Arbejdsmiljøredegørelse 2017

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2017 Koncern HR Arbejdsmiljø

2 Arbejdsmiljøredegørelse 2017 Arbejdsmiljøredegørelse 2017 består af en elektronisk udgivelse, som giver overblik over arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Den interesserede læser, der ønsker at fordybe sig i emnerne, henvises til fodnoter med links. Arbejdsmiljøredegørelse 2017 samt uddybende materiale findes på: Arbejdsmiljøredegørelsen er udarbejdet af Koncern HR, Arbejdsmiljø.

3 Forord Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, samt fokus på og tid til kerneopgaven, understøtter, at Region Midtjyllands ansatte leverer ydelser af høj kvalitet med udgangspunkt i patienters og borgeres præmisser. Arbejdsmiljøredegørelsen hjælper ledere og medarbejdere til en målrettet bevågenhed og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen i det daglige arbejde. Der følges op på redegørelsen i forbindelse med de årlige arbejdsmiljødrøftelser i ledelsessystemet samt MED- og Arbejdsmiljøorganisationen. Regions-MEDudvalget (RMU) lagde i forbindelse med fastlæggelse af indsatsområderne for 2017 vægt på, at ledelsen skal rammesætte sikker adfærd og understøtte den fælles indsats for trivsel i det daglige arbejde. RMU ønskede, at der fremadrettet fortsat arbejdes systematisk for at implementere fælles gode løsninger, hvor arbejdsmiljøindsatsen er en del af en bærende forbedringskultur og understøtter den daglige opgaveløsning. Arbejdsmiljøredegørelsen følger kalenderåret i henhold til MED- og Arbejdsmiljøaftalen i Region Midtjylland. RMU behandler hvert år i juni måned redegørelsen for det foregående år, for på baggrund af resultaterne at fastlægge det kommende års indsatsområder. Det er et bærende princip, at arbejdsmiljøindsatsen er systematisk, fokuseret og baseret på data. RMU besluttede i juni 2016 at fortsætte med de eksisterende 3 strategiske fokusområder (Sundhed og trivsel, Ergonomi og forflytning samt Ulykkesforebyggelse) i 3 år for perioden med mulighed for årligt at justere underpunkterne. Disse blev justeret i forhold til RMU s drøftelse af Arbejdsmiljøredegørelsen for 2015, hvorfor de fælles arbejdsmiljøindsatsområder med underpunkter for 2017 er: Sundhed og trivsel med særlig fokus på at vi vil: Forbedre og forenkle i det daglige arbejde Samarbejde om kerneopgaven på patientens og borgerens præmisser Reducere sygefravær og øge den gode patient-/borgeroplevelse Ergonomi og forflytning med særlig fokus på at vi vil: Anvende de rigtige hjælpemidler i det daglige arbejde Understøtte arbejdsmiljø ved byggeri og indretning Understøtte arbejdsmiljø ved indkøb Ulykkesforebyggelse med særlig fokus på at vi vil: Styrke systematik og sikkerhed i det daglige arbejde Understøtte sikkerhed for nyansatte, praktikanter, studerende m.fl. Nedbringe risiko for vold, trusler og chikane Arbejdsmiljøredegørelse

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Kerneopgave, kvalitet og arbejdsmiljø 5 2. Sundhed og trivsel 5 Psykisk arbejdsmiljø 5 Forandringers betydning for det daglige arbejde 8 Sundhedsfremme 8 Personalepsykologordning 8 Nedbringelse af sygefravær 9 3. Ergonomi og forflytning Ulykker 12 Ulykkesforebyggelse 12 Antal arbejdsulykker 12 Ulykker og anciennitet 13 Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker Erhvervssygdomme APV og TULE Byggeri, indretning og ibrugtagning Øvrige indsatser 19 Indkøb 19 Kemi 20 Natarbejde og helbredssamtaler 20 Sikkerhedsrådgivning 21 Indeklima 21 Støj og akustik Påbud fra Arbejdstilsynet Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen 23 4 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

5 1. Kerneopgave, kvalitet og arbejdsmiljø Region Midtjylland er en organisation i stadig udvikling. Arbejdsmiljøindsatsen i 2017 har bidraget til at understøtte de aktuelle forandringer. Balancen mellem krav og ressourcer har fyldt for de ansatte mange steder. Der har generelt været opmærksomhed på at skabe en kobling mellem kerneopgave, kvalitet og arbejdsmiljø. Regionen står midt i en række forandringer i forhold til opgaveløsning samt organisatoriske og fysiske rammer. Mange ansatte står i, eller foran, en flytning. Det betyder forandringer i det daglige arbejde i forhold til patienter og borgere, herunder udvikling af nye løsninger og måder at arbejde på. Region Midtjylland ser lederes og medarbejderes trivsel og sikkerhed som væsentlige for, at regionen er en attraktiv arbejdsplads, der hver dag kan levere høj kvalitet. Regionens årlige Arbejdsmiljøkonference i november 2017 havde som tema: Arbejdsmiljø og kvalitet - Den bedste kvalitet hver gang på den rigtige måde til gavn for borger, medarbejder, trivsel og sikkerhed. Konferencen gav inspiration og gode eksempler på, hvordan forandringer og forbedret kvalitet i opgaveløsningen kan kombineres med trivsel samt patient- og medarbejdersikkerhed. Der arbejdes i stigende omfang med en kobling mellem arbejdsmiljø- og kvalitetsforbedringsindsatsen, både ved brug af sprog og metoder. På baggrund af fakta og et forbedringsønske igangsættes initiativer. Der følges løbende op på, om initiativerne fører til den ønskede forbedring, og der justeres undervejs har vist gode eksempler på, at arbejdsmiljø kan indarbejdes i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så det både understøtter trivsel og sikkerhed samt kontinuerlig forbedring af kvalitet samt læring og videndeling. Flere steder er der arbejdet målrettet med at styrke sideløbende udvikling af arbejdsmiljø og kerneopgave, blandt andet ved at øge samarbejdet mellem ledelse, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter (TRIO-grupperne). I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen er der indsamlet og videreformidlet gode erfaringer fra driftsområder samt koncerntværgående initiativer, der kobler kerneopgave, kvalitet og arbejdsmiljø Sundhed og trivsel Psykisk arbejdsmiljø Der arbejdes i stigende grad systematisk med det psykiske arbejdsmiljø i Region Midtjylland. De enkelte driftsområder iværksætter langtrækkende initiativer. Der følges op og bygges videre på tidligere tiltag, og Hoved-MEDudvalg (HMU)-initiativer knyttes sammen med indsatser på de enkelte arbejdspladser. Samtidig kobles initiativer omkring det psykiske arbejdsmiljø i stigende grad til kerneopgaven og kvalitetsarbejdet. Derved styrkes denne sammenhæng, og forbedringstiltag har en effekt på flere områder. Tilsvarende betyder indsatser rettet mod 1 Oversigt over arbejdsmiljøindsatser Arbejdsmiljøredegørelse

6 kerneopgave og kvalitet i flere tilfælde også bedre arbejdsmiljø og trivsel, ligesom kompe- tenceudvikling og struktureret supervision har effekt i forhold til kerneopgave og trivsel. Driftsområderne følger op på Arbejdspladsvurdering (APV) og Trivselsundersøgelse- og Ledelsesevaluering (TULE). De udpeger fokuspunkter for deres områder. HMU er og administrationer forestår udarbejdelsen af materialer, kataloger, inspirationsoversigter samt metoder og redskaber. Disse værktøjer kan ledere, Lokal-MEDudvalg (LMU er), arbejdsmiljøog TRIO-grupper benytte i det daglige arbejde. Trivsel er et af de store indsatsområder. Trivsel skal ses i kombination med stressforebyggelse, balance mellem krav og ressourcer, mobning, samarbejde og kommunikation, og der er flere steder udarbejdet nye politikker og retningslinjer på områderne. Der fokuseres i indsatsen på såvel patienter og borgere som ansatte. Eksempelvis har man i Regionspsykiatrien Vest arbejdet med sikkerhedsbriefing og optimering af skærmningsplan. Sikkerhedsbriefingen har til formål at nedbringe anvendelsen af tvang, men har samtidig den effekt, at der frigives ressourcer til andre formål. Skærmningsplanen beskriver, hvad den ansatte (ofte en vikar) har brug for at vide for at hindre konflikter i forbindelse med behandlingen af patienten. Psykiatri og Social (P&S) har desuden haft blikket rettet mod trivselsledelse. Her har omdrejningspunktet været forbedret trivsel for både medarbejdere og ledere. På Regionshospitalet Randers har 2017 været trivselsår. Der har været sat ind i forhold til kerneopgave, mening i hverdagen, at skabe værdi for andre og på, hvordan de ansatte forbliver langtidsfriske. Hospitalet har vedtaget en ny trivselspolitik, og der er uddannet trivselsagenter. I regionshusene holdes netværksmøder for Fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling (FSRU). Møderne styrker videndelingen på tværs, og der er oprettet en fælles arbejdsmiljøportal, hvor der kan hentes viden og information. Arbejdstilsynets påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet (AT) gav i 2017 i alt 17 påbud til Region Midtjylland vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. 10 af påbuddene vedrører voldsforebyggelse, 3 omhandler høje følelsesmæssige krav, 2 omhandler stor arbejdsmængde/tidspres, og 1 drejer sig om mobning. Hertil kommer 1 påbud om at benytte autoriseret rådgiver til løsning af påbuddet vedrørende mobning. 6 påbud er givet som strakspåbud. Disse vedrører alle voldsforebyggelse. Påbuddenes indhold varierer, selv om de omhandler samme hovedtema, og der er fællestræk på tværs af temaerne. Eksempelvis er uforudsigelighed i hverdagen i arbejdet med patienter og borgere et vilkår, der giver vanskeligheder i forhold til planlægning og tilrettelæggelse, uanset om det grundlæggende tema er forebyggelse af vold eller forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres. Inden for hovedtemaet voldsforebyggelse peger AT gennemgående på behovet for mere fleksibel/løbende risikovurdering, bedre registrering af episoder med konflikter, vold og trusler samt læring af de enkelte episoder med henblik på yderligere forebyggelse. Arbejdet med påbuddene omkring voldsforebyggelse indeholder derfor også tiltag omkring øget 6 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

7 planlægning, overblik og systematik, herunder øget opmærksomhed på risikovurderinger og på opfølgning på konkrete episoder. En del af regionens ansatte arbejder med alvorligt syge patienter eller borgere med særlige vanskeligheder. Der er en del patienter og borgere, der på grund af deres sygdomme eller vanskeligheder kan reagere stærkt følelsesmæssigt i mange situationer. Her skal de ansatte både rumme og håndtere patienternes og borgernes samt egne reaktioner. Det giver behov for løbende udvikling, læring og sparring i forhold til professionel adfærd. Samtidig er der behov for at kunne dele oplevelser og opleve ledelsesmæssig og kollegial støtte samt opbakning. Dette har været centrale faktorer i opfølgningen på disse påbud. Påbud om stor arbejdsmængde og tidspres har kaldt på større opmærksomhed på struktur, planlægning og løbende justering af arbejdets tilrettelæggelse samt bedre fælles forståelse af kerneopgave og prioritering. Vold og trusler Risikoen for at blive udsat for vold og trusler på arbejdet har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. På linje med det generelle psykiske arbejdsmiljøarbejde er indsatserne med at forebygge, håndtere samt følge op på episoder med risiko for eller forekomst af vold og trusler også kendetegnet ved en systematisk tilgang. Især P&S har arbejdet med indsatser omkring vold og trusler, men der har også været bevågenhed på området på de somatiske hospitaler og i regionshusene. Der er eksempelvis arbejdet med undervisning på tværs af afdelinger, der skal samarbejde ved episoder med vold og trusler samt udarbejdet nye retningslinjer for området og et kodeks for mødet med borgere, der kan give anledning til konflikter og trusler. Der har endvidere været fokus på at få registreret alle relevante episoder i VTC. 2 Der er blevet undervist i brugen af systemet, herunder drøftet, hvilke hændelser der bør registreres, samt udarbejdet vejledninger, procedurer og videomateriale. Desuden er der arbejdet med opfølgning, analyse og læring. Undertiden kan det være nødvendigt at anvende tvang i forbindelse med vold og trusler. Hovedparten af tvangsindgrebene i Region Midtjylland foregår i psykiatrien. Der anvendes også tvang i somatikken, hvor enkelte typer anvendes i stigende omfang. Det skal bemærkes, at ikke alle tvangsindgreb er relateret til forebyggelse eller håndtering af vold og trusler, og der arbejdes løbende på at reducere antallet af tvangsindgreb. Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling har gennemført en lang række undervisningsforløb med henblik på at styrke det voldsforebyggende arbejde. Der er således gennemført i alt 76 kurser i 2017 for P&S inden for sikkerhed, nedbringelse af vold og trusler, konflikthåndtering/deeskalering samt nedbringelse af tvang. 2 Region Midtjylland har udarbejdet et system til registrering af vold, trusler og chikane (VTC). VTC-systemet blev sat i drift i 2015 og er et modul i regionens Arbejdsmiljøsystem (AMS). Arbejdsmiljøredegørelse

8 Forandringers betydning for det daglige arbejde Der foregår omfattende forandrings- og omstillingsprocesser i regionen. Det drejer sig om fusioner, sammenlægninger og andre organisatoriske ændringer samt forberedelse og gennemførelse af flytninger af enheder. Der sker løbende ændringer omkring kerneopgaven, og forandringerne giver sig også udslag i ændringer i kultur, samarbejde og arbejdsmiljø. Mens Aarhus Universitetshospital (AUH) er i gang med flytningen til nye rammer, forbereder Hospitalsenheden Vest (HE Vest) sig på flytningen til Gødstrup. Begge steder er der fokus på en række udviklings- og læringsprocesser. Samtidig er blikket rettet mod, at metoder og erfaringer også kan anvendes mere generelt omkring forandringer. AUH har tidligere udviklet og samlet metoder til hjælp i forandrings- og omstillingsprocesser. Disse redskaber er i 2017 blevet udbredt i en stor del af regionen. Hospitalsenheden Horsens (HE Horsens) er også i gang med planlægningen af flytteprocessen til Nye Nord. Der er iværksat processer omkring udvikling af eksempelvis fusion og arbejdsgange, udviklingsforløb omkring organisering og samarbejde samt forløb med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. I forbindelse med det nye byggeri arbejder Hospitalsenhed Midt (HE Midt) med Projekt Patientforløb på tværs i nye rammer. I P&S har forandringers betydning for den enkelte, afdelingen og arbejdsmiljøet på forskellig vis været i centrum for eksempel i forbindelse med mange nyansættelser. Sundhedsfremme Region Midtjylland definerer sundhedsfremme bredt. Det afspejler sig i bredden i de sundhedsfremmende tiltag, som de enkelte driftsområder iværksætter. Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) er evidensbaserede indsatsområder. Regionen har implementeret en fælles rygepolitik. I forhold til alkohol- eller misbrugspolitikker henvises til personalepolitikker på de enkelte arbejdspladser. I forhold til kost og motion varierer tiltagene på de enkelte enheder. De spænder fra sunde madordninger i kantinerne, frugtordninger, mikropauser, lette øvelser og massage til fælles gymnastik eller træning. På nogle arbejdspladser er de ansatte begyndt at tænke egen sundhedsfremme ind i aktiviteter og samvær med patienter og borgere. Eksempelvis er det muligt at anvende træningsredskaber og tage en Walk and Talk sammen. Fysisk og mental sundhed er i fokus i alle opgaver Koncern HR, Arbejdsmiljø udfører, lige fra individuel instruktion af ansatte til regionens store byggeprojekter. På Koncern HR, Arbejdsmiljøs hjemmeside findes en række værktøjer og udgivelser, som arbejdsmiljøgrupperne kan bruge, når de arbejder med sundhedsfremme. 3 Personalepsykologordning Når det drejer sig om arbejdsmiljømæssige udfordringer, arbejder Region Midtjylland organisatorisk gennem ledelsessystemet samt MED- og Arbejdsmiljøorganisationen. Som et supplement har regionen etableret Personalepsykologordningen 4, der har et mere individuelt sigte. Personalepsykologordningen er et tilbud om psykologhjælp til regionens ansatte. Den enkelte ansatte kan enten selv, eller med bistand fra andre, henvende sig til de 2 arbejdsmedicinske 3 Sundhedsfremme, Koncern HR, Arbejdsmiljø. 4 Personalepsykologordningen. 8 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

9 klinikker, hvis psykologer varetager tilbuddet. Ordningen er målrettet hjælp til ansatte, der oplever længerevarende psykiske belastninger i forbindelse med arbejdet. Psykologerne har tavshedspligt og videregiver kun oplysninger efter aftale mellem psykolog og ansat. Baggrunden for henvendelserne til psykologordningen handler ofte om arbejdspres over en længere periode, undertiden i kombination med besparelser, omstillinger, omstruktureringer, fusioner og/eller flytning af arbejdsplads. Mange oplever stigende kompleksitet i kombination med accelererede forløb og/eller stigende produktionskrav. Yderligere faktorer er udskiftninger i personalegruppen med behov for oplæring af nyansatte/nyuddannede og/eller øget brug af vikarer samt sygefravær. Samarbejdsvanskeligheder og konflikter mellem ansatte er et andet vigtigt tema bag henvendelserne. Særligt vanskeligt opleves problemer i samarbejdet med nærmeste leder, men også kollegiale konflikter kan opleves belastende. Det samme gælder udadreagerende patienter og borgere. Overordnet set kommer de fleste henvendelser fra plejepersonale, især sygeplejersker, samt sekretærer. Derudover henvender lægerne sig hyppigere end tidligere. Tilsvarende gør sig gældende for fysio- og ergoterapeuter samt ansatte fra Fællesfunktioner, stabe og i projektansættelser. Inden for de nævnte grupper har der i 2017 været en tendens til en stigende andel henvendelser fra nyansatte, der også er nyuddannede, som finder det vanskeligt at leve op til såvel arbejdspladsens som egne krav. En del af dem har begrænset arbejdspladserfaring udover, at de skal finde sig tilrette i en ny profession. De beskriver gennemgående, at de er blevet godt modtaget, og at der har været et fint introduktionsprogram, men at dagligdagen med stort arbejdspres undertiden i kombination med sygefravær på arbejdspladsen har gjort det vanskeligt for alle at efterleve de gode intentioner. Nedbringelse af sygefravær Der arbejdes kontinuerligt med at nedbringe sygefraværet i Region Midtjylland. Et lavt sygefravær har stor betydning for varetagelsen af kerneopgaven og dermed for kvaliteten af kontakten med patienter og borgere. Der arbejdes både med forebyggelse, håndtering og fastholdelse. Flere steder har sygefraværsindsatsen i 2017 været kædet sammen med ulykkesindsats, introduktion af nyansatte, kompetenceudvikling eller stressforebyggelse. Forskelligheden i tiltagene afspejler regionens brede tilgang til reduktionen af sygefraværet. Intentionen i den overordnede politik understøtter behovet for en systematisk, forebyggende og opfølgende indsats for at fremme et sikkert og sundt fysisk arbejdsmiljø samt et velfungerende psykisk arbejdsmiljø for alle ansatte. Sygefraværsindsatsen bliver i stigende grad planlagt og gennemført langsigtet og systematisk med udgangspunkt i data samt APV og TULE. Der er opmærksomhed på at involvere alle relevante samarbejdspartnere. Aftaler på HMU-niveau om driftsområdets overordnede sygefraværsindsats indeholder krav og forventninger med mulighed for tilpassede tiltag på LMUniveau. Arbejdsmiljøredegørelse

10 Der er i regionen samlet set tale om et fald i sygefraværet fra , fra 12,29 til 10,75 sygedage i gennemsnit pr. fuldtidsstilling. 5 Det samlede sygefravær i 2017 svarede til ud af i alt fuldtidsstillinger, hvilket svarer til et sygefravær på 4,6 %. Det arbejdsbetingede fravær udgør i 2017 i alt ca. 380 fuldtidsstillinger. Heraf udgør fravær forårsaget af arbejdsulykker ca. 28 fuldtidsstillinger. Det vurderes, at der fortsat er et forebyggelses- og økonomisk potentiale ved at styrke den systematiske opfølgning på det arbejdsbetingede fravær. 3. Ergonomi og forflytning Region Midtjylland modtog 2 internationale anerkendelser i 2017 for det systematiske arbejde på forflytningsområdet. Forflytningsindsatsen blev udpeget som et anbefalelsesværdigt projekt i forbindelse med uddeling af EU s Arbejdsmiljøpris i Bilbao, og regionen fik den Nordiske Forflytningspris. Enhederne har i 2017 fortsat stor opmærksomhed på forflytning og brug af hjælpemidler, i forhold til introduktion af nyansatte samt i forhold til vedligeholdelse og nyanskaffelse af hjælpemidler. Der har været opmærksomhed på forflytningsvejlederens roller og funktioner, der flere steder er blevet koblet til arbejdsmiljø- og TRIO-gruppernes arbejde. De afdelinger, der er flyttet i nye rammer eller som står over for det, har også haft opmærksomhed på indretning, hjælpemidler og arbejdsgange relateret til forflytning. Det tværgående netværk Flyt på Tværs er et aktivt forum for videndeling og samordning. Netværket bidrog til gennemførelsen af Den regionale Forflytningsdag, der blev afholdt for 270 deltagere i april Regionens Forflytningsportal samt E-læringskurset Gør det let forflyt med hjælpemidler 6 indgår som en naturlig del af introduktionen til nye ansatte i flere driftsområder. Der arbejdes målrettet på det bariatriske område (svært overvægtige patienter) i forhold til brug af regionens bariatri-scorekort samt indretning i forbindelse med ny- og ombyggerier. Scorekortet bruges som redskab til valg af det korrekte forflytningshjælpemiddel, så det er mest hensigtsmæssigt for patienten og således, at de ansatte ikke belastes unødigt. I ny- og ombyggerierne er der særligt sat ind i forhold til pladskrav og loftlifte. For at nedsætte de fysiske belastninger hos ansatte, der håndterer varer, apparatur, materiel eller arbejdsredskaber, er der arbejdet med udvikling af hjælpemidler, for eksempel motoriseret sengeskubber og ladvogn til transport af sterilvogne. Der er fortsat fokus på arbejdet med forbedring af skærmarbejdspladser. Eksempelvis anvendes vejledningen om etablering og indretning af kontorarbejdspladser både på enhederne og 5 Notat om nedbringelse af sygefravær Notat om Forflytningsportal og E-læringskursus Arbejdsmiljøredegørelse 2017

11 i forbindelse med ny- og ombyggerierne. Tilsvarende er E-læringskurset Kontorergonomi blevet en integreret del af indsatsen. Ved både regionale, fællesregionale og nationale udbud af udstyr og inventar deltager Koncern HR, Arbejdsmiljø sammen med klinikere og arbejdsmiljøgrupper i brugergrupperne. Der er fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø generelt, herunder på ergonomi i forbindelse med brug af produkterne i det daglige arbejde. Systematisk vurdering af ergonomiske forhold er også en integreret del af design og indretning af ny- og ombyggerierne i regionen. Her inddrages generelle aspekter, og der udveksles erfaringer på tværs af projekterne. Arbejdstilsynets påbud vedrørende Ergonomi og forflytning (muskel- og skeletbesvær) Arbejdstilsynet (AT) gav i 2017 i alt 15 påbud til Region Midtjylland vedrørende muskel-skeletbesvær. 9 af påbuddene vedrører forflytning, heraf 1 påbud om at benytte autoriseret rådgiver til løsning af påbud vedrørende forflytning ved MR-skannerleje. 4 påbud omhandler bæring og løft/træk/skub. 2 påbud vedrører skærmarbejdspladser. 11 af de 15 påbud er givet som strakspåbud. Det drejer sig om de 4 påbud vedrørende bæring og løft/træk/skub samt 7 ud af de 9 påbud vedrørende forflytning. Inden for hovedtemaet forflytning omhandler påbuddene uhensigtsmæssig forflytningsteknik, mangelfuld risikovurdering, manglende brug af hjælpemidler samt manglende instruktion i brug af hjælpemidler og forflytningsteknik. Flere påbud er givet inden for træning/rehabilitering og komplicerede forflytninger ved skannere. Alle løsninger omfatter mere systematisk undervisning i forflytningsteknik og brug af hjælpemidler, blandt andet er E-læringskurset Gør det let forflyt med hjælpemidler anvendt. Derudover er der introduceret brug af nye hjælpemidler, og der er øget fokus på samarbejdet omkring forflytninger og styrkelse af Forflytningsorganisationen i driftsområderne. Sammenholdt med antal og omkostninger ved forflytningsulykker 7, er der behov for en vedholdende indsats på dette område. Inden for hovedtemaet bæring og løft/træk/skub omhandler 1 af strakspåbuddene arbejde på vådt gulv med risiko for at falde. De øvrige 3 strakspåbud omhandler tunge løft. Påbuddene er løst ved hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, ændring af arbejdsgang, håndtering af mindre forpakninger og brug af tekniske hjælpemidler. Påbuddene vedrørende skærmarbejdspladser omhandler indretning af arbejdspladserne, så de følger AT s Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler 8 og Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. 9 Det drejer sig om, at skærmarbejdspladserne skal være individuelt indstillelige med højdeindstilleligt bord og skærm, adskilt skærm og tastatur, plads til underarmsstøtte samt plads under bordet, så den ansatte kan variere arbejdsstilling. 7 Forflytningsulykker Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler. 9 Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsmiljøredegørelse

12 4. Ulykker Ulykkesforebyggelse I Region Midtjylland er der i 2017 blevet arbejdet målrettet inden for ulykkesforebyggelse. Det gælder både systematik i sikkerhedsarbejdet, fokus på nyansatte samt nedbringelse af vold, trusler og chikane. De fleste arbejdspladser har haft øget bevågenhed på systematisk analyse af arbejdsulykker, både i forhold til kvalitet og gennemførsel. Der har været en erkendelse af, at forebyggelse af ulykker er koblet til faglighed og arbejdsprocedurer. Inden for et specialområde (socialområdet) har dette helhedsperspektiv medført udvikling af Analyse på tværs, hvor grundprincippet er, at det er faglighed, der skal forebygge hændelser med vold, trusler og chikane, ulykker, magtanvendelser og utilsigtede hændelser (UTH er). Hele arbejdsteamet involveres i løsninger, hvilket fører til ændret praksis og dermed også et bedre tilbud til borgeren. I hele P&S er der i 2017 iværksat et nyt tiltag med strukturerede og dybdegående analyser på de alvorligste hændelser og ulykker med fysisk vold, der bliver analyseret systematisk. Formålet er at uddrage læring for at kunne forebygge disse fremadrettet. Det er en gennemgående tendens at koble ulykkesforebyggelsen til forbedringsarbejdet. På Regionshospitalet Randers (RH Randers) har man for eksempel lavet en quickguide til indberetning af nærvedulykker, så der bliver fulgt op på og draget læring af disse. Flere driftsområder har arbejdet med sikkerhedskultur og reduktion af risikoadfærd, blandt andet i form af 3 meter-reglen, der handler om at være»direktør«for sine nærmeste 3 meter. 10 Der er stor opmærksomhed på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Tilgangen har stor betydning for kvaliteten af løsningen af kerneopgaven. Den strategiske og systematiske tilgang til ulykkesforebyggelse understøttes af Arbejdsmiljøsystemet (AMS), der indeholder et Ulykkes-, VTC- og APV-modul. Ulykkesdata fra AMS overføres til BI-portalen, hvor færdige ulykkes-datapakker genereres. Der er også mulighed for selv at lave visninger, hvor data kombineres og sammenholdes på forskellige måder. Data giver en indikation af, hvor potentialet for ulykkesforebyggelse er størst. Værktøjet og visningerne kan understøtte arbejdsmiljøkoordinatorerne i forbindelse med målrettede tiltag i driftsområderne. Antal arbejdsulykker Det samlede antal arbejdsulykker i 2017 er opgjort til 1.736, heraf er 472 fraværsulykker. 11 Antallet af fraværsulykker er 12 lavere end i 2016, men højere end i perioden Det samlede antal ulykker er højere i 2017 end i 2016, men antallet af indberettede ulykker er fortsat blandt de laveste i perioden Metode, som HE Horsens har importeret fra Tivoli, København. Der tages udgangspunkt i 3 meter-reglen, når der arbejdes med sikkerhedskultur omkring sikker adfærd og risikofaktorer. 11 Notat - Status over arbejdsulykker Arbejdsmiljøredegørelse 2017

13 Samlet antal ulykker Ulykker med fravær Ulykker med fravær andel i % Frekvens af ulykker med fravær 10 8,7 10 9,8 8,9 9,2 8,4 8,3 8,5 9,5 9,2 Oversigt over arbejdsulykker i perioden Det er velkendt, at indberetninger kan påvirkes af omtale, kampagner og lignende. Det formodes ikke, at antallet af fraværsulykker i 2016 og 2017 er påvirket af, at Ulykkessystemet (modul i AMS) er taget i brug i starten af Antallet af fraværsulykker stiger til et niveau omkring 480 årligt i , stigningen indtræffer i 3. kvartal 2015 og ikke omkring årsskiftet Ulykker og anciennitet Region Midtjylland har siden 2009 haft særligt fokus på, at der er en overhyppighed af ulykker for nyansatte. Første ansættelsesuge Der har været en klar overhyppighed i antallet af ulykker i løbet af den første uges ansættelse og mindre udtalt i første ansættelsesmåned. Denne overhyppighed er mindsket gennem årene, og i 2017 er der ikke en markant overhyppighed i første uge sammenlignet med resten af det første ansættelsesår. Ulykker set over flere års ansættelse Antallet af fraværsulykker er indekseret med længden af anciennitetskategorien. 12 Der er fortsat en overhyppighed af ulykker blandt nyansatte, hvilket fremgår af figuren nedenfor. 12 Indeks tager højde for anciennitetsperiodens længde. I anciennitetskategorien Over 5 år bruges 10 år, som er medianen for de ulykker, der er data for. Der er ikke data for hvor mange ansatte, der er i hver anciennitetskategori, så det er ikke muligt at beregne frekvensen af ulykker i forhold til ancienniteten. Arbejdsmiljøredegørelse

14 Anciennitet og fraværsulykker (indekseret) Indeks fraværsulykker md 6-12 md 1-3 år 3-5 år over 5 år Anciennitet og fraværsulykker (indekseret) i perioden Der er sket en stigning i antallet af fraværsulykker for ansatte med 0-6 måneders anciennitet i perioden fra til Der ses også en stigning i kategorien 6-12 måneder og 1-3 år. Antallet af fraværsulykker i kategorien 0-6 måneders anciennitet er steget med ca. 15 ulykker i perioden fra til Det er % over niveauet for Det samlede antal fraværsulykker er steget ca. 10 % i perioden fra til Hovedparten af stigningen i det samlede antal fraværsulykker skyldes en forskydning i retning af flere ulykker blandt nyansatte. I anciennitetskategorien Over 5 års ansættelse er antallet af fraværsulykker faldet de sidste 4 år. De fleste fraværsulykker involverer ansatte med anciennitet over 5 år, som også er den anciennitetskategori, hvor der formodes at være flest ansatte. Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker Der er foretaget beregninger over omkostninger og udgifter, relateret til arbejdsulykker, for perioden Tallene fremgår af nedenstående tabel. De er behæftet med en vis usikkerhed, da der indgår en grad af skøn i beregningerne. 13 Omkostningerne relaterer sig til ulykker hændt i det givne år (Notat om Arbejdsulykker og omkostninger 2017). 14 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

15 2010 (mio. kr.) 2011 (mio. kr.) 2012 (mio. kr.) 2013 (mio. kr.) 2014 (mio. kr.) 2015 (mio. kr.) 2016 (mio. kr.) 2017 (mio. kr.) Omkostninger/ ulykkesgrupper Arbejdsulykker med fravær Arbejdsulykker med smitterisiko (uden fravær) Øvrige arbejdsulykker uden fravær Omkostninger i alt Udgifter/ forsikringsposter Administrationsbidrag Erhvervsevnetab Løbende udbetalinger/ kapitaliseringer Méngodtgørelser Behandlingsudgifter Udgifter i alt Omkostninger og udgifter i alt Omkostninger og udgifter relateret til arbejdsulykker i perioden Omkostningerne i de 3 ulykkesgrupper (med fravær, med smitterisiko (uden fravær) samt øvrige ulykker uden fravær) ligger uændret på ca. 31 mio. kr. i perioden Der har i 2017 været udgifter/forsikringsposter relateret til arbejdsulykker på ca. 43 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 26 % i forhold til Af tabellen ovenfor fremgår, at omkostninger ved ulykker samt udgifter til forsikringsudbetalinger m.v. beløber sig til ca. 74 mio. kr. i Dette beløb er ca. 9 mio. kr. højere end året før og ligger næsten på samme niveau som i 2010, der var det første år med økonomiske konsekvensberegninger fraværsdage (2016) og fraværsdage (2017). 15 Udgifterne består af udbetalinger i løbet af året, men er ikke nødvendigvis relateret til ulykker hændt i det givne år. Ekskl. udgifter til Forsikringsenhedens egen administration. Der er sket en stigning i anmeldelserne fra 2016 til 2017 på 5 %, men antallet af erstatningsudbetalinger ligger dog 1 % under 2016-niveauet. På trods heraf har der været en stigning i erstatningsudgifterne i 2017 i forhold til 2016, idet udgifterne til de meget dyre erstatninger er steget med 122 %. Arbejdsmiljøredegørelse

16 Omkostninger og årsager Omkostningerne i tabellen ovenfor fordeles på årsager. Det giver et billede af, hvilke årsager, der genererer flest omkostninger. Som det ses af nedenstående tabel, er det årsagerne Fald (ca. 21 %), Fysisk vold (ca. 15 %) og Akutte tunge belastninger - personer (ca. 11 %), der bidrager mest til de samlede omkostninger. Omkostninger for 2017 (afrundede mio. kr.) Årsag Uden fravær Med fravær Vaccination I ALT Fald 0,1 6,2 0 6,4 Fysisk vold 0,1 4,5 0 4,7 Akutte tunge belastninger personer 0,1 3,4 0 3,5 Andet 0,1 3,1 0 3,2 Psykisk vold <0,1 3,1 0 3,2 Uhensigtsmæssigt vrid i f.b.m. akavede arbejdsstillinger 0,1 2,5 0 2,6 Sammenstød 0,1 2,4 0 2,5 Stikskader med smitterisiko 0 <0,1 1,9 2,0 Akutte tunge belastninger - ting 0,1 1,6 0 1,6 Stænk og sprøjt med smitterisiko 0 <0,1 0,5 0,5 Skæreskader med smitterisiko 0 0,2 0,3 0,5 Udsættelse for el, varme/kulde, stråling <0,1 0,3 0 0,3 Traumatiske hændelser <0,1 0,2 0 0,2 Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler <0,1 0,1 0 0,1 Udsættelse for kemisk påvirkning <0,1 <0,1 0 0,1 I ALT (afrundet) Omkostninger for arbejdsulykker i 2017, fordelt på årsager. 16 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

17 5. Erhvervssygdomme Der er anmeldt 174 erhvervssygdomme i Det samlede antal anmeldte erhvervssygdomme ligger på nogenlunde samme niveau i perioden Antallet af anmeldte erhvervssygdomme pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer i 2017 (frekvens) er 3,4. Der er ikke belæg for at konkludere, at udviklingen i antallet af anmeldte erhvervssygdomme, opgjort på diagnose, går i en bestemt retning i perioden. Fordelingen på diagnoser varierer gennem årene. Langt de fleste anmeldelser inden for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. De fleste hudsygdomme bliver anerkendt. Der anerkendes ca. 1/5 1/3 af alle anmeldte erhvervssygdomme. 6. APV og TULE Alle arbejdspladser i Region Midtjylland har i perioden fra august 2016 til juli 2017 gennemført Arbejdspladsvurdering (APV) og Trivselsundersøgelse- og Ledelsesevaluering (TULE), der understøtter den systematiske arbejdsmiljø- og trivselsindsats i regionen. Flere enheder har med gode resultater gennemført APV- og TULE-drøftelser samtidig, hvor arbejdsmiljøgruppen også kan inddrage de positive forhold, der er registreret i APV. APV HE Horsens, RH Randers, P&S samt Fællesfunktioner, stabe og Regional Udvikling (FSRU) har i perioden august-december 2016 gennemført APV. I de første 7 måneder af 2017 har AUH, HE Vest og HE Midt gennemført APV. APV-kortlægningen i har resulteret i knap 1/5 færre sager i Arbejdsmiljøsystemet (AMS) end i sidste APV-runde. En mulig forklaring kan være, at flere har benyttet den dialogbaserede APV. Denne metode giver færre indberettede APV-sager, da problemstillinger løses via dialog og derved ikke bliver oprettet i AMS. Faldet i antal oprettede sager kan således ikke nødvendigvis tages som udtryk for et forbedret arbejdsmiljø. Metodefriheden i forbindelse med kortlægningen giver mulighed for, at APV-systemet (modul i AMS) anvendes som sagsbehandlingssystem af arbejdsmiljøgrupperne på den måde, der giver størst mening det enkelte sted. Den varierede anvendelse medfører, at data ikke giver grundlag for statistiske sammenligninger på tværs. Fordelingen af sager på kategorier er stort set uændret i forhold til fordelingen efter sidste APV-runde. Ca. 8 ud af 10 sager omhandler enten fysiske, psykosociale eller ergonomiske forhold. 16 Notat om Erhvervssygdomme Arbejdsmiljøredegørelse

18 Godt 1/3 af sagerne vedrører forhold inden for det fysiske område. Her er det problemstillinger vedrørende pladsforhold, støj/akustik og varme/kulde, der fylder mest. Inden for psykosociale forhold (knap 1/3) er der registreret flest problemstillinger inden for balance mellem krav og ressourcer. Vedrørende ergonomiske forhold (knap 1/5) er det problemstillinger i forhold til arbejdspladsens indretning samt hjælpemidler/udstyr, der fylder mest. TULE TULE er en kombineret trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering. Undersøgelsen er et udviklingsværktøj, der har til formål at forbedre både trivsel og ledelse på arbejdspladserne i Region Midtjylland. Ved seneste TULE lå scoren mellem på en skala for regionen som helhed. Jo højere score, desto mere positiv besvarelse. De mest positive svar i undersøgelsen handler om tillid mellem ledelse og medarbejdere, samarbejde, jobtilfredshed, klare forventninger samt kvalitetsforbedringer. De mindst positive svar handler om retfærdig konfliktløsning, tilfredshed med daglig arbejdsmængde, fremtidsudsigter samt arbejdsmiljø. Når man ser på HMU-niveau, er der kun ganske små forskelle i data på tværs af regionen. På afdelings-/afsnitsniveau er der større reelle forskelle. Det er i fin overensstemmelse med TULE s formål: At indsamle data, der kan bruges til udvikling af trivsel og ledelse på de enkelte arbejdspladser. Det er særligt samspillet med nærmeste kolleger og leder, der har betydning for medarbejdernes trivsel. TULE-resultaterne kan ikke stå alene, de bliver altid fulgt op ved dialoger mellem ledelsesniveauerne samt på afdelings- og afsnitsniveau. Koncern HR, Arbejdsmiljø tilbyder støtte og sparring til opfølgning på TULE. Det kan være i form af workshops, der gør lederne i stand til selv at kunne stå for opsamlingen/dialogen, eller det kan være hjælp til den konkrete dialog med medarbejderne. Langt de fleste TULE- dialoger står den enkelte leder selv for. Der blev som opfølgning på seneste TULE rekvireret 63 dialoger fra Koncern HR. Imellem de koncerntværgående TULE-undersøgelser er der mulighed for, at de enkelte enheder kan lave mindre spotmålinger efter behov. Disse har til formål at følge op på samt vurdere de iværksatte initiativer og effekten af dem i den mellemliggende periode. Spotmåling er en hurtig og enkel måde at tage temperaturen på trivslen. Det kan gennemføres enten i form af smiley-standere (IT-baseret) eller dotvoting-plakater (håndholdt metode). 18 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

19 7. Byggeri, indretning og ibrugtagning Region Midtjyllands forebyggende arbejdsmiljøindsats ved byggerierne har i 2017 ligesom forrige år haft 3 spor: Før byggeriet - opstilling af krav blandt andet via designguides 17 Under byggeriet styrket bygherreindsats, herunder krav til projekterende rådgivere, analyse af tegninger og sikkerhed på byggepladsen Efter byggeriet bidrag til planlægning og gennemførsel af den gode flytteproces 18 Ved byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) har fokus i 2017 primært været koncentreret omkring byggefasen og planlægning af den gode flytteproces. Flere afdelinger er flyttet ind i nybyggeriet i løbet af Arbejdsmiljøgrupperne har i stigende omfang været inddraget i indflytnings- og ibrugtagningsopgaver med henblik på at opretholde høj kvalitet, trivsel og sikkerhed undervejs i processen. På Regionshospitalet Gødstrup (RH Gødstrup) er byggeriet af den somatiske del i gang, og der har været et stort arbejde i forhold til den psykiatriske del med brugergruppemøder, opstilling af designkrav samt analyse af tegningsmateriale og beskrivelser. Byggeriet af Akutcenter i Viborg er i gang, og en omfattende ombygning i det eksisterende hospital er under planlægning. Regionshospitalet Silkeborg arbejder med planlægning og projektering af en ombygning. Nye Nord-byggeriet på HE Horsens forventes færdigt medio Desuden er planlægningen på hospitalet i gang omkring renovering af højhuset, hvor der i 2017 har været mange brugergrupper. På Regionshospitalet Randers har der været et forløb omkring planlægning og projektering af Sterilcentral. Region Midtjylland har som bygherre løbende skærpet fokus på sikkerhed på byggepladsen. Det ser ud til at give resultater, idet forekomsten af ulykker i forbindelse med opførelsen af DNU og RH Gødstrup ligger på omkring halvdelen af branchens gennemsnit. Ved opførelsen af Akutcenter i Viborg ligger tallene også under branchens gennemsnit. 8. Øvrige indsatser Indkøb Det er vigtigt at inddrage arbejdsmiljøkrav i udbuds- og indkøbsprocesser, fordi tidlig investering i arbejdsmiljø er en væsentlig faktor i forhold til at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det er dyrt og tidskrævende at rette op på arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljørigtige indkøb, der nedbringer belastninger og styrker sikkerhed for såvel ansatte som patienter og borgere, skal ses som en langsigtet investering. For at understøtte en systematisk og helhedsorienteret arbejdsmiljøvurdering i indkøbsprocessen, har Region Midtjylland opsamlet overblik over væsentlige krav om standarder og lovgivning i Tjekliste ved udbud og indkøb. 19 Tjeklisten indeholder overvejelser om brug og 17 Designguides for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland. 18 Når vi flytter sammen - de daglige rutiner bliver udfordret i større eller mindre grad i forbindelse med sammenlægninger, nybyggeri, ombygninger og flytninger i Region Midtjylland. 19 Tjekliste - Arbejdsmiljø ved udbud og indkøb i et medarbejder- og patient-/borgerperspektiv. Arbejdsmiljøredegørelse

20 anvendelighed, indholdsstoffer, påvirkning af omgivelserne, ulykkesrisici, arbejdsareal, transport og manøvrering, rengøring, vedligeholdelse, depot og opbevaring, tilbehør, bortskaffelse, instruktion, kompatibilitet og økonomi. Den er implementeret og bruges som støtte for indkøbere, arbejdsmiljøspecialister og ansatte, der deltager i indkøb af produkter ved EU-udbud, forhandlede aftaler og indkøb af specielle produkter på det enkelte hospital. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor der arbejdes i fællesskab med de øvrige regioner på at udarbejde en fælles tjekliste, der kan benyttes ved de nationale udbud. I Region Midtjylland samarbejdes på tværs omkring indkøb, arbejdsmiljø, hygiejne, kvalitet og patientsikkerhed. Samarbejdet omfatter Indkøb & Medicoteknik, Koncern HR, Arbejdsmiljø og Infektionshygiejnisk afsnit samt Kvalitet og Udvikling, AUH. Indkøbskontorerne på enhederne inddrages, så de kan blive opmærksomme på at tænke arbejdsmiljøet ind ved indkøb. Vejledninger, der skal gøre det let at vælge det rette produkt til den rette procedure (handskevejledning, brug af sikkerhedsprodukter, valg af kanylebokse m.m.), vedligeholdes af Koncern HR, Arbejdsmiljø. Kemi Region Midtjylland driver kemidatabasen ReTox sammen med 3 andre regioner. 20 Databasen er et redskab til at understøtte sikkerhed ved brug af farlige stoffer og produkter, samt til at udarbejde lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) på en enkel måde for brugerne. Overgangen til de nye faremærker 21 er afsluttet i Natarbejde og helbredssamtaler Ansatte med natarbejde skal af deres arbejdsgiver tilbydes en helbredssamtale ved ansættelsesstart og derefter mindst hvert tredje år. I 2017 blev der gennemført 52 samtaler og 3 temamøder. Til sammenligning blev der i 2016 afviklet 68 samtaler og 9 temamøder. Der er desuden mange, der modtager rådgivning via telefon eller mail. Der efterspørges eksempelvis viden om, hvad de ansatte selv kan gøre for at opnå trivsel i forbindelse med natarbejde, herunder opmærksomhed på vagtplanlægning og lys. Ansatte i Region Midtjylland kan gennem Koncern HR, Arbejdsmiljø bestille et temamøde om, hvordan man bedst håndterer natarbejde samt booke helbredssamtaler Rådgivningen er i overensstemmelse med den nyeste forskning og de internationale anbefalinger Region Midtjylland deltager i Regionernes Kemikaliesamarbejde (REKS), der er et samarbejde om kemisk arbejdsmiljø. De øvrige medlemmer i REKS er Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. 21 Kend dine mærker. 22 Et godt liv med natarbejde. 20 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

21 Sikkerhedsrådgivning 23 Der har i 2017 været stor efterspørgsel efter rådgivning inden for transport af farligt gods om, hvordan det skal håndteres, pakkes og mærkes, inden det sendes ud på landevejen. Alle, der håndterer farligt gods, skal gennemføre en lovpligtig basisuddannelse. I praksis er det primært chauffører, servicemedarbejdere og teknisk personale. Affaldshåndtering er tilsvarende et vigtigt område. For eksempel udgør kørsel med klinisk risikoaffald en smittefare, og kemikalierester kan have forskellige fareklasser (ætsende, brandfarlig m.v.) Der har været stigende efterspørgsel på rådgivning i forhold til forsendelser af farligt gods med fly. For lovligt at kunne pakke sådant farligt gods, eksempelvis diagnostiske prøver med tøris, skal man gennemføre en uddannelse, der er tilpasset ens ansvarsområde, og som skal fornyes hvert andet år. I tillæg til uddannelserne har der været forskellige former for rådgivning, herunder hjælp til at identificere hvilke typer af biologisk materiale, der hører under betegnelsen farligt gods, når det skal transporteres med fly. Indeklima Der arbejdes løbende med indeklimaet på arbejdspladser, hvor der opleves gener. I de fleste tilfælde er der tale om indeklimagener af generel karakter, men der forekommer også tilfælde med specifikke gener fra kemikalier, kirurgisk røg m.m. Støj og akustik Den støj, der opleves på arbejdspladserne i regionen, er primært generende, men ikke høreskadende støj. Der arbejdes fortsat med at afhjælpe støj- og akustikproblemer i det daglige arbejde. Der er endvidere fokus på støj og akustik i forbindelse med projektering samt nyog ombyggeri. 9. Påbud fra Arbejdstilsynet I 2017 har Arbejdstilsynet (AT) været på 69 besøg på arbejdspladser i Region Midtjylland, hvilket har resulteret i 47 påbud. I 2016 var der 61 besøg, der resulterede i 55 påbud. Antallet af påbud pr. besøg er dermed faldet fra 0,90 til 0,68, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem antallet af påbud og et godt arbejdsmiljø, da påbuddene også afspejler AT s indsatser og prioriteringer. De 47 påbud i 2017 inkluderer 5 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 23 strakspåbud. Herudover er der givet 32 vejledninger, 14 grønne smileys, 24 7 afgørelser uden handlepligt samt 1 politianmeldelse med bødekrav Sikkerhedsrådgivning. ADR-konventionen omhandler transport af farligt gods ad landevejen. IATA-konventionen omhandler emballering, pakning og mærkning af farligt gods via luftfart. 24 Antallet af grønne smileys er større end 14, da en del arbejdspladser har modtaget en grøn smiley, uden at AT har givet skriftlig besked om dette. 25 Tilsyn med virksomheders arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøredegørelse

22 Påbud fordelt på arbejdsmiljøemner Psykisk arbejdsmiljø Muskel-skeletbesvær Indeklima Støj Kemi, støv og biologi Ulykkesrisici Krav til egenindsats Hudbelastninger Bygherrer m.v Andet Påbud i alt Besøg Antal påbud pr. besøg 1,2 0,56 0,77 0,68 0,33 1,62 0,88 0,77 0,83 0,90 0,68 I tabellen opgøres påbud på arbejdsmiljøemner, og nederst ses beregning af antal påbud pr. besøg for perioden Ud af de 69 besøg i 2017 relaterede 43 besøg sig til udvidede risikobaserede tilsyn. Disse har givet øget bevågenhed på det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. 17 af de 47 påbud, der blev givet i 2017, vedrørte psykisk arbejdsmiljø. Heraf omhandlede 10 vold/traumatiske hændelser (6 strakspåbud). 15 af de 47 påbud omhandlede muskel-skeletbesvær, heraf 9 forflytning (7 strakspåbud og 1 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning). Koncern HR, Arbejdsmiljø vurderer alle reaktioner fra AT ved modtagelsen. Ved særligt kritiske sager, samt sager af særlig karakter, informeres direktion, regionsråd og RMU. AT s reaktioner er især inden for de arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af de 3 fokusområder (Sundhed og trivsel, Ergonomi og forflytning samt Ulykkesforebyggelse). Ledelsessystemet samt MEDog Arbejdsmiljøorganisationen er således bekendt med problemstillingerne, og der arbejdes målrettet med at forebygge og løse disse i driftsområderne. Der er mange steder iværksat forebyggelsestiltag med øget ledelsesbevågenhed, der styrker koblingen mellem kerneopgave, kvalitet og arbejdsmiljø. 26 Antal besøg opgøres pr. P-enhed pr. besøgsdato på baggrund af AT s fremsendte dokumenter til Region Midtjyllands hovedpostkasse vedrørende afsluttende afrapportering af tilsynsbesøgene. 22 Arbejdsmiljøredegørelse 2017

23 10. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Kadencen for de årlige arbejdsmiljødrøftelser i HMU-/LMU-regi ligger i tredje henholdsvis fjerde kvartal og er samordnet med udgangspunkt i RMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse i juni. Drøftelserne tager udgangspunkt i de fælles regionale arbejdsmiljøfokusområder og integrerer kvalitets- og forbedringsarbejde, betydning for kerneopgave samt opfølgning på APV og TULE. Med afsæt i arbejdsmiljødrøftelserne i 2017 og handleplanerne for 2018, er der i forbindelse med redegørelsen indsamlet og videreformidlet idéer med potentiale for samskabelse af nye løsninger, fælles læring og videndeling Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen Region Midtjyllands fælles arbejdsmiljøindsats tager afsæt i Arbejdsmiljøredegørelsen og fokusområderne. Region Midtjylland skal som arbejdsplads have blikket rettet mod, at det stærke fokus på kvalitetsforbedringer på patientens og borgerens præmisser ikke fjerner opmærksomheden på de ansattes trivsel og sikkerhed. Arbejdsmiljøet udfordres, når der ikke er en fælles forventningsafstemning af, hvornår kvaliteten er tilstrækkelig. Det har stor betydning for de ansatte at kende og kunne leve op til forventningerne, og det er et vigtigt opmærksomhedspunkt for ledelse samt MED- og Arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen har en væsentlig opgave med at bidrage til at styrke et helhedsorienteret perspektiv, hvor sikkerhed, faglighed og kvalitet udvikles sideløbende. Det er væsentligt, at der fortsat er bevågenhed på at skabe en kultur, der hviler på tillid, samarbejde og ønsket om at lære af fejl. Det er vigtigt med fortsat fokus på sikker adfærd og nyansatte, når ulykker på arbejdspladserne skal reduceres. Alle er i princippet nyansatte, når der flyttes ind i nye rammer. Risikoen for ulykker stiger i nye og uvante omgivelser, og i den forbindelse bør der laves særlige risikovurderinger. Sikker adfærd og forebyggelse af ulykker bør derfor have en særlig bevågenhed i forbindelse med flytning og ibrugtagning af nye lokaler. Forflytnings- og hjælpemiddelindsatserne er områder, der de senere år har udviklet sig fra især at have fokus på anskaffelse af hjælpemidler til mere helhedsorienterede løsninger med sideløbende fokus på kompetenceudvikling, kendskab til valg og brug af hjælpemidler samt tilgængelighed, organisering og vedligehold af hjælpemidler. Forflytningsportal og E-læringskursus 27 Oversigt over arbejdsmiljøindsatser Oversigt over arbejdsmiljøindsatser Arbejdsmiljøredegørelse