladen i perioden for yngelopsamling, fordi bølgebevægelsernes forplantning ned gennem opsamlerne forventes at styrke larvernes fasthæftning til substratet, specielt i områder med lave strømhastigheder. Spatsamlerne bliver hængt ud omkring maj, og i august-september har muslingerne nået en størrelse, hvor de kan blive strømpet. Denne proces foregår i dag på land og efterfølgende bliver muslingerne hængt ud i strømper på langlinerne med en afstand mellem hver strømpe på cm. Alternativt kan man anvende kontinuerlige strømper, der hænger som guirlander hæftet på langlinen. Strømperne hænger frem til foråret-sommeren det efterfølgende år, hvor de har nået den høstmodne størrelse på mm og høsten kan begynde. Frem til høst kan opdrætteren vælge at foretage yderligere håndteringer i forbindelse med vinteren. Dels for at fjerne påvækst eller for at sikre, at muslingerne ikke falder ud af strømperne.

23 23 Figur Principskitse af et svensk opdrætsanlæg. Kilde: Dansk Skaldyrcenter. Den svenske model er vist på figur og er opbygget af et antal (normalt 10-15) langliner udspændt mellem to forankrede bomme. Langlinerne holdes oppe af bøjer eller tønder placeret med jævne intervaller og afpasset vægten af muslinger. Fra langlinerne hænger der vævede nylonbændler som enkelt liner (drop-downs) eller i kontinuerlige guirlander med en afstand på cm mellem hver drop-down eller fold. Hele processen fra larvens fasthæftning til høst af den voksne musling foregår på bændlet og opdrætteren skal primært tilse anlægget for at sikre sig at opdriften er passende og at linerne ikke bliver viklet ind i hinanden. Bændlerne bliver hængt ud i maj-juli og muslingerne er som regel klar til høst den efterfølgende sensommer-efterår. Andre opdrætsformer for blåmuslinger Ved den franske Atlanterhavskyst foregår en væsentlig del af produktionen af blåmuslinger på pæle i vandet, de såkaldte bouchot (se figur ), som man anser for at være stamformen til alle off-bottom former for opdræt af blåmuslinger. Spat bliver opsamlet på reb af vævet kokosfibre eller bændler og ved passende størrelse bliver muslingerne overført til strømper, som vikles om pæle placeret i tidevandszonen. Muslingerne kravler efterfølgende ud af strømperne, og fæstner sig til pælen, hinanden og strømpematerialet. Muslingerne bliver høstet direkte fra pælene og det foregår i dag ved hjælp af en specielt udviklet skraber. Denne dyrkningsform er næppe anvendelig i danske farvande, da en betydelig tidevandsforskel (min. 3 m) er nødvendig for optimal produktion. Figur Bouchot dyrkningspæle i Frankrig (foto: Per Dolmer) I Spanien og Italien bliver spat primært indsamlet fra vilde bestande ved fiskeri med skrabende redskaber, eller ved brug af bændler. Blåmuslingerne bliver efterfølgende størrelsessorteret, puttet i strømper og hængt fra flåder (Spanien) eller stativer, de såkaldte pergolari (Italien). I Spanien, der er Europas største producent af blåmuslinger, bliver strømperne hængt ud fra m2 store flåder af træ og holdt oppe af store glasfiber-flydere. Flåderne ligger permanent forankret med ned til m mellem hver flåde. I Italien bliver strømperne traditionelt hængt ud fra stativer bestående af 4 metalstænger fæstnet i bundet og parvis forbundet af bomme af træ. Mellem bommene, der ligger over vandoverfladen, er der udspændt liner, hvorpå strømperne hæftes. Begge de nævnte dyrkningsformer kan i princippet bruges i danske farvande, men flåderne kræver en vis vanddybde (typisk >15 m.), og stativerne kræver beskyttede vige eller fjorde for at være realistiske alternativer. Derimod er princippet med brug af små muslinger eller muslinger med lav kødprocent indsamlet ved fiskeri særdeles egnet til brug i

24 24 danske farvande, hvor der er en stor fiskerisektor med en produktion af undermålsmuslinger. Især to områder synes at være oplagte: Brug af de undermålsmuslinger, der alligevel bliver sorteret fra i forbindelse med fiskeriet og hvor den nuværende udnyttelsesprocent er ganske lav (se kapitel 3.2.2) og opfiskning af muslinger fra områder i særlig grad udsat for iltsvind, f.eks. Skive Fjord, med henblik på udsætning i strømper i områder egnet il opdræt af muslinger. Hermed ville man kunne opnå en bedre udnyttelse af en overset ressource samt reelt bidrage til mindskelse af iltsvindsproblemer og konsekvenser af iltsvind, idet de fjernede muslinger ikke vil bidrage til iltforbruget op til og i løbet af iltsvindet. Men også som et reelt erhverv for mindre både vil denne dyrkningsform være anvendelig i danske farvande. Bundkulturer Princippet i bundkulturer er meget simpelt. Spat, d.v.s. muslinger i størrelsen mm, bliver opfisket og overført til kulturbanker, hvor der er gode vækstforhold, eller hvor muslingerne ikke bliver udsat for prædation af betydning. Denne dyrkningsform bliver anvendt i Holland og den tyske del af Vadehavet. Spat bliver indsamlet i Vadehavet og overført til kulturbanker i enten Vadehavet eller Oosterschelde. Denne dyrkningsform bliver i dag praktiseret i danske farvande i mindre skala i Limfjorden som genudlægning i specifikke områder af undermålsmuslinger fra fiskeriet (se 3.2.2), men metoden har et større potentiale i form af f.eks. opfiskning af muslinger fra iltsvindstruede områder eller områder med dårlige vækstforhold og efterfølgende genudlægning på kulturbanker i udvalgte områder. Tilsvarende kan en variant, hvor overskud af spat fra opdræt bliver udlagt på sådanne kulturbanker være en mulighed, som er anvendelig i Danmark. Opdræt af østers Der er to principielt forskellige metoder til produktion af østers: Anvendelse af vild spat eller af spat frembragt i klækkeri. Vild spat kan indsamles på en lang række forskellige måder og med stor variation i størrelsen af de indsamlede østers. Produktion af spat i klækkerier kræver en omfattende produktion af kulturalger til fodring samt store investeringer i dyrkningsfaciliteter. Den mest simple form for indsamling af vild spat, er at skrabe spat fra bunden og genudlægge disse på kulturbanker, på bænke eller hænge dem på linesystemer. Fordelen ved denne produktionsform er, at den kræver en begrænset teknologi samt sikrer en optimal udnyttelse af undermålsøsters. Afhængig af valg af metode til slutvækst vil der dog være en del vedligeholdelse og rensning af dyrkningsfaciliteterne eller betydelig risiko for tab - i form af prædation, fiskeri eller iltsvind - af østers ved udlægning direkte på bunden. Denne metode er meget anvendelig i danske farvande. En mere avanceret form for spatopsamling er i form af udhængning af spatsamlere. I Frankrig er der en omfattende indsamling af spat på Atlanterhavskysten. Opsamlerne er oftest fremstillet af PVC og kan have form af små rør, stænger, plader eller fiberbundter og disse kan evt.. være forsynet med hele eller knuste skaller af voksne dyr. Spatsamlerne er placeret i tidevandszonen på stativer, der bliver tilset ved lavvande. I danske farvande er denne form for spatindsamling ikke en effektiv metode. For at denne metode skal kunne anvendes under danske forhold skal man tillempe princippet bag de norske poller. De klassiske poller er små naturlige bassiner, laguner eller tærskelfjorde med en snæver kanalforbindelse til fjorden eller havet samt tilførsel af ferskvand. Yngelpoller er som regel 1-10 hektar og med en vandybde på fra 5-10 m. I disse kontrolleres vandudskiftningen med en spærre. Det tilløbende ferskvand lægger sig som et låg ovenpå saltvandet, så længe spærren er lukket. Laget af ferskvand fungerer som et drivhus der tillader solens varme at opvarme saltvandet, men forhindrer afkøling om natten. Hermed er der skabt ideelle betingelser for gydning og i maj bliver pollerne tilført store mængder moderdyr. Gydningen finder sted i juni og juli og som yngelsamlere bliver der brugt forskellige materialer som beklædt hønsenet, træflis eller nåletræsris. Ynglen forbliver i yngelpollerne til det sene efterår eller vinteren over. Princippet i dyrkning i poller var basis for store dele af den yngel Østerskompagniet anvendte i sin storhedstid og kan i modificeret form overføres til danske forhold som en semiekstensiv opdrætsform. Venø Fishfarm anvender f.eks. laguner som nursery -system, hvor spat kan gå til vækst i kortere eller længere tid. En vigtig forudsætning for systemet er at der er en begrænset eller kontrollerbar vandudskiftning. En mere kontrolleret form for østersopdræt finder sted i landbaserede østersklækkerier. I Norge og Storbritannien findes der sådanne klækkerier til opdræt af den europæiske østers (Ostrea edulis), og siden 1999 har der foregået opdræt af denne østersart i Danmark på Dansk Skaldyrcenter. Driftsomkostningerne ved et østersklækkeri er høje. De nyeste klækkerier er bygget op omkring recirkuleringsanlæg, hvor man blandt andet er i stand til at kontrollere forskellige vandkemiske parametre samt indholdet af bakterier og andre uønskede organismer. Desuden skal der tillægges en stor udgift i forbindelse med produktion af algefoder til både moderdyr, larver og spat. Til klækkeriet indsamles moderdyr fra naturlige populationer. Disse moderdyr bliver induceret til at gyde og larverne bliver frasorteret og holdt i separate tanke i dage inden de settler. Herefter skrabes de nye spat af fasthæftningssubstratet og holdes i klækkeriets faciliteter til de opnår størrelser på 3-4 cm. Slutvæksten (1,5 2 år) foregår ude i fjorden hvor de opnår konsumstørrelser på gram.

25 25 Slutvækst af østers kan foregå på et antal forskellige måder og fra en meget variabel størrelse. Den mest simple er at lægge østersene ud på banker egnet til formålet. De skal da have en passende hård bund af f.eks. tætpakket sand eller ler, være tilgængelige for opdrætteren, men sikre mod anden aktivitet eller effektivt reserveret opdrætteren. Dette kan typisk bedst lade sig gøre på lave vanddybder fra 2-4 m. I Frankrig bliver østersen lagt i netposer som bliver placeret på bænke i tidevandszonen. Ved lavvande kan opdrætteren komme til poserne og med jævne mellemrum vende dem eller rense dem for bevoksning. Alternativer er bakker, netposer eller bure suspenderet i vandsøjlen, f.eks. fra langliner. Den væsentligste indsats frem til østersen har nået høstmoden størrelse er at holde opbevaringsenhederne fri for påvækst og rovdyr som søstjerner. Alternativet til udhængning eller placering på bunden er slutvækst i laboratoriet eller under tilsvarende kontrollerede forhold, som poller eller opdrætslaguner. Dette er dog i Danmark enten meget kostbart eller ikke realisabelt i større omfang. Generelt fås det bedste resultat med hensyn til form af østerserne også ved slutvækst på bunden eller til nød i bure. Figur Eksempel på bakkesystem til slutvækst af østers - "Suspension 1000"-systemet (Dark Sea Enterprises Inc., Canada). Andre arter En del andre arter af toskallede bløddyr bliver dyrket rundt om i verden. Af disse er især kammusling (Pecten maximus), sandmusling (Mya arenaria) og knivmusling (Ensis americanus) interessante i et dansk perspektiv. Yngel af kammusling kan produceres i klækkerier eller indsamles på yngelsamlere, men det har vist sig uhensigtsmæssigt at basere en produktion i Europa på yngelsamlere, da yngeltilgangen er meget variabel og uforudsigelig. Når kammuslingen når en størrelse på mm har den nået en størrelse, hvor den kan tåle håndtering og udsætning i dyrkningsenheder, hvis hele væksten ikke bliver gennemført i landbaserede anlæg. Den efterfølgende vækstfase kan foregå i bure, lanternenet, kasser placeret hængende i vandfasen eller på bænke på bunden eller ved at hænge kammuslingerne i såkaldte øreringe, hvor der bliver boret et hul i den bagerste del af skallen tæt ved umbroen (ørene), på liner. Væksten i vandfasen kan være frem til høst, men er oftest en mellemfase med slutvækst på bunden. Kammuslinger dyrket i vandfasen har ofte en meget stor graf af bevoksning på skallen, hvilket ikke er tilfældet for vilde kammuslinger eller muslinger dyrket på bunden. Da prisen på ferske kammuslinger er afhængig af graden af bevoksning har en del opdrættere indført slutvækst i bundkulturer. Produktionen af de forskellige arter af sandmusling er på verdensplan meget stor og større end produktionen af blåmuslinger. I forhold til danske farvande er det primært arten Mya arenaria, der er mulig af dyrke. I Nordamerika har der været gennemført adskillige forsøg med opdræt af sandmusling med samme art og under betingelser lig de danske. Produktion af spat er foregået med såvel spatsamlere, opfiskning med hydrauliske redskaber som i klækkerier. Den indsamlede/producerede spat bliver lagt direkte på dyrkningsplot eller eventuelt i netbure lige over bunden. En del af produktionen i Canada har været ramt af forskellige prædatorer og parasitter samt af sygdommen haemocystisk neoplasi. Knivmusling har endnu ikke været dyrket i kommerciel skala nogen steder i verden, men der er en stigende interesse for denne art. Ved Dansk Skaldyrcenter er der i samarbejde med inden- og udenlandske partnere beskrevet et projekt med dyrkning af knivmusling baseret på yngelproduktion i klækkeri og slutvækst i netbure eller direkte på bunden efter stort set de samme principper, som der dyrkes østers.

26 26 4. Produktionsbegrænsninger Produktion af muslinger er afhængig af, at der er fødegrundlag for produktionen, at der er et rekrutteringsgrundlag for de arter, hvor produktionen er afhængig af naturlig rekruttering og at skadedyr, miljøfremmede stoffer eller giftige alger ikke ødelægger produktionen eller forhindrer afsætning. Nedenfor vil en række potentielle produktionsbegrænsninger blive gennemgået. 4.1 Bæreevne 9 Ved produktion af toskallede bløddyr kan det være hensigtsmæssigt at kunne sige noget om bæreevne (carrying capacity), det vil sige hvor stor en produktion af muslinger et givent område kan bære uden, at det går udover produktionen eller kvaliteten af de producerede muslinger. Når biomassen af en bestand af skaldyr ophører med at forøges, er områdets maksimale bæreevne nået. Det har imidlertid vist sig, at den optimale bæreevne over en længere periode er helt op til 50% lavere end den teoretisk maksimale bæreevne (Dame & Prins, 1998). Forskellen mellem teoretisk og optimal bæreevne beror blandt andet på variationer i mellem år i både rekruttering og fødetilgang. Begrebet bæreevne er oprindelig udviklet for naturlige bestande, men kan tilpasses også dyrkning af muslinger. I denne sammenhæng kan optimal bæreevne defineres som den maksimale størrelse eller tæthed en bestand kan have i et givent område, uden at det påvirker vækstraten af muslingerne negativt (Carver & Mallet, 1990). Produktion af muslinger bliver imidlertid ikke nødvendigvis maksimeret ved maksimal væksthastighed af den enkelte musling. En forøget bestand kan f.eks. i en vis udstrækning kompensere for nedsat individuel vækst og dermed resulterer i et større samlet udbytte. Det er imidlertid alment accepteret, at i befiskede eller høstede bestande er udbyttet større ved tætheder lavere end den maksimale (Smaal, Prins, Dankers, & Ball, 1998). I produktionssammenhænge, hvor andre hensyn som markedsstørrelse, beskaffenhed og håndterbarhed er yderligere dimensioner kan optimal bæreevne være forskellig fra det optimale udbytte, fordi optimalt udbytte kan være knyttet til bestemte størrelsesklasser frem for optimal produktion (Smaal et al., 1998). En sådan udnyttelses-bæreevne kan defineres som den bestandsstørrelse, der giver et maksimalt udbytte af den størrelse muslinger, som er markedsrelevante. Uanset hvilken af de ovennævnte definitioner af bæreevne vil denne primært være styret af 3 parametre: I. Hydrografiske forhold II. fødegrundlag III. fødekonkurrence. Hydrografiske forhold dækker bredt over strømforhold, lagdeling, udskiftning af vand med omgivelserne og tilførsel af ferskvand. Det er umiddelbart indlysende, at strømmende vand vil tilføre muslingerne føde mere effektivt end stillestående vand. Tilsvarende kan lagdeling begrænse blandingen af føde til muslinger på bunden eller under lagdelingen. Et integreret mål for en del af disse parametre er opholdstid, som er det teoretiske tidsrum det tager at udskifte hele vandvoluminet for et givent område med vand udenfor området. Denne vandudskiftning styres af tidevand, grænsefladen til de andre vandområder, mængden af tilført ferskvand samt vandområdets morfologi, altså dybde og arealudbredelse. Opholdstiden varierer i danske kystnære farvande fra få timer til flere uger. Ved åbne kyststrækninger er opholdstiden lav, i størrelsesordenen timer eller få dage, mens den i dybe tærskelfjorde som den inderste del af Mariager Fjord er flere måneder. Lang opholdstid medfører umiddelbart, at der er fare for, at fødegrundlaget udpines ved store bestande af muslinger. Imidlertid er en hurtig vandudskiftning ikke nødvendigvis lig med stor tilførsel af føde til muslingerne. I en del danske fjorde er næringssaltbelastningen høj og ved hurtig vandudskiftning bliver disse næringssalte udvasket og fødekoncentrationen til muslingerne bliver reelt fortyndet af vandudskiftningen. Fødegrundlaget for muslinger i danske farvande består i overvejende grad af fytoplankton og i mindre grad af dødt resuspenderet materiale fra bunden. Mængden og produktionen af fytoplankton bestemmes af lys og næringssalte og da danske fjorde og kystnære områder er kendetegnet ved at være lavvandede og eutrofierede, det vil sige berigede med næringssalte tilført fra land fra f.eks. landbrug og spildevand, er der gode betingelser for produktion af fytoplankton. Et mål for tilgængelighed af føde er gennemsnitlig biomasse, primærproduktion eller primærproduktionstid, der er defineret som forholdet mellem den årlige gennemsnitlige biomasse af fytoplankton i forhold til primærproduktionen. Fødekonkurrencen udgøres af det antal muslinger og konkurrerende filtratorer, der er i systemet og dækker over det samlede fødebehov. Oftest er fødetilgangen i vandsøjlen større end ved bunden og muslinger i opdræt i vandsøjlen kan derfor have en konkurrencemæssig fordel, der i områder med potentiel fødebegrænsning kan være af betydning. Fødekonkurrencen kan dog også være betydelig i vandsøjlen, hvor muslingerne kan have store tætheder og en betydelig påvækst af konkurrenter som rurer og søpunge. Fødekonkurrencen kan udtrykkes som det samlede filtrationspotentiale i forhold til områdets vandvolume eller som det teoretiske fødebehov for vækst af de producerede muslinger. 9 ) af Jens Kjerulf Petersen

27 27 Andre faktorer som plads kan have indflydelse på et områdes bæreevne, men i forbindelse med opdræt, hvor plads bliver gjort tilgængelig for produktionen i form af bundarealer eller substrat i vandsøjlen, er de 3 ovennævnte parametre de vigtigste. Som det fremgår af parametrene kan de være af betydning på flere niveauer. For f.eks. den enkelte musling på en langline er vandudskiftningen af størst betydning, fordi muslingens filtreringskapacitet er høj og konkurrencen om føde med nabomuslingerne derfor stor. Tilsvarende gælder for en opdrætsenhed som sådan. Ved for små mellemrum mellem strømper og langliner, eller for tæt pakning af kulturbankerne vil lav vandudskiftning medføre fødebegrænsning af de muslinger og østers, der er placeret i nedenstrøms ende eller i midten af en opdrætsenhed. På områdeniveau er fødetilgangen imidlertid den vigtigste faktor, som determinant for størrelsen af den samlede produktion i området. For at undgå at overskride et områdes bæreevne kan man beregne bæreevne i stedet for at afvente et produktionskollaps. Der findes 3 overordnede måder at beregne bæreevne på. Man kan bruge empiriske studier, hvor man sammenholder kendte data for produktion og bestandsstørrelse for en række områder eller følger variationer over tid indenfor samme område. Alternativt kan man lave budgetberegninger, hvor tilførsel af f.eks. næringssalte sammenholdes med fjernelse i form af muslingeproduktion, anden sekundær produktion, sedimentation og andre tabsprocesser. Endelig kan man anvende dynamisk modellering, hvor man opstiller simulationsmodeller af det pågældende område indeholdende matematiske beskrivelser af vandudskiftning, primærproduktion samt bestandsdynamik og fysiologi for de producerede muslinger og evt.. deres konkurrenter. I danske farvande er der ikke udviklet egentlige bæreevnemodeller, men i SUSTAINEX projektet er der af DHI udviklet en model af Løgstør Bredning på baggrund af data indsamlet af amterne og DMU. En række modelscenarier er blevet beskrevet og flere af disse omfatter problemstillinger, som har karakter af evaluering af bæreevne. Det gælder f.eks. modellering af: Betydningen af udtynding af bestande i perioder, hvor der ikke skrabes Udlægning af undermålere og/eller muslinger fra udtynding Ændring af mindstemål og andel af undermålere 100% af bestande i hele områder Friholdelse af befiskning af områder for befiskning Effekt af ændret tilførsel af næringssalte Modelkørslerne giver et komplekst billede, men peger generelt på at hverken udtynding eller genudlægning i områderne 8, 9 og 10 i Løgstør Brednng er uproblematisk og ikke nødvendigvis medfører større bestande eller bedre fangst af salgbare muslinger. 4.2 Yngelproduktion 10 I indre danske farvande er der en tæt bestand af blåmuslinger i mange lavvandede områder. Muslingerne er særkønnede, og hver muslinge-hun er i stand til at producere op mod 3 millioner æg i forbindelse med gydning. Muslingerne er i stand til at gyde fordelt over hele året, men gydningen er koncentreret med en gydeperiode i foråret og ofte også en mindre omfattende gydning i eftersommeren. Larverne lever i vandsøjlen i 2-4 uger, hvorefter de finder et egnet sted at etablere sig og omdanner dig til en bundlevende musling. Den høje produktion af larver betyder, at der generelt er et stort overskud af larver. Larverne lever af planktonalger, og ofte kan larverne spise lige så effektivt af denne føde som de voksne muslinger på bunden. Den store rigelighed af larver betyder også at disse ofte vil slå sig ned og danne bestande, hvor der er egnet substrat, de kan sætte sig på. Betydningen af bundsubstrat er diskuteret nærmere i afsnit I forbindelse med dyrkning af blåmuslinger på line er det vigtigt at hænge sine yngelsamlere ud, når tætheden af settlingsmodne larver er høj. I Vadehavet, både den danske, tyske og hollandske del, har der i en del år været en manglende rekruttering af blåmuslinger. Tællinger har vist at der er larver i vandet, og disse larver er også i stand til at sætte sig på udhængt substrat oppe i vandet. Derimod kan larverne ikke danne nye bestande på bunden. Undersøgelser af denne manglende yngelproduktion har vist,at rovdyr som strandkrabbe er i stand til at æde så store mængder muslingeyngel, at nyrekruttering af blåmuslinger udebliver. Tyske undersøgelser har endvidere vist, at timingen mellem blåmuslingers og krabbers yngelproduktion er af stor betydning, idet en tidlig produktion af krabber betyder at disse hurtigt vokser op og kan kontrollere blåmuslingeyngelens overlevelse. En mulig forklaring på manglende yngelproduktion i Vadehavet er således, at klimaændringer har påvirket timingen mellem krabbers og blåmuslingers yngelproduktion, så muslingerne ædes bort. 10 ) af Per Dolmer

28 28 Tætte bestande af blåmuslinger og hjertemuslinger kan ofte filtrere så voldsomt, at de bortfiltrerer egne larver og dermed forhindre yngelproduktion. Resultatet bliver dermed en "kohorte"-dominans, hvor bestanden er domineret af en enkelt årgang. I et sådant område bliver der først plads til nyrekruttering, når den gamle bestand forsvinder. Østers har en livscyklus, der på mange måder adskiller sig fra andre muslingearters. Østersen er hermafrodit, og kan skifte mellem han- og hunkøn efter kondition. I perioder med høj temperatur og gode fødebetingelser udvikles de hunlige karakterer, hvorimod østersen danner hanlige kønskarakterer, når betingelserne forringes. Hunnen gyder sine æg i kappehulen inde mellem skallerne, og sæden kommer ind med det vand, der pumpes igennem i forbindelse med filtration, hvorved æggene befrugtes. De befrugtede æg og larver holdes herefter i kappehulen, hvorefter de slippes ud og kan sprede sig i vandmasserne. 4.3 Skadevoldende organismer En række organismer, der i sig selv er bevaringsværdige eller en del af en alsidig og bevaringsværdig natur, kan i sammenhæng med muslingeopdræt være problematiske fordi de enten fouragerer på muslingerne eller hæmmer produktionen ved at sætte sig på dem. Skadedyr eller produktionsenhedernes naturlige fjender kan opdeles i 3 kategorier: 1. Parasitter, som lever indeni muslingerne og skader dem eller reducerer deres vækst. 2. Konkurrenter eller fouling-organismer, som sætter sig på muslingerne og lever af samme føde som dem, hvorved muslingernes vækst potentielt reduceres og håndtering af produktionen bliver besværliggjort. 3. Prædatorer som lever af muslingerne Diverse prædatorer 11 Fig Taskekrabbe der æder blåmuslinger (Foto P. Dolmer). Som nævnt i forrige afsnit kan strandkrabben under visse forhold reducere bestande af flere forskellige muslingearter. Strandkrabben har udviklet flere forskellige metoder til at åbne blåmuslinger. Krabben kan enten presse kløerne ind, hvor skallerne mødes eller klippe i skalkanterne yderst på skallerne, hvor disse er tynde. Strandkrabberne foretrækker normalt at æde de lidt mindre muslinger. Således foretrækker krabber med en skjoldbredde på 50 mm blåmuslinger på mm, men er dog i stand til at æde betydeligt større muslinger. I den vestlige del af Limfjorden er der ligeledes en bestand af både taskekrabbe og hummer. Disse arter er i stand til at æde de større muslinger. Det vurderes dog at bestandsstørrelserne af disse arter er så lille, at dette tab af muslinger er ubetydeligt. En art som søstjerne kan i betydeligt omfang reducere muslingebestande. I forbindelse med et omplantningsforsøg i Nissum Bredning fjernede en bestand af søstjerner således xx tons i løbet af ganske kort tid. Engelske undersøgelser 11 ) af P. Dolmer og Jens Kjerulf Petersen

29 29 (Dare 1982) har vist, at søstjernerne i visse perioder kan danne sværme af op til søstjerner per m 2, der vandrer hen over en muslingebanke, og kun efterlader tomme skaller. I danske farvande er der generelt en dårlig viden om denne arts udbredelse og betydning for muslinge-bestande. I Limfjorden er der i 1996 målt en bestand på tons. Nissum Bredning og områderne øst for Løgstør blev dog ikke undersøgt, og specielt i Nissum Bredning er der ofte mange søstjerner. Da hver søstjerne stort set spiser hvad der svarer til dens egen vægt, vil søstjernerne lokalt i Limfjorden have stor betydning for muslingebestanden. Der har tidligere været fisket søstjerner til fiskemelsproduktion i Limfjorden og dette fiskeri vil muligvis blive genoptaget på forsøgsbasis. Fig Søstjerner æder blåmuslinger ved at sætte sig over disse og presse skallerne fra hinanden. Når skallerne gaber en anelse skyder søstjernen sin mave ind i muslingen og begynder at fordøje denne uden for kroppen (Foto P. Dolmer). Søstjernerne æder muslingerne ved at sætte sig oven på dem med armene ned over skalsiderne (Fig ). Søstjernen presser så skallerne fra hinanden, og når muslingen begynder at åbne sig, skyder søstjernen sin mave ind mellem skallerne og laver en udvendig fordøjelse af muslingen. Undersøgelser i Limfjorden har vist at søstjernerne æder de største blåmuslinger. Undersøgelser med blåmuslinger har vist at denne art kan forsvare sig mod rovdyr som krabber og søstjerner. Muslingerne danner flere byssustråde og sætter sig dermed bedre fast, når de er i kontakt med søstjerner Ligeledes er de i stand til at danne tykkere skaller, og kraftigere lukkemuskler, når de er i kontakt med krabber. Undersøgelser med både krabber og søstjerner har vist, at når disse forstyrrer blåmuslingerne, lukker denne sig sammen og stopper fødeoptagelsen. Tilstedeværelsen af rovdyr kan derfor forringe muslingernes opbygning af biomasse Fugle 12 En række fuglearter lever i vid udstrækning af muslinger. Det gælder f.eks. strandskade (Haematopus ostralegus), edderfugl (Sommateria mollissima) og andre dykænder som f.eks. taffeland (Aythya ferina), hvinand (Bucephala clangula) og sortand (Melanitta nigra). Især strandskader og edderfugle har stor betydning for muslingeopdræt og for strandskadens vedkommende primært i tidevandszonen. Strandskader lever primært af muslinger om foråret og efteråret og åbner deres bytte ved at stikke næbet ind i åbne muslinger, tvinge skallerne fra hinanden eller hamre et hul i skallen. Strandskader fouragerer fortrinsvis i strandkanten eller tidevandszonen, hvor de kan tage op til 15% af bestanden af muslinger. I fjorde og i de inder danske farvande udgør strandskaden ikke en stor trussel for muslingeproduktion. Anderledes forholder det sig med edderfugle. En voksen edderfugl kan konsumere op til 2-3 kg blåmuslinger per døgn udover de muslinger som falder af opdrætssystemerne i forbindelse med fuglenes fødesøgning. En mindre flok edderfugle kan dermed fjerne 7-8 t blåmuslinger på ca. 1 måned og kan være en stor trussel mod opdrætserhverv. Edderfugle tager også muslinger fra vilde bestande. Blåmuslingerne bliver indtaget hele og skallen knuses i kråsen. Da muslinger på opdrætsanlæg ofte har tyndere skal end muslinger fra vilde bestande foretrækker edderfugle af fouragere på muslin- 12 ) af P. Dolmer og Jens Kjerulf Petersen

30 30 gebrug i det omfang det lader sig gøre. Der har været lavet forskellige forsøg med at skræmme edderfuglene bort fra opdrætsanlæg og opdrætsbanker ved hjælp af sejlads, bortskydning, støj, brug af falkonerer og passive redskaber som net. Der synes pt ikke at være fundet en ideel metode og ved produktion af blåmuslinger i hængende kulturer i internationale beskyttelsesområder kan man næppe forvente, at der vil givet tilladelse til at skræmme edderfugle Påvækstorganismer 13 En lang række organismer er kendt for at sætte sig på hårde substrater eller substrater suspenderet i vandsøjlen. Disse organismer spænder over en lang arter og grupper og kan overordnet deles i 2 grupper: Konkurrenter som helt eller delvis lever af den samme føde som muslingerne og dermed ikke blot repræsenterer et håndteringsproblem for opdrætteren, men også kan reducere muslingernes vækst og rene påvækstorganismer som alger, der kun udgør et håndteringsproblem. Makroalger af både rodfæstet og ikke rodfæstet type kan være et stort problem ved muslingeproduktion, idet algerne kan sætte sig på langliner, dyrkningsbakker, -bure eller kasser og besværliggøre håndtering og stoppe for vandgennemstrømning. Da en del af disse organismer som f.eks. søsalat (Ulva lactuca) desuden er eutrofieringsbetingede, det vil sige vokser særlig godt i næringsberigede farvande, kan der være et sammenfald mellem egnede muslingefarvande og forekomst af ikke rodfæstede makroalger. Dette har i særlig grad været tilfældet på den svenske vestkyst. Traditionelt har opdrættere brugt manuel rensning til fjernelse af alger, men en række nyere undersøgelser viser at brug af biologisk bekæmpelse kan være en farbar vej. Således har forskellige arter af strandsnegle og krabber vist at være egnede til at holde f.eks. østersbure rene for bevoksning (Enright et al., 1983). Konkurrerende påvækstorganismer er alle filtratorer, men omfatter forskellige dyregrupper som krebsdyr (f.eks. rurer), søpunge og orme (f.eks. kalkrørsorm). Derudover kan nysettlede blåmuslinger være en plage på kulturer af andre muslinger og på strømper med voksne blåmuslinger. Få studier har beskæftiget sig med konkurrence-aspektet og konklusionerne har ikke været entydige. I en undersøgelse af en række forskellige konkurrenter blev det konkluderet, at i områder med rigelig fødetilgang er de konkurrerende påvækstorganismer ikke en trussel hvad angår føde (Lesser, Shumway, Cucci, & Smith, 1992). Problemerne i disse områder vil da være relateret til den ekstra håndtering, der er forbundet med fjernelse af påvæksten og den skade som påvæksten forårsager på produktets kvalitet. Tæt påvækst af rurer og kalkrørsorm vil desuden forringe produktionen værdi, i det omfang de ikke kan renses af. I visse områder i f.eks. Chile og Canada - kan dog især søpunge sætte sig i så store antal på yngelopsamlere eller strømper, at de enten udkonkurrere blåmuslinger enten ved at optage alt tilgængeligt substrat eller ved at forhindre tilførsel af føde. Figur Stilket søpung, Styela clava, på yngelopsamler (foto: J. Kjerulf Petersen). Figur Stilket søpung, Styela clava, på bøjer og liner (foto: J. Kjerulf Petersen). 13 ) af J. Kjerulf Petersen

31 Et eksempel på de meget store problemer som visse påvækstorganismer kan forvolde, er invasionen af den stilkede søpung, Styela clava, i visse dyrkningsområder på Price Edward Island i Canada. Søpungen blev formentlig introduceret med en fragtpram til et enkelt dyrkningsområde og har herfra spredt sig ved flytning af blåmusling-spat. Den stilkede søpung har en læderagtig kappe, som gør den meget modstandsdygtig overfor kendte behandlinger som læsket kalk og citronsyre og den sætter sig med så store tætheder, at det kan ødelægge hele settlingen af blåmuslinger (se figur ). Den stilkede søpung kan imidlertid også sætte dig på bøjer og langliner (se figur ), hvor den udgør en stort håndteringsproblem og medfører et stort slid på materialerne og store arbejdsmæssige belastninger for det personale der skal håndtere udstyret. Også på strømperne kan den stilkede søpung sætte sig i et omfang, så det påvirker både håndtering og vækst. Invasionen af stilket søpung udgør i dag et stort problem for industrien på Prince Edward Island. I Danmark findes arten i Limfjorden, sammen med en anden søpung, Ciona intestinalis, som også kan sætte sig på dyrkningssystemer i store tætheder, hvilket dyrkere har erfaret i Norge og Chile. Begge arter er fundet på strømperne på Dansk Skaldyrcenters forsøgsanlæg i Limfjorden og kan potentielt blive et stort problem for opdræt af muslinger. Der vides i dag meget lidt om, hvordan man effektivt bekæmper eller håndterer påvækst af søpunge. 4.4 Sygdomme og parasitter 14 Bonamiose 15 Sygdommen bonamiose, forårsaget af parasitten Bonamia ostrea, er den primære årsag til, at den europæiske produktion af flad østers i dag er meget begrænset. Der er tale om en protozo 16, som angriber østersen og forårsager dens død. Parasitten stammer fra den amerikanske vestkyst, hvor den fandtes på andre arter fladøsters. Den blev i 1970'erne overført til den amerikanske østkyst og i 1979 til Frankrig, hvor den i løbet af en kort årrække tog livet af den allerede haltende franske fladøstersindustri. Bonamia ostrea er i dag udbredt i hele middelhavsregionen langs Portugals, Spaniens og Frankrigs atlanterhavskyster helt op til og med Holland. Sydengland og det vestlige Irland er ligeledes ramt, mens Skotland og de skandinaviske lande ikke er ramt. Parasitten blev indført til Limfjorden i 1980 i forbindelse med import af franske østers fra Bretagne, men den har ikke formået at etablere sig i Danmark. Spredningen af bonamiose er sket ved ukontrolleret transport af østers fra Bretagne til de centrale dyrkningsområder i Frankrig. I årene omkring sygdommens indførsel var man ikke klar over årsagen til de relativt store dødsfald, der observeredes om sommeren. Udbrud af bonamiose og dermed spredning forekommer i august-september. Da flytningerne som regel foregår i vinter-forårsperioden, hvor sygdommen ikke forårsager dødsfald, skete en utilsigtet spredning af sygdommen. Spredningen til de øvrige europæiske lande er enten sket i perioden inden årsagen til sygdommen blev kendt, eller ved illegale transporter. DFU har siden 1996 foretaget undersøgelser af sundhedstilstanden i Limfjordens østersbestand. Der blev undersøgt østers fra den vestlige del af Limfjorden, bl.a. fra området, hvor de Bonamia-befængte østers i sin tid blev udlagt. De indfangede østers fra dette område var meget store (12-15 cm. i diameter), med en anslået alder på år. Ved undersøgelsen blev der ikke påvist Bonamia i nogen af prøverne. Undersøgelserne er siden fortsat med to årlige prøvetagninger, tidlig sommer og efterår, men indtil videre er de ikke blevet påvist. Fødevaredirektoratet udnævnte i 2000 Fiskepatologisk Laboratorium ved Danmarks Fiskeriundersøgelser til nationalt referencelaboratorium for sygdomme hos toskallede bløddyr, ifølge gældende EU-regler. Laboratoriet skal være ansvarligt for et officielt overvågningsprogram af sundhedstilstanden i vore muslingebestande, med hovedvægten på østers. Overvågningen skal bl.a. sikre, at der ved handel mellem landene ikke importeres sygdomme, som kan få alvorlige konsekvenser for muslingeproduktionen. Hvis der ved to årlige undersøgelser i en to-årig periode ikke findes Bonamia ostrea eller Marteilia refringens (en anden dødelig parasit) i østers fra et velafgrænset område, f.eks. Limfjorden, kan området blive erklæret for sygdomsfri zone med hensyn til de to parasitter. Dette betyder, at der kun må importeres østers til området fra et tilsvarende sygdomsfrit område. Konklusionen på overvågningsprogrammet er, at østers i Limfjorden ikke har nogen af de to parasitter, og at østersbestanden i området er den største i nyere tid. Bonamias forsvinden fra Limfjorden har vakt stor interesse internationalt, idet det er første gang, den vides forsvundet igen efter at være indført til et område. Spekulationerne har derfor gået på, om de danske østers er modstandsdygtige ) af Per Dolmer 15 ) Kilde: Stig Mellergaard: Sygdomme hos østers. Fisk & Hav 52, ) Encellede organismer med cellekerne; lever af organisk materiale.

32 overfor parasitten, om andre biologiske forhold kan gøre sig gældende, f.eks. manglende mellemværter for smittespredning, eller om der kan være klimatiske årsager. Hollandske undersøgelser har antydet, at sygdomsspredningen er mindre intens efter år med lave vintertemperaturer. I midten af 1980 erne forekom to isvintre, hvor hele Limfjorden var frosset til. I vinteren var vandtemperaturen i syv uger 0 C eller lige derunder, og i den følgende vinter påvistes sådanne lave temperaturer i ti uger. Ingen andre steder hvor Bonamia er udbredt, opleves så lave vandtemperaturer. 4.5 Giftige alger 17 En række alger fra forskellige grupper er i stand til i under bestemte forhold og ved høje koncentrationer at producere giftstoffer som kan være skadelige for f.eks. mennesker, men ikke påvirker muslinger. Algerne bliver i kraft af muslingernes filtrering opkoncentreret i muslingerne og giftstofferne kan nå sådanne mængder, at det bliver problematisk for mennesker at spise muslingerne. De forskellige giftstoffer har meget forskelligartet virkning og kategoriseres i henhold hertil. De tilfælde af gifte, der hyppigst konstateres i danske farvande er diarré-fremkaldende gifte (DSP - Diarretic Shellfish Poison), som bliver produceret af Dinophysis-arter og hvor det virksomme stof er okadasyre. Symptomer på forgiftning er kraftig diarré, mavekramper og opkastninger, men patienterne kommer sig ofte efter 3-4 dage. Paralytisk muslingeforgiftning (PSP- Paralytic Shellfish Poison) forårsages af arter tilhørende slægterne Alexandrium, Gymnodinium og Pyrodinium og symptomerne er nervelammelser og respirationssvigt. Forgiftningen kan i sjældne tilfælde være dødelig, men der er normalt ikke varige skader. Det virksomme stof er en gruppe saxotoksiner og lignende stoffer. Endelig bliver amnesifremkaldende gift (ASP- Amnesic Shellfish poison) udløst af kiselalger tilhørende slægten Pseudonitzschia og medfører hukommelsestab, forvirring og en konfus tilstand samt mavesmerter, diarré og kvalme. Især DSP er hyppigt forekommende i Skandinaviske farvande, hvor produktion af muslinger kan være lukket i Sverige og Norge i store dele af sensommeren og efteråret og henover vinteren. I Danmark er der også stort set hvert år forekomster af DSP, som lukker fiskeriet efter blåmuslinger i enkelte områder i kortere eller perioder. I figur (næste side) er data for perioden samlet og en række tendenser fremgår. Generelt er danske fiskeriområder ikke i overvældende grad ramt af lukning som følge af forekomst af giftige alger, idet den gennemsnitlige frekvens beregnet for samtlige områder og år er mindre end 1 uge pr område pr år. De områder, der især er ramt er de østjyske fjorde og Isefjorden/Roskilde Fjord, mens Vadehavet er det områder, der er mindst ramt. Endvidere er der en tendens til, at der er fælles tidsmæssig udvikling i alle områder, med relativt flest i lukninger i og færre lukninger i midt-slutningen af 1990 erne. I de senere år har der endvidere i alle områder været en øget frekvens af lukninger i forhold til slutningen af 1990 erne. En viderede analyse af data viser, at lukninger i alle områder hyppigst forekommer i sensommerenefteråret i ugerne Indvandrede arter 18 I Vadehavet sker der i disse år en indvandring af stillehavsøstersen, Crassostrea gigas. Denne dyrkes syd for den danske grænse, og har p.g.a. høje sommertemperaturer kunne producere yngel. På Hollandske vadeflader har denne art visse steder dannet tætte banker, der umuliggør muslingeproduktion. På Sylt, lige syd for den danske grænse, er der målt tætheder på 10 stillehavsøsters per kvadratmeter. Østersen er ikke i dag et problem for muslingefiskeriet i den danske del af Vadehavet, men hvis spredningen af denne organisme skyldes stigende temperaturer kan det forventes at Stillehavsøstersen de kommen år vil give problemer for fiskeri og naturforvaltning. 4.7 Litteraturhenvisninger Carver, C. E. A., & Mallet, A. L. (1990). Estimating the carrying capacity of a coastal inlet for mussel culture. Aquaculture, 88, Dame, R. F., & Prins, T. C. (1998). Bivalve carrying capacity in coastal ecosystems. Aquatic Ecology, 31, Enright, C., Krailo, D., Staples, L., Smith, M., Vaughan, C., Ward, D., et al. (1983). Biological control of fouling algae in oyster aquaculture. Journal of Shellfish Research, 3(1), Lesser, M. P., Shumway, S. E., Cucci, T., & Smith, J. (1992). Impact of fouling organisms on mussel rope culture: Interspecific competition for food among suspension-feeding invertebrates. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, 165(1), Smaal, A. C., Prins, T. C., Dankers, N., & Ball, B. (1998). Minimum requirements for modelling bivalve carrying capacity. Aquatic Ecology, 31, ) af Jens Kjerulf Petersen 18 ) af Per Dolmer

33 Figur Antal gange (uger) med lukning som følge af giftige alger i perioden opgivet for hvert fiskeriområde. 33

34 34 5. Miljøeffekter af muslingeproduktion Produktion af toskallede bløddyr vil have en række meget forskelligartede effekter på det omgivende miljø. Det er umiddelbart indlysende, at fiskeri med skrabende redskaber vil have en effekt på havbunden, men der vil også være andre effekter ved produktion af muslinger. Disse effekter kan alle relateres til, at muslinger og østers gennem deres filtration af vandet fjerner partikler af høj kvalitet, som f.eks. planktonalger, omsætter dem og efterfølgende skiller sig af med restprodukterne i form af fækalier og ekskretionsprodukter. Fordi muslinger og østers, der høstes eller befiskes, forekommer i store tætheder vil deres indtagelse og omsætning af føde potentielt kunne påvirke det omkringliggende økosystem. Denne påvirkning kan opdeles i positive effekter af filtrering af vandet og den fjernelse af næringssalte, som høst af muslinger og østers medfører; og negative effekter som følge af effekter på bunden af skrabende redskaber, affaldsproduktion og græsningens strukturerende betydning. Nedenfor vil miljøeffekter af muslingeproduktion blive gennemgået med baggrund i den eksisterende litteratur og i det omfang det er muligt med særlig fokus på undersøgelser fra danske eller skandinaviske farvande. Da blåmuslingen er den bedst beskrevne art og af størst kvantitativ betydning vil fokus være på denne art. For andre arter, som østers, vil konklusionerne med stor sikkerhed også være gældende og viden om disse arter vil blive inddraget, hvor muligt. Hvor den eksisterende viden er begrænset eller mangler forankring i danske forhold vil dette blive påpeget. 5.1 Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor 19 Den basale forudsætning for at evaluere den fjernelse af næringssalte, som muslingeproduktion medfører, er at kende de kvantitative forhold ved produktion af muslinger og østers. Udgangspunktet for enhver form for muslingeproduktion er vægten af levende muslinger inklusive skal, som er den afregningsenhed som sammen med kødindhold bruges af såvel producenter som opkøbere. Denne enhed er ved beregning af næringssaltfjernelse uhensigtsmæssig, da den totale vådvægt ikke blot varierer med vægten af de enkelte dele som skal og kød, men også af den mængde vand der er i muslingen på tidspunktet for vejning. Mængden af vand i muslinger vil afhænge af hvor længe der går fra de er blevet taget op af vandet til de bliver vejet og deres evne til at forblive lukkede når de kommer ud af vandet. Denne faktor udgør en stor og på nuværende tidspunkt stort set ukendt - usikkerhedskilde i estimater af, hvor meget høst af muslinger resulterer i fjernelse af fosfor og kvælstof. Vandindholdet i høstede eller fiskede muslinger er blandt producenter angivet til at være op til 1/3, hvilket stemmer overens med 30% rapporteret af (Haamer 1996) Kulstof, kvælstof og fosfor Skallen udgør oftest den største del af den samlede vægt af en blåmusling, uanset om udgangspunktet er tørvægt eller vådvægt. I afhængighed af vandindholdet udgør skallen mellem 30-50% af vådvægten. Forholdet mellem vådvægt og tørvægt af skallen er ca. 2,6:1 (Kristensen 1989) uanset om muslingerne er fiskede eller dyrkede. Skallen består i overvejende grad (ca. 95%) af uorganisk materiale, fortrinsvis kalciumkarbonat, og kun i forsvindende grad af organisk materiale eller næringsstoffer som kvælstof (N) eller fosfor (P). Indholdet af N og P er kun bestemt i meget begrænset omfang og da til at variere mellem at ligge på niveau med sporelementer (max 160 ppm) til at udgøre 1% for N og 0,05% for P (Haamer 1996), mens (Kuenzler 1961) fandt 0,02% P beregnet i hestemuslinger (Modiolus modiolus). Organisk kulstof (C) udgør maksimalt 3,3% af skallen (Haamer 1996). Fjernelse af næringssalte ved høst af muslinger er da hovedsageligt bundet til kødets indhold af næringssalte. Kødvægten af en musling varierer med mange forhold, men er primært styret af fødetilgang og gydning. Det betyder, at der kan være store forskelle over både tid og mellem lokaliteter i muslingernes kondition, det vil sige forholdet mellem kødvægten og totalvægten. Variationen i kondition over året i vilde bestande er ofte beskrevet og kan variere op til 100% (Dare and Edwards 1975). Noget tilsvarende gør sig gældende for dyrkede muslinger (Incze and Lutz 1980; Rosenberg and Loo 1983; Rodhouse, Roden et al. 1984). Derudover er der forskel i kondition mellem vilde (fiskede) muslinger og linemuslinger (Rodhouse, Roden et al. 1984; Kristensen 1989). Forholdet mellem tørvægt af muslingekød (TV kød ) og vådvægten af hele muslingen (VV) varierer i vilde bestande mellem 2-7%, dog mellem 3,5-7% i befiskede bestande, og mellem 6-10% i linemuslinger (Rosenberg and Loo 1983; Kristensen 1989; Haamer, Rohde et al. 1999). Under optimale dyrkningsforhold kan der dog opnås helt op til 15% TV kød af den total vådvægt. I det efterfølgende vil et TV kød :VV forhold på 9% blive brugt for muslinger dyrket på line og på 5% for fiskede muslinger. Tørvægten af muslingekødet består af en række forskellige komponenter f.eks. uorganisk materiale, der udgør 6-15% af tørvægten (Dare and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et al. 1984; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996). Indholdet af C, N og P er i begrænset omfang bestemt hos blåmuslinger og er fundet til at variere gennem året (Rodhouse, Roden et al. 1985; Smaal and Vonck 1997). C-TV kød -forholdet varierer i den videnskabelige litteratur mellem 32-50% (Dare and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et al. 1985; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996; Petersen, Schou et al. 1997; 19 ) af J. Kjerulf Petersen

35 Smaal and Vonck 1997) med et gennemsnit på 43%. N-TV kød -forholdet (Dare and Edwards 1975; Rodhouse, Roden et al. 1985; Miletic, Miric et al. 1991; Haamer 1996; Smaal and Vonck 1997) og P-TV kød -forholdet (Kuenzler 1961; Haamer 1996; Smaal and Vonck 1997) er tilsvarende fundet til henholdsvis at variere mellem henholdsvis 7-11% med et gennemsnit på 9,4% for N-TV kød og til at være 0,6% for P-TV kød. Dette er for N mere og for P mindre end forventet fra Redfield-forholdet, som med et gennemsnitligt C-indhold på 45% giver 7,9% N og 1,1% P. Tabel Ved produktion af 1 t levende muslinger fjernes følgende mængder (i kg) af organisk kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P). Muslingekød Skaller TV kød C N P TV skal C N P Muslinger dyrket på langliner Estimat ,5 0, ,7 1,7 0,1 Min ,2 0, ,1 1,5 0,1 Max ,5 0, ,3 1,9 0,1 Fiskede muslinger Estimat ,7 0, ,7 1,7 0,1 Min ,5 0, ,1 1,5 0,1 Max ,7 0, ,3 1,9 0,1 I tabel er vist nogle regneeksempler på hvad produktion af 1 ton levende muslinger vil betyde for fjernelse af C, N og P under forskellige antagelser om produktionstype og sammensætning af muslingekød og skaller. Hvis det i lyset af de få tilgængelige undersøgelser i stedet for antages, at Redfield-forholdet også gælder for kødets indhold af N og P vil det betyde ca. en fordobling af fjernelsen af P og 20% mindre fjernelse af N i forhold til det anvendte middelestimat Fødeindtagelse og fækalieproduktion Den mængde føde, der skal til for at en musling kan vokse til høstmoden størrelse vil afhænge af fødens kvalitet, muslingens evne til at absorbere den indtagne føde og omsætte denne til vækst. I forhold til tidevandsområder består de tilgængelige fødeemner for muslinger i skandinaviske farvande i overvejende grad af fytoplankton og kun i mindre grad af resuspenderet materiale. Dette gør sig specielt gældende for muslinger i linekulturer, frit hængende i vandsøjlen. Der findes en omfattende litteratur om vækstfysiologi hos blåmuslinger og hvordan væksteffektivitet afhænger af muslingens størrelse, mængden af tilgængelig føde og dennes kvalitet/sammensætning (for review se f.eks. (Jørgensen 1990; Jørgensen 1996)). Den effektivitet hvormed muslingen omsætter den indtagne føde til vækst, bruttovæksteffektiviteten (GGE), varierer i den videnskabelige litteratur fra 15-50% (Kiørboe, Møhlenberg et al. 1981; Riisgård and Randløv 1981; Tedengren, Andre et al. 1990). For optimalt voksende muslinger, som muslinger på langliner, vil en væksteffektivitet på 33% være dækkende, mens GGE muligvis er lidt lavere for bundlevende vilde muslinger. Det betyder, at for hver ton produceret linemuslinger er der medgået en fødeindtagelse på 135 (73-216) kg C (her medregnet den organiske fraktion af skallen) af en rimelig fødeværdi. Hvis hele føden er fytoplankton og med et middel Chl.a:C-forhold på 1:40 svarer det til 3,4 kg klorofyl. En anden måde at udtrykke den mængde føde en produktion på 1 t linemuslinger indtager er i form af primærproduktion. Hvis det antages, at 25-33% af primærproduktionen går til algernes egen respiration, medgår der kg C til en produktion på 1 t linemuslinger. De tilsvarende tal for bundlevende muslinger og under antagelse af en lidt lavere GGE på 28% er en fødeindtagelse på 99 (58-148) kg C svarende til 2,5 kg klorofyl eller en primærproduktion på C ved opfiskning af 1 ton muslinger. Tilsvarende findes der en omfattende litteratur om absorptionseffektivitet (se f.eks. (Kiørboe, Møhlenberg et al. 1980; Riisgård and Randløv 1981; Loo 1992) med rapporterede værdier mellem 20-80% afhængigt af fødemængde og fødens kvalitet. Det kan med så stor forskel mellem yderpunkterne være svært at lægge sig fast på en middelværdi. Ved fortrinsvis at anvende undersøgelser fra Skandinavien og under antagelse af naturligt forekommende fødekoncentrationer kan variationen indskrænkes til en absorptionseffektivitet på 50-80% og med en middel effektivitet på 65% (Kiørboe, Møhlenberg et al. 1980; Riisgård and Randløv 1981; Loo 1992). Det betyder, at 35% af den indtagne føde bliver udskilt som fækalier. En produktion af 1 t linemuslinger vil således resulterer i dannelse af 48 (26-75) kg fækaliekulstof. Da de fleste studier rapporterer om betydeligt lavere indhold af C og N i fækalier sammenlignet med muslingekød eller fytoplankton er den faktiske produktion af fækalier i vådvægt væsentligt større end den modsvarende fødeindtagelse, med mindre en væsentlig del af C og N er lækket ud af fækalierne, før der er blevet målt på dem. Tilsvarende værdier for bundlevende muslinger og en lidt højere absorptionseffektivitet på 70%, betinget af lavere fødetilgængelighed, medfører produktion af 30 (17-44) kg fækaliekulstof Konklusioner 35

36 Med den tilgængelige viden vil fiskeri eller høst af 1 ton muslinger medføre en fjernelse af 27,7-44,7 kg C, 6,4-10,2 kg N og 0,4-0,6 kg P. Denne konklusion er behæftet med en del usikkerhed som følge af stor variation i muslingernes kondition og en ganske ringe dokumentation af muslingers indhold af N og P. Ved planlægning af omfattende muslingeproduktion anbefales det at etablere et sikrere grundlag for bedømmelse af produktionens betydning for fjernelse af næringssalte. Skal denne produktion bidrage til at mindske N- og P-belastningen af de kystnære farvande anbefales det videre, at producenterne pålægges en egenkontrol af indhold af næringssalte, f.eks. i form af stikprøver ved landinger. 5.2 Græsning af suspenderet materiale 20 Filtration hos blåmuslinger og østers er blevet intensivt studeret gennem de seneste år (Riisgård 2001; Petersen, Bougrier et al. 2004). Den enkelte muslings filtrationshastighed afhænger af en række forhold som dyrets størrelse, vandets temperatur, koncentration af partikler og om dyret gyder. Under optimale forhold kan en blåmusling på mm filtrere op til 9 l per time. For et muslingebrug med 10 liner af 400 meter svarende til en samlet længde af dyrkningsbånd på 48 km med en produktion på ca. 500 t muslinger og en produktionstid på ca. 17 måneder kan man beregne, at muslingerne under produktionstiden filtrerer i størrelsesordenen knap 1 km 3 vand (Loo & Petersen, in prep). Da blåmuslinger har en filtreringseffektivitet på 100% for alle partikler >4 µ faldende til 50% for partikler på 2 µ betyder det, at blåmuslingerne effektivt fjerner alle partikler større end bakterier og de mindste fytoplanktonarter. Filtreringseffektiviteten og filtrationshastigheden varierer mellem forskellige arter af muslinger, men er stort set sammenlignelige med blåmuslingens Græsning på fytoplankton Der har gennem længere tid været en stigende forståelse for betydningen af muslingers græsning for forholdene i vandsøjlen og at muslinger kan fungere som et filter, der mindsker de umiddelbare effekter af eutrofiering, f.eks. stigende koncentrationer af fytoplankton (Cloern 2001; Petersen 2004). Denne forståelse bygger på studier gennem de sidste 20 år, der ved hjælp af forskellige metoder har forsøgt at demonstrere betydningen af muslingers filtration. Én fremgangsmåde til demonstration af betydningen af muslingers filtration er, at beregne filtrationskapaciteten for den samlede bestand i et givent afgrænset område som f.eks. en fjord. Ved at bestemme antallet af f.eks. muslinger eller deres tæthed samt bestandens størrelsesfordeling, kan man kombinere disse med målinger af individuel filtrationshastighed og dermed regne sig frem til total filtrationskapacitet. Sådanne beregninger har ofte vist, at muslingerne i et givent område har kapacitet til at filtrere områdets totale vandvolume op til flere gange dagligt (se f.eks. (Loo and Rosenberg 1989; Petersen, Stenalt et al. 2002). Denne type studier er yderligere blevet raffineret ved at måle f.eks. muslingernes vækst og produktion af kønsprodukter og sammenligne denne med enten størrelsen af primærproduktionen eller et beregnet filtrationspotentiale. Resultater fra skandinaviske farvande har vist, at muslingeproduktionen kan være af samme størrelse som primærproduktionen (Möller, Pihl et al. 1985; Loo and Rosenberg 1996), men at muslingerne ikke altid udnytter deres filtrationspotentiale fuldt ud (Loo and Rosenberg 1989). Den tætte relation mellem primærproduktion og muslinger har også været vist som sammenhænge mellem variationer i størrelsen af primærproduktionen og biomasse eller produktion af muslinger (Blanton, Tenore et al. 1987; Beukema and Cadée 1991; Josefson and Rasmussen 2000; Smaal, van Stralen et al. 2001; Beukema, Cadée et al. 2002). En anden metode er at studere forhold i vandsøjlen, f.eks. koncentration af fytoplankton, og relatere forandring i tid eller rum til forekomst af muslinger. Et klassisk eksempel er invasionen af muslinger i San Fransisco bugten og de sammenfaldende reduktioner i koncentrationen af klorofyl (Cloern 1982; Nichols 1985; Alpine and Cloern 1992). I en dansk fjord kunne variationer i koncentration af klorofyl på en kortere tidshorisont relateres til i hvilken grad lagdeling af vandsøjlen begrænsede muslingernes mulighed for at filtrere vandet i hele vandsøjlen (Møhlenberg 1995). Rumligt har det ligeledes været vist, at der over muslingebanker er et grænselag, som er delvist tømt for klorofyl (for oversigt se (Wildish and Kristmanson 1997)). En sådan vertikal udtømning af klorofyl ned mod en muslingebanke er også fundet i skandinaviske farvande (Dolmer 2000). Men også horisontalt er betydningen af muslingers filtration blevet demonstreret. Således blev det vist, at vandets passage i det centrale Øresund henover store muslingebanker førte til et fald i koncentration af klorofyl, som kunne forklares med muslingernes filtration (Noren, Haamer et al. 1999; Haamer and Rodhe 2000). I hvilket omfang muslingernes filtrationspotentiale fuldt ud realiseres afhænger af blandingsforholdene. I områder med ringe tidevand, som f.eks. det meste af Skandinavien, styres opblandingen i overvejende grad af vind og vandstrømme. I stillestående vand eller lagdelt vand, vil f.eks. blåmuslingernes filtrationskapacitet kunne overstige vandudskiftningen omkring dem og det vil lede til udtømning af fytoplankton og andre fødepartikler og følgelig mangel på føde. I opblandet vand, f.eks. frit i vandsøjlen, vil tilførslen af vand og føde kunne kompensere for udtømningen. Jo større grad af opblanding, jo mindre vil den enkelte musling genfiltrere det vand, som nabomuslingen har filtreret. Dette har specielt betydning, hvor muslingerne sidder tæt som i banker eller på dyrkningsliner ) af J. Kjerulf Petersen

37 % klorofyl af udenfor brug Strømhastighed, cm sek -1 Figur Fjernelse af fytoplankton på makroskala. Koncentration af klorofyl indeni i forhold til koncentrationen udenfor et muslingebrug som funktion af strømhastighed Græsning omkring muslingebrug Udtømning af fytoplankton omkring muslingebrug kan identificeres på 3 niveauer: Makroskala, det vil sige fra udenfor (opstrøms) til indeni muslingebruget, mesoskala eller indenfor bruget og mikroskala omkring den enkelte dyrkningsline. I et studie af en langline-enhed i Ljungskile, Sverige, kunne der demonstreres udtømning på alle 3 niveauer (Loo & Petersen, in prep). På makroskala blev der fundet en reduktion i klorofyl på mellem 0-35% i afhængighed af strømhastighed (1-9 cm sek -1 ) således, at ved højere strømhastighed var udtømningen mindre (figur ). Ligeledes kunne der på en dag med lave strømhastighed måles en udtømning ind gennem bruget med reduktion af klorofyl ned til 60% af den eksterne koncentration i de centrale dele af bruget, men noget mindre reduktioner i yderkanterne af bruget både vertikalt og horisontalt (figur ). Endelig kunne der også konstateres en udtømning ind mod enkelte dyrkningsbånd, dog kun med en reduktion på mellem 0-25%. Få andre undersøgelser har demonstreret udtømning af fytoplankton i og omkring muslingebrug og da udelukkende på makro- og mesoskala, enten som direkte målinger (Navarro, Iglesias et al. 1991; Heasman, Pitcher et al. 1998; Karayücel and Karayücel 2000; Aure, Strohmeier et al. 2002) eller modelleret (Pilditch, Grant et al. 2001; Aure, Strohmeier et al. 2002). % klorofyl af opstrøms bruget Start Nedre midt Slut Øverste lag Midterste lag Nederste lag Figur Fjernelse af fytoplankton på mesoskala. Udtynding af klorofyl indenfor et anlæg i relation til koncentrationen opstrøms bruget. En anden måde at illustrere muslingernes græsning på har været at opstille modeller for økosystemernes bæreevne (for review se (Dame and Prins 1998)). Hermed har man for givne vandområder kunnet beskrive hvor store mængder muslinger eller østers, området har kapacitet til (se også 4.2.1). En analyse af en række kendte produktionsområder, fortrinsvis tidevandsdominerede, viste stor heterogenitet, men at det i visse områder er nødvendigt med tilførsel af føde eksternt fra for at opretholde bestanden af muslinger.

38 Effekter af græsning Uanset om betydningen af muslingers græsning illustreres ved at beregne det nødvendige fødeindtag, ved at beregne græsningspotentialet for en muslingeproduktion og sammenholde dette med vandvolume og opholdstid for dyrkningsområdet, ved at beregne bæreevne for området eller ved at måle på udtømning omkring et muslingebrug så vil resultatet vise, at muslingeproduktion vil reducere mængden af partikler og især fytoplankton i vandsøjlen. Den kvantitative betydning af græsningen i det givne område vil afhænge af vandets opholdstid og tilførslen af næringssalte. Kvalitativt vil fjernelsen af partikler have betydning på to overordnede niveauer: Lysgennemtrængning og sedimentation. Med færre partikler/fytoplankton i vandsøjlen vil lysgennemtrængningen i vandet og dermed sigtdybden blive øget. Dette kan medføre en række afledede effekter, primært øget primærproduktion på bunden i form af makrovegetation og mikroalger. Den øgede primærproduktion på bunden vil være i form af såvel øget intensitet af produktionen på en given dybde, men også som øgede dybdegrænser og dermed større udbredelsesareal for bundplanter. Med øget lysgennemtrængning vil der endvidere kunne være iltproduktion i en større del af vandsøjlen og på bunden. Færre partikler vil også lede til en reduktion i sedimentation og dermed en mindre organisk belastning af sedimentet. Dette vil lede til en reduktion i iltforbrug i såvel vandsøjlen som på bunden. Da betydningen af disse kvalitative effekter af græsning fra muslingebrug vil afhænge af lokale forhold, f.eks. vanddybde, strømhastighed, tilførsel af næringssalte og andet materiale og da ingen af disse parametre er studeret direkte i relation til produktion af muslinger, er der ingen estimater heraf i den videnskabelige litteratur. Tidligere modellering af interaktioner mellem muslingebrug og det omgivende økosystem har fokuseret på systemernes bæreevne og i mindre grad på betydningen af muslingeopdræt for vandmiljøet, men modellering vil være det primære værktøj til forståelse af de kvalitative implikationer på økosystemniveau af muslingernes filtration Konklusioner Der er en omfattende dokumentation af muslinger og østers filtrationspotentiale og det er på forskellig vis blevet demonstreret, hvordan denne kapacitet kan påvirke økosystemet. Betydningen af muslingebrug for mængden af partikler i vandet er studeret i mindre omfang, men kan belyses på forskellig vis: Ved at estimere muslingernes fødebehov for at opnå kommerciel størrelse, ved at beregne deres græsningspotentiale, ved at beregne områdets bæreevne og sætte denne i relation til produktionen eller ved at måle direkte på udtynding i og omkring muslingebrug eller muslingebanker. Overordnet set vil græsningen medføre et fald i koncentration af fytoplankton og andet partikulært materiale, hvilket vil lede til en øget lysgennemtrængning i vandet og en reduceret sedimentation. Begge dele vil have positiv indvirkning på økosystemet, især i eutrofierede områder. 5.3 Effekter af fiskeri 21 Forvaltningen af bestande i forbindelse med fiskeriaktiviteter har de senere år haft som målsætning at ske på baggrund af økosystem betragtninger. En analyse af effekterne af muslingefiskeri bør således ikke kun omfatte ændringer i bestandsstørrelser af muslingebestande der fiskes og om disse kan tåle en ønsket beskatningsgrad. Forvaltningen må også inddrage de direkte og indirekte effekter som fiskeriet påfører hele økosystemet. Begrebet bæredygtighed i forbindelse med fiskeri skal forstås meget bredt; er det samlede økosystemet robust nok til at modstå de effekter som en fiskeriaktivitet påfører. En vurdering af muslingefiskeriet effekter på økosystemniveau bliver de kommende år yderligere central for forvaltningen, idet en række EU-direktiver (Habitat- og Vandrammedirektiv) skal implementeres. Disse direktiver kan få stor betydning for mulighederne for at udføre et muslingefiskeri i berørte områder (se kapitel 6). Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker bunden på flere forskellige måder. Der sker en direkte påvirkning af de bundlevende organismer (Bergman and Hup 1992, Eleftheriou and Robertson 1992, Brylinsky and Gibson 1994, Trush et al. 1995, Currie and Parry 1996, Collie et al. 1997, Tuck et al. 1998, Hall-Spencer et al.1999), der sker en ændring af havbundens topografi og sedimentets struktur (Hall et al. 1990, Pranovi and Giovarardi 1994, Kaiser and Spencer 1996, Schwinghamer et al. 1998) og i forbindelse med fiskeriet sker der en ophvirvling af bundmateriale, der indeholder iltforbrugende stoffer og næringssalte (Rieman and Hoffmann 1991, Dyekjær et al. 1995, Pilskaln et al. 1998). Derudover påfører fiskeriet økosystemet en række indirekte ændringer herunder ændringer i den trofisk struktur, det vil sige forholdet mellem primærproducenter, græssere og prædatorer (Babcock et al. 1999) herunder stigninger af dyr, der lever af de ådsler og skadede dyr, der efterlades i skrabespor (Gislason 1994, Jennings and Kaiser 1998) og ændringer i visse arters adfærdsmønstre og interaktioner mellem arter (Ramsay and Kaiser 1998). Litteraturen om negative effekter af fiskeri består hovedsageligt af studier i enkelte områder, af et enkelt redskab og på en bestemt bundhabitat. Ud fra denne litteratur er det vanskeligt at samle sig et overblik over effekten af fiskeri med bundslæbende redskaber og hvor hurtigt områder reetableres efter et fiskeri. Collie et al. (2000) har lavet en metaanalyse af 39 undersøgelse og kan på den baggrund opstille nogle generelle konklusioner om forskellige redskabers effekt på 21 ) af P. Dolmer

39 bundfauna, og hvordan denne påvirkes af habitattype, dybde. Ligeledes er det muligt at se, hvorledes forskellige dyregrupper påvirkes. Derudover viser analysen, hvor hurtigt områder reetableres efter fiskeri. Analysen viser, at fiskeri med skraber i tidevandsområder, samt fiskeri med kammuslingeskraber påvirker bunden mere end fiskeri med bomtrawl og bundtrawl. Ligeledes påvirkes bundfaunaen på bundtyper bestående af grus og biogent materiale (skalbund) mere end på mudderbund. Det er specielt taksonomiske grupper som søanemoner (Anthozoa), større krebsdyr (Malacostraca) og slangestjerner (Ophiuroidae), der påvirkes mest af fiskeriaktiviteter med bundslæbende redskaber. Hvis vi ser på hvor hurtigt de forskellige habitattyper genetableres efter fiskeri, så viser undersøgelsen, at der går 100 til 500 dage før et område er tilbage i upåvirket tilstand. Generelt er der meget stor forskel på, hvor meget et område påvirkes i forbindelse med fiskeri med bundslæbende redskaber. I områder med meget store naturlige forstyrrelser, hyppig ophvirvling af bunden i forbindelse med vindhændelse, stærke tidevandsstrømme eller lignende er bundtypen og bundfaunaen også ofte mere robust over for fiskeri, og påvirkningen af fiskeriet er ikke synlig, hvis denne er lille (Jennings og Kaiser 1998). På samme måde er fiskeriets effekt ikke synlig, hvis dette pågår i et område, der påvirkes af andre antropogene effekter som råstofindvinding, eutrofiering mm. Fiskeriet kan således godt have en effekt, men denne behøver ikke være særlig synlig i områder, der er stærkt påvirkede af naturlige eller menneskeskabte presfaktorer. 39 Naturlig forstyrrelse Fiskeri forstyrrelse Hyppig Sjælden Naturlig forstyrrelse Figur Model, der viser den relative betydning af fiskeriets forstyrrelse i forhold til de naturlige forstyrrelser, der påvirker et havområde. De naturlige forstyrrelser rækker fra effekten af iltsvind og storme og ned til forstyrrelser fra enkelte arters aktivitet, som f.eks. dyr der graver i bunden eller alger der sedimenterer på bunden (Modificeret efter Jennings og Kaiser, 1998). I områder som Limfjorden, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er høj, vil fiskeriets forstyrrelse være lille i forhold til omfanget af naturlige forstyrrelser. I et mere stabilt system som f.eks. den dybe del af Skagerrak, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er lille, vil omfanget af fiskeriets forstyrrelse være relativt stor. Fiskeriets påvirkning kan deles op i en korttidseffekt og en langtidseffekt. Korttidseffekten er den akutte effekt af fiskeriet hvorimod langtidseffekten er den ændring, der sker med havbunden og dens dyreliv efter mange års gentagen fiskeri. Korttidseffekterne er forholdsvis simple at vise og udgør hovedparten af de undersøgelser, der er foretaget af fiskerieffekter. Ved at undersøge havbunden lige før og efter skrabning kan de ændringer, der er sket, måles. Langtidseffekterne er derimod meget vanskelige at undersøge, idet de kræver et kendskab til de påvirkede områder, fra før det undersøgte fiskeri startede. Da der er meget få historiske data om havbundens plante- og dyreliv, har vi svært ved at forestille os, hvordan havbunden så ud, inden vi begyndte at trawle og skrabe. Uden en sådan viden kan vi ikke præcist måle effekten af fiskeriets langtidspåvirkninger. Endvidere er det vanskeligt at afgøre, om de langtidseffekter, vi måler, stammer fra muslingefiskeriet, fra andre fiskerier, fra forureningen eller fra klimatiske ændringer. I den fiskeri- naturforvaltningspraksis, der er gældende for danske havområder, antages det implicit at økosystemers reaktioner på en påvirkning er reversibel. Således antages det, at områder vender tilbage til en oprindelig tilstand, når en påvirkningsfaktor fjernes. Dette er dog ikke altid tilfældet. Fjernelse af sten eller nedbrydning af stenrev er påvirkninger der er irreversible, og økosystemer er således ikke i stand til selv at regenerere beskadigede habitattyper Undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekter i Limfjorden DFU har de sidste 10 år undersøgt forskellige former for miljøpåvirkning af muslingeskrabning i Limfjorden og disse undersøgelser af effekter på blåmuslingebestanden, af ophvirvling af bund, effekter på in- og epifauna og på substrat vil nu blive præsenteret.

40 Effekter på blåmuslingebestanden Fiskeri efter blåmuslinger fjerner dele af bestanden. Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit fjernes ca. 16 % af bestanden pr år i Limfjorden (Fra tabel ). Der er stor variation i bestandsstørrelserne, og det vil være naturligt at spørge, om det er fiskeriet eller andre forhold, der styrer disse ændringer. I Limfjorden bliver der ofte i sommerperioden målt meget lave iltkoncentrationer nær bunden. Iltsvind kan få alvorlige konsekvenser for fjordens bunddyr og i sommeren 1997 blev mellem 25-30% af fjordens areal udsat for iltsvind, og det skønnes at ca tons blåmuslinger døde. Limfjorden er delt op i 22 fiskeområder, og fiskerne oplyser, hvor deres landede muslinger fanges. Fra maj 1993 til maj1995 sammenlignedes forekomsten af muslinger med størrelsen af landinger i de enkelte fiskeriområder. I , hvor der ikke var iltsvind, var det fiskeriet der styrede ændringerne i bestandsstørrelserne. Der måltes en tydelig sammenhæng mellem landingernes størrelse i de enkelte fiskeområder og ændringerne i størrelsen af muslingebestandene (Dolmer et al. 1999). Derimod var der ingen sammenhæng mellem mængderne af landede muslinger og ændringerne i muslingebestandene i de enkelte fiskeriområder i Store dele af Limfjorden var påvirket af iltsvind i sommeren 1994, der markant ændrede fordelingen af muslingerne. Både fiskeriet og forekomsten af iltsvind er således vigtige faktorer for forståelsen af muslingebestandenes størrelse Effekter af resuspension af bund ved skrabning I forbindelse med fiskeri med bundslæbende redskaber sker der en ophvirvling af bundmateriale der dels forringer sigtedybden, men også frigiver iltforbrugende stoffer og næringssalte. Disse effekter er i Limfjorden undersøgt i forbindelse med både bundtrawling og fiskeri med muslingeskraber (Rieman and Hoffmann 1991, Dyekjær et al. 1995). Disse eksperimenter har undersøgt effekten af skraberens ophvirvling fra bunden samt frigivelsen af materiale i forbindelse med vask af fangst inden muslingerne bringes ombord. I forbindelse med muslingeskrabning fanger skraberen også en del mudder og andet bundmateriale, og fiskeren vasker derfor skraberens indhold ved at hæve og sænke den i vandsøjlen til fangsten er ren. Undersøgelserne viste at muslingeskrabning øger mængden af bundmateriale i op til flere timer efter fiskeri, og at mængden af ilt i vandet reduceres på grund af frigivelsen af iltforbrugende stoffer. Endvidere var det muligt at måle en stigning af næringsstoffet ammonium, der blev frigivet fra bunden. Dyekjær et al. (1995) konkluderer, at disse effekter må have lokale effekter, men at de for Limfjorden generelt er uden betydning set i lyset af den ophvirvling, der sker i forbindelse med vindbetingede resuspensionshændelser Korttidseffekter på infauna Korttidseffekten af muslingeskrabning på epi- og infaunaen blev undersøgt i den centrale del af Løgstør Bredning i efteråret 1996 (Dolmer et al 2001). Fire stationer med et areal på 20x20 m og med en bestand af muslinger blev udlagt og på to af disse stationer blev der skrabet muslinger i halvdelen af arealet med en nedmålt muslingeskraber med en bredde på 1 meter. Skraberen blev anvendt fra DFU s kutter Havfisken. Efter at halvdelen af de to stationer var skrabet var der således 3 typeområder: 2 skrabede områder, 2 naboområder tæt på det skrabede område og 2 kontrolområder langt fra de skrabede områder. Der blev taget prøver af infaunaen i hvert område med en 0,1 m2 van Veen grab 20 dage før skrabning samt 0-7 og 40 dage efter skrabningen. Halvdelen af prøverne blev taget, hvor der var muslingebanke eller inden skrabningen havde været muslingebanke, og den anden halvdel af prøverne blev taget uden for muslingebanker. For at kunne tage prøver, hvor der havde været muslingebanker på de skrabede stationer, blev muslingebankernes fordeling opmålt, og senere prøvetagnings-positioner udvalgt ved hjælp af dykning, inden skrabningen fjernede muslingebankerne. Ligeledes blev prøvetagningen i de skrabede områder overvåget ved dykning, for at sikre at prøverne blev taget på de forudbestemte positioner. Forekomsten af hesterejer, Crangon crangon, blev ligeledes undersøgt, ved at der i hvert område blev taget 10 undervandsbilleder hvorfra tætheden af hesterejer blev bestemt. På figur ses udviklingen af arter pr. prøve i prøver taget henholdsvis fra muslingebanke og udenfor muslingebanke fra skrabede områder, naboområder og kontrol-områder som funktion af tid. 20 indenfor muslingebanke antal arter (fortsættes)

41 41 8 udenfor muslingebanke antal arter dage Figur (fortsat). Artsrigdommen i prøver indsamlet i og udenfor muslingebanker før og tre gange efter muslingeskrabning. De tomme cirkler forbundet med en stiplet linie er artsantallet i prøver fra skrabede områder, de grå cirkler er fra uskrabede naboområder og de tomme cirkler forbundet med ubrudte linier er prøver fra kontrolområder. Resultatet viser, at skrabningen reducerer artsantallet i muslingebanker, hvorimod effekten er lille på bar bund udenfor muslingebanker. Artsantallene er angivet som middelværdi ± S.E. (Modificeret efter Dolmer et al. 2001) Undersøgelsen viser, at antallet af arter faldt signifikant i det skrabede område i prøver, taget hvor der havde været muslingebanke inden skrabningen. Denne reduktion i artsantallet varede eksperimentet ud, og kunne altså måles 40 dage efter, at skrabningen havde fundet sted. Efter 40 dage kunne der måles en signifikant øgning i artsantallet i nabo-området, hvilket kan tyde på, at arter fra de skrabede områder resuspenderes og med strømmen transporteres til naboområderne. Hvis vi ser på udviklingen i artsantallet i de prøver, der er taget udenfor muslingebanke, så er der et signifikant højere antal arter pr. prøve til tiden 0, lige efter skrabning (p<0,001). Denne øgning i artsantallet forsvinder dog igen efter 7 dage og skyldes, at et antal arter transporteres fra områder med muslingebanke ud på de omgivende, bare sedimentflader, når skraberen bevæger sig hen over bunden. Da de arter, der flyttes fra områder med muslingebanke og ud til de omgivende sedimentflader, ikke overlever her, er nettoeffekten af skrabningen en signifikant reduktion i artsantallet. En analyse af artssammensætningen og individtætheden viste ligeledes tydelige effekter af den eksperimentelle skrabning. I områder hvor der var fisket sås både en reduktion af snegle, forskellige muslingearter og børsteorm. Tætheden af hesterejer, Crangon crangon, påvirkes også tydeligt af muslingeskrabning. På den ene skrabede station var tætheden af hesterejer 0,3±0,7 individer m 2 (gennemsnit ± 2. S.E.) 2 dage før skrabningen. To dage efter skrabning øgedes tætheden til 3.3±1.5 individer m -2 i det skrabede område, hvorimod hesterejerne forsvandt fuldstændig i naboområdet (figur ). På den anden skrabede station var tætheden inden skrabning 0,4±0,8 individer m 2. Efter skrabningen øgedes tætheden både i det skrabede (9,0±6,2 individer m 2 ) og naboområdet (2,5±1,5 individer m 2 ), og der var ingen signifikant forskel i tætheden på de to områder. Efter 7 og 40 dage kunne der ikke observeres forskelle i hesterejetæthederne i skrabede og nabo-områder på hverken den ene eller den anden station. Hesterejer (ind. m -2 ) ** dage Figur Middeltætheden (± 2. S.E) af hesterejer i område, der er skrabet (o) og nabo-område ( ). (Modificeret efter Dolmer et al. 2001).

42 5.3.5 Effekter på epifauna I september 1999 blev der gennemført en undersøgelse af epifaunaen på 11 stationer i Agerø området og 13 stationer i Løgstør Bredning (figur ). På begge lokaliteter er der områder, der siden 1988 har været lukket for muslingefiskeri. Områderne udgør således et naturligt eksperiment til undersøgelse af fiskeriets påvirkning af bunden, idet der både findes stationer, der er påvirkede af muslingefiskeri, og upåvirkede stationer. En fordel ved denne type undersøgelser, er at det er muligt at lave en undersøgelse af et fuldskala fiskeri, og ikke et fiskeri der udføres på forsøgsbetingelser med små områder. Lige syd for det lukkede Agerø-område og i området øst for Feggerøn i Løgstør Bredning blev der fisket muslinger i foråret Undersøgelserne er således gennemført 4 måneder efter at fiskeriet er ophørt, og kan i disse områder bruges til at beskrive korttidseffekterne af muslingefiskeriet. På de sydlige stationer i Agerø-området og i den østlige del af Løgstør Bredning er der ikke fisket muslinger 3 år forud for undersøgelserne, og disse stationer kunne bruges til at beskrive langtidseffekter. Epifaunaen blev på alle stationer optalt i 30 ringe (0,24 m 2 ) pr. station i forbindelse med dykning og epifauna større end 1 cm blev optalt. 42 Figur Fordelingen af de stationer i Agerø området og i Løgstør Bredning, hvorpå epifaunaen blev kvantificeret i De stiplede linier markerer grænserne mellem lukkedeområder og områder hvor muslingeskrabning er tilladt (Dolmer 2002). Artssammensætningen på stationerne blev analyseret ved brug af multivariatanalyser og for Agerø-området var det muligt at vise at artssammensætningen stationerne på lige nord for det lukkede område (station 21 og 25), hvor der var fisket muslinger 4 måneder før, var anderledes end den der blev observeret lige syd for i det lukkede område (Station 15 og 26). Da anstanden mellem de tætteste stationer var 750 meter og da stationerne befinder sig i samme afgrænsede område, kan det antages at denne forskel i arts-sammensætning skyldes muslingefiskeriet.

43 43 Figur MDS-plot af stationerne i Agerø området (a) og i Løgstør Bredning (b). Stationerne i de lukkede områder, der fungerer som kontrolstationer er omgivet af en ubrudt linie, hvorimod stationerne i områder, hvor det er tilladt at fiske er omgivet af en stiplet linie. Stationerne, der er angivet på mørk baggrund, er stationer der indgår i undersøgelsen af langtidseffekter af muslingefiskeri. Stationer angivet på lys baggrund, er stationer der indgår i undersøgelsen af korttidseffekter (Dolmer 2002). En analyse af, hvilke arter der bidrog mest til forskellen mellem det skrabede område og det lukkede område, viste at en lang række arter havde en reduceret tæthed i det fiskede område, hvorimod arter som konk og hestereje, havde en øget tæthed i det fiskede område (tabel ). Begge disse arter er ådselædere. I den sydlige del af Agerø-området, på de stationer der kunne anvendes til en analyse af langtidseffekter af muslingefiskeriet, var det muligt at se forskelle mellem det lukkede område (station 1, 5, 7, 10, 11) og området hvor muslingefiskeri er tilladt (Station 6, 8, 9, 24)- (figur ). Da disse områder også ligger i to forskellige hydrografiske områder er det ikke rimeligt at antage at disse forskelle skyldes langtidspåvirkninger fra muslingefiskeriet.

44 Tabel Korttidseffekt i Agerø området. Epibentiske arter der bidrager til forskellen mellem skrabede og kontrol stationer. Arterne er opdelt i fastsiddende arter (Sessile S) og mobile arter (M). Artstæthederne er angivet som gennemsnit og 95 % usikkerhedsinterval (2 S.E). Mobilitet dissim St skrabet st Kontrol % Mean 2 S.E. mean 2 S.E. Halichondria panicea S brødkrummesvamp Asterias rubens M søstjerne Sagartia troglodytes S Søanamone Tealia felina S Søanemone Metridium senile S Søanemone Carcinus maenas M Strandkrabbe Macropodia rostrata M Stankelbenskrabbe Mytilus edulis S Blåmusling Buccinum undatum M Konk Hinia reticulata M Dværg konk Crangon crangon M hestereje Mobile species Sessile species I Løgstør Bredning kunne der også vises en forskel mellem de stationer hvorpå der var fisket muslinger 4 måneder inden undersøgelsen (station 7 og 8) og de stationer der på placeret lige nord for i det lukkede område (station 9 og 10)- (figur ). I tabel ses, at en række arter har en reduceret tæthed, eller er helt forsvundet for de fiskede stationer. Dog ses der en lille øgning i arter som blåmusling og en af søanemone arterne, hvilket kan skyldes en vis heterogenitet i området. I Løgstør Bredning påvirker fiskeriet hovedsageligt de sessile arter, det vil sige de arter der sidder fast på skaller og sten, og ikke kan flytte sig rundt som de mobile arter. Denne forskel kan dels skyldes at de sessile arter er mest følsomme over for fiskeri, eller at de mobile arter hurtigt indvandre til fiskede områder efter at fiskeriet er ophørt. I Løgstør Bredning er det ikke muligt at finde forskelle mellem stationer i den østlige del af Bredningen, hvor der ikke er fisket muslinger i tre år (figur ). Tabel Korttidseffekt i Løgstør Bredning. Epibentiske arter der bidrager til forskellen mellem skrabede og kontrol stationer. Arterne er opdelt i fastsiddende arter (Sessile = S) og mobile arter (Mobile = M). Artstæthederne er angivet som gennemsnit og 95 % usikkerhedsinterval (2 S.E.). Mobilitet Dissim St 7-8 Skrabet st 9-10 Kontrol % Mean 2 S.E. Mean 2 S.E. Corella parallelogramma S Søpung Macropodia rostrata M Stankelbenskrabbe Crangon crangon M Hestereje Mytilus edulis S Blåmusling Sagartia troglodytes S Søanemone Metridium senile S Søanemone Carcinus maenas M Strandkrabbe Mobile species Sessile species

45 Fiskeriets påvirkning af substrat Havbundens struktur har stor betydning for de organismer der lever der. Sten og skaller er vigtige levesteder for en lang række organismer som fasthæftningssted og gemmested. Bundens struktur påvirker således en række biologiske forhold f.eks. interaktionen mellem rov- og byttedyr. En lang række epibentiske invertebrater kan ikke eksistere uden disse faste strukturer i havbunden. DFU har de senere år undersøgt effekten af en række former for menneskeskabte aktiviteter på bundhabitater. Muslingeskrabning fjerner vigtige komponenter fra bunden, hvilket har stor betydning for en række bundlevende organismer, der lever fasthæftet til sten eller skaller. Også for fiskefaunaen har bundens beskaffenhed stor betydning. For fisk, der gyder på bunden, skal denne således tilbyde en egnet gydehabitat, hvor æg har en stor overlevelsessucces. For juvenile og voksne fisk tilbyder en hårdbundshabitat strømlæ og skjulesteder. Ligeledes har sedimentets sammensætning betydning for en række bundlevende fiskearter idet mange, der grave sig ned under overfladen, har en snæver præferencer for sedimentets tekstur og organiske indhold. For at undersøge reetableringen af økosystemet i områder, hvor der er skrabet blåmuslinger, blev de stationer, der indgik i undersøgelsen af korttidseffekter i Agerø området (figur ), undersøgt to gange om året frem til 2001 som en del af SUSTAINEX projektet. Epifaunaen blev undersøgt som tidligere beskrevet. Derudover blev bundsubstratet undersøgt ved at indsamle og veje muslingeskaller i 10 cirkler af 0.25 m 2. Derudover blev der til analyserne anvendt data fra indsamlinger på to af de fire stationer i Mængden af skaller på bunden (figur ) er i undersøgelses perioden fra september 1999, fire måneder efter fiskeriets ophør, til september 2001 meget lav på de to fiskede stationer (station 23 og 25), og der sker ikke en øgning af mængden med tiden. På station 26 er mængden af skaller lav til at starte med. Dette skyldes 26 ligger tæt på det fiskede område, på lidt dybere vand end station 15. I forbindelse med fiskeriet var der i perioder en sydgående strøm og store mængder sediment blev transporteret ind i det lukkede område, og dækkede bundens skaller til. Efterhånden vasker strømmen skallerne frem, og mængden af skaller stiger på station 26. På station 15 er mængden af skaller konstant høj. shell debris(g m -2 ) Jun-97 Jan-98 Jul-98 Feb-99 Aug-99 Mar-00 Oct-00 Apr-01 Nov time Figur Mængden af muslingeskaller på bunden på station 15 og 26 i det lukkede område i Agerø-området, og station 23 og 25 lige nord for i området hvor muslingeskrabning er tilladt. Disse forskelle falder sammen med markante ændringer i den epibentiske fauna. I figur (a-b) ses at søanemonen (Metridium senile) og søpunge (Ascideacea) opbygger en tæt bestand på de to stationer, hvor der ikke er fisket muslinger og hvor der er substrat, hvorpå fastsiddende organismer som disse kan sidde. Et omvendt mønster ses for slangestjerner (Ophiura texturata). Denne art lever på blødbund og er ikke afhængig af fast substrat. En analyse af artssammensætningen på de fire stationer viser ligeledes, at stationerne i det lukkede område og stationerne, hvor der er fisket muslinger, i undersøgelsesperioden er blevet mere forskellige (figur ). Der er således ikke muligt to år efter fiskeriet foregik muligt at spore en reetablering af økosystemet. Dette hænger sammen med at der ikke er fast substrat som muslingeskaller, der kan bruges af fastsiddende organismer, og der ikke er egnet substrat til en lang række invertebratlarver, der skal bruge en fast overflade, når de skifter fra et liv i vandsøjlen til et liv på bunden.

46 Metridium senile (indv. m -2 ) Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02 time 200 Ascideans 150 (indv. m -2 ) Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02 5 Ophiura texturata 4 time (indv. m -2 ) Mar-97 Jul-98 Dec-99 Apr-01 Sep-02 time Figur Tætheden af a)søanemoner, b) søpunge, c)slangestjerner på station 15 og 26 i det lukkede område i Agerø området, og station 23 og 25 lige nord for i området hvor muslingeskrabning er tilladt. Undersøgelser af størrelsesstrukturen hos søanemonen, Metridium senile, i Agerø-området (Riis og Dolmer 2003) har således også vist, at mængden og kvaliteten af skaller på bunden har betydning for hvilke bestandstætheder denne organisme opbygger, men også for hvor store de enkelte individer bliver. Søanemonen kan reproducerer sig aseksuelt ved at afsnøre nye individer fra foden når den bevæger sig hen over et substrat. Når det faste substrat mangler, vil der ikke ske en afsnøring af nye individer, bestandstætheden bliver lav, og individerne bruger i stedet energien til at vokse sig store. Fiskeriets fjernelse af substrat har således også en effekt på søanemoners formering og størrelsesstruktur.

47 muslinge yngel m station Figur Yngelproduktion af blåmuslinger i 2001 i Agerø-området. Station 15 og 26 ligger i det lukkede område og station 23 og 25 ligger i et område, der er åbent for muslingefiskeri. Betydningen af skaller som substrat kan illustreres med yngel produktionen af blåmuslinger. Denne har et pelagisk larvestadie og producerer en lille larve der spredes med strømmen i 2-3 uger, hvorefter den finder et egnet sted at sætte sig fast og derefter omdanner sig til en rigtig blåmusling. I Agerø-området var der i 2001 yngelproduktion og på figur ses, at denne yngelproduktion kun skete i de områder hvor der var egnet substrat, det vil sige på de to stationer i det lukkede område, hvor substratet ikke var fjernet af muslingefiskeriet (figur ). Et tilsvarende mønster er også set i Løgstør Bredning i 1999 (Dolmer og Frandsen 2002). Denne observation viser således, at fiskeriet er med til at reducerer yngelproduktionen hos blåmusling i områder, hvor der fiskes. Den økologiske forklaring på denne effekt er efterfølgende undersøgt i felteksperimenter. Fjernelsen af skaller fra bunden reducerer habitatkompleksiteten for et område. Mængden af steder, hvor organismer kan gemme sig bliver reduceret. Dette kan have stor betydning for samspillet mellem rov og byttedyr. En undersøgelse af strandkrabbers prædation af blåmuslingeyngel viste således, at bundens struktur har stor betydning for muslingeyngelens overlevelse (Frandsen og Dolmer 2002). Forskellige bundtyper blev bygget på eternit plader. På pladerne fasthæftedes enten levende muslinger eller skaller og derudover anvendtes og bare plader, hvorpå der var fæstnet et net (figur ). På disse strukturer blev der lagt muslingeyngel, og pladerne blev udlagt i Løgstør Bredning i 30 dage i et indhegnet område, så der kun var adgang til krabber. Figur Undersøgelsen af blåmuslingeyngels overlevelse i forbindelse med krabbeprædation som funktion af habitatkompleksitet. Til højre ses de plader med varierende habitatkompleksitet, der er anvendt i eksperimentet. Til venstre vises hvordan eksperimentet blev udsat i felten, og hegnet der skal udelukke søstjerner fra eksperimentet skimtes også (Fotos: P. Dolmer og Rikke Frandsen). Undersøgelsen viste, at dødeligheden på grund af prædation fra strandkrabbe var signifikant til større på plader med lav kompleksitet, d.v.s. plader uden skaller eller muslinger (figur ). Et laboratorieeksperiment viste ligeledes, at krabberne skal bruge mere tid til at finde blåmuslinger når bunden har en høj kompleksitet, hvorimod der ikke skal bruges mere tid til at åbne og spise muslingen når bunden består af muslinger eller skaller (figur ). Dette forklarer således

48 mønsteret fra eksperimentet i Løgstør Bredning, at krabberne her skal bruge mere tid til at finde muslingerne og får derfor ikke spist så mange. 48 Z shore crab (d -1 ) 0.10 a) b) 0.08 May Aug/Sep Smooth Shells Mussels Substrate Time / eaten mussel (minutes) Ts Th Sand Shells Mussels Substrate Figur a) Overlevelsen (Z) af blåmuslingeyngel ved strandkrabbe prædation på bar plade (smooth), plade med skaller (shells) og plade med muslinger (mussels). b) Den tid, en strandkrabbe bruger på henholdsvis at finde (Ts) og åbne og spise en musling (Th). Tiden er angivet som minutter pr. musling (Frandsen og Dolmer 2002.) Fjernelsen af substrat har således ikke kun betydning for reetablering af økosystemer efter muslingefiskeri ud fra en naturbeskyttelsessynsvinkel, men kan også have betydning ud fra ønsket om at bevare en stor fiskbar bestand af blåmuslinger. Muslingeindustrien er således afhængig af, at kunne høste fra en sund muslingebestand med en høj yngelproduktion. I forbindelse med fiskeriet er der fjernet store mængder substrat og manglen på dette substrat har i dag betydning for blåmuslingers yngelproduktionen i større eller mindre dele af Limfjorden. Undersøgelserne her af substratets betydning for yngel produktion udgøre en del af forklaringen på den halvering der ses de sidste 10 år i blåmuslingebestanden i Limfjorden (Fig ). Er fiskeriet bæredygtigt? Hvis et bæredygtigt fiskeri defineres som et fiskeri, hvor bestand og økosystem kan nå at genopbygge sig, inden det påvirkes af et nyt fiskeri, må det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden betragtes som værende i en ikke-bæredygtigt udvikling. Dette gælder både i relation til bæredygtighed af muslingebestanden og ved en økosystembetragtning. Denne vurdering bygger dog på den antagelse, at betydningen af fiskeriets fjernelse af skaller og dennes betydning for yngelproduktion og økosystem er gyldig for større områder af Limfjorden. En række feltobservationer og eksperimenter har dokumenteret dette, men der er ikke gennemført undersøgelser af hele fjorden. Fiskeriet i Limfjorden er de senere år ændret. Stigende fangster af østers og hjertemusling kan dels skyldes en klimabetinget produktion af disse arter særligt for østers. En øget bestand af hjertemusling kan skyldes, at en faldende bestand af blåmuslinger tillader at hjertemuslinger etablerer sig på bunden eller at fiskeriet foregår i nye områder. Disse observationer indikerer at også andre forhold end fiskeriets fjernelse af skaller har betydning for muslingebestandens udvikling. Hvis det antages at nedgangen i muslingebestanden skyldes faktorer, der ikke vedrører fiskerieffekter, bør fiskeriets omfang tilpasses dette fald i ressourcen. For at sikre et fremtidigt fiskeri efter muslinger i Limfjorden og muligvis også i andre områder er det derfor vigtigt at vi udbygger en forståelse af hvilke mekanismer, der styrer muslingebestandens udvikling. Derpå vil det være muligt at vurdere hvilke tiltag, der skal iværksættes, for at sikre en fremtidig høj produktion af blåmuslinger i Limfjorden og i danske farvande generelt. Forvaltningen af blåmuslingefiskeriet bygger ikke kun på bestandens bæreevne, men også på økosystemets bæreevne. En habitatforvaltning af det substrat som blåmuslingerne bruger i forbindelse med yngelproduktion vil kunne være et centralt element i en mualingeforvaltning i Limfjorden. Et habitat mapping system vil kunne bruges som værktøj i en sådan forvaltning, så forekomsten af substrat (skaller og sten) registreres og kortlægges i et GIS-system og at fiskeriet planlægges på en sådan måde at denne habitatkarakter beskyttes. I forbindelse med moniteringen af blåmuslingebestanden i Limfjorden ( ) registrerer DFU også forekomsten af substrat. En analyse af ændringerne i substrat og i muslingeforekomsterne i denne periode vil klarlægge, om der er sket en forringelse af bundhabitaten og om denne forklarer den vigende muslingebestand. Ligeledes bør det overvejes om det er hensigtsmæssigt at anvende det materiale der genudlægges, samt kogeskaller fra industrien til at genetablerer en bundhabitat, der i fremtiden vil kun understøtte en høj muslingeproduktion og et velfungerende økosystem. DFU har de senere år gennemført undersøgelser af mulighederne af at bruge muslingeskaller fra muslingeindustrien til at indgå i produktionen af både blåmuslinger og østers. I forbindelse med undersøgelserne er der udlagt skaller i større områder (15-20 kvadratmeter) og på disse skaller og på bar bund er der udlagt enten blåmuslingeyngel eller østers. Disses vækst og overlevelse er derefter målt gennem 2 år, og resultaterne vil blive afrapporteret i foråret 2004.

49 Ålegræs og blåmuslingefiskeri 22 På lavt vand og især på vanddybder mellem 2-4 meter er der i de danske fjorde udbredte og tætte forekomster af ålegræs. I mange områder forekommer der samtidigt bestande af blåmuslinger. Den blandede udbredelse af ålegræs og blåmuslinger på det lave vand og nærkyst områder skaber i mange tilfælde en konflikt mellem ønsket om at bevare ålegræsset og skrabning efter blåmuslinger, der begrænser udbredelsen af ålegræs. Forsøg i Agerø-området i Limfjorden viser, at det er vanskeligt at fiske efter blåmuslinger i tætte ålegræsbevoksninger (>40 % dækningsgrad). Redskabet fyldes meget hurtigt med blade af ålegræs og skraberen glider henover blåmuslinge-forekomsterne uden at indfange disse. Muslingeskrabningen viste ikke tydelige sammenhængende skrabespor, idet skraberen hyppigt slap bunden og efterlod områder med blåmuslinger og ålegræs uberørt. Skrabesporene var fortsat synlige de første to år efter forsøget. I skrabesporene var der ikke observeret tilbageværende ålegræsskud. Muslingeskrabning i ålegræs medfører således fjernelse af al vegetation i skrabesporet når denne er effektiv. Der er kun få dokumentationer for at fiskeri efter blåmuslinger på lavt vand langs kysterne i pågår i ålegræsbælter. I 1995 blev der på flyfotos over Harre Vig og Lysen konstateret et mindre fiskeri (én dagsfangst) i ålegræsbæltet langs sydkysten af Harre Vig, slæbesporene viser at omfanget af fiskeriet i ålegræsbæltet har været på omkring én last (30 tons) (figur ). Skrabning efter blåmuslinger på dybere vand, hvor der forekommer spredte ålegræs bevoksninger kan foregå uden fiskerimæssige problemer, ålegræsset bliver her fjernet og ødelagt ved skrabningen. Fiskeriet vil i visse områder begrænse spredningen af ålegræs ud på dybere vand, idet skrabningen forhindrer etableringen af nye ålegræsskud På baggrund af muslingefiskeriets effekt på ålegræssets udbredelse og spredningsmuligheder er der i en lang række områder, hvor der tidligere er blevet fisket blåmuslinger, nu etableret beskyttelseszoner og lukkede områder for at bevare ålegræsset. I Limfjorden blev der i 1995 derfor indført forbud mod at fiske efter blåmuslinger på lavt vand i hele Limfjorden. I hovedparten af Limfjorden blev der indført en dybdegrænse på 3 meter for fiskeriet, dog blev grænsen sat til 2 meter i Risgårde og Lovns Bredninger samt Skive Fjord. Hovedparten af ålegræsset på det lave vand i Limfjorden er således i dag beskyttet mod ødelæggelse ved skrabning efter blåmuslinger. Figur Skrabespor efter muslingefiskeri på lavt vand i Lysen og Harre Vig i august måned 1995 (Viborg Amt og Bio/consult as, Kort- og Martrikelstyrelsen). DFU undersøgte udbredelsen af blåmuslinger og ålegræs i hele ICES område 22A, som dækker de fleste blåmuslingefiskerizonerne i Kattegat og Lillebælt med tilstødende fjorde (undtagen udbredelsen i fiskerizone 37, 39 og Isefjorden som ikke er undersøgt). Med baggrund i disse undersøgelser indførtes i 2000 for Horsens, Vejle og Kolding fjorde en ordning, hvor ålegræsset på vanddybder mellem 2 og 4 meter blev beskyttet mod ødelæggelse ved fiskeri efter blåmuslinger. Der blev indført en afstand fra kysten på mellem 200 og 500 meter inden for hvilket der ikke må skrabes efter blåmuslinger. 22 ) af Per Sand Kristensen

50 50 I store dele af de områder hvor der i dag fiskes efter blåmuslinger i danske farvande er der således en beskyttelse af ålegræsset. Denne beskyttelse er dog overvejende tilpasset den udbredelse ålegræsset har i dag, men mangler en tilpasning til de krav et kommende Vandrammedirektiv og til dels Habitatdirektiv vil stille om målsætninger for kystområder (se kapitel 6) Konklusioner Det er veldokumenteret, at muslingefiskeri med skraber påvirker en række af økosystemets funktioner og dets struktur. På baggrund af den observerede halvering af blåmuslingebestanden i Limfjorden og langtidseffekter på substrat, bundfauna og yngelproduktion hos blåmuslinger skønnes det, at fiskeriet er inde i en ikke-bæredygtig udvikling. Muslingefiskeri påvirker bestanden af blåmuslinger, således at der år uden stor dødelighed p.g.a. iltsvind kan ses en sammenhæng mellem fiskeri og reduktion i bestandsstørrelser. Muslingefiskeriet har en korttidseffekt på bundfauna. I forbindelse med fiskeri reduceres tætheden af en række af de dyr, der lever i eller på bunden, hvorimod tætheden af dyr der lever af skadede eller døde organismer øges. Muslingefiskeriet reducerer mængden af substrat, hvilket medfører en langtidseffekt på udbredelsen af dyr der lever fasthæftet til skaller eller sten. Det påvirker tætheden, størrelsesfordelingen og rekrutteringsformer hos søanemoner. Områder, fattige på substrat bliver i højere grad koloniseret af bunddyr tilpasset bar mudderbund. Muslingefiskeriet reducerer mængden af substrat, hvilket har betydning for yngelproduktion af blåmuslinger på lang sigt. Dette kan have betydning for fremtidig muslingeproduktion. Muslingefiskeri han i visse områder have betydning for udbredelsen af ålegræs. Det anbefales at opbygge en viden om ændringerne i substratforekomster i Limfjorden i perioden , og relaterer denne viden til udbredelsen af blåmuslinger. En klar sammenhæng mellem substrat og muslinger vil dokumentere behovet for en forvaltning af habitater. Et element i denne forvaltning bør være udlægning af skaller fra genudlægningsmaterialet samt skaller fra muslingeindustrien. Der bør gøres erfaringer med disse udlægningers praktiske gennemførelse og deres biologiske potentiale i forbindelse med en øget muslingeproduktion. 5.4 Regenerering af næringssalte 23 De fleste arter af muslinger og østers har ammonium som det langt mest dominerende ekskretionsprodukt, hvoraf andre er urea, urinsyre, puriner og frie aminosyrer samt diverse P-forbindelser (Dame 1996). Da ammonium er en let tilgængelig kvælstofkilde for planktonalgers vækst og da kvælstof ofte kan være begrænsende for planktonalgernes vækst, kan muslingernes omsætning af indtagne fødekilder i sig selv være stimulerende for planktonvækst. Hvor muslingernes filtrering af partikler især fytoplankton kan betragtes som en begrænsning af fytoplanktonets vækst og udbredelse og derfor i klassisk økologisk terminologi er et negativt feedback til økosystemet, kan udskillelse af affaldsprodukter ses som et positivt feedback. Den positive effekt består i, at muslinger og andre muslinger med deres udskillelse af ammonium omdanner kvælstof bundet i partikler til frit kvælstof i en form, der er let tilgængeligt for planktonalgerne. Man kan sige, at muslingerne dermed gøder deres fødekilde Regenerering fra muslingebanker Det positive feedback er primært dokumenteret i form af studier af muslingebanker og østersrev eller for hele vandområder og især i Holland og USA og til dels Frankrig (for gennemgang af litteraturen se(dame 1996)). To overordnede metoder har været anvendt: Brug af tunneler eller strømrender til at måle på en afgrænset vandmasse under dens passage hen over muslinger eller ved at opstille kvælstofbudgetter eller manipulere med mindre afgrænsede vandområder. I tunnelforsøg måler man typisk forskelle mellem ind- og udstrømning af en tunnel placeret over en intakt muslingebanke eller et østersrev. Det vil sige, at der måles ikke alene på de processer der direkte styres af muslingerne, men på et integreret stykke bund indeholdende muslinger/østers såvel som andre organismer og sedimentet. I danske farvande er et sådant forsøg gennemført på en muslingebanke i Kerteminde Fjord ved brug af en åben strømrende til brug i felt. Resultaterne viste variation i frigivelseshastigheder over året - bl.a. som følge af forskelle i fødetilgængelighed - men at der på alle årstider var en signifikant frigivelse af især ammonium men også fosfat (Josefsen and Schlüter 1994), derimod var frigivelsen af andre kvælstofforbindelser som nitrat eller nitrit ubetydelig. Fra separate målinger kunne det endvidere vises, at sedimentet stod for 30-60% af ammonium-frigivelsen og 45-90% af fosfatfrigivelsen. Samme type undersøgelser fra andre lande giver tilsvarende resultater (f.eks. (Dame and Dankers 1988; Prins and Smaal 1990; Asmus, Asmus et al. 1992; Smaal and Prins 1993; Prins and Smaal 1994; Smaal and Zurburg 1997) med samme 23 ) af J. Kjerulf Petersen

51 størrelsesorden for frigivelse af ammonium og fosfat og forhold mellem forskellige kvælstof-forbindelser. I de forskellige undersøgelser er der enighed om, at frigivelsen af uorganisk kvælstof og fosfor er væsentligt højere end fra bundtyper uden muslinger eller østers (Magni, Montani et al. 2000), men uenighed om, hvor stor en andel (ca %) af frigivelsen, der skyldes sedimentet (Prins and Smaal 1994). Generelt antages det dog, at den direkte ekskretion fra muslingerne er af mindre betydning end mineraliseringen i sedimentet af fækalier og døde muslinger (Prins, Smaal et al. 1998). En variant af tunnel-forsøgene er at inkubere muslinger eller østers i felten i kamre (Schlüter and Josefsen 1994), plastikposer (Kautsky and Wallentinus 1980) eller kupler (Boucher and Boucher-Rodoni 1988). Disse forsøg viser samstemmende, at bunde med muslinger eller østers bidrager med øget input af uorganisk kvælstof primært i form af ammonium og fosfor til vandsøjlen i forhold til bunde uden og at der er store variationer over året med størst frigivelse i skandinaviske farvande fra april/maj til oktober (Kautsky and Evans 1987; Schlüter and Josefsen 1994). Frigivelse af næringssalte fra muslingebanker og østersrev er også blevet dokumenteret på økosystem-niveau. Ved at følge en vandmasse under passage af muslingebankerne i det centrale Øresund, blev der konstateret et omvendt forhold mellem klorofyl og ammonium således, at samtidig med at klorofyl blev fjernet steg koncentrationen af ammonium (Haamer and Rodhe 2000). I et manipuleringsforsøg i små tidevandsdominerede laguner blev det vist, at i laguner hvor østersrevene var fjernet var koncentrationen af ammonium og totalt opløst kvælstof lavere end i sammenlignelige laguner, hvor østersrevene ikke var fjernet (Dame and Libes 1993). På økosystem-niveau har man ligeledes for mindre veldefinerede områder og især deres bestande af muslinger opstillet budgetter for N og P ved at måle på indstrømning og udstrømning fra vandområdet samt optagelse og frigivelse fra bunden/muslingerne. Sådanne øvelser har vist, at muslinger kan være en betydende kilde til ammonium/opløst kvælstof (Jordan and Valiela 1982) og fosfor (Bertness 1984) for områdets primærproduktion. Ved Askö kunne det ud fra tilsvarende beregninger vises, at muslingernes regenerering af næringssalte var flere gange større end mængden af næringssalte, der blev tilført fra land (Kautsky and Wallentinus 1980) Omsætning af fækalier I tunneler eller inkubationsforsøg kunne en stor del af den forøgede frigivelse tilskrives sedimentet. En væsentlig del af denne frigivelse fra sedimentet stammer fra omsætning af fækalier, der som oftest har et højere indhold af C, N og P end sedimentet (Kautsky and Evans 1987). En del undersøgelser har studeret frigivelse af næringssalte fra sedimenter belastet med fækalier fra muslinger (Baudinet, Alliot et al. 1990; Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher et al. 1995; Stenton-Dozey, Probyn et al. 2001; Christensen, Glud et al. 2003) eller østers (Mazouni, Gaertner et al. 1996). I alle undersøgelser blev der dokumenteret øget frigivelse af ammonium i sedimenter belastet med fækalier. Resultaterne for fosfat var mindre konkluderende, idet 2 undersøgelser ikke viste forøget fosfat-frigivelse (Hatcher, Grant et al. 1994; Stenton- Dozey, Probyn et al. 2001) og en undersøgelse viste forøget frigivelse af fosfat fra sedimenter belastet med muslingefækalier (Baudinet, Alliot et al. 1990). Der er mellem undersøgelserne stor variation med hensyn til størrelsen af den forøgede frigivelse af ammonium i sedimenter belastet med fækalier, rækkende fra få gange til mere and 50 gange højere frigivelse. Endvidere er der i mange undersøgelser vist store variationer i frigivelsen over året og endda indenfor samme årstid. Disse forskelle kan være betinget af flere forhold, som f.eks. tilstedeværelse af bentiske mikroalger, der kan fungere som et filter for næringssalte frigivet fra sedimentet (Christensen, Glud et al. 2003). Tilsvarende kan måtter af hurtigt voksende makroalger opsuge store dele af næringssalte frigivet fra sedimentet (Riisgård, Christensen et al. 1995). Dermed bliver vanddybde og sigtdybde vigtige for den kvantitative effekt. Men andre forhold som belastningens omfang, vandudskiftning og iltforhold vil også have betydning for, hvor stor frigivelsen af ammonium bliver. Et andet aspekt af omsætningen af muslingefækalier i sedimenter i relation til kvælstofs cyklus er, at belastede sedimenter ofte også har et meget organisk indhold. Dette kan lede til iltfri forhold, der kan fremme denitrifikationen og dermed permanent fjernelse af kvælstof (Kaspar, Gillespie et al. 1985; Gilbert, Souchu et al. 1997). Konsekvensen af dette er, at i det omfang en muslingeproduktionen lokalt leder til meget stor sedimentation, stærkt reducerede sedimenter og længere perioder med iltfri forhold på bunden, kan kvælstoffjernelse ved muslingeproduktion finde sted både i form af høst og af omsætning af fækalier i sedimentet. Der er dog en del usikkerhed om, hvor stor en del af kvælstofomsætningen i belastede sedimenter, der rent faktisk leder til denitrificering (Gilbert, Souchu et al. 1997) og det kræver en accept af forekomst af stærkt reducerede sedimenter under muslingebrug Frigivelse fra hængende kulturer Mens der således er en vis dokumentation for, at muslingebanker eller østersrev kan lede til en forøget mineralisering, og at en del af denne mineralisering kan tilskrives input af fækalier, er der stort set ingen dokumentation af betydningen af hængende kulturer for regenerering og koncentration af næringssalte. I skandinaviske farvande kunne (Larsson 1985) om sommeren demonstrere en øget koncentration af ammonium og fosfat ind gennem et muslingebrug, men ikke om vinteren. I et studie fra en dyrkningsenhed i Ljungskile kunne der ligeledes demonstreres signifikant højere koncentrati- 51

52 oner af ammonium, men ikke fosfat, inde i et muslingebrug sammenlignet med opstrøms bruget (Loo & Petersen, in prep). De eneste andre publicerede undersøgelser er udført i Thau lagunen i Frankrig og viste samstemmende forhøjet koncentration af ammonium og fosfat i områder med dyrkning af østers eller muslinger i vandfasen (Mazouni, Gaertner et al. 1998; Mazouni, Gaertner et al. 2001; Soucho, Vaquer et al. 2001). Der kunne i alle de franske undersøgelser konstateres store forskelle over året og med beregnede næringssaltfrigivelser svarende til, hvad der er fundet over muslingebanker (Mazouni, Gaertner et al. 2001) Effekter på plankton Effekter af øget tilgængelighed af uorganiske næringssalte og for kvælstof tillige på en meget tilgængelig form som ammonium kan øge vækst af fytoplankton (Sterner 1986), evt. fortrinsvis af små fytoplanktonformer og bakterier (Furnas 1990; Riegman, Kuipers et al. 1993) som følge af deres større evne til hurtigt at optage næringssalte. Direkte stimulering af fytoplanktons vækst er demonstreret for en række algearter ved tilsætning af ekskretionsprodukter fra muslinger og østers (Arzul, Seguel et al. 2001). Stimulering af fytoplanktons vækst kan i et vist omfang kompensere for reduktionen i biomasse som følge af muslingernes græsning, specielt i områder med næringssaltbegræsning (Prins, Smaal et al. 1998). En hurtigere vækst af fytoplankton i områder med store bestande af muslinger kan, udover hurtigere regenerering, også tilskrives generelt højere koncentrationer af næringssalte i disse områder som følge af, at en mindre andel af næringssaltene er bundet i fytoplankton (Sterner 1986; Prins, Smaal et al. 1998) og at lysforholdene i vandsøjlen er forbedret som følge af lavere koncentrationer af fytoplankton/partikler. Disse sammenhænge er dog på nuværende tidspunkt kun ringe dokumenteret i forhold til muslingebrug og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed Konklusioner Det er veldokumenteret, at muslinger og østers indtager og omsætter uorganiske næringssalte som kvælstof og fosfor bundet i partikulært materiale, fortrinsvis fytoplankton, og frigiver dem som let tilgængeligt ammonium og fosfat. På økosystem-niveau har det følgende betydninger: Der er over banker af muslinger og østers konstateret frigivelse af uorganiske næringssalte, især ammonium. En stor, men meget variabel, del af denne frigivelse stammer fra nedbrydning af fækalier samt omsætning fra associeret fauna. Under muslingebrug vil der ske en forøget frigivelse af næringssalte sammenlignet med ubelastede sedimenter. Omfanget og betydningen for vandsøjlen af den ekstra frigivelse vil afhænge af flere forhold: Omfanget af belastningen med fækalier, lysforhold på bunden og tilstedeværelse af bentiske primærproducenter, iltforhold og vandudskiftning samt den øvrige organiske belastning af sedimentet. I sedimenter belastet med fækalier kan iltfri perioder lede til denitrifikation og dermed permanent fjernelse af kvælstof. Omfanget af denne proces er dog mangelfuldt belyst og kvantificeret. Der er meget få eller ingen undersøgelser af regenerering af næringssalte i hængende muslingeopdræt, herunder omsætning af fækalier i vandsøjlen og betydning af bevoksning og associeret fauna. Muslingernes omsætning og regenerering af næringssalte kan potentielt have betydning for primærproduktionen, uanset om det er i vandsøjlen eller på bunden, specielt i vandområder med næringssaltbegrænsning eller ringe vandudskiftning. Det kan anbefales at iværksætte studier af næringssaltdynamik omkring muslingebrug og dennes strukturerende betydning ved igangsætning af muslingeproduktion i stor skala. 5.5 Effekter af fækalier på bunden under muslingebrug Udover ekskretionsprodukter resulterer muslingernes fødeoptagelse og den efterfølgende omdannelse i produktion af fækalier, der i hængende dyrkningssystemer uundgåeligt vil havne på bunden i det omfang de ikke bliver omsat af dyreliv associeret med produktionslinerne (Tenore, Boyer et al. 1982). Det kan endda forventes, at sedimentationen af fækalier vil foregå hurtigere end sedimentation af øvrigt suspenderet materiale og derfor, afhængigt af lokale strømforhold, i vid udstrækning vil blive koncentreret under muslingebrugene. For en række filtratorer, herunder østers men ikke blåmusling, er faldhastigheder af fækalier blevet undersøgt og fundet at variere med størrelsen af fækalierne, men at generelt ligge på omkring 1 cm. sek. -1 (Haven and Morales-Alamo 1972). I et pilotprojekt er sedimentationen under et dansk muslingebrug vist at være højere end udenfor bruget (figur 5.5.1). 52

53 Øget sedimentation under muslingebrug er også blevet observeret i svenske farvande. Således fandt (Dahlback, 1981), at sedimentationen under et muslingebrug var variabel, men mere end 3 gange højere end i et nærliggende referenceområde. Tilsvarende er det i to canadiske undersøgelser vist, at sedimentationen under en muslingeline er variabel over året, men altid mellem 1,5 og 4 gange større end i et referenceområde (Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher et al. 1995). Enkelte undersøgelser har dog vist, at en del af fækalieproduktionen bliver spist af detrivore organismer, der sidder på muslingekulturerne og kraftigt reducerer mængden af sedimenterende materiale (Tenore, Corral et al. 1985). Til sammenligning er omfanget af biodeposition af muslingefækalier i forhold til sedimentation i områder med naturligt forekommende bestande af blåmuslinger beregnet til at være af maksimalt samme størrelsesorden, som den naturlige sedimentation (Kautsky and Evans 1987; Jaramillo, Bertran et al. 1992). 53 0,0300 0,0250 0,0200 0,0150 under udenfor 0,0100 0,0050 0,0000 Tørstof Gløderest Figur Sedimentation under og udenfor muslingeflåde i Færker Vig Effekter på bunden Den forøgede sedimentation under blåmuslingebrug påvirker sedimentets sammensætning. Under et svensk brug på m dybde var sedimentet, sammenlignet med et referenceområde, karakteriseret ved et ca. dobbelt så højt organisk indhold i de øverste cm af sedimentet, lavere og negativt redoxpotentiale (et mere reduceret sediment) og op til 100 gange højere koncentration af sulfid (Dahlbäck and Gunnarsson 1981). Højere organisk indhold og negativt redoxpotentiale blev også rapporteret af (Mattson and Lindén 1983; Mattsson and Linden 1984). Flere steder blev der fundet svovlbakterier på sedimentet, hvilket indikerer iltfrit sediment selvom vandfasen ikke er iltfri. Helt samme forskel i sedimentets sammensætning kunne ikke genfindes i en canadisk undersøgelse, hvor der var en svagt forhøjet koncentration af kulstof i kun de øverste lag, men en signifikant højere koncentration af kvælstof ned til 9-10 cm (Hatcher, Grant et al. 1994). Observationer af såvel forekomst af svovlbakterier på sedimentet, reducerede forhold med negativt redoxpotentiale og kraftigt forhøjede koncentrationer af sulfid blev dog også gjort under canadiske muslingebrug (Grant, Hatcher et al. 1995). Forskellene til sedimentet udenfor muslingebruget var dog knap så store som i den svenske undersøgelse, hvilket kan hænge sammen med lavere vanddybder (7 m) i undersøgelsesområdet. I sedimenter med højt organisk indhold og lave koncentrationer af ilt i bundvandet, er der fare for udvikling af iltfri forhold i grænselaget mellem vand og sediment og dermed udvikling af giftigt svovlbrinte, der er dræbende for de fleste makroorganismer. De få andre tilgængelige undersøgelser af betydning af muslingefækalier på sedimentets sammensætning har beskrevet reducerede sedimenter og forhøjede koncentrationer af både organisk materiale, kulstof og kvælstof, hvorimod informationer om næringsstoffer som fosfor og silikat er sjældnere og langt fra entydige (Kaspar, Gillespie et al. 1985; Gilbert, Souchu et al. 1997; Chamberlain, Fernandes et al. 2001; Stenton-Dozey, Probyn et al. 2001; Christensen, Glud et al. 2003). Der er ikke fuld overensstemmelse mellem de nævnte undersøgelser, hvad angår den kvantitative betydning for sedimentet med hensyn til både reduktion i redoxpotentiale, koncentrationen af kulstof, kvælstof og svovlforbindelser og hvor dybt sedimentet er påvirket. Disse forskelle kan være betinget af flere faktorer, såsom muslingeproduktionens størrelse, hvor længe sedimentet har været belastet og ikke mindst de lokale dybder og strømforhold. Specielt strøm kan medføre en større spredning af fækalierne og dermed en mere diffus påvirkning af sedimentet lige under muslingebruget (Chamberlain, Fernandes et al. 2001). Erosion af sedimentet som følge af kan også betyde, at påvirkningen bliver mindre lokalt (Tenore, Boyer et al. 1982).

54 Iltforhold på bunden Udover beskrivelse af stærkt reducerede sedimenter med belægninger af svovlbakterier, der begge er indikationer på dårlige iltforhold ved bunden, er disse generelt dårligt beskrevet under muslingebrug. I canadiske forsøg er vist et forhøjet iltforbrug ved bunden under muslingbrug i forhold til et referenceområde (Hatcher, Grant et al. 1994; Grant, Hatcher et al. 1995) med forskelle over året og varierende fra 30% til 100% større iltforbrug under muslingelinerne. Andre studier har også vist forskelle i bundens iltoptagelse mellem referenceområder og under muslingebrug (Kaspar, Gillespie et al. 1985; Christensen, Glud et al. 2003) eller østerskulturer (Mazouni, Gaertner et al. 1996), men ikke alle studier har kunnet vise en sådan forskel (Stenton-Dozey, Probyn et al. 2001). Forskellene mellem studier kan udover størrelsen af de undersøgte muslingebrug, og dermed mængden af sedimenterende materiale, bero på forskelle i iltproduktion af bentiske kiselalger, der bliver begunstigede af det næringsrige miljø, men som er begrænsede af lysindstråling og udvikling af svovlbrinte. De bentiske mikroalgers afhængighed af lys kan derfor blive bestemmende for, i hvilket omfang sedimentet under muslingebrug bliver netto iltforbrugende. Dermed er placeringen i forhold til vanddybde en afgørende parameter for den forventede iltdynamik på bunden under muslingebrug. Denne effekt af dybde vil bero på såvel iltproduktion af bentiske mikroalger som på opblanding med iltrigt overfladevand. I områder med stor vandudskiftning som følge af strøm (Chamberlain, Fernandes et al. 2001) eller vinddreven opblanding fra overfladen vil sedimentets øgede iltforbrug kunne blive kompenseret ved tilførsel af vand med højere iltindhold Effekter på bundens dyr og planter Den større organiske belastning under muslingebrug vil forventeligt påvirke bundens planter og dyr. I en undersøgelse over flere år blev det vist, at bundfaunaen under et nyetableret svensk muslingebrug successivt blev forringet for alle parametre. Individantal, biomasse og artsantal/biodiversitet (figur , næste side) faldt i løbet af 2-3 år (Mattson and Lindén 1983; Mattsson and Linden 1984). Artssammensætningen skiftede, så store organismer som slangestjerner og forskellige infaunale muslingearter forsvandt og blev erstattet af opportunistiske og ilttolerante børsteorme. Indledningsvis steg biomassen af muslinger i form af afstødte, nedfaldne blåmuslinger, men i takt med at disse sank ned i dyndet eller døde under perioder med iltsvind blev også de reduceret i antal og biomasse (Mattson and Lindén 1983; Mattsson and Linden 1984). Andre undersøgelser har vist et tilsvarende billede med nedgang i diversitet og individantal og et skift i retning af forstyrrede samfund domineret af børsteorme og andre opportunistiske arter (Tenore, Boyer et al. 1982; Kaspar, Gillespie et al. 1985; Stenton-Dozey, Jackson et al. 1999; Chamberlain, Fernandes et al. 2001; Christensen, Glud et al. 2003). For total biomasse af bunddyr kunne ikke alle undersøgelser dog dokumentere forskelle mellem referenceområde og under muslingebrug (Kaspar, Gillespie et al. 1985). Effekten på bunddyrsamfundet blev også fundet til at variere med afstand fra muslingebruget og strømforhold i området (Chamberlain, Fernandes et al. 2001). Men ikke alle studier viser tydelige effekter af muslingedyrkning på den underliggende bundfauna. Overordnet kunne der således ikke findes effekter på bundfaunaen under et canadisk muslingebrug (Grant, Hatcher et al. 1995), om end denne konklusion afhang af analysemetode. Der blev f.eks. fundet signifikante forskelle i individtæthed med lavere tæthed under muslingebruget og en cluster-analyse viste også, at bundfaunaen i referenceområdet var signifikant forskellig fra faunaen under et muslingebrug. Derimod var der overordnet ikke forskelle i biomasse og i diversitet og faunaen under muslingebruget falder ikke ind i kategorien forstyrrede samfund. En væsentlig forklaring på denne forskel i forhold til andre undersøgelser er, at de nedfaldne muslinger fra linerne tiltrækker dyr, der lever af de nedfaldne muslinger eller som bruger skallerne som substrat. De nedfaldne muslinger kan således fungere som såvel føde (Baudinet, Alliot et al. 1990) som et strukturerende element på bunden, der øger dennes heterogenitet (Jaramillo, Bertran et al. 1992). En anden mulig forklaring på forskellen til andre undersøgelser er sandsynligvis lavere vanddybder, der sikrer bedre iltforhold og hyppigere omlejring af sedimentet som følge af resuspension end på større vanddybder. Det har ikke været muligt at finde studier af effekter af muslingebrug på bentisk vegetation. Positive effekter af muslinge-ålegræs interaktioner har været beskrevet i den videnskabelige litteratur og menes at udspringe af muslingernes gødning af ålegræsset gennem frigivelse af f.eks. ammonium direkte fra muslingerne eller fra fækalierne (Reusch, Chapman et al. 1994). Samme effekt kan dog næppe forventes ved en massiv sedimentation af fækalier under et muslingebrug. En enkelt undersøgelse har vist, at dyrkning af østers medførte en reduktion til 0-25% af vegetationsdækket i et referenceområde (Everett, Ruiz et al. 1995). Få studier har beskæftiget sig med regenerering af bunden efter ophør af dyrkningsaktiviteter og resultaterne er ikke entydige. (Mattson and Lindén 1983) fandt således, at efter ca. 2 år var bunden i væsentlig grad forbedret, hvorimod (Stenton-Dozey, Jackson et al. 1999) efter 4 år kun fandt begrænsede forbedringer i en belastet bund. Betydningen af at flytte dyrkningsenheder for at mindske belastningen af bunden kan derfor ikke forudsiges på det nuværende vidensgrundlag.

55 55 Figur Diversitet af bundfauna (målt med Shannon-Wiener) målt indenfor (fuldt optrukken linie) og udenfor et muslingebrug (stiplet linie). Bruget startede i 1978 og der blev høstet fra efteråret Konklusioner På baggrund af den tilgængelige sparsomme dokumentation kan følgende konkluderes: Etablering af muslingebrug vil medføre en forøget sedimentationen af organisk materiale under og i umiddelbar nærhed af bruget. Det område, der vil blive påvirket og påvirkningens omfang, vil afhænge af lokale hydrodynamiske betingelser skabt af strøm, vanddybde og eksponering. I områder med forhøjet organisk deposition i form af muslingefækalier vil sedimentet blive organisk beriget, blive reduceret og udvikle forhøjede koncentrationer af svovlforbindelser. Dette kan lede til et øget iltforbrug, der lokalt kan blive mindsket af en forøget produktion af epibentiske mikroalger. Sedimenterende fækalier kan forventes at reducere det bentiske vegetationsdække og virke negativt på blomsterplanter som ålegræs og havgræsser samt på fasthæftede makroalger. Effekten vil dog afhænge af sedimentationens omfang og kan ved lave koncentrationer i udkanten af området med forøget sedimentation stimulere den bentiske vegetation. Der er stort set ingen dokumenteret viden om effekter af muslingeproduktion på bentisk fasthæftet vegetation og konklusioner herom er behæftet med stor usikkerhed. Bundfaunaen under muslingebrug kan blive negativt påvirket af muslingebrug i form af reduktion i individantal, biomasse og artsdiversitet. Betydningen af sedimenterende fækalier og nedfaldne muslinger vil dog afhænge af lokale forhold som vanddybde, strøm og eksponering samt størrelsen af muslingeproduktionen. Der er kun begrænset dokumenteret viden om effekter på bundfauna og hvilke forhold til styrer omfanget af effekterne og konklusioner herom er behæftet med stor usikkerhed. Der er en meget ufuldstændig viden både nationalt og internationalt om effekter af muslingebrug på bunden under brugene. En sådan viden er nødvendig for en hensigtsmæssig planlægning af omfattende muslingeproduktion. 5.6 Græsningens strukturerende effekt på plankton-samfund Muslingers græsning kan påvirke strukturen af de pelagiske vandmassers planktonsammensætning gennem selektiv græsning af større (>4µ) arter, herunder potentielt alle zooplanktonarter, og ved at favorisere hurtigt voksende arter, som er i stand til at vokse sig ud af et konstant græsningstryk, eller arter der er i stand til at undvige græsningen. Denne strukturerende effekt af græsning fra muslinger er kun studeret i meget begrænset omfang.

56 Videnskabelige undersøgelser Betydningen af muslingers græsning på den pelagiske struktur har fortrinsvis været studeret ved forsøg i såkaldte mesokosmos. I disse er naturligt vand blevet indesluttet i store aflukker og forskellige styrende parametre som koncentration af næringssalte og tilstedeværelse af diverse græssere som muslinger, vandlopper og gopler er blevet manipuleret for at se effekten på det pelagiske økosystem. I nogle af disse er effekten af muslingegræsning på sammensætningen af pelagialet også blevet studeret. F.eks. viste studier i store plastsække med blåmuslinger placeret i bure i forskellige højder i vandsøjlen muslingernes græsning ikke alene reducerede den totale mængde fytoplankton, men også påvirkede dets sammensætning (Riemann, Nielsen et al. 1988). Den procentvise andel af autotroft picoplankton, d.v.s. 1-2 µ store algeceller, var således signifikant større ved tilstedeværelse af muslinger end i poser uden muslinger (Riemann, Nielsen et al. 1988). I de samme poser var der en nedgang i ciliater, hjuldyr og andre mindre zooplanktonformer, hvorimod de større arter som vandlopper var upåvirkede af muslingernes græsning (Horsted, Nielsen et al. 1988). Et andet tilsvarende studie i skandinaviske farvande viste samme resultater med reduceret koncentration af total klorofyl, dominans af små former og reduktion i ciliater, men mindre effekt på vandlopper (Olsson, Graneli et al. 1992). I forsøg i store landbaserede tanke (3 m 3 ) med konstant tilførsel af vand fra det nærliggende farvand har en gruppe hollandske forskere gennemført flere studier af planktonsamfundets sammensætning som funktion af næringssaltbelastning og bentisk græsning (Prins, Escaravage et al. 1995; Prins, Escaravage et al. 1995; Prins, Escaravage et al. 1999). Forsøgene viste, at høj biomasse af muslinger medførte en ændring af fytoplanktonets sammensætning i retning af mindre (Prins, Escaravage et al. 1995) eller hurtigt voksende arter (Prins, Escaravage et al. 1995). Resultater fra tilsvarende type, men større, tanke gav ikke helt identiske resultater. Således viste enkeltstående forsøg, at der ikke kunne spores nogen tydelig effekt på fytoplankton af bentisk fauna - og dermed bentiske græssere som muslinger i forsøg med tilsætning af næringssalte (Doering, Oviatt et al. 1989). Ved en sammenfatning af over 10 års studier i disse tanke blev det dog klart, at en intakt bund med en betydende bestand af bentiske græssere (dog ikke blåmuslinger) havde en tydelig effekt på planktonsamfundet og at dette var tydeligst for zooplankton (Sullivan, Doering et al. 1991). I forsøg med bentisk fauna var der en højere andel af meroplankton, altså larver af bunddyr, en mindre biomasse af vandlopper og en mindre total biomasse af planktoniske dyr herunder både zooplankton, gopler og fisk. Samlet viser forsøg i mesokosmos dermed ikke helt identiske resultater, med forskelle i effekter på både fyto- og zooplankton. Disse forskelle kan hænge sammen med forskel i varighed af de enkelte forsøg, størrelse af forsøgstankene, hvordan tankene er blevet opblandet og ikke mindst hvordan muslingernes græsning er blevet påført tankene. Overordnet viser mesokosmosforsøg dog, at græsning fra muslinger kan have en strukturerende effekt på pelagialet. I felten har der været udført færre studier. Ved vandets passage over muslingebankerne i det centrale Øresund blev det vist, at biomassen af fytoplankton faldt samt, at der skete et skift i sammensætningen (Noren, Haamer et al. 1999). Forholdsvis små algeceller, i størrelsen 2-12 µ, øgede således sin andel fra 65 til 89% af den samlede fytoplanktonbiomasse. Ligeledes har (Soucho, Vaquer et al. 2001) i Thau lagunen i Middelhavet fundet en ændring i fytoplankton til fordel for de små picoplankton-former i områder med intensiv dyrkning af østers. En tilsvarende forskydning i retning af dominans af mindre fytoplanktonarter er blevet iagttaget i enkelte tilfælde i forbindelse med svenske langlinebrug (Larsson and Loo 1982; Lännergren 1983). For zooplankton er data tilsvarende sparsomme, selvom det er demonstreret, at blåmuslinger er i stand til at frafiltrere de fleste planktonpartikler op til 3 mm i størrelse og at disse vil blive indtaget af muslingen (Davenport, Smith et al. 2000), hvis de ikke er i stand til at undvige. Endvidere har forsøg i østersdamme i Frankrig vist, at zooplankton som flagellater og ciliater kan være en vigtig fødekilde for østers (Dupuy, Le Gall et al. 1999) Men dels har andre undersøgelser vist, at nogle zooplanktonarter, f.eks. vandlopper, er i stand til at undvige strømfeltet ind mod muslingens mund (Titelman 2001; Jakobsen 2002), dels er der meget få data fra felt, der dokumenterer en sådan græsning af muslinger på zooplankton. Det er blevet vist at zooplankton i et område af San Fransisco bugten, der er domineret af sandmuslinger er fattigt på vandlopper sammenlignet med naboområder uden sandmuslinger (Kimmerer, Gartside et al. 1994) og i spanske fjorde (rias) med stor produktion af blåmuslinger på line er der meget lave biomasser af vandlopper sammenlignet med fjorde uden muslingedyrkning (Tenore, Corral et al. 1985). Samlet er der fra studier i muslingernes naturlige miljø indikationer på, at græsningen kan have en strukturerende effekt, men dokumentationen er ikke særlig fyldestgørende og yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne give mere sikre indikationer. Det har ikke været muligt at finde studier, der dokumenterer effekter af græsning på fiskeæg eller yngel Konklusioner På baggrund af den tilgængelige viden kan følgende konkluderes: Effekter af græsning af blåmuslinger på sammensætningen af plankton er kun meget begrænset beskrevet i den videnskabelige litteratur og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning af blåmuslinger er derfor behæftet med meget stor usikkerhed. Effekter på fiskebestande er ikke beskrevet. Generelt vil de teoretiske effekter af omfattende dyrkning af muslinger kunne ændre sammensætningen i dyrkningsområderne i forhold til den nuværende sammensætning. Hvor omfattende denne forventede forandring kan blive vil afhænge af størrelsen af blåmuslingeproduktionen i forhold til vandområdets størrelse og vandudskiftnin-

57 gen med de omkringliggende områder. Ligeledes vil den geografiske udbredelse af den detekterbare effekt omkring muslingebrugene afhænge af strømforholdene i dyrkningsområdet. Der er således grundlag for at antage, at hypotese e og f vil være gyldige i området omkring dyrkningsenhederne hvad angår direkte græsning og under forbehold af, at den tilgængelige viden er meget begrænset. Der er ikke viden til hverken at be- eller afkræfte hypotese g. Der er en betydelig mangel på viden, såvel nationalt som internationalt, om betydningen af muslingers græsning for sammensætning af plankton. En sådan viden kan anses for nødvendig for hensigtsmæssigt at kunne planlægge omfattende dyrkning af blåmuslinger. 5.7 Muslinger som fødegrundlag En del marine organismer, som søstjerne (Asterias rubens) og strandkrabbe (Carcinus maenas), og fugle som edderfugl (Somateria mollissima) og dykænderne taffeland (Aythya ferina), troldand (Aythya fuligula) og hvinand (Bucephala clangula) har blåmuslinger som en væsentlig del af deres fødegrundlag. Det samme gælder for en række fiskearter, primært fladfisk som skrubbe (Platichtys flesus) og rødspætte (Pleuronectes platessa), der dog primært fouragerer på juvenile muslinger. For fuglene og de marine organismer (minus fisk) er det kendt, at de findes i og omkring muslingebrug, hvor de i visse tilfælde kan være en egentlig plage (Ross, Lien et al. 2001), mens de i andre sammenhænge bruge proaktivt til at rense strømperne for f.eks. nyligt bundfældede små muslinger. Det kan med stor rimelighed antages, at disse organismer vil blive tiltrukket af muslingebrug og få en forøget fødetilgang. Men der er ikke foretaget undersøgelser som dokumenterer en sådan effekt på bestandsniveau for nogle af de nævnte arter. For visse fuglearter, som edderfugl, er der dog en omfattende litteratur, der beskriver deres fouragering og behovet for tilgang til vilde muslinger for bestandenes bevarelse. Endelig kan muslingebrug betragtes som kunstige rev, der vil tiltrække en lang række af organismer (Svane and Petersen 2001). Heller ikke her findes kvantitative beskrivelser, men det er kendt at foulingorganismer som søpunge kan være et betydende problem på muslingebrug (Cayer, MacNeil et al. 1999). 5.8 Sammenfatning Produktion af muslinger vil have en række forskelligartede effekter på miljøet i afhængighed af produktionens omfang og produktionsform. Nogle effekter vil have positiv karakter: 1. Høst af muslinger ved fiskeri eller opdræt vil fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet. Indholdet af næringssalte i muslinger og østers er meget variabelt og sparsomt belyst. Det anbefales ved planlægning af omfattende produktion, at etablere et sikrere grundlag for bedømmelse af produktionens betydning for fjernelse af næringssalte. 2. Der er en omfattende dokumentation af muslinger og østers filtrationspotentiale og det er på forskellig vis blevet demonstreret, hvordan denne kapacitet kan påvirke økosystemet. Betydningen af muslingebrug for mængden af partikler i vandet er studeret i mindre omfang. Overordnet set vil græsningen medføre et fald i koncentration af fytoplankton og andet partikulært materiale, hvilket vil lede til en øget lysgennemtrængning i vandet. 3. Fjernelse af næringssalte og suspenderet materiale vil generelt reducere mængden af kulstof, der bliver tilført havbunden, hvorved risikoen for iltsvind bliver mindre. Denne konklusion er baseret på et skøn af effekterne af muslingers og østers græsning og er ikke direkte verificeret af videnskabelige undersøgelser. Produktion af muslinger vil imidlertid også have en række effekter på miljøet af negativ karakter: 4. Produktion af muslinger, der involverer brug af fiskeri med slæbende redskaber vil have en række effekter på bunden: direkte påvirkning af bundens dyr og planter, ændring af økosystemets struktur, fjernelse af substrat, som dyr og planter kan fasthæfte sig på, og dermed udhuling af muligheder for nyrekruttering. Særlig fjernelse af substrat og en koblet effekt til produktionen af blåmuslingeyngel kan vise sig at være af substantiel betydning og er potentielt en trussel mod fremtidigt fiskeri. På baggrund af denne effekt, langtidseffekter på bunddyr, og et fald i muslingebestanden på ca 50 % siden 1993 vurderes det at fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er inde i en ikke-bæredygtig udvikling. 5. Etablering af muslingebrug vil medføre en forøget sedimentationen af organisk materiale under og i umiddelbar nærhed af muslingebruget. Dette vil lede til at sedimentet vil blive organisk beriget, reduceret og udvikle forhøjede koncentrationer af svovlforbindelser. Dette kan lede til et øget iltforbrug. Sedimenterende fækalier kan forventes at reducere det bentiske vegetationsdække og virke negativt på bundens vegetation. Bundfaunaen under muslingebrug kan blive negativt påvirket af muslingebrug i form af reduktion i individantal, biomasse og artsdiversitet. Det område og de organismer, der vil blive påvirket og påvirkningens omfang, vil afhænge af lokale hydrodynamiske betingelser skabt af strøm, vanddybde og eksponering. Der er en meget ufuldstændig viden både nationalt og internationalt om effekter af muslingebrug på bunden under brugene. 57

58 6. Effekter af græsning af og frigivelse af næringssalte fra muslinger og østers på sammensætningen af fytoplankton er kun meget begrænset beskrevet i den videnskabelige litteratur, og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning af muslinger og østers er derfor behæftet med meget stor usikkerhed. 7. Effekter af græsning af muslinger og østers på sammensætningen af zooplankton er kun meget begrænset beskrevet i den videnskabelige litteratur, og forudsigelser om effekter af omfattende dyrkning af blåmuslinger er derfor behæftet med meget stor usikkerhed.. 8. Etablering af muslingeopdræt vil øge tilgængeligheden af føde for organismer, såsom edderfugle, der lever helt eller delvis af muslinger, men der er ingen dokumenterede effekter på bestandsniveau. 9. Etablering af muslingeopdræt i vandfasen vil øge mængden af hårdt substrat og dermed skabe rev-effekter. 58

59 59 6. Natur- og miljøbeskyttelse I danske marine områder gælder en række natur- og miljøbeskyttelsesordninger, der har til hensigt at beskytte miljøet, følsomme naturområder eller udsatte arter samt sikre den biologiske mangfoldighed. Derudover gælder der for muslingeproduktion desuden nogle specifikke ordninger, som har til hensigt at sikre såvel miljøforhold som fødevaresikkerhed. Ordningerne falder i antal kategorier: EU-direktiver, internationale konventioner, regionale målsætninger og fredninger. 6.1 Vandrammedirektivet 24 EU s Direktiv om fastlæggelse af rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som trådte i kraft den 22. december 2000, er et minimumsdirektiv. Direktivet har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af alt grundvand og overfladevand i Europa. Overfladevande dækker i denne forbindelse kystvande, vandløb og søer. Direktivet vil således få betydning for den fremtidige forvaltning af muslingeproduktion i Danmark. både hvad angår fisker og opdræt. Direktivet er endnu ikke gennemført i dansk lovgivning. Der foreligger i skrivende stund et forslag til lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Dette lovforslag er det første i en række love, bekendtgørelser og vejledninger som kommer til at udgøre den fremtidige ramme for forvaltningen af de danske kystnære vande, herunder alle danske fjorde. Et centralt element i vandrammedirektivet er forringelser af miljø- og naturtilstanden skal forebygges, jf. lovforslagets 11. Der er med dette krav en gang for alle trukket en streg i sandet hvis tilstanden forringes er det ifølge direktivet ulovligt. Det vurderes, at dette meget firkantede krav vil gøre det meget vanskeligt eksempelvis at give tilladelse til fiskeri med skrabende redskaber i områder, hvor der i dag ikke drives fiskeri grundet fiskeriets fysiske påvirkning af bundplanter og bunddyr. Et andet centralt element er at de kompetente myndigheder, i denne sammenhæng de regionale myndigheder, skal udarbejde indsatsplaner for bl.a. kystvandene. Disse planer vil langt hen ad vejen være næsten identiske med de nuværende regionplaner. Dog vil fastsættelsen af miljø- og naturmålene (målsætningerne) ikke i samme grad være en politisk proces. Det skyldes at direktivet dels kræver, at der skal være god økologisk tilstand, dels at direktivet har en normativ definition af god økologisk tilstand. Det er konstateret, at der i praksis vil være sammenfald mellem god økologisk tilstand og opfyldelse af de nuværende generelle målsætninger i regionplanerne. Konsekvensen af dette vil være, at der fra myndighedernes side kommer øget fokus på indsatsplaner, som med direktivet bliver juridisk bindende. En indsatsplan som ikke sikrer god økologisk tilstand inden 2015 vil som udgangspunkt ikke kunne godkendes. Direktivet giver mulighed for at forlænge fristen for opfyldelse af miljømålene med op til 2 gange 6 år. Denne mulighed vil antageligt blive udnyttet fuldt ud for de danske kystvande, således at der først skal være god økologisk tilstand i En forudsætninger for at forlænge tidsfristerne er dog, at en indsatsplan sandsynliggør, at kravet om god økologisk tilstand bliver opfyldt. Hvis årsagen til manglende opfyldelse skyldes muslingeproduktion, vil omfanget enten skulle reguleres eller fordre en eller anden form for begrænsning af øvrige påvirkninger. Et tredje centralt element er, at der kan fastsættes mindre strenge miljømål. En forudsætning herfor er, at der er samfundsøkonomiske eller miljømæssige begrundelser. Myndighederne kan eksempelvis acceptere, at en fjord kan have moderat økologisk tilstand og samtidigt give tilladelse til at der etableres en muslingeproduktion i den ydre del af fjorden. Formålet med denne produktion skal have en miljømæssig dimension, eksempelvis at tilbageholde næringsstoffer, så disse ikke transporteres videre til det tilstødende kystområde. Afvejningen af miljøgevinsten i det tilstødende kystområder i forhold til de eventuelle negative effekter i fjorden (tab af fæces, visuelt forurening etc.) skal samlet set være til fordel for miljøet, ellers kan denne form for vandrensning og miljøvenlig produktion ikke gennemføres. Et fjerde element er overvågning. Direktivet indeholder ikke direkte krav om kontrolovervågning (tilsyn) af fiskeri eller produktionsanlæg. Direktivet lægger derimod op til en general overvågning af miljø- og naturforholdene, hvor formålet er, at vurdere om miljømålene er opfyldt, og at tilstanden ikke forringes. Disse overvågningsaktiviteter vil på den ene side kunne bruges til at vurdere om et område er velegnet til konsumfiskeri eller produktion, da der tilvejebringes oplysninger om blandt andet. forekomst af giftige alger og iltsvind. På den anden siden vil overvågning også kunne dokumentere evt.. påvirkninger fra fiskeri eller produktion på miljøet. Den stærke tilbagekobling fra overvågning over vurdering af om miljømålene er opfyldt og videre til om indsatsplanerne virker vil alt andet lige kunne ligge til grund for regulering af muslingeproduktions evt.. påvirkning af miljø- og naturforholdene. 24 ) af J. H. Andersen & J. Kjerulf Petersen

60 60 I de nuværende regionplaner er der ofte udlagt områder med lempet målsætning omkring udledninger og produktionsanlæg. Hverken direktivet eller forslaget til Miljømålslov lægger op til udpegning af sådanne nærfelter. Det kan ikke udelukkes, at gennemførelsen af direktivet i danske lovgivning vil indeholde bestemmelser herom. Det er vandområdedistriktsmyndighederne (amterne), som har op.g.a.ven vedrørende identificering og vurdering af miljøpåvirkningerne samt udarbejdelse af indsatsprogrammer. For muslingeproduktion i kystvandene må det derfor forudsættes at de statslige kompetente myndigheder på området indgår i et samarbejde med vandområdedistriktsmyndigheden med henblik på vurderinger af de konkrete konsekvenser af og for muslingeproduktion i de forskellige dele af kystvandene. Samlet set vurderes det at direktivet, selv om det ikke er endeligt gennemført i dansk lovgivning, vil kunne få stor indflydelse på forvaltningen af de danske kystvande og på muslingeproduktion i særdeleshed. Direktivets krav om opfyldelse af miljø- og naturmål er meget restriktive og i et eller andet omfang svært forenelige med blandet andet fiskeri med skrabende redskaber. Modsat vurderes det at direktivet vil kunne medføre en miljømæssigt begrundet produktion i udvalgte belastede fjordsystemer. 6.2 Naturbeskyttelse 25 Naturbeskyttelse er omfattet af en række EU-direktiver, internationale konventioner og nationale bevarelsesforanstaltninger. Overordnet gælder, at forordningerne har til hensigt at forhindre forringelser af naturtyper, biodiversitet og levesteder for arterne. Nedenfor er de vigtigste forordninger gennemgået. I de danske farvandsområder er der på baggrund af bestemmelserne i nedenfor beskrevne direktiver udpeget en række beskyttede områder - Internationale Naturbeskyttelsesområder. Tilsammen udgør de udpegede områder NATURA-2000 netværket Habitatdirektivet Hovedformålet med EU s Direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dy og planter er generelt at opretholde den biologiske diversitet i medlemslandene samt at sikre opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for karakteristiske naturtyper og vilde arter. Dette sker dels ved generelt at beskytte naturtyper og arter og dels ved oprettelse af et sammenhængende økologisk net af særlige bevaringsområder, NATURA Efter habitatdirektivet er der i forbindelse med forvaltningen af de marine ressourcer en generel forpligtigelse til at fremme en bæredygtig anvendelse af disse. Desuden gælder specifikt for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar-områder en forpligtigelse til at sikre de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for, at den naturlige udbredelse af de beskyttede naturtyper og levedygtige bestande af beskyttede arter kan opretholdes på lang sigt. Det indebærer, jvf. direktivets artikel 6, stk. 2, at der i forhold til aktiviteter som kan påvirke beskyttelsesinteresserne i de udpegede områder, skal træffes passende foranstaltninger for at undgå forringelser og forstyrrelser af disse. Direktivet opererer ikke med en egentlig bagatelgrænse, og må således antages også at omfatte aktiviteter, der ikke nødvendigvis kræver forudgående godkendelse, f.eks. landbrug og fiskeri 26. Bestemmelserne omfatter også aktiviteter i områder udenfor de udpegede beskyttelsesområder, som forårsager forringelser eller forstyrrelser ind i beskyttelsesområderne. Aktiviteter i forbindelse med produktion af toskallede bløddyr må således ikke medføre forringelser af internationale naturbeskyttelsesområder og deres levesteder for beskyttede arter, eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter områderne er udpeget for. Yderligere skal der, jvf. direktivets artikel 12, generelt i danske farvande skabes muligheder for, at de beskyttede arter kan få opfyldt deres naturlige behov for uforstyrret at yngle, fouragere og raste. EU Kommissionen har i 2000 udstedt en vejledning om fortolkningen af de forpligtelser habitatdirektivet lægger på medlemslandene, men det er i sidste instans alene EF-domstolen, der fastlægger det præcise omfang af medlemslandenes forpligtigelser i henhold til direktivet 27. Med hensyn til de marine naturtyper har Kommissionen nedlagt et generelt videnskabelig forbehold for udpegningsgrundlaget for inshore og offshore naturtyper. Det vil sige, at det danske forslag til udpegningsgrundlag for eksisterende habitatområder endnu ikke er godkendt af Kommissionen. I Danmark vil habitatområderne, med forbehold for Kommissionens godkendelse, omfatte følgende marine naturtyper: 25 ) af A. G. Ragborg & J. Kjerulf Petersen 26 ) Kammeradvokatens notat om implementering af habitatdirektivet, udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, 28. november ) Forvaltning af Natura 2000-områder. Habitatdirektivets artikel 6. 92/43/EØF. Generaldirektoratet for Miljø, april 2000.

61 61 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Større, lavvandede bugter og vige Kystlaguner Rev Boblerev - undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende gas Flodmundinger Havgrotter, der står helt eller delvist under vand Af disse naturtyper er mudder- og sandflader blottet ved ebbe under alle omstændigheder ikke interessante for hverken fiskeri eller opdræt som følge af den lave vanddybde, men kan muligvis bruges til udlægning af østers, f.eks. på bænke eller direkte på bunden. Naturtypen kystlaguner og strandsøer og flodmundinger er ligeledes næppe relevant i forbindelse med produktion af muslinger, da disse områder generelt har lav og stærkt fluktuerende saltholdighed, der reducerer hensigtsmæssig vækst hos muslinger. Af de resterende naturtyper kan muslingeproduktion komme på tale i typerne: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, større, lavvandede bugter og vige og rev. Disse naturtyper vil huse en række karakteristiske følsomme organismer, hvis bevaring kan være i konflikt med muslingeproduktion. Eksempler på følsomme organismer er typiske arter af vandplanter som bændeltang, vandaks, almindelig havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger samt for dyrenes vedkommende bundlevende samfund af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr. Naturtyperne angives yderligere at være af stor betydning for sæler, ande- og vadefugle, som søger føde her samt som overvintringsplads for arter af fugle, f.eks. lommer og sortænder. Gunstig bevaringsstatus Habitatdirektivet forpligtigelser om en systematisk forvaltning af arter og naturtyper indebærer, at der på henholdsvis nationalt og lokalt niveau skal fastsætte konkrete målsætninger, som sikrer en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper som er omfattet af beskyttelsen i de marine beskyttelsesområder. Dette indebærer, at der for hvert beskyttelsesområde skal fastsættes konkrete målsætninger for gunstige bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper. Overordnet er en naturtypes bevaringsstatus defineret som gunstig når det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang, den særlig struktur og de funktioner som er nødvendige for fremtidig opretholdelse er tilstede og fortsat vil være det, samt når bevaringsstatus for de karakteristiske arter er gunstig. En arts bevaringsstatus defineres som gunstig, når arten på langt sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af området, ikke er i tilbagegang eller har udsigt til gå tilbage og, at dens levested er tilstrækkelig stort til at bevare bestanden. Kriterierne for en vurdering af bevaringsstatus i de marine områder er endnu ikke fuldt operationaliserede, men man kan forvente, at gunstig bevaringsstatus for marine naturtyper vil omfatte parametre som arealudbredelse, individtæthed, biomasse og sammensætning af en række dyr, herunder især hvirvelløse bunddyr og fugle samt forekomst, artsdiversitet, dækning og dybdegrænse af vegetationen. For arternes vedkommende vil gunstig bevaringsstatus omfatte parametre som bestandsstørrelse, udbredelsesområde, levestedets beskaffenhed herunder fourageringsmuligheder og forstyrrelse. I forbindelse med forpligtigelserne til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de tilbageværende naturtyper er der på nuværende tidspunkt identificeret en række presfaktorer, som kan forventes at påvirke naturtyperne negativt og hermed medføre, at der ikke kan opnås en gunstig bevaringsstatus. Disse presfaktorer er generelt eutrofiering, miljøfremmede stoffer, råstofindvinding og fiskeri med slæbende redskaber. Endelig kan man forvente at sedimentation under muslingebrug eller andre former for havbrug også vil blive anset for at være en trussel. Aktiviteter forbundet med muslingeproduktion vil i særlig grad være et problem over rev og ålegræs og anden fastsiddende makrovegetation samt over følsomme bunddyr eller ved forekomst af store bestande af visse fuglearter Fuglebeskyttelsesdirektivet Hovedformålet med EU s Direktiv om beskyttelse af vilde fugle er generelt at beskytte alle vilde fuglearter samt at opretholde tilstrækkeligt forskelligartet og vidtstrakte levesteder for disse. For en række fuglearter angivet på direktivets liste I, skal der tages særlige hensyn til deres levesteder det vil sige udpegning af fuglebeskyttelsesområder - så de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Ud over forpligtigelsen til at udpege beskyttede områder indeholder direktivet en række bestemmelser om generel beskyttelse af fugle, herunder forbud og regler med hensyn til jagt, ødelæggelse af æg og reder, forstyrrelser i yngletiden, besiddelse og handel af vilde fugle. Bevaringsforanstaltningerne for fuglebeskyttelsesområderne er identiske med foranstaltningerne i habitatområderne. De fleste fuglebeskyttelsesområderne er også udpeget som habitatområde og sammen udgør de NATURA-2000 netværket.

62 62 Betydningen af fuglebeskyttelsesdirektivet for produktion af toskallede bløddyr er den samme som beskrevet ovenfor for Habitatdirektivet Ramsarkonventionen 28 Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning navnlig som levested for vandfugle er en global aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levested for vandfugle. Vådområder af international betydning for vandfugle er blandt andet karakteriseret som lavvandede havområder med en vanddybde <6 m, hvor der regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle eller, hvor der regelmæssigt opholder sig 1% af en bestand af en art eller underart af vandfugle. Vådområderne kan også omfatte væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækteller raste-områder for vigtige fiskebestande. Ved tiltrædelse af konventionen har Danmark forpligtet sig til at fremme beskyttelse af de udpegede vådområder og sikre, at udnyttelsen sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig måde. Derudover er man forpligtiget til at etablere naturreservater i områderne. Hoved-parten af de nationalt udpegede reservater er således beliggende indenfor Ramsarområderne, ligesom alle danske Ramsar-områder indgår i NATURA-2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder og produktion af toskallede bløddyr Om og i hvilket omfang der kan gives tilladelse til produktion af muslinger og genudlægning af opfiskede muslinger i et internationalt naturbeskyttelsesområde vil afhænge af en konkret vurdering af den pågældende produktion i forhold til de beskyttede arter og naturtyper. Der foregår i dag fiskeri med skrabende redskaber i dele af nogle af fuglebeskyttelsesområderne, men dette fiskeri har hidtil ikke været vurderet i forhold til beskyttelsesforpligtelserne efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne. Fiskeri med skrabende redskaber er dog ødelæggende for f.eks. ålgræsenge og rev og vil derfor næppe blive tilladt i disse naturtyper eller biotoper. Fiskeriet må heller ikke medføre fødegrundlaget for de beskyttede arter. For opdrætsanlæg vil tilladelse være afhængig af, hvis det af vurderingen fremgår, at dette ikke skader et beskyttelsesområdes integritet, det vil sige forringer forholdene med hensyn til levestedernes beskaffenhed, herunder fourageringsmuligheder og grad af forstyrrelse National lovgivning Den nationale lovgivning, som kan have betydning for produktion af toskallede bløddyr omfatter: Havmiljøloven, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og jagtloven. Naturbeskyttelses- og havmiljølovene har til formål at medvirke til at værne landes natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Naturbeskyttelsesloven Med naturbeskyttelsesloven skal der generelt tages hensyn til beskyttelse af naturen og dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Hvis det skønnes nødvendigt for opretholdelse af ovennævnte værdier kan der med baggrund i loven gennemføres fredninger af arealer på søterritoriet. I forbindelse med vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven var man særlig opmærksom på de væsentlige biologiske interesser, der knytter sig til de lavvandede områder ud til 6 meter dybdekurven. Havmiljøloven Med havmiljøloven tilsigtes at forebygge og begrænse forurening af miljøet, herunder særlig havmiljøet. På den baggrund er der udarbejdet nationale målsætninger for tilstanden i de enkelte farvandsafsnit. Målsætningssystemet operer med tre kategorier. For generel målsætning skal det tilstræbes, at dyre- og plantelivet samt det fysiske miljø skal befinde sig i en basistilstand, hvorved forstås et alsidigt dyre- og planteliv, der ikke i væsentlig grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Ved skærpet målsætning er kravene strengere og blandt andet alle fuglebeskyttelses-, habitat- og Ramsar- områder er omfattet af skærpet målsætning. Endvidere kan områder med skærpet målsætning være fastsat ud fra bevoksning af ålegræs og omfatter i f.eks. store dele af Limfjorden en generel 3 m dybdekurve. Endelig gives visse områder lempet målsætning, f.eks. omkring havne, på klappladser eller i områder, der bruges til genudlægning af muslinger. Det er amterne, der fastsætter de lokale målsætninger og disse indgår i regionplanerne. Målsætningerne og foranstaltninger til deres opfyldelse er dermed et regionalt anliggende. 28 ) Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle.

63 63 Jagtloven Loven om jagt og vildtforvaltning har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Loven omfatter vilde pattedyr og fugle herunder trækfugle, som naturligt forekommer i den danske natur. Loven indeholder generelle bestemmelser om på hvilken måde der må udføres jagt samt om oprettelse af vildtreservater, hvori jagt, færdsel, ophold m.v. er reguleret. Miljømålsloven Miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) 29 indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af vandrammedirektivet, skaldyrvandedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægningen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområder). Loven er første fase i implementeringen af vandrammedirektivet, og en supplerende implementering af EF-habitatdirektivet. Den fastsætter en fælles gennemførelse af reglerne om vand- og naturplanlægningen med det sigte at koordinere og fremme en sammenhæng i arbejdet med gennemførelsen af direktivernes miljømål for naturog vandkvalitet. Der er endnu ikke udstedt bekendtgørelser efter miljømålsloven. Med miljømålsloven er Danmark opdelt i 13 vanddistrikter med hver sin vanddistriktsmyndighed. For hvert vanddistrikt skal der inden den 22. december 2009 vedtages en vandplan med en samlet fremstilling af mål for kvaliteter, overvågning af vandforekomsters aktuelle tilstand og udviklingen i denne samt indsatser med henblik på generelt at opnå god kvalitet for overfladevand og grundvand. De godkendte miljømål skal være opfyldt inden 22. december Vandplanen udarbejdes af amtet i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder. Efter indstilling fra Fødevareministeriet skal amterne for hvert vanddistrikt udpege områder (skaldyrvande), hvor det er muligt for muslinger at leve og vokse, så de umiddelbart kan anvendes til konsum (se nedenfor). Samtidig med vandplanerne skal der for de områder, som indgår i Natura 2000, udarbejdes planer indeholdende en basisanalyse, mål for naturtilstanden (gunstige bevaringsmålsætninger) og indsatsprogrammer. Internationale naturbeskyttelsesområder udpeges af miljøministeren, som også udarbejder Natura 2000-planer på havet udenfor den kystnære del af vanddistriktet. Amtsrådet udarbejder Natura 2000-planer for den kystnære del af havet 30. I alle tilfælde udarbejdes disse planer efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder, og skal foreligge senest i december Efter miljømålsloven kan der i vandplanen bl.a. fastsættes mindre strenge miljømål for et vandområde, der er påvirket af menneskelig aktivitet, hvis de socioøkonomiske behov ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. For Natura 2000-planer nævner miljømålsloven ikke sådanne hensyn VVM-direktivet Formålet med EU s Direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at inddrage miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af anlæg, planer og programmer. Med direktivet skal der gennemføres en miljøvurdering af bestemte anlæg, planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og hermed sikre en bæredygtig udvikling. VVM-direktivet omfatter "Akvakultur", og herunder intensiv fiskeopdræt. Opdrætsanlæg til muslingeproduktion er således ikke umiddelbart omfattet af den danske implementering af VVM-direktivet. 6.3 Skaldyrvandedirektivet 31 EU s skaldyrvandedirektiv vedrører kvaliteten af "skaldyrvande" og finder anvendelse på kyst- og brakvand udpeget af medlemsstaterne som områder, der kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for "skaldyr" (hér i betydningen bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således at bidrage til, at muslinge- og snegleprodukter, som umiddelbart kan fortæres af mennesker, får en god kvalitet. For de udpegede områder skal medlemsstaterne fastsætte værdier for en række parametre, på grundlag af nogle vejledende og bindende værdier og retningslinier, som fremgår af direktivet. Heri indgår krav til nogle basisparametre, samt til forurenende stoffer og hygiejniske parametre. I den forbindelse skal kvalitetskrav og udlederkrav til forureningskil- 29 ) Lov nr af 17. december ) inden for 6 m. dybdekurven eller en sømil fra land, eller fra en basislinie trukket mellem punkter på kyst eller øer. 31 ) af Miljøstyrelsen & Fødevaredirektoratet

64 64 der, som fastsat efter Rådets direktiv 76/464/EØF, anvendes samtidig med de øvrige forpligtelser i direktivet om kvalitetskrav til skaldyrvande. I skaldyrvandedirektivets bilag er angivet de kemiske, mikrobiologiske og fysiske parametre, herunder prøveudtagningsfrekvenser, som medlemslandene skal anvende ved udpegning af skaldyrvandene altså produktionsområderne. Disse parametre er følgende: ph, temperatur, farve, opslemmede stoffer, saltindhold, opløst ilt (mætningsgrad), mineraloliebaserede kulbrinter, organiske halogenforbindelser, metaller (sølv, arsenik, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, zink), fækale coliforme bakterier, stoffer der har indflydelse på de toskallede bløddyrs smag samt algetoksiner. Hvor der udpeges skaldyrvande skal medlemsstaterne udarbejde programmer med henblik på at mindske forureningen af og sikre at de udpegede vandområder inden kommer til at opfylde de fastsatte værdier for ovennævnte parametre. Som kontrol af parameterværdierne er de kompetente myndigheder forpligtet til at foretage prøveudtagning og analyse med bestemte hyppigheder samt efter bestemte metoder. Fastlæggelse af det nøjagtige prøveudtagningssted, dets afstand fra det nærmeste punkt, hvorfra der udledes forurenende stoffer, såvel som den dybde, hvori prøverne skal udtages, foretages af den kompetente myndighed i hver medlemsstat, blandt andet under hensyntagen til lokale miljøforhold, hvilket betyder, at der skal være kendskab til de steder, hvor der udledes spildevand mm. Direktivet er indirekte implementeret i Danmark. De regionale myndigheder er ifølge planloven pålagt at gennemføre en planlægning for vandområdernes kvalitet, herunder at udpege og fastsætte målsætninger for vandområderne. Heri indgår målsætninger for fiskeri af "skaldyr" i henhold til Direktiv 79/923/EØF. For så vidt angår forpligtelsen til at udarbejde programmer med henblik på at mindske forureningen, er denne implementeret med miljøbeskyttelsesloven. Hidtil har amterne ikke udpeget skaldyrvande, og der er således heller ikke gennemført en overvågning af kvaliteten i relation til direktivets specifikke krav. Størstedelen af de danske marine vandområder - med undtagelse af afgrænsede lokale områder er imidlertid udpeget med generel målsætning, som for danske vandområder i hovedtræk skal opfylde de samme kvalitetskrav som er gældende for skaldyrvande udpeget efter Direktiv 79/923/EØF. Kommende udpegninger af skaldyrvande vil således hovedsagelig betyde konkret fastsættelse af kvalitetskrav i henhold til direktivets bilag i det omfang de ikke allerede er fastsat i anden sammenhæng samt etablering af overvågningsprogrammer. Imidlertid har Fødevaredirektoratet udmeldt de produktionsområder, hvor der må fiskes og/eller opdrættes toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, som skaldyrvande. Disse produktionsområder er udmeldt i henhold til krav stillet i Muslingedirektivet, implementeret i Muslingebekendtgørelsen. Der er i Danmark i øjeblikket udmeldt 67 produktionsområder (se bilag 6). Anden lovgivning Muslingedirektivet angiver, at levende toskallede bløddyr til direkte konsum ikke må indeholde toksiske eller skadelige stoffer, der forekommer naturligt eller efter udledning i miljøet, som f.eks. dem, der er nævnt i skaldyrdirektivet, i sådanne mængder, at den beregnede indtagelse med føden overstiger den acceptable daglige indtagelse, eller bløddyrenes smag forringes. Fremtidig EU-lovgivning Med hensyn til den kommende nye lovgivning på fødevareområdet skal det nævnes, at der i Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Hygiejne2) blandt andet er angivet bestemmelser for produktionsområder og for genudlægningsområder med henblik på mikrobiologisk rensning. Disse genudlægningsområder skal være klart afgrænset fra de genudlægningsområder, hvis formål er vækst af dyrene. Det skal endvidere nævnes, at der i Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (HYG3) er angivet bestemmelser for den offentlige kontrol for så vidt angår levende toskallede bløddyr fra klassificerede produktions- og genudlægningsområder.

65 65 7. Områdeanvendelse til muslingeproduktion Med vedtagelse at Miljømålsloven der indeholder bestemmer for gennemførelsen af EF naturbeskyttelsesdirektiver og Vandrammedirektiv er det præciseret at muslingeproduktion skal reguleres efter disse direktiver og at produktionsområder skal udpeges af vanddistriktsmyndighederne (Kap. 6). Dog skal der først i 2009 vedtages en vandplan og frem til denne dato er det uklart, hvilke konsekvenser Miljømålsloven får for en erhvervsmæssig muslingeproduktion. For at sikre en fortsat muslingeproduktion, herunder mulighed for etablering af muslingeopdræt, er det vigtigt at der de kommende år sker en områdeforvaltning, der sikrer en muslingeproduktion, men som også reguleres efter Miljømålsloven. I det følgende kapitel ses på hvilke udenlandske forvaltningsmetoder, der vil kunne anvendes i danske farvande og der gives en præsentation af den forvaltningsproces, der er anvendt i Limfjorden i forbindelse med udstedelse af licenser til opdræt i foråret Endvidere er der sidst i kapitlet en mindre detaljeret beskrivelse af øvrige danske farvande, og en del af de forhold der påvirker muslingeproduktionen her. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en områdevurdering af danske farvande, så det er gennemskueligt for ansøgere og forvaltere af se, hvilke områder der potentielt kan anvendes til muslingeproduktion Med den nuværende manglede klarhed over fremtidige muligheder for udnyttelsen af kystområder er dette dog ikke muligt. I forbindelse med udarbejdelsen af forvaltningsgrundlaget for øget opdræt i Limfjorden, er der gennemført en proces, hvori der er lavet en arealbeskrivelse af Limfjorden, og faglige vurderinger af hvor muslingeproduktion kan pågå. Dette er foregået i et samarbejde mellem Nordjylland Amt, Viborg Amt og Ringkjøbings Amtskommune, DMU, Dansk Skaldyrcenter og DFU og med høring af en lang række relevante organisationer og institutioner er der udarbejdet analyser af placeringsmuligheder af opdrætssystemer. Disse informationer er samlet i et GIS system (Geografisk Informations System) og der har indgået som vejledningsmateriale ifm indkaldelse af ansøgninger til opdrætslicenser. Processen vil kunne være model for produktionsplanlægningen i andre danske havområder. Udnyttelsen og reguleringsgrundlag for kystnæreområder er meget kompleks. GIS udgør et redskab der kan organisere og visualisere disse komplekse forhold. GIS repræsenterer således et effektivt redskab i forbindelsen med forvaltningen af kystområder. I områdeanalysen af Limfjorden indgår både en række lovbestemte forhold og produktionsregulerende forhold, som ikke er lovbestemte. I begge tilfælde skal der dog gøres opmærksom på, at der ved udarbejdelsen af GIS systemerne ikke er foretaget en politisk afvejning af de enkelte forhold, og at systemerne dermed blot systematiserer oplysninger. I GIS systemet er angivet nogle udlagte zoner ved havne, badestrande, kabler mm. Kun zonerne omkring kablerne er forankret i lovtekst. Andre zoner er udlagt ud fra biologiske betragtninger og andre faglige vurderinger foretaget i forbindelse med projektet. 7.1 Limfjorden Områdeanalysen af Limfjorden er opbygget i fire lag: Et lag som angiver de områder der ikke er anvendelige til muslingeproduktion, områder med forbehold, områder uden kortlagte forbehold, og endelig et lag der viser de fiskeriinteresser, der er i Limfjorden. Ikke anvendelige områder: Områder med forbehold: Fiskeri: Havne Klappladser Større spildevandspåvirkede ferskvandsudløb Punktkilder der kan forringe vandkvaliteten Udlagte rør og kabler Områder underlagt internationale naturbeskyttelse Områder underlagt national naturbeskyttelse Forbudsområder for muslingeskrabning Områder med ålegræs og makroalger Områder laverer end 3, henholdsvis 2 meters dybde Vegetationstransekter fra amtsundersøgelserne Stenrev Nærzonen omkring sommerhusområder Nærzonen omkring badestrande Områder med dårlige iltforhold Sejllinier Råstofindvinding Blåmuslingefiskeri Østersfiskeri Sildefiskeri.

66 66 I det følgende præsenteres interessekonflikter og datagrundlaget for de temakort, der indgår i de forskellige lag. Konflikten beskriver hvorledes private eller offentlige aktiviteter kan berøre eller berøres af produktion af muslinger. Datagrundlaget for et kort angiver hvor data stammer fra: hvilke undersøgelser, hvilken tidsperiode, antal stationer, og undersøgelsesmetoder. For områder udlagt til naturbeskyttelse angives udpegningsgrundlag. Kortene er produceret i det GIS system, der er opstilet for Limfjorden. Systemet har en opløselighed på 10 meter, dog er præcisionen for nogle af parametrene mindre. Kvaliteten af de kort der kan produceres er højere end det der ses her. I områdeanalysen er angivet nogle udlagte zoner ved havne, badestrande, kabler mm. Kun zonerne omkring kablerne er forankret i lovtekst. Andre zoner er udlagt ud fra faglige betragtninger. Valget af de i projektet belyste parametre og valg af zonestørrelser er således ikke politiske anbefalinger eller godkendelser fra de i projektet involverede institutioner Ikke anvendelige områder Nedenstående kort (Fig ) viser først de samlede angivelserne for områder, der ikke er brugbare til muslingeproduktion p.g.a. mangelfuld vandkvalitet og lovmæssige restriktioner. Herefter beskrives datagrundlag for dette kort illustreret med temakort. Figur Samlet kort over områder i Limfjorden, der ikke er anvendelige til muslingeproduktion. Havne (Fig ) Data er fra Limfjordsamterne. Havnene er angivet med 500 m zone på baggrund af at der ofte er forhøjede TBT- og tungmetal-koncentrationer tæt på havne. Denne afstand vil være forskellig fra havn til havn afhængig af belastning, strømforhold mm. Endvidere tager zonen hensyn til erhvervs og rekreative aktiviteter ved havnene, der også kan være uheldige i forhold til udnyttelsen af muslingerne til konsum. Den fysiske placering af f. eks et opdrætsanlæg i nærheden af havne kan være til gene for sejlads mm. Zonen på 500 m er en vurdering, som vil kunne varierer fra havn til havn.

67 67 Fig Havne Klappladser (Fig ) Positioner for klappladserne stammer fra Limfjordsamterne. Der er udlagt klappladser i Limfjorden, for at man kan komme af med det materiale som opgraves i forbindelse med at holde sejlrender og indsejlinger til havne åbne. Der meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenet eller svagt forurenet materialer. Selve klapningen kan medføre kortvarig påvirkning af havmiljøet og alle klappladser er udlagt med lempet målsætninger og ikke velegnede til muslingeproduktion. Tilladelser til klapninger er gældende i maksimum 5 år. På nogle klappladser er det tilladt at klappe materiale året rundt, mens det på andre klappladser kun er tilladt at klappe i afgrænsede perioder af året. Fig Klappladser Større ferskvandsudløb (Fig ) Fra Limfjordsamterne og Fiskeridirektoratet. Af hensyn til hygiejniske forhold kan det være relevant at udlægge en zone omkring spildevandspåvirkede ferskvandsudløb. På kortet er angivet med 500 meter zone. Fig Større ferskvandsudløb

68 68 Punktkilder der forringer vandkvalitet (Fig ) Der er etableret fiskeriforbud I forurenede område ved Harboøre Tange (Bek nr /4 2001). Endvidere har Fødevareregion Viborg meddelt at der var problemer med miljøfremmede stoffer 2 andre steder i Limfjorden: Struer havn: Problem cadmium. Der er en aftale fra med Danmarks Fiskeriforening om ikke at fiske muslinger ved Struer. Ålborg Havn: Problem bly. Det er ikke tilladt at fiske i havneområder og derfor heller ikke i Ålborg Havn Fig Punktkilder med fiskeriforbud Udlagte rør og Kabler (Fig ) Af Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger (Kabelbekendtgørelsen) BEK. nr 939 af 27. november 1992 fremgår at kabel- og rørledningsfelter er indtegnet i danske søkort. Feltet omkring en ledning eller et rør er en 200 meter bred beskyttelseszone langs med og på hver side af kablet eller rørledningen, således som indtegnet i søkortet, respektive båkelinien for kablet eller rørledningen. Der er ikke opsat båkelinier for alle kabler og rørledninger. Nye kabel- og rørledningsfelter samt ændringer i eksisterende bekendtgøre i Efterretninger for søfarende og i Søkortrettelser. Lokale bestemmelser findes omtalt i Den Danske havnelods. Inden for beskyttelsezonen er enhver brug af slæbende redskaber forbudt. Ramning af pæle indenfor zonen skal forhandles med kabel- eller rørledningsejeren (oplysninger fra Farvandsvæsenet.) Fig Udlagte rør og kabler Områder anvendelige med forbehold Nedenstående kort (Fig ) viser de samlede områder, der er anvendelige eller hvor der er forbehold for anvendelse til en eller anden form for muslingeproduktion. Det er vigtigt at understrege, at tilstedeværelsen af forbehold i et område ikke udelukker muslingeproduktion. Visse af områderne vil kunne anvendes til muslingeskrabning og andre vil kunne bruges til en form for muslingeopdræt. Farveskalaen på kortet angiver hvor mange forbehold, der er i hvert enkelt område. Herefter beskrives datagrundlaget for dette kort - illustreret med enkelte temakort.

69 69 Fig Samlet kort over områder i Limfjorden, der er anvendelige eller med forbehold anvendelige til muslingeproduktion. I Limfjorden (som i andre danske fjorde og kystnære områder) er der en række naturbeskyttelsesordninger, der har til hensigt at beskytte følsomme naturområder eller udsatte arter samt sikre den biologiske mangfoldighed. Ordningerne falder i 3 kategorier: Internationale (EU) konventioner, fredninger og regionale bevarelsesmålsætninger (Se kap. 6). Naturbeskyttelsesområder I Limfjorden er følgende områder udpeget som habitatområder: Nibe Bredning, Løgstør Bredning, Nissum Bredning, Agger Tange og Krik Vig, Skibsted Fjord, Dråby Vig, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Venø Sund. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter flere forskellige naturtyper og organismer, hvilket bl.a. betyder, at de udpegede områder for nærværende ikke er særligt præcist afgrænset og at en detaljeret arealmæssig anvendelsesplanlægning må afvente konkretisering af udpegningsgrundlaget. Der er således tale om maksimale områdeafgrænsninger. På nuværende tidspunkt omfatter udpegningsgrundlaget for de nævnte områder naturtyperne: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, samt rev. Foruden en række fuglearter omfatter udpegningsgrundlaget også følgende arter: spættet sæl, odder, havlampret og stavsild. I henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet er følgende områder udlagt som levesteder/beskyttelsesområder for fugle: Løgstør Bredning, Feggesund, Lovns Bredning, Harboøre og Agger Tange samt Krik Vig, kysten ved Aggersund, Hjarbæk Fjord, Simested Fjord, Dråby Vig, Glomstrup Vig og Skibsted Fjord samt området omkring Agerø, Nissum Bredning, Venø Sund samt området omkring Venø og Nibe Bredning og Ulvedybet. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter en lang række af fuglearter, herunder både ynglende arter og trækfugle. Ynglefuglene omfatter arter som klyde og diverse terner, mens trækfuglene omfatter en lang række andefugle, herunder dykænder, svaner, gæs og skallesluger. Dertil kommer en række fredninger, som omfatter følgende områder: Agerø og Skibsted Fjord, Agger og Harboøre Tange, Dråby Vig, Livø Bredning, Løgstør Bredning, Nibe og Gjøl Bredning samt Ulvedybet og Rotholmene. Fiskeri eller dyrkning af muslinger i de fredede områder er i en del tilfælde ikke relevant fordi de er for lavvandede og vil i de andre områder bero på en konkret vurdering af den grad af forstyrrelse som aktiviteten indebærer. Dermed kan man forvente, at forvaltning af de nationale natur- og vildtreservater i relation til muslingeproduktion vil følge samme retningslinier, som vil gælde for forvaltning af NATURA 2000 områder. Regionale målsætninger Amterne har fastsat en målsætning for alle naturligt sammenhørende dele af Limfjorden, hvilket er beskrevet i Limfjordsamteres regionplaner for Her gælder den målsætning, at dyre- og plantelivet og det fysiske miljø skal befinde sig i en basistilstand, hvorved forstås et alsidigt dyre- og planteliv, der ikke er væsentlig påvirket af menneske-

70 70 lig aktivitet. Ud over basismålsætningen er omkring 2/3 af Limfjorden udlagt med skærpede krav. Det gælder bl.a. de ovennævnte internationale og nationale fredninger, samt den mest kystnære del fra strandkanten og ud til 3 meters dybde. I Skive Fjord, Lovns og Risgårde bredninger dog kun ud til 2 meters dybde. Endelig er visse områder udlagt med lempet målsætning, typisk klappladser, havneområder og genudlægningsbanker for blåmuslinger. Disse områder udgør <3% af Limfjordens område. Både basismålsætningen og den skærpede målsætning er i dag langt fra opfyldt, primært som følge af eutrofiering. Områder underlagt internationale naturbeskyttelse (Fig ) Fra Skov & Naturstyrelsen. Habitatområder, Ramsar og fuglebeskyttelsesområder. Det er endnu uklart, hvilke begrænsninger muslingeproduktion bliver underlagt i disse områder. Fig Habitatområder Fig Ramsarområder Fig Fuglebeskyttelsesområder

71 71 Områder underlagt national naturbeskyttelse (Fig ) Fra Skov- og Naturstyrelsen. Områder lukket som del af national naturbeskyttelse. Muslingeskrabning er ikke tilladt i disse områder, hvorimod der muligvis kan opnås tilladelse til en eller anden form for dyrkning. Fig Nationale beskyttelsesområder Forbudsområder for muslingeskrabning (Fig ) Data fra Fiskeridirektoratet. Områderne er lukkede for muslingefiskeri og udpegede i Muslingebekendtgørelsen. Fig Forbudsområder Områder med ålegræs og makroalger (Fig ) Fra Limfjordsamterne. Data stammer fra 4 undersøgelser gennemført af Limfjordsamterne. Kortet viser kun forekomsten af ålegræs.der er i dag ingen begrænsninger for muslingeproduktion i disse områder, når dybdegrænser og andre forhold overholdes. Fig Ålegræs

72 72 Områder lavere end 3 og 2 meters dybde (Fig ) I Limfjordsamtenes regionalplaner er den mest kystnære del fra strandkanten og ud til 3 meters dybde i Skive Fjord, Lovns og Risgårde bredninger dog kun ud til 2 meters dybde, udlagt med en skærpet målsætning. Disse områder er lukket for muslingefiskeri. Fig Områder lavere end 2 og 3 meter Vegetationstransekter fra amtsundersøgelserne (Fig ) Transekter, der anvendes i forbindelse med amternes miljøovervågningen af ålegræs og makroalger. Angivet med zone på 100 meter. Fig Amternes vegetationstransekter Stenrev (Fig ) DFU har i forbindelse med muslingebestandsopgørelser kortlægning forekomsten af forskellige bundtyper i Limfjorden. Stenforekomster er konstateret når der i skraberen har været forekomster af sten og skrabestedet har herefter fået betegnelsen ikke er skrabebund. Bundtypen på sådanne positioner er normalt hård sandbund (Hoffmann, 1993). Muslingefiskere er blevet interviewet vedrørende områder som de traditionelt fisker i og angivet stenforekomster i området. På søkort har de indtegnet de arealer som de aldrig fisker. Skrabning i disse områder er ifølge muslingefiskerne ikke muligt, hvorimod dyrkning i vandsøjlen vil være muligt. Fig Stenrev

73 73 Sommerhusområder (Fig ) Fra Limfjordsamterne. Angivet med 500 m zone. Etablering af dyrknings anlæg i disse områder bør af visuelle årsager og af hensyn til sejlads og rekreativt fiskeri undgås. Hvorimod vil fiskeri efter muslinger kunne pågå da dette fiskeri foregår uden for højsæson. Fig Sommerhusområder Badestrande (Fig ) Fra Limfjordsamterne. Angives med 500 meter zone. Fiskeri efter muslinger vil kunne pågå i disse områder, da dette fiskeri foregår uden for højsæson. Fig Badestrande Sejllinier (Fig ) Opdrætsområder skal ligge af vejen for afmærkede (officielle) ruter samt for andre forhold af betydning for sejlads, indtegnet i søkort. Omkring disse skal der etableres en sikkerhedszone (200 omkring sømærker, 200 meter på hver side af kabler og rørledninger). Udpegede områder vil ikke kunne bruges til etablering af opdrætsanlæg, hvorimod der vil kunne foregå fiskeri og dyrkning i bundkulturer. Fig Sejllinier

74 74 Råstofindvinding (Fig ) I den vestlige del af Limfjorden er der udlagt et antal områder til råstofindvinding af sand og grus. Disse tilladelser udløber i Fig Råstofindvinding Samlet beskrivelse af områdespecifikke produktionsrestriktioner Kortet i figur nedenfor inkluderer både de ikke anvendelige områder (sorte områder) og områder, der med forbehold er anvendelige til muslingeproduktion i Limfjorden. For sidstnævnte klassifikation er antallet af forbehold angivet ved hjælp af forskelle i farvelægning. Fig Samlet kort over områder i Limfjorden, der er klassificeret som ikke anvendelige, og områder med forbehold for muslingeproduktion. Uden for disse områder kan muslingeproduktion tillades under hensyntagen til det generelle regelsæt, der er opstillet for muslingeproduktion. Det skal dog iagttages, at en række forbehold ikke er inddraget i denne områdeanalyse. Forbehold for aktiviteter som rekreativt fiskeri, fritidssejlads, jagt, og en række andre rekreative aktiviteter er ikke kortlagt, og kræver lokale vurderinger, før de kan komme med en samlet vurdering. Ligeledes vil Vandrammedirektivet fra 2009 være gældende for alle områder.

75 75 Områder med iltsvind I forbindelse med en række produktionsformer, der er knyttede til bunden, herunder fiskeri og dyrkning i bundkulturer bør en planlægning tage hensyn til områdernes iltforhold og hændelser med iltsvind. Direktivet om kvalitetskrav til skaldyrvande stiller ligeledes krav til vandets mætningsgrad af ilt i produktionsområders. Den geografiske udbredelse og hyppighed af iltsvind i Limfjorden er kortlagt med henblik på at identificere, hvilke områder der hyppigt er ramt af iltsvind. Fig viser, hvor mange år i perioden de enkelte områder var ramt af mere end 2 uger med under 20 % iltmætning og/eller mere end 5 dage med under 10 % iltmætning. Fig Antallet af år i perioden , hvor de enkelte områder var ramt af mere end 2 uger med under 20 % iltmætning og/eller mere end 5 dage med under 10 % iltmætning. Den lyse farve angiver områder, der kun er ramt et enkelt år; mørk farve angiver områder, der var ramt årligt i perioden Fiskeriaktiviteter i Limfjorden Blåmuslingefiskeri Muslingefiskeriet påvirker bundhabitat, og fjernelse af muslingebestande påvirker vandkvalitet. Muslingefiskeri er ikke muligt i områder, hvor der anvendes andre produktionsformer af muslinger. Datasættet består af en række positioner (i alt: 451) hvorpå der er skrabet efter blåmuslinger i Limfjorden fra 1993 til Ikke alle stationer er benyttet hvert år (se tabel ). Tabel Antal skrab i forbindelse med forsøgsfiskeri i Limfjorden År Antal stationer Skrabet er foretaget med en nedmålt skraber i dimensionen 1:2 af den traditionelle skrabertype som anvendes i fiskeriet. I 1996 blev fangsteffektiviteten af den benyttede skraber undersøgt og denne effektivitet er anvendt til at beregne biomasse. Maksimum tætheden af muslinger i de 10 undersøgelses år er kortlagt (Fig ) for at kunne identificere de områder, hvor der med stor sandsynligvis ikke vil findes muslinger. Dette kort kan bruges til at udpege de områder, hvor dyrkning (lineproduktion, omplantning) medfører de mindste gener for muslingefiskeriet. De tætheder af muslinger,

76 76 der er angivet vil være bestemt af en enkelt, muligvis ekstrem, værdi, og tæthedsangivelserne giver derfor et overestimat af bestandsstørrelserne. På kortene ses, at der i større områder i Nissum Bredning, omkring Venø, områder i Sallingsund og på østsiden af Mors, Risgårde Bredning, Nordlige del af Løgstør Bredning, samt den østligste del af Thisted Bredning er lave bestande af blåmuslinger. Derudover er der en række mindre områder over hele den beskrevne del af Limfjorden, hvor der ligeledes er meget lave tætheder af muslinger. Da mange af disse områder vil være egnede til dyrkning af muslinger, vil det være muligt at udpege en lang række områder til dyrkningsformål på en sådan måde, at påvirkningen af muslingefiskeriet bliver mindst mulig. Fig Maksimumtætheden af blåmuslinger i Limfjorden i perioden Østersfiskeri Østersfiskeriet påvirker bundhabitat, og fjernelse af østers påvirker vandkvalitet. Østersfiskeri er ikke muligt i områder, hvor der anvendes andre produktionsformer. Østersbestanden i Nissum Bredning er kort lagt i 2002 med forsøgsfiskeri med østersskraber på 103 stationer og indsamling i forbindelse med dykning på 23 stationer (Fig ). Der er østersbestande omkring Venø, i Kaas Bredning og op i Sallingsund. Der er ikke viden om disse bestande. Sildefiskeri Trawling efter sild og brisling er tilladt på større dybder end 6 meter og kan således være i konflikt med etablering af dyrkningsanlæg. Der er 10 fartøjer, der har tilladelse til at fiske sild, og 6 fartøjer, der har tilladelse til at fiske brisling. Områder hver der må fiskes sild og brisling er i GIS kortet angivet som det område i Limfjorden, hvor vanddybden er højere end 6 meter (Fig ) Fig Områder dybere end 6 meter

77 Områdeanalyser i danske kystfarvande De kystnære farvande omkring Danmark, herunder ikke mindst fjordene, er kendetegnet ved at have en høj forekomst af alger, der er føde for muslinger. Disse områder er derfor ganske velegnede til produktion af muslinger. Endvidere er store dele af de danske farvande karakteriseret ved at være beskyttet mod bølgepåvirkning, have lave vanddybder og moderate strømforhold (Fig. 3.1). Disse forhold muliggør en række forskelligartede produktionsformer fra fiskeri til dyrkning i bundkulturer og på langliner. Figur Kort over områder hvor maksimum bølgehøjden er under 2 meter (venstre), områder hvor vanddybden er lavere end 25 meter (midten) og kort der viser strømforhold i danske farvande (højre). I lyse områder i Kattegat er gennemsnitsstrømhastighederne højest, hvorimod hastighederne langs kyster og i fjorde er lavere. En lang række forhold forringer dog mulighederne for at producere muslinger. Arealanvendelse i forbindelse med militære aktiviteter, transport, energi-udnyttelse og distribution begrænser produktionsmulighederne i store dele af danske farvande (Fig ). Ligeledes er ganske store dele af danske farvande udlagt til nationale eller internationale naturbeskyttelsesområder (Fig ) og muslingeproduktion skal tilpasses lokale miljø og naturbegrænsninger. Figur Kkort over udbredelsen af militær områder skydepladsen, ammunitionsdepoter mm (venstre), større skibsruter og rør- og kabel-føringer (midten) og områder der er udlagt til nationale og internationale naturbeskyttelsesområder (højre). I de danske farvande er der samlet set ganske store arealer, der er egnet til muslingeproduktion. Omfanget af den nuværende muslingeproduktion vil utvivlsomt kunne opretholdes og muligvis kunne udvides- i de områder der i dag er til rådighed for produktionsaktiviteter.

78 Konklusion Under Muslingeudvalgets arbejde er der i et samarbejde mellem en række organisationer og institutioner gennemført en områdekortlægning foreløbig i Limfjorden, hvor enkelte områders anvendelse til muslingeproduktion er analyseret. på grundlag af et nyudviklet GIS system, Denne proces kan danne model for tilladelsesgivning og forvaltning i andre danske områder. GIS systemet kan anvendes som et effektivt instrument i forvaltningen frem til der er opstillet miljømål for enkelte områder i 2009, og i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i henhold til miljømålsloven. GIS systemet er også anvendeligt til løbende at opsamle viden om produktionsforhold i fiskeriet og opdrætssektoren., og på baggrund heraf danne grundlag for produktionsplanlægningen, fx ved en målrettet planlægning med henblik på genetablering af de oprindelige bundforhold med naturligt substrat, så der sikres en stabil muslingebestand.

79 79 8. Forvaltningen af muslingefiskeri og muslingeopdræt i Danmark Som i anden fiskeriforvaltning har hensynet bag det nuværende regelsæt været at sikre beskyttelse og ophjælpning af de levende ressourcer, der fiskes på samt beskyttelse af andet dyre- og planteliv. Desuden skal der forvaltes på en måde, så der fremover er basis for et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv. De regler, der gælder for muslingefiskeri, er fiskerilovens grundbetingelser omkring adgang til fiskerierhvervet, anvendelse af fartøjer m.v. Desuden er der som i alle andre fiskerier udarbejdet betingelser, der sigter på, at dette fiskeri udøves tilstrækkeligt skånsomt i forhold til ressourcerne og det omgivne miljø. I praksis har de hensyn og ønsker, der har været til muslingefiskeriets udøvelse betydet en stram regulering fra Fødevareministeriets side i forhold til den, der kendes fra andre fiskerier, først og fremmest har antallet af tilladelser til at drive fiskeri været begrænset i en årrække. Desuden har der været særlig tilpassede stramme regler om, hvilke fartøjer der må benyttes Fødevareministeriets samarbejde med andre myndigheder vedr. muslingefiskeriet Forvaltningen af muslingefiskeriet tilrettelægges af Fødevareministeriet, i samarbejde med de berørte amter og Miljøministeriet. Det videnskabelige grundlag for vurderingen af en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af muslingefiskerierne udgør en centralt forudsætning for arbejdet. I Limfjordssamarbejdet (Fødevareministeriet, Miljøministeriet og de tre Limfjordsamter) er der udarbejdet en Forvaltningsplan for fiskeriet på Limfjorden. For Vejle Amt har der med Fødevareministeriet været drøftet regler for muslingefiskeriet. Forhandlingerne har resulteret i konkrete afgrænsninger af de vandområder langs amtets kyster, hvor blåmuslingefiskeri ikke var hensigtsmæssigt. Reglerne er udarbejdet på baggrund af de undersøgelser, som DFU og amtet har gennemført om forekomster af blåmuslinger og anden fauna og flora især ålegræs. En rapport udarbejdet af Fødevareministeriet og Århus Amt om forekomster og fiskeri af Blåmuslinger i Århus Bugt 2002 er færdiggjort. Århus Amt havde anmodet om undersøgelserne, og at der herefter skulle drøftes, hvorvidt der var behov for yderligere regulering af blåmuslingefiskeriet langs amtets kyster. Disse drøftelser er stillet i bero under henvisning til, at Muslingeudvalget arbejder. I Vadehavet foretager DFU efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen hvert andet år en bestandsundersøgelse, der danner grundlag for fastsættelse af den totalmængde blåmuslinger, som blåmuslingefartøjerne i området må opfiske i løbet af et år. Rammerne for de nuværende reguleringer af fiskeriet i Vadehavet er aftalt mellem det daværende Fiskeriministerium og Miljøministeriet i Generelle fiskeriforvaltningsmæssige forhold i muslingefiskeri Erhvervsstatus for fiskere til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri Udøvere af muslingefiskeri skal opfylde Fiskerilovens krav om erhvervsfiskerstatus. Fartøjerne skal være registrerede erhvervsfiskerfartøjer. D.v.s. ejerne skal for 2/3 s vedkommende være erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere eller godkendte erhvervsfiskeriselskaber. Disse regler gælder for alt erhvervsmæssigt fiskeri. Hovedsigtet med fiskerilovens bestemmelser på dette punkt, er at sikre, at de knappe ressourcer kommer de personer, som skal leve af fiskeri til gode. Efter Fiskeriloven kræves endvidere tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, og der kræves tilladelse til fartøjsombygninger, der forøger fartøjets størrelse eller motorkraft. Formålet med dette krav er at sikre, at fiskerflådens fangstkapacitet tilpasses de fiskerimuligheder, der er til rådighed. Hovedprincippet i kapacitetsreglerne er, at for at en registreret fisker eller erhvervsfiskerselskab kan indføre et fartøj (opgjort i tonnage (BT) og i maskineffekt (kw)) i fiskerflåden, skal der udgå en tilsvarende kapacitet af fiskerflåden. For fartøjer, der skal opnå tilladelse til muslingefiskeri stilles desuden særlige krav til dimensionerne, idet fartøjerne ikke må overskride en særlig størrelse Krav om tilladelse (licens) Der kræves tilladelse til at drive fiskeri fra Fødevareministeriet (Fiskeridirektoratet) til alt muslingefiskeri. Kravet om tilladelse er et reguleringselement, der anvendes i en række fiskerier, hvor der er behov for et sikkert overblik og styring af, hvor mange fartøjer, der udnytter en bestemt bestand eller, hvor der er behov for at præcisere en række vilkår for udøvelsen af fiskeriet. Det følger af fiskerloven, at ministeriet kan inddrage en tilladelse i op til 1 år, hvis vilkårene overskrides groft eller gentagen gange.

80 Fiskeriforvaltningsregler for Limfjorden Fiskeri og landing af blåmuslinger i Limfjorden reguleres i henhold til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts Til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden har der i en årrække været udstedt 51 tilladelser. I Forvaltningsplanen for Limfjorden 2000 er det anført, at antallet af deltagende fartøjer reduceres, og der tilstræbes en reduktion til 40 tilladelser. Dette har medvirket til, at der i en periode via et stramt regelsæt kun er givet adgang for nye ejere at overtage fartøjernes licens som led i generationsskifte. Fiskeriområderne Limfjorden er opdelt i 22 forvaltningsområder, se bilag 6. En del af disse områder er lukket for muslingefiskeri af hensyn til miljøet. Det gælder områderne 16, 17 og 22, den nordlige del af områderne 9 og 10, hele den vestlige del af område 21 mellem Aggersundbroen og Nibe Bredning og et mindre område i Nissum Bredning. Disse områders samlede areal udgør omkring 250 km 2 eller ca. 16 % af hele Limfjordens areal. Det er desuden forbudt at skrabe muslinger inden for 3 meters vanddybde i samtlige forvaltningsområder undtagen i nr. 18, 19 og 20, hvor fiskeriet er forbudt inden for 2 meters dybdekurven. Harre Vig har været lukket for fiskeri siden I dag er der forbud mod at fiske blåmuslinger inden for et areal på omkring 500 km 2. Inden for de resterende ca km 2 fiskes der regelmæssigt på et areal på ca. 700 km 2 (Dolmer et al., 1999). Således berøres omkring ca. 50% af Limfjordens samlede bundareal af blåmuslingefiskeri med jævne mellemrum (hvert anden til tredje år), svarende til at ca km 2 af fjordens bund berøres 100% én gang om året (15-22%). Regulering af fiskeriets udøvelse Der må i Limfjorden generelt maksimal landes fangster på 30 tons brutto pr. fiskedag og maximalt 85 tons pr. uge. Der er ingen maksimal årskvote for de samlede blåmuslingefangster i Limfjorden. Hensigten med højest tilladte rationer er at sikre, at der ikke i alt fiskes uforholdsmæssigt store mængder i forhold til bestanden. Der er lukket for fiskeri i bestemte uger af året. Fiskeriet er lukket fra torsdage i uge 27 i begyndelsen af juli til og med onsdag i uge 36 i begyndelsen af september. På grund af iltsvind og forekomster af toksiske alger er den lukkede periode i nogle år længere. Erhvervet har på eget initiativ lukket fiskeriet i januar og februar de seneste år. Fiskeriet er således begrænset til ca. 8 måneder om året, som fordeler sig med 3½ måned i foråret og 4½ måned i efteråret. Mindstemål og genudlægning I Limfjorden gælder et mindstemål på 4,5 cm. Det er tilladt at ilandbringe en bifangst af undermålere på op til 30 vægtprocent. Hvis der landes til virksomheder, der kan størrelsessortere muslingerne og genudlægge de små på særlige vækstbanker i Limfjorden til videre opvækst. Forvaltningsområde 7 er udlagt som genudlægningsområde for undermålsmuslinger. Der er gennemført undersøgelser af sorteringssystemerne og af de små muslingers overlevelse og vækst på banker forskellige steder i Limfjorden (Kristensen 1993, Kristensen og Lassen 1997). Der kan fortsat landes fangster, der ikke behøver sortering, blot de overholder den oprindelige regel om et mindstemål på 4,5 cm, og mindre end 10 vægtprocent små muslinger i fangsten. Landes der tre fangster inden for en uge fra et af de enkelte underområde med mere end 27 vægtprocent under det lovlige mindstemål, lukkes området for en tre måneders periode Fiskeriforvaltningsregler for Lillebælt/Kattegat og Isefjorden/ Roskilde Fjord Jyske østkyst fra Århus Bugt til den dansk/tyske grænse. a) For den jyske østkyst er der udstedt 6 tilladelser. b) Der må ikke trawles/anvendes muslingeskraber fra fredag kl til søndag kl c) Mindstemål på 5 cm mod 4,5 cm i Limfjorden med 10 vægtprocent tilladt under mindstemålet. Ingen genudlægning. d) Højeste tilladt fangstmængde pr. fartøj. 2 ) Særlige forbud mod muslingefiskeri er fastsat i bekendtgørelse nr. 924 af 12. december 1998 om forbud mod muslingefiskeri i genudlægningsområder i Limfjorden, bek. nr. 662 af 5. juli 2000 om forbud mod muslingefiskeri i omplantningsområde i Limfjorden, bek. nr. 715 af 26. august 2002 om forbud mod muslingefiskeri i udlægningsområdet Fævig i Limfjorden og bek. nr. 753 af 9. september 2002 om forbud mod muslingefiskeri i omplantningsområdet i Lem Vig i Limfjorden.

81 81 e) Der er lukkede områder i Horsens, Vejle og Kolding Fjorde. f) Der må ikke anvendes fartøjer med maskinkraft over 221 kw/300 HK. Dybgang mindst 1,4 meter. Isefjorden/Roskilde Fjord. a) For Isefjorden er der udstedt 2 tilladelser. b) Lukkede områder: Der må ikke fiskes på vanddybder under 4 meter. c) Samme mindstemålsbestemmelser som på den jyske østkyst. Fartøjer, som fisker efter blåmuslinger i Lillebælt/Kattegat området, er underlagt de generelle bestemmelser for fiskefartøjer i ICES område 22 vedrørende bl.a. motorstørrelse (maks. 300 HK) m.v. (bilag 8, tabel 1). Fiskeriet efter blåmuslinger reguleres efter Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 826 af 18. november Der er bestemmelser angående landinger af blåmuslinger pr. uge pr. båd på 270 tons. Mindstemålet er 5 cm med en maksimal bifangst af blåmuslinger under målet på 10 vægtprocent (bilag 8, tabel 2). Der er en periode med sommerlukning i industriferien (4 uger). Der må ikke landes muslinger på lørdage og søndage fra ICES omr. 22. I Kattegat/Lillebælt fiskes 37% af de højst tilladte rationer. (Se også bilag 8, tabel 1). Fiskeriområderne Fiskeriområderne for blåmuslinger i Kattegat og i Lillebælt er i dag inddelt i 18 forvaltningsområder (se bilag 6, III). Områderne 30 til 44 dækker fra Tunø i Kattegat til Flensborg fjord i syd. Kalø Vig og Århus Bugt har numrene 24, 25 og 26. Der landes blåmuslinger fra alle områder. I områderne 31, 32 og 33 i Horsens fjord, i områderne 35 og 36 i Vejle fjord og i område 38 i Kolding fjord er der begrænsninger i fiskeriarealet til beskyttelse af lavvandsområderne i fjordene Fiskeriforvaltningsregler for Vadehavet a) For Vadehavet er der udstedt 5 tilladelser. b) Forbud mod natfiskeri, og fiskeri fredag og lørdag samt fiskeri fra den 1. maj til 30. juni. c) Samme redskabsbestemmelser som i Limfjorden. d) Samme mindstemålsbestemmelser som på den jyske østkyst. e) Der fastsættes en årlig totalkvote for de 5 tilladelser, som fordeles ligeligt på de 5 tilladelser. Blåmuslinger i Vadehavet må i følge Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990 om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger og hjertemuslinger i Vadehavet. Fiskeriet efter blåmuslinger i det danske Vadehav reguleres i øvrigt efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 Bekendtgørelse om fredning og vildreservat i Vadehavet med tilhørende vejledning af 17. februar 1998, med mindre Fiskeridirektoratet giver tilladelse efter bekendtgørelse nr. 656 af 19. september Det er forbudt at fiske blåmuslinger i Ho Bugt (undtagen i Hjerting løb), i Juvre Dyb, og i den sydlige del af Listerdyb fra Jordsand og syd på til den danske/tyske grænse. Uden for disse 3 områder må der kun fiskes blåmuslinger efter tilladelse fra Fødevareministeriet. Når et muslingefartøj sejler mellem disse områder skal slæbewirerne være frakoblet muslingeskraberne. Fiskeriet i Vadehavet er underlagt en årskvote (som fastlægges i en forhandling mellem Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet), en kvote pr. licens (med fem licenshavere er en bådkvote på 1/5 af årskvoten). Ud over disse maksimale årskvoter er fartøjerne også underlagt kvote pr. dag (40 t) og pr. uge (75 t) (bilag 8, tabel 2). Alle kvoter er bruttotal - d.v.s. totale landinger bestående af muslinger, grus, sten o.lign. De sidste 10 år er årskvoten bestemt ud fra en bestandsopgørelse om efteråret, hvor middelbiomassen estimeres. Med udgangspunkt i denne middelbiomasse beregnes den produktion, der kan forventes i løbet af det følgende år. Hidtil har den årlige fiskerikvote maksimalt udgjort 50 % af den beregnede produktion, og gennemsnitlig betydelig mindre end den samlede biomasse (< 10 %). Mindstemålet er 5 cm i skallængde. Det er dog tilladt at lande fangster med op til 10 vægtprocent blåmuslinger under dette mål. I Bekendtgørelsen (Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 661 af 22. juli 1992 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger fra Vadehavet ) er der en bestemmelse, som giver ret til at sortere fangsterne og genudlægge undermålsmuslinger. Reglen har dog endnu ikke været anvendt. Fiskeriet efter blåmuslinger er lukket fra 1. maj til 30. juni hvert år. Forekomsten af toksiske alger har det seneste år udskudt tidspunktet for påbegyndelsen af fiskeriet efter sommerstoppet til hen i august og endda helt hen i begyndelsen af september. Der fiskes således kun blåmuslinger i Vadehavet i omkring 8 til 9 måneder om året.

82 82 (Se også bilag 8, tabel 1). Fiskeriområderne Fiskeri efter blåmuslinger er tilladt i omkring 54 % af det indre Vadehav. Resten er lukket for blåmuslingefiskeri. Der foregår i dag fiskeri i Ho Bugt område 80 og i Listerdyb nord for Jordsand område 93 (se bilag 6, V). Områderne 81, 82 og 94 dækker det sydlige Grådyb og Knudedyb, hvor der p.t. ikke fiskes. Andet muslingefiskeri Der drives endvidere et begrænset fiskeri efter andre muslingearter især hjertemuslinger og tykskallet trugmusling, begge arter i Nordsøen. Fiskeriet drives normalt kun af 1 fartøj med basishavn i Esbjerg. Fiskeriet kan kun drives med en tilladelse fra Fiskeridirektoratet. I tilladelsen fastsættes efter en konkret vurdering særlige vilkår Fiskeri efter østers i Limfjorden a) De områder, hvor fiskeri er tilladt er de samme som for blåmuslingefiskeriet i Limfjorden. b) Der er tale om en midlertidig regulering i afventen af evt.. anbefalinger fra Muslingeudvalget og yderligere resultater af undersøgelser vedr. dette fiskeri. c) Adgangen til fiskeriet er begrænset til et antal af de fiskere, der har tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden (d.v.s. 51) samt fiskere med fartøjer under 12 meter med et væsentligt fiskeri i Limfjorden i de seneste 2 år (i marts fartøjer med en lille skraber) Muslingeopdræt Fiskeridirektoratet har indtil nu givet tilladelse til to typer af opdræt: 1) direkte udplantning/udsætning af små muslinger på egnede banker direkte på bunden efter fiskerilovens 63. 2) udplantning i vandsøjlen på et anlæg efter fiskerilovens 66. Tilladelserne gives først efter høring af pågældende amt, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen og fiskeriorganisationerne, herunder Danmarks Fiskeriforening. I tilladelserne til udsætning på banker og i egentlige anlæg fastsættes særlige vilkår til sikring af sejladsen og andre forhold herunder i givet fald også til vurdering af eventuelle konsekvenser for miljøet i de tilfælde, hvor f. eks. EUfuglebeskyttelsesområder berøres. Samtidig med Muslingeudvalgets nedsættelse besluttede Fødevareministeriet at videreføre de da eksisterende opdrætstilladelser (12 tilladelseshavere, deraf nogle med mulighed for opdræt på flere lokaliteter). Samtidig besluttedes, at der ikke ville blive givet tilladelser til nye opdrætsanlæg, før Muslingeudvalget havde afsluttet sit arbejde. Derfor blev der i 2003 givet afslag til 14 ansøgere, deraf 13 fra Limfjordsområdet. Baseret på Muslingeudvalgets hidtidige arbejde udsendte Fiskeridirektoratet i slutningen af december 2003 en midlertidig vejledning med ansøgningsskema vedrørende opdræt i Limfjorden (bilag 14 og 15). Ansøgningsfristen var sat til 30. januar 2004 for ansøgere, der ville i gang i produktionssæsonen Fiskeridirektoratet gav 31. marts 2004 følgende tilladelser til opdræt af muslinger og østers i Limfjorden: Tilladelse til muslingeopdræt: 9 Tilladelse til muslinge og østersopdræt: 12 Udvidelse af et eksisterende muslingeopdræt: 1 Afslag til opdræt af muslinger: 2 Afslag til opdræt af østers: 1. Herudover havde Fiskeridirektoratet modtaget 4 tilkendegivelser af ønske om ansøgning om tilladelse af muslingeopdræt i henholdsvis: Horsens Fjord, Mariager Fjord, Isefjord samt ved Sjællands Odde Afslagne er primært begrundet i, at anlæggene ønskedes placeret i internationale naturbeskyttelsesområder eller andet område, hvor amtet eller Skov- og Naturstyrelsen har haft forbehold og på den baggrund har givet afslag. Fiskeridirektoratet har desuden sendt 9 ansøgninger fra 2. runde i høring. Det drejer sig primært om ansøgninger uden for Limfjorden: 2 ved Sjællands Odde, 1 i Isefjorden, 1 i Horsens Fjord, 2 i Sydfynske Øhav - og endelig 3 i Limfjorden, der blev modtaget i Fiskeridirektoratet efter den første ansøgningsfrist (30. januar 2004.) I forbindelse med formuleringen af tilladelserne har Fiskeridirektoratet haft dialog med Skov- og Naturstyrelsen og Viborg Amt om fastlæggelse af kravne til den visuelle 'forurening'. Der blev enighed om, at opdriftsbøjerne skal være så neutrale som muligt (sorte/mørkegrå) og så vidt muligt holdes undersænkede. Yngelliner kan dog placeres højere i

83 83 vandsøjlen i perioden fra 1. maj til og med oktober måned. Opdrætterne vil efter det første år blive anmodet om en beskrivelse af, hvorledes man eventuelt ville kunne holde anlægget undersænket hele året. Efter det andet produktionsår vil Fiskeridirektoratet tage initiativ til en evaluering af produktionsmetoderne Størst mulig landingsværdi, teknologisk udvikling og beskæftigelse Økonomiske principper Flere steder i samfundet opfattes teknologisk udvikling, beskæftigelse og størst mulige produktion som relevante mål. En isoleret forfølgelse af disse mål i forhold til udnyttelsen af muslingebestandene kan imidlertid medføre for høj fiskeriindsats og dermed overudnyttelse af bestandene. Som supplement til fiskeriet efter muslinger, er der interesse for opdræt, hvor muslinger ikke placeres på bunden men på tove oppe i vandet. Herved kan produktionsvolumen forøges i forhold til det areal, som udgøres af bunden. Produktionen kræver, at tovene placeres på arealer, hvor der som hovedregel ikke drives fiskeri efter vilde muslinger. Når balancen mellem de to produktionsformer skal vurderes, bør der skelnes mellem privatøkonomiske forhold og samfundsøkonomiske forhold. Der kan således være privatøkonomisk rentabilitet i opdræt, uden at det nødvendigvis betyder, at det også er en samfundsøkonomisk fordel. I den samfundsøkonomiske analyse anlægges en helhedsbetragtning for både opdræt og fiskeri, mens der i den privatøkonomiske analyse kun ses på én produktionsform ad gangen. Der er ikke gennemført denne form for økonomiske analyser af opdræt i forhold til fiskeri. Reguleringsproblemstillingen er derfor kompleks. Grundlæggende kræver en fornuftig regulering af muslingefiskeriet, at der tilstræbes både bæredygtighed, størst muligt økonomiske afkast af flere tildels usammenlignelige produktioner og endelig, at de samfundsmæssige hensyn afvejes i lyset af den offentligt begrænsede adgang. Regulering, der sigter på at opfylde disse krav kan omfatte regulering af henholdsvis fiskeriets produktion (kvoter) og fiskeriets faktoranvendelse (indsats). Både produktion og faktoranvendelse kan reguleres samtidig ved brug af afgifter. Hvis den anvendte regulering ikke omfatter omsættelighed, vil reguleringen kun påvirke tilpasning af produktion og faktorsammensætning inden for det enkelte fartøj, men ikke mellem fartøjer. Tilpasning mellem fartøjer kan sikres ved omsættelighed af individuelle rettigheder. Hvis produktionssiden reguleres, har fiskeriet mulighed for at tilpasse sig, så faktoranvendelsen og dermed omkostningerne kan blive mindst mulige. En sådan tilpasning vil imidlertid kun blive succesfuld, hvis reguleringen udformes som individuelle kvoter, ellers vil der ikke være noget stærkt incitament til omkostningsreduktion. Reguleres på indsatsen (omkostningerne) har fiskeriet mulighed for at tilpasse omsætningen til den størst mulige under hensyn til den givne indsats. Her gælder ligeledes, at den individuelle indsats skal reguleres for at opnå det økonomisk bedste resultat. Jo mere detailregulering, der anvendes, jo mere information kræves imidlertid, hvilket er omkostningskrævende. Her tænkes blandt andet på mulighederne for at fastlægge kvoter eller indsats for underområder med henblik på at skabe så stor overensstemmelse mellem muslingebestandenes ydeevne og fiskeriet som muligt. Afgifter påvirker principielt både omsætningen og omkostningerne. Samtidig tjener afgifter til både at sikre det samfundsøkonomiske afkast og at fordele det på en hensigtsmæssig måde. De reguleringsformer, der vil blive diskuteret er følgende: Generel kvote eller generel indsatsbegrænsning Individuelle ikke omsættelige rettigheder Individuelle omsættelige rettigheder Afgifter (ressourcerente), faste og variable Generel kvote eller indsatsbegrænsning For at kunne beregne en generel kvote er det nødvendigt at kunne skønne over bestandsstørrelsen og fangstmulighederne. Hvis det sikres, at landingerne ikke overstiger fangstmulighederne, kan målet om biologisk bæredygtighed opfyldes. Det sikrer imidlertid ikke, at målet om bedst mulig økonomisk udnyttelse sikres. Uden regulering vil der tilflyde branchen arbejdskraft og kapital svarende til, at aflønningen af disse er lig med, hvad der kan opnås ved anden anvendelse. Skønt der herved kan opnås en tilfredsstillende privatøkonomisk rentabilitet, vil dette ikke svare til en tilfredsstillende samfundsøkonomisk rentabilitet. De relativt større investeringer og højere beskæftigelse i fiskeriet vil føre til et pres på bestanden, så det under hensyn til de naturlige bestandssvingninger kan være ressourcekrævende at forhindre overfiskeri. Reguleringsformen anvendes således heller ikke længere, men bruges kun til fastsættelse af biologiske referencepunkter som grundlag for en mere detailleret regulering.

84 84 Ved en generel indsatsbegrænsning er det principielt ikke nødvendigt at kende fangstmulighederne. Reguleringsgrundlaget vil derimod være fangsten pr. indsatsenhed. Er den tilstrækkelig høj, drives fiskeriet med stor sandsynlighed (men ikke med fuldkommen sikkerhed) på en biologisk bæredygtig måde. En generel indsatsbegrænsning lider af de samme skavanker som en generel kvoteregulering. Hvis indsatsen på en faktor f.eks. antal havdage begrænses, vil der være en tendens til at forsøge at øge fartøjernes effektivitet. Det fører imidlertid ikke nødvendigvis til bedre økonomisk rentabilitet på længere sigt, da langsigtet biologisk bæredygtighed dermed bringes i fare. Individuelle ikke omsættelige rettigheder Hvis rettighederne gøres individuelle, er det muligt at afhjælpe en del af de problemer, som vil optræde ved en generel begrænsning. Det gælder både for kvoteregulering og indsatsregulering. En afgørende forskel mellem den generelle og den individuelle regulering er, at destruktiv konkurrence i princippet ikke finder sted under individuel regulering. Ved individuel kvotetildeling ved fiskerne, hvor meget man hver især må fange, og økonomisk tilpasning kan så finde sted ved, at fiskeren sammensætter sit produktionsapparat på den billigst mulige måde. Når der er tale om en enkelt art som muslinger, ville en sådan regulering have mange fordele. Problemet knytter sig til de tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme en samlet kvote, eller hvor kontrol er meget omkostningskrævende. Indsatsregulering kan i det tilfælde være mere velegnet. Skønt det vil være nødvendigt at regulere på flere input, så det undgås, at ét begrænset input erstattes af ubegrænsede input, så er regulering mulig i udformningen af de individuelle rettigheder. Heri ligger, at der skabes mulighed for inden for ét givet fartøj at ændre sin produktionsstruktur med henblik på at skabe bedre fortjeneste. For muslingefiskeriet gælder i øjeblikket, at antallet af fartøjer er begrænset, og der er retningslinier for, hvor stort et fartøj må være (lasteevne), samt hvor stor motoren må være (fangstevne). Disse begrænsninger afhænger endvidere af farvandsområde. Individuelle omsættelige rettigheder Hvis individuelle rettigheder gøres omsættelige, skabes grundlag for, at der kan ske udveksling mellem fartøjer inden for hele branchen. Er der tale om individuelle omsættelige kvoter kan disse udveksles mellem fartøjer. Derved forbedres mulighederne for at sænke omkostningerne på en mere effektiv måde, end hvis denne tilpasning kun kan ske indenfor hvert enkelt fartøj. Individuelle omsættelige kvoter vil på længere sigt fremme en tilpasning, så det økonomiske overskud i erhvervet stiger. En del af dette økonomiske overskud vil være forrentning af kvoterettigheden og dermed afspejle en forrentning af ressourcen. Hvis de individuelle omsættelige rettigheder er tildelt i form af antal fiskedage, kan fiskedage gøres omsættelige. Herved opnås i princippet samme muligheder for forbedring af effektivitet som under omsættelige kvoter. Ulempen ved indsatsregulering er risikoen for, at fangstmængderne øges ud over det for bestanden bæredygtige, når der samtidig skal tages hensyn til fugle- og dyrelivet. Når indsatsrettighederne er individualiserede, vil der være tale om et regelsæt, der fastlægger, at udvidelse af kapacitet henholdsvis fiskedage for ét fartøj kun kan ske ved køb af kapacitet og/eller fiskedage fra et andet fartøj. Reguleringen vil imidlertid under alle omstændigheder være indirekte i forhold til bæredygtighedskravet. Problemet kan formindskes gennem overvågning af det økonomiske overskud i fiskeriet. Overskuddet skal have en sådan størrelse, at der ikke alene kan ske en rimelig forrentning af den investerede kapital, men ligeledes en rimelig forrentning af ressourcen (bestanden). Hvis disse betingelser er opfyldte, vil der være stor sandsynlighed for at bæredygtighedsbetingelsen også er overholdt. Afgifter De problemer, der er nævnt under individuelle rettigheder kan løses ved at pålægge fiskeriet en produktionsafgift. Ved individuelle omsættelige kvoter vil en afgift sikre, at forrentningen af ressourcen ikke fastholdes i erhvervet men tilgår det offentlige som betaling for den del af nationalformuen, som muslingeressourcen er udtryk for. Det betyder, at der ikke opsamles store værdier i de individuelle omsættelige kvoter. Ved en indsatsregulering vil en afgift sikre, at der ikke opsamles værdier i prisen på fiskedage samt prisen på fartøjer. Afgiften ville kunne deles i en licensafgift (koncessionsafgift) og en afgift pr. kg fanget musling. Den sidste type afgift er nødvendig, da en licensafgift alene vil føre til en maksimering af fangstmængden og derved stride imod bæredygtighedsbegrænsningen. Brug af afgifter vil ligeledes bidrage til at løse en mulig konflikt mellem fiskeri og opdræt. Koncessionsafgiften for opdræt ville skulle svare til den afgift fiskeriet betaler, da denne afgift netop burde svare til forrentningen af ressourcen. Begrebsmæssigt kan afgiften sidestilles med en leje (-afgift) til det offentlige for anvendelsen af muslingeressourcerne eller produktionsarealet.

85 Konklusioner og vurdering af grundlaget for en ny licensforvaltning I dette kapitel behandles spørgsmålet om, hvorledes forvaltningen kan tilrettelægges, så den fremmer lønsomme private investeringer i erhvervet og åbner for ejerskifter inden for de rammer, der er fastlagt ud fra miljø- og naturhensyn. Kapitlet vedrører dermed tildeling af rettighederne og licenshavernes dispositionsret f.eks. i form af adgang til at sælge licensen. I dag har et begrænset antal fiskere med licens opnået mulighed for en gunstig indtjening i et beskyttet fiskeri. Forvaltningssystemet giver kun begrænset mulighed for ejerskifter, hvilket har medført en høj gennemsnitsalder blandt fiskerne og der er kun sket en begrænset udvikling i erhvervet. Begrænsninger i adgangen til at forny flåden har bidraget til denne udvikling. Licenssystemets indtjeningsbeskyttelse har ikke givet anledning til at gennemføre afgifter eller lignende ressourcerenteordninger. Fiskeriloven giver ikke hjemmel til fiskale afgifter, men indeholder mulighed for opkrævning af kontrolgebyrer og gebyrer for tilladelser i særlige fiskerier, hvortil muslingefiskeriet må henregnes. Opdrætserhvervet er relativt nyt og i modsætning til fiskeriet, er der stadig betydelige muligheder for at etablere sig som opdrætter. Erhvervet er imidlertid inde i en udvikling, der hurtigt kan gøre spørgsmålet om rettighedernes tildeling og udnyttelse aktuel Principper for licenstildeling og overdragelse Udvalget har vurderet anvendeligheden af de forskellige rettighedsmodeller i forhold til målsætningen om erhvervsudviklingen i sektoren. Fiskerilicensen fastlægger rettighederne. Den kan f.eks. give ret til fiskeri efter et generelt regelsæt eller ret til en vis andel af den samlede fangstmængde (TAC) i et givet område. For et opdrætsanlæg kan licensen f.eks. give ret til produktion på et givet areal. Rettigheden kan tildeles personer og juridiske personer i traditionel forstand, eller den kan tildeles virksomheder, der samarbejder om fastlæggelse og gennemførelse af forvaltningsplaner for et afgrænset område, hvor det pågældende samarbejde får en ret og eventuelt en forpligtelse til at udnytte og forvalte muslingeproduktionen. Der kan stilles objektive krav til personer eller selskaber, der får licensen. I fiskeriet, erhvervsfiskerstatus og i opdræt kan defineres visse faglige krav. Mulige modellerne for licensens overdragelse gennemgås nedenfor. Adgangsbegrænsning Hertil hører det gældende system, der er beskrevet tidligere i dette kapitel, hvor Fiskeridirektoratet fordeler ledige licenser eller tillader overdragelser efter en konkret vurdering. Systemet kan udformes med f.eks. tidsbegrænsede licenser, og mere detaillerede regler for prioritering af interesserede ansøgere. Der er i princippet tale om individuelle ikke-overdragelige rettigheder. Til de mulige ordninger hører også lodtrækning om ledige fiskerilicenser eventuelt kombineret med en tidsbegrænsning for licenserne. Adgangsbegrænsning med indbygget afgiftselement Hertil hører auktionsmodellen, hvor alle licenser til at drive muslingefiskeri/opdræt udbydes med et vist tidsinterval. De højst bydende fiskere/opdrættere får adgang til at drive erhvervet for den kommende periode. Fordelene vil være, at de i princippet mest effektive fiskere/opdrættere får adgangen, og at adgangsværdien betales som en afgift til det offentlige I auktionsmodellen er ejeren af en licens ikke sikker på at beholde gevinsten af sin udviklingsindsats, fordi han på lige fod med nye ansøgere skal byde ind på rettigheden efter en vis periode. Dette kan medføre defensive investeringer m.h.t. fartøjer, faste anlæg og udstyr, med mindre man f.eks. lader tidligere licenshavere få ret til en del af udbyttet ved en ny auktion. Ressourcerentemodellen giver mulighed for en generel ressourcerente (afgift), som den enkelte fisker/opdrætter løbende betaler.betalingsniveauet fastlægges under hensyn til antallet af licenser svarende til antallet af erhvervsudøvere, der kan drive erhvervet økonomisk rentabelt under de givne miljø- og naturbetingede krav. Fordelen er, at man gennem afgiftsniveauet sikrer, at både det ønskede antal og de mest effektive erhvervsudøvere kan drive erhvervet, samt at der ved brug af den løbende afgift ikke opbygges incitamenter til overudnyttelse af ressourcer-

86 86 ne. En afgift på dette niveau vil tillige udligne kapitaliseringseffekten, således at etablerede rettighedshavere ikke som i dag kan opnå en gevinst, der er begrundet i den offentligt begrænsede adgang. Ulempen er, at niveauet for afgiften vil være vanskeligt at fastlægge, da den ideelt set løbende skal følge konjunktursvingningerne i erhvervet for at virke effektiv. Det er det offentlige, der får ansvar for at fastsætte det markedsøkonomiske balanceniveau. Produktionsbegrænsninger med indbygget afgiftselement Individuelle overdragelige rettigheder (IOR modellen) i form af kvoter eller havdage er velegnet derved, at den giver adgang til at overdrage rettigheden på markedsvilkår, således at det bliver den økonomisk effektive fisker/opdrætter, der driver erhvervet. Modellen lader det være op til markedet at regulere den løbende omsætning af tilladelserne. I modsætning til adgangsbegrænsningen, som er nævnt ovenfor, tildeles fiskere/opdrættere en individuel kvote eller et antal havdage, der kan omsættes. Ved gratis tildeling kan ordningen medføre overkapitalisering ved første omsætning, der skyldes den offentlige begrænsning i adgangen til erhvervet. Der kan også udvikles en koncentration af kapital og ejerforhold. Disse problemer kan reguleres gennem begrænsninger i adgangen til at koncentrere ejerskabet ved f.eks. at sætte loft for den pris kvoter/havdagekan handles til, samt hvor mange kvoter/havdage en enkelt ejer kan råde over. En IOR-ordning med en begrænset løbetid og en begrænset eventuelt aldersbetinget, mulighed for forlængelse vil muliggøre ejer- og generationsskifter, først og fremmest, fordi den vil skabe et stærkt incitament til at overdrage rettigheden i markedet, da den ellers kan bortfalde. Modellerne kan suppleres med en ressourcerenteafgift, eller en tilbageleveringsordning, d.v.s. med periodevis inddragelse af en vis del af rettighederne, hvilket muliggør omfordeling til nye fiskere/opdrættere Samlet vurdering Udvalget vurderer, at kommissoriets krav om lønsom produktion og mulighed for ejerskifte bedst sikres ved anvendelse af økonomiske forvaltningsprincipper. I lyset af de særlige problemer, der knytter sig til et afgiftsbaseret reguleringssystem, finder udvalget endvidere, at en ordning uden et indbygget afgiftselement indtil videre bør foretrækkes. Spørgsmålet om et afgiftssystem ligger endvidere uden for udvalgets kommissorium, da det har fiskal karakter. Udvalget finder derimod, at der for at lette finansieringsbyrden ved indtræden i muslingefiskeriet bør ske en regulering af den overkapitalisering af rettigheden, der må forventes at finde sted i visse fiskerier ved omsætning af fiskefartøj eller licens. Økonomiske reguleringer på fiskeriområdet er nye i Danmark, og udvalget finder, at indførelsen af en ordning med omsættelighed bør følge de overordnede fordelingsprincipper, der blev fastlagt politisk i forbindelse med V 117, som førte til IOK ordningen for sild fra 1. januar På den baggrund bør der overvejes koncentrationskriterier, og adgangen til at omsætte licensen bør kunne inddrages af det offentlige med et vist varsel f.eks. 5 år. Førstegangstildeling af rettigheder til nye fiskerier eller opdræt vil efter udvalgets opfattelse kunne foregå efter først til mølle princippet i de fleste tilfælde, hvor risikoen og dermed interessen for at starte en ny produktion er behersket. Fiskeriet er den altdominerende form for muslingeproduktion. Der er imidlertid en betydelig interesse for etablering af muslingeopdræt på liner, og der er formentlig et stort uudnyttet potentiale med hensyn til at forbedre udnyttelsen af de fiskede muslinger gennem aktiv bestandspleje, f.eks. i forbindelse med etablering af genudlægningsbanker, udlægning af skaller på havbunden, hvor muslingeynglen kan sætte sig, og tilrettelæggelse af et mere systematisk fiskeri, hvor der ikke gentagne gange unødigt slæbes redskaber på bund, der allerede er udnyttet af andre fiskere. Udvalget finder, at fiskeri på vilde muslingebestande uden for opdrætsområder fortsat bør reguleres med fiskerilicenser, mens optagning af dyrkede eller genudlagte muslinger reguleres som opdræt. Udvalget finder, at en eventuelt sammensmeltning af de formelle krav, herunder erhvervsfiskerkravet, til muslingeproduktionen bør afvente den faktiske udvikling i erhvervet. Udvalget vurderer, at udviklingen vil betyde, at der etableres en række mellemformer mellem fiskeri og opdræt. Forvaltningssystemet bør støtte en sådan udvikling i det omfang, den kan bidrage til en mere ressourcevenlig og økonomisk udnyttelse af muslingeforekomsterne. I sammenhæng hermed bør mulighederne for samarbejde mellem flere erhvervsdrivende om større produktionsområder støttes i det omfang, de fremmer udviklingen og ikke i urimeligt omfang begrænser den eksisterende muslingeproduktion. Anvendelsen af forvaltningsprincipperne bør tillempes de særlige forhold for de enkelte farvande og fiskerier, jf. farvandsafsnittene nedenfor.

87 87 Vadehavet Fiskeriet i Vadehavet har et begrænset omfang med 5 tilladelseshavere. Fiskeriet er kvoteret, og der er p.t. ikke nogen større interesse blandt andre fiskere for at komme ind i fiskeriet. Der er interesse blandt fiskerne i Vadehavsområdet for at etablere en bestandspleje af muslingebankerne og for at få mulighed for egentligt bankedyrkning af blåmuslinger. Krav og udnyttelsesmuligheder skal i givet fald fastlægges konkret for de enkelte banker. Limfjorden Muslingefiskeriet i Limfjorden har et betydeligt omfang. Det er et lukket fiskeri for 52 fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri. Tilladelseshaverne har haft disse licenser i en årrække, og de har i de senere år tillige haft tilladelse til fiskeri efter østers efter et særligt regelsæt. Yderligere 12 fartøjer har tilladelse til østersfiskeri. Situationen med de begrænsede muligheder for nytilgang er problematisk i dette område, og spørgsmålet om en direkte omfordeling af østerslicenserne har været rejst politisk. Udvalget har ikke vurderet, hvorvidt østerslicenserne bør fordeles til andre fiskere end de, der i dag har rettighederne. Udvalget skal imidlertid pege på, at en hurtigere omfordeling end den, der kan opnås gennem det foreslåede markedsøkonomiske princip, kan ske ved inddragelse af licensen som helhed efter en kortere eller længere periode eller ved en større eller mindre periodevis toldning som beskrevet i afsnittet om markedsøkonomiske ordninger uden indbygget afgiftselement Kattegat/Lillebælt og Isefjorden Fiskeriet har en stor geografisk spredning, men et begrænset omfang med p.t. 6 tilladelser i Kattegat/Lillebælt og 2 tilladelser i Isefjorden. Der ikke er fastsat TAC/kvoter for områderne. Der er en vis begrænset interesse for at udvide licensantallet. Fiskeriet har betydning for de mindre lokale havne de små havne i området.

88 88 9. Myndighedsansvar 9.1. Fiskeriloven I medfør af fiskeriloven har Fødevareministeriet kompetencen i spørgsmålet om, hvordan fiskeriet og opdrætsmulighederne skal udnyttes konkret, det vil bl.a. sige fastlæggelse af adgangskrav, kapacitetsregler for fiskerfartøjer, mængdebegrænsninger i fiskeriet m.v. En del af ministeriets regelsæt dækker områder, der alene vedrører ministeriets fiskeriforvaltningshensyn, men har traditionelt også dækket hensyn, der har rod i de lokale myndigheders ansvarsområder på natur- og miljøområdet. Lovens formål er gennem en forvaltning, der sikrer beskyttelse og ophjælpning af levende ressourcer samt beskyttelse af andet dyre- og planteliv, at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri og dertil knyttede erhverv samt muligheden for rekreativt fiskeri. De regler, der efter fiskeriloven udstedes for udøvelse af fiskeri og den konkrete forvaltning, er en del af opfyldelsen af de internationale aftaler og konventioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig. Herunder forpligtigelsen til en særlig beskyttelse i de områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Ved administration af loven foretager Fødevareministeriet ad hoc høringer af berørte parter herunder de myndigheder, der har ansvaret for natur- og miljøbeskyttelse. Fødevareministeriets forvaltning tilrettelægges efter rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget. De centrale og lokale myndigheder med ansvar for miljø- og naturhensyn er ikke repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget, ligesom opdrætterne heller ikke er repræsenteret her Miljømålsloven De regelsæt, der udmønter EU's direktiver på miljø- og vandområdet, vil bl.a. indebære større indflydelse fra de lokale myndigheder på reguleringen af muslingeproduktionen. Dette gælder primært miljømålsloven 32, som implementerer dele af vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og skaldyrvandedirektivet (se kapitel 6). Loven, der trådte i kraft den 22. december 2003, etablerer bl.a. 13 vanddistriktsmyndigheder. Der er endnu ikke udstedt bekendtgørelser efter loven. Vandplaner Miljømålslovens ene hovedområde omfatter de vandplaner, der for hvert vanddistrikt skal foreligge senest i december 2009, udarbejdet af amtsrådet i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder. Vandplanen skal indeholde miljømål og et indsatsprogram til sikring af miljømålenes opfyldelse, herunder foranstaltninger til beskyttelse mod betydelige negative indvirkninger på vandområdet, f.eks. fiskeri. Vandplanen skal bl.a. indeholde oplysning om beliggenheden af skaldyrvande, udpeget af amterne efter indstilling fra Fødevareministeriet. Et vandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis ændringer for at opnå god økologisk tilstand vil have betydelige negative virkninger på vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, f.eks. besejling. En sådan udpegning forudsætter, at målet p.g.a. tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Der kan fastsættes mindre strenge miljømål for et vandområde bl.a. hvis det er påvirket af menneskelig aktivitet, f.eks. rekreativ udnyttelse, der fysisk påvirker plante- og dyrelivet. Dette forudsætter, at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes heraf, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Natura 2000-planer Miljømålslovens andet hovedområde omfatter internationale naturbeskyttelsesområder. Disse udpeges af miljøministeren, som også udarbejder Natura 2000-planer (et sammenhængende net af sådanne områder) på havet udenfor den kystnære del. Amtsrådet udarbejder Natura 2000-planer for den kystnære del af havet 33. I alle tilfælde udarbejdes disse planer efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder, og skal foreligge senest i december Som en parallel til vandplaner skal naturplanerne indeholde mål for naturtilstanden og et indsatsprogram for opnåelse af målene, som fastsættes m.h.p. at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter i området. I lovbemærkningerne nævnes, at der efter direktiverne på baggrund af overvågningen kan tænkes behov for enten at udpege supplerende områder eller ophæve områder, hvis den naturlige udvikling berettiger hertil. Der må forventes be- 32 ) Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). (L af 17/12 '03). 33 ) inden for 6 m. dybdekurven eller en sømil fra land eller fra en basislinie trukket mellem punkter på kyst eller øer.

89 89 hov for supplerende udpegning af marine off-shore områder, når det igangværende EU-arbejde herom afsluttes i løbet af 1-2 år. Der skal hvis arter og naturtyper omfattet af direktiverne er tilstede, udpeges internationale naturbeskyttelsesområder på hele fiskeriterritoriet. Lovens regler for naturplaner synes mindre fleksible end for vandplaner, og gengiver således ikke habitatdirektivets artikel 2 stk. 3: De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og lokale særpræg. Artikel 6 stk. 2 foreskriver, at foranstaltningerne skal træffes for at undgå forstyrrelser med betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger. For såvel vandplaner som naturplaner gælder, at miljøministeren kan gøre indsigelse på vegne af samtlige statslige myndigheder, hvis interesser berøres, herunder vedr. fiskeri. Miljøministeren kan indlede nye forhandlinger og fungere som mægler samt træffe den endelige afgørelse, hvis der ikke opnås enighed mellem parterne Sammenfatning Det regeldannende arbejde efter miljømålsloven vil således påvirke reguleringen af muslingeproduktionen og placeringen af kompetencen til at regulere de forskellige forhold, der vedrører muslingeerhvervet. I forbindelse hermed må muslingeproduktion fremover forventes reguleret med større indflydelse fra de lokale myndigheder, primært de 13 vanddistriktsmyndigheder, der allerede er etableret med miljømålsloven Perspektiver og anbefalinger Muslingeudvalget finder på denne baggrund, at erhvervsudøvelsen og miljø- og naturhensynene bør vurderes i en tættere sammenhæng end hidtil. Hertil kommer, at målsætningen om en økonomisk udvikling af erhvervet ikke kan gennemføres uden at forsknings- og udviklingsindsatsen og strukturstøttemidlerne inden for muslingeområdet (FIUF) dækker både ren erhvervsudvikling og udvikling, der kan sikre en fortsat produktionsbæredygtighed under nye krav. Et permanent muslingeudvalg, som dækker disse områder, vil fremover kunne rådgive om udviklingen af muslingeproduktionen i respekt af alle relevante hensyn, d.v.s. med en målsætning om erhvervsmæssig udvikling af dansk muslingeproduktion på et bæredygtigt grundlag. I modsætning til, hvad der gælder på en række andre områder, hvor miljø- og erhvervsinteresser ofte søges fremmet som partsinteresser, vil man i en sådan konstruktion kunne gøre udvalget ansvarligt for, at rådgivningen sker på grundlag af den udstukne helhedsmålsætning og ikke ud fra partslignende interesser. Udvalget anbefaler derfor nedsættelsen af et rådgivende udvalg vedr. muslingeerhvervet (forstået som et kontinuum af driftsformer). Udvalgets overordnede formål skal være at fremme en miljømæssigt, ressourcemæssigt og samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af mulighederne for muslingeproduktion i Danmark.

90 Fødevaresikkerhed og overvågning Produktion af muslinger er ledsaget af en række aktiviteter, der enten har til hensigt at sikre hygiejniske og fødevaremæssige fordringer til produktion af fødevarer eller sikre produktionsgrundlaget. Med øget fokus på produktion af muslinger og en større diversificering af produktionsformerne vil der endvidere opstå behov for nye overvågningsaktiviteter i relation til optimering af produktionen og overvågning af dens miljøpåvirkning Levnedsmiddelovervågning 34 I dette kapitel gennemgås Fødevaredirektoratets overvågning af algetoksiner og toksiske alger, mikrobiologisk klassificering og forureningsovervågning i produktionsområderne for fiskeri og opdræt af muslinger m.m. Fødevaredirektoratet udpeger og overvåger produktionsområder for toskallede i de danske farvande, således også Limfjordens produktionsområder for fiskeri og/eller opdræt af muslinger og øster. Levende toskallede bløddyr (muslinger, østers), pighuder, sækdyr og havsnegle kan undertiden være en fare for menneskers sundhed på grund af akkumulering i deres væv og organer af algetoksiner, mikroorganismer (bakterier og vira) og/eller forurenende kemiske stoffer. Der findes ingen modgift for algetoksinerne, og visse algetoksiner er giftige i et omfang som kan medføre varige men eller død. Dette er grunden til at der er krav om overvågning af toskallede bløddyr Struktur Fødevareministeriets muslingeovervågning består af : 1) en central del - Fødevaredirektoratet, Kontoret for Fødevaresikkerhed, hvis ansvarsområde er udarbejdelse af regler og vejledninger, kontakt til andre landes myndigheder og risikohåndtering nationalt / internationalt - og 2) en decentral del - Fødevarevareregion Viborg, hvis ansvarsområde er den daglige administration af regler og vejledninger, her især åbning og lukning for muslinge- og østersfiskeri samt høst fra akvakultur, i alle fastlagte produktionsområder i Danmark samt risikohåndtering nationalt og regionalt. Fødevarevareregion Viborg er udpeget som specialenhed for alle regionerne. Baggrunden er krav til en meget specialiseret viden om toksiske alger, algetoksiner m.m. samt nødvendigheden af at kunne koordinere oplysninger og analyseresultater til brug for åbning af produktionsområder eller til hurtig lukning ved algetoksinforekomster. Fødevareregion Viborg udmelder løbende resultater af alge- og algetoksinanalyser og status for åbning, skærpet åbning eller lukning af produktionsområder direkte til de involverede parter, til Fiskeridirektoratet samt på en telefonsvarer og på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Udmeldingerne indeholder endvidere meddelelser om visse bestandsreguleringer indført af Fiskeridirektoratet. Fødevareregion Viborg skal derudover foretage den mikrobiologiske klassificering med åbning/lukning af de dele af produktionsområderne, som fiskere/ opdrættere ønsker åbnet med zonestatus A, det vil sige delområder, som mikrobiologisk set er så rene, at muslinger og østers herfra kan spises levende. Alle resultater om zone A-status sendes til de involverede parter samt til Fiskeridirektoratet (se nedenfor vedrørende zone-status) Overvågningsordningen Fødevaredirektoratet har etableret et program til overvågning af produktionsområderne, hvor muslinger m.m. fiskes og/eller opdrættes, for parametrene algetoksiner i muslingerne toksiske alger i vandet mikroorganismer forurenende kemiske stoffer. Fra 1984 til 1990 var overvågningen baseret på frivillighed. I sommeren 1990 blev ca. 450 personer i flere lande forgiftede med DSP-algetoksiner, fordi de havde spist importerede danske blåmuslinger. Dette medførte hjemkaldelse af partier fra 27 lande. I oktober 1990 blev overvågningen obligatorisk ved den første muslingebekendtgørelse 35. I 1991 fastsatte EU regler på dette område i Rådets Direktiv (91/492/EØF) 36, disse er implementeret i Muslingebekendtgørelsen ) af Thyra Bjergskov 35 ) Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 717 af 26. oktober ) Muslingedirektivet : Rådets Direktiv af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (91/492/EØF) 37 ) Muslingebekendtgørelsen : Bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, med senere ændringer

91 91 Åbning af produktionsområder (algetoksiner og toksiske alger) Ifølge muslingebekendtgørelsen er fiskeri eller høst af toskallede bløddyr forbudt med mindre der ugen forinden fra det udvalgte produktionsområde af alle fiskere og akvakulturbrug er udtaget - en prøve muslinger/østers, og - et sæt vandprøver (en kvantitativ vandprøve og en kvalitativ vandprøve). Prøverne af muslinger m.m. og vand skal være udtaget fra samme position, og prøverne undersøges for henholdsvis algetoksiner og potentielt toksiske alger. Fødevareregion Viborg vurderer efterfølgende analyseresultaterne og udmelder hvilke produktionsområder, der kan åbnes for fiskeri/høst efter muslinger m.m. i den efterfølgende uge. Fiskeriet kan først påbegyndes, når Fødevareregion Viborg har åbnet det pågældende produktionsområde. Fiskerne og akvakulturbrugerne skal, hvis de ønsker et produktionsområde vedvarende åbent, udtage vand og muslingeprøver hver uge. Besked om åbne produktionsområder, indtales på Fødevareregion Viborgs automatiske telefonsvarer, tlf.: , samt indsættes på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Skærpet overvågning (algetoksiner og toksiske alger) Lave niveauer af potentielt toksiske alger medfører ikke forøget prøveudtagning. Hvis koncentrationen af toksiske alger imidlertid er forhøjede men under grænseværdierne eller, hvis der påvises algetoksiner under grænseværdierne, indføres skærpet overvågning af det pågældende produktionsområde. Ved skærpet overvågning kræves daglig udtag af vand- og muslingeprøver af hver fisker og akvakulturbrug, som vil fiske/høste i det pågældende produktionsområde. Muslinger fisket/høstet under skærpet overvågning skal tilbageholdes, indtil resultaterne fra de analyserede prøver er blevet evalueret af Fødevareregion Viborg. Herefter frigives de enkelte partier, såfremt de ikke indeholder algegifte over grænseværdierne. Lukning af produktionsområder (algetoksiner og toksiske alger) I tilfælde af at koncentrationen af toksiske alger er på niveau med eller højere end grænseværdierne, eller hvis der påvises algetoksiner over grænseværdierne, lukkes de pågældende produktionsområder for fiskeri. Fødevareregion Viborg vurderer samtidig hvorvidt lokalbefolkningen skal advares imod at indsamle muslinger ved stranden - enten via pressemeddelelse, de lokale aviser og/eller den lokale fødevareregion. Fødevareregion Viborg informerer straks det stedlige Fiskeriinspektoratet samt virksomheder, der har modtaget muslinger fra et produktionsområde, med restriktioner på grund af algetoksiner. De berørte Fiskeriinspektorater og Fødevareregioner videregiver meddelelserne telefonisk til fiskerne/ akvakulturbrugene i produktionsområdet og til virksomhederne. Den telefoniske besked følges straks op af en skrivelse sendt til alle autoriserede muslingevirksomheder, Foreningen Muslingeerhvervet, berørte fødevareregioner, berørte fiskeriinspektorater, berørte parter, samt lokale amter og embedslæger. Hvis der er omsat toksiske muslinger, skal mistænkte partier tilbagekaldes og de relevante myndigheder i Danmark og udlandet informeres. Dette foregår i samarbejde med Fødevaredirektoratet Mikrobiologisk klassificering af produktionsområderne Klassificeringen af produktionsområderne har til formål at fastlægge, hvorledes muslinger m.m. kan/skal anvendes efter fangst. Kun muslinger, østers m.m. fra zone A områder er af en sådan mikrobiologisk kvalitet, at de må sælges til direkte levende konsum. Der er ikke siden overvågningens ikrafttræden konstateret et zone C-områder i de danske produktionsområder, og alle produktionsområder i Danmark er som udgangspunkt klassificeret som zone B-områder. Hvis en fisker eller et akvakulturbrug ønsker et område indenfor et åbnet produktionsområde klassificeret som zone A, skal vedkommende udtage 3 prøver af muslinger m.m. i den ønskede zone (alle prøver skal mærkes med position i grader, min. og sek., områdenummer, fangstdato og bløddyrenes art. samt prøveudtagers navn). Prøverne skal analyseres 1 2 uger forinden fiskeri/høst ønskes begyndt. Hvis analyseresultaterne ligger indenfor grænseværdierne åbner Fødevareregion Viborg på basis af de opgivne koordinater et zone A-område på 3 x 3 sømil indenfor det åbne produktionsområde. Åbning af zone A områder er primært finansieret af de enkelte muslinge- og østersfiskere, akvakulturbrug, renseanlæg, og virksomheder med særlig interesse for zone A status. Derfor bliver zone A områderne kun åbnet for de interessenter, der har betalt for analyserne. Zone A området vil være åbent 1 måned. Hvis en fisker eller et akvakulturbrug ønsker at holde et zone A-område åbent længere end 1 måned skal han udtage 3 prøver én gang per måned, så længe et område ønskes åbent med zone A status. Udtages der ingen prøver i løbet af måneden, nedgraderes den udmeldte zone til et zone B-område.

92 92 Ligger analyseresultaterne over grænseværdierne for zone A, forbliver hele produktionsområdet et zone B-område eller, hvis analyseresultaterne ligger over grænseværdierne for zone B, udmelder Fødevareregion Viborg området som et zone C-område. Beskrivelse af zone A, B og C og hvad muslinger fra disse zoner må anvendes til Den mikrobiologiske klassificering skal basers på analyser af toskallede bløddyr og områderne deles op i 3 forskellige zonetyper: A, B eller C. Zone A: Levende toskallede bløddyr til direkte konsum. Zone B: Levende toskallede bløddyr kan høstes, men først afsættes til direkte konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter genudlægning med henblik på rensning, hvorefter kravene til zone A skal overholdes. Tilvirkning må dog finde sted efter produktionsmetoder (varmebehandling), der sikrer den bakteriologiske kvalitet, og som er godkendt af Fødevaredirektoratet. Zone C: Levende toskallede bløddyr kan høstes, men må først afsættes efter genudlægning i en periode på mindst 2 måneder, eventuelt kombineret med rensning. Bløddyrene kan dog anvendes til helkonserves Overvågningen af forurenende stoffer i produktionsområderne Toskallede bløddyr har en evne til at akkumulere forureninger. Forureninger kan være af forskellig oprindelse: miljøforureninger (f.eks. dioxin og metaller), naturlige metaller og rester af produktionshjælpemidler (f.eks. veterinære lægemiddelrester). Kontrollen for forurenende kemiske stoffer skal foregå som en del af fiskernes og akvakulturbrugenes (primærproducenternes) egenkontrol, med det formål at sikre, at fødevarer ikke sælges, hvis de kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Fødevaredirektoratet har derudover et overvågningssystem, der omfatter overvågning af blandt andet kemiske forureninger i fødevarer. Overvågningssystemet kører som 5-års perioder, således at ændringer i forureningsniveauet følges. Der undersøges eksempelvis for kviksølv, cadmium, bly, arsen, organiske tinforbindelser, nikkel og selen i toskallede bløddyr. Der findes dog kun få data på forureninger i toskallede bløddyr beregnet til konsum. Indtaget af toskallede bløddyr er lavt i Danmark. Derfor bidrager toskallede bløddyr ikke væsentligt til indtaget af forurenende stoffer. Udgifterne til prøvetagning og analyse for giftige alger og algetoksiner, klassificering af områderne samt udgifterne til egenkontrollen for kemiske forureninger afholdes af producenterne Årsrapporter Alle resultater fra overvågningen samles i årlige statusrapporter. Årsrapporterne findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside eller kan fås i kopi Arbejdsgruppen vedrørende toksindannende alger I 1983 nedsatte Fiskeriministeriet en arbejdsgruppe, som har til formål at vurdere problemerne med toksiske alger og algetoksiner i forbindelse med muslingefiskeret. Fødevaredirektoratet, Kontoret for Fødevaresikkerhed, er formand for arbejdsgruppen, som med sine 23 medlemmer repræsenterer myndigheder, forskningsinstitutioner, private og offentlige laboratorier samt erhvervet. Arbejdsgruppen mødes mindst én gang årligt for at gennemgå den årlige statusrapport over overvågningen og evt.. revidere elementer i overvågningsprogrammet Virksomhedstilsyn 38 I dette kapitel beskrives Fiskeridirektoratets kontrolfunktion i forbindelse med fiskeri og landing af toskallede bløddyr. Fiskeridirektoratet varetager det hygiejniske tilsyn med fiskefartøjer, og det daglige tilsyn med fisk i første omsætningsled, samt importkontrol af fersk fisk fra 3.-landes fartøjer. Det vil sige, at Fiskeridirektoratet foretager kontrol fra fangst, landing og transport til første salg, hvorefter tilsyn og kontrol overgår til Fødevareregionerne. 38 ) af Lotte Søndergaard Møller

93 93 Fiskeridirektoratet har, som udgangspunkt, den kvotemæssige samt hygiejnemæssige kontrol med fartøjerne, herunder kontrollen med logbogsblade og registreringsdokumenter og kontrollen med om høst og fiskeri efter toskallede bløddyr foregår i åbnede produktionsområder. Fartøjer, som foretager anden tilvirkning end rensning, hovedskæring og køling skal dog være autoriseret hertil af den lokale Fødevareregion, som også fører tilsyn med disse fartøjers indretning samt godkendelse af fartøjernes egenkontrol. Ved fisk forstås enhver art af fisk, krebs- og bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle samt bestanddele heraf. Formålet med Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol er flg.: At sikre, at de fiskeprodukter, der produceres og afsættes til forbrugerne er sunde og af høj kvalitet. At sikre, at gældende fødevarelovgivning på området overholdes. At sikre, at de landede ferske fisk opfylder de lovmæssige kvalitetskrav på baggrund af stikprøvevis sensorisk bedømmelse af partiet. At sikre, at de landede ferske fisk opbevares, landes, udbydes og transporteres under hygiejnisk forsvarlige forhold, og at denne håndtering og transport foregår forsvarligt således at forurening af fisken undgås. Ved udførelse af denne kontrol er der bl.a. taget udgangspunkt i love, bekendtgørelser og vejledninger som flg.: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) Lov nr. 281 af 12. maj 1999 Fiskerilov. Bekg. Nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer, med senere ændringer. Bekg. Nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, med senere ændringer. Bekg. Nr. 202 af 15. april om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr, med senere ændringer. Bekg. Nr. 155 af 7. marts 2000 om regulering af fiskeri efter muslinger. Bekg. Nr. 656 af 19. september 1990 om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger fra Vadehavet. Bekg. Nr. 941 af 27. november 2003 om østersfiskeri i Limfjorden. Vejledning nr af 27. juli 1993, Vejledning om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr. Vejledning af 28. februar 1995, Vejledning om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende østers Fiskeridirektoratets kontrolskema for muslinger Version 7 af Fiskeridirektoratet udfører således kontrol og tilsyn om bord på fiskefartøjerne, og herunder muslingefartøjerne for at sikre, at ovenstående love og regler overholdes. Intet muslinge- og østersfiskeri må finde sted uden at der hertil foreligger en skriftlig tilladelse (licens) fra Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratets kontrol/ tilsyn Fiskeri eller høst må først påbegyndes i et produktionsområde, når Fødevareregion Viborg, som er koordinerende enhed på det sundhedsmæssige område, har modtaget resultater af alge- og algetoksinundersøgelser, fundet disse tilfredsstillende og åbnet produktionsområdet. Fiskeri eller høst efter toskallede bløddyr til direkte konsum må først påbegyndes i et zone A område indenfor et zone B produktionsområde, når Fødevareregion Viborg har modtaget resultater af mikrobiologiske undersøgelser af de toskallede bløddyr og fundet at disse ligger indenfor grænseværdierne og har åbnet en zone på 3 x 3 sømil. I forbindelse med fiskeriet eller høst skal muslingefiskerne og akvakulturbrugene føre henholdsvis logbog og registreringsdokument, hvoraf følgende skal fremgå: Fangstområde (længde og breddekoordinater) / akvakulturbrugets position Områdenummer Mikrobiologisk zonestatus Muslingernes art. Modtagervirksomhedens navn og autorisations- eller registreringsnummer. Første fiskeridag i ugen og produktionsområdets nummer og ved skærpet overvågning, hvem der udtager og indsender de pågældende vand og muslingeprøver.

94 94 Muslingefiskerne/ akvakulturbrugene skal ligeledes, senest 1 time før landing af muslingerne, telefonisk meddele Fiskeridirektoratet gennem det stedlige Fiskeriinspektorats afdeling flg. oplysninger : Landingshavn Landingstidspunkt Forventet landingsmængde Navn eller adresse på virksomhed eller person, som fangsten afsættes til. I hvilket fangstområde bløddyrene er fisket. Hermed har Fiskeridirektoratet nu mulighed for at foretage landings- og hygiejnetilsyn med fartøjet og den ombordværende fangst. Denne kontrol omfatter bl.a. om fartøjet har tilladelse (licens) til muslingefiskeri og logbogen/ registreringsdokumentet kontrolleres for, om de afgivne oplysninger er anført korrekt og om fiskeriet/ høsten er foregået i henhold til gældende regler. Evt.. foretages der prøveudtagning for kontrol af, om gældende mindstemålsbestemmelser er overholdt. Registreringsdokumentet skal straks efter høst/ landing afleveres til det stedlige fiskeriinspektorat. Endvidere foretager Fiskeridirektoratet fysisk kontrol og overvågning af produktionsområderne for at kontrollere, om fiskeriet foregår i de produktionsområder, som er udmeldt som åbne fra Fødevareregion Viborg. Hygiejnekontrollen vil omfatte, om de ilandbragte muslinger er egnet til menneskeligt konsum i henhold til fødevarelovgivningen, samt om opbevaring ombord i fartøjet, losningen, opbevaring og efterfølgende transport i første omsætningsled foregår forsvarligt med hensyn til hygiejne og evt.. forurening. Der vil altid ved udførelse af sådan landingsog hygiejnekontrol blive udfærdiget et muslinge-hygiejnekontrolskema. Dette skema er inddelt i en fartøjsdel og en hygiejnekontroldel og omfatter bl.a. følgende punkter: Er muslingernes visuelle indtryk tilfredsstillende Er opbevaringsforhold ombord tilfredsstillende Forløber transporten fra lossestedet til modtager tilfredsstillende Er containerhygiejnen tilfredsstillende Er evt.. sorteranlæg tilfredsstillende Er muslingerne konsumegnet efter Fødevareloven Er der forhold som gør, at Fødevareregion skal kontaktes Ja/Nej Dette hygiejnekontrolskema er et internt skema, som forbliver på Fiskeriinspektoratet, efter udfærdigelse data herfra bliver dog efterfølgende indtastet i Fiskeridirektoratets hygiejnedatabase Indberetning Alle førstehåndsopkøbere, som alle er registreret i Fiskeridirektoratet under et selvstændigt opkøbernummer, virksomheder eller personer, der køber blåmuslinger i første omsætningsled skal indsende oplysninger til Fiskeridirektoratet om sådanne opkøb senest ved udløbet af det følgende døgn. Dertil kommer supplerende oplysninger i form af, hvorvidt landingerne er sorteret og dele heraf genudlagt eller deponeret på land, om anvendelses - og behandlingsgrad af konsumdelen, om muslingernes kødprocent og mængde, samt afregningsprisen herfor. Dette er ligeledes gældende for fiskere, som afsætter egen fangst direkte til forbrugeren. Fiskeridirektoratet foretager endvidere bistand i forbindelse med udtagning af prøver til offentlig kontrol af produktionsområdernes tilstand Miljøovervågning 39 Der er i dag ingen krav til associeret miljøovervågning i forbindelse med produktion af muslinger. I forbindelse med de nye tilladelser, der er og vil blive givet i , har der været stillet krav om udtagning af prøver til bestemmelse af bundforhold under og udenfor muslingebrugene før deres igangsætning. Der har desuden været stillet krav om løbende udtagning af bundprøver i forbindelse med produktionsperioder. Det præcise omfang af disse prøver for alle nyere tilladelser er p.t. ikke fuldt afklaret Fremtidig miljøovervågning Den fulde implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet, primært i form af Miljømålsloven (se kapitel 6), kan lede til krav om miljøovervågning af muslingeproduktion. Om og i hvilket omfang en sådan overvågning rent 39 ) af Jens Kjerulf Petersen

95 95 faktisk vil blive iværksat kan dog ikke forudses i eksakte termer på nuværende tidspunkt og vil sandsynligvis være regionalt bestemt og afhængigt af de regionale målsætninger for produktionsområderne. Alternativet til en speciel miljøovervågning rettet mod produktion af muslinger er, at denne produktion indgår i den samlede målsætning for et givet vandområde. Følgelig vil miljøeffekter (se kapitel 5) af muslingeproduktionen kunne indgå i den samlede overvågning af vandområdet, hvis produktionen er af et betydende omfang for vandområdet, som f.eks. i Limfjorden. I det omfang muslingeproduktion bliver tilladt i Natura 2000-områder, kan det endvidere forventes, at tilladelsen vil blive ledsaget af skærpede krav til overvågning eller dokumentation af opstillede vilkår. De miljøeffekter af muslingeproduktion, som forventeligt kan blive gjort til genstand for en særlig miljøovervågning er: Effekter af skrabende redskaber på havbundens dyre- og planteliv. Effekter af nedfaldende fækalier fra off-bottom produktion på havbunden. Kvantificering af fjernelse af næringssalte og evt.. betydning af muslingernes græsning. Forstyrrelse af dyrelivet (beskyttede arter). Som dokumenteret i kapitel 5 findes der på nuværende tidspunkt kun en begrænset viden om miljøeffekter af produktion af muslinger og stort set ingen viden fra danske områder. Tilvejebringelse af den nødvendige viden vil være nødvendig for at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne og kan ikke nødvendigvis opnås ved systematisk bearbejdning af data fra individuelle overvågningsprogrammer af mindre produktionsenheder. Et eksempel på denne problemstilling er effekter af nedfaldende fækalier fra off-bottom produktion af muslinger. Disse effekter vil afhænge af en lang række forhold som produktionens størrelse, vanddybde og strømforhold i produktionsområdet, bundens naturlige beskaffenhed og sammensætning af dyre- og planteliv samt af forhold (lys, ilt m.m.) for omsætning af fækalierne. De overvågningsprogrammer, der hidtil er blevet pålagt eller som realistisk vil kunne blive pålagt opdrættere, vil ikke hverken hver for sig eller samlet kunne tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag og slet ikke indenfor en overskuelig fremtid. En samlet større videnskabelig undersøgelse vil derimod kunne tilvejebringe de nødvendige viden og omsætte resultaterne til målrettede overvågningsprogrammer for de enkelte produktionsenheder afstemt de lokale forhold og et realistisk omkostningsniveau, uanset om dette pålægges opdrætteren eller myndighederne. Tilsvarende gælder for effekter af skrabende redskaber. De umiddelbare observerbare korttids-effekter er kendte (se kapitel 5) eller kan hurtigt dokumenteres. Langtids-effekter på bundforholdene er derimod sværere at identificere fra alene ud fra studier af lokale bundfald, som eksempel kan betydning af substrat for rekruttering nævnes, eller vil være afhængige af andre faktorer end fiskeriet. Effekter af iltsvind eller betydningen af klimaforandringer for sammensætningen af bundfaunaen har således stor betydning i f.eks. store dele af Limfjorden. Kun større videnskabelige studier kan kortlægge disse sammenhænge og udskille effekter af fiskeri med skrabende redskaber og dermed danne baggrund for en målrettet og kosteffektiv overvågning eller regulering. Anden miljøovervågning vil i sin natur være lokalt bestemt (forstyrrelse af dyreliv i f.eks. Natura 2000 områder) og kan ikke tilrettelægges ud fra generelle retningslinier eller kan varetages i forbindelse med egenkontrol af produktionen (kvantificering af næringssaltfjernelse) gennemindberetning af basale produktionsdata Produktionsbetingelser 40 De forskellige metoder til produktion af muslinger stiller forskellige krav til en produktionsbetinget monitering. Formålet med en sådan monitering er dog fælles for alle produktionsformer. En langsigtet økonomisk og økologisk bæredygtig produktion forudsætter, at der sker en tilpasning af produktionen til naturbetingede forhold, hvortil moniteringen sammen med forskning og udvikling skal danne beslutningsgrundlag. I det følgende gennemgås de moniteringsbehov der er for en langsigtet udnyttelse af de naturligt forekommende muslingeressourcer, der anvendes til fiskeri samt det moniteringsbehov der er, eller kan forventes vil opstå, i forbindelse med muslingeopdræt Bestandsopgørelser og andre moniteringsbehov i relation til vilde bestande I kapitel 3 er gennemgået det nuværende omfang af den monitering, der gennemføres i forbindelse med muslingeforekomster i de forskellige produktionsområder. Af dette fremgår, at kun blåmuslingebestandene i Limfjorden og i Vadehavet moniteres hvert eller hvert andet år. Blåmuslingebestandene langs den jyske østkyst er moniteret en gang i løbet af 1990 erne og produktionsområder i Isefjorden er på intet tidspunkt moniteret for muslingeforekomster. For østers er der gennemført en bestandsundersøgelse i Nissum bredning, og bestanden i resten af fjorden er kortlagt i forbindelse med DFU s blåmuslingeundersøgelse i Hjertemuslingeforekomsten i Vadehavet moniteres årligt, og her er der også gennemført enkelte moniteringer af trugmuslinger. 40 ) af Per Dolmer og Jens Kjerulf Petersen

96 96 For blåmuslingefiskeriet og muligvis også for østersfiskeriet bør en monitering ikke kun beskrive udbredelsen af bestanden, men undersøgelser af bundens beskaffenhed (se kapitel 5) har dokumenteret at der også er behov for en decideret habitatmonitering. Dette, for at monitere om der er substrat (sten og skaller), der i tilstrækkelig grad kan understøtte en yngelproduktion, og identificere behov for habitatpleje med udlægning af f.eks. skaller fra muslingeindustrien. Fra de områder hvor der gennemføres en regelmæssig blåmuslingemonitering ses det, at bestanden varierer meget fra år til år. På den baggrund er det derfor vigtigt at gennemføre hyppige undersøgelser (årligt eller hvert andet år) af blåmuslingeforekomsten i muslingeproduktionsområder. I danske farvande er der en række muslingearter inden for eksisterende produktionsområder som i dag ikke er kortlagt og ikke udnyttes. I forbindelse med blåmuslingeundersøgelser i Kattegat, er der i visse områder registreret store forekomster af molboøsters egnet til fiskeri. Denne art kan fiskes med de redskaber, der anvendes i muslingefiskeriet og en målrettet kortlægning af bestanden vil kunne føre til en udnyttelse af denne art. Også andre arter som knivmusling og sandmusling forekommer i store tætheder. Disse arter kan dog ikke udnyttes med muslingeskraber, og udbredelsen af disse arter bør ikke kortlægges før en skånsom fiskemetode er udviklet. Ud over at anvende moniteringsdata til at planlægge en hensigtsmæssig udnyttelse af muslingeressource vil moniteringen bidrage til en vurdering af om fiskeriet udvikler sig hensigtsmæssigt i forhold til de produktionsbetingede forbehold, der er opstillet for de enkelte områder. I dag gennemfører fiskeriet selv begrænsede undersøgelser af blåmuslingeforekomster i forbindelse med sæsonstart på fiskeriet. Endvidere føres der ombord på det enkelte fiskerfartøj logbog over fangststørrelser og positioner for fiskeriet. Data fra fiskeriets egne undersøgelser og logbogsdata bør sammen med videnskabeligt gennemførte moniteringsundersøgelser anvendes i en samlet beskrivelse af bestandsstørrelser. Denne viden bør umiddelbart efter indsamling stilles til rådighed for fiskerierhvervet, så data kan bruges til planlægningen af et hensigtsmæssigt fiskeri. Dette kan gennemføres ved brug af et internet-baseret GIS system, der løbende opdateres Moniteringsbehov for off-bottom produktion Der er i dag ingen produktionsbetinget monitering tilknyttet off-bottom produktion af muslinger udover den, der knytter sig til fødevaresikkerhed. Overvågning af en række parametre skønnes på baggrund af udenlandske erfaringer dog at kunne lede til en væsentlig mere optimal produktion. Disse parametre er larveforekomst, bæreevne, parasitter/sygdomme og andre skadevoldere. Larveforekomst I forbindelse med produktion af blåmuslinger på linesystemer er indsamlingen af muslingeyngel første produktionstrin. Blåmuslingerne gyder deres kønsprodukter i vandet og danner en larve der transporteres med vandet i flere uger. Larven vokser og udvikler sig, til den er klar til at omdanne sig til en fastsiddende, fuldt udviklet musling. Muslingeopdrætteren producerer således denne yngel ved at udhænge liner, hvorpå udviklede larver sætter sig på. For at kunne udsætte opsamlere af muslingeyngel i den optimale periode med mange muslingelarver, er en monitering af larveplanktonets sammensætning og modenhed et vigtigt værktøj i forbindelse med effektiv opdræt af blåmuslinger. En detaljeret monitering af andre arter som hjertemusling eller østers kan desuden være af betydning i afgrænsede områder. Bæreevne Fødegrundlaget for muslingeopdræt er ganske stort i indre danske farvande, herunder det primære produktionsområde, Limfjorden. De ansøgninger om licens til opdræt, der er indgivet til Fiskeridirektoratet, viser dog, at visse områder er særligt foretrukne. Her vil der fremover være behov for at vurdere bærekapaciteten i forhold til fødegrundlag. Der findes p.t. ikke anvendelig modeller til beregning af områders produktionsmæssige bæreevne. For at sikre at områdernes bæreevne ikke overskrides, kan der med fordel iværksættes en monitering af produktionsmængder og af kødindhold af muslinger i de enkelte opdrætsanlæg, så der opbygges en produktionstidsserie, hvor eventuelle overskridelser i bæreevnen kan ses som faldende produktion eller kvalitetsforringelser i kødindhold. Et sådant program kan bygge på egenkontrol fra producenterne og samling af data på regionalt eller centralt niveau. Monitering af fødegrundlag og bæreevne kan derudover suppleres med målinger af koncentrationer af mikroalger i de enkelte opdrætsanlæg, hvilket ligeledes kan ske i form af egenkontrol. Fremadrettet planlægning af arealanvendelse vil dog kunne optimeres med brug af modeller til beregning af bæreevne. Parasitter og sygdomme Produktionen af muslinger stiller krav om en overvågning af muslingesygdomme og parasitter. Danmarks Fiskeriundersøgelser er udpeget for referencelaboratorium for muslingesygdomme, og gennemfører i dag undersøgelser af Bonamia og Marteliai den vilde bestand af østers. En øget produktion af blåmuslinger øger sandsynligheden for at disse udvikler skalsvamp og et øget vidensberedskab og en øget monitering af sygdomme bør overvejes. Andre skadevoldere Prædatorer som søstjerner og påvækstorganismer som søpunge, rurer og kalkrørsorm (se kapitel 4) har som muslinger et larvestadie til spredning af arten. I forbindelse med larvemonitering af muslingelarver vil man med fordel kunne monitere for de vigtigste skadevoldere. Der foretages overvågning af zooplankton i indre danske farvande, men denne er ikke operationel i forhold til hverken forekomst af muslingelarver eller skadevolderne.

97 Dataopbevaring og formidling 41 Den eksisterende overvågning eller den forventede fremtidig overvågning er spredt på en række forskellige myndigheder. Disse er nu såvel som i fremtiden forpligtet af specifikke krav til opbevaring og formidling af disse krav. For levnedsmiddelovervågningen er der således knyttet krav af stor økonomisk betydning, som kræver en vidtgående kvalitetssikring af data og deres formidling. For andre dele af den relevante overvågning gælder der, at denne har lange processeringstider af data eller indgår i andre programmer. Disse forhold betyder, at det for den enkelte producent/fisker såvel for erhvervet som sådan eller myndighederne kan være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over produktionen, dens betingelser, udvikling og effekter. For specielt de operative forhold som levnedsmiddelovervågning og den produktionsbetingede kunne en samlet formidling med fordel oprettes både i forhold til producenterne (fiskere og opdrættere) og i forhold til offentligheden. En sådan central vidensformidling - og for den produktionsbetingede overvågning indsamling af data - kunne med fordel samles i Dansk Skaldyrcenter, uanset at dele af informationerne fortsat ligeledes skal formidles af myndighederne. Men også specifikke miljøprogrammer kan med fordel formidles fra en sådan fælles platform. Mediet for denne formidling kunne være et internet-baseret GIS-system med access eller henvisning til relevante hjemmesider eller anden type af formidling. En sådan samlet muslingeplatform kunne indeholde følgende typer af oplysninger: Produktionsområder (og ikke eller begrænset egnede områder) Produktionsmængder fordelt på arter Seneste bestandsopgørelser og udvikling i bestande Forekomst af giftige alger, skærpet overvågning og lukkede områder Larveforekomster (muslinger og skadevoldere) Status/forekomst af parasitter/sygdomme Beregninger af bæreevne for produktionsområder Resultater af forsknings- og udviklingsaktiviteter Markedsmæssige oplysninger af statistisk karakter f.eks. prisudvikling Almindelig beskrivelse af produktionsformer Anden relevant information En forudsætning for en sådan fælles platform er, at fremtidig overvågning og forskning/udvikling specifikt rettet mod produktion af muslinger stilles vilkår om formidling af data via denne platform. 41 ) af Jens Kjerulf Petersen

98 Muslingeproduktion i andre lande Holland 42 Til illustration af den proces, som kendetegner opdræt af muslinger til forskel fra fangst af vilde muslinger, kan de hollandske forhold tages som udgangspunkt. Dels fordi der er tale om en meget gammel tradition opdræt af kulturmuslinger startede i Holland allerede i 1870 dels fordi produktionen her, modsat f.eks. de tilsvarende sektorer i Frankrig og Spanien, er geografisk stærkt koncentreret, og processen klar og gennemsigtig. 1. Produktionen foregår helt overvejende i to centre, nemlig i den hollandske del af Waddenzee, specielt den vestlige del, og i Oosterschelde (figur ) Waddenzee Oosterschelde Figur Muslingeproduktionens lokalisering i Holland. 2. Udgangspunktet er, at de deltagende fiskere eller farmere, som de kan benævnes, idet de både sår og høster to gange årligt, nemlig forår og efterår, samler vilde muslingers yngel (larver) og udsætter dem i særlige parceller i de to produktionsområder. Her opdrættes ynglen, som påvirkes af klimatiske og hydrografiske vilkår. Fødeindtaget består af phytoplankton, og efter ca. to år vil muslingerne have nået en størrelse af 6-7 cm og optimal kødvægt, således at de nu er egnet til konsum. Sæsonen regnes normalt fra ca. medio juli, med en kort pause i august (den varme periode) og atter fra september til ca. ultimo marts / primo april. Tommelfingerreglen lyder: Måneder med bogstavet r. 3. Godt og vel 80 muslingekuttere er aktive. Der er tale om moderne, ret store fartøjer (35-40 m). 4. Parcellerne tilhører staten. De udlejes til fiskerne for en periode på 3 år med ret til forlængelse. I reglen er der tale om virksomheder (f.eks. med begrænset ansvar, svarende til A/S-formen). Virksomhederne er ofte tillige aktive i den videre afsætningsproces. I alt findes knap 800 parceller i de to centre, 480 i Waddenzee og 300 i Oosterschelde; de repræsenterer henholdsvis 3500 ha og 2000 ha. i alt. Enkeltparcellerne varierer i areal, og de enkelte operatører kan leje flere parceller. Den samlede leje, der skal svares til staten, udgør knap 3 mio. årligt. Lejestørrelsen beregnes efter en ret kompliceret formel, som funktion dels af det pågældende arealomfang, dels af opnået fortjeneste. Parcelinddelingen har været meget statisk. Betragtes et kort fra 1915 til sammenligning med situationen i seneste år, er der kun få forskydninger, både i Waddenzee og Oosterschelde. 42 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Flemming Reislev.

99 99 5. Når muslingerne er konsumegnede og kan høstes, præsenteres de af fiskerne /farmerne på auktion i Yerseke, der kan betegnes som det europæiske muslingecenter. Der er pligt til at bringe muslingerne til Yerseke, ikke i afsætningsøjemed, thi der kan også foregå kontraktsalg (f.eks. til konservesindustrien), men fordi der konsekvent gennemføres prøveudtag. 6. Når engroshandelen har foretaget indkøb i Yerseke, skal muslingerne inden afsætning bringes til rensning, der foregår på særlige banker i Oosterschelde. Processen varer som minimum en uge, ofte mere. Det bør tilføjes, at der ikke er tale om en egentlig rensning, men snarere om en art karantæne, idet vandkvaliteten i de to centre opgives at være helt ren. Det hollandske fiskeridirektorat gennemfører en omhyggelig overvågning med ugentlige vandprøver, bl.a. med henblik på konstatering af eventuel algeforurening. Hertil kommer som nævnt den kontrol, der foregår i Yerseke af muslingekødet inden omsætning. 7. Under en normal sæson omsættes mellem og tons muslinger. De seneste sæsoner har været under middel den forrige repræsenterede således kun ca tons og den netop afsluttede ca tons. Ca tons eksporteres, med Belgien som klar hovedaftager og Tyskland og Frankrig som de sekundære markeder. Hjemmemarkedet forbruger i størrelsesordenen tons. Lidt går som råvare til den hollandske konservesindustri, dog i aftagende omfang, idet hollandske muslinger gennemgående er dyrere end importerede fra f.eks. Irland, Tyskland, Danmark og Spanien. 8. På auktionen i Yerseke opererer, udover de licenshavende fiskere / farmere, 15 grossister samt tre konservesfabrikker, der som nævnt hyppigst importerer deres råvarer. Auktionen drives af en særlig sektion af det halvstatslige hollandske marketinginstitut Produktschap. Både udbyderne og aftagerne (de 15 grossister) indbetaler afgift til en særlig fond, og der arbejdes med en mindstepris, som p.t. udgør 20 pr. 100 kg. Afgifterne finansierer dels intervention til oplagring i tilfælde af markedsbaisse, dels promotion. Promotion-indsatsen retter sig særlig mod de omtalte hovedmarkeder og organiseres af Produktschaps muslingeafdeling, det såkaldte Mosselkantoor. 9. Administrationen af lejeordningen foregår i et særligt kontor i det hollandske fiskeridirektorat. Politikformulering og administration varetages af kun tre heltidsfunktionærer, der refererer til fiskeridirektøren /ministeren. Herudover har man sit eget inspektionskorps, som er uafhængigt af den generelle landbrugs- og fiskeriinspektionstjeneste AID. Hertil kommer Produktschaps mere tekniske og kommercielle op.g.a.ver. 10. Ved en vurdering af den hollandske muslingesektors aktuelle og forventede, fremtidige problemer kan der peges på to forhold: - En voksende konflikt med miljøbevægelser, særlig fuglevenner, som lægger øget pres på beslutningstagere, medier og offentlighed. Ministeriet søger i samvirke med sektoren at sikre et bæredygtigt opdræt og dokumentere den fulgte politik. - Stigende vanskeligheder med at finde og indkredse yngel til udsætning. Ministeriet har igangsat forskellige forsøg og projekter, der skal afbøde knaphedsproblemet. Det seneste er et pilotprojekt, der er koncentreret om de havbaserede vindmølleparker, hvor der foretages opsætning af net for indsamling af yngel. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af de igangsatte tiltag. Hollandsk kapital finansierer endvidere så godt som alt tysk muslingeopdræt Tyskland 43 Fiskeri efter muslinger i Tyskland finder så godt som udelukkende sted i Nordsøen (Vadehavet). Fangstområderne falder ind under delstaterne Schleswig-Holstein og Niedersachsen. Landingerne af muslinger i Tyskland er faldet fra knap tons til tons gennem de sidste 4 år (se tabel og figur ). Dette skyldes først og fremmest indskrænkninger i mulighederne for udøvelse af fiskeri efter muslinger i det stærkt miljøbeskyttede Vadehavsområde, samt biologiske forhold i kystområderne ud for Niedersachsen (mangel på yngelafsætning). 43 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Holger Bak Andersen.

100 100 Tabel Tyske landinger af muslinger fra Nordsøen Delstat kg. kg. kg. kg. Schleswig-Holstein Niedersachsen I alt kg Schleswig-Holstein Niedersachsen Figur Tyske landinger af muslinger fra Nordsøen Schleswig-Holstein Fiskeri af vildtlevende muslinger i Schleswig-Holstein er generelt forbudt, og muslingeproduktionen sker udelukkende ved drift af kulturbanker i Vadehavet. Produktionen er betinget af en licensbevilling. Der er fastsat en øvre grænse for antallet af licenser til 8 for perioden De enkelte licenser er tidsbegrænsede, og der betales en afgift: Gyldighedsperiode Årlig afgift DM Euro Den årlige afgift er bundet til en række anvendelsesformål, f.eks. forvaltning, reguleringsop.g.a.ver og overvågning. Der er gennem de senere år sket en reduktion af kulturbankernes samlede areal fra ha. i 1999 til ha. i Herefter er arealet uændret indtil udgangen af Landing af muslinger fra kulturbanker er forbudt i perioden Muslingeyngel (ca. 2 cm) til udlægning på kulturbanker opfiskes fra vildtlevende bestande og må udelukkende anvendes til dette formål i Schleswig-Holstein. Indvinding af muslingeyngel er forbudt i perioden Der er så godt som udelukkende tale om blåmusling (Mytilus edulis) i det tyske muslingefiskeri. I begrænset og uregelmæssigt omfang fiskes dog også vildtlevende trugmusling. Endvidere foregår det et mindre opdræt af stillehavsøsters (Crassostrea gigas).

101 101 Ifølge en redegørelse fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein har muslingeproduktionen i Vadehavet nået sin øvre grænse. Eventuelle udvidelsesmuligheder må derfor søges i Østersøen, hvor man ser visse muligheder for at opbygge en produktion på basis af langlineprincippet i farvandet mellem Flenburger Förde og Fehmarn. Det fremhæves dog i redegørelsen, at det er tale om en omkostningstung og risikofyldt produktionsmetode. I figur vises en oversigt over de senere års landinger af muslinger i Schleswig-Holstein: kg Schleswig-Holstein Landing af muslinger kg Figur Landinger af muslinger i Schleswig-Holstein Niedersachsen Også i Niedersachsen er kulturbankerne basis for al muslingeproduktion. Reglerne med hensyn til indsamling af sættemuslinger er af samme karakter som i Schleswig-Holstein. Der udstedes i Niedersachsen højst 5 licenser. P.t. udnyttes kun de 4; men der er planer om også at udnytte den ledige inden længe. Kulturbankernes samlede areal i Niedersachsen udgør ha. Den ret drastiske nedgang i landingerne af muslinger i skyldes en svigtende yngelafsætning gennem de senere år. Det forlyder dog, at der i sommeren 2003 er konstateret en betydelig yngelafsætning, således at der er håb om en bedre produktion i de kommende år. Det store år med hensyn reproduktion var 1996, der har dannet basis for de senere års landinger Norge: Forvaltning af akvakultur, herunder muslingeopdræt 44 Interessen for dyrking af blåmuslinger i Norge blev etableret for godt 20 år siden, og produktionen var i begyndelsen på ca. 50 ton pr. år, fordelt på små bedrifter. Produktionen øgedes til ca. 500 tons midt i 1980'erne for senere at aftage igen. Tyngdepunktet for blåmuslingeproduktionen lå i Trøndelag-regionen nord for Trondheim, og flertallet af anlæggene producerede tons hver. I slutningen af 90erne øgedes interessen for dyrkning af muslinger igen, med en klar overvægt på blåmuslingeproduktion. Den fornyede interesse resulterede i mange nye koncessioner, og omfatter tillige østers og kammuslinger. 44 ) af Per Dolmer

102 102 Der er en række årsager til, at satsningerne i 80'erne strandede. Hovedårsagerne synes at ligge i produktionstekniske forhold, dårligt tilrettelagt algetoksinkontrol, ringe markedstilpasning og usikre indtjeningsmuligheder. Det lave aktivitetsniveau medførte, at kompetenceopbygningen udeblev. Målsætningen for forvaltningen af den norske muslingeproduktion er balansert og bærekraftig utvikling og lønsam/livskraftig distriktsnæring. Forvaltningen I Norge er det kommunernes ansvar at regulere, hvilke områder de udlægger til opdræt, samt prioritere, hvilken type opdræt, der skal være indenfor området. For eksempel kan opdræt af laks have prioritet. Hver kystkommune skal have en kommunedelplan/ kystzoneplan som forvaltningsgrundlag for de havområder, som hører til kommunen. Kommunens lovgrundlag for planlægning af brugen af havområdet er Plan og Bygningsloven. Kommunens samlede havområde afgrænses af en linje (grunnlinjen) trukket mellem de yderste punkter på kysten. Kystzoneplanen omhandler interesseafklaring mellem vildt-, frilufts-, fiskeri- og havbrugsinteresser samtidig med at arealer til havbrug afdækkes og dispensationsgivning minimeres. Følgende arealbrugskategorier anvendes: færdselsområde, fiskeområde, akvakulturområde, naturområde og friluftsområde.det er ikke alle kystkommuner, som har en kystzoneplan på nuværende tidspunkt, men målet er, at alle disse kommuner får udarbejdet en sådan plan. Kystzoneplanerne skal opdateres jævnligt. Som et eksempel på forvaltning/arealplanlægning inddrages Flatanger kommunes kystzoneplan. Flatanger kommune (FK) ligger ca. 120 km nord for Trondheim. FK ønsker at fremstå som Havbrugskommunen og være den førende, for at gøre sig så attraktiv som mulig for opdrætserhvervet. Der er over en årrække gennemført miljømålinger og lokalitetsvurderinger for FK. Hvert område er således klassificeret efter et eller flere formål, hvilket er gengivet på kortform. Af nedenstående kort (figur ) fremgår følgende arealbrugskategorier : A-område (Akvakultur) FFFNA-område (Færdsel, Fiskeri, Friluftsliv, Natur og Akvakultur). Områder hvor der kan åbnes for akvakultur. F-område (Friluftsliv) N-område (Natur) FFFN-område (Færdsel, Fiskeri, Friluftsliv og Natur) NVL-område (område båndlagt til fredning efter NaturVerns Loven) Hertil kommer indtegninger af kommunikationssystemer, havneområder, grænser for smittehygiejne for laks og ørred og endelig regulerede områder. Figur Norsk kort med angivelse af arealbrugskategorier. Med udgangspunkt i dette klassifikationssystem er det muligt for ansøgere at undersøge planstatus inden ansøgning om produktionsaktiviteter udfærdiges.

103 Canada: Forvaltning af muslingeopdræt på Prince Edwards Island 45 I Canada blev der i 2002 produceret ca tons blåmuslinger, overvejende på linekulturer. Produktionen finder sted både på vest- og på østkysten, dog med langt den største produktion på østkysten, nærmere betegnet på Prince Edwards Island (PEI) i Skt. Lawrence bugten. Nærværende tekst behandler udelukkende forholdene på PEI, der er en provins i Canada med sit eget forvaltningssystem. Produktionen på PEI har særlig interesse set med danske øjne, da de klimatiske forhold her minder en del om de danske. Det drejer sig især om de problemer, der opstår som følge af isdækning om vinteren. Dette har været et alvorligt og uløst problem i tidligere danske muslingekulturer, men med indførelsen af det Canadiske system i Danmark synes disse problemer nu at kunne løses. Muslingelicenser Alle former for marint opdræt i Canada har i mere end 100 år været baseret på licenser. I starten af 1980 erne, hvor interessen for muslingeopdræt begyndte at vokse på PEI, blev der udarbejdet en politik og et forvaltningssystem benævnt Aquaculture Leasing Policy, PEI. Dette system har stort set fungeret uændret siden. Hovedprincippet er, at den Canadiske Regering via den lokale provins-administration (her PEI) samt afdelinger af Fisheries and Oceans (DFO) er ansvarlige for udviklingen af akvakulturindustrien. I denne udvikling skal der tages hensyn til både en sund økonomi og til andre marine aktiviteter (bl.a. fiskeri). Ansøgerne til en parcel kan være enkeltpersoner, en række partnere eller et firma (Company/Corporation). Områdeklassifikation I forbindelse med udarbejdelse af policy en blev der gennemført en grundlæggende opdeling af farvandene omkring PEI. På basis af et indgående kendskab til de enkelte områder er de klassificeret efter deres egnethed som opdrætsområde. Man anvender følgende koder i forbindelse med klassifikationen: A områder: Området har været evalueret, og er godkendt til akvakulturaktiviteter B områder: Området har været evalueret, men yderligere undersøgelser er nødvendige C områder: Området er lukket for alle akvakulturaktiviteter. Opdrætsformen kan enten være bundkultur eller kultur oppe i vandsøjlen. Man anvender derfor en tocifret kode, hvor det første bogstav henviste til bundkultur, og det andet til kultur i vandsøjlen. På denne måde kan man arbejde med i alt 9 forskellige koder eller anvendelsesformer, som det fremgår af nedenstående: Kodningssystem for arealanvendelse på PEI: AA: Området er evalueret og godkendt til bundkultur og kultur i vandsøjlen AB: Området er evalueret og godkendt til bundkultur - yderligere evaluering for kultur i vandsøjlen AC: Området er evalueret og godkendt til bundkultur- ingen kultur i vandsøjlen. BA: Bundkultur evalueres yderligere kultur i vandsøjle godkendes BB: Både bundkultur og kultur i vandsøjle evalueres yderligere BC: Bundkultur evalueres ingen kultur i vandsøjle. CA: Ingen bundkultur- kultur i vandsøjle godkendes CB: Ingen bundkultur - kultur i vandsøjle evalueres yderligere CC: Ingen akvakultur hverken ved bund eller i vandsøjle. Når et område er blevet evalueret og godkendt, er det ensbetydende med, at det er til rådighed for produktion. Dette er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at det er velegnet. Det er således op til farmerne selv at bedømme, hvilke områder der er velegnede. Man undgår herved en styring fra myndighedernes side, der nødvendigvis må bygge på væsentlig viden om alle lokalforhold i vore opdrætsområder. 45 ) af Jens Kjerulf Petersen og Per Dolmer

104 104 Produktionsparceller Ud over systemet med koder vedrørende et bestemt områdes anvendelsesmulighed, er der på et tidligt tidspunkt også indført regler for de enkelte parcellers størrelse. Denne blev, lidt afhængig af det enkelte område, sat til mellem 25 og 50 acre (~ Hektar); en sådan størrelse regnes for profitabel for en enkelt person. Der findes dog både større og mindre parceller. I alt var der i 2002 ca parceller på PEI, dækkende et areal på ca acre I forbindelse med erhvervelse af en licens er der en række mindre udgifter, der skal dækkes af ansøgeren, samt en årlig udgift til selve licensen. De seneste år har denne afgift været 10 CAN dollars pr. acre pr. år, hvilket nærmest må betragtes som en symbolsk betaling. Det er tilladt at sælge en parcel; her er det almindelige markedsmekanismer, der bestemmer prisen. Det har betydet, at prisen pr. acre er steget voldsomt de seneste år, og der handles i dag med parceller, hvor prisen pr. acre ligger mellem og CAN dollars. Dette har betydet, at det for enkeltpersoner er blevet vanskeligt at købe og forrente et muslingeopdræt. For købere gælder, at de skal kunne fremvise beviser på deres egnethed som muslingeopdrætter, samt fremlægge planer for den fremtidige produktion. En køber af en licens skal godkendes af Leasing Referral Committee (se nedenfor) Ansøgningsprocedure I forbindelse med udstedelse af licenser, er der oprettet et administrativt organ. der Overordnet er det Fisheries and Oceans, DFO, der styrer licensudstedelsen. På PEI modtages ansøgningerne af den lokale afdeling af DFO. Herfra sendes ansøgningen til Leasing Referral Committee. Dette faste udvalg består af seks medlemmer: Leasing Referral Committee 1 person fra DFO: Conservation and protection 1 person fra DFO: Habitat 1 person fra Coast guard (fiskerikontrol) 1 person fra PEI: Dept. Fish.Aqua.& Environment 1 person fra PEI: Dept. Fish.Aqua.& Environment 1 sekretær fra DFO Dette udvalg kan indhente ekspertise udefra, såfremt det skønnes nødvendigt. Udvalget kan relativt hurtigt bedømme om positionen er acceptabel. Ansøgningen evalueres yderligere i relation til ansøgerens egnethed, anlæggets egnethed, produktionsforventninger o.s.v. Herefter udarbejder Referral Committee en indstilling, der sendes tilbage til PEI, Aquaculture division. Den endelige beslutning tages så her og tilladelsen udstedes. Normalt følger PEI indstillingen fra Leasing Referral Committee Irland 46 I Irland er der i kystområder en stor opdræts- og fiskeriproduktion af både muslinger og fisk. For at undgå konflikter dels mellem produktionsformer, dels med andre brugere af vandområderne, er der udviklet en proces kaldet CLAMS (Co-ordinated Local Aquaculture Management Systems). For hver bugt eller lokalområde udarbejdes med deltagelse af myndigheder og lokale brugere af vandområder en beskrivelse af vandområdet og de aktiviteter, der her pågår. Der udarbejdes fælles retningslinier for anvendelse, herunder udviklingsplaner for opdrætsaktiviteter i området. Endvidere dannes lokale og nationale udvalg, der rådgiver om vandområders udnyttelse. Den lovmæssige forvaltning af områderne er stadig underlagt centrale myndigheder, men etableringen af CLAMS sikrer, at lokale interesser og lokalkendskab til områders produktionsmuligheder integreres i forvaltningen, og at konflikter mellem områdebrugere undgås. Den irske struktur til afklaring af områdeanvendelse indeholder elementer, der svarer til den process, der er gennemført i forbindelse med tilladelsesgivning til muslingeopdræt i Limfjorden i Disse vil også kunne anvendes som model i andre områder frem til ) af Jens Kjerulf Petersen og Per Dolmer

105 Markedet for muslinger og de fremtidige markedsudsigter Danmarks produktion og salg af muslingeprodukter 47 I nærværende notat beskrives strukturen i den danske muslingeindustri samt på afsætningsmarkederne for de danske produkter i EU. Endvidere analyseres produktforskelles betydning for priserne hvad angår naturligt forekommende og dyrkede muslinger. Endelig analyseres prisdannelsen på muslingeprodukter i EU, idet der fokuseres på blåmusling, som er af central betydning for den danske muslingesektor. Faktorer, der påvirker priserne på blåmusling samt udviklingen i disse faktorer, søges identificeret med det formål at vurdere, hvad Danmark kan forventes at få for muslingeprodukter fremover. Notatet tager udgangspunkt i en række statistikker vedr. muslingeproduktion og handel i Danmark og resten af EU. Disse er beskrevet i bilag 1, hvor arter og produkter samt firmasegmenter fremgår. Statistik for Danmark omfatter 2001 og statistik for EU 1998 og nyere Danmarks produktion af muslingeprodukter Muslingeindustrien i Danmark består af firmaer indenfor fiskeri, forarbejdning og eksport. Forbruget udgør så lidt som 60 gram (uden skal) per person per år (ekskl. konsum på restaurant) og muslinger er derfor en ubetydelig del af grundlaget for fiskehandlere. Fiskeriet foregår fra ca. 60 fiskeribedrifter med små fartøjer i Limfjorden, Vadehavet og de Østjyske fjorde og fiskeriet er specialiseret i og med at 99% af omsætningen stammer fra muslinger. Beskæftigelsen kendes ikke præcist men lå i 2001 i størrelsesordenen fra 70 (beregnet på grundlag af fiskeriregnskabsstatistikken) til 110 (mandskab ifølge fartøjsregistret). Omsætningen udgjorde 185 mio. kr. og egenkapitalen var ultimo året 139 mio. kr. Forarbejdningssektoren består af fem firmaer, heraf tre større med mere end 10 ansatte som producerer konserves, kogte, afskallede og frosne muslinger samt afskaller, sorterer og pakker muslinger til direkte fersk konsum. Forarbejdningssektoren er ligeså specialiseret som fiskeriet, idet 95% af omsætningen stammer fra muslinger. Der var i fuldtidsbeskæftigede og omsætningen var 317 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde 57 mio. kr. Eksporten fra Danmark forestås af forarbejdningsfirmaerne samt af nogle få andre aktører. Beskæftigelsen i forsyningsleddet (skibsværfter, vodbinderier etc.) er på omkring 20 beskæftigede, idet det tages i betragtning at muslingefiskeriet som følge af lange perioder om året uden fiskeri, er et relativt selvforsynende erhverv. Beskæftigelsen i den danske muslingesektor som helhed skønnes således at udgøre ca. 300 fuldtidsansatte 48. Produktionen af muslingeprodukter baseres primært på vildtfanget blåmusling, selvom der også er mindre fangster af østers og hjertemusling samt en mindre import af kammusling. Muslingeprodukterne eksporteres næsten udelukkende. Det skal bemærkes, at fangsten af østers er steget markant i Fangster af blåmusling og produktion af forarbejdede muslinger samt eksport er angivet i tabel TABEL : Fangst, produktion og eksport af muslinger i Danmark, , tons. Firmasegment Fiskeri Forarbejdning Eksport 1 Landinger af blåmuslinger /tons med skal Blåmuslinger frosset og fersk /tons uden skal (fortsættes) 47 ) Udarbejdet af Peter Willadsen, Jens H. Møller og Jørgen Løkkegaard samt Max Nielsen (Fødevareøkonomisk Institut). 48 ) For en mere udførlig gennemgang af strukturen i den danske muslingeindustri henvises til Roth, E. og T. Christensen (1996), Socioøkonomisk undersøgelse af fiskeriet i Limfjorden, Rapport nr. 18 fra Fiskeriøkonomisk Institut på Sydjysk Universitetscenter, Esbjerg.

106 106 (fortsat) Konserverede muslinger /tons uden skal Note: 1. Eksport under landinger af blåmusling er blåmuslinger til direkte eksport med skal til videreforarbejdning i Tyskland. Kilder: Fiskeridirektoratet og Danmarks Statistik. Fangster af blåmusling anvendes til direkte eksport med skal til videreforarbejdning i Tyskland samt til videreforarbejdning i Danmark. Forarbejdningen sker dels i form af at muslingerne afskalles, sorteres og pakkes til direkte fersk konsum, dels i form af at muslingerne afskalles og koges og sælges i frosset form, samt endelig i form af at muslingerne konserveres. Ca. 20% af fangsterne eksporteres til videreforarbejdning i Tyskland med skal som følge af en intern arbejdsdeling i et firma med produktionsenheder både i Danmark og Tyskland. Resten anvendes til videreforarbejdning i Danmark. Udviklingen i fiskeriet har været relativ stabil i de sidste 5 år, dog har 2001 været et godt år og 1999 et dårligt. Denne udvikling forplanter sig til forarbejdningsindustrien, hvor forarbejdning og eksport er størst i 2001 og lavest i Udviklingen hos forarbejdningsfirmaer og eksportører er således afhængig i udviklingen i råvaregrundlaget. Økonomien i muslingeindustrien kendes dels for fiskeriet, dels for forarbejdningsfirmaerne, hvor eksportørleddet er en integreret del forarbejdningsfirmaerne. Regnskabstal for den danske muslingeindustri er angivet i tabel for TABEL : Regnskabstal for den danske muslingeindustri, Totaler Fiskeri Forarbejdning 1 Omsætning (mio. kr.) Omkostninger: (% af omsætning) Vareforbrug. 53,2 Brændstof/energi 2,2 2,2 Landings og salgsomkostninger 2,2. Vedligeholdelse 9,5. Løn, pension m.v. 26,5 16,1 Afskrivninger 6,2 3,8 Andre ordinære udgifter 5,1 12,3 Overskud på ordinære aktiviteter 48,4 12,5 Finansielle udgifter 0,4 1,7 Ekstraordinære udgifter. -0,4 Selskabsskat. 3,2 Netto overskud 47,9 8,0 Værditilvækst 2 (mio. kr.) Forrentning af egenkapital 3 (%) 56,0 64,2 Noter: 1. Inkluderer kun firmaer med mere end 10 ansatte. 2. Defineret som omsætning minus vareforbrug, brændstof/energi og afskrivninger. 3. Defineret som nettooverskud før skat divideret med egenkapitalen ultimo. For fiskerisegmentet er arbejdsvederlag til ejer også fratrukket. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Det fremgår, at omsætningen i 2001 i fiskeriet udgjorde 185 mio. kr. mod 317 mio. kr. i forarbejdningsfirmaerne. Dette afspejler dog ikke, at forarbejdningssektoren er af større økonomisk betydning end fiskeriet, idet forarbejdningssegmen-

107 107 tet modsat fiskeriet har en omkostning til råvareindkøb på 53% af omsætningen. Tal for værditilvækst i de to segmenter afspejler således, at den økonomiske betydning med henholdsvis 169 og 130 mio. kr. er nogenlunde lige stor. Forrentningen udgjorde for fiskeriet og forarbejdningsfirmaerne henholdsvis 56% og 64% af egenkapitalen og er således også nogenlunde lige stor. Forrentning af egenkapitalen kan sammenlignes med forrentningen af egenkapitalen for alle danske firmaer som var 19% og der er således i begge muslingesegmenter en særdeles god indtjening som er tre gange højere end gennemsnittet i Danmark. Samtidig er forrentningen betydeligt højere i forhold til forrentningen i fiskeri og fiskeforarbejdningssektoren generelt. Årsagen hertil kan bl.a. være det relativt begrænsede antal udstedte licenser, restriktioner på fartøjsstørrelse og forbud mod fiskeri i bestemte områder og i bestemte perioder, som gør at muslingebestanden fiskes på et bæredygtigt niveau. Effekten er imidlertid, ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, positiv, idet der genereres en større ressourcerente af de danske muslingebestandene end der gør af andre fiskebestande der udgør grundlaget for dansk fiskeri. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil en løsere regulering med f.eks. udstedelse af flere licenser til muslingefiskeri, således ikke være fordelagtig. Regnskabstallene er alene for 2001 og angiver således ikke udviklingen over tid. Både fiskeri og forarbejdningssektor er økonomisk afhængige af udviklingen i råvaregrundlaget og det fremgår af tabel 1 at 2001 var et godt år og 1999 et dårligere. Foreløbige vurderinger af 2002 og 2003 peger i retning af en dårligere økonomi, bl.a. afspejlet ved at afregningsprisen fra forarbejdningsfirmaerne til fiskerne er sat ned. På trods heraf vurderes økonomien i begge sektorer dog stadig at være god Afsætningsmarkeder Danmark forsyner næsten udelukkende EU-markedet og derfor beskrives dette først. Endvidere beskrives EUmarkedets placering på verdensmarkedet. Derefter beskrives den danske muslingeindustris placering på EU-markedet. For både EU som helhed og for Danmark udarbejdes et diagram over afsætningskanaler for muslingeprodukter, med henblik på at skabe overblik over hvilke muslingeprodukter der handles, hvor de kommer fra og afsættes til, samt til hvilke priser de handles. EU-markedet for muslingeprodukter forsynes af blåmusling, Middelhavsmusling, kammusling og østers samt af en række andre arter, der importeres. Der formodes at eksistere et EU-marked som består af blåmusling, Middelhavsmusling og de arter der importeres, som er kendetegnet ved en forholdsvist tæt sammenhæng (substitution). Endvidere formodes at eksistere et EU-marked for kammusling som ikke er sammenhængende med dette marked, idet prisen på kammusling er væsentlig højere end for de øvrige arter. Tilbage står østers som heller ikke er sammenhængende med de øvrige muslingemarkeder. Dette marked består snarere af mange regionale nichemarkeder, idet østers fra forskellige områder af forbrugerne opfattes som forskellige produkter 49. Prisen på blåmusling antages således dannet på et integreret marked bestående af blåmusling, Middelhavsmusling og importeret musling. Endvidere forudsættes samspillet mellem dette marked og markederne for østers og kammusling at være begrænset. Som følge heraf analyseres i det følgende alene det marked blåmusling udgør en del af. Den interne EU forsyning er vist i tabel For en udførlig beskrivelse af det europæiske muslingemarked se Globefish (1999), The European Market for Bivalves, Globefish Research Programme, vol. 62, samt Harmsma, H. (1988), Survey of the Market for Mussels and Mussel products, publication no from the Institute of Agricultural Economics, Haag, the Netherlands.

108 108 TABEL Udbud af blåmusling og middelhavsmusling i EU. Mængde (tons med skal) Pris (kr. pr. kg.) Opdræt af blåmusling: Tyskland ,23 5,33 2,38 2,12 Frankrig ,58 9,72 9,10 9,78 Irland ,17 4,45 3,58 4,07 Holland ,33 8,09 4,20 3,33 UK ,39 13,86 12,60 12,64 EU total ,29 8,11 5,38 5,07 Fiskeri af blåmusling: Danmark ,20 1,10 0,90 0,74 UK EU total Opdræt af middelhavsmusling: Spanien ,92 2,83 2,10 2,00 Grækenland ,87 2,22 5,33 2,70 Frankrig ,58 9,72 9,17 8,65 Italien ,40 4,97 3,73 4,22 EU total ,45 3,46 2,87 2,75 Fiskeri af Middelhavsmusling: Italien Grækenland EU total Total internt EU udbud: Note: 1. Muslingeopdræt i Spanien er registreret under blåmusling i Eurostat Cronos Databasen, jf. bilag 2, men er jf. muslingeudvalget Middelhavsmusling. Som følge heraf er spansk opdræt ovenstående angivet under Middelhavsmusling. Kilde: Eurostat Cronos Databasen. Det fremgår at den samlede interne EU forsyning af musling er på tons om året i perioden Heraf udgøres hovedparten af opdrættede Middelhavsmusling og blåmusling, hvor opdræt er defineret som i de enkelte lande, d.v.s. genudlægninger i visse lande, f.eks. Holland, og linebaseret produktion i andre. Vildt fiskeri efter blåmusling og opdræt af Middelhavsmusling udgør hver ca. 1/6. Det fremgår endvidere, at den samlede interne forsyning er svagt faldende samt at dette skyldes faldende opdræt af blåmusling specielt i Holland og Tyskland. Der er flere årsager hertil, men vigtigst er, at der har været problemer med at indkredse larver. Vildt fiskeri efter blåmusling og opdræt af Middelhavsmusling har været stigende i perioden. Det fremgår endvidere af tabellen, at prisen på opdrættet blåmusling med skal i gennemsnit er 7 gange større end prisen på blåmusling fanget i Danmark. Denne prisforskel skyldes, at muslinger i opdræt nemmere kan indtage føde og derved bliver større end vildtfanget musling. Dette kan relateres til, at opdrættet musling består af mere kød og mindre skal end vildtfanget samt at forbrugerne er villige til at betale væsentligt mere for opdrættet store musling end for små. Årsagen er at opdrættede store musling modsat små kan afsættes på det attraktive marked til direkte fersk konsum. Endvidere opfattes de hollandske muslinger blandt forbrugerne som en mærkevare af høj kvalitet, hvilket medvirker til at forklare den store prisforskel. Størrelsesordenen for hvor stor en del af de 7 der kan henføres til forskel i vægten af kød og hvor stor en del der kan henføres til forskelle i forbrugerpræferencer, kendes ikke eksakt, idet præcise kødprocenter ikke har været til rådighed. Som følge heraf foretages et skøn, hvor det antages at muslinger vokser sig 2½ gang så store i opdræt som i fiskeri i samme størrelse skal, samtidig antages, at kødprocenten i fiskeri i Danmark udgør 16,7%, hvorved kødprocenten i op-

109 109 dræt bliver 33,4% 50. Disse antagelser betyder, at forskelle i kødprocent kan forklare en faktor 1 af de 7, svarende til 15%. De resterende 6 (85%) må således forklares ved at der som følge af forskelle i forbrugerpræferencer er en stor prisforskel mellem opdrættede store muslinger og vildtfangede små muslinger 51. Til sammenligning er der for torsk en faktor 2,6 til forskel mellem de største og mindste fisk og en faktor 1,6 til forskel for rødspætte og jomfruhummer. Forskellen i pris mellem muslinger anvendt til direkte fersk konsum og konserves kan også ses i Danmark, hvor priserne i f.eks var 2½ gang større for landinger fra Vadehavet end fra Limfjorden. Dette skyldes at muslinger fra Limfjorden næsten udelukkende anvendes til konserves, hvor en del af muslinger fra Vadehavet kan afsættes til direkte fersk konsum, fordi de er større. Der tegner sig således et billede af et delt marked, hvor en del omfatter muslinger til direkte fersk konsum og en anden del omfatter muslinger til konserves. I tilknytning hertil eksisterer også et marked for frosset musling. Hvor muslinger til direkte konsum typisk er store og fra akvakultur er muslinger til konserves typisk små og fra vildt fiskeri. Frosne muslinger er fra både opdræt og vildt fiskeri. Der er dog også muslinger fra opdræt, der anvendes til konserves og muslinger fra vildt fiskeri, der anvendes direkte til fersk konsum, selvom anvendelsen giver problemer i begge tilfælde. Når opdrætsmuslinger anvendes til konserves, kan det således give problemer, at skallen er tynd. Tilsvarende er det svært at sælge vilde muslinger til fersk konsum, idet disse muslinger normalt er mindre end hvad forbrugerne foretrækker. Som følge heraf er prisforskellen mellem de to produkttyper formodentligt også større end angivet i tabellen. De store prisforskelle indebærer, at der ikke forventes at være en tæt sammenhæng mellem markedsdelene. Omvendt formodes markedsdelene ikke at være fuldstændigt uafhængige. De to markedsdele formodes med andre ord at være delvist sammenhængende og det der forbinder dem, er at udbuddet, hvis det ikke bruges på den ene markedsdel, nødvendigvis må bruges på den anden. Dette er bl.a. afspejlet i Holland, hvor priserne er firedoblet i perioden Årsagen er udbudsbegrænsninger, men også at disse har tvunget den hollandske industri til at satse mere på markedet til direkte fersk konsum, hvorfor en langt større andel af de samlede fangster er afsat hertil, til betydeligt højere priser. D.v.s. stiger prisen på et af markederne vil udbyderne søge at afsætte mere på denne markedsdel. Dette vil indebære at udbuddet på de andre markedsdele falder, hvorved priserne vil stige også der. Prisstigningen vil dog være mindre. Afsætningskanalerne for EU som helhed er vist i figur med angivelse af handlede produkttyper, mængder og priser i de forskellige led i distributionskæden. EU-markedet forsynes primært fra egen produktion i akvakultur men også fra eget fiskeri samt import. Lande med en stor produktion af blåmusling og Middelhavsmusling i akvakultur inkluderer Spanien, Frankrig, Holland, Italien, Irland og Grækenland og lande med et betydende vildt fiskeri efter de to arter inkluderer Danmark og Italien. Forsyningen fra Italien og Grækenland består udelukkende af Middelhavsmusling, hvor forsyningen fra Frankrig udgøres af både Middelhavsmusling og blåmusling. Fra de øvrige EU lande udgøres forsyningen af blåmusling. EU-markedet for anden musling forsynes udefra i forarbejdet form (konserves) fra primært Chile, som leverer muslinger af høj kvalitet men også fra Thailand, Tyrkiet og Sydkorea og i frosset form fra New Zealand. På engrosmarkederne afspejles den 3-delte markedsstruktur og det fremgår, at markedsdelen for fersk musling til direkte konsum og konservesmarkedet med henholdsvis og tons er næsten lige store. Frostmarkedet er med tons mindre. På engrosmarkedet er også en handel med uspecificerede produkttyper skønnet til tons som omfatter muslingeprodukter, der ikke handles over grænser. Det skønnes, at størstedelen af denne handel er til direkte fersk konsum og at dette specielt er tilfældet i Spanien. Fordeles de tons fremkommer, at markedsdelen for muslinger til fersk konsum er størst, men at også markedsdelen for konserves er af en betydelig størrelse. Det forholdsvis store omfang af handel med konserves afspejler, at en betydelig del af opdrætsmuslinger nødvendigvis må anvendes til konserves og det er således ikke alene vildtfangede muslinger, der udgør råvaren i muslingekonserves. Implikationen er, at der nødvendigvis må være om end ikke perfekt så delvis sammenhæng mellem markedsdelene for musling til direkte fersk konsum, samt til konserves og frostmarkederne. Den 3-delte markedsstruktur i EU skal endvidere ses i forhold til strukturen på verdensmarkedet, idet priserne på både konserves og frosne muslingeprodukter dannes på et verdensmarked. Dette antages ikke at være tilfældet for priserne på muslinger til fersk konsum, som snarere er et nichemarked alene omfattende EU. Detailmarkedet består dels af lokale fiskehandlere dels af store multinationale supermarkedskæder. 50 Beregnet som [2,5 x 16,7/(100+1,5 x 16,7]. 51 Følsomhedsanalyser viser, at hvis opdrætsmuslinger kun er dobbelt så store kan kun 12% af prisforskellen forklares af forskel i kødprocent, hvorimod hvis muslinger er tre gange så store kan 20% forklares af forskel i kødprocent.

110 110 LANDINGS MARKEDET: Produkt: Blåmusling Mængde: tons Middelhavsmus- Produkt: Forarbejdet Produkt: Pris: - ling Mængde: Mængde: tons OPDRÆT: Produkt: Blåmusling Mængde: tons Produkt: Middelhavsmusling Mængde: tons IMPORT MARKEDET: Produkt: Blåmusling uforarbejdet Mængde: 600 tons Produkt: Anden musling frosset Mængde: tons Produkt: Konserves Mængde: tons ENGROS MARKEDET 2 : EKSPORT MARKEDET: Produkt: Musling Mængde: tons Produkt: Fersk til direkte konsum Mængde: tons Produkt: Konserveres Mængde: tons Produkt: Frost Mængde: tons Produkt: Uspecificeret Mængde: tons DETAIL MARKEDET: Produkt: Musling Mængde: tons FORBRUGERNE: Produkt: Musling Mængde: tons FIGUR Afsætningskanaler for muslingeprodukter i EU, produkt og afsat mængde i tons uden skal, Noter: 1. Omregningsfaktor for vildtfanget musling er 6 og for opdrættet musling Den totale omsætning på engrosmarkedet kendes alene fra udenrigshandelsstatistikken for produkter der handles over grænser. Der opstår derfor en uspecificeret handel med muslingeprodukter der produceres og forbruges i samme land. Den totale omsætning på engrosmarkedet er mindre end den totale forsyning, idet der forudsættes et betydeligt svind under transport. Kilde: Eurostat Cronos og Comext databaserne samt GfK Danmark A/S s forbrugsstatistik. EU-forbrugerne er endelig kendetegnet ved at være opdelt i to dele; en sydlig del, hvor der er en stærk tradition for at spise muslinger i forskellige varianter i de forskellige lande og en nordlig del, hvor der stort set ingen tradition er for at spise musling. Frankrig, Spanien, Belgien og Italien er hovedmarkederne. Frankrig og Belgien har det mest differentiere forbrug af en række forskellige produktformer. I Spanien og Italien er forbruget i højere grad koncentreret på mindre og billigere muslinger end i Frankrig og Belgien. Mellem de sydlige markeder og de store nordeuropæiske forsynerlande er Holland placeret som et mellemled, hvortil store mængder afsættes til videresalg efter evt.. videreforarbejdning. Forsyningen af markedsdelen for konserves er domineret af en hollandsk-dansk-tysk akse, hvor en betydelig del af dansk eksport går gennem Holland og hvor flere danske og tyske forarbejdningsfirmaer er hollandsk ejede. Danmarks rolle i EU er i al væsentlighed at forsyne markedet med primært konserves, men også med musling til direkte fersk konsum som vist i figur

111 111 LANDINGS-MARKEDET: IMPORT-MARKEDET: Produkt: Pris: Mængde: Blåmusling 7,20 kr. pr. kg tons Produkt: Pris: Mængde: Musling 52,33 kr. pr. kg tons Produkt: Pris: Mængde: Anden Musling 14,10 kr. pr. kg. 400 tons ENGROS-MARKEDET: Produkt: Mængde: Konserves tons Produkt: Mængde: Uforarbejdet tons EKSPORT-MARKEDET: Produkt: Pris: Mængde: Produkt: Pris: Mængde: Produkt: Pris: Mængde: Produkt: Pris: Mængde: Blåmuslinger til videreforarbejdning 11,65 kr. pr. kg tons Blåmuslinger til direkte fersk konsum 16,38 kr. pr. kg tons Blåmuslinger til konserves 21,43 kr. pr. kg tons Kammuslinger 73,78 kr. pr. kg tons DETAIL-MARKEDET: Produkt: Muslinger Pris: 75,74 kr. pr. kg. Mængde: 131 tons FIGUR : Afsætningskanaler for muslingeprodukter i Danmark, gennemsnitspriser i kroner pr. kilo uden skal og afsat mængde i tons uden skal, Kilde: Fiskeridirektoratet (2001), Fiskeristatistisk Årbog. I Danmark er den væsentligste forsyningskilde fiskeriet af blåmusling, men herudover er der en mindre import af kammusling fra Grønland, Færøerne og Rusland. De danske muslingeprodukter eksporteres næsten udelukkende til andre EU-lande, men der er dog også en begyndende eksport til Østeuropa. Der eksporteres til direkte forbrug i Frankrig og Belgien, til videreforarbejdning i Tyskland samt til videresalg gennem Holland efter evt.. videreforarbejdning. Eksporten af blåmusling til konserves er vigtigst dækkende 50% af eksportværdien og eksport af kammusling næstvigtigst med 25%. Eksport af blåmusling til direkte forbrug omfatter 17% af eksportværdien. Priserne på danske produkter fremgår endvidere af figuren, herunder på eksportmarkedet, hvor priserne på fire produkttyper er angivet uden skal. Prisen på blåmusling til videreforarbejdning i udlandet er 11,65 kr. per kg., prisen på blåmusling til direkte fersk konsum er 16,38 kr. per kg. og prisen på konserveret blåmusling er 21,43 kr. per kg. Det afspejles, at prisen stiger med forarbejdningsgraden, men hvad der ikke afspejles, er prisforskellen på EU-markedet på en faktor 7 mellem musling til direkte fersk konsum og musling til konserves. Årsagen er, at de danske muslingeprodukter der går til direkte fersk konsum ikke opnår samme pris som opdrættet musling i samme produktform, fordi de stammer fra vildt fiskeri og derfor er mindre. Endvidere fremgår, at prisen på kammusling på 73,78 kr. per kg. er væsentlig større end priserne på blåmusling, hvilket skal ses i sammenhæng med, at kammusling i højere grad er en luksusvare end de danske blåmuslingeprodukter. Endelig eksisterer en statistik over industriens salg af produkter af egen production, hvorfra der også haves prisoplysninger. Som følge af manglende homogenitet i form af, at der indgår muslinger både med og uden skal og som følge af, at der ikke kan skelnes mellem disse, er priser fra denne statistik ikke rapporteret.

112 Prisdannelsen I dette afsnit analyseres prisdannelsen på det sammenhængende EU-marked og herigennem søges potentielle muligheder og trusler for de nuværende forsynerlande identificeret på kort og lang sigt. Dette sker ved at identificere faktorer, der indgår i prisdannelsen, samt vurdere hvordan formodede ændringer i disse faktorer alt andet lige påvirker prisudviklingen. Argumentationen baseres på, at der eksisterer et sammenhængende EU-marked for blåmusling, Middelhavsmusling og musling importeret til EU. Dette marked består af tre delmarkeder; et med muslinger til fersk konsum, et med konserves og et med frost. Følgende faktorer indgår i prisdannelsen på alle markedsdelene og beskrives nedenstående: Udbud Efterspørgsel Produktsammensætning Valutakurser Markedsføring Det antages som udgangspunkt, at de tre markedsdele udgør separate markeder og at alle de nævnte faktorer indgår i prisdannelsen. Prisen på nichemarkedet for fersk konsum i EU formodes dog i høj grad bestemt af indkomstudviklingen og derved af konjunkturerne. Samtidig formodes der, at være en grænse for hvor meget dette marked kan udvikle sig, idet det vil blive mættet, hvis udbuddet er for stort. Prisen på konservesmarkedet i EU formodes bestemt af udbuddet på verdensmarkedet med Kina som den vigtigste udbyder. Kina har dog forbud mod eksport til EU. Prisen på frostmarkedet formodes ligeledes bestemt på et verdensmarked. Efterfølgende diskuteres antagelsen om, at de tre markedsdele er fuldstændigt usammenhængende med udgangspunkt i, at der er en delvis men ikke perfekt sammenhæng. Dette indebærer, at prisændringer på en af markedsdelene vil forplante sig på de øvrige markedsdele med formindsket styrke. Årsagen til at dette skønnes realistisk er, at udbudsbasen er den samme og at der er en vis fleksibilitet i om muslinger anvendes til den ene eller anden produkttype. Hvad der ikke afsættes på den ene markedsdel må nødvendigvis afsættes på den anden, hvorved udbuddet på den ene markedsdel vil påvirke prisen på den anden. Priserne behøver dog ikke være lige store selvom de delvist følger hinanden over tid, der kan godt være og er typisk niveauforskel. Niveauforskellen forbliver dog vedvarende uændret. Udbud. Udbuddet af blåmusling samt udbuddet af substitutterne Middelhavsmusling og anden musling importeret til EU er en vigtig faktor i prisdannelsen. Stigende udbud skaber et nedadgående pres på prisen og faldende udbud påvirker omvendt prisen opad. Størrelsesordenen af prispåvirkningen er usikker og forskellig på de tre markedsdele men nogle få undersøgelser heraf eksisterer. Således viser Gibbs et al (1997) 52, at en forøgelse af udbuddet i Holland med 10% alt andet lige medfører et prisfald på 4,8%. Tilsvarende viser Millán (1998) 53, at en forøgelse af udbuddet i Spanien med 10% vil give prisfald på 2,6%. Disse tal omfatter alle muslinger (råvarer), d.v.s. både dem der går til fersk, frost og konserves markederne. Såfremt EU-markedet ikke er sammenhængende med verdensmarkedet, svarer dette til at en 10% stigning i udbuddet på hele markedet, givet uændret produktsammensætning, vil skabe prisfald på hele markedet på 5-15%, anslået 8% 54. Såfremt markedsdelene for konserves og frost som antaget udgør dele af verdensmarkeder vil prisstigningerne være mindre. Der skal således ske relativt store ændringer i udbuddet, såfremt det skal have en mærkbar effekt på prisen. Den fremtidige udbudssituation er meget svær at spå om på grund af en række usikkerhedsmomenter, herunder at statistik kun kan skaffes med 2-3 års forsinkelse. Skøn kan således alene baseres på, at de tendenser, der er set de senere år, løber videre de kommende år. Set over en længere årrække har det samlede udbud været relativt stabilt, hvorimod udbuddet i visse lande har svinget betydeligt. Mest markant er, at udbuddet i Holland er faldet betydeligt, hvilket er søgt kompenseret ved en forøget import fra Irland og UK af uforarbejdet musling til den vigtige forarbejdningsindustri. Udbuddet i Tyskland er også reduceret, hvorimod udbuddet i Irland og Grækenland er forøget. Af eksterne forsynere har 52 Gibbs, J., Shaw, S. A. and M. Gabbott (1993), An analysis of price formation in the Dutch Mussel Industry, Proceedings from the Fifth Conference at the European Association of Fisheries Economists. 53 Millán, J.A (1998), An Econometric Model of Spanish Fisheries, Proceeding from the Ninth Conference at the International Institute of Fisheries Economics and Trade. 54 Priseffekten på 12% er beregnet som et vægtet gennemsnit af priseffekten fundet i de to undersøgelser, forudsat at Spaniens markedsandel af det samlede EU-marked var 29% og Hollands 17% på undersøgelsestidspunktet samt forudsat at udbudsændringer for hver af de to delmarkeder kun slår igennem på det samlede marked med 75% (som følge af at markedet består af to dele hvor ændringer i den ene del formodes at slå næsten, men ikke fuldt ud, igennem på den anden). Priseffekten er givet som 10%*0,50*[(0,36*0,48/0,17)+(0,64*0,26/0,29)]=8%, hvor 10% er udbudsstigningen, 0,50 angiver graden af gennemslagskraft mellem de to markedsdele, hvor 0,48 og 0,26 er den priseffekt som de to undersøgelser identificerer, hvor 0,17 og 0,29 er Hollands og Spaniens markedsandel på undersøgelsestidspunktet og hvor 0,36 og 0,64 er vægtningen af de to markeder i gennemsnitsberegningen.

113 113 New Zealand opretholdt en nogenlunde stabil eksport til EU, hvorimod der er opstået en import, som gradvist er blevet forøget markant, fra store opdrætsnationer som Chile og Sydkorea. Fortsætter de angivne tendenser må den interne EU forsyning formodes nogenlunde stabil, idet der for nuværende ikke haves kendskab til andre tiltag end det danske, der kan forøge udbuddet betydeligt. Irland og Grækenland kan muligvis forøge deres udbud, men da de samlet har en markedsandel på under 10%, vil selv et betydeligt forøget udbud ikke have den store effekt på priserne. Tilsvarende kan Holland muligvis genetablere et højere udbud ovenpå de senere års fald, hvilket dog også vurderes at få beskeden effekt på priserne. Omvendt formodes specielt Chile på længere sigt at kunne opretholde væksten i eksporten af muslingeprodukter til EU. Dette skal ses i sammenhæng med den høje prioritering af opdrætssektoren inkl. muslingeopdræt i Chile, som vurderes at bibeholde grundlaget for vækst i en lang årrække fremover. Chile forventes således at blive en vigtigere og vigtigere forsyner af EU-markedet, selvom udgangspunktet i 2001 er en markedsandel på beskedne 6%. Det formodes dog, at Chile som følge af afstanden til markedet ikke kan blive en alvorlig trussel på markedsdelen for ferske produkter til direkte konsum. Chile vil derfor primært være en trussel på markedsdelen for konserves, hvor danske muslingeprodukter traditionelt har været afsat. Norge kan også i de kommende år med satsningen på udvikling af en muslingeopdrætssektor blive vigtig. En mulig trussel mod den forholdsvis stabile udbuds og prissituation for muslingeprodukter i EU kommer fra Kina, som er verdens største producent af musling, jf. FAO statistik. Det er uklart hvilke arter, der reelt opdrættes i Kina, men inkluderes muslingetyperne mussels, clams og cockles og ekskluderes kammusling og østers, stammer 60% af det globale udbud fra Kina. Dette tal kan dog være urealistisk højt, idet en canadisk rapport 55 har sat spørgsmålstegn ved om de kinesiske rapporteringer til FAO s statistikker er rigtige. Konklusionen er, at Kina rapporterer politisk fastsatte produktionsmålsætninger frem for faktisk opdræt og fiskeri. Dette indebærer, at det kinesiske udbud kan være overvurderet, om end der dog ikke sættes spørgsmålstegn ved, at Kina er verdens største forsyner af muslingeprodukter. Truslen opstår fordi Kina i dag ikke har nogen eksport af musling til EU, idet EU med udgangspunkt i Kommissions Beslutning 994/2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter importeret fra Kina har forbud mod import af alle typer af opdrættede fiskeprodukter, herunder opdrættet musling. Årsagen er, at der tidligere er fundet chloramphenicol (et antibiotikum) i akvakulturprodukter importeret fra Kina og at der ved efterfølgende kontrolbesøg i Kina er konstateret alvorlige mangler med hensyn til reglerne for anvendelse af veterinærlægemidler og kontrollen af rester af levende dyr og animalske produkter. Ophæves dette forbud, kan det meget vel betyde at Kina påbegynder en intensiv eksport til EU. Såfremt bare en lille del af den samlede kinesiske produktion eksporteres til EU, kan det underminere hele markedet og betyde at priserne i EU vil falde betydeligt. Det formodes dog, at Kina ligesom Chile som følge af afstanden til markedet primært kan blive en trussel på markedsdelene for konserverede og frosne muslinger og i mindre grad på markedsdelen for ferske muslinger til direkte konsum. Om en ophævelse er realistisk beror på en vurdering af, om fødevaresikkerheden kan forbedres i Kina. Det vurderes dog urealistisk på længere sigt, hvis forbudet ikke lempes eller helt fjernes. Endelig er der en trussel fra en generel stigning i opdræt af muslinger globalt, hvilket heller ikke nødvendigvis er urealistisk, da muslingeopdrætssektoren globalt har haft høje vækstrater over en længere årrække indtil Herefter er det globale opdræt stagneret. Genopstår den stigende tendens kan det globale udbud blive forøget betydeligt med lavere priser til følge. Dette var hvad der skete på de internationale markeder for laks i 80 erne og 90 erne, hvor priserne med opblomstringen af opdræt i specielt Norge og Chile faldt betydeligt og vedvarende. Efterspørgsel. Efterspørgslen, som bestemmes af dels internationale supermarkedskæder, dels af forbrugerne, er også en vigtig faktor i prisdannelsen for musling. Stigende efterspørgsel vil forøge prisen og faldende efterspørgsel mindske den. Efterspørgslen bestemmes dels af supermarkedskædernes krav til forarbejdningsfirmaerne, dels af forbrugernes præferencer og dels af forbrugernes økonomiske muligheder (indkomst). For supermarkedskæderne er det af afgørende betydning ved køb af muslinger, at der er leveringssikkerhed samt at der kan leveres tilstrækkeligt store partier. Endvidere er det vigtigt, at kvalitet og sikkerhed af produkterne kan garanteres, hvilket dels sker ved at kæderne kræver at forarbejdningsfirmaerne foretager og dokumenterer egenkontrol, f.eks. gennem certificering. Forarbejdningsfirmaer, der ikke kan leve op til sådanne krav, vil i femtiden som i dag enten opnå en lavere pris eller direkte miste muligheden for at sælge til nogle af de vigtigste aftagere. Heri ligger omvendt også et potentiale for at forøge indtjeningen for de forarbejdningsfirmaer, som kan imødekomme kravene. Forøges forbrugernes præferencer for musling (øges deres lyst til at købe og spise musling) vil dette forøge efterspørgsel og pris. Mindskes præferencerne vil efterspørgsel og pris omvendt falde. Størrelsesordenen af prisændringer er svære at spå om, men som følge af, at præferencer er bestemt af tradition og kultur, formodes præferencer på sigt at være relativt stabile. F.eks. forekommer det ikke sandsynligt at situationen i dag, hvor franskmænd har et stort og danskere et lille per capita forbrug af musling, vil ændre sig væsentligt på længere sigt, selvom der selvfølgelig godt kan ske forskydninger. Et område, hvor der dog skønnes at være en tendens til forskydning på længere sigt, er, at forbrugerne i højere og højere grad ønsker ferske frem for konserverede produkter, hvilket bl.a. er blevet understøttet med introduktio- 55 Se Watson, R., and D. Pauly (2001), Systematic Distortions in world fisheries catch trends, Nature, 414, pp

114 114 nen af MAP-pakninger (Modified Atmosphere Packaging). Tilsvarende skønnes der også at være en tendens til at visse grupper forbrugere i højere og højere grad ønsker fødevarer, der er lette at tilberede og samtidig sunde. Dette kan gøre convenience food mere og mere interessant for forarbejdningsfirmaerne, også med et indhold af muslinger. På kort sigt kan præferencerne omvendt ændres væsentligt. Dette vil f.eks. være tilfældet i situationer, hvor det kommer frem, at der kan have været giftige og i visse tilfælde dødelige alger i visse partier muslinger. I sådanne situationer vil forbrugerne helt fravælge musling. Stigende indkomst vil også forøge efterspørgsel og pris og med faldende indkomst vil efterspørgsel og pris omvendt falde. Størrelsesordenen af prisændringer som følger af ændrede indkomster kendes ikke eksakt, men Millan (1998) viser at musling er en nødvendig vare i Spanien (modsat en luksusvare). Dette indebærer, at priseffekten af indkomstændringer er relativ lille og nogenlunde på niveau med prisudviklingen på andre varer som gennemsnit. D.v.s. priseffekten af indkomstændringer følger nogenlunde inflationen. Muslinger til fersk konsum antages dog ikke, at være en nødvendig vare på hovedmarkederne i de fransktalende lande, men derimod en luksusvare. Dette indebærer, at priseffekten af indkomstændringer er betydelig og formodentligt den vigtigste på denne markedsdel. Samtidig formodes størrelsen af markedsdelen begrænset af et mætningspunkt på et ikke kendt niveau. Prisudviklingen på ferskmarkedet er således i udpræget grad bestemt af indkomstudviklingen og da EU-Kommissionen skønner at værksten i Frankrig og Belgien bliver i størrelsesordenen 2,5% i kan dette få en opadgående effekt på priserne. Produktsammensætning. En tredje vigtig faktor af betydning for prisdannelsen er produkt-sammensætningen. Ændringer heri kan få meget betydelig effekt på priserne, idet priserne på den attraktive markedsdel er 7 gange større end priserne på den anden markedsdel. Ændringer i enten udbud eller efterspørgsel kan således få ekstra effekt på priserne, såfremt produktsammensætningen ændrer sig som følge af disse ændringer. Et nærliggende eksempel er forholdene i Holland i perioden , hvor udbudsbegrænsninger har medført, at industrien har satset intensivt på at få afsat en større andel af deres muslinger til direkte fersk konsum frem for til konserves. Konsekvensen er, at det trods et udbudsfald på 60% har været muligt at øge bruttoomsætningen med 40% svarende til en firedobling af priserne. En tilsvarende udvikling med en fire-dobling af priserne skønnes dog ikke realistisk for danske muslingeprodukter, idet den også hænger sammen med, at hollandske muslingeprodukter af forbrugerne opfattes som en mærkevare af høj kvalitet. Det kan dog ikke udelukkes at priserne for danske muslingeprodukter rent faktisk kan forøges, om end mindre, ved at satse mere på markedsdelen for fersk konsum. Den fremtidige tendens på EU-markedet som helhed formodes dog ikke at være kendetegnet ved faldende forsyning, men derimod af stigende forsyning fra bl.a. Chile og Kina. Som følge af disse landes fysiske afstand til EU-markedet formodes de primært at kunne få fodfæste på markedsdelen for konserves. Konsekvensen kan blive, at de traditionelle forsynere af markedsdelen for konserves, i det omfang det er teknisk muligt, tvinges til at satse mere på den attraktive markedsdel til direkte fersk konsum. Dette gælder særligt Danmark. Baggrunden er, at det er den eneste måde at forøge indtjeningen på i en situation, hvor der kan komme generelt faldende priser. Selv mindre mængder, der flyttes fra traditionelt at have været afsat på markedsdelen for konserves til at blive afsat som direkte fersk konsum, kan forøge indtjeningen betydeligt med en faktor 7 til forskel i prisen. En anden mulighed for at imødegå stigende udbud udefra på er ved at satse mere på at opdyrke et marked for covenience food baseret på muslingeprodukter. Valutakurser. En fjerde faktor af betydning for prisdannelsen er valutakurserne som for muslingeprodukter dog formodes at være relativ uvæsentlig. Årsagen er, at EU har en høj selvforsyningsgrad og har fastlåste valutakurser internt. Prisen kan derfor alene påvirkes gennem ændringer i valutakurser i forhold til lande, der eksporterer til EU. Styrkes euroen i forhold til disse lande påvirkes prisen i EU i nedadgående retning og svækkes euroen vil prisen påvirkes modsat. F.eks. vil en styrkelse af euroen i forhold til den chilenske peso indebære at prisen i EU falder. Størrelsesordenen kendes ikke præcist, men som følge af den relativt høje selvforsyningsgrad for muslingeprodukter er priseffekten af valutakursændringer beskeden. Markedsføring. Endelig kan markedsføring påvirke afsætning og prisdannelse, hvor en forøget indsats vil øge afsætning og priser. En sådan forøget indsats kan enten rettes mod hjemmemarkedet eller mod de enkelte eksportmarkeder i EU. På hjemmemarkedet er per capita forbruget kun ca. 60 gram per år. Problemet er imidlertid, at potentialet på det danske marked vurderes at være beskedent. Selvom der ikke er tradition for at spise musling i Danmark er Danmark et lille marked med få forbrugere sammenlignet med de traditionelle aftagere i Centraleuropa. Forudsættes at en forøget markedsføring under gunstige forhold kan fordoble forbruget i Danmark vil dette give en stigning i bruttoomsætningen i alle forarbejdningsfirmaerne på 2%, svarende til ½ mio. kr. i forøget nettooverskud 56. Med et forøget overskud af så beskeden størrelse, med selv meget gunstige forudsætninger om effekten, er det næppe sandsynligt, at en markedsføringskampagne rettet alene mod muslingeforbrug i Danmark vil være hensigtsmæssig. 56 Stigningen i bruttoomsætningen er beregnet som 22% af 30 mio. kr. = 6,7 mio. kr., hvor 22% angiver den andel af detailprisen som tilfalder forarbejdningsvirksomhederne og 30 mio. kr. svarer til en fordobling af salget af musling på det danske marked i De 6,7 mio. kr. svarer til 2% af bruttoomsætningen på 317 mio. kr. jf. tabel 2. Da nettooverskuddet jf. tabel 2 udgør 8% af bruttoomsætningen vil stigningen i nettooverskuddet blive 8% af 6,7 mio. kr. = kr.

115 115 Alternativt kunne overvejes at gennemføre en markedsføringskampagne rettet mod eksportmarkederne i Centraleuropa, hvilket dog bør baseres på en nærmere undersøgelse inden igangsættelse. Der er imidlertid flere forhold der taler imod. For det første afsættes de danske muslinger ikke til et homogent marked, hvor kampagnen naturligt kan rettes imod. Danske muslinger eksporteres både til Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien m.fl. For det andet eksporteres en stor del de danske muslinger til videreforarbejdning i udlandet, hvilket betyder, at forøget efterspørgsel som følge af en kampagne ikke i første omgang vil komme de danske forarbejdningsfirmaer til gode. Danske forarbejdningsfirmaer vil kun få del heri i det omfang prisstigninger får effekt gennem hele distributionskæden. Skal en markedsføringskampagne gennemføres, bør det indgå i overvejelsen at den tilrettelægges med støtte fra andre lande, der producerer muslinger. Men selv en koordineret kampagne vil muligvis kun få relativ beskeden effekt på de danske forarbejdningsfirmaer. Som helhed er der således ikke indikationer af, at ændringer i EU s egen forsyning eller i valutakurser vil ændre den relativt stabile markedssituation i EU. Der er dog indikationer af, at udbuddet udefra kan forøges i fremtiden, idet Chile på kort sigt og på længere sigt specielt Kina kan forøge udbuddet og eksporten til EU betydeligt. Sker dette, hvilket ikke nødvendigvis er urealistisk, kan det underminere markedet og indebære at priserne falder meget betydeligt. Spørgsmålet er dog, hvor lang tid det vil tage og det er usikkert om det sker om nogle få år eller der skal længere tid til. Tilsvarende kan en tendens til forskydning af forbrugernes præferencer fra konserves mod ferske produkter indebære, at markedsdelen for konserves bliver mindre attraktiv. Begge forhold kan med i øvrigt uændrede forhold sætte den danske muslingeindustri under pres. Samtidig skal det understreges, at økonomien i den danske muslingeindustri i en længere årrække har være god og selv med en forringet international markedssituation kan det ikke udelukkes, at økonomien fortsat vil være positiv. Endvidere skal det understreges, at udviklingen af en dansk muslingeopdrætssektor, givet uændrede forhold andre steder på det internationale marked, kan påvirke prisen på det EU-markedet. Med f.eks. en 50% stigning i udbuddet fra Danmark vil prisen på EU-markedet falde med 3-10%, anslået 6%, forudsat at produktsammensætningen ikke ændres og givet uændrede forhold andre steder i verden. Udviklingen af en dansk opdrætssektor for muslinger kan således påvirke priserne på EU-markedet, men der skal ske store ændringer i udbuddet før priseffekten er mærkbar. Derfor er det ikke det forøgede udbud fra en evt.. nyudviklet dansk muslingeopdrætssektor, der er truslen mod indtjeningen i fremtiden. Truslen kommer tværtimod fra de internationale markedsbetingelser og i særdeleshed fra Kina. Det er i lyset af disse forhold, investeringer i udviklingen af en dansk opdrætssektor for muslinger skal ses. På den ene side manes til forsigtighed med investeringer i en opdrætssektor for muslinger, idet en sådan sektor vil blive underlagt de internationale markedsbetingelser, hvor afkastet i fremtiden ikke nødvendigvis kan forventes opretholdt på samme niveau som i dag. Afkastet af sådanne investeringer skal sammenholdes med formodede relativt stabile priser på kort sigt men med risiko for faldende priser på lang sigt. På den anden side er netop udviklingen af en dansk muslingeopdrætsindustri den bedste måde at sikre sig imod en mulig vedvarende forringelse af den internationale markedssituation. Dels fordi priserne på opdrætsmuslinger er betydeligt højere end på vilde muslinger og dels fordi forringelser i situationen på det internationale marked i mindre grad forventes at ramme markedsdelen for direkte fersk konsum (baseret på opdrætsmuslinger) end markedsdelene for konserves og frost. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel kan det være en fordel for Danmark at udvikle en muslingeopdrætssektor, om ikke for andet så for at konsolidere sig og imødegå mulige forringelser på det internationale marked. Dette gælder også, selvom det kan få negative konsekvenser for det vilde muslingefiskeri. Endvidere bør evt.. investeringer så vidt muligt indrettes således, at afkastet af store opstartsinvesteringer ikke først kommer efter en længere årrække på et tidspunkt, hvor priserne meget vel kan ligge på et noget lavere niveau end i dag. I bilag 16 er anført de anvendte statistikker til kapitel 12, mens bilag 17 giver en oversigt over opdræt af muslinger i Spanien Markedsoversigt 57 Mens markedet for fisk og fiskeriprodukter globaliseres mere og mere, er muslingesektoren med undtagelse af hovedproducenten Kina endnu karakteriseret af, at det er Europa, der udgør et tyngdepunkt. Udbud, indbyrdes vareudveksling og forbrug koncentreres i 7-8 EU-medlemslande. Derfor drejer fremstillingen sig helt overvejende om blåmuslinger (Mytilus Edulis), der for Grækenlands og Italiens vedkommende suppleres af middelhavs-muslingearter. Kinas produktion drejer sig om beslægtede arter, men ikke fuldt substituerende på markedet. De seneste år er billedet imidlertid ved at forskyde sig, idet nye producentlande gør sig gældende: Chile, New Zealand, Tyrkiet og Canada. Irsk produktion er af relativ ny dato, og Norge har lagt ambitiøse planer for et opdræt. 57 ) Udarbejdet af landbrugs- og fiskeriråd Flemming Reislev.

116 116 Produktion I tabel konkretiseres udbudssituationen ved tallene for hovedaktørernes fangst og opdræt. Tabel Verdens største producentlande (fangst og kultur) i 1000 tons. (Kilde: FAO.) Kina Spanien Italien Holland Danmark Frankrig Tyskland I Europa er Spanien hovedproducentlandet, efterfulgt af Italien, Holland og Danmark. Tysklands produktion er i sekundær målestok. De viste tal, baseret på FAO-statistik, kan være fejlbehæftede. Det statslige franske marketinginstitut Ofimer oplyser, at produktionen nærmer sig tons. Også Irland vinder med, til dels Grækenland. Den grafiske fremstilling af produktionen (figur ) tydeliggør, at både spansk og italiensk udbud er steget op gennem 1990 erne, mens produktionen i Holland har været stagnerende, og i Tyskland er den gået ned. Årsagerne hertil behandles senere. Figur Verdens største muslingepruducenter - fangst og kultur Kilde: FAO tons Kina Spanien Italien Holland Danmark Frankrig Tyskland År

117 117 Udbuddet i Europa skyldes overvejende kulturmuslinger. Som det fremgår af tabel og figur , er Spanien den førende opdrætsnation efterfulgt af Italien, som i sidste halvdel af 1990 erne har klaret sig bedre end Holland. Tabel Kultur-produktion i 1000 tons Kilde: FAO. År Kina Spanien Italien Holland Frankrig Tyskland Figur Muslingeproduktion - kultur Kilde: FAO tons år Kina Spanien Italien Holland Frankrig Tyskland Det danske udbud kan p.t. alene henføres til fiskede muslinger. Som vist i tabel og figur er Danmark den betydeligste fangstnation i Europa. Der foregår tillige fangst i Italien og Grækenland, i mindre skala i Spanien, temmelig marginalt i Frankrig. Tabel Fangster i 1000 tons, Kilde: FAO. År '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 Danmark Italien Grækenland Tyskland

118 118 Figur : Muslingeproduktion - fangster Kilde: FAO tons Danmark Italien Grækenland Tyskland år Det fremgår, at de store udbydere i Europa er Spanien, Italien, Frankrig, Holland og Danmark. Danmark er stort set ene om at udbyde fangede muslinger, mens de øvrige helt overvejende opdrætter muslinger. Irland må nævnes som en aktør, hvis produktionsvækst og markedsplacering påkalder sig interesse. Produktion opdelt på forskellige arter vises i tabel og figur Tabel Muslingeproduktion efter art, , i 1000 tons Art '84 '85 '86 '87 '88 '89 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 Blue mussel Sea mussels nei Mediterranean mussel Green mussel New Zealand mussel Cholga mussel Korean mussel Chilean mussel South America rock m, Others Total

119 119 Figur Muslingeproduktion efter art, Kilde: FAO Blue mussel 1200 Sea mussels nei Mediterranean mussel 1000 tons Green mussel New Zealand mussel Cholga mussel 600 Korean mussel 400 Chilean mussel South America rock m, 200 Others 0 Total Import Importtal for de vigtigste importlande vises i tabel og figur I flere af producentlandene foregår der samtidig en markant import. Dette gælder Frankrig, Italien og i mindre skala Tyskland. En stor aftager gennem import er det belgiske marked, hvis nationalret er kogte muslinger i diverse sauces serveret med pommes frites (moules avec frites). Udviklingsforløbet i den europæiske muslingeimport har de seneste år været rolig, uden store spring, men præsentationsformerne er mere varierede: Enkeltfrosne muslinger (emballeret i bakker), vakuumpakkede muslinger udover halvkonserverede muslinger i glas i forskellig lage. Tabel De største importlande, 1000 ton. Kilde: FAO Frankrig Italien Belgien Tyskland Holland

120 Figur : De største importlande, Kilde: FAO tons Frankrig Italien Belgien Tyskland Holland år Eksport Tal for de største eksportlande vises i tabel og figur Et land, som særlig gør sig gældende i den europæiske forsyning er Holland, der er klar nettoeksportør. Fransk eksport er derimod næsten marginal. Den spanske eksport er størrelsesordenen tons af mere residuel karakter, d.v.s. Spanien dækker ofte lakuner i efterspørgslen, når andre operatører, typisk Holland, må standse eksporten, f.eks. på grund af klimatisk betingede udbudsstop eller sygdomsforekomst. Uden for EU s kreds optræder New Zealand i stigende omfang, og Irlands muslingeeksport er som tidligere nævnt ligeledes i vækst. Tabel De største eksportlande (1000 tons). Kilde: FAO Holland New Zealand Spanien Danmark Grækenland Tyskland Produktions- import- og eksportstatistikken viser således, at de største operatører hvad angår produktion og indførsel er Spanien, Frankrig, Italien og Holland.

121 121 Figur De største eksportlande, Kilde: FAO tons år Holland New Zealand Spanien Danmark Grækenland Tyskland Hovedmarkederne Forbrugerne er især samlet i Spanien, Frankrig, Italien og Belgien. Frankrig er klar nettoimportør. Forsyningsstrukturen i Frankrig fremgår af tallene i tabel Belgien med manglende egenproduktion er henvist til tilførsler alene gennem import. Importpotentialet findes derudover i Italien og Tyskland, formentlig tillige på de kommende central- og østeuropæiske markeder, afhængig af eksportindsats. Tabel Forsyningssituationen i Frankrig Produktion t kulturmuslinger t fiskede muslinger ialt t Import t kulturmuslinger t fiskede muslinger ialt t Eksport t kulturmuslinger Produktion + import t - Eksport t Rådighedsmængde : t Klare tendenser i markedsbilledets udvikling kan ikke udpeges alene på basis af en desk research. Det kan fastslås, at der er en stabil og måske forsigtigt stigende efterspørgsel. Der er veletablerede, ganske magtfulde aktører på markedet med rigelige budgetter til promotionindsats og markedspleje. Det er forhold, der må tages i betragtning ved en vurdering af den danske placering i konkurrencen. Det må påregnes, at også muslingemarkedet i fremtiden vil blive tydeligere internationaliseret, med islæt fra oversøiske producenter. Miljøaspekter Det vurderes, at miljø-dimensionen vil få øget vægt i markedsudviklingen. Udover det lovfæstede, f.eks. i forbindelse med habitatdirektivet, kan psykologiske aspekter ventes at spille en stigende rolle. Miljøbevægelser m.v. kan forventes fortsat at have stor opmærksomhed i pressen og offentligheden, med mulig betydning for beslutningstagerne. Bæredygtighed, herunder bæredygtigt opdræt, vil være en klar parameter i udbuds- og markedsvilkårene.

122 Erhvervsudviklingsmuligheder Muslingefiskeriets lokalisering i Dannmark 58 Det danske muslingefiskeri domineres af Limfjorden, såvel i mængde som værdi (se tabel og bilag 19). I perioden svingede Limfjordens andel af den samlede værdi mellem 66 % (1999) og 84 % (2003). Fordelingen og udviklingen indenfor Limfjorden (værdi) illustreres endvidere i figur Tabel Værdien af danske fiskerfartøjers landinger af muslinger , fordelt på landingspladser regionalt, mio. kr. (Redigeret på grundlag af Fiskeridirektoratets afregningsregister pr. 24. marts 2004) Vadehavet m.v.: Esbjerg Limfjorden: Thy Mors Sydvest 2 0,3 0,2 4 8 Midt syd Øst 2 2 0,1 2 3 Limfjorden ialt Østjyske fjorde Lillebælt, Sdr.Jylland Fyn Lillebælt m.v. ialt Isefjorden 0, Alle landingspladser Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling. Mio. kr Thy Mors Sydvest Midt syd Øst Figur Værdien af landinger af muslinger i Limfjorden , fordelt på landingspladser regionalt. (Landingspladser i de enkelte regioner: Se bilag 19). 58 ) af Knud Larsen

123 123 Imidlertid er landingernes gennemsnitlige værdi pr. vægtenhed størst i Vadehavet, hvor der fiskes en del arter med en højere værdi end blåmuslinger, og i Isefjorden, hvor landingeene af blåmusling hovedsagelig anvendes direkte til konsum og dermed opnår en højere pris (tabel ). Tabel Gennemsnitlige priser på muslingelandinger i de forskellige regioner, beregnet på grundlag af Fiskeridirektoratets afregningsregister pr. 24. marts Vadehavet.m.v. 2,07 2,17 3,28 2,99 2,51 Limfjorden 0,97 1,15 1,18 1,40 1,42 Østjyske fjorde 0,57 0,62 0,67 0,90 0,79 Lillebælt 0,89 0,91 0,88 0,96 0,84 Isefjorden 2,26 1,94 2,99 2,53 2,44 Ialt 0,92 1,10 1,22 1,37 1,32 Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling. Som det fremgår af tabel , har beskæftigelsen ombord på muslingefartøjerne, opgjort som antal ansatte i hele landet, været næsten uændret de senere år, men med en stigning i Stigningen er dels sket på østersfiskeriet i Limfjorden, dels på fartøjer uden licens, forskellige farvande (ikke alle muslingefiskerier kræver licens). Tabel Besætningsmedlemmer på danske fiskerfartøjer med landinger af muslinger i Hjertemusling, Esbjerg havns søområde Hjertemusling, omkring Grådyb Hjertemusling, Blåhvandshug Fyr Trugmusling, Nordsøen Blåmusling; Ho Bugt, Vadehavet Blåmusling, Limfjorden Østers, Limfjorden (26) (34) (35) (55) (82) Blåmusling; bælterne, Østersøen, østj. fjorde Blåmusling, Isefjorden Andre (uden licens) IALT, netto Kilde : Fiskeridirektoratets Afregnings- og fartøjsregister pr. 15. april Oplysningerne stammer fra fiskernes egene indberetninger på fartøjsregisterskemaet. Noter : Den sidst anvendte fartøjsversion i det enkelte år er benyttet til at bestemme antal besætningsmedlemmer. Hvis fartøjet optræder på flere licenser er antallet af besætningmedlemmer talt med for hver licens. Hvis antal besætningsmedlemmer for et fartøj er uoplyst, sættes det til 1. "Ialt, netto" er korrigeret for fartøjer med flere licenser. Antal besætningsmedlemmer i parentes under østerslicenser (licens 053) figurerer også under blåmuslinge-licenser i Limfjorden (licens 050). Enkelte i de øvrige grupper optræder også to eller flere steder. Som nævnt i kapitel 12 var der endvidere 169 fuldtidsbeskæftigede i forarbejdningsindustriens 5 virksomheder i 2001, med en samlet omsætning på 317 mio. kr. I forsyningsleddet (værfter, vodbinderier etc.) var der ca. 20 beskæftigede.

124 Driftsøkonomien i muslingefiskeriet Muslingefiskeriet må betegnes som et rentabelt fiskeri, hvilket i høj grad må tilskrives den anvendte regulering. Alle de sædvanlige økonomiske indikatorer herunder aflønning af arbejdskraft og kapital, selvfinansieringsgrader af investeringer og egenkapitaltilvækst og -andel må vurderes som positive (tabel ).. Tabel Muslingefiskeri, driftsresultat og status for et gennemsnitsfartøj BRUTTOUDBYTTE DRIFTSOMKOSTNINGER heraf lønudgift, ekskl. løn til ejer(e) DRIFTSRESULTAT AKTIVER, ULTIMO heraf finansielle aktiver PASSIVER, ULTIMO heraf egenkapital ØKONOMISKE INDIKATORER Beregnet vederlag til ejer(e) Beregnet rentebelastning Lønningsevne Forrentningsprocent 44, ,3 Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Anm.: Stikprøvesammensætningen har betydning for variationer mellem årene Driftsøkonomien i muslingeopdræt Der eksisterer ikke umiddelbart data om de økonomiske resultater for opdræt af muslinger Danmark Lokaliseringsmuligheder og økonomiske perspektiver for muslingeopdræt Muslingeopdræts betydning for små havne 59 Et vist antal små havne fungerer nu næsten som eller udelukkende som marinaer. I områder med lav befolkningstæthed er der sjældent grundlag for store investeringer til nyanlæg eller ombygning af permanente havneanlæg for fritidsbåde. Oprindelig er de fleste små havne primært blevet anlagt som hjemsted for lokale fiskefartøjer, sekundært hvis overhovedet for fritidsbåde. Nu forholder det sig stort set omvendt; i mange tilfælde tilhører de eneste fiskefartøjer, der måtte ligge i en lille havn, fritidsfiskere. For muslingeopdrætteren er adgangen til det fjordbaserede anlæg af stor betydning. Sejltiden fra havn til opdrætsanlæg skal af de fleste hensyn helst være så kort som mulig. Om havnen er specielt dyb eller byder på særlige faciliteter er næsten underordnet, men det er nødvendigt at kunne læsse og losse sit grej og sin høst, og det er muligt i alle havne. For de fleste små havne er det vanskeligt at finde indtægter, som kan finansiere den løbende vedligeholdelse af anlægget. Investeringer, ombygninger og nyanlæg er ofte umulige, idet hovedindtægterne fra sommersæsonens fritidssejlere kun kan dække de mest nødvendige vedligeholdelsesomkostninger. Manglende investeringer i moderne faciliteter gør havnen mindre og mindre attraktiv for sejlende turister, og det er derfor nødvendigt at holde på alle fastliggere. En servicebåd eller to til muslingeopdræt kan i denne sammenhæng være overordentlig vigtig. Der er kutyme for, at erhvervsbåde erlægger en landingsafgift som betaling for brug af havnen. Der er således ikke kun tale om en mindre årlig afgift for bådplads. Erhvervsbåde er meget mere attraktive for en lille havn end lystfartøjer. Samtidig medfører den erhvervsmæssige aktivitet, at havnen bliver mere interessant for turister. Større aktivitet er selvforstærkende og giver bedre økonomisk driftsgrundlag. 59 ) af Peter Henriksen

125 125 Eksempelvis er Venø Havn lige netop stor nok til, at et almindeligt muslingefartøj (hjemmehørende andetsteds) kan lande sine østers. Landingsafgifterne herfor har medført en så betydelig merindtægt til havnen, at dens økonomi nu for første gang i 20 år tillader visse moderniseringsinvesteringer. Antallet af hjemmehørende både er desuden udvidet fra 28 til 30, hvilket ikke synes meget, men alligevel repræsenterer en vigtig merindtægt på ca. 10%. Endelig er antallet af besøgende såvel sejlende som kørende steget mærkbart, og den brede generelle interesse i muslingeopdræt er meget evident. Små havne er værdifulde samarbejdspartnere i forbindelse med informationsudveksling og dialog mellem muslingeopdrættere og sejlere. Små havne er interesserede i anlæg af områder for muslingeopdræt, og i, at opdrætterne har brug for de små havne som kommunikationsled til især fritidssejlere Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne I rapporten "Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne" 60 (2001) anføres, at de mindre havne har stor betydning for landinger af torsk og anden fladfisk end tunger og rødspætter (knapt 30% af totale landinger) samt muslinger, hvoraf stort set alle landes i de mindre havne i Limfjorden (tabel ). Tabel Danske landinger i danske havne og de mindre havne i år Artsgrupper. Landet vægt i tons. (Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne. Teknologisk Institut, 2001). Kilde: Fiskeridirektoratets landingsstatistik. Nykøbing Mors Som et eksempel på udviklingsaktiviteter nævnes i samme rapport sikring af muslingeaktiviteter i Nykøbing Mors: "Nykøbing Mors Havn består af en havn i selve byen og en kaj på den nærliggende Ørodde. 90% af landingerne går til to store muslingefabrikker ved Ørodde, resten til mindre virksomheder udenfor byen. Muslingefiskeriet bidrager med halvdelen af havnens indtægter. Landing af muslinger i Nykøbing Mors Havn giver larm og megen lastbilkørsel i byen. Kun en del af landingerne kan losses ved Ørodde, da der her ofte er dårlige adgangsforhold for muslingefartøjerne. Landinger af muslinger i Nykøbing Mors havne var således på sigt truet af klager over transporterne og mulige konflikter med andre havneaktiviteter, der var under planlægning. Kommunen satte i 1999 en proces i gang for udarbejdelse af en havneplan for Nykøbing Mors Havn. I processen blev alle aktører med interesse i havnen inddraget i 3 forskellige arbejdsgrupper, der formulerede deres ønsker til havnens udvikling. Herefter blev planerne koordineret til én plan, der havde accept fra alle aktører. I planen er medtænkt, hvordan havneudviklingen finansieres. 60 ) Teknologisk Institut (august 2001), udarbejdet for Fødevareministeriet.

126 126 Kilde: "Behov og udviklingsmuligheder i de mindre fiskerihavne" Teknologisk Institut, Planen er endnu ikke vedtaget, og gennemførelsen forventes at tage en længere årrække. For fiskerne har processen og planen allerede givet fordele: - Den løbende dialog om dagligdags konfliktpunkter mellem havnens brugergrupper er forbedret, selvom der ikke er oprettet noget forum for dialogen. - Accept fra alle havneinteressenter til at bevare muslingefiskeriet i selve Nykøbing Mors Havn. - Planer for udbygning af molen ved Ørodde, så hovedparten af muslingerne kan landes direkte ved de store fabrikker indgår ind i den samlede havneplan, hvilket øger mulighederne for at få finansieret molen." Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt Dansk Skaldyrcenter har i et scenario (bilag 22) beregnet, at en produktion på t. linemuslinger vil give en årlig værdiskabelse på 143 mio. kr. Det forudsættes i beregningen, at 30 opdrættere årligt producerer hver 300 t. Af den samlede produktion forudsættes 10% afsat i Danmark, 30% til industriel forarbejdning og resten til eksport. I beregningerne indgår en kødprocent på 25 og en pris på 25 kr. pr. kg. kød. Den samlede værdiskabelse er et udtryk for den værdi (excl. moms), der umiddelbart kan omsættes i samfundet til lønninger, underleverandører, råvarer o.s.v Konklusioner En udvikling af muslingeproduktionen i retning af et mere planlagt og værdiorienteret fiskeri, der både kan give en højere produktionsværdi og mindre miljømæssig påvirkning, kan give grundlag for en øget beskæftigelse i oplandet til Vadehavet, Limfjorden og bælterne/ Østersøen. Hertil kommer den indtjenings- og beskæftigelsesfremgang, der vil blive skabt i forbindelse med en udvikling af muslingeopdrættet. En sådan udvikling kan få betydning for de små havnes overlevelse som levende erhvervshavne.

127 Uvikling af muslingefiskeri og opdræt Forskning og Udvikling (F&U) Muslingeproduktionen i Danmark står over for en række fremtidige udfordringer, og en velprioriteret forsknings- og udviklingsindsats er derfor nødvendig for at tilpasse den fremtidige produktion til optimale metoder og redskabsanvendelser, garantere en bæredygtig udnyttelse og udvikle muslingeprodukter, der sikrer fremtidige markedsandele. Forsknings- og udviklingsbehovene kan deles op i følgende kategorier: Udvikling af effektive metoder og redskaber til muslingeproduktion Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold Produktionens organisering I det følgende gennemgås de enkelte kategorier, og overordnede forsknings- og udviklingsbehov identificeres. Detaljeringsgraden af beskrivelserne afspejler ikke en prioritering af forsknings og udviklingsbehovene Udvikling af effektive metoder og redskaber Både fiskeriet og opdrætssektoren iværksætter i disse år produktionsmetoder, der i et vist omfang indeholder elementer af både opdræt og fiskeri. Både disse projekter og det traditionelle fiskeri og opdræt kræver et omfattende forskningsog udviklingsarbejde for at udvikle sig til rationelle produktionsformer, der vil opfylde de krav, det omgivende samfund stille i de kommende år. Samtidig er specielt opdrætssektoren beriget af personer med innovative produktionsmål, og det er vigtigt at have forsknings og udviklingsrammer, der understøtter disse tiltag. Nedgangen i blåmuslingebestanden Der har de senere år været en markant nedgang i blåmuslingebestanden i Limfjorden. Nedgangen er så entydig, at DFU nu vurderer, at fiskeriet er inde i en ikke-bæredygtig udvikling. Det nuværende fiskeri, og den industri, der aftager fiskeriets produkter, er således truet af fald i produktionen. Faktorer som iltsvind og naturlige svingninger kan have stor betydning for udviklingen i muslingebestanden. Ligeledes kan nedgangen i bestanden i et vist omfang kobles sammen med den fjernelse af sten og skaller, der sker i forbindelse med muslingefiskeriet (kap. 5). En F&U-indsats bør derfor først kortlægge forklaringsmekanismen til nedgangen i bestanden, og derefter identificere de tiltag og metoder, der kan bringe fiskeriet ind i en bæredygtig udvikling. I forbindelse med moniteringen af muslingebestande i Limfjorden er der siden 1993 også sket en kortlægning af forekomsten af andre invertebrater og døde muslingeskaller. Disse data er ikke oparbejdet, men det kan forventes, at disse data kan anvendes i en GIS-analyse og vise, om der er sket en nedgang i forekomsten af skaller, og om denne er korreleret med ændringer i blåmuslingernes udbredelse og bestandstæthed. Som tidligere nævn er der også andre forklaringsmodeller på nedgangen i blåmuslingebestanden. En analyse af ændrede udbredelsesmønstre i blåmuslingebestanden vil indikerer om bestandsnedgangen skyldes iltsvind, eller om nedgangen er sket i de områder, hvor der i dag ses et blomstrende østersfiskeri. Disse GIS analyser vil kun indikere statistiske korrelationer, og vil ikke kunne give en forklaring på de mekanismer, der ligger bag de observerede ændringer. En sådan forklaring kræver en mere eksperimentel indgangsvinkel som beskrevet i kapitel 5. Fjernelsen af substrat har utvivlsomt en betydning for blåmuslingernes bestandsopbygning. I andre muslingeproducerende lande anvender man kogeskaller fra muslingeindustrier, til at udlægge i de områder, hvor der ønskes en yngelproduktion af østers elle blåmuslinger. En tilsvarende praksis i danske farvande vil utvivlsomt være et særdeles effektivt virkemiddel i forhold til ønsket om at opbygge en stor muslingebestand, men også bestande af andre fastsiddende organismer. I forbindelse med den nuværende muslingeproduktion frasorteres undermålsmuslinger, sten og skalrester, og genudlægges i bestemte områder. Analyser har vist at produktionsraten af disse muslinger er meget lav, og det er tvivlsomt hvad, der kommer ud af sten og skalfraktionen. Dette genudlægningsmateriale bør derfor overvejes anvendt mere hensigtsmæssigt. Der er idag et vidensgrundlag, der vil kunne forsvare at der igangsættes et større projekt om muslingehabitater, der dels analyserer hvor det er hensigtsmæssigt at udlægge skaller i forhold til produktionsbetragtning og miljøinteresser, og dels måler effekten af de udlagte skaller på muslingeproduktionen, og resten af det biologiske system. Et tredje projekt del bør bestå i at opbygge et forvaltningssystem, der anvendes til at planlægge fremtidige skaludlægninger i forhold til bestandenes og havbundens status. Fiskerigrundlag for østers og hjertemusling Fiskeriet i Limfjorden har de senere år oplevet markante ændringer i ressourcerne. I de vestlige områder, er der opbygget en tæt østersbestand og i de centrale bredninger fiskes der i dag hjertemuslinger som en væsentlig bifangst. Begge disse arter landes til priser langt over prisen for blåmuslinger. En planlægning af udnyttelsen af disse bestande forudsætter et solidt kendskab til disse arters bestandsdynamik. Det bør undersøges, om det er arter, der kan forventes at opret-

128 128 holde tætte bestande over længere tid, eller blot imidlertidigt har opbygget tætte bestande, og som kan forventes at være væk igen om få år. En aktiv bestandspleje vil således kunne betale sig, hvis det er bestande, der er kommet p.g.a. langsigtede ændringer i fjorden. Der eksisterer for Limfjorden et omfattende datagrundlag 100 år tilbage. Disse data bør systematiseres og analyseres, så der kan opbygges en forståelse for de ændringer, der sker i fjorden. Udvikling af nye skraberedskaber Skrabning af muslinger har en betydende effekt på bundfauna og flora, og der er behov for at udvikle redskaber, der minimerer effekten af fiskeriet på økosystemet. Modelberegninger viser, at den fiskbare bestand af østers vil fordobles, hvis fiskeriet udelukkende anvender den lette østersskraber i stedet for blåmuslingeskraberen. Der er behov for en målrettet redskabsudvikling. Fiskeri planlægning Forvaltningen af blåmuslingefiskeriet er bl.a.baseret på lukninger og tildeling af kvoter. Fiskeriets grad af bæredygtighed vurderes løbende ud fra de moniteringstogter, der gennemføres af DFU, og eventuelle kvotejusteringer vil ske på dette grundlag. Moniteringsdata anvendes også i en vis udstrækning af fiskerierhvervet til at planlægge fiskeriet efter muslinger. De bestandsundersøgelser af muslinger, der gennemføres i danske farvande, er ofte forbundet med meget store usikkerheder, og et forbedret datagrundlag vil kunne give en mere præcis forvaltning og en mere hensigtsmæssig opfiskning af kvoter. Hertil vil også andre data kunne anvendes. Fiskeriet foretager i forbindelse med sæsonstart begrænsede undersøgelser af muslingeforekomst, og endvidere føres der logbøger med fangstmængder og positioner i forbindelse med fiskeriet. Der vil derfor kunne udvikles et system, der kan indsamle data om bestande ud fra fiskeriets egne bestandsundersøgelser, logbogsblade og videnskabelig undersøgelser, og som kontinuerligt vil kunne beskrive forekomsten af blåmuslinger. Data kan organiseres i et internetbaseret GIS-system, der således er tilgængeligt for både forvaltere og fiskere. Et sådant system vil tillade, at fiskeriet ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt planlægges, så fiskeriet overholder de krav, der er til bæredygtighed og miljøforbehold. For erhvervet vil systemet muliggøre, at ressourcens udnyttelse planlægges, så der i højere grad fiskes i de områder, hvor kvalitet og kvantitet af muslingerne er høj. Omplantninger Fiskeriet er i de senere år påbegyndt at omplante blåmuslinger fra områder med stor dødelighed og/eller lav vækst til områder, der understøtter en hurtig vækst og producerer blåmuslinger af høj kvalitet. I forbindelse med de første omplantninger i 2000, blev der gennemført en undersøgelse af produktiviteten af omplantninger i forskellige områder og omplantningstætheder. Fiskerierhvervet vil i stigende omfang anvende denne metodik og der bør igangsættes et F&U arbejde, der kan understøtte dette initiativ på en hensigtsmæssig måde. Undersøgelserne bør primært analysere hvilke udlægningstætheder, der er optimale med henblik på at få en høj vækstrate og et kvalitetsprodukt med stor kødfylde og lav begroningsrate af rurer og kalkrørsorm. Larveforekomster til opdrætssystemer Indsamlingen af muslingeyngel er første produktionstrin i forbindelse med produktion af blåmuslinger på linesystemer. Også skadevoldende arter (søpunge, kalkrørsorm, rurer) har ligesom muslinger en pelagisk larve, der spredes gennem havvandet. For at kunne udsætte opsamlere af muslingeyngel i en periode med mange kompetente muslingelarver, og med få larver af disse andre arter, er en monitering af larveplanktonets sammensætning og modenhed et vigtigt værktøj i forbindelse med effektivt opdræt af blåmuslinger. I forbindelse med larvemonitering er der en række forskningsmæssige udfordringer, som skal løses inden en effektiv monitering kan planlægges. En strategi for monitering af larveforekomster, bør bygge på viden om larvernes fordeling. Der er meget store rumlige og tidsmæssige variationer i forekomsten af muslingelarver, men mens der er i dag er viden om variationen i larvernes tidsmæssige forekomst i Limfjorden, mangler der en viden om larvernes rumlige variation. Det er med andre ord ikke muligt at afgøre hvor store områder en given prøveindsamling repræsenterer. Monitering af muslingelarver er ligeledes begrænset af, at det ikke umiddelbart er muligt at identificere ned til artsniveau. I moniteringen af larver registreres det ikke, om det er larver fra sandmuslinger, hjertemuslinger eller blåmuslinger, der forekommer i en prøve. Da blåmuslingen ofte er dominerende i danske fjorde antages det ofte, at en given tælling af muslingelarveplankton er repræsentativ for forekomsten for blåmuslingelarver. Optimering af opdrætssystemer til blåmuslinger Dansk Skaldyrcenter (DSC), som er den centrale aktør i forbindelse med udvikling af opdrætssystemer i Danmark, arbejder ud fra strategien om at tilpasse eksisterende systemer fra andre områder til danske forhold. DSC tester således både et canadisk system, hvor der gennemføres systematisk omstrømpning under vækstforløbet, og et svensk system, hvor der ikke omstrømpes under vækstprocessen. En forudsætning for at kunne køre et rentabelt muslingeopdræt i stor skala, er at kunne planlægge og sprede arbejdsop.g.a.ver ud over en stor del af året. Limfjorden er karakteriseret ved at der er muslingelarver over det meste af året, og en udvidelse af den sæson hvori der indsamles yngel vil således også sprede andre arbejdskrævende op.g.a.ver over et større tidsspænd. Dermed vil arbejdsbelastningen i højere grad kunne

129 129 fordeles over året. Der bør derfor gennemføres undersøgelser, der systematisk kortlægger mulighederne for en udvidet yngelopsamlingsperiode. Det er tidligere nævnt, at udnyttelsen af undermålsmuslinger fra fiskeriet er ringe. Disse undermålsmuslinger repræsenterer en ressource, der muligvis kan udnyttes i opdrætssektoren. Endvidere er der lav kødprocent hos en del af de muslinger, der landes af fiskeriet, og denne vil kunne øges på kort tid ved udhængning i opdrætsanlæg. Opdræt af muslinger indsamlet fra bunden er anvendt i en række lande, og repræsenterer i danske farvande et stort produktionspotentiale. Der bør derfor gennemføres undersøgelser, der analyserer mulighederne for at producerer højkvalitetsmuslinger ved udhængning af bundmuslinger. Det udviklingsarbejde der i øjeblikket gennemføres i Limfjorden omhandler dyrkning af blåmuslinger i strømper af 2-3 meters længer, der hænges ud på langliner med 0.4 meters mellemrum. I udlandet er der udviklet teknik til at dyrke muslingerne i sammenhængende strømper, således at disse hænger fra langlinen som guirlander. I forbindelse med udsætning og høst undgår man at arbejde med en masse korte poser, der skal bindes fast mm. Omvendt kan det være forbundet med en del besvær, at arbejde med så store enheder, som enkelt strømpe giver. Enkelte opdrættere i Limfjorden vil anvende denne type opdræt, og der bør således påbegyndes et udviklingsarbejde, der undersøger muligheden for at anvende denne type anlæg, samt analyserer produktionspotentialet af anlæg i forhold til anvendelsen af korte strømper. Undersøgelserne vil i samarbejde med de enkelte opdrættere kunne drage fordel af de anlæg, der bliver etableret med sammenhængende strømper. Etableringen i 2004 og driften af de nye opdrætsanlæg i Limfjorden vil afkaste megen viden og erfaring, der bør opsamles og organiseres, så der etableres en fælles videnbank for opdrættere. Der er derfor behov for et udviklingsprogram, der opstiller et system til denne erfaringsopsamling, og som formidler erfaringen til hele opdrætssektoren. Optimering af opdrætssystemer til østers Opdræt af østers kan indeles i to faser, henholdsvis produktion af østersyngel og dyrkning af østers til konsumstørrelse. Yngelproduktionen er videnstung og teknisk krævende og har derfor sin naturlige forankring i DSC hvor udviklingsarbejdet med produktion af østersyngel har foregået siden Dyrkning af østers til konsumstørrelse foregår i havet og er en oplagt mulighed for private aktører, som kan etablere og drive en østersproduktion med salg for øje. Sidstnævnte kræver dog tilgang til yngel, og her ligger den nuværende flaskehals, idet DSC til dato kun har kunnet levere få tusinde østersyngel til private aktører. Der er derfor behov for en fortsat betydelig prioritering af F&U indsatsen vedrørende produktion af østersyngel. Denne indsats som bør tage udgangspunkt i de nuværende identificerede flaskehalse som er henholdsvis en varierende og uforudsigelig kvalitet af larver frigivet fra moderøsters, samt en generelt ringe overlevelse af larver i den pelagiske fase. Den mest sandsynlige årsag til den utilfredsstillende kvalitet og overlevelse af østerslarver er ernæringsbiologisk, og det er derfor oplagt at den forskningstunge indsats bør finde sted inden for dette område.herudover er der behov for at generere viden vedrørende vækst og overlevelse af østersspat fra bundslåning til udsætningsstørrelse. Disse problemstillinger kan belyses ved hjælp af tilrettelæggelse af produktionen med henblik på at indsamle dokumentation herfor. Fremtidige F&U-indsatser bør inkludere etablering af moderøstersbestand bestående af østers af egen avl. Dette vil øge muligheden for en mere ensartet kvalitet af frigivne larver samt åbne mulighed for et kommende avlsarbejde mod østers med høj overlevelse, vækst og kvalitet. De private aktører som måtte overveje at opstarte opdræt af østers til konsumstørrelse i kommerciel skala har behov for at kende nøgleparametrene for et sådant opdræt. Disse parametre (eksempelvis størrelsesspecifik vækst, effekt af temperatur, næring mm. samt forholdsafhængige mortalitetsrater) bør være målet for F&U indsatsen på dette område fremover. Ligeledes bør det undersøges om der geografisk kan differentieres mellem henholdsvis velegnede og mindre velegnede områder f.eks. med hensyn til påvækst (fouling). Opdrætsmetoder bør undersøges med henblik på at generere ovenstående parametre for hver enkelt metode. Der bør arbejdes med kulturer i vandsøjlen såvel som kulturer på bunden. Begge har fordele og ulemper, men hvorvidt den givetvis lavere overlevelse og vækst i bundkultur opvejer den mindskede investering i udstyr og indsats bør kunne kvantificeres eksperimentelt. Ligesom for det foreslåede blåmuslingeprojekts vedkommende bør der etableres en vidensbank for opdrættere af østers hvor viden og erfaring fra opdrætsinitiativerne dokumenteres og samles. Nye arter I vore nabolande sker der et omfattende fiskeri og opdræt af andre arter som stillehavsøsters, kammuslinger, hestemuslinger, sandmuslinger og knivmuslinger. Som tidligere nævnt (Kap. 3) er fiskeriet efter sandmusling og knivmusling forbundet med store miljømæssige ulemper og vil ikke være muligt i Danmark. Derimod vil opdræt af disse arter mu-

130 130 ligvis kunne udvikles. Specielt knivmuslingen er værdifuld og det bør undersøges om det er muligt at dyrke denne art i Danmark. Stillehavsøsters dyrkes i stort omfang i vore nabolande. Dyrkningen af denne art er problematisk, idet den kan formere sig naturligt i danske farvande og vil kunne monopoliserer store kystområder, som set i Holland. Arten vil muligvis kunne opdrættes i de områder i Danmark, hvor der ikke er naturlige bestande af østers, hvis det er muligt at udvikle sterile individer. Også eksotiske arter udgør et stort potentiale. F.eks har abalone-sneglen en pris hos farmeren på kr./kg, hvilket giver et betydeligt råderum for eksempelvis anvendelse af landbaseret recirkulationsteknologi og høje danske lønninger Udvikling af muslingeprodukter af god markedsmæssig kvalitet Eksportkvalitet I forbindelse med produktion af muslinger er det vigtigt at fokusere på, hvilket marked man vil sælge sit produkt på. Den danske produktion af industrimuslinger er i dag truet af faldende priser på verdensmarkedet, så en orientering mod en øget satsning på ferskvaremarkedet vil fremme danske eksportmuligheder. Set i lyset af dette er den danske opdrætsproduktion, herunder videreopdræt af lavkvalitetsmuslinger fra fiskeriet, en strategisk rigtig vej at gå. Den norske opdrætsindustri af blåmuslinger demonstrerer dog med stor klarhed, at det ikke er nok at producerer muslinger; de skal også ind på markedet og have den rigtige kvalitet. Endvidere skal der sikres en kontinuerlig levering for at fastholde markedsandele. Et af de problemer som de norske opdrættere har p.g.a. manglende organisering af norsk muslingeeksport og stor afstand til centraleuropæiske markeder, er muslingernes manglende friskhed ved ankomst til marked. Denne reduceres også ved, at muslinger, der høstes umiddelbart inden afsending, har en stor andel med ituslåede eller skævvredne skaller. Dette betyder, at muslingerne lettere taber vand under transport, og har dårlig holdbarhed og visuel karakter ved salg. Nordmændene har eksperimenteret med at øge kvaliteten af muslingerne ved at høste dem i god tid inden salg, størrelsessortere og genudhænge dem. Derved genoprettes skævvredne skaller. Da de danske erfaringer med salg af linemuslinger til Centraleuropæiske marked er meget begrænset, er disse problemer ikke opstået for dansk muslingeopdræt, men med det ønskedes antal opdrætsanlæg vil det nære marked på et tidspunkt blive mættet, og en viden om kvalitetsoptimering i forhold til nye markeder vil være relevant. Etablering af Branchekode I forbindelse med etablering af kommercielt muslingeopdræt i Danmark, en ny branche med mange nye aktører, vil det være nødvendig at indføre en branchekode for opdrætsmuslinger. Branchekoden skal sikre, at der til enhver tid kan sikres en ensartet høj kvalitetsstandard på levende ferske muslinger, og at den enkelte opdrætter ikke er i tvivl om, hvordan han behandler sine produkter og hvilke regler branchen skal overholde. Branchekoden skal formulere alt fra yngelindsamling og daglige rutiner til høst, opbevaring, transport, pakning og den ubrudte kæde frem til forbrugeren. Smag og farve Smagen og farven af muslingenes kød og skal, samt begroning af rurer og kalkrørsorm, varierer meget fra sted til sted. Hvis blåmuslinger skal udvikles til et eksklusivt produkt, er det vigtigt at disse forhold matcher kundernes forventninger. På denne baggrund kan der gennemføres en screening af dyrkede muslinger fra forskellige steder i Danmark, så man i højere grad kan producerer muslinger, hvor et godt produkt opnås Undersøgelser af miljø- og sundhedsforhold Fiskeriets påvirkning Tidligere undersøgelser har vist, at skrabning efter blåmuslinger påvirker bundforhold og de dyr og planter, der lever her. Som tidligere omtalt bør der i større grad ske en habitatforvaltning i forbindelse med muslingeproduktion. Bundforholdene udgør vigtige substrater for bundlevende organismer. Der bør udvikles metoder til at opretholde fornuftige bundforhold ved udlægning af skaller i fiskede områder. Effekten af disse skaludlægninger på bundorganismer bør moniteres. Miljøpåvirkning fra muslingeopdræt Der er i de senere år gennemført undersøgelser af muslingeopdræt i forbindelse med projektet SUSTAINEX og i forbindelse med projekter på Muslingeopdræt. Undersøgelserne har hovedsageligt undersøgt betydningen af nedfald af fækalier på bunden. I forbindelse med etableringen af opdrætsanlæg i Limfjorden bør der gennemføres undersøgelser, der dækker større dele af fjorden. Der kan udvælges et antal opdrætsanlæg, hvorpå der gennemføres undersøgelser af stofomsætningen i anlæg, herunder påvirkningen af bund med nedfaldende fækalier.

131 131 Monitering af algetoksiner I forbindelse med afhøstning af produkter til konsum samt videre forarbejdning skal der gennemføres prøvetagning for kontrol af forekomst af algetoksiner, humanpatogene vira og bakterier. Disse prøver skal tages fra den enkelte produktionsenhed og udgør vandprøver og muslingeprøver. Under afhøstning skal disse prøver tages ugentligt, og de vil derfor være forholdsvis omkostningskrævende for den enkelte opdrætter. Da afstanden mellem enkelte anlæg i visse tilfælde er forholdsvis kort bør der udarbejdes analyser for hvornår, disse vandprøver og vævsprøver udtages fra samme vandvolumen, så der foregår unødvendig dobbeltprøvetagning. Der er behov for undersøgelser vedr. variation indenfor en bestand m.h.t. toksinniveau efter eksponering for en toksisk algeart, med henblik på at kunne udtage repræsentative prøver. Det vil endvidere være relevant at kortlægge selvrensningspotentialet i muslinger efter en toksinakkumulering i forhold til variabilitet i omgivelsesparametre Produktionens organisering Strukturen i den danske muslingeproduktion er unik når diversiteten i produktionsmetoder betragtes. Udnyttelsen af områder vil udvikle sig til en mosaik af aktiviteter. I mindre områder eller bredninger vil fiskeriet f.eks. udnytte blåmuslinger, østers og hjertemuslinger og foretage omplantninger. Endvidere vil fiskeriet kunne levere muslinger af en dårlig kvalitet til videre lineopdræt, og købe/sælge omplantningsmuslinger til andre områder. Opdrætterne vil aftage små østers og muslinger fra fiskeriet til opdræt, og vil selv dyrke muslinger fra yngelproduktion. En sådan struktur i produktionen vil give et meget robust produktionssystem, idet der altid vil være succesfulde produktioner. Omvendt kræver en så bred produktionsplatform, at der i området opbygges et solidt lokalkendskab, så producenterne i fællesskab kan udvikle en optimal fordeling af produktionsområder. For at kunne vurdere, om ovenstående fremtidsscenarium er realistisk og økonomisk bæredygtigt bør der udarbejdes en analyse af hensigtsmæssige organisationsformer af muslingeproduktion, og evt. udvikles styreredskaber, der kan anvendes i de enkelte forvaltningsområder Uddannelse Foreningen for Dansk Skaldyropdræt har sammen med Sansk Skaldyrcenter udarbejdet nedenstående oplæg til en uddannelse indenfor muslingeopdræt. Uddannelsen foreslås indledningsvis gennemført på frivillig basis, og planlægges gennemført som aftenmøder over 8 mødegange. Teoretisk del: - Generel biologi (gennemgang af anatomi og fysiologi) - Generel økologi (fødeoptag, fødemængde) - Forholdene i havet (springlag, algeopblomstringer, toxiske alger mm.) - Associerede organismer (søpunge, ruer, tang mm.) Opdrætsdel: - Specielle hensyn og forhold ved opdræt - Gennemgang af tilgængelige (nye/gamle) forskningsresultater - Dyrkningsprincipper - Håndteringsprincipper - Høst, proces, pakning og sortering - Kvalitetssikring - Valg af materialer Praktisk del: - Generel håndtering af båd og udstyr - Manøvrering mellem linerne - Opankring og arbejde på linerne - Nedskruning af ankrer - Opstramning af line - Sikkerhed ombord - Arbejdsmiljø - Navigation og motorlære - Prøvetagning og generel monitering for alger og bakterier - Sporbarhed

132 132 Økonomi og drift - Virksomhedens drift og økonomi - Forsikring og ansvar - Juridiske forhold - Afsætning og markedsforhold Hvert afsnit afsluttes med en prøve. Som et tilbud i forlængelse af kurset kan der udbydes et kursus i udvidet sikkerhed til søs og duelighedsbevis, samt evt.. et erhvervsdykkerkursus. Kurset planlægges udviklet og gennemført i et samarbejde mellem Dansk Skaldyrcenter og Opdrætterforeningen. Til udvikling og gennemførelse af 1. kursusrække søges finansiering fra f.eks. FIUF.

133 133 BILAG 1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri J.nr.: Kommissorium for udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande Udvalgets overordnende formål er at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. Udvalgets arbejde omfatter alle typer muslinger (toskallede bløddyr), herunder østers Udvalget skal redegøre for muligheder og perspektiver for en sammenhængende forvaltnings- og udviklingspolitik på området og afgive anbefalinger vedrørende: En miljømæssig, ressourcemæssig og samfundsøkonomisk bedre udnyttelse af eksisterende muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt af muslinger. Prioritering af forsknings- og udviklingsindsatsen inden for gældende rammer for strukturstøtte og forskning og udvikling. En sammenhængende forvaltning af muslingeproduktionen under hensyntagen til de naturgivne forskelligheder og overordnede miljøforvaltningshensyn, herunder vedrørende Fangsttilladelses- og opdrætskoncessionsordninger, der fremmer lønsomme private investeringer i erhvervet, og hvor spørgsmålet om grundlaget for ejerskifter indgår. En administrationsordning, hvor den praktiske varetagelse og finansiering af forvaltningslignende op.g.a.ver lægges ud til private institutioner med tilknytning til muslingeproduktionen. Sådanne op.g.a.ver kan f.eks. vedrøre fødevarehensyn, forskning og udvikling, registrering og dokumentation vedrørende udnyttelsen af ressourcerne og løbende tilpasning af udnyttelsesmønstrene for ressourcen. Baggrund Udnyttelse af muslingeressourcerne i danske farvande foregår i dag hovedsagelig ved traditionelt fiskeri, d.v.s.d.v.s.d.v.s. ved slæbning af en skraber hen over havbunden. Mulighederne for en fornyelse og udvikling af muslingefartøjerne har gennem en årrække været begrænsede, og der er behov for at vurdere mulighederne for en bæredygtig fornyelse af muslingeflåden og udvikling af muslingeopdrættet under hensyn til de naturgivne og miljømæssige forhold. Samtidig skal en sådan udvikling ske i overensstemmelse med internationale forpligtelser. I Tyskland og Holland er der sket en udvikling i fiskeriet ved anvendelse af kultur- og udlægningsbanker. Disse muligheder bør også vurderes i en dansk sammenhæng. Mulighederne for gennem øget opdræt at skabe en bedre udnyttelse af det økonomiske potentiale i muslingeressourcen i Danmark er blevet mere interessante i de senere år bl.a. som følge af udviklingen i forskningen og i den praktiske teknologi for opdrætsvirksomhed. Med etableringen af Dansk SkaldyrCenter er der skabt et forsknings- og udviklingsmiljø, der kan bidrage til udnyttelse af muslingeressourcen både hvad angår fiskeri og opdræt. Forvaltningsregler vedrørende muslingeproduktion tager ikke fuldt ud højde for den udvikling, der er i gang, og der er ikke anlagt en vurdering af perspektiverne for en sammenhængende forvaltning af alle dele af muslingeproduktionen, det være sig fiskeri, kulturbanker eller opdræt. Disse produktioner deler samme vandområder og har sammenfaldende problemstillinger vedrørende FoU, fødevarehensyn og markedsmuligheder.

134 134 Udviklingen stiller også spørgsmål vedrørende fangsttilladelses- og opdrætskoncessionsordningerne. I fiskeriet er der over tiden udviklet et lukket licenssystem med et begrænset antal rettighedshavere. Reglerne for adgang til nye rettighedshavere f.eks. i forbindelse med et generationsskifte er ikke klare hvad angår den enkelte erhvervsfiskers muligheder for at etablere sig i fiskeriet. Heller ikke kriterierne for fastlæggelsen af de områder, der kan anvendes til opdræt, er afklarede. Udvalgets sammensætning og tidsplan Fødevareministeren udpeger udvalgets formand, der deltager i sin personlige egenskab. I udvalget deltager desuden en repræsentant for hver af følgende: Fødevareministeriets departement Danmarks Fiskeriundersøgelser Fiskeridirektoratet Fødevareøkonomisk Institut Skov- og Naturstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser Amtsrådsforeningen (Bem: Amtsrådsforeningen vil kunne lade sig repræsentere af de amter, der omfattes af udvalgets overvejelser) Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet Danmarks Fiskeriforening Organisationen Dansk Akvakultur (ODA) Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE) Dansk Fisk Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening Danmarks Naturfredningsforening Specialarbejderforbundet i Danmark Herudover kan særlige eksperter deltage i udvalgets arbejde, enten som egentlige medlemmer eller med henblik på at deltage i enkelte møder. Som basis for sine anbefalinger kan udvalget nedsætte underarbejdsgrupper og stille forslag til udredningsprojekter og analyser vedrørende de af kommissoriet omhandlede forhold. Udvalgets sekretariatsop.g.a.ver forestås af Fødevareministeriets departement /Fiskeridirektoratet /Danmarks Fiskeriundersøgelser. Udvalget påbegynder sit arbejde snarest og afgiver sine anbefalinger til fødevareministeren inden 1. maj 2004.

135 135 Bilag 2. Udvalgets medlemmer og suppleanter/bisiddere Medlemmer: Telefon, fax, e-post: Udpeget af: Formand: Laurits Tørnæs, amtsborgmester Amtsgården Sorsigvej Ribe Mogens Schou, kontorchef Fødevareministeriet Holbergsgade København K Per Dolmer, seniorrådgiver Danmarks Fiskeriundersøgelser Charlottenlund Slot 2920 charlottenlund Birgit Bolgann, vicedirektør Fiskeridirektoratet Stormgade København K Jørgen Løkkegaard Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej Frederiksberg C Anne Grethe Ragborg Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Jens Kjerulf Petersen, seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser Afd. f. Marin Økologi Frederiksborgvej Roskilde Uffe Holm-Christensen, direktør Viborg Amt Skottenborg 26 Postboks Viborg Oluf Stenrøjl Kristensen, fiskeskipper Danmarks Fiskeriforening Stagebjergvej Rømø Thorkild Førby, formand Danmarks Fiskeriforening H.C. Andersens Blvd. 37, 1. Postboks København V Jacob Bregnballe, direktør Asnæs Fiskeopdræt Asnæsvej Kalundborg tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] kopi til: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: fax: e-post: [email protected] tlf mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf mobil: fax: e-post: [email protected] Fødevareminister Mariann Fischer Boel Fødevareministeriet Danmarks Fiskeriundersøgelser Fiskeridirektoratet Fødevareøkonomisk Institut Skov- og Naturstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser Amtsrådsforeningen Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet Ribe Amt Danmarks Fiskeriforening Organisationen Dansk Aquakultur

136 136 Medlemmer: Telefon, fax, e-post: Udpeget af: Peter Willadsen,direktør Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Kronprinsessegade 8 B, København K Jens Henrik Møller, chefkonsulent Dansk Fisk c/o Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V. Poul Laursen, direktør Limfjord Company A/S Øroddevej Nykøbing Mors Henning Mørk Jørgensen, cand. scient. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Mogens Hansen, forretningsfører SID Transportgruppen Kampmannsgade 4 Postboks København V Arne Bækgaard 61 Skolegade Bedsted Thy tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf: direkte tlf: hovednr. fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] + kopi: [email protected] tlf fax e-post: [email protected] Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Dansk Fisk Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening Danmarks Naturfredningsforening Specialarbejderforbundet i Danmark Foreningen for Dansk Skal-dyropdræt 61 ) Indtrådt i udvalget i august 2003.

137 137 Suppleanter/bisiddere: Telefon, fax, e-post: for: Peter Sand Mortensen SID Hanstholm Afd. Centervej Hanstholm Svend Tougaard, biolog Den Danske Vadehavsgruppe Tarphagevej Esbjerg V Knud Just Rasmussen 62 Dansk Havbrugerforening Kronprinsessegade 8B 1306 København K Hanne Groth Andersen Organisationen Dansk Aquakultur Kronprinsessegade 8B 1306 København K Lars Kamp-Nielsen, lektor Ferskvandsbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Helsingørsgade Hillerød Peter Blanner, marinbiolog WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N. tlf fax: e-post: [email protected] + kopi: [email protected] tlf: fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf , lokal 511 fax: e-post: [email protected] tlf.: e-post: [email protected] Mogens Hansen Oluf Stenrøjl Kristensen Jacob Bregnballe Jacob Bregnballe Henning Mørk Jørgensen Henning Mørk Jørgensen Jørn Laustrup, fuldmægtig Direktoratet for FødevareErhverv Kampmannsgade København V Thyra Bjergskov, konsulent Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg Dorte Grastrup-Hansen, miljøkonsulent Danmarks Fiskeriforening H. C. Andersens Boulevard 37, 1. sal 1553 København V. Ole Lundberg Larsen Danmarks Fiskeriforening H. C. Andersens Boulevard 37 Boks København V. tlf.: fax: e-post: [email protected] tlf.: fax: e-post: [email protected] tlf.: fax: e-post: [email protected] tlf.: mobil: fax: [email protected] Mogens Schou Mogens Schou Thorkild Førby Thorkild Førby 62 ) I september 2003 afløst af Hanne Groth Andersen.

138 138 Suppleanter/bisiddere: Telefon, fax, e-post: for: Peter Henriksen Venø Fishfarm Sønderskovvej 20, Venø 7600 Struer Tage Petersen, adm. direktør Dan Shellfish Rejsby Landevej 16, Rejsby 6780 Skærbæk tlf fax e-post tlf fax e-post: Arne Bækgaard Jens Henrik Møller Jens-Erik Christiansen, direktør JEC Consult ApS Torvegade 7 B, Vejle Jørgen Bohn, fuldmægtig Fiskeridirektoratet Stormgade København K Stig Prüssing, fuldmægtig Fiskeridirektoratet Stormgade København K Lotte Søndergaard Møller, fuldmægtig Fiskeridirektoratet Stormgade København K Lene Jensen Scheel-Bech, fuldmægtig Fiskeridirektoratet Stormgade København K Jørgen Jørgensen, kontorchef Viborg Amt Skottenborg 26 Postboks Viborg tlf fax mobiltlf e-post tlf fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf fax: e-post: [email protected] tlf: mobil: fax: e-post: [email protected] Poul Laursen Birgit Bolgann Birgit Bolgann Birgit Bolgann Birgit Bolgann Uffe Holm-Christensen Sekretariat: Knud Larsen, fuldmægtig Fødevareministeriet Holbergsgade København K tlf fax: e-post: [email protected] Udpeget af Fødevareministeriet

139 139 Bilag 3. Udvalgets møder 1. møde, 22. maj 2003 i Slotsholmsgade møde, 23. juni 2003 i Skaldyrcentret, Nykøbing Mors 3. møde, 28. august 2003 i Marineforeningen, Esbjerg 4. møde, 3. oktober 2003 i Fødevareministeriet 5. møde, 27. oktober 2003 i Fødevareministeriet 6. møde, november møde, december møde, januar møde, februar møde, marts møde, april 2004 i Fødevareministeriet

140 140 Bilag 4. Muslingeproduktionen på verdensplan Tabel B.4.1. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri ( ) og opdræt ( ). Uddrag af tabeller fra FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables Tabel B.4.2. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri og opdræt i 1995 og 2001, sammenholdt med verdens samlede fiskeproduktion (fisk, musligner, krebsdyr m.v.).(baseret på tabel B.4.1 og B.4.4). Marine muslinger Procent af fiskeproduktion ialt tons mio. $ tons mio. $ vægt værdi vægt værdi Fiskeri ,10 % 2,81 % 2,13 % 2,51 % Opdræt ,03 % 19,80 % 26,17 % 16,57 % Ialt ,72 % 8,30 % 9,12 % 8,30 % Tabel B.4.3. Fiskeris og opdræts andel af verdens samlede produktion af marine muslinger i 1995 og (Baseret på tabel B.4.2; kilde: FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables 2001). Marine muslinger Vægt Værdi Vægt Værdi Fiskeri 21,5 % 22,9 % 16,6 % 17,8 % Opdræt 78,5 % 77,1 % 83,4 % 82,2 %

141 141 Tabel B.4.4. Verdens samlede produktion af marine muslinger fra fiskeri og opdræt , mængde (1000 t.) og værdi (mio. US $) Uddrag af tabeller fra FAO Yearbook of Statistics: Summary Tables Ialt fisk, muslinger, krebsdyr m.v:.

142 142 Mio. tons Figur B.4.1. Udviklingen i verdens samlede fiskelandinger og fiskeopdræt Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2000 (FAO). Finfish Molluscs Aquatic plants Crustaceans Other aq. animals Figur B.4.2. Udviklingen i verdens samelde fiskeopdræt i ferskvand og saltvand , opdelt på hovedartsgrupper. Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO).

143 143 Figur B.4.3. Verdens marine akvakultur i år 2000 fordelt på artsgrupper. Muslinger udgør ca. 85 % af bløddyrene (molluscs), d.v.s. ca. 39 % af det samlede marine opdræt inkl. planter, eller ca. 70 % af det marine fiskeopdræt. Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO). Figur B.4.4. Verdens samlede akvakultur i ferskvand og saltvand år 2000, fordelt på artsgrupper. Kilde: The state of world fisheries and aquaculture 2002 (FAO).

144 144 Bilag 5. Danske muslingers placering i den biologiske systematik 63 Række Mollusca - Bløddyr (517 danske arter) Klasse Caudofoveata - Ormebløddyr (2) Klasse Polyplacophora - Skallus (8) Klasse Gastropoda - Snegle (345) Klasse Scaphopoda - Søtænder (3) Klasse Cephalopoda - Blæksprutter (12) Klasse Bivalvia - Muslinger (147 danske arter) Underklasse Protobranchia - Fjergæller (10) Orden Nuculoida (10) Underklasse Pteriomorphia (26) Orden Arcoida (2) Orden Mytiloida (8) Familie Mytilidae - Blåmuslinger, Hestemuslinger m.fl. (8) Orden Pteroida (16) Familie Pectinidae - Kammuslinger (9) Familie Anomiidae - Sadelmuslinger (3) Familie Oestridae - Østers (1) 64 Familie Limidae - Filmuslinger (3) Underklasse Palaeoheterodonta (6) Orden Unionoidea (6) Underklasse Heterodontia (105) Orden Veneroidea (83) Bl.a.: Familie Cardiidae - Hjertemuslinger (9) Familie Mactridae - Trugmuslinger (5) Familie Solenidae - Knivmuslinger (5) Familie Arcticidae - Molboøsters (1) Orden Myoida (22) Bl.a.: Familie Myidae - Sandmuslinger (3) 63 ) Kilde: 64 ) Oestrea edulis er den europæiske østers. Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) regnes ikke som en dansk art.

145 145 BILAG 6. Inddeling af områder til muslingefiskeri I II 65 IV III V a a b 92b Grænse Figur B.6.1. Inddeling af områder til muslingeproduktion udmeldt af Fødevaredirektoratet. Skaldyrvandedirektivet forvaltes af Miljøstyrelsen og bortfalder i 2013, når Vandrammedirektivet er fuldt funktionsdygtigt.

146 146 BILAG 7. Sortering, genudlægning og omplantning 65 Reglerne for hvordan sorteringen og genudlægningerne skal foretages er i dag fastlagt i tilladelserne til fiskeri. Der må således ikke være mindre end 50 % hele levende blåmuslinger i genudlægningsmaterialet. Andelen af knuste blåmuslinger må ikke være på mere end 7,5 %. Mængden af skaller og andre frasorterede organismer må således ikke være på mere end 42,5 %. Hvis den tid de frasorterede små blåmuslinger opholder sig på land begrænses til under 36 timer ved vandtemperaturer < 12 C, kan op til 80 % af muslingerne overleve til genudlægningen. Disse procenter baserer sig på de undersøgelser, som DFU gennemførte for Foreningen Muslingeerhvervet i årene 1991 til 1993 (Kristensen, 1991, 1993a, 1993b, 1994 og Kristensen og Lassen, 1997). Analyser af vækst og dødelighedsparametrene viser, at afhøstning bør ske inden for en periode på maksimum 2 år efter genudlægningen, for at udbyttet skal være bedst muligt (Kristensen og Lassen, 1997). De virksomheder, der har modtaget fangster af blåmuslinger fra Limfjorden og sorteret og genudlagt undermålsmuslinger, har løbende hver uge udfyldt skemaer over deres genudlægninger. Resultaterne er blevet oparbejdet af DFU og hvert år udgivet som DFU rapporter. De genudlagte mængder fremgår af figur B.7.1. Tons Figur B.7.1. De genudlagte mængder i tons blåmuslinger i fiskeriet i Limfjorden De indledende undersøgelser i af genudlægningsproduktionen viste at der kunne forventes et udbytte på mellem 80 % til 90 % af den biomasse af små frasorterede blåmuslinger, som blev genudlagt (Kristensen og Lassen, 1997). De sidste 5-6 års resultater viser dog, at udbyttet er betydeligt lavere end forventet. Tons Figur B.7.2. De høstede mængder blåmuslinger fra genudlægningsbankerne i Sallingsund. 65 ) af Per Dolmer

147 147 Som det fremgår af figurerne B.7.1 og B.7.2 er der i gennemsnit i tiårs perioden fra 1993 til 2003 genudlagt omkring tons muslinger årligt. Det vurderes at sorteringspåvirkningen, genudlægningen og muslingernes ophold på land påfører disse en dødelighed på omkring 20 %, der reducerer den genudlagte mængde af levende blåmuslinger til ca tons. I snit er der årligt høstet ca tons svarende til omkring 50 % af den genudlagte middelmængde. Første gang virksomheder havde problemer med at overholde bestemmelserne om andelen af skaller i genudlægningsmaterialet var i Det blev i den forbindelse aftalt, at det høje indhold af skaller i genudlægningsmaterialet kunne accepteres, da det skønnedes, at det kun var en overgangsperiode, hvor der ville være problemer med skalandelen. På det tidspunkt var der meget få yngelmuslinger i fangsterne og i bestanden i fjorden, og derfor udgjorde disse kun en lille del af mængden af genudlægnings-materialet. Det blev ligeledes besluttet, at der på enkelte dage kunne tillades en andel af hele levende blåmuslinger på kun 40 %. Selv denne regel har især for en enkelt virksomhed været svær at overholde (Figur B.7.3). Procent (%) 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,9 37,5 38,9 Levende muslinger 54,6 53,4 50,5 Tomme muslingeskaller Alle virksomheder ,2 3,3 3,4 4,4 4,5 4,4 Andre organismer Knuste muslinger Figur B.7.3. Procentfordeling af genudlægningsmaterialet i 2000, 2001 og 2002 for samtlige virksomheder der har en tilladelse til at genudlægge små blåmuslinger i Limfjorden (Kristensen og Holm, 2003). DFU blev i 1996 bedt om at vurdere muligheden for at foretage en ekstra sortering med henblik på at nedsætte mængden af skaller (snus) i genudlægningsmaterialet. Vurderingen var, at der skulle sorteres med en ristafstand på 12 mm, men dødelighedsprocenten ville samtidigt øges betydeligt for de små blåmuslinger. Derfor blev det besluttet ikke at indsætte en ekstra sortering, men det blev accepteret, at der i en periode ville være tale om en større genudlægning af skalmateriale. I DFU-rapport 425 (Kristensen, 1991) blev der anbefalet en ristafstand på mm, som medfører, at antallet af blåmuslinger 45 mm i skallængde reduceres til under 10 % efter sortering. I regelsættet gælder, at der maksimalt må være 10 % vægtprocent blåmuslinger under mindstemålet på 45 mm i konsumdelen. Udtag af prøver fra den del af de sorterede blåmuslinger, der går til kogning, viser, at dette normalt kan overholdes. De seneste rapporter fra Fiskerikontrollen viser dog, at der til tider kan være problemer med at overholde dette krav. Omplantninger Omplantning af små muslinger fra områder med lille vækst eller høj naturlig dødelighed (iltsvind) til områder med et højt vækstpotentiale er en effektiv metode til udvikling af en bæredygtig produktion af blåmuslinger. Dels reduceres frigivelsen af næringsstoffer på indsamlingslokaliteten i tilfælde af dødelighed forårsaget af iltsvind, dels sker der en fjernelse af næringsstoffer på omplantningslokaliteten, når muslingerne senere bortfiskes. Miljømæssigt er en sådan omplantning således særdeles positiv. I juli og august 2000 gennemførtes omplantninger af blåmusling fra Lovns Bredning til Kaas og Livø Bredninger i Limfjorden. I alt omplantedes 1000 tons muslinger. I både Kaas og Livø bredning udlagdes muslingerne i to underområder på 200 x 400 m. Muslingerne udlagdes i de fire områder, i to forskellige tætheder, med henholdsvis 1.5 og 3 kg m -2. Som det fremgår af figur B.7.4 var størrelserne på de omplantede muslinger mm i august i både Kaas Bredning og Livø Bredning. De følgende måneder frem til november voksede muslingerne til 42,7 mm og 46,6 mm i områderne med henholdsvis høj tæthed (3 kg m -2 ) og lav tæthed (1.5 kg m -2 ) af omplantede muslinger. I Livø Bredning var de tilsvarende gennemsnitslængder 38,3 og 39,3 mm. Den hurtigste vækst ses altså i Kaas Bredning i området med lav tæt-

148 148 hed af omplantede muslinger, hvorimod væksten i Livø Bredning er meget beskeden. I Kaas bredning opnås også de højeste kødprocenter, der i forårsperioden kommer op på 30 %. Generelt vurderes det at omplantningsmetoden er en effektiv måde at øge produktionen af muslinger på, samt at metoden har fordelagtige effekter på fjordområders miljøstatus. 60 Fig. B.7.4 Gennemsnitslængder for omplantede blåmuslinger i Kaas Bredning og Livø Bredning i august og november 2000 og i marts og maj Muslingerne er på begge lokaliteter udlagt med henholdsvis 1.5 og 3 kg m -2. skal længde (mm) Kaas 3.0 Kaas 1.5 Livø 1.5 Livø 3.0

149 149 BILAG 8. Skematisk oversigt over fiskeriforvaltningen i de 3 hovedområder Tabel B.8.1. Fartøjs- og redskabsbestemmelser i flåderne i blåmuslingefiskeriet i de tre danske fiskeriområder for blåmuslinger. Farvand Antal licenser Maximal motorkraft HK Maksimal tonnage BRT (BT) Vægt af skraberramme kg Logbogspligt efter 1988 Vadehavet ingen 100 Ja Kattegat/ Lillebælt ingen 100 Ja 22A (ICES) Limfjorden (12) 100 Ja SUM 63 Tabel B.8.2. Bestemmelser vedrørende lukninger, mindstemål, bifangst- og kvoteforhold i det danske blåmuslingefiskeri i de tre fiskeriområder. Farvand Mindstemål cm Bifangst Vægtprocent pr. fartøj Års-kvote Tons pr. fartøj Ugekvote Tons pr. fartøj Dagskvote Tons Vadehavet 5,0 < Kattegat/ Lillebælt 5,0 < 10 Ingen 270 Ingen 22A (ICES) 1: < 10 Limfjorden 4,5 2: < 30 Ingen (2: sorteringskrav) Lukninger i maj- 15.juli Juli (industriferien) 24. juni- 11. august (evt.. i januar og februar) Søndagsfiskeri Nej Nej Nej

150 150 Bilag 9. Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden BEK nr 941 af 27/11/2003 (Gældende) LOV Nr. 281 af 12/05/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om østersfiskeri i Limfjorden I medfør af 30, 32, stk.1, 34 og 36, 130, stk. 2 og 4, i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter bemyndigelse fastsættes: 1. Bekendtgørelsen gælder for østersfiskeri i Limfjorden, herunder optagning m.v., landing samt transport. Stk. 2. Herudover gælder de øvrige bestemmelser, der er fastsat for muslingefiskeri i Limfjorden, herunder om tilladelse, reguleringsområder o.l., vandområder, hvor fiskeri er forbudt, samt for fartøjernes dimensioner m.v. Stk. 3. Det er kun tilladt at fiske, medbringe og lande østers i overensstemmelse med tilladelser udstedt af Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet kan i tilladelsen fastsætte særlige vilkår for udnyttelse af denne, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke mængder indehaver af tilladelsen højst må fiske, medbringe og lande. 2. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til, at ejere af fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden i 2003 kan udøve østersfiskeri i hver anden uge med det skraberedskab, som det er tilladt at anvende til blåmuslingefiskeri, på betingelse af, at 1) fartøjer med ulige havnekendingsnumre kun udøver fiskeriet i uger med ulige numre, og at 2) fartøjer med lige havnekendingsnumre kun udøver fiskeriet i uger med lige numre. 3. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til, at ejere af andre fartøjer end de i 2 nævnte kan udøve østersfiskeri, forudsat at 1) fartøjets længde overalt ikke overstiger 12 m, og at 2) der med fartøjet har været drevet et dokumenteret fiskeri i Limfjorden i de seneste forudgående 2 år, således at værdien af fartøjets samlede landinger ved dette fiskeri i nævnte periode har udgjort mindst 50 % af værdien af fartøjets samlede landinger i perioden. Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan meddele tilladelse til østersfiskeri til fartøjsejere, som før den 6. december 2003 har erhvervet fartøjet ved udskiftning af et andet fartøj, forudsat at 1) stk. 1, nr. 1 og 2, var opfyldt med det tidligere fartøj, og 2) stk. 1, nr. 1, er opfyldt for det erhvervede fartøj, som ejes på ansøgningstidspunktet. 4. Fiskeri i henhold til tilladelse efter 3 må kun udøves med redskaber, der opfylder følgende betingelser: 1) Rammen må højst have en bredde på 1 meter og en højde på højst 22 cm. 2) Rammen må højst veje 11,5 kg, og posen må højst veje 12 kg. 3) Redskabets vægt må ikke ændres, herunder ved påsætning af ekstra vægte eller slidgarn. Stk. 2. Der må højst anvendes to af de i stk. 1 nævnte redskaber ad gangen. Hvis der anvendes to redskaber, skal de fastgøres i adskilte slæbewirer. Stk. 3. Et fartøj, der driver fiskeri med det i stk. 1 nævnte redskab, må ikke have andre redskaber om bord. 5. Uanset 4, stk. 2-3, kan Fiskeridirektoratet meddele tilladelse til, at erhvervs- og bierhvervsfiskere driver østersfiskeri med håndredskaber (brijling). 6. Ejer eller medejer af et fartøj kan opnå tilladelse til fiskeri efter østers enten efter 2 eller 3. Personer, der er ejer eller medejer af et fartøj, og som har tilladelse til østersfiskeri i medfør af 2 eller 3 kan ikke opnå tilladelse til fiskeri efter østers med håndredskaber efter Østers, der vejer mindre end 60 gram eller mere end 200 gram, må ikke fanges og skal straks efter fangsten genudsættes. Dog er det tilladt, at der i den enkelte landing og det enkelte parti er op til 10 vægtprocent østers, som ikke opfylder denne vægtgrænse. 8. Enhver landing og ethvert parti østers må højst indeholde en bifangst på 10 vægtprocent blåmuslinger. Stk. 2. Alle sten og skaller samt blåmuslinger, der ikke er lovlig bifangst i medfør af stk. 1, skal straks efter fangsten genudsættes. Stk. 3. Enhver landing og ethvert parti blåmuslinger må højst indeholde en bifangst på 1 vægtprocent østers, der skal fiskes og landes samtidig med blåmuslingepartiet.

151 Ved alt fiskeri efter østers fra det pågældende fartøj med tilladelse i medfør af 2, 3 eller fiskeri efter 5 må der i enhver 2-ugers periode højst fiskes, medbringes og landes i alt kg østers. I den tilladte mængde indgår bifangst ved blåmuslingefiskeri jf. 8, stk Øst Østers skal ilandbringes og landes samme dag, som de er fisket. Fangst udover den i 9 fastsatte mængde skal straks efter fangsten genudsættes på det sted, hvor den er fanget. Det er ikke tilladt at deponere fangede østers i vandsøjlen eller andre steder inden landing. 11. Fiskeri efter østers er forbudt i alle reguleringsområder i Limfjorden inden for en 3 meters dybdekurve (fastsat til midtlinjen mellem 4 m og 2 m dybdekurven), bortset fra områderne 18,19 og 20, hvor forbuddet gælder inden for en 2 meters dybdekurve. Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan efter høring af de berørte amtsråd tillade, at fiskere, der anvender de i 4 og 5 nævnte redskaber, kan udøve fiskeri inden for de i stk. 1 anførte dybdekurver. 12. Fiskeridirektoratet kan meddele forbud mod fiskeri i ét, flere eller alle reguleringsområder efter de samme regler, som gælder for blåmuslingefiskeri. Meddelelse herom sker til de fiskere, der har tilladelse til fiskeriet, og efter retningslinjer fastsat i tilladelserne. 13. Vilkår vedrørende højst tilladt bifangst er overtrådt, hvis der ved en repræsentativ prøve jf. Kommissionens forordning nr. 954/87 af 1. april 1987 konstateres højere bifangst end tilladte. 14. Med bøde straffes den, der 1) overtræder eller forsøger at overtræde 1, stk. 3, 4, ) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår fastsat i tilladelser efter 2, 3, 5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. december Bekendtgørelsen gælder til og med den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 788 af 12. september 2003 om østersfiskeri i Limfjorden ophæves. Fiskeridirektoratet, den 27. november 2003 Jørgen Fredsted /Lotte Søndergaard Møller

152 152 Bilag10. Definitioner Opdræt, akvakultur: Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet: "I denne forordning forstås ved "akvakultur": opdræt eller dyrkning af organismer, der lever i vand, hvor der anvendes metoder med henblik på at øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for; organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom under hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, og indtil de er høstet." Havbrug: Bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug, BEK nr 122 af 01/03/1991 (i henhold til fiskeriloven) og Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt, BEK nr 640 af 17/09/1990 (i henhold til miljøbeskyttelsesloven): "opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder." Fisk, saltvand, omsætning: Fiskerilov, LOV nr 281 af 12/05/1999 (uddrag af 3): "I denne lov forstås ved: 1) Fisk: Enhver art af fisk, pighuder, krebs- og bløddyr samt bestanddele, produkter og partier heraf, herunder opdrættede arter. 66 2) Saltvand: Dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fartøj uden for dette område.... 4) Omsætning m.v.: Forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Danmark og samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Danmark." 66 ) Fiskerilovens 66: Opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

153 153 Bilag 11. Fiskerilovens kapitel 17 om administration af produktionsafgifter Uddrag af Fiskerilov, LOV nr 281 af 12/05/1999: " 102. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om nedsættelse af en eller flere produktionsafgiftsfonde, som skal administrere de i stk. 2 nævnte afgifter. Stk. 2. Ministeren kan efter indstilling fra de i 104, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra det i 5 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter på fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet, eller på tilsvarende varer, der indføres til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for fisk, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for hver sektor, jf. stk. 1, hvor opkrævning finder sted. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om indbetalingen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler Midler fra de i 102 nævnte fonde anvendes til foranstaltninger og tilskud til fiskepleje, forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturer, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt erhvervsøkonomiske foranstaltninger, herunder afsætningsfremme, forskningsprojekter og forsøg, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkender. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. Midlerne skal anvendes inden for den del af fiskerierhvervet, hvor de er opkrævet Hver fond ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra de repræsentative fiskeriorganisationer og salgs- og producentorganisationer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal godkendes af ministeren. Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser. Stk. 3. Ministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod loven, mod regler fastsat i medfør heraf og mod lovgivningen i øvrigt, i overensstemmelse med bestemmelsen Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling fra den pågældende bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra det i 5 nævnte udvalg. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer Enhver skal efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med opkrævning og anvendelse af de 102, stk. 1, nævnte midler. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol med disse oplysninger, herunder om regnskabsførelse m.v., jf. kapitel Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtige at erstatte denne. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, til hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlig. Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af bestyrelsesmedlemmer eller af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt."

154 154 Bilag 12. Ansøgning til DFFE: Muslingefiskeri og -opdræt Ansøgere: Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) - projektkoordinator Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Dansk Skaldyrcenter (DSC) Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Indledning Fødevareministeren har nedsat et udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande, der som overordnet formål har at belyse mulighederne for at fremme en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de naturlige danske muslingeforekomster og af mulighederne for opdræt heraf. På udvalgets første møde den 22. maj blev DFU og DMU af Fødevareministeriets departement bedt om at udarbejde en rapport om de biologiske perspektiver ved skaldyrproduktion til Muslingeudvalget. Det er ønsket at rapporten opsummerer den biologiske viden, der er om muslingefiskeri og skaldyrsopdræt i et nord-europæisk og amerikansk perspektiv, men med fokus på danske problemstillinger. Det er i særlig grad hensigten, at rapporten organiserer den nuværende viden, så den bliver operationel i forbindelse med beslutningsprocesser for forvaltningen af muslingefiskeri og skaldyropdræt. Rapporten skal derudover identificere de områder, hvor der er manglende viden, og hvor der er forsknings-og udviklingsbehov de kommende år. I forbindelse med den fremtidige forvaltning af skaldyrfiskeri og opdræt vil den viden, der ligger til grund for forvaltningen, kunne systematiseres i et GIS-system. Denne ansøgning er delt op i tre dele. Første del er en beskrivelse af den rapport der vil blive udarbejdet til Muslingeudvalget. Anden del beskriver tre GIS-moduler. Første GIS modul er en overordnet beskrivelse af skaldyrsdyrkningsmulighederne i Limfjorden. Denne del sigter på at kunne anvendes i forbindelse med de forvaltningsbehov, der opstår i forbindelse med fordeling af licenser i starten af Andet GIS modul er mere overordnet og beskriver dyrkningsmulighederne i danske farvande i relation til områdemæssige restriktioner og fysiske forhold. Tredje modul er et detailstudie, der vil beskrive dyrkningsforhold i begrænsede områder med meget høj datatæthed. I forbindelse med tidligere og igangværende projekter er dyrkningsforholdene beskrevet i de områder hvor Dansk Skaldyrcenter har udsat langliner. Målet med dette GIS modul er at samle denne data, for at undersøge hvordan denne type overvågningsdata kan bruges i forvaltningen af dyrkningsområder til at optimere produktionen og minimere uheldige effekter. Tredje del består af en beskrivelse af de forvaltningsstrategier man anvender i henholdsvis Norge og Canada. Fiskeri Del 1. Udarbejdelse af rapport for Muslingeudvalget om bæredygtig udnyttelse af muslingeressourcer Følgende punkter vil blive belyst i rapporten: Beskrivelse af det nuværende fiskeri og udvikling i bestandsstørrelser: o Beskrivelse af fiskerier, landinger og variationer i landingskvaliteter (kødprocenter). o Fiskerimæssige interessekonflikter mellem forskellige fiskeriformer. o Behov for bestandsopgørelser set i relation til bestandsstørrelse og naturlige variationer i bestande og variationer som følge af f.eks.f.eks.f.eks. iltsvind. o Forskellige metoder til bestandsopgørelser, herunder mulighederne for at anvende bestandsmodeller. o Produktionsbegrænsninger i forhold til næringssalte, primærproduktion og vandskifte, herunder anvendelse af carrying capacity modeller. Muslingernes vandrensende effekt. o Invasive arter, foulingorganismer og skadedyr, hvilke udfordringer venter potentielt for erhvervet.

155 155 o o o Hensyn til fugle. Muligheden for at fiske på nye arter. Muligheden for at anvende mere skånsomme redskaber og metoder. Negative effekter af muslingefiskeri: o Effekter på bundforhold herunder fjernelse af sten og skaller. Muligheder for at minimere effekter. o Effekter på muslingeudbredelse herunder muslingernes rekruttering. o Effekter på fisk, bundfauna og flora. Overvågningsbehov i forbindelse med skaldyrproduktion: o I forhold til levnedsmiddelmæssige aspekter som giftige alger, bakterier og virus med gennemgang af metoder og potentielle problemer. o I forhold til miljøfremmede stoffer. o I relation til fremtidens miljøforvaltning og overvågning jvf. Vandrammedirektiv, habitatdirektiv, SMP3 og NOVANA. Genudlægning og omplantning af fiskede muslinger erfaringer og begrænsninger både i forbindelse med genudlægning på banker.. Gennemgang af de tekniske muligheder for et selvstændigt erhverv med fiskeri af muslinger med henblik på slutvækst i områder uden iltsvind. Produkt forskelle mellem naturligt forekommende og dyrkede blåmuslinger (og østers). Betydning for markedsværdi. Skaldyropdræt Etablering af blåmuslinge- og østersbrug: o Beskrivelse af produktionsformer. o Overordnede hensyn i forbindelse med lokalisering af brug. o Produktionsbegrænsninger i forhold til næringssalte, primærproduktion og vandskifte, herunder anvendelse af carrying capacity modeller. Muslingernes vandrensende effekt. o Produktionsbegrænsninger i forhold til tilgange af muslingelarver og yngel. o Invasive arter, foulingorganismer og skadedyr, hvilke udfordringer venter potentielt for erhvervet. o Mulighed for dyrkning af andre arter and blåmusling og østers. o Muligheder for etablering af dyrkning af opfiskede muslinger. o Negative effekter af muslinge- (og østers-) dyrkning: o Omsætning (iltforbrug og næringssaltfrigivelse) af fækalier og ekskretionsprodukter. o Effekter på bunden samt flora og fauna under brug. o Effekter på plankton og fiskearter. Overvågningsbehov i forbindelse med skaldyrproduktion: o I forhold til Skaldyrsdirektivet, levnedsmiddelmæssige aspekter som giftige alger, bakterier og virus med gennemgang af metoder og potentielle problemer. o I forhold til miljøfremmede stoffer. o I relation til fremtidens miljøforvaltning og overvågning jvf. Vandrammedirektiv, habitatdirektiv, SMP3 og NOVANA. o Miljøpåvirkninger fra opdrætsanlæg. Rapporten vil blive opdelt i to delrapporter, hvoraf delrapporten om fiskeri vil blive redigeret af DFU og delrapporten om skaldyropdræt vil blive redigeret af DMU. Del 2 Optimering af placering af anlæg til opdræt af skaldyr og fiskeri efter muslinger og østers i danske farvande Udviklingen af nyt GIS-forvaltningsværktøj for Limfjorden

156 156 Formål Overordnet er formålet med del 2 at opstille tre GIS-moduler, der beskriver dyrkningsforhold og muligheder for etablering af opdrætsanlæg for skaldyr i henholdsvis Limfjorden og danske farvande generelt. Endvidere opstilles et mere detaljeret GIS modul, for tre mindre områder med henblik på at etablere et værktøj til optimering af dyrkningsanlæg af skaldyr samt vurdere databehovet for denne type analyser. Følgende GIS-moduler etableres: GIS-1 GIS baseret forvaltningsværktøj for Limfjorden, der kan strukturere placeringen af dyrkningsanlæg af skaldyr i Limfjorden foråret 2004 GIS-2 GIS modul der beskriver dyrkningsforhold i danske farvande i relation til arealanvendelsesbegrænsninger, fredninger, skibstrafik og fiskeri GIS-3 Opstilling af GIS modul for tre mindre områder i Limfjorden hvor Dansk Skaldyrcenter har etableret dyrkningsaktiviteter, og der er et omfattende overvågningsprogram. Formålet er at udvikle et værktøj til optimering af anlægsplacering og produktion, beregning af maksimal bæreevne, samt minimere uheldige effekter. I forbindelse med udviklingen af modulet, vil det blive beskrevet hvilke datakrav der stilles for at kunne modellerede ønskede forhold. Baggrund I danske farvande vil der de følgende år blive etableret en del dyrkningsanlæg for blåmuslinger og østers. Placeringen af disse anlæg bør ske i overensstemmelse med en række biologiske, fysiske/kemiske og fiskerimæssige forhold vedrørende placeringen, men bør også ske i et afbalanceret hensyn til andre forvaltnings- og erhvervsinteresser. Problemstillingen er i særlig grad aktuel i Limfjorden, hvor der dels er et omfattende muslingefiskeri og dels er ansøgt om flest tilladelser til dyrkning. For en lang række forhold, der vedrører placeringen af opdrætsanlæg, eksisterer der en omfattende viden, der bør organiseres, så den kan operationaliseres i forbindelse med udpegninger af opdrætslokaliteter. Dele af den eksisterende viden kan systematiseres i et GIS system, der skal udvikles med henblik på at blive implementeret i forvaltningen af opdrætssektoren. Da der de kommende år vil blive genereret en del viden om skaldyrsopdræt, er det vigtigt, at forvaltningsredskabet giver mulighed for at inddrage nye erfaringer og viden. Forvaltningen bør med andre ord være adaptiv, og forvaltningsredskabet må kontinuerligt kunne akkumulere ny viden. Det er således af fundamental betydning at GISsystemer er åbne for at inddrage nyopbygget relevant viden. I bilag 1 er der en oversigt af de parametre, der kan indgå i planlægningen af fremtidige dyrkningsaktiviteter af skaldyr. I forbindelse opstillingen af de tre GIS-moduler er angivet hvilke af parametrene, der vil indgå i de enkelte moduler. Del 3. Udenlandske forvaltningsstrategier Forvaltningsstrategier fra andre områder vil blive analyseret med henblik på at anbefale implementering af egnede løsninger i dansk forvaltning. På den norske vestkyst er et stort skaldyrsdyrkningserhverv under opbygning. Nordmændenes forvaltningsbehov skal således løse placeringen af nye dyrkningsanlæg. I Norge blev der i år 2000 høstet 660 tons blåmuslinger men prognoserne for år 2010 er på tons. Antallet af dyrkningsanlæg der vil blive afhøstet i er omkring 50, og omkring 300 har i dag koncession til et område. Norge har igangsat projekter til udvikling af GIS-modeller til forvaltningen af skaldyrssektoren. Et andet interessant områder er Prince Edward Island i Canada. Her er der de sidste 20 år udviklet en omfattende industri af skaldyrkning med følgende nøgletal: 6000 hektar dyrkningsareal totalt 13 fjordsystemer og bugter 120 skaldyrsdyrkere tons blåmuslinger (2000) 5 store bearbejdningsanlæg Omkring tusinde heltidsansatte Det norske forvaltningssystem kan således gives os viden og erfaring om de forvaltningsbehov der kendetegner et skaldyrkningserhverv under opbygning og det Canadiske eksempel repræsenterer en situation hvor et område er fuldt udnyttet, og forvaltningen skal sikre at området ikke overudnyttes, så kvaliteten af producerede muslinger forringes.

157 157 Kobling til andre projekter Der eksisterer allerede i dag et overblik over Limfjordens produktionspotentiale mht muslingedyrkning. En del af denne viden er formuleret i modeller udviklet under projekterne ESSENCE og SUSTAINEX. Dansk Skaldyrcenter, DMU og DFU gennemfører i dag en række udviklings- og forskningsprojekter med direkte eller indirekte relevans for opdræt af blåmuslinger og østers. Informationer fra disse projekter, samt andre informationer fra f.eks. Limfjordsamterne vil løbende blive indarbejdet i GIS-systemet. Dansk Skaldyr Center vil efter projektets afslutning fortsat indarbejde projektresultater i systemet, hvilket vil sikre at systemet langt ud i fremtiden vil kunne udgøre et centralt og operationelt forvaltningsværktøj. Følgegruppe I forbindelse med ansøgningens pkt 2 og 3 vil der blive nedsat en følgegruppe med medlemmer fra Danmarks Fiskeriforening, Fiskeridirektoratet, og Dansk Skaldyrsdyrker Forening. Rapporterne om Fiskeri og Opdræt (Del 1) vil blive diskuteret i Muslingeudvalget, hvor dele af følgegruppen også er repræsenteret. Tidsplan Del 1 Arbejdet igangsættes umiddelbart efter at projektet er bevilget og vil blive afsluttet med en rapport med deadline den 15. november Del Aug. : Sept-Okt.: Okt.-Dec 2004 Jan-mar.: Marts: Beskrivelse af lokalitetskrav til opdrætsanlæg af skaldyr i Limfjorden. Besøg på danske opdrætsanlæg og interview med danske dyrkere. Identifikation af de parametre der skal indgå i de tre GIS-moduler Opstilling af GIS-1 modul på eksisterende data Beskrivelse af forvaltningsstrategi og metoder i Norge og Canada. Studietur til begge områder. Indsamling og oparbejdning af de parametre der skal indgå i GIS-1modul. Møder med interessegrupper: fiskere og dyrkere Færdiggørelse af GIS-2 og 3 moduler. Udarbejdelse af dokumentation for GIS arbejdet. Færdiggørelse af slutrapport. Del 3 Aug-Okt: Nov- dec Planlægning og gennemførelse af besøg i Canada og Norge. Færdiggørelse af rapport. Budgetter Se ansøgningens bilag 2.

158 158 Bilag 13. Kompensationsopdræt af muslinger ved havbrug I Havbrugsudvalgets rapport (marts 2003) konstateredes, at udledninger fra havbrug lokalt påvirker havmiljøet, og der indgår en anbefaling af "fangkultur" (kompensationsopdræt) af muslinger ved havbrug i visse områder: "Udvalget konstaterer imidlertid, at fiskeopdrættets bidrag er marginalt i forhold til såvel de samlede udledninger som de danske tilførsler og de årlige svingninger heri. Derimod kan øgede næringssalttilførsler fra fiskeopdræt lokalt have en negativ effekt på havmiljøet." "Udvalget noterer, at DMU har vurderet, at en øget tilførsel på t. N fra havbrug ikke vil ændre de totale balancer markant, men at tilførslen er umiddelbart biotilgængelig og øver en lokal påvirkning. DMU konkluderer, at en sådan påvirkning må vurderes specifikt for de enkelte farvande m.h.t. deres vandskifte og lagdelingsperioder." "Ved produktion i områder, hvor miljømålsætningen ikke er opnået, bør der endvidere stilles krav om supplerende dokumentation af effekterne af produktionens næringssalttilførsel. Det forudsættes hér, at den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for målsætningen, er relevant i forhold til havbrugsdrift, som nævnt i indledningen til dette afsnit. I det omfang, der kan konstateres effekter af havbrugsproduktionen i en nærmere angiven afstand fra anlægget, kan havbruget pålægges ændringer i produktionen, evt.. flytning. Ved havbrug i de nævnte områder, hvor miljømålsætningen under den nævnte forudsætning ikke er opnået, vil foranstaltninger til fjernelse af næringsstof forekomme hensigtsmæssige. Udvalget finder, at der på sådanne lokaliteter bør gennemføres forsøg med "fangkulturer" (opdræt af muslinger eller dyrkning af makroalger), som evt.. samtidig kan give et supplerende økonomisk udbytte. Tilladelse til øget produktion i disse områder kan evt.. gøres afhængigt af sådanne foranstaltninger." "Udvalget anbefaler, at der ved havbrug i områder, hvor miljømålsætningen ikke er opfyldt, gennemføres forsøg m.h.p. at dokumentere effekten af "fangkulturer" (opdræt af muslinger eller dyrkning af makroalger), som kan fjerne næringssalte fra området. Det forudsættes hér, at den beskyttelsesinteresse, der ligger til grund for målsætningen, er relevant i forhold til havbrugsdrift".

159 159 Bilag 14 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Stormgade København K [email protected] fax: Vejledning til ansøgning om tilladelse til Opdræt af skaldyr i Limfjorden Fiskeridirektoratet Side Denne vejledning beskriver, hvilke retningslinier, krav og vilkår, der indtil videre skal opfyldes, for at ansøgninger om tilladelse til opdræt af skaldyr i Limfjorden i 2004 vil blive behandlet. Regelgrundlag: Fiskeridirektoratet kan ifølge 66 i fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999 udstede tilladelse til opdrætsanlæg for muslinger: 66. Opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter loven gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Ministeren sætter vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal gælde for tilladelsen, samt meddeler vilkår i henhold til anden lovgivning fastlagt af vedkommende myndighed. Midlertidige retningslinier: I foråret 2003 nedsatte fødevareministeren Muslingeudvalget, der bl.a. har til formål at rådgive ministeren med at få skabt en sammenhængende forvaltning af området vedrørende opdræt af skaldyr. Det skal understreges, at da Muslingeudvalget fortsat arbejder, forventes der senere at kunne udstikkes mere langsigtede retningslinier for opdræt af skaldyr. Der kan derfor bl.a. efter Muslingeudvalgets anbefalinger blive ændret i krav til opdrætsanlæggene og metoderne, såfremt der er forhold, som påkræver det. Den midlertidige vejledning består af: 1. Basisbetingelser herunder ansøgningsproceduren 2. Vilkår, der ved en tilladelse til opdræt af muslinger, herunder østers, vil kunne blive stillet 3. Ansøgningsskema. 4. Kort med angivelse af i, hvilke områder af Limfjorden der i foråret 2004 vil kunne søges om tilladelse til opdræt i med henblik på opstart i opdrætssæsonen Basisbetingelser: På vedlagte kort over Limfjorden er markeret, hvilke områder af fjorden der på nuværende tidspunkt kan ansøges om tilladelser til opdrætsanlæg i med henblik på opstart i opdrætssæsonen Gyldighedsperioden for tilladelser vil som udgangspunkt være på op til 5 år. Før der tages stilling til, om der kan gives tilladelse, vil følgende instanser blive hørt (for Limfjordens vedkommende): Fiskeridirektoratets lokale afdeling, Kystdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Fiskeriforening. Deres krav og betingelser til opdrætsanlægget vil indgå i den videre stillingtagen til, hvorvidt den enkelte ansøgning vil få en tilladelse til opdræt. Ansøgningsprocedure: Denne vejledning tilsendes dels de ansøgere som i 2003 har fået afslag på deres ansøgning om tilladelse til opdræt, og dels til Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt og Dansk Skaldyrscenter. Endvidere offentliggøres vejledningen på Fiskeridirektoratets hjemmeside.

160 160 Ansøgninger om tilladelse til opdræt, som ønskes opstartet i opdrætssæsonen 2004, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 30. januar 2004, med henblik på at indgå i en samlet prioritering af placeringen af anlæg. Ansøgningen skal som minimum indeholde de oplysninger, som fremgår af ansøgningsskemaet. Også ansøgere, der har fået afslag på en tidligere ansøgning indsendt til Fiskeridirektoratet, skal søge på ny, hvis ansøgningen ønskes genbehandlet. Ansøgningerne vil blive sendt i høring hos relevante myndigheder. Disse myndigheder vil derved tage stilling til, om der efter deres regelsæt vil kunne blive givet tilladelse til et opdrætsanlæg, som beskrevet i ansøgningen. Derudover vil myndighederne kunne fremsætte andre mere generelle krav og/eller bemærkninger, der vil skulle tages hensyn til, før der vil kunne gives tilladelse. Afgørelse af om der kan gives tilladelse foretages på grundlag heraf, og ud fra en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Klage over afgørelse, herunder afslag på ansøgninger vil efter, at Fiskeridirektoratet har truffet afgørelse, vil blive behandlet i Fødevareministeriets departement. Klager skal således sendes til følgende adresse inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri c/o Fiskeridirektoratet Stormgade Købehavn K Klager indsendt efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet. 2. Vilkår, der ved en tilladelse til opdræt af muslinger, herunder østers, vil kunne blive stillet: a: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Fiskeridirektoratet: En tilladelse skal udnyttes senest 1 år efter, den er meddelt, med mindre der er opnået dispensation herfor. Tilladelsen skal i øvrigt løbende udnyttes, i henhold til den fiske/produktionsplan, som ansøgeren skal have udarbejdet. I modsat fald bortfalder tilladelsen. Tilladelser gives som udgangspunkt til anlæg, der har en maksimal størrelse på 20 ha ( m 2 ). I tilfælde af anden og mere pladskrævende produktionsmetode, vurderes arealbehovet i relation til de ledige arealer i ansøgningsområdet. Anlægget må ikke udvides eller ændres uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet. Til sikkerhed for dækning af de udgifter, Fiskeridirektoratet måtte pådrage sig, hvis anlægget ikke fjernes helt efter tilladelsens ophør, skal indehaveren af denne tilladelse stille en bankgaranti eller kautionsforsikring, udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, inden anlægget etableres. Garantien/forsikringen gælder også for evt.. oprydning efter løsrevne genstande fra anlægget. Garantien/forsikringens størrelse vil blive angivet af Fiskeridirektoratet efter en konkret vurdering af anlægget, som der søges om tilladelse til etablering af. Indehavere af tilladelser til etablering og drift af opdrætsanlæg har pligt til årligt at afgive oplysninger om produktionsmængde og oplysninger i øvrigt af statistisk, økonomisk eller driftsmæssig karakter. Fiskeridirektoratet udøver kontrol og tilsyn efter reglerne i fiskeriloven. b: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Fødevaredirektoratet: Opdrætsanlæg skal inden ibrugtagning registreres og godkendes som et akvakulturbrug ved Fødevareregion Vejle, Sektionen for Akvakultur, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle. Det er for østersopdræt et krav, at anlægget kun besættes med østers, som enten 1) har oprindelse i Limfjorden eller 2) en EU-zone godkendt fri for Bonamia osetea og Marteilia refrigens. Det er for muslingesopdræt et krav, at anlægget kun besættes med muslinger, som enten 1) har oprindelse i Limfjorden eller 2) en EU-zone godkendt fri for Marteilia refrigens. Bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr, med tilhørende vejledning nr af 27. juli 1993 skal overholdes. Spørgsmål angående dette regelsæt, skal rettes til Fødevareregion Viborg, Klostermarken 16, 8800 Viborg. c: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Skov- og Naturstyrelsen:

161 161 I de tilfælde, hvor et anlæg ønsket placeret, så det kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal en ansøgning ledsages af en konsekvensvurdering, som redegøre for, om anlægget indebære forringelser af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller om anlægget medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( er afgrænsningen af alle fuglebeskyttelsesområder og alle habitatområder angivet i menuen "kort". For hver enkelt beskyttelsesområde er de arter og naturtyper, som er omfattet af beskyttelse angivet i menuerne "Habitat" og "Fuglebeskyttelse" under Udpegningsgrundlag. d: Krav i relation til lovgivningen, der administreres af Amtet: Amtet vil efterfølgende meddele opdrætteren påbud om, hvilke typer screeninger eller egen kontrol, som skal gennemføres for opretholdelse af tilladelsen, samt frekvensen herfor. Hvilken type screening eller egenkontrol, som skal gennemføres, afhænger af i hvilket område anlægget er placeret, og hvilke dyre- /fuglearter og naturtyper, som findes heri. e: Krav i relation til lovgivningen der administreres af Farvandsvæsenet: Farvandsvæsenet anmoder om at modtage konkret forslag til afmærkning af anlæggets hjørner, og gerne suppleret med markeringer langs områdets begrænsningslinier. Forslaget skal vise placering, type og størrelse af den ønskede afmærkning. Endvidere skal Farvandsvæsenet have oplysninger om eventuelt udlægnings-tidspunkt, således at oplysninger om anlæggene med tilhørende afmærkninger kan offentliggøres i Efterretninger for Søfarende, og søkort kan opdateres. Anlægget skal placeres indenfor følgende de hjørnepositionen (angivet i WGS 84), som er angivet i tilladelsen. Af hensyn til offentliggørelse i Efterretninger for søfarende samt fastsættelse af afmærkninger af anlægget tilsendes Farvandsvæsenet samt Fiskeridirektoratet, senest 4 uger efter dato, bekræftelse på oplysningerne om anlæggets beliggenhed og udstrækning samt afmærkning. Anlægget skal afmærkes efter Farvandsvæsenets anvisninger. Farvandsvæsenet kan til enhver tid kræve anlægget yderligere afmærket, såfremt der viser sig behov herfor. Ejeren af anlægget afholder omkostningerne i forbindelse med afmærkningen. Enhver ændring af afmærkningen skal godkendes af Farvandsvæsenet, og skal i øvrigt vedligeholdes i god og forsvarlig stand. Enhver fejl eller mangel ved afmærkningen, som ikke straks kan udbedres, skal omgående meldes til: I almindelig kontortid til: Farvandsvæsenet, Afmærkningstjenesten på tlf. nr Øvrige tidspunkter til: Søværnets Operative Kommando på tlf. nr Hele anlægget og dets afmærkning skal fjernes fuldstændigt fra Søterritoriet uden for driftsperioden. Når anlæg fjernes fra søterritoriet, skal Farvandsvæsenet og Fiskeridirektoratet underrettes umiddelbart efter, dette er sket. f: I øvrigt gælder at: Tilladelsen kan inddrages, såfremt vilkårene overtrædes. Tilladelsen fritager ikke ejeren for noget ansvar som følge af anlæggets tilstedeværelse, herunder for skader, forårsaget af løsrevne og omkringflydende dele, ligesom Fiskeridirektoratet ikke med tilladelsen påtager sig noget ansvar for anlæggets forsvarlighed eller konstruktionens sikkerhed. Herudover skal indehaveren af tilladelsen til enhver tid overholde gældende love, bekendtgørelser m.v. på fiskeri- og fødevareområdet der relaterer sig til driften, herunder EF/EU- retsforskrifter. Tilladelsesvilkår vil kunne ændres, såfremt forudsætningerne, herunder regelsættet for opretholdelse af tilladelser til opdræt, for indholdet af disse ændres i tilladelsesperioden.

162 162 Bilag 15. Fiskeridirektoratet Stormgade København K Telefon: Telefax: [email protected] Ansøgningsskema Vedr. opdrætsanlæg til muslinger, herunder østers Anlæggets navn og adresse Amt Kommune Placering 67 Gennemsnitlig vanddybde på stedet Den juridiske ansvarliges navn og adresse: Telefonnr. CVR-nr. CHR-nr. P-nr. 68 Geografisk placering 69 Opdrætsarter 70 1 N - Ø 2 N - Ø 3 N - Ø 4 N - Ø Beskrivelse af anlæg, herunder forankring: 67 Anfør navnet på den lokalitet eller det farvandsområde hvor anlægget ønskes placeret. stedet 68 Produktionsenhedsnummer Kan anskaffes ved henvendelse til Danmarks Statistik tfl Geografisk koordinat angives i grader, minutter og 10 delminutter. Eksempel: 56 44,7N ,8Ø. for alle hjørner af anlægget. Der skal vedlægges kortkopi eller skitse til ansøgningen. 70 Alle de arter der indgår i anlæggets produktion skal angives

163 163 Fiske-/produktionsplan for udnyttelse af tilladelser, herunder beskrivelse af hvordan/hvorfra yngel skaffes samt forventede afsætningskanaler for produktionen: Bemærkninger Evt.. bemærkninger kan angives i dette punkt, samt oplysninger om bilag: Dato Underskrift

164 Kortskitse som angiver mulige områder for placering af opdrætsanlæg i Limfjorden 164

165 165 Bilag 16. Anvendte statistikker til kapitel 12. Statistik Kilde Indhold Danmark Landingsstatistik Fiskeridirektoratet Værdi og mængde blåmusling og anden musling. Produktionsstatistik Danmarks Statistik Værdi og mængde af forarbejdningsindustriens salg af produkter af egen produktion. Følgende koder jf. det harmoniserede system er inkluderet i uforarbejdet form: blåmusling ( og ), kammusling ( , og ), østers ( og ) og anden musling ( og ). Følgende koder er inkluderet for alle muslinger i forarbejdet form: , og Udenrigshandelsstatistik Danmarks Statistik Værdi og mængde af import og eksport af de samme produkter som i produktionsstatistikken. Forbrugsstatistik GfK Danmark A/S Værdi og mængde af husholdningers forbrug. Regnskabsstat. for fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsposter for firmasegmentet for muslingefiskeri. Regnskabsstat. for forarbejdning Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsposter for firmasegmentet for muslingeforarbejdning. EU og andre Akvakulturstatistik Eurostat Cronos Databasen Værdi og mængde af opdræt af blåmusling og Middelhavsmusling. Fangststatistik Eurostat Cronos Databasen Fangstmængde af blåmusling, kammusling, Middelhavsmusling og østers. Landingsstatistik Eurostat Cronos Databasen Værdi og mængde af blåmusling, kammusling, Middelhavsmusling og østers i visse EU lande. Udenrigshandelsstatistik Eurostat Comext Databasen Værdi og mængde af import og eksport af de samme produkter som i produktionsstatistikken.

166 166 BILAG 17. Opdræt af muslinger i Spanien. Quantities theme theme5 Agriculture and Fisheries domain fish Fishery statistics collect aqua Aquaculture production table aqua_q Aquaculture production - Quantities (Tonnes live weight) region r00 All areas environm t Total geo es Spain unit tlw Tons live weight msm Mediterranean mussel - Mytilus galloprovinciali (tons) 2002a a a a a a00 : : : : : : mus Blue mussel - Mytilus edulis (tons) Values theme theme5 Agriculture and Fisheries domain fish Fishery statistics collect aqua Aquaculture production table aqua_v Aquaculture production - Values (1000 euro) region r00 All areas environm t Total geo es Spain unit 1000eur Thousands of euro (from )/ECU (up to ) <> 2001a a a a a00 msm Mediterranean mussel - Mytilus galloprovinciali (tons) : : : : : mus Blue mussel - Mytilus edulis (tons) Source: Eurostat.

167 167 Bilag 18. Dansk eksport og import af muslinger Tabel B Eksport af muslinger i årene Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Frankrig Holland Tyskland UK Norge Rusland Øvrige lande I alt Note: Muslingerne kan være henholdsvis levende, fersk/kølet eller frosset. Note: Reeksport indgår som en del af eksporten fra Kilde: Fiskeridirektoratets Udenrigshandelsregister er foreløbige tal. Tabel B Import af muslinger i årene Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Frankrig Holland Tyskland UK Norge Rusland Øvrige lande I alt Note: Muslingerne kan være henholdsvis levende, fersk/kølet eller frosset. Kilde: Fiskeridirektoratets Udenrigshandelsregister er foreløbige tal.

168 Tabel B Reeksport af muslinger i årene Opgørelsen er fordelt på de enkelte lande samt varekoder Vægt i tons Værdi i kr Vægt i tons Værdi i kr Norge Rusland Øvrige lande I alt Kilde: Fiskeridirektoratet 168

169 169 Bilag 19. Danske fartøjers muslingelandinger B Danske fiskerfartøjers landinger af muslinger , fordelt på landingspladser og opgjort på mængde og værdi. Landings-pladser Tons Kr. Tons Kr. Tons Kr. Tons Kr. Ton Kr. Vadehavet: Esbjerg Limfjorden, Thy: Doverodde Oddesund Syd Oddesund Nord Agger Amtoft Thisted Vilsund Vest Vestervig Jegindø Limfjorden, Mors: Vilsund Øst Sillerslev Nykøbing Mors Ørodde Limfj., sydvest: Lemvig Struer Remmer Strand Venø Thyborøn Limfj., midt syd: Rønbjerg Løgstør Aggersund Sundstrup Fur Glyngøre Branden (fortsættes)

170 170 (fortsat) Skive Hvalpsund Limfjorden, øst: Hou (Nordjyll.) Aalborg Nibe Gjøl Østjyske fjorde: Snaptun Juelsminde Horsens Århus Hov (Østjyll.) Vejle Skærbæk Lilleb. m.v.,sdr.j. Åbenrå Gråsten Sønderborg Årøsund Kalvø Lilleb. m.v., Fyn: Bogense Assens Isefjorden: Kulhuse Hornbæk Hundested Frederiksværk Holbæk Nykøbing S Sletten Alle landingspladser Kilde : Fiskeridirektoratets Afregningsregister pr. 24. marts 2004; redigeret. Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.

171 171 Tabel B Danske fiskerfartøjers landinger af muslinger , mængde og værdi fordelt på landingspladser regionalt. Landingspladser i Tons Kr. Tons Kr. Tons Kr. Tons Kr. Tons Kr. Vadehavet m.v.: Esbjerg Limfjorden: Thy Mors Sydvest Midt syd Øst (Limfjorden ialt) Østjyske fjorde Lillebælt, Sdr.Jylland Fyn (Lillebælt i alt) Isefjorden Alle landingspladser Redigeret på grundlag af Fiskeridirektoratets afregningsregister pr. 24. marts (Se den udførlige tabel i bilag B.19.1). Note : Muslinger omfatter: Blåmusling, østers, molboøsters, trugmusling, hjertemusling, kammusling og venusmusling.

172 172 Bilag 20. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.

173 173 Bilag 21. Kilde: Miljøstyrelsen.

174 Bilag 22. Værdiskabelse ved dansk muslingeopdræt Samlet årlig værdiskabelse i Danmark ved produktion og salg af linemuslinger Det forudsættes i beregningen at der samlet er 30 opdrættere, der årligt producerer kg Samlet produktion kg Total værdi I DKK. Afsætning Primær Forpakning og catering Transport En gros Detaili DK. produktion 10% af samlet og logistik og handel og proces salg produktion kg. Kr. 6,00 Kr. 4,50 Kr. 1,50 Kr. 6,00 Kr. 20,00 Afsætning til eksport 60% af samlet produktion kg. Transport + logistik Eksport Kr ,00 Kr. 1,50 Kr. 3,60 Kr ,00 Salg til industriel forarbejdning 30% af samlet produktion kg. Kr. 2,00 Industriel forarbejdning Transport Og logistik Kr. 6,25 Kr. 1,00 Kr ,00 Samlet årlig værdiskabelse: Kr ,00 Alle værdier er ekskl. moms. Ved salg til industriel forarbejdning regnes der med en kød procent på 25. I videre salget herfra regnes der med en kg. pris på kr. 25,00 pr. kg. kød. Generel usikkerhed: Det er usikkert om de forudsatte 30 opdrættere hver kan producere kg Realistisk set vil der være flere end 30 opdrættere. Nogle vil kunne producere mere, mens andre producerer mindre. Tallet er derfor et udtryk for en gennemsnitsbetragtning. Den samlede værdiskabelse er et udtryk for den værdi der umiddelbart kan omsættes i samfundet til lønninger, underleverandører, råvarer o.s.v. Kilde: Dansk Skaldyrcenter.

175 175 Kolofon Udgivet i april 2004 af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade København K Design: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Redaktion: Muslingeudvalget (sekretær: Knud Larsen) Fotos: Bagside: Per Dolmer. Øvrige fotos: Diverse kilder, angivet ved det enkelte foto. Denne publikation findes kun i elektronisk version, på Fødevareministeriets hjemmeside: Desuden er udgivet et sammendrag med anbefalinger, udvalgets hovedrapport, som er tilgængelig sammesteds:

176