Forskning og udvikling på Metropol

Transkript

1 Forskning og udvikling på Metropol 2015 Juni 2016

2

3 Introduktion Metropol ønsker at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med uddannelser af høj kvalitet, som er funderet i toneangivende forskning og god praksis i professionerne. Det er en ambition, som frem for alt forudsætter uddannelser af høj kvalitet. For Metropol betyder høj kvalitet i uddannelserne blandt andet, at de skal være funderet i toneangivende forskning og udvikling (FoU). I denne rapport gennemgås udviklingen af Metropols egne FoU-aktiviteter, ligesom rapporten i et vist omfang belyser Metropols brug af andres FoUresultater. Opgørelser af denne art er en central del, af Metropols interne opfølgning på FoU - både på overordnet, institut og uddannelsesniveau. Formålet med rapporten er, at initiere og kvalificere både de strategiske og de konkrete diskussioner omkring FoU-indsatsen. 3

4 Forskning og udvikling på Metropol Forskning og udvikling (FoU) på Metropol er en central del af Metropols strategi for, hvordan vi skaber de bedste uddannelser og professioner nogensinde. Igennem FoUaktiviteter er målet, at underviserne tilegner sig den nyeste viden og de seneste forskningsmetoder til brug i deres undervisning, vejledning mv. I denne rapport vises udviklingen af FoU på Metropol fra 2013 til Rapporten er struktureret omkring Metropols tre kriterier for FoU-kvalitet: Videnomsætning Relevans Videnskabelig kvalitet De tre kriterier skal sikre: at styrkelse af professionernes arbejde sker gennem de studerende på grunddannelser og efter- og videreuddannelse samt ved direkte formidling til professionerne. at FoU-aktiviteter på Metropol er anvendelsesorienteret og styrker professioners arbejde i forhold til de samfundsudfordringer, de forventes at bidrage til at løse... at FoU-aktiviteter lever op til de krav, der almindeligvis stilles til forskning og udvikling I nedenstående behandles hver kvalitetsindikator selvstændigt og uddybes via en række kvantitative nedslagspunkter. Det må dog bemærkes, at de tre kvalitetskriterier er overlappende og gensidigt afhængige, hvorfor nøgletallene ofte kunne placeres i flere af de tre afsnit. Tabel 1 Metropol i tal Metropol 2015 Studenterårsværk i alt Antal undervisere Heraf FoU-aktive Heraf ph.d.-uddannede 107 Samlede omkostninger til FoU 66,1 mio. kr. - Heraf eksternt finansieret 18,7 mio. kr. 4

5 Videnomsætning Det er en af Metropols strategiske målsætninger, at alle undervisere skal forske. Det er dog ikke blot væsentligt, at underviserne forsker, men også at den viden, som de tilegner sig igennem forskningen, omsættes i undervisningen. Over de seneste tre år har en stigende andel af Metropols undervisere været FoU-aktive, 1 ligesom en stigende andel af underviserne er forskningskvalificerede (ph.d.-uddannede). Således har der været en stigning fra 30% FoU-aktive i 2013 til 43% FoU-aktive i Kigger man på hele perioden har 52% af underviserne på Metropol været FoU-aktive i et eller flere år fra Andelen af undervisere med ph.d. baggrund er tillige steget fra 12% i både 2013 til 19% i Figur 1 Undervisere fordelt på FoU-aktive og ph.d.-uddannede 60% 50% 40% 43% 36% 52% 30% 20% 10% 0% 21% Andel FoU-aktive undervisere 19% 15% 12% Andel ph.d.-uddannede undervisere Det er fortsat et sigtepunkt for Metropol at styrke forsknings- og udviklingskapaciteten og FoU-kompetencerne i medarbejderskaren. Denne ambition kommer bl.a. til udtryk ved den målrettede rekruttering af docenter med dokumenteret forskningserfaring til alle FoUmiljøer på Metropol, og Metropol har nu 15 docenter ansat. I forlængelse af arbejdet med opbygning af forskningserfaring og kompetencer, har Metropol gennemført en spørgeskemaundersøgelse af alle undervisere, for at opnå indsigt i, i hvor høj grad (og hvordan) FoU-aktivitet inddrages i undervisningen. Underviserne på Metropol er således blevet spurgt til brug af viden og erfaring fra 1 FoU-aktive henviser til Danmarks Statistiks definition af FoU-personale. "Ved opgørelsen af FoU-personale medregnes kun det personale, der var ansat pr og som i 2015 brugte mindst 5 % af deres arbejdstid på forskning og udviklingsarbejde på selve instituttet/afdelingen", Forskning og udvikling i offentlige institutioner, Det skal bemærkes at Metropols underviserbegreb er blevet smallere i forbindelse med implementering af sektorens nye stillingsstruktur fra 2014, hvor kun adjunkter, lektorer og docenter medtælles som undervisere. I denne opgørelse af stillingsstrukturen definerende for hvem som medtælles som undervisere. 5

6 deltagelse i FoU-aktiviteter i deres undervisning. 73 % af de FoU-aktive undervisere vurderer at de i høj eller i meget høj grad har brugt deltagelsen i FoU-aktiviteter i deres undervisning i Der er forskellige måder, hvorpå forskningen kan bruges i undervisningen. Figur 2 illustrerer de fire mest anvendte omsætningsmetoder. 46 % af de FoU-aktive har i høj eller meget høj grad trukket på FoU-erfaringen i vejledningssituationer og 52 % har anvendt ny teoretisk viden, kendskab til nye metoder eller viden om praksis i undervisningen i Kun 4 % har slet ikke anvendt deres erfaring på de fire områder i undervisningen. Det er interessant, at ny viden om praksis, i begge de år spørgeskemaundersøgelsen er gennemført, er det mest anvendte resultat af deltagelse i FoU-aktiviteter. Dette må forventes at skyldes, at interaktionen med praksis i et FoU-projekt giver et andet, og mere analytisk blik på praksis end fx praktikbesøg. 6

7 Figur 2 FoU-aktive underviseres vurdering af omsætning af FoU-aktiviteter i deres undervisning 3 I hvilken grad har din deltagelse i FoU-projektet bidraget til, at du i 2015 har... Anvendt viden om praksis fra FoU-projektet i undervisningen? Anvendt ny teoretisk viden fra FoU-projektet i din undervisning? Anvendt erfaring med FoU i din vejledning af studerendes projekter? Anvendt ny litteratur udarbejdet i FoUprojektet i din undervisning? Anvendt erfaring med nye undersøgelsesmetoder fra FoU-projektet i din undervisning? Anvendt nye undervisningsmaterialer (fx casesamlinger) udarbejdet i FoU-projektet i din undervisning? Inddraget ubearbejdet data/empiri fra FoUprojektet i din undervisning? 0% 50% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 N= 188 7

8 24 % af alle Metropols undervisere (både FoU-aktive og ikke FoU-aktive) vurderer, at Metropols FoU-aktiviteter understøtter deres undervisning i høj eller i meget høj grad. Ses der udelukkende på de undervisere, der selv har deltaget i FoU-aktiviteter i 2015 (De FoU-aktive) stiger andelen til 41 % (Figur 3), I Figur 3 ses også, at 20 % af alle undervisere i høj eller i meget høj grad har inddraget ny viden fra kollegers FoU-projekter i deres undervisning. Det indikerer således, at omend underviserne inddrager viden fra FoU-projekter på Metropol, som de ikke indgår i, er det primært egne FoU-aktiviteter der understøtter og omsættes i undervisningen. Kun 10 % at underviserne angiver at Metropols FoU-aktiviteter slet ikke understøtter undervisningen. Det kan være væsentligt at notere sig, at Metropols FoU-aktiviteter langt fra dækker alle undervisningsområder, hvorfor det ikke er en målsætning for Metropol, at alle undervisere skal inddrage Metropols egne FoU-aktiviteter i deres undervisning. Figur 3 Undervisernes vurdering af Metropols FoU-aktiviteter og deres egen inddragelse af ny viden i undervisningen 4 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Metropol i alt Heraf FoUaktive Metropol i alt Heraf FoUaktive Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I hvor høj grad understøtter Metropols FoU-aktiviteter din undervisning? I hvor høj grad inddrager du ny viden fra dine kolleger på Metropols FoU-projekter 4 N=417 8

9 Underviserne er også blevet spurgt, hvorfra de i 2015 ellers har indhentet ny viden til deres undervisning. Figur 4 viser de primære kilder til ny viden, som er anvendt i undervisningen i Her ses det, at ny viden fra international FoU, fra dansk FoU samt fra aviser, fagblade mv. er de tre mest anvendte kilder til ny viden. Det er omvendt relativt sjældent, at undervisere henter ny viden til undervisning via samspil med EVU-studerende og fra praktikbesøg hos studerende. Figur 4 Underviseres vurdering af indhentning af ny viden til undervisningen i 2015 I hvilken grad har du i 2015 inddraget ny viden fra følgende, i din undervisning? Ny viden fra aviser, fagblade, internettet og andre medier Ny viden fra dansk forskning og udvikling som Metropol ikke har været involveret i Ny viden fra international forskning og udvikling Ny viden fra praksissamarbejder eller praktik Ny viden fra samspil med studerende på efter- og videreuddannelse Ny viden fra praktikbesøg hos studerende 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 9

10 En anden indikator på inddragelse af forskningsbaseret viden i uddannelserne er en opgørelse af antallet af downloads fra videnskabelige databaser, som vises i Figur 5. Fra 2012 til 2015 steg antallet af downloads med tæt ved 100%. Opgørelsen tæller downloads fra både studerende og undervisere på UCC og Metropol, da de to institutioner har fælles bibliotek. Figur 5 Downloads fra digitale forskningsdatabaser Downloads Foruden en kraftig vækst i det samlede antal downloads, illustrerer Figur 6 og Figur 7, at underviserne oftest benytter ny viden i undervisningen. Figur 6 (downloads af elektroniske artikler) er et samlet tal for både Metropol og UCC, som dækker over forskellige benyttelsesformer. Artiklerne kan således blive brugt både i FoU- eller undervisningssammenhænge af både undervisere og studerende. Figur 7 (scannede artikler) dækker derimod over anbefalet litteratur på Metropols uddannelser, hvorfor data tydeligt indikerer, hvad studerende præsenteres for. 10

11 Tendensen er tydelig. Både i 2014 og 2015 er langt størstedelen af downloads og scannede artikler af nyere dato. Omfanget af downloads og scanninger varierer (større i 2015) men for begge år gælder samme tendens. Det er ikke et mål i sig selv udelukkende at benytte ny viden. Men inden for den anvendte og praksisrettede forskning og uddannelse, som Metropol fokuserer på, er teori- og videnudvikling ofte mere foranderlig og dynamisk, end tilfældet er inden for grundforskning, hvorfor publiceringsåret er en væsentlig faktor. Figur 6 Downloads af elektroniske artikler, publiceringsår Figur 7 Scannede artikler, publiceringsår En anden måde, hvorpå Metropol arbejder med omsætning af FoU-aktiviteterne i uddannelserne, er ved direkte inddragelse af studerende i de enkelte projekter. Ved en rundspørge iblandt Metropols igangværende FoU-projekter fremgik det, at over 600 studerende har været direkte inddraget i FoU-projekter i Figur 8 viser de forskellige måder hvorpå, de studerende har deltaget. Den hyppigst benyttede (og specificerede) måde er, at studerende formidler viden om projektet til medstuderende og praksis. Dernæst følger at studerende bidrager som led i undervisningen, at deres bachelorprojekt udfærdiges som del af et større FoU-projekt, at studerende er ansat i FoU-projektet, samt at de indgår som led i ekstracurriculær aktivitet. Studerende inddrages således på mange forskellige måder: Ét projekt har inddraget 177 studerende, som har lavet læringsvideoer (andre måder) og formidlet disse til praksis via portalen Flipped Learning på Metropol, mens andre projekter har 1-2 bachelorprojekter tilknyttet. I langt de fleste tilfælde inddrages studerende på anden vis (har indgået på andre måder ). Det må forventes at der er forskel på de studerendes udbytte af deltagelsen i FoU-aktiviteter. Ved fx bachelorprojekter vil de studerende få relativt stor viden og erfaring med FoU, mens der i andre tilfælde vil være tale om, at de studerende deltager i begrænset omfang i regi af undervisningen, i en grad som har karakter af en smagsprøve på FoU, 5 Hvis en studerende har deltaget i flere forskellige projekter, kan der være dobbelttælling af den studerende. 11

12 Figur 8 Antal studerende, der har indgået i FoU-projekter i Professionsbachelorprojekt knyttet til projektet Metropol studerende ansat til at løse arbejdsopgaver i projektet Studerende der har bidraget til projektet som en del af undervisningen Studerende der har indgået i projektet som led i ekstracurriculær aktivitet Studerende der har formidlet projektet til praksis eller andre interessenter Studerende der har indgået i projektet på andre måder i 2015 I alt Hvis en studerende har deltaget i flere forskellige projekter, kan der være dobbelttælling af den studerende. 12

13 Relevans Det er en grundsten i Metropols FoU-projekter, at de er rettet mod løsning af væsentlige samfundsudfordringer, som har betydning for borgere og professionerne. Samtidig skal de udføres i tæt samspil med praksis, som både agerer viden- og samarbejdspartner samt kilde til empiri. I Figur 9 ses, at 90 % procent af Metropols aktiviteter udføres i samarbejde med praksis. At praksis vælger at være en aktiv del af Metropols FoU-projekter er en god indikator for, at Metropols FoU er relevant i den virkelighed, vi uddanner vores studerende til. At 53 % af aktiviteterne gennemføres i samarbejde med øvrige forskningsinstitutioner, giver også en indikation på, at omverden omverdenen finder Metropols FoU-aktiviteter relevant, ligesom forskningsinstitutioner til tider kan være sammenfaldende med praksispartnerne fx. ved hospitaler. Figur 9 Aktivitet i projekter med samarbejdspartnere, andel af samlet økonomisk aktivitet Andre partnere Aktiviteter uden øvrige parter Professionshøjskoler Forskningsinstitutioner Praksispartnere 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7 Administration- og projektansættelser indgår ikke i oversigten. 13

14 En anden god indikator der belyser relevansen af Metropols FoU er graden af ekstern finansiering. Som Figur 10 illustrerer, er den eksterne finansiering fordoblet fra 2013 til Fra 2014 til 2015 falder den eksterne finansieringsgrad en anelse i takt med at den samlede FoU-aktivitet stiger. Derved er andelen af ekstern finansiering af FoU-aktiviteter faldet fra 35% i 2014 til 30% i Figur 10 Økonomisk aktivitet på FoU-projekter Mio. kr FoU-aktivitet Ekstern finansiering Andel eksternt finansieret 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel eksternt finansieret 14

15 Videnskabelig kvalitet Professionshøjskolernes FoU-aktiviter skal ikke blot være relevante for og omsættes i uddannelserne, de skal også have høj videnskabelig kvalitet, hvilket har været en af de største indsatsområder for Metropol i de første tre år med FoU-midler fra finansloven. En af de oftest brugte indikatorer på videnskabelig kvalitet er videnskabelig publicering. Tabel 2 viser antal udgivelser, der enten er publiceret via publikationskanaler på autoritetslisterne eller øvrige publiceringskanaler, der udgiver relevante faglige eller videnskabelige artikler. Autoritetslisterne henviser til Den Bibliometriske Forskningsindikators lister over publiceringskanaler, som anvender fagfællebedømmelse. Da denne liste har til formål at afspejle forskningsaktivitet af høj kvalitet og belønne de forskningspublikationer, der publiceres i de mest anerkendte kanaler, arbejder professionshøjskolerne også med en anden liste over øvrige publiceringskanaler. Dette skyldes, at professionshøjskolerne også har til formål at sprede viden til praksis. Kendetegnende ved listen over øvrige publiceringskanaler er, at de lever op til kravet om, at der er tale om tidsskrifter eller forlag, der udgiver relevante faglige eller videnskabelige artikler, baseret på forfatterens egen forskning eller udviklingsarbejde. Tabel 2 Opgørelse af Metropols publikationer Autoritetslisterne Øvrige publiceringskanaler Artikler Bøger Bidrag til Artikler Bøger Bidrag til bøger bøger En anden indikator på videnhøjden i Metropols FoU-publikationer ses i Figur 11 som viser udviklingen af publikationer indekseret i internationale forskningsdatabaser. De internationale forskningsdatabaser medtager kun peer-reviewed fagtidsskrifter, hvorfor denne stigning indikerer en øget synlighed i internationalt anerkendt forskning. Figur 11 Publikationer fra Metropol, som indekseres i internationale forskningsdatabaser I alt Scopus Web of Science

16 I de publikationer, som er registreret i den internationale forskningsdatabase Scopus,er det også muligt at se på, hvilke medforfattere, der har fremgået af publikationerne. I Tabel 3 ses, at Metropol primært publicerer sammen med danske forskningsinstitutioner, men også udenlandske universiteter er en samarbejdspartner. 88 % af alle Metropols publikationer i Scopus var lavet i samarbejde med en eller flere samarbejdspartnere. Tabel 3 Medforfatteres affiliation 8 i Scopus, Antal samarbejdspartnere i alt 302 Danske forskningsinstitutioner 165 Danske private virksomheder 6 Øvrige danske offentlige institutioner 2 Udenlandske forskningsinstitutioner 115 Udenlandske private virksomheder 12 9 Øvrige udenlandske institutioner 2 8 Opgørelsen er baseret på antallet af tilknyttede institutioner (forfatteraffiliationer) pr. artikel. En affiliation betyder, at en eller flere af artiklens forfattere er tilknyttet den pågældende institution oftest igennem direkte ansættelse. Medarbejdere kan også have flere affiliationer, såsom ph.d.-studerende der er ansat på både Metropol og et universitet. Der er således ikke tale om at Metropol har arbejdet sammen med 165 forskellige danske forskningsinstitutioner, men har 165 gange arbejdet sammen med danske forskningsinstitutioner om udgivelse af en publikationer. Fx. har Metropol arbejdet sammen med Københavns Universitet 37 gange fra Dette er primært fra det private sundhedssystem 16

17