BIBLIOTEKETS ROLLE INDEN FOR DIGITAL HUMANIORA. OPSAMLING AF SKRIFTLIGT OUTPUT FRA SEMINARET
|
|
- Finn Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIBLIOTEKETS ROLLE INDEN FOR DIGITAL HUMANIORA. OPSAMLING AF SKRIFTLIGT OUTPUT FRA SEMINARET
2 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Workshop Udfordringer... 3 Muligheder... 4 Workshop Hvad kan/vil biblioteket tilbyde?... 6 Om 10 år... 6 Workshop Samarbejde og kommunikation... 7 Workshop Hvordan skulle et netværk organiseres? Struktur, form, frekvens m.m Opsummering og perspektivering Hvordan netværket imødekommer udfordringerne Hvordan netværket bygger videre på eksistensgrundlaget Sådan lykkes det DH - ikke bare data Videre arbejde Indledning Formålet med seminaret var at undersøge om, der eksisterer et grundlag for at etablere et nationalt netværk inden for Digital Humaniora (DH) på forskningsbiblioteker, fagbiblioteker og uddannelsesbibliotekerne (FFU). Netværket skal, ifølge ansøgningen, støtte og udvikle området og skabe værdi ved at give området et kompetenceløft. Desuden skal netværket være med til at sætte fokus på området internt i bibliotekerne, og eksternt til samarbejdspartnere og aftagere. Ud over afrapportering til DEFF om opfyldning af formål resulterede seminaret i output fra fire workshops, der skulle hjælpe med at besvare, om der eksisterer behov for og interesse i, at danne
3 3 et mere formaliseret netværk, og hvad rammerne for netværket skulle være. Disse sider samler det output. Grundlaget for dette papir er projektgruppens noter fra de fire workshops og de skriftlige bidrag, som deltagerne bidrog med. Følgende institutioner/afdelinger var repræsenteret: AU Library/KB, ENSSIB (FR), IT-Udvikling/KB, UCC biblioteket, INF/KU, Specialsamlinger/KB,KUB/KB, TEO Fakultetssekretariat, Bibliotekssektionen, Digital Kulturarv/KB, KB Århus Edge Hill University (UK), KB, Dig Hum Lab, Koninklijke Bibliotheek (NL), AU Arts, DEFF, AU Workshop 1 Her var spørgsmålet: Hvilke udfordringer og muligheder ser I for bibliotekets arbejde med digital humaniora? Her kunne deltagerene både se mange udfordringer, men heldigvis også mange muligheder. Her samlet under temaer: Udfordringer I forhold til bibliotekernes brugere og samarbejdspartnere, herunder især forskere og studerende: At vise vores relevans over for forskere og studerende At få formidlet vores data og vores samlinger. Der skal gøres mere for at skabe adgang til samlingerne. Udfordringerne er både juridiske, tekniske og kuratoriske Der er en udfordring i relation til sprog. At få formidlet de forskellige redskaber til mange forskellige forskningsmiljøer I forhold til forskere kan der være modvilje i de humanistiske miljøer mod at bruge digitale værktøjer At de digitale kompetencer hos studerende og forskere ikke er på et niveau, så de forstår, hvad de kan få ud af at arbejde med digitale samlinger eller med digitale redskaber I forhold til områdets organisering på bibliotekerne:
4 4 Mangel på formel organisering. Det handler om, at området ligger på tværs af områder på biblioteket (universitetsområde, nationalområde, it-område) Der er mange forskellige aktører, man skal forholde sig til Diffust koncept. Hvilke services skal vi have i forhold til, hvad der undervises i eller supporteres andre steder Manglende formel kobling mellem universitet og bibliotek For lidt genbrug pga. for lidt vidensdeling Manglende overblik over hvilke ressourcer bibliotekerne ligger inde med og metoder Kompetencer og ressourcer: Skala og spændvidde. Skalaen går fra undervisning i et standard værktøj som excel, til skræddersyede løsninger for enkelte forskere eller forskningsprojekter. Vi skal hjælpe med det meget svære og det meget lette. Det handler om kompetencer og serviceniveau Manglende overblik over, hvilke metoder man kan bruge til at få adgang til samlinger og arbejde digitalt. Frygt for at satse på de forkerte redskaber. Manglende afklaring på hvilken rolle FFU bibliotekerne/de enkelte lokationer skal spille her: ekspert/support/viderformidler? I forhold til data/samlingerne: Kvaliteten af data er ikke god nok til umiddelbart at gå i gang med at bruge dem i projekter Forskellige interesser: Metoder til bevaring giver ikke nødvendigvis mulighed for god analyse Muligheder Der er efterspørgsel: Der et stort behov at udfylde for forskere og studerende: De spørger om metoder, og hvad kan man bruge diverse programmer til. Hvad må man med data i relation til ophavsret. Hvordan man kan kombinere forskellige programmer, f.eks. rensning og visualisering af data Der er et stort potentiale blandt ph.d. studerende og yngre forskere
5 5 Det grundliggende behov for forskerne er at få hurtig adgang til data for at kunne skrive en artikel. For de studerende er behovet mindre og drejer sig om at få mulighed for at kunne skrive en opgave Der er fokus på området: Digital humaniora er allerede et etableret område, og der findes allerede kompetencer inden for området på FFU bibliotekerne Muligheder for at redde biblioteket Vi har kompetencer: Vi er gode til at lave oversigter. Vi kan lave oversigter over, hvilket data der er til rådighed Bibliotekerne kan være med til at rådgive om, hvad man må med data fra samlinger. Hvilke programmer der kan anvendes. Hvordan kan man kombinere de forskellige programmer. Forskere ønsker specifikke løsninger Vi kan levere undervisning og understøtte med aktiviteter som f. eks. workshops Vi har data: Der eksisterer et behov for at stille data til rådighed. En sandkasse adgang til nogle af de samlinger som er ophavsretsbeskyttet Arbejdet med data og digitale redskaber kan være med at gøre humaniora mere relevant for erhvervslivet Vi har data, og vi skal være dataleverandører. Der er mange samlinger, der er digitaliseret Der er et kæmpe potentiale i relation til at udnytte denne data på nye måder
6 6 Workshop 2 Hvad kan/vil biblioteket tilbyde? I denne diskussion havde vi først fokus på, hvilke services og kompetencer bibliotekerne enten allerede, eller inden for nærmeste fremtid kan fremvise. Efterfølgende har vi fokus på, hvilke services og kompetencer bibliotekerne kunne have om 10 år. Programmer: Indsigt i programmer til at lave analyser Tools: Mere og nemmere formidling af data frem for hardcore kodning Adgang til digitale samlinger og information om copyrights. Vi vil gerne give hurtigere og nemmere adgang til data Vi har allerede undervisning i digitale metoder, men vi ønsker mere integreret undervisning. Man skal kunne lære metoder og få ECTS points for det. Vi arbejder for, at man kan få sat undervisning ind tidligt på studiet Overblik over digitale samlinger. Biblioteket er gode til at lave lister med overblik. Om 10 år Vi taler ikke om digital humaniora, men blot om humaniora Digital Stewardship: Bibliotekernes ansatte kan holde folk i hånden og vise vej ind i det digitale Vi kan tilbyde fritekstsøgning i lyd og billeder. Der har været meget fokus på tekst, men om 10 år arbejdes der meget mere med lyd og billede Vi arbejder med langt mere kunstig intelligens, og der er en mere intuitiv tilgang til data VI har mange flere og mere ustrukturerede data. Vi har flere åbne datasæt. Processerne er mere automatiserede. Vi har opnået en større viden om vores samlinger, og hvad vi kan og ikke kan med de digitale samlinger. Vi har arbejdet indgående med copyright issues Vi har stor viden om vores digitale samlinger.
7 7 Workshop 3 Samarbejde og kommunikation Her gik diskussionen på, hvilken fordel den enkelte vil opnå ved at indgå i et netværk, og hvilken værdi netværket ville have for FFU bibliotekerne. Svaret på de to spørgsmål kom til at overlappe på de fleste af svarene, så her er svarene præsenteret sammen. Især tre temaer gik igen: Vidensdeling på tværs af organisationerne: Et godt netværk er et forum til at få kendskab til området, og opnå viden der rækker ud over ens egen del af organisationen Et sted at mødes for at koordinere mellem samlingskyndige, services på universitetsbibliotekerne og enkeltstående eksperimenter En god kanal til at informere om nye tiltag Videndeling, der kan være med til løfte det faglige niveau Videndeling om programmer og erfaringer Spare på og genbruge ressourcer: Et netværk skaber værdi ved at gøre det muligt at dele ressourcer. Man får mulighed for at identificere overlap af aktiviteter og udvikling af services Opsamle DH cases som biblioteket har bidraget til og dele erfaringer som fælles inspiration på tværs Systematisk opsamling af viden på området Et formaliseret nationalt DH netværk vil kunne være med til at: Styrke udviklingen af services indenfor DH Opsamle og videreformidle nationale og internationale trends inden for området Udvikle et fælles sprog/terminologi indenfor DH på bibliotekerne Samle kræfter og erfaring, når der skal søges ekstern funding til større fælles projekter inden for området
8 8 Et netværk man vil kunne gå til omkring hjælp og vejledning, internt som eksternt. En formel indgang. Et netværk kunne ultimativt være et ressourcecenter for området Og ikke mindst være et talerør og et vindue ud mod omverden, hvori vi kan vise, hvordan og hvorfor bibliotekerne udgør et fundament for samfundsudvikling. Være en relevant samarbejdspartner, også udad til. Der var også nogle punkter der var vigtige for at få et netværk til at fungere efter hensigten. Især ledelsesopbakning gik igen som en vigtig forudsætning for succes, ligesom at afgrænse sig i forhold til f. eks. DigHumLab og andre netværk. Workshop 4 I den sidste workshop arbejdede vi med form og indhold. Her stak ideerne til kommunikationsform, mødefrekvens, mødeform og organisatorisk ophæng i mange forskellige retninger. Vi har samlet op på alle de forskellige forslag under nedenstående temaer, og det er tydeligt, at de repræsenterer forskellige ambitionsniveauer og visioner for netværket. Først og fremmest synes vi dog, at netværket skulle have et navn, og det foreløbige valg er DigHumLib. Hvordan skulle et netværk organiseres? Struktur, form, frekvens m.m. Organisering: Det er vigtigt, at der er et center. Derfor var de fleste enige om, at der skal være en tovholder. Der var forslag om, at rollen som tovholder kan gå på omgang mellem de deltagerende institutioner. Der var også forslag om et tovholder-team, hvor formandsposten kunne rotere Mødefrekvens og form Webinar/online møder (arbejde i google docs, således at referat og andet bliver gjort) Fysiske møder: 1-2 gange årligt med 3 minutters oplæg omkring, hvad man sidder og arbejder med Fysisk møde en gang om året
9 9 Online møder månedligt. Præsentation på en time (20 min præsentation - 20 min til spørgsmål). Optages på video. Kommunikation: Arbejde med usecases i google docs Intern videndeling på en blog Wiki Brug af SBprojects til at lave et samlet overblik Anbefalinger/nyheder på mailingliste Deltagere: Ansatte på FFU biblioteker Repræsentanter fra DeiC og DigHumLab Medlemskab løst eller fast - hælder til fast (for at sikre commitment) Biblioteksansatte som målgruppe for netværket Repræsentanter fra arkiver, biblioteker og museer Aktiviteter Konkret aktivitet: at få et spor på en konference, fx DH in the Nordic Countries (DHN) Inspiration/oplæg fra personer uden for netværket. Forskere, nøglepersoner, aftagere Lave en konference hver andet år Feedback fra forskningsmiljøer v. oplæg (usecases, bibliotekets rolle) 1 ½ dags årlig workshop Fast tema på DHN, DH Europe/EADH, Liber
10 10 Opsummering og perspektivering Vi mener, at ovenstående output fra seminaret viser, at der er et stærkt fagligt argument for at danne og understøtte et netværk for DH på FFU bibliotekerne. Argumentet er udrullet i de følgende afsnit. Hvordan netværket imødekommer udfordringerne Manglende kontaktflader og savnet af et fælles fagligt sprog, var en af de temaer der gik igen, som særlige udfordringer for området. Både i forhold til de faglige miljøer og på tværs i sektoren. Et formaliseret netværk vil styrke organiseringen af området og derved være med til at skabe en fælles faglig platform at kommunikere ud fra og til. Området er præget af en kompleksitet, der gør det nødvendigt for ansatte, der arbejder med DH at have en bred forståelse af området. Et netværk vil imødegå denne udfordring ved at arbejde med kompetencekortlægning, dele usecases og inddrage relevante erfaringer, nationalt såvel som internationelt. Som eksempel vil kontakt gennem netværk fra informationsspecialister på universiteterne, til de ansvarlige for digitalisering og samlinger, øge forståelsen af forskningsdatas livscyklus på tværs af sektoren, og dermed øge kvaliteten af arbejdet med data, ligesom en forståelse for de digitale samlinger vil hjælpe informationsspecialisterne og bibliotekarerne med at formidle de muligheder digitalisering af samlingerne giver forskere og studerende. Et netværk vil understøtte dette vigtige område. Hvordan netværket bygger videre på eksistensgrundlaget Der findes allerede en stor mængde viden, og der er gode initiativer på FFU bibliotekerne inden for området i dag. Netværket vil hjælpe til at udbrede de ressourcer, ikke bare internt i netværket, men også på bibliotekerne, og på universiteter og andre højere læreanstalter. Der er øget interesse for DH i de faglige miljøer. Et netværk vil være med til at påvirke udviklingen og gøre FFU bibliotekerne til en naturlig partner, når det gælder forskning og undervisning i DH. Vi ønsker både at være digital stewarts, og digital librarians. Vi mener at netværket gennem samarbejde og videndeling kan afkorte afstanden til den vision.
11 11 Sådan lykkes det Overordnet mener vi, at et formelt, velorganiseret og aktivt netværk vil bidrage til, at løfte det faglige niveau, skabe udvikling og styrke bibliotekernes profil på området. Vi ønsker at netværket skal være en kompetent samarbejdspartner for relevante institutioner. Det vil vi blandt andet løse ved at invitere repræsentanter fra samarbejdspartnere og en bred gruppe af ansatte, på tværs af sektoren og herved bygge videre på en brede repræsentation af sektoren, som deltagerne i seminaret er et billede på. Vi ønsker at netværket skal samle, dele og udbrede viden, gennem aktiv og klar kommunikation. DH - ikke bare data Hvorfor et netværk med særligt fokus på DH? Humaniora og til dels samfundsfag har en historisk og kulturel egenart når det gælder metoder, interesseområder og art af empiri. Det gør det til en særlig opgave at arbejde med humanister og deres forståelse af data og samlinger. Videre arbejde Næste skridt er en fælles workshop, der skal tegne de aktiviteter, som netværket skal drive og afklare, hvilke indsatsområder der skal danne grundlag for det videre arbejde. Samlet af Hazel Engelsmann, AU Library hcen@kb.dk
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereTilskud fra DEFF
Tilskud fra DEFF 10-10-2016 1 Dagsorden: 1) Puljen til større projekter 2 ) Puljen til mindre projekter 10-10-2016 2 Puljen til større projekter 10-10-2016 3 Indsatsområder Adgang til digital videnskabelig
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING RELATERET TIL OPEN SCIENCE OG DIGITAL LITERACY
KOMPETENCEUDVIKLING RELATERET TIL OPEN SCIENCE OG DIGITAL LITERACY Bilag til ansøgning om større projekttilskud til danske fag-, forsknings- og Uddannelsesbiblioteker 1. ANSØGER Aarhus University Library,
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereStrategi for Digital Arts Initiative
Af Christian Ulrik Andersen. Associate Professor, Ph.D Head of Digital Arts Initiative, Arts, Aarhus University Opdateret efter behandling i fakultetsledelse, Digital Arts Initiative og Akademisk Råd.
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereHandleplaner 2016/2017 Bilag til Folkeoplysningspolitik
Handleplaner til folkeoplysningspolitikken 2016/2017 Indsatsområder: Netværk og samarbejde på tværs Frivillighed og aktivt medborgerskab Det nyetablerede foreningsnetværk skal være omdrejningspunkt for
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereAfrapportering til GeoSjælland. Arbejdsgruppen "Analyser ved hjælp af GIS og tilgængelige data"
Afrapportering til GeoSjælland Arbejdsgruppen "Analyser ved hjælp af GIS og tilgængelige data" 2012 Arbejdsgruppe: Søren Breddam, Mark Percy Hansen/Niels Kjøller, Laila Nissen og Aimée Pedersen Sekretær:
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereDeIC Danish e-infrastructure Cooperation
DeIC Danish e-infrastructure Cooperation Trends i Dansk escience Lene Krøl Andersen, Ph.d, MBA Leder af DeICs escience Kompetencecenter DeIC escience Kompetencecenter; snart 1 år! Video - escience https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=73b
Læs mereFra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til projekt: Udvikling af servicemodeller og kompetencer i forhold til bibliotekernes rolle ved udarbejdelse af systematiske oversigtsartikler (Systematic Reviews). 1. Ansøger
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereNotat om rebudgettering, Pædagogik og formidlingstiltag Oktober 2015
Notat om rebudgettering, Pædagogik og formidlingstiltag Oktober 2015 Der er i DIGHUMLABs budget afsat midler til Pædagogik og formidlingstiltag (aktivitetsnr. 89516 'Pedagogical/learning employee' og 89518
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE
PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning
Læs mereDet samarbejdende biblioteksvæsen
Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift
Læs mereGeneralforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014
Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereOplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk
UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereHvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter
Hvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter escience & Supercomputing i DK (5 min) https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=0d0 e68c7-6737-2a89-fa52-000035d00687
Læs mereIntern kommunikationsstrategi
gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereForskning med brug af tekster og tekstværktøjer
Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Lene Offersgaard, Center for Sprogteknologi, NFI, KU leneo@hum.ku.dk KU, 20. april 2015 DIGHUMLAB har tre søjler: Language-based materials and tools Research
Læs mereAU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer
AU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer AU Biblioteksudvalgsmøde 27.5.09 Karen Harbo, udviklingskonsulent, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 1 Initiativets historie Dokumenter:
Læs mereOpen Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science
Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereVidenomsætning Med fokus på produktion af vidensmateriale.
Videnomsætning Med fokus på produktion af vidensmateriale. - Det følgende er et forsøg på at kvalificere begrebet vidensomsætning. - IKKE at præsentere en endegyldig løsning eller model for hvordan det
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger
Open Call søger designpartnere til at facilitere designsprints med fokus på digitale løsninger Open call Vil I hjælpe med at ruste danske virksomheder til en digital fremtid? Og har I erfaring med at facilitere
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereUDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereKommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs mereEventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014
Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereMidtvejsrapport: Levende læring - Udvikling af biblioteksfaglige digitale læringsobjekter til undervisningsbrug
Midtvejsrapport: Levende læring - Udvikling af biblioteksfaglige digitale læringsobjekter til undervisningsbrug Denne midtvejsrapport tager udgangspunkt i Levende læring (herefter LL) projektplans kronologi.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER
DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER Dansk Sygepleje Selskab Vision, mission & værdier Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright DASYS 2013 November 2013 Alle rettigheder
Læs mereDebatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening
Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE
PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen
Læs mereNational strategi for Datamanagement
National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereSøges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:
Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2017 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum. Institutionens navn: Vejle Bibliotekerne Projekttitel:(Max.
Læs mereOplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver
Opfølgning på besøg hos de lokalhistoriske arkiver Oplæg med scenarier for de lokalhistoriske arkiver Indledning: Lokalhistoriske arkiver er det lokale samfunds fælles hukommelse arkiverne indsamler og
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereInformations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland
Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mereKommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016
Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mere