INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Statsbibliotekets forskning Organisation... 4

Transkript

1 FORSKNINGSBERETNING 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Statsbibliotekets forskning Organisation Årets forskning... 5 Emneområdet information og medier...5 Projekter inden for forskningsinfrastruktur...5 Forskning inden for information og medier... 8 Andre emneområder Nye initiativer Ressourceforbrug Publikationer Bibliotekets samlede publikationer Publikationer af forskere under stillingsstrukturen...13 Andre publikationer...14 Aarhus, november

3 1. STATSBIBLIOTEKETS * FORSKNING Forskningen ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er en del af den offentlige forskning og følger de kvalitetsnormer, der gælder for den. Forskningen registreres i Aarhus Universitets forskningsregistreringssystem (PURE). Emnefeltet forskning og udvikling (FoU) ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus er information og medier. Emnefeltet er bredt defineret og omfatter også fx økonomiske og juridiske aspekter af medieudvikling og informationshåndtering. Udpegningen af information og medier, som det primære felt for FoU-aktiviteterne ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, blev besluttet i 2009 som opfølgning på Kulturministeriets overordnede forskningsstrategi. Samtidig blev det besluttet at gennemføre denne ændring gradvist, sådan at allerede ansatte medarbejdere med forskningsopgaver inden for andre emnefelter kan fortsætte med forskning inden for de områder, hvor de har forskningskompetence. Det Kgl. Biblioteks forskning understøtter direkte og indirekte varetagelsen af bibliotekets hovedopgaver. Medarbejdere med forskningskompetence og -erfaring medvirker fx i udvikling af services til forskere og deltager i forskningsbaserede netværk, hvor de bidrager til synliggørelse af bibliotekets kompetencer og ressourcer. Med rammeaftalen gældende for har Det Kgl. Bibliotek i Aarhus sat fokus på forskning og udvikling, der anskueliggør og udnytter potentialet i bibliotekets unikke, digitale samlinger. Kulturminister Bertel Haarders besluttede i 2016 at samle de to største national- og forskningsbiblioteker Statsbiblioteket i Aarhus og Det Kongelige Bibliotek i København - i én organisation under navnet Det Kgl. Bibliotek, og fra 1. januar 2017 bliver de to institutioner fusioneret. Det kan betyde ændringer for forskningen på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Ultimo 2017 forventes en kortlægningsproces med henblik til de hidtidige forsknings- og udviklingsaktiviteter i hele Det Kgl. Bibliotek. Denne forskningsberetning er en kortfattet gennemgang af de aktuelle udviklings- og forskningsaktiviteter på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus i * Statsbiblioteket i Aarhus og Det Kongelige Bibliotek er fra 1/ samlet i én organisation under navnet Det Kgl. Bibliotek. 3

4 2. ORGANISATION Det rådgivende Forskningsudvalg for Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket Statsbiblioteket udfører forskning og udvikling i henhold til Lov om forskning ved arkiver, biblioteker og museer under Kulturministeriet (1996). Statsbiblioteket og Naturhistorisk Museum har et fælles udvalg, Det rådgivende forskningsudvalg for Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket, som skal rådgive ledelsen på de to institutioner i spørgsmål om forskningsaktiviteter. UDVALGET BESTOD I 2016 AF Eksterne medlemmer Professor, ph.d. Pernille Wegener Jessen, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet (udpeget af Det Frie Forskningsråd) Professor, ph.d. Marit-Solveig Seidenkrantz, Science and Technology, Aarhus Universitet (udpeget af Det Frie Forskningsråd) Professor, ph.d. Niels Brügger, Arts, Aarhus Universitet (udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) Interne medlemmer (medarbejderrepræsentanter) Seniorforsker, ph.d. Lotte Thyrring Andersen, Statsbiblioteket (formand) Cand Scient & ph.d. studerende Kent Olsen, Forskningsansvarlig, Naturhistorisk Museum Udover de interne og eksterne medlemmer deltager områdedirektør Ellen Vibeke Knudsen fra Statsbiblioteket og museumsdirektør Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum i møderne i udvalget. I juni blev Kulturstyrelsen kontaktet med henblik på udpegning af to nye eksterne medlemmer til Det Rådgivende Forskningsudvalg. Beskikkelsesperioden for de to eksterne medlemmer Professor, ph.d. Pernille Wegener Jessen og Professor, ph.d. Marit-Solveig Seidenkrantz udløb i I forlængelse af Kulturministeriets udmelding om sammenlægningen i Det Kgl. Bibliotek fra 1. januar og på baggrund af en henvendelse til sekretariatet for Det Frie Forskningsråd blev den igangsatte udpegning af to nye medlemmer til Det Rådgivende Forskningsudvalg for Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket i Aarhus sat i bero. Professor, ph.d. Marit-Solveig Seidenkrantz og professor, ph.d. Pernille Wegener Jessen har tilkendegivet, at de er interesseret i at fortsætte, indtil der kommer en afklaring for udvalgets fremtid. Strategisk Forskningsudvalg Statsbiblioteket har et internt strategisk forskningsudvalg, som fastlægger overordnede rammer, udpeger institutionsbestemte forskningsprojekter og godkender forskningsplan omfattende både forskerinitieret og institutionsbestemt forskning. UDVALGETS SAMMENSÆTNING Direktør Svend Larsen Områdedirektør Ellen Vibeke Knudsen (formand) Seniorforsker Lotte Thyrring Andersen 4

5 3. ÅRETS FORSKNING Emneområdet information og medier Digital bevaring er fortsat et vigtigt indsatsområde for Det Kgl. Bibliotek, hvor såvel digitalt indsamlede samlinger og digitaliserede samlinger bevares i Det Kgl. Biblioteks digitale arkiv. Digital videnskab er et indsatsområde, der i takt med at videnskabelige aktiviteter bliver mere og mere digitale både i forskningsprocessen og i formidlingen, også har Det Kgl. Biblioteks bevågenhed. Det Kgl. Bibliotek ser sig som en del af den infrastruktur, der skal styrke digital videnskab og særligt bidrage til at understøtte digital humaniora. Projekter inden for forskningsinfrastruktur Digital Humanities Lab (DigHumLab) ( ) Det Kgl. Biblioteks indsats i projektet DigHumLab har i Aarhus primært været aktiviteter inden for tema 2a, hvor der arbejdes med udvikling af infrastruktur og værktøjer til Netlab. De udviklede værktøjer og infrastrukturer vil kunne støtte kultur- og samfundsvidenskabelige forskere i arbejdet med og studier af internetmaterialer. Det Kgl. Bibliotek deltager i temaledergruppen, og denne gruppe fungerer som en vigtig kontaktflade mellem biblioteket og humanistiske forskere. A Cognitive Systems Approach to Enriched and Actionable Information from Audio Streams (CoSound) ( ) I CoSound forskes der i teknologiske løsninger og metoder, som maskinelt og interaktivt kan berige radioarkivet med søgbar information, fx taler, musikgenrer, radiogenrer og segmentering af lyd i tale, musik og andet. Det Kgl. Biblioteks bidrag til projektet er platforme til masseprocessering og streaming samt forskernes adgang til processering af store mængder audio. Som et eksempel på nye metoder til smart crowdsourcing har Cosound udviklet spillet VOXVIP (voxvip. cosound.dk). Spillet går blandt andet ud på, at brugere ved at gætte kendte DR-stemmer hjælper computeralgoritmer med at blive bedre til at genkende stemmer. Spillet er blevet brugt blandt andet på en Crowdsource4dk event i Koncerthuset i DR Byen. Library Open Access Repository (LOAR) Som en del af projektet Data Management i Praksis (finansieret af Danmarks Elektroniske Forsknings- og Fagbiblioteker(DEFF)) har der været fokus på digital bevaring af forskningsdata. I projektet blev der arbejdet på en installation af Dspace, som er et repository med tilhørende brugergrænseflade. Som et resultat af projektarbejdet udviklede Det Kgl. Bibliotek tjenesten Library Open Access Repository (LOAR) byggende på Dspace installationen. Med den nye service LOAR er det muligt at synlig- og tilgængeliggøre åbne datasæt. Ud over at arbejde med de rent tekniske forudsætninger for bevaring og tilgængeliggørelse af data, har der også været fokus på nødvendigheden af en juridisk afklaring om det enkelte datasæts offentliggørelse, samt en plan for sikring af kobling mellem data og tilhørende metadata. LOAR er nu tilgængelig for alle forskere i Danmark, men vi afventer en oplysningskampagne, der skal udbrede kendskabet til mulighederne. 5

6 DeIC National Kulturarvscluster, Det Kgl. Bibliotek Kulturarvsclusteret er Danmarks første nationale supercomputeranlæg med direkte adgang til store mængder af den digitale, danske kulturarv. Anlægget skal bidrage til at udbrede anvendelsen af e-science til særligt de humanistiske forskningsområder. Kulturarvsclusteret stilles til rådighed for alle landets universiteter og alle forskningsområder. I den første periode står DeIC for finansiering af pilotprojekters anvendelse af Kulturarvsclusteret, men på sigt bliver driften af Kulturarvsclusteret baseret på en forretningsmodel med benyttelse mod betaling. Etableringen af Kulturarvsclusteret betyder en styrkelse af den kulturvidenskabelige forskning, hvor brugen af store datasæt hidtil har været begrænset. Siden Kulturarvsclusterets indvielse har der desværre været en del uforudsete udfordringer med hensyn til den valgte softwareplatformsløsning. Disse udfordringer har betydet, både begrænsninger og forsinkelser i forskernes benyttelse af supercomputeren i Der er blevet arbejdet med at lette udfordringerne og løse problemerne med bl.a. den funktionelle side af den installerede softwareplatform siden Kulturarvsclusterets etablering og gennem hele Det har i praksis betydet, at implementeringsprocessen og dennes tidsplan er blevet væsentligt forlænget og desværre til gene for de forskere, som havde planlagt at skulle benytte Kulturarvsclusteret. Det skal her nævnes, at det i implementeringsperioden har været muligt at udnytte andre sider af Kulturarvsclusterets kapacitet i forbindelse med forskning. SB Labs Det Kgl. Bibliotek søger hele tiden efter nye måder og metoder, hvormed den danske digitale kulturarv kan udforskes og formidles. Værktøjet Smurf er et eksempel på både en ny adgang og metode til at visualisere, hvordan brugen af sproget og ordene i de danske aviser har udviklet sig de seneste par hundrede år. Samarbejdet mellem bibliotekets it-udviklere og en række forskere inden for digital humaniora har været medvirkende til at fordre udviklingen af nye metoder og værktøjer, som bl.a. Smurf. De udviklede værktøjer tilgængeliggøres, når det er muligt. Det vil bl.a. sige, at når det er muligt ophavsretsmæssigt vil adgangen til indhold være der i kraft af værktøjet. Værktøjerne er resultaterne af forsøg og undersøgelser, hvor der arbejdes med at kombinere bibliotekets digitale kulturarvssamlinger og forskningen med nogle af de nyeste state of the art metoder inden for machine learning og data mining. Digital Scholarship Center En tværgående arbejdsgruppe har arbejdet med at professionalisere bibliotekets opgave med at styrke samarbejde og samspil med forskere, som anvender de digitale kulturarvssamlinger i forskningen. Arbejdsgruppen har særligt haft fokus på servicetilbud, og konkretisering af de allerede eksisterende muligheder i relation til efterspørgsel på tidssvarende adgang til de digitale kulturarvssamlinger. Bibliotekets muligheder for at kunne bidrage med støtte og udvikling af metoder, som kan bidrage til at øge adgang samt benyttelsen af de digitale kulturarvssamlinger er ligeledes blevet inddraget i arbejdet. 6

7 Arbejdsgruppen afsluttede arbejdet i 2016 med aflevering af en rapport samt forslag til indstilling om en proces frem mod etablering af en funktion på feltet. Rapporten er afleveret til Statsbibliotekets strategiske ledelse. Det forventes at Det Kgl. Biblioteks direktion på et tidspunkt atter sætter fokus på området i det nye nationale bibliotek. Data Management Aktiviteterne her har været udført i to spor, dels i regi af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og i regi af Danish e-infracstructure cooperation (DeiC) i det nationale Data Management Forum (DM Forum). DM Forum er etableret for en tre-årig periode fra 2015 og frem med en finansiering fra både DEFF og DeiC. Det Kgl. Bibliotek i Aarhus har særligt haft fokus på juridiske udfordringer i forbindelse med data management samt bidraget til planlægningen og gennemførslen af et antal Train the Trainer arrangementer. Disse arrangementer har udgjort grundstammen i den kompetenceudvikling, der er gennemført på national plan gennem DM Forum. Det Kgl. Bibliotek er projektleder og projektejer for DEFF projektet, Datamanagement i praksis (DMIP), som afsluttes ultimo Projektets grundstamme har været deltagelsen af alle landets universitetsbiblioteker kombineret med lokale forskningscases på universiteterne. Projektets målsætning om at arbejde i praksis er baseret på, at der i forhold til aktuelle forskningscases bliver etableret tætte samarbejdsrelationer mellem, på den ene side bibliotekernes it- og biblioteksmedarbejdere, og på den anden side forskergruppernes medarbejdere, for derved at sikre løsninger, som møder forskernes behov. Projektet har i udgangspunktet fokus på data livscyklus, og i praksis har de aktuelle forskningscases og de aktuelle udfordringer med hensyn til forskningsdata management været på forskellige trin i denne livscyklus. Det Kgl. Bibliotek i Aarhus har ud over den overordnede opgave som projektleder primært fokuseret på at arbejde med den langsigtede bevaring af forskningsdata. Open Access Publiceringsservicen for videnskabelige danske tidsskrifter har fortsat vækst og antallet, der udgives på platformen i Aarhus, kom op på 68 tidsskrifttitler. Der kan også registreres vækst i antallet af downloads, som kom op 1,3 millioner pr. år. Stort set alle tidsskrifter på platformen er baseret på Open Access, og publicering i mange af disse tidsskrifter vil udløse BFI point. De danske aviser 1-3 plus 4 Beretningen om de danske aviser blev i 2016 udgivet i kommission hos Syddansk Universitetsforlag. Bogen om avisernes historie efter 1991 er en opfølgning på De danske aviser og er skrevet af fhv. chefredaktør Ole C. Jørgensen, som var aktiv avismand i perioden. Dagspressens Fond og Det Kgl. Bibliotek har sammen fastlagt retningslinjerne for bogens udarbejdelse. Værket indeholder en lang række faktuelle oplysninger om oplag, økonomi osv. Beskrivelsen er baseret på journalistisk research, og fremstillingen er journalistisk. Der er fra beretningen henvisninger til beskrivelserne i De danske aviser Disse henvisninger gælder såvel for den trykte udgave som for den digitale (dedanskeaviser.dk). Det Kgl. Bibliotek har stået som bevillingshaver og har understøttet projektet. Beretningen om De Danske Aviser er udarbejdet og trykt med støtte fra Dagspressens Fond, Jens og Helle Kruuses Mindelegat, Jyllands-Postens Fond og Aarhuus Stiftstidendes Fond. Dagspressens Fond stod bag udgivelsen af tre-binds værket De danske aviser , af Jette D. Søllinge og Niels Thomsen. Udsnit fra siden dedanskeaviser.dk. 7

8 Forskning inden for information og medier Seniorforsker, ph.d. Ditte Laursen har som ansat under stillingsstrukturen frem til 31. maj arbejdet inden for to forskningsfelter. Det første forskningsfelt har dansk webhistorie som omdrejningspunkt, med empiriske bearbejdelser af web-data og med metodologiske og historiografiske refleksioner om web-arkiver. Arbejdet er præsenteret ved internationale konferencer for nationalbiblioteker, for webarkiver og for digital humaniora, og peer reviewed artikler er accepteret til publikation i Arbejdet bygger oven på erfaringerne fra forskningsinfrastrukturprojektet DIGHUMLAB/NetLab og er showcase for, hvordan det nationale kulturarvscluster, etableret af DeIC og Statsbiblioteket. kan benyttes i forbindelse med datamining af store digitale samlinger. Arbejdet har også inden for rammerne af RESAW (Research Infrastructure for the Study of Archived Internet Materials) resulteret i en EU-ansøgning i programmet Horizon I det andet forskningsfelt har Ditte Laursen videreført sit arbejde med digital social interaktion. Hun har fået antaget en artikel til udgivelse i 2017 omkring museers interaktion med brugere på facebook. Desuden har hun udviklet og ansøgt om midler til projektet Den digitale konsultation, om -konsultationer mellem læger og patienter, sammen med Anette Grønning, SDU. Arbejdet har resulteret i midler fra Helsefonden og SDU, til gennemførslen af et pilotprojekt samt til en post.doc.-stilling. Desuden er en ansøgning om yderligere midler efter prækvalificering under videre behandling ved VELUX. Ditte Laursen er medlem af DigHumLabs managementgruppe og leder af Netlab brugerforum, som faciliterer erfaringsudveksling mellem brugere af webarkiver og forskning og udvikling i infrastrukturspørgsmål omkring webarkiver. Hun er censor i flere censorkorps ved lange videregående uddannelser i kommunikation, informationsvidenskab og medievidenskab. Hun er medlem af det Rådgivende udvalg for Mediemuseet samt emneredaktør af Medie- og Kommunikationsleksikon. Hun er desuden medlem af bestyrelsen for Digital Humanities in the Nordic Countries og har desuden i 2016 deltaget i den videnskabelige komite for Digital Humanities in the Nordic Countries 2nd Conference. Seniorforsker, ph.d. Ditte Laursen fra trådte sin stillingen som seniorforsker på Statsbiblioteket 31. maj Andre emneområder Som beskrevet i afsnit 1 har Det Kgl. Bibliotek medarbejdere med forskningsopgaver uden for feltet information og medier. Litteraturvidenskab - Seniorforsker Lotte Thyrring Andersen Lotte Thyrring Andersens forskning har drejet sig om dansk litteraturhistorie efter krigen, nærmere bestemt den afgørende betydning kritikeren Torben Brostrøm fik for en stor del af litteraturen og litteraturhistorieskrivningen fra midten af 50erne og frem til i dag. Brostrøms formidling af ny poesi udstak skarpe grænser ganske som der altid udstikkes skarpe grænser, når en ny generation af forfattere og kritikere gør op med de foregående perioder. Men hvilke forbindelseslinjer blev forbigået? Og hvilke forfattere, traditioner og litterære perioder blev fremhævet på bekostning af andre? Med afsæt i disse spørgsmål har Lotte Thyrring Andersen publiceret en artikel om spændingsfeltet mellem stadfæstede litteraturhistoriske sandheder og nye vinkler på forholdet mellem forfattere og generationer. Omdrejningspunktet er Frank Jæger og Klaus Rifbjerg, som tilhørte hver sin generation. Men går man bag om litteraturhistorien og tilbage til kilderne samtidens kritik og værkerne er det muligt at se forbindelser, udveksling af traditioner og videreudvikling af former og temaer, der modsiger litteraturhistorieskrivningens grænser. 8

9 Lotte Thyrring Andersen har desuden bidraget med en artikel om tidsskriftet Heretica, til Aarhus Universitets hjemmeside danmarkshistorien.dk. Hun har været medlem af et lektor-bedømmelsesudvalg og har været fagfællebedømmer på et manuskript fra Gyldendal og to manuskripter fra Syddansk Universitet. Desuden har hun holdt to foredrag om henholdsvis Thøger Larsen og Jørgen Gustava Brandt. Lotte Thyrring Andersen er ligeledes blevet tilknyttet Salmedatabasen.dk en net-baseret samling af gamle og nye salmer, der vises med tekst, node og lyd. Alle basens salmer skal igennem en proces, hvor de bedømmes af to redaktionsgrupper. Lotte Thyrring Andersen er blevet tilknyttet Redaktionsgruppen Tekst, og hun har desuden bidraget med en kommentering af Jørgen Gustava Brandts salme Muren er sin egen skrift, som indgår salmebogstillægget 100 salmer, redigeret af Kirsten Nielsen, Morten Skovsted og Mads Djernes (2016). Lotte Thyrring Andersen er fortsat tilknyttet Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs videnskabelige udgivelse af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa, som ventes at udkomme med de første bind i Og hun er fortsat tilknyttet et projekt om registreringen af Svend Åge Madsens arkiv. Det Kgl. Bibliotek har givet tilsagn om at bidrage med en løsning og opbevare arkivet. Der søges om midler til at registrere arkivet, og registreringen vurderes til at vare et år. Lotte Thyrring Andersen vil have den overordnede ledelse af projektet. Udsnit fra siden salmedatabasen.dk. Datamanagement - Seniorrådgiver Filip Kruse Filip Kruses udviklings- og forskningsaktiviteter har i 2016 koncentreret sig om data management. Aktiviteterne har blandt andet omfattet deltagelse i Statsbibliotekets del af DEFF-projektet Data Management i praksis, herunder tilretning af software, afholdelse af diverse oplæg og deltagelse i arbejdsgrupper. Filip Kruse holdt oplæg og præsenterede poster på LIBER-konferencen i Helsinki 2016, i samarbejde med Jesper Boserup Thestrup: Opening Digital Archives for Research: DeIC National Cultural Heritage Cluster, State and University Library. Sideløbende har Filip Kruse arbejdet på en antologi omhandlende europæiske erfaringer med datamanagement. Denne vil blive udgivet på forlaget De Gruyter i Molekylærbiologi - Seniorrådgiver Annette Balle Sørensen Omdrejningspunktet for Annette Balle Sørensens molekylærbiologiske forskning har gennem årene været retroviral patogenese, herunder identificering og analyse af gener, der bidrager til udvikling af lymfomer og leukæmier. Denne forskning er hovedsageligt foregået i samarbejde med professor Finn Skou Pedersen og lektor Ernst-Martin Füchtbauer, begge ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Sideløbende med dette har Annette Balle Sørensen i en årrække været medforfatter og -redaktør på biologi- og bioteknologibøger til brug i gymnasieskolen. Disse bøger er lavet i samarbejde med Peder Kjær Gasbjerg, Gunnar Søgaard Jensen m.fl. og udgivet på forlaget Systime. I 2016 er der blevet arbejdet på en ibog rettet mod faget Bioteknologi (bioteknologi.systime.dk), der er planlagt til udgivelse i efteråret I 2016 er der også forfattet et par moduler til Bioaktivator (bioaktivator.systime.dk), rettet mod faget Biologi. Endelig arbejder Annette Balle Sørensen med forskningsevaluering og bibliometri og udarbejder i den forbindelse fortløbende diverse rapporter til institutter, afdelinger og centre under Health. 9

10 Økonomi - Seniorforsker Henrik Vetter Henrik Vetters forskningsområder omfatter prissætning under forskellige former for ufuldkommen konkurrence (nyt manuskript Pricing and Market Conduct in a Vertical Relationship ), samt regulering af virksomheder, der agerer under ufuldkommen konkurrence. Han har i 2016 publiceret Delegation and Incentives under Evolutionarily Stable Conjectures og Tax Reform in Monopolistic Competition with Increasing Preferences for Variety. Henrik Vetter arbejder stadig med spørgsmål om virksomheders overlevelsesmuligheder (nyt manuskript. Safety Margins versus Profit Maximization ) og med spørgsmål om velfærd og skatter (nyt manuskript Commodity taxes and welfare under endogenous market conduct ). Endvidere arbejder han fortsat med videnskabelig publicering i open access tidsskrifter. Henrik Vetter er peer-reviewer ved forskellige faglige tidsskrifter. 10

11 4. NYE INITIATIVER Den igangværende fusion af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus vil sandsynligvis medføre en række ændringer i forhold til forskningsområdet. I forhold til nye initiativer afventes der en samlet afdækning og status af Det Kgl. Biblioteks forskningsområde samt beslutning om en fremadrettet organisering. Det forventes, der organisatorisk vil ske en sammenlægning af de to forskningsområder fra henholdsvis det tidligere Statsbiblioteket i Aarhus og det tidligere Det Kongelige Bibliotek i København. 11

12 5. RESSOURCEFORBRUG I 2016 brugte Statsbiblioteket kr. til forskning og udvikling. Udgifter til forskning INTERNT FINANSIERET Løn Drift I alt EKSTERNT FINANSIERET Løn Drift Overhead I alt I alt

13 6. PUBLIKATIONER Bibliotekets samlede publikationer 2016 PUBLIKATIONSART TYPE PEER REVIEW ANTAL Forskning Tidsskriftartikel Peer reviewed 4 Bidrag til bog/antologi Ikke peer reviewed 1 Peer reviewed 1 Konferenceabstrakt til konference Peer reviewed 3 Formidling Bidrag til tidsskrift - anmeldelse - 2 Konferenceabstrakt til konference - 2 Netpublikation - 1 Rådgivning Netpublikation Peer reviewed 1 Total 15 Publikationer af forskere under stillingsstrukturen LOTTE THYRRING ANDERSEN Forskning Bag om litteraturhistorien: Forbindelsen mellem Frank Jæger og Klaus Rifbjerg Andersen, L. T. nov I : Spring (Gentofte). 39, s s. Publikation: Forskning - peer review Tidsskriftartikel 890. Muren er sin egen skrift (Vinduesmorgensang) Andersen, L. T kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer. Nielsen, K., Skovsted, M. & Djernes, M. (red.). Syng Nyt, Hjortshøj, s Publikation: Forskning Bidrag til bog/antologi Formidling Heretica, Andersen, L. T. 1 maj Publikation: Formidling Net-publikation DITTE LAURSEN Forskning A nation s web over time: The Development of the Danish Web Brügger, N., Laursen, D. & Nielsen, J. 15 mar Publikation: Forskning - peer review Konferenceabstrakt til konference Formidling Digitale metoder: Statsbibliotekets digitale samlinger og adgangsmuligheder Laursen, D.19 jan Publikation: Formidling Konferenceabstrakt til konference Radio/tv og avis-projekterne bag portalen Mediestream.dk Laursen, D.29 jan Publikation: Formidling Konferenceabstrakt til konference 13

14 HENRIK VETTER Forskning Delegation and Incentives under Evolutionarily Stable Conjectures Vetter, H.2016I : Managerial and Decision Economics. Publikation: Forskning - peer review Tidsskriftartikel Tax Reform in Monopolistic Competition with Increasing Preferences for Variety Vetter, H I : Public Finance Review. 44, 2, s Publikation: Forskning - peer review Tidsskriftartikel Andre publikationer BOLETTE AMMITZBØLL JURIK Forskning Autonomous Preservation Tools in Minimal Effort Ingest Jurik, B. A., Blekinge, A. A. & Andersen, T. R. 3 okt Publikation: Forskning - peer review Konferenceabstrakt til konference SVEND LARSEN Forskning Oskar Thyregod en bibliotekarprofil Larsen, S I : Bibliotekshistorie. 12, s s. Publikation: Forskning - peer review Tidsskriftartikel Svend Ranulfs nazismejagt Larsen, S Kildekunst. Historiske og kulturhistoriske studier: Festskrift til John T. Lauridsen. Bak, S. L. (red.). København: Museum Tusculanums Forlag - Det Kongelige Bibliotek, Vol. 2, s Publikation: Forskning - peer review Bidrag til bog/antologi Formidling Anmeldelse af: John Palfrey: BiblioTECH. Why libraries matter more than ever in the age of Google. Basic Books, New York 2015 Larsen, S I : Bibliothek Forschung und Praxis. 40, 1, s. 123 Publikation: Formidling Anmeldelse Anmeldelse af: Pelle Oliver Larsen: Professoratet. Kampen om Det Filosofiske Fakultet Museum Tusculanum, Kbh Larsen, S I : Uddannelseshistorie. Årbog for Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. 50, s Publikation: Formidling Anmeldelse HELENE SOGNSTRUP (søgespecialist) Rådgivning National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, Arendt, K. B., Krag, M. Ø., Thastum, M., Zambach, E., Michaelis, E., Moth, G., Urup Engbjerg, H., Bech-Azeddine, J., Rasmussen, K., Unnerup, L., Esdahl, M., Tejs Jørring, N., Tendal, B. & Trap Wolf, R. 11 okt National Klinisk Retningslinje. Publikation: Rådgivning - peer review Net-publikation MARIA ØSTERBY Forskning Women s life conditions after gynaecological cancer - an integrative review Dunberger, G., Østerbye, M., Tveit Sekse, R., Linnet Olesen, M. & Seibæk, L. 16 jun Publikation: Forskning - peer review Konferenceabstrakt til konference 14