VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
|
|
|
- Julius Jessen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
2 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum Institut Vi er Djøf ere på den ene eller den anden måde
3 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvad laver vi? Vi laver mange forskellige ting. Vi indsamler data, analyserer data og formidler data Og så laver vi DRG-systemet og formidler mange data med DRG på esundhed
4 NATIONAL SUNDHEDSDOKUMENTATION Sundhedsdokumentation (SUDO) Sundhedsresultater (SURA) og Sundhedsanalyser (SAN) Dataleverancer og lægemiddelstatistik (DOL) Indsamling og konsolidering af data Anvendelse af data Formidling Lægemiddelstatistikområdet passer i alle kasserne
5 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvad kan vi hjælpe med? Alt der vedrører DRG Vi håber også at dette kursus vil hjælpe jer til en større forståelse af DRG-systemet I skal igennem mange informationer på dette kursus. Hvis I har spørgsmål skal I være velkomne til at tage fat i os i løbet af konferencen også
6 FORMÅL MED KURSET At give en fælles indsigt i: Brugen af DRG-systemet (hvor kom vi fra, hvor er vi nu og hvor er vi på vej hen?) og DRG-systemets to metodeben 1. Grupperingen med tilhørende 2. Omkostningsberegninger
7 FORMÅL MED KURSET Kommunalt fokus - Kommunal medfinansiering - Genoptræning og færdigbehandlede patienter mv. - esundhed inkl. KØS
8 FORMÅL MED KURSET Sygehus fokus - Fordelingsregnskaber/regnskabsindberetning - Takstberegning - Statslig aktivitetspulje, mellemregional afregning - Produktivitetsanalyser og resultatmål - esundhed
9 HVAD ER DRG? DRG er Diagnose Relaterede Grupper Patienter lægges i en gruppe sammen med andre med nogenlunde samme sygdom (diagnose) Hver DRG-gruppe får tilknyttet en takst (pris) Det gør det muligt at beregne værdien af det arbejde, der udføres på sygehus/sygehusafdelinger
10 GRUNDPRINCIPPET I CASEMIX SYSTEMET Alle patienter grupperes Kritikpunkter
11 HVOR KOM VI FRA? Ønsket om bedre benchmark redskab (midt 90 erne) Traditionelle mål: Udgift pr. udskrivning, pr. sengedag, pr. ambulant besøg el. lign. Casemix: Patienter er forskellige med forskelligt ressourcetræk på sygehusene målt ved DRG- og DAGS-systemet
12 HVOR KOM VI FRA? Tabel 1: Nøgletal til brug for enkle finansieringsmodeller, 2001 Omkostninger i kr. Ambulante besøg Ambulante patienter Sengedage Udskrivninger Stationære patienter Kr Landsgennemsnit Laveste værdi Højeste værdi
13 HVOR KOM VI FRA? DRG-systemet er veletableret og afprøvet i over 30 år.
14 HVOR ER VI NU? DRG er det mest udbredte casemix system i verden i forskellige former og med meget forskellig anvendelse, men grundprincipperne er de samme Danmark bred anvendelse indgår som grundlag for alle dele af regionernes finansiering
15 HVOR ER VI NU? Med casemix kan aktivitet og omkostninger for somatiske sygehuspatienter opgøres. DkDRG-systemet er et casemix-system for stationære patienter. DAGS er et casemix-system for ambulante patienter. Baseres på klinisk registreret data
16 HVOR ER VI NU? Brugere af DRG-systemet Stat Regioner Kommunerne EU?
17 HVOR ER VI NU? Brugen af systemet Før finansieringsreformen 2007 Central administration Meraktivitetspuljeordningen siden 2002 Produktivitetsmålinger 1997 først gang igen i 2005 Amter og sygehuse Mellemamtslig afregning siden 2000 Udgangspunkt for takststyringsmodeller Administration af meraktivitetsordningen
18 HVOR ER VI NU? Efter finansieringsreformen 2007 Central administration Aktivitetspulje (ca. 5 pct.) Produktivitetsmålinger Bloktilskudsnøglen Regioner Mellem regionalafregning Udgangspunkt for takststyring Administration af aktivitetspulje Den kommunale medfinansiering Kommuner
19 HVOR ER VI NU? MANGE MIA. KR. Sundhedsbidrag Stat (75 + 5) Kommunalt bloktilskud Kommuner (20) Regioner/kommuner aftalesystem med private Almen praktiserende læge, speciallæge mv. Private sygehuse Takstpåvirket substitution Region Takstafregning ved frit valg Region Grundbevilling og diskretionær Sygehus Sygehus takstafregning Sygehus Sygehus Grundbevilling og diskretionær Afdeling Afdeling takstafregning Afdeling Afdeling Omallokering af råderum som følge af frit valg og 1 måneds regel for udredning og 2 måneder for behandling
20 HVOR ER VI NU? Styrker: Giver et nuanceret billede af patientsammensætningen på sygehusene DkDRG og DAGS tager udgangspunkt i dansk klinisk praksis og danske omkostningsopgørelser Kan anvendes i sygehusplanlægning Fokus på ressourceanvendelse Fokus på kvalitet i registrering af patientbehandling. Men altid plads til forbedring
21 INTRODUKTION AF DRG-SYSTEMET I DANMARK NordDRG introduceres i Danmark DRG bruges ved betaling mellem amter Takststyring. 20 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret Takststyring. 50 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret Frit sygehusvalg Første analyse om produktivitet Statslig aktivitetspulje, Løkkeposen 2 måneders behandlingsgaranti DkDRG introduceres Kommunal (med)finansiering 1 måneds Behandlingsgaranti Øget Kommunal (med)finansiering Differentieret Behandlingsgaranti Udredningsgaranti
22 HVOR ER VI PÅ HEN? INCITAMENTSUDVALGET Mindre fokus på meraktivitet mere fokus på den rigtige aktivitet Behov for forløb på tværs af sektorer Beskrivelse af nye behandlingsformer f.eks. telemedicin
23 HVOR ER VI PÅ HEN? SYNLIGHEDSREFORMEN Vi skal i højere grad synliggøre resultaterne i sundhedsvæsnet Der skal udvikles nye indikatorer Men vi skal også bruge de data, vi allerede har DRG-systemet har en lang række data, som skal bringes bedre i anvendelse bl.a. omkostningsdatabasen
24 STIGENDE AKTIVITET MÅLT I DRG-VÆRDI Increase in DRG-value Siden 2002 er aktiviteten Treatment Surgery Medical treatment målt i DRG-værdier steget med 53 pct. Stigningen har fundet sted på både det Index Medicin I alt Kirurgi medicinske og det kirurgiske område
25 STIGENDE DRG VÆRDI PR. PATIENT Increase in DRG-value per patient Men DRG værdien pr. Patient er også steget med mere en 25 pct Index
26 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Mere end bare mere aktivitet i stedet mere af den rigtige aktivitet Omkostningseffektive behandlinger Belønning for god kvalitet Finansieringsmodeller med kombinationer af aktivitetsmål og resultatindikatorer?
27 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Belønning af den rigtige aktivitet Omkostningseffektive behandlinger Tidstro omkostningsberegning af patientbehandling Belønning for god kvalitet Finansieringsmodeller med kombinationer af aktivitetsmål og resultatindikatorer? Finansieringsmodeller der hænger sammen på tværs af sektorer? Finansieringsmodeller for kronikere?
28 Tak for jeres opmærksomhed Rigtig god fornøjelse med kurset og de kommende dage
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN [email protected]. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN [email protected] Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected]
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected] Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Kursusdag om DRG. Niels Hansen Sektionsleder, DRG og Finansiering (DFI)
Kursusdag om DRG Niels Hansen Sektionsleder, DRG og Finansiering (DFI) Dagens program 11:00 11:40 11:45 12:15 13:15 13:45 13:50 Velkomst og introduktion 11:00 til DRG-systemet Velkomst og introduktion
De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark
De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, [email protected] Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling
DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?
DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center [email protected] Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen
Forretningsmæssige styringsredskaber. Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsens DRG-enhed, Sundhedsøkonomi Christian Harbo Madsen, Valcon
Forretningsmæssige Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsens DRG-enhed, Sundhedsøkonomi Christian Harbo Madsen, Valcon Forretningsmæssige Dagsorden: 1. Finansieringsreform på sundhedsområdet 2. ABC-analyser
Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Økonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Takstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2014 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Takstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2015 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Kommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse
Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet)
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) Xenia Brun Hansen, Søren Rud Kristensen, Mickael Bech (COHERE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
TAKSTSYSTEM. - Vejledning
TAKSTSYSTEM - Vejledning 2013 Udgivet af: Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 32 68 32 68 Telefax: 32 68 38 68 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.ssi.dk Design: 1508 A/S Foto:
I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN [email protected] DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Takstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2016 Udgiver: Afdeling for Sundhedsdokumentation Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version: 2016-1 Versionsdato:
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET
EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72
VisualDRG brugermanual
VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN [email protected]
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN [email protected] DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV
SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV JUNI 2010 Kolofon: Sundhedsvæsenet i nationalt perspektiv, maj 2010 Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
På vej mod.. en ny styring
Centerchef, Center for styring, økonomi og sammenhæng Naja Warrer Iversen Danske Regioner På vej mod.. en ny styring Ny styringsmodel fra stat til regioner Aftale om regionernes økonomi for 2018 Regeringen
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
KOMMUNAL MED- FINANSIERING. Anders Rud Svenning, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL MED- FINANSIERING Anders Rud Svenning, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag (udgør
DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE
DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE DRG konference - kursusdag d.28. oktober 2015 Ina Willaing Tapager & Mathilde Louise Barington [email protected] [email protected] OVERBLIK DRG-systemet Grupperingslogik
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Regionernes takststyringsmodeller
Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige
Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen
Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad
Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Januar 2015 2 Løbende
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Indlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
