INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

Transkript

1 Dato 20. september 2018 INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE Mødet holdes torsdag den 27. september 2018 kl på administrationskontoret, Brendstrupgårdsvej 7 med følgende dagsorden: 1. Strategiske punkter kl. 17:15 18:00 a. Koncept for egenkontrol (B) * b. Aftale om udsatte boligområder (O) * c. Status på nybyggeri (FORTROLIGT) (B) * 2. Beslutningspunkter kl. 18:00 19:10 a. Evaluering af renoveringsprojekter og revision af forretningsgang renovering (B) * b. Godkendelse af afdelingernes budgetter for 2019 (B) + c. Evaluering af afdelingsmøder 2018 (O) + d. Støtte til udarbejdelse af helhedsplaner (B) * e. Støtte til udbedring af radonforurening (B) * f. Evaluering af driftsmål (B) * g. Revision af forretningsgang bestyrelsens arbejdsform (B) * 3. Orienteringspunkter kl. 19:10 19:35 (B) a. Orientering vedrørende afdelingerne (O) * b. Orientering fra administrationen (O) * c. Bestyrelsens håndtering af henvendelser (O) * d. Orientering fra udvalgene (O) 4. Mødeevaluering kl. 19:35 19:50 a. Evaluering af bestyrelsens arbejde ift. principperne for værdiskabelse (D) * b. Skriv på BKÅ Portalen (B) 5. Kommende møder kl. 19:50 20:00 a. Emner til næste møde, der holdes den 1. november 2018 (B) b. Mødeplan (B) * c. Opfølgning på uddannelsesplaner (O) * 6. Eventuelt (O) Punkterne på dagsordenen er mærket (B) beslutning, (D) drøftelse eller (O) orientering. Vedlagte bilag er markeret med *. Bilag med + eftersendes. Møderne afvikles fast med ti minutters pause efter hver 50 minutters møde.

2 FORSLAG TIL AFDELINGSMØDET I AFDELING 41 Dato 9. august 2018 Omdannelse af afdelingen Vi foreslår, at der over det næste år udarbejdes en plan for, hvordan afdelingen gerne gradvist kan omdannes til en form for familieboliger. Planen udarbejdes i samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen og administrationen og med løbende dialog med beboerne. Begrundelse Afdelingen er præget af utrolig mange fraflytninger, som er dyre for afdelingen og dens beboere, som medfører en meget hurtig nedslidning af bygninger og boliger, og som gør det vanskeligt at opnå og fastholde et godt socialt miljø i afdelingen. I fremtidssikringsstrategien, som blev vedtaget på afdelingsmødet i 2017 fremgik derfor: De vigtigste langsigtede mål for afdeling 41 Virupvej er at sikre en høj vedligeholdelsesstandard og en stabil drift. Derfor lægger afdelingen i den kommende periode vægt på at få afklaret afdelingens fremtidige boligformer og -typer med henblik på at mindske fraflytningen fra afdelingen. I det forgange år har der været iværksat en undersøgelse blandt nuværende og tidligere beboere, som peger på, at beliggenheden er den væsentligste hindring for, at den meget høje fraflytningsandel blandt ungdomsboligbeboerne og de deraf følgende udgifter for beboerne kan nedbringes. Da afdelingen ikke kan flyttes, er den eneste løsning at ændre boligtypen fra ungdomsboliger til familieboliger, der har en helt anden udlejningssituation i Hjortshøj. Der er derfor behov for at udarbejde en helhedsplan for afdelingen, der på en hensigtsmæssig måde omdanner boligerne fra ungdomsboliger til familieboliger. Dette skal så vidt overhovedet muligt ske i forbindelse med, at der alligevel sker fraflytninger, så der ikke skal opsiges boliger i den forbindelse. Helhedsplanen vil blive udarbejdet i samarbejde mellem afdelingens beboere og afdelingsbestyrelsen, inspektøren og en arkitekt i dialog med afdelingens beboere. Helhedsplanen vil skitsere de mulige løsninger, som skal danne grundlag for ansøgning til Aarhus Kommune om godkendelse af projektet. Selve udarbejdelsen af helhedsplanen vil tage 1-1½ år, hvorefter planen vil blive forelagt afdelingsmødet til endelig beslutning.

3 Organisationsbestyrelsen har givet tilsagn om, at den gerne vil betale for udarbejdelsen af helhedsplanen. Hvis ikke afdelingsmødet beslutter at iværksætte en helhedsplan, vil udgiftsniveauet i afdelingen løbende stige i takt med at bygningerne nedslides, og det høje antal fraflytninger må formodes at fortsætte. Stillet af afdelingsbestyrelsen

4 NOTAT TIL PKT 1.a Koncept og mål for egenkontrol og effektivisering DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING I forlængelse af bestyrelsesmødet i december 2017, hvor bestyrelsen drøftede de krav, den nye driftsbekendtgørelse stiller til organisationsbestyrelsen, er der i det følgende skitseret et koncept for, hvordan bestyrelsen kan sikre sig et hensigtsmæssigt niveau af egenkontrol i organisationen. Af driftsbekendtgørelsen fremgår det at:» 13. Boligorganisationens bestyrelse skal påse, at boligorganisationen udøver god økonomistyring og egenkontrol samt løbende fremmer kvalitet og effektivitet under hensyn til almenboliglovens formål og målsætninger. Stk. 2. Boligorganisationens økonomistyring skal baseres på den fornødne ledelsesinformation, herunder om finansiering, kapacitet og aktiviteter. Stk. 3. Boligorganisationens bestyrelse skal sikre, at boligorganisationen gennemfører løbende egenkontrol med henblik på at øge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, herunder ved tilbagevendende gennemgang af alle forretningsområder samt dokumentation heraf, jf. 73. Der skal herunder gennemføres de fornødne tiltag, hvis der på grundlag af effektivitetstal og øvrige analyser er fundet forbedringsområder. Stk. 4. Det skal ved egenkontrollen af et forretningsområde vurderes, om konkurrenceudsættelse af nogle eller alle delopgaver vil være hensigtsmæssigt og omkostningsreducerende. Stk. 5. Boligorganisationens bestyrelse skal påse, at der foreligger skriftlige forretningsgange på alle væsentlige driftsområder i boligorganisationen. Stk. 6. Boligorganisationens bestyrelse skal fastsætte mål for udviklingen i hver afdelings samlede driftsudgifter for den kommende 4 års periode, jf. 73, stk. 1.«og:» 73. I tilslutning til regnskabet afgiver den almene boligorganisations bestyrelse en årsberetning, hvori nærmere redegøres for den økonomiske udvikling samt den udøvede økonomistyring og egenkontrol i boligorganisationen og dens afdelinger i regnskabsåret. Herunder redegøres for: 1) Eventuelle særlige økonomiske problemer i boligorganisationen og dens afdelinger, og de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til imødegåelse heraf. 2) Den udøvede økonomistyring, herunder eventuelt ændret ledelsesinformation. 3) Den gennemførte egenkontrol, herunder de omfattede forretningsområder, undersøgelser og foranstaltninger. 4) De fastsatte 4-årige mål for hver afdelings samlede driftsudgifter, jf. 13, stk. 6. 5) Forhold, som revisor måtte have påtalt. «Dokumentet derudover bygger på den Vejledning om egenkontrol i almene boligorganisationer, der blev udgivet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april Udgangspunktet for egenkontrol er, at vi som boligorganisation systematisk skal kontrollere, evaluere og forbedre os med henblik på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i organisationen. Egenkontrollen er samtidig en del af den forvaltningsrevision, som revisor skal udføre.

5 Overordnet model Overordnet består konceptet for egenkontrol af flg. elementer: A. En samlet oversigt over boligorganisationens forretningsområder (se bilag A). B. En tilbagevendende analyse af omkostninger og forbedringspotentialer på de enkelte områder i punkt A. C. En årlig prioritering i organisationsbestyrelsen af indsats på områder med væsentligt potentiale under punkt B. D. En årlig opfølgning og dokumentation på de opnåede resultater på indsatsområderne prioriteret under punkt C. Punkterne B-D foreslås indskrevet i organisationsbestyrelsens årshjul, således at punkt C og D behandles hvert år på mødet i marts, og således at punkt B gennemgås hvert andet år i ulige år og forelægges på bestyrelsens møde i marts, første gang i Afrapporteringen i punkt D indarbejdes i organisationsbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet. Mål for Bestyrelsen opstillede i efteråret 2017 måltal for afdelingernes budgetter 2019 og har løbende iværksat en række initiativer for effektivisering, bl.a. brug af udbud, rammeaftaler, internt samarbejde, effektivisering af afløsning m.m. Der sættes således ikke særskilte mål for perioden frem til marts 2019, men arbejdes videre med de igangværende initiativer. Økonomistyring og ledelsesinformation Boligkontoret Århus udøver pt. løbende økonomistyring på tre niveauer: I. Boligorganisationen: Månedlig budgetopfølgning på chefgruppeniveau En række afstemninger foretages måneds- og kvartalsvis Kvartalsvis afrapportering til organisationsbestyrelsen II. Afdelingerne Kvartalsvis opfølgning på konto 115 og 116 En række afstemninger foretages måneds- og kvartalsvis III. Større byggesager (herunder særligt nybyggerier) Ugentlig opfølgning på chefgruppeniveau 2/10

6 Der udarbejdes som oplyst på bestyrelsesmødet i august et nyt koncept for bestyrelsens ledelsesinformation og økonomiopfølgning, som forventes fremlagt på bestyrelsesmødet i november. Her forventes tillige fremlagt nye måltal for afdelingernes budgetter , således at disse kan indgå i budgetlægningen for De omstående tal for effektivitet og effektiviseringspotentiale indgår i fastlæggelsen af måltal for den enkelte afdeling. Boligorganisationens effektivitet Boligorganisationens effektivitet vurderes løbende i såvel Transport-, Bygnings- og Boligministeriets benchmarkmodel som Landsbyggefondens effektivitetsmodel. I begge modeller ligger Boligkontoret Århus rigtig godt, med effektivitet over middel og et samlet negativt besparelsespotentiale i modelberegningen. I Landsbyggefondens effektivitetsmodel opgøres besparelsespotentialet mellem de faktiske driftsudgifter og modelberegnede udgifter for en boligorganisation af Boligkontoret Århus størrelse og med en tilsvarende socioøkonomisk sammensætning. Faktiske driftsudgifter i kr. pr. m² Modelberegnede udgifter i kr. pr. m² Besparelsespotentiale i kr. pr. m² Det indstilles, at dette tal anvendes som bestyrelsens løbende overordnede indikator for, at boligorganisationen overordnet har en tilfredsstillende effektivitet, så længe den har faktiske driftsudgifter, der ligger under de modelberegnede udgifter (pt. 4-5 pct. under). Ministeriets effektivitetstal baseres på benchmark til best practice for tilsvarende afdelinger for en række konkrete konti. Som det fremgår af vedlagt rapport, ligger Boligkontoret Århus fortsat højt mht. effektivitet for store boligorganisationer. Det fremgår af figuren, at den gennemsnitlige effektivitet for organisationen er uændret 88 pct., hvilket er over Region Midtjyllands gennemsnit på 84 pct. Det skal dog bemærkes, at effektiviteten opgjort her er uændret ift. regnskab 2016, mens det samlede gennemsnit for boligorganisationerne er øget fra 79 pct. i Det betyder, at Boligkontoret Århus placering falder fra den 9. mest effektive store boligorganisation i landet til den 10. mest effektive. Modellen analyserer tilsvarende afdelingerne (se bilag B) og identificerer to afdelinger (60 Paludan-Müllers Vej og 61 Chokoladen) i det røde felt mod tre i Om disse afdelinger gælder, at på alle de medtagne konti er afdelingernes udgifter mere end 30 pct. højere end bedste praksis. Samlet set var 38 afdelinger mere i effektive i 2017 end i 2016, mens 24 var gået den modsatte vej. 5 var uændret. Det hører dog med til forklaringen, at ministeriets model vedr. ungdomsboligafdelinger er ændret, således at deres effektivitet generelt er faldet markant. Herudover er kun afdelingerne 8, 13, 18, 33, 39, 44, 52, 55, 63 faldet i effektivitet sammenlignet med /10

7 Værdierne i benchmarkmodellen anvendes målrettet i den enkelte afdeling for at forbedre effektiviteten i driften. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender konceptet for egenkontrol. 4/10

8 Bilag A: Aktivitetsområder i Boligkontoret Århus I. Boligorganisationen Repræsentantskab, organisationsbestyrelse, udvalg og kurser 511 Personaleudgifter 511/513 Fremmed assistance og juridisk bistand 513 Forsikringer 513 Telefoni 513 IT-udgifter 513 Kontorhold 514 Lokaleudgifter 515 Afskrivning 532 Kapitalforvaltning 602 Påkrav 602 Vaskeri- og antenneregnskab Byggesagshonorarer II. Afdelingerne Nettokapitaludgifter 106 Ejendomsskatter 107 Vandafgift 109 Renovation 110 Forsikringer (sammen med 513 ovenfor) 111 El og varme til fællesarealer, målerpasning 114 Gårdmandsudgifter 114 Øvrig renholdelse Almindelig og planlagt/periodisk vedligeholdelse 117 Istandsættelse ved fraflytning 118 Fællesvaskeri 118 Fælleslokaler 119 Afdelingsbestyrelsens udgifter 119 Ejendomsfunktionærs kontorhold 120 Henlæggelser til vedligehold Forbedringslån m.m. 129 Tab ved lejeledighed (dækkes af dispositionsfond) 130 Tab ved fraflytning (dækkes delvist af dispositionsfond) 133/203 Resultatkonto 136 Aktivitetsmedarbejder III. Byggesager Rådgiveraftaler og -udgifter Udbudsstrategier 5/10

9 Bilag B: Effektivitetstal Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 01 Jens Baggesens Vej 100,0 100,0-02 Haugesundsvej m.fl. 94,1 95,2 03 Viggo Stuckenbergs Vej 78,3 100,0 04 Chr. Molbechs Vej 87,2 90,6 06 Risvangs Allé 95,4 93,5 07 Vestre Ringgade 80,6 83,9 08 Vilh. Bergsøes Vej 95,2 90,9 09 Trøjborgvej 74,1 76,7 10 Norddalsvej m.fl. 85,7 94,1 11 Helge Rodesvej 88,4 89,8 12 Majdalen 93,9 95,5 13 Hammershusvej 95,0 94,2 14 Aldersrovej 90,6 94,0 15 Peter Fabers Vej m.fl. 89,5 100,0 16 Hammershusvej 89,4 94,1 17 Kongsvang 83,9 88,2 18 Trøjborgvej 89,9 78,9 19 Tamperdalsvej 96,7 100,0 20 Norgesparken 80,9 91,6 22 Illerupvej 84,6 95,7 23 Nydamsparken 87,4 88,6 25 Reginehøj 100,0 100,0-26 Vestre Ringgade 68,6 79,2 27 Frydenlund 91,0 95,5 28 Lindholmparken 81,7 88,8 29 Kalmargade 79,6 92,8 30 Nørreskovvej 75,8 90,1 31 Rydevænget 97,2 100,0 6/10

10 Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 32 Nørreskovvej 83,1 85,5 33 Vestre Ringgade 92,5 87,4 34 Salonikivej 97,4 97,8 35 Skelagervej 87,5 94,7 36 Halssti 86,7 88,9 37 Istedgade 100,0 95,3 38 Visbjerg Hegn 95,7 93,8 39 Attikavej 94,4 89,9 40 Fredensgade 62,4 79,4 41 Virupvej 89,5 77,1 42 Hjelmagerparken 82,0 89,2 44 Hjulby Hegn 96,2 84,4 45 Torpevænget/Kappelvænget 91,4 88,7 46 Vistoftparken 96,2 97,1 47 Julsøvej 87,3 82,9 48 Skæring Parkvej 100,0 100,0-49 Fredensgade 96,8 95,7 50 Brendstrupvej 93,8 73,6 51 Fredericiagade 100,0 92,9 52 Viborgvej 73,3 71,0 53 Julsøvej 75,8 81,0 54 Norsgade 100,0 80,3 55 Skæring Parkvej 96,1 90,5 56 Katrinebjergvej 81,7 76,3 57 Åvænget 83,8 84,1 58 Ranunkelvej 75,4 82,0 59 Høegh Guldbergs Gade 80,8 70,9 60 Paludan Müllers Vej 78,0 65,5 61 Chokoladen 73,3 60,6 7/10

11 Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 62 Skejbyparken 80,8 87,3 63 Skæring Parkvej 95,5 85,9 65 Bethesdavej 100,0 100,0-67 Hørretløkken 97,2 98,7 68 Østergade 72,1 79,7 70 Ranunkelvej 76,1 80,8 71 Damgårdstoften 61,2 82,0 72 Rønnevangen 86,3 91,1 73 Virup Skovvej - 94,1-75 Herningvej 95,6 88,4 Sorteret efter effektivitetstal: Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 01 Jens Baggesens Vej 100,0 100,0-03 Viggo Stuckenbergs Vej 78,3 100,0 15 Peter Fabers Vej m.fl. 89,5 100,0 19 Tamperdalsvej 96,7 100,0 25 Reginehøj 100,0 100,0-31 Rydevænget 97,2 100,0 48 Skæring Parkvej 100,0 100,0-65 Bethesdavej 100,0 100,0-67 Hørretløkken 97,2 98,7 34 Salonikivej 97,4 97,8 46 Vistoftparken 96,2 97,1 22 Illerupvej 84,6 95,7 49 Fredensgade 96,8 95,7 12 Majdalen 93,9 95,5 27 Frydenlund 91,0 95,5 37 Istedgade 100,0 95,3 8/10

12 Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 02 Haugesundsvej m.fl. 94,1 95,2 35 Skelagervej 87,5 94,7 13 Hammershusvej 95,0 94,2 10 Norddalsvej m.fl. 85,7 94,1 16 Hammershusvej 89,4 94,1 73 Virup Skovvej - 94,1-14 Aldersrovej 90,6 94,0 38 Visbjerg Hegn 95,7 93,8 06 Risvangs Allé 95,4 93,5 51 Fredericiagade 100,0 92,9 29 Kalmargade 79,6 92,8 20 Norgesparken 80,9 91,6 72 Rønnevangen 86,3 91,1 08 Vilh. Bergsøes Vej 95,2 90,9 04 Chr. Molbechs Vej 87,2 90,6 55 Skæring Parkvej 96,1 90,5 30 Nørreskovvej 75,8 90,1 39 Attikavej 94,4 89,9 11 Helge Rodesvej 88,4 89,8 42 Hjelmagerparken 82,0 89,2 36 Halssti 86,7 88,9 28 Lindholmparken 81,7 88,8 45 Torpevænget/Kappelvænget 91,4 88,7 23 Nydamsparken 87,4 88,6 75 Herningvej 95,6 88,4 17 Kongsvang 83,9 88,2 33 Vestre Ringgade 92,5 87,4 62 Skejbyparken 80,8 87,3 63 Skæring Parkvej 95,5 85,9 9/10

13 Afdeling Effektivitet 2016 Effektivitet 2017 Udvikling 32 Nørreskovvej 83,1 85,5 44 Hjulby Hegn 96,2 84,4 57 Åvænget 83,8 84,1 07 Vestre Ringgade 80,6 83,9 47 Julsøvej 87,3 82,9 58 Ranunkelvej 75,4 82,0 71 Damgårdstoften 61,2 82,0 53 Julsøvej 75,8 81,0 70 Ranunkelvej 76,1 80,8 54 Norsgade 100,0 80,3 68 Østergade 72,1 79,7 40 Fredensgade 62,4 79,4 26 Vestre Ringgade 68,6 79,2 18 Trøjborgvej 89,9 78,9 41 Virupvej 89,5 77,1 09 Trøjborgvej 74,1 76,7 56 Katrinebjergvej 81,7 76,3 50 Brendstrupvej 93,8 73,6 52 Viborgvej 73,3 71,0 59 Høegh Guldbergs Gade 80,8 70,9 60 Paludan Müllers Vej 78,0 65,5 61 Chokoladen 73,3 60,6 10/10

14 Rapport for Boligkontoret Århus Hovedkonklusioner Edvard Thomsens Vej København S Effektiviseringsenheden Center for Bolig Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Benchmarkanalysen indikerer, at nogle afdelinger i Boligkontoret Århus har effektiviseringspotentiale. Afdelingernes gennemsnitlige effektivitet er 88 pct., hvilket er over Region Midtjyllands gennemsnit på 84 pct. Sammenlignet med regionens bedste praksis er det samlede effektiviseringspotentiale for afdelingerne på de medtagne konti 7 mio. kr. Lars Otto Signe Fosgaard Telefon [email protected] Notat 7. september 2018 Om datagrundlaget Der benchmarkes 67 afdelinger med boliger heraf familie-, 716 ungdoms- og 6 ældreboliger ved brug af 2017 regnskabsdata. Der benchmarkes mod øvrige afdelingers seneste regnskaber for 2017 tilgængelige d. 4. september Der benchmarkes på konto 109, 110, 111, 112.1, 114, 115, 117h. 117h er summen af konto 117, 121 og 122. I videst muligt omfang benchmarkes mod samme afdelingsstørrelse og mod samme afdelingstype (familie-, ungdoms- og ældreboliger). Afdelinger med familieboliger og blandede boliger benchmarkes mod tilsvarende afdelinger i regionen. Afdelinger med primært ungdoms eller ældreboliger benchmarkes mod tilsvarende afdelinger i hele landet. Om benchmarkmetoden Effektivitetstallene viser bedste praksis minus effektiviseringspotentiale. Et højt effektivitetstal indikerer derfor, at afdelingen er tæt på bedste praksis. Effektiviseringspotentialet indikerer i procent, hvor meget afdelingens udgiftsniveau skal sænkes, for at svare til bedste praksis udgiftsniveau. Bedste praksis er de sammenlignelige afdelinger med laveste udgiftsniveau. Bedste praksis skal have lavere udgifter på alle de medtagne konti. Besparelsespotentialet i kroner angiver afdelingernes samlede udgiftsreduktion, hvis de alle realiserer deres effektiviseringspotentiale. For mere information om benchmarkmetoden, se Side 1 (4)

15 Resultater Figur 1: Effektivitetsfordeling Figur 1 viser effektivitetsfordelingen for afdelingerne i Boligkontoret Århus. Den stiplede linje viser gennemsnitlig effektivitet for organisationen. Den fuldt optrukne linje viser gennemsnitlig effektivitet for Region Midtjylland. Det fremgår af figuren, at den gennemsnitlige effektivitet for organisationen er 88 pct., hvilket er over Region Midtjyllands gennemsnit på 84 pct. Der er to afdelinger i det røde felt. Om disse afdelinger gælder, at på alle de medtagne konti er afdelingernes udgifter mere end 30 pct. højere end bedste praksis. En del af afdelingerne ligger i det gule felt med effektivitetsresultat på mellem 70 og 90 pct. På de medtagne konti er disse afdelingers udgifter mellem 10 og 30 pct. højere end bedste praksis. Der er 33 afdelinger i det grønne felt. Afdelinger i det grønne felt er blandt regionens billigste og har derfor begrænset effektiviseringspotentiale. Det vil sige, at det ikke har været muligt at finde sammenlignelige afdelinger, hvis udgifter på alle de medtagne konti er mere end 10 pct. lavere. Selv om der kan være forhold, der gør, at driften naturligt er dyrere i nogle afdelinger, så indikerer analysen, at der er effektiviseringspotentiale i mange af afdelingerne. På de medtagne konti er det samlede besparelsespotentiale for afdelingerne i forhold til regionens bedste praksis 7 mio. kr. Side 2 (4)

16 Figur 2: Udgifter per bolig fordelt på konti Figur 2 viser udgifter per bolig for afdelingerne i Boligkontoret Århus og for afdelinger beliggende i Region Midtjylland. Boligkontoret Århus er markeret med rødt, og afdelinger i Region Midtjylland er markeret med sort. Alle afdelinger er ordnet efter udgift per bolig på den givne konto. Det ses, at der er stor forskel på hvor høj udgift per bolig den enkelte afdeling har på de forskellige konti. Ud for hver konto er der en boks. Denne boks viser udgiftsniveauet for de midterste halvtreds procent af afdelingerne i regionen. Boksen viser dermed, hvilket udgiftsniveau en stor del af regionens afdelinger har på pågældende konto. Der er stiplede sorte linjer ud fra hver boks. Disse linjer markerer hvor 95 pct. af alle regionens afdelinger ligger. De sorte stiplede linjer viser derfor, hvor stor forskel der er fra den billigste til den dyreste afdeling i regionen. I grafen er der også to vandrette streger, en sort og en rød, ud for hver konto. Den sorte vandrette streg viser gennemsnitligt udgiftsniveau for afdelinger i regionen, og den røde vandrette streg viser gennemsnitligt udgiftsniveau for afdelingerne i organisationen. De røde prikker viser udgift per bolig på de enkelte konti for afdelingerne i Boligkontoret Århus. Det ses, at udgiftsfordelingen for afdelingerne i Boligkontoret Århus i nogen grad minder om Region Midtjylland. Dog har afdelingerne gennemsnitligt lavere udgifter på især konto for renovation (109) og fraflytning (117h). Side 3 (4)

17 Figur 3 herunder viser effektivitetsfordeling for organisationer og administrations-organisationer med over boliger og over 15 afdelinger. I figuren er Boligkontoret Århus fremhævet med en mørkere blå farve. Figur 3: Effektivitet for store organisationer og administrationsorganisationer Side 4 (4)

18 NOTAT TIL PKT 1.b Opfølgning på aftale om udsatte boligområder DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Forretningsudvalget PROBLEMSTILLING I den aftale om modarbejdelse af parallelsamfund, som næsten alle Folketingets partier har vedtager, lægges der vægt på fem forskellige såkaldte ghettokriterier : 1. Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 2. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. 3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. 5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes: A. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4. B. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5. Ifølge denne definition gælder flg. for de tre mest udsatte områder, der vedrører Boligkontoret Århus afdelinger kriterier 2-4 kendes ikke pt., men undersøges nærmere: 1. Udenfor arbejdsmarkedet 5. Indvandrere og efterkommere Frydenlund 36,0% 44,7% Vandtårnsområdet 37,1% 35,3% Herredsvang 35,1% 47,8%

19 1. Udenfor arbejdsmarkedet 5. Indvandrere og efterkommere Grænseværdi 40,0% 50,0% Det indstilles, at bestyrelsen løbende følger værdierne for de tre områder for at forebygge, at de kan risikere at komme på listen for udsatte boligområder. Udmøntning af politisk aftale i Aarhus Kommune Kredsrepræsentantskabet vedtog den 5. september et forhandlingsmandat (omstående) vedr. forhandlingerne med Aarhus Kommune om udmøntning af aftalen om udsatte boligområder. Der forventes indgået en aftale mellem kredsen og kommunen i løbet af efteråret. I forbindelse med udmøntningen bør Boligkontoret Århus jf. omstående kommunale kategoriseringsmodel, hvor særligt Vandtårnsområdet udpeges som sårbart, og BoSoc-profiler særligt have fokus på: Evt. udvidelse af omfanget af aftaler om fleksibel udlejning for at skåne udsatte afdelinger Aktiv brug af boligsocial anvisning Fysisk renovering, først og fremmest i afdeling 29 Kalmargade men også 31 Rydevænget og 27 Frydenlund Politisk bør fokus på byrådsaftalens principielle problemer og generelle uheldige konsekvenser samt på behovet for løbende etablering af tilstrækkeligt med boliger i alle størrelser oven i en basiskvote på ca. 400 boliger årligt, der afspejler behovet som følge af den almindelige befolkningsudvikling. Fokus på udsættelser Bestyrelsen har siden efteråret 2016, hvor ændringerne i reglerne om kontanthjælp, boligstøtte m.m. trådte i kraft, ønsket løbende at følge udviklingen i restancer og udsættelser i boligorganisationen Udsættelser Rykkere (indeks) Rykket beløb (indeks) Boligstøtte (indeks) 2/3

20 Der er fortsat ikke tegn på nogen signifikant ændring på nogen af parametrene i nogen retning 1. Udsættelser ligger fortsat på et niveau på ca. 9 om året, hvilket er lavt på landsplan, men gennemsnitligt for Aarhus Kommune ekskl. Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager redegørelsen til efterretning og bekræfter sin opbakning til kredsrepræsentantskabets beslutning om forhandlingsmandat. Det indstilles, at bestyrelsen løbende følger værdierne for de tre områder for at forebygge, at de kan risikere at komme på listen for udsatte boligområder. 1 Det mindre udsving ultimo 2017 skyldes som tidligere oplyst omlægning af arbejdsgang vedr. rykkerproceduren. 3/3

21 Saralyst Allé 55, 8270 Højbjerg, Telefon , Fax , Notat / JML den 6. september 2018 Aftale om parallelsamfund i mellem 5. kreds og Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog d. 19. juni aftale om udsatte boligområder i Aarhus. Repræsentantskabet i 5. kreds har drøftet aftalen, og kredsen er indstillet på også i denne sammenhæng at bidrage til byens udvikling og til den vedtagne boligpolitik. På den baggrund har repræsentantskabet givet kredsformanden følgende forhandlingsmandat: Kvoten: - De 1000 boliger der nedrives/fjernes skal, som det fremgår af aftalen, erstattes, men således at den samlede grundkapital gennemsnitligt udgør 10%. Herved sikres både store og små erstatningsboliger. - Basiskvoten på de 400 boliger årligt skal fortsættes fra 2020 og frem - Kvoten til nybyggeri fordeles som udgangspunkt efter de nuværende principper (Byudvalg og forhandlingsudvalg samt konkurrencer på kommunal jord). Kredsen vil dog være indstillet på en vis fleksibilitet, hvad angår de boligorganisationer, der skal fjerne boliger som følge af en udviklingsplan - Der afsættes en årlig kvote til 200 ungdomsboliger Genhusning: - Genhusningen er en kredsopgave, som skal løftes af hele kredsen. - De kommunale ejendomme (som for år tilbage blev påtænkt at skulle sælges til kredsen) har en billig husleje og må bringes i spil. - Der nedsættes en gruppe af udlejningsmedarbejdere som kan belyse genhusningsopgaven nærmere. Aftale: - Der laves et aftaledokument imellem kredsen og kommunen om genhusning og kvoter, som underskrives af borgmesteren (på vegne af Byrådet) og kredsformanden (på vegne af Kredsen).

22 Kategoriseringsmodel 2018 Data fra 2015, 2016 og Score: 1, 2 og 3 point. Antal beboere Arbejds-markedstilknytning (andel voksne udenfor arbejdsmarkedet) Voksen-sundhed (andel voksne på helbredsbetinget overførselsindkomst) Ungdomskriminalitet (andel kriminalitetssigtede unge (10-17)) Udsatte børn (andel unge med dag og døgnforanstaltninger) pct pct pct pct pct Børns trivsel (andel Boligområde Bispehaven ,9 48,4 35,3 35,7 3,7 3,6 4,0 4,1 39,9 37,2 6,8 7,0 15,8 20,4 8,5 6, Gellerupparken/Toveshøj ,0 56,6 39,0 39,8 5,8 5,8 3,8 4,2 44,4 46,9 8,0 8,2 22,3 23,0 4,1 5, Klostervangen ,3 48,0 40,1 40,4 0,0 0,0 8,7 7,9 34,5 38,5 7,5 7,0 22,5 24,6 2,6 3, Håndværkerparken m.v ,5 42,3 36,9 35,8 0,0 0,0 6,4 6,8 31,5 30,8 6,5 6,5 21,0 22,6 2,4 3, Vandtårnsområdet ,6 40,3 27,8 29,1 3,7 2,8 6,0 5,7 28,1 29,9 7,3 7,2 9,8 10,7 4,3 6, Græsvangen/Søhøjen ,6 33,7 27,2 26,7 0,0 0,0 11,3 10,8 27,0 28,7 8,8 7,6 16,2 8,3 4,3 4, Holmstrup ,2 48,4 38,3 38,1 0,0 0,0 4,8 5,4 44,8 45,2 7,4 7,0 29,4 24,1 1,9 2, Præstevangen ,2 38,8 27,1 27,0 3,4 0,0 5,1 5,9 34,9 37,4 6,7 6,3 15,5 17,0 1,7 2, Søvangen ,7 36,1 24,5 25,0 0,0 0,0 5,2 5,4 24,7 22,3 8,3 8,3 25,9 24,3 2,8 3, Tranbjergparken ,8 53,0 45,0 44,7 0,0 0,0 14,2 12,4 30,3 27,3 9,2 8,2 9,8 13,4 2,2 2, Vestergårdsparken ,5 44,4 34,0 34,3 0,0 0,0 2,9 2,6 51,4 49,2 6,5 6,2 23,3 24,0 3,7 3, Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken ,1 38,7 31,8 31,9 0,0 0,0 8,9 7,4 22,7 26,8 9,3 8,8 21,7 16,7 1,5 1, Byagerparken/Egelundsparken ,1 39,2 27,2 27,0 0,0 0,0 7,7 7,2 39,6 37,4 6,0 5,9 44,1 27,1 0,6 0, Elstedhøj, Lystrup ,8 45,9 35,3 37,7 0,0 0,0 3,9 4,3 38,5 37,4 7,2 6,7 29,2 36,4 3,3 4, Saralystparken ,4 38,6 27,6 27,9 0,0 0,0 8,0 8,5 32,6 29,9 7,5 7,4 20,7 22,8 1,6 1, Skovgårdsparken ,8 44,0 27,8 28,0 3,4 0,0 2,0 1,8 37,5 37,6 8,0 8,1 14,0 17,8 2,6 3, Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj ,7 35,1 27,1 26,7 0,0 0,0 5,1 5,1 35,0 33,9 6,9 7,8 20,6 19,9 2,6 2, Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej ,4 38,3 26,6 27,2 0,0 0,0 4,9 4,5 34,2 36,4 6,7 6,6 21,8 19,0 2,3 2, Vejlby Vest ,6 41,1 32,5 32,7 0,0 3,3 6,6 6,0 33,8 32,0 6,3 6,1 15,5 13,0 2,6 4, Langkærparken ,2 44,3 33,5 34,5 1,9 1,8 3,8 4,2 32,0 29,0 7,1 6,5 13,2 15,5 3,0 4, Neptunvej ,2 38,7 23,2 22,7 0,0 0,0 7,7 6,4 37,6 33,0 8,6 7,9 17,5 19,0 2,0 2, Veriparken ,4 43,4 33,6 33,0 0,0 4,7 4,8 3,7 30,0 30,3 6,8 6,5 16,8 13,8 2,1 2, Viborggården ,1 41,4 29,6 30,2 0,0 0,0 3,6 3,2 29,5 27,9 6,7 6,2 12,6 15,4 4,6 5, Frydenlund ,0 38,5 28,5 30,2 3,4 2,4 2,4 2,5 29,1 29,6 6,3 6,5 12,1 15,3 1,9 2, Herredsvang ,0 37,1 25,0 25,8 3,0 3,2 1,8 1,8 30,6 31,6 6,6 6,8 13,2 13,2 2,3 2, Rytterparken ,1 37,0 26,3 27,3 0,0 0,0 5,6 4,4 49,5 49,1 6,9 8,1 11,3 11,6 2,7 3, Skådeparken m.v ,4 37,5 28,1 28,2 0,0 0,0 6,0 5,6 25,3 24,6 5,9 6,8 13,3 16,6 3,2 4, Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl ,9 33,4 26,6 26,3 0,0 3,2 9,7 9,1 30,0 27,6 6,8 6,7 14,1 19,2 2,4 3, Åbyhøjgård ,6 46,8 33,5 35,0 0,0 0,0 2,1 2,3 35,6 38,9 6,8 6,5 14,8 13,3 3,2 3, Trigeparken I+II ,4 46,0 28,0 29,8 0,0 0,0 3,4 3,9 42,0 42,0 6,6 6,5 19,5 17,0 1,7 2, Viby Syd ,3 40,4 26,9 27,3 0,0 0,0 3,5 3,7 25,1 25,4 5,5 5,8 17,0 19,2 2,4 3, Charlottehøj ,6 39,3 24,8 25,1 0,0 0,0 3,1 3,1 25,7 24,3 7,2 6,8 14,7 14,4 2,7 3, Kridthøj ,6 40,2 29,3 28,8 0,0 0,0 4,0 4,7 31,9 27,0 6,9 6,8 14,1 13,0 2,2 3, Langenæs/Kirkedammen ,6 39,4 27,5 27,5 0,0 0,0 3,2 3,5 23,5 27,2 7,3 7,0 19,2 20,1 1,7 2, Møllevangen ,1 33,5 23,1 23,4 0,0 0,0 4,2 4,1 33,9 35,7 7,6 7,9 10,7 11,9 3,4 3, Riisvangen/Bygvangen ,4 25,1 24,5 24,5 0,0 0,0 6,5 6,0 13,0 9,1 5,9 6,0 29,7 15,8 3,1 3, Rundhøj ,2 38,7 27,2 28,2 0,0 0,0 4,9 4,8 39,8 38,5 5,5 5,5 7,2 7,8 1,5 2, Frederiksbjerg-Bo ,5 33,3 26,4 27,0 0,0 0,0 4,2 5,9 19,5 18,7 6,2 6,1 8,5 8,4 1,7 2, Øvrige Aarhus 11,1 11,4 7,4 7,6 0,6 0,6 1,0 1,0 3,4 3,3 4,6 4,6 6,3 6,5 2,7 3,3 0,00 Aarhus Baseline 17,4 17,8 12,2 12,6 1,3 1,3 2,0 2,0 10,3 10,4 5,3 5,3 7,8 8,2 4,5 4,6 12,29 12,71 12,71 Lavindkomstfamillier (andel børn med friplads i daginstitution /SFO) gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) pct Ungdoms-uddannelse (andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) pct Tryghed (Andel vægtede anmeldelser) pct Kategorisering (samlet score) Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere over hele perioden. Kategoriseringen beror på antallet af røde, orange og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point, orange indikatorer med 2 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Takseringen afgøres ud fra boligområdets relative afstand til Aarhus kommunes (inkl. almene boligområder) gennemsnit. Denne kaldes baseline. For indikatoren Tryghed indregnes postnummer 8000 ikke i baseline. Taksering Område uden for risiko Risikoområde Udsat boligområde Særligt udsat boligområde Grænseværdi Op til 150% af baseline Op til 200% af baseline Op til 250% af baseline Over 250% af baseline Taksering for Tryghed Område uden for risiko Risikoområde Udsat boligområde Særligt udsat boligområde Grænseværdi Op til 50% af baseline Op til 75% af baseline Op til 100% af baseline Over 100% af baseline Boligområder med >19 point kategoriseres som særligt udsatte (røde), områder med point som udsatte (orange), boligområder med point som risikoområder (gule) og boligområder med under 10 point som uden for risiko (grønne). Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer anonymiseres og tælles ikke med i kategoriseringen.

23 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Områdeprofil - Frydenlund Kilde: BoSocData 1 Figur 1: Boligsocial profil for Frydenlund, Voksne uden for arbejdsmarkedet % Kriminalitetsscore 2016 Andel fraflyttede husstande % 30% 20% 10% 0% Andel 0-17-årige Andel ikke-vestlige indvandrere/ efterkommere Andel børn med økonomisk friplads Andel kriminalitetssigtede unge Andel børn med foranstaltninger Frydenlund Den almene sektor samlet Aarhus Kommune Fakta om Frydenlund Antal beboere: 2441 Antal husstande: 1131 Boligafdelinger: Almenbo afd. 14 og 15 AAB afd. 30 Ringgården afd. 18 Boligkontoret Aarhus afd BoSocData er Aarhus Kommune og de almene boligorganisationer i BL s 5. kreds fælles monitoreringssystem. 2 Kriminalitetsscore 2016 angiver et vægtet gennemsnit af antal politianmeldelser pr. 100 borger, og er altså ikke en procentdel. Tallet for Voksne uden for arbejdsmarkedet og Fraflyttede husstande er årstal for 2017, da 2018-tallene endnu ikke er tilgængelige tallene dækker perioden januar-april. 1

24 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Baggrund Figur 2: Aldersfordeling, % 23% 24% 23% 20% 15% 10% 17% 15% 15% 13% 12% 12% 10% 9% 9% 8% 18% 16% 15% 14% 15% 13% 12% 7% 5% 0% Frydenlund Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt 0-10 år år år år år år 65 år+ Figur 3: Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, % 80% 60% 40% 20% 0% Frydenlund 44,4% 45,5% 45,6% 44,8% 45,4% 46,5% 45,9% 45,0% 44,6% 44,2% 44,7% Almene boligområder i Aarhus 29,2% 29,3% 29,5% 29,6% 29,6% 29,6% 29,7% 30,2% 30,6% 31,1% 31,5% Aarhus Kommune i alt 9,8% 9,9% 10,1% 10,2% 10,4% 10,5% 10,6% 10,8% 11,1% 11,3% 11,4% Note: Indvandrere/efterkommere defineres som personer, der ikke har dansk oprindelse, hvilket vil sige, at forældrene er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. I ovenstående opgørelse er kun personer med ikke-vestlig oprindelse medregnet. Gruppen med ikke-vestlig oprindelse er negativt defineret som alle øvrige lande, som ikke er vestlige (herunder Danmark og Grønland). Vestlige lande omfatter: alle EU-lande, Island, Norge, Andorra, Lichtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. 4 Aldersfordelingen i figur 2 er pr. 30. april

25 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Beskæftigelse Beskæftigelsestallene er til og med 2017, da 2018 tallene endnu ikke er tilgængelige. Figur 4: Andel voksne uden for arbejdsmarkedet, % 80% 60% 40% 20% 0% Frydenlund 43,8% 42,7% 44,9% 45,6% 46,1% 44,9% 43,4% 40,2% 38,3% 37,1% 36,0% Almene boligområder i Aarhus 38,4% 36,2% 38,6% 40,0% 40,9% 41,5% 41,1% 40,3% 40,0% 39,6% 38,0% Aarhus Kommune i alt 17,8% 16,2% 17,8% 18,5% 18,9% 19,1% 18,9% 18,3% 18,0% 17,5% 16,7% Note: Man indgår i gruppen af voksne uden for arbejdsmarkedet, hvis man har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i mindst 8 uger (men ikke barselsdagpenge), kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, introduktionsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension eller har været i jobafklaring. Man indgår ikke i gruppen, hvis man modtager SU, efterløn eller er reelt hjemmegående og bliver forsørget af familie og lignende. Figur 5: Andel modtagere af helbredsbetinget overførselsindkomst, % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Frydenlund 31,3% 32,7% 32,8% 33,1% 33,7% 33,9% 34,5% 32,1% 30,0% 28,8% 27,7% Almene boligområder i Aarhus 26,9% 27,7% 28,4% 29,5% 30,4% 30,7% 30,7% 30,0% 29,9% 29,4% 28,8% Aarhus Kommune i alt 12,1% 12,3% 12,5% 12,8% 13,1% 13,1% 13,2% 12,9% 12,8% 12,4% 12,1% Note: Følgende overførselsindkomster er medregnet i indikatoren: løntilskud under revalidering, skånejob, fleksjob, forrevalidering, revalidering, førtidspension, fleksydelse, invaliditetsydelse eller sygedagpenge. 3

26 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Figur 6: Voksne inden for arbejdsmarkedet, på SU og uden for arbejdsmarkedet fordelt efter ydelser, Frydenlund 49% 19% 10% 15% 5% 3% Almene boligområder i Aarhus 49% 14% 12% 17% 5% 3% Aarhus Kommune i alt 62% 21% 4% 6% 4% 3% Indenfor arbejdsmarkedet SU Kontanthjælp m.v. Førtidspension Dagpenge Andre (uden for arbejdsmarkedet) Note: Kontanthjælp mv. er modtagere af: kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalideringsydelse, integrationsydelse og jobafklaring. Kategorien andre udgøres af personer, der har mistet dagpengeretten, modtagere af uddannelseshjælp samt øvrige. Kategorien "Dagpenge" dækker over modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og modtagere af sygedagpenge, som har modtaget ydelsen i mere end 8 uger. Kortvarige modtagere af sygedagpenge (under 8 uger) og modtagere af barselsdagpenge tæller med i kategorien "Inden for arbejdsmarkedet". 5 Arbejdsmarkedsdata i figur 6 er pr. 31. december

27 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Børn og Unge Figur 7: Andel børn med sociale underretninger, % 0% Frydenlund 0,71% 0,97% 1,09% 0,99% 1,04% 0,84% 0,72% 0,79% 0,75% 1,03% 1,05% Almene boligområder i Aarhus 0,8% 0,8% 0,7% 0,8% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2% 1,2% 1,4% 1,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,6% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, hvor der er blevet indgivet mindst en underretning måned for måned i det pågældende år. Figur 8: Andel børn med dag- eller døgnforanstaltninger, % 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Frydenlund 6,6% 7,8% 8,4% 6,2% 3,4% 2,9% 2,7% 2,2% 2,7% 2,2% 2,5% Almene boligområder i Aarhus 6,6% 6,9% 7,3% 6,1% 4,6% 4,7% 4,6% 4,5% 4,6% 4,7% 4,8% Aarhus Kommune i alt 3,0% 3,2% 3,3% 2,8% 2,2% 2,1% 2,0% 1,9% 2,0% 2,0% 2,0% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, som har haft mindst en dag- eller døgnforanstaltning måned for måned i det pågældende år. En dag-/døgnforanstaltning besluttes af Socialforvaltningen efter en 50-undersøgelse af barnet/den unge. Undersøgelsen kan blive igangsat på baggrund af en social underretning på barnet/den unge. Foranstaltninger er en bred vifte af tilbud/tiltag, der spænder lige fra tildeling af støttekontaktperson til anbringelse uden for hjemmet. Figuren viser foranstaltninger efter 52 og 52,2 i Serviceloven. 5

28 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Figur 9: Andel skolefravær for skoleelever, % 8% 6% 4% 2% 0% Frydenlund 7,1% 7,5% 6,7% 6,9% 7,4% 6,7% 6,7% 6,5% 6,2% 6,1% 6,5% Almene boligområder i Aarhus 8,3% 8,6% 7,8% 7,4% 7,8% 7,0% 7,0% 6,8% 7,0% 7,0% 8,3% Aarhus Kommune i alt 5,9% 6,3% 5,7% 5,6% 5,6% 5,3% 5,3% 5,2% 5,3% 5,3% 6,7% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af fraværsdage måned for måned i det pågældende år. Inkluderet er børn i området, som er indskrevet på kommunale skoletilbud klasse. Figur 10: Andel børn der pendler til skole, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Frydenlund 65,9% 65,6% 66,4% 66,5% 67,0% 65,5% 63,3% 63,4% 63,7% 62,5% 63,1% Almene boligområder i Aarhus 53,2% 54,4% 55,3% 55,1% 54,6% 54,1% 53,8% 54,1% 54,1% 53,9% 53,9% Aarhus Kommune i alt 38,1% 38,9% 39,3% 39,7% 40,0% 39,2% 39,0% 40,1% 40,4% 40,4% 40,6% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets skolepligtige børn og unge i klasse, som er indskrevet på en anden skole end deres distriktsskole. 6

29 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Figur 11: Andel børn uden for fritidstilbud, % 80% 60% 40% Frydenlund 92,1% 92,6% 91,8% 88,9% 89,1% 89,9% 93,6% 91,4% 90,4% 79,8% 64,7% Almene boligområder i Aarhus 83,9% 82,4% 80,7% 77,9% 76,5% 75,2% 75,4% 74,9% 73,7% 67,9% 61,8% Aarhus Kommune i alt 84,3% 82,3% 80,9% 78,8% 77,2% 75,8% 76,4% 76,1% 74,4% 69,1% 63,8% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets børn og unge i klasse som ikke er tilmeldt et kommunalt fritidstilbud. Det vil sige, at børn og unge, der er aktive i foreninger, FO-tilbud, boligsociale aktiviteter m.v. kan fremgå som værende uden for fritidstilbud, fordi der er tale om ikke-kommunale aktiviteter. Kriminalitet Figur 12: Andel kriminalitetssigtede unge (10-17-årige), % 0% Frydenlund 0,3% 0,6% 0,4% 0,4% 0,7% 0,4% 0,3% 0,4% 0,3% Almene boligområder i Aarhus 0,7% 0,7% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, der er blevet sigtet for mindst et kriminelt forhold måned for måned i det pågældende år. Årsagen til, at andelen af kriminalitetssigtede ikke er angivet for årene 2014 samt 2018 i Frydenlund er, at data er anonymiseret, da gruppen udgør mellem 0-4 personer. 7

30 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Lavindkomst Figur 13: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution eller SFO, % 40% 30% 20% 10% 0% Frydenlund 27,8% 29,4% 42,4% 43,5% 39,2% 32,6% 30,6% 29,2% 29,1% 28,9% 28,8% Almene boligområder i Aarhus 22,8% 21,5% 34,5% 35,2% 34,8% 32,9% 32,0% 31,0% 30,9% 30,8% 31,2% Aarhus Kommune 8,3% 7,7% 12,1% 12,2% 11,9% 11,2% 10,7% 10,3% 10,3% 10,4% 10,5% Note: Medregnet er børn (0 år til og med 3. klasse) der har 100% økonomisk friplads i daginstitution eller SFO. Indtægtsgrænsen for 100% friplads er i 2017 en husstandsindkomst på kr., hvilket fratrækkes kr. for enlige forsørgere. Uddannelse Figur 14: Andel af 24-årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, % 18% 16% 14% 12% 10% Note: Pga. manglende historik går indikatoren kun tilbage til % 6% 4% 2% 0% Frydenlund 18,6% 13,9% 13,4% 8,7% 14,5% Almene boligområder i Aarhus 17,8% 15,4% 14,3% 16,3% 18,1% Aarhus Kommune i alt 8,5% 7,8% 8,1% 7,3% 7,8% 8

31 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Frydenlund Tryghed Figur 15: Andel husstande, der er fraflyttet, % 10% 5% Note: Indikatoren viser andelen af husstande, der i gennemsnit er fraflyttet årligt. Flytninger der foretages internt i en boligafdeling tælles ikke med tallet er et årstal pr. juni, dvs. at der er et overlap til 2017-tallet. Det er endnu ikke muligt at beregne sammenligningskategorien, da datagrundlaget endnu ikke er fuldstændigt. Figur 16: Kriminalitetsscore, % Frydenlund 9,4% 7,7% 8,8% 9,7% 6,5% 8,9% 8,2% 11,3% 12,0% Udsatte boligområder i Aarhus 13,4% 11,9% 11,7% 11,9% 10,2% 10,0% 9,5% 9,7% Frydenlund 2,9 3,2 3,1 3,3 2,6 1,9 Aarhus baseline Note: Indikatoren viser antal politianmeldelser pr. 100 borgere i området vægtet efter sagstype. 6 Sammenligningskategorien Udsatte boligområder i Aarhus består af de boligområder, der i kategoriseringsmodellen er kategoriseret som røde og orange. 7 Sammenligningskategorien Aarhus baseline består af Aarhus Kommune fraregnet postnummer Baseline endnu ikke beregnet. Ifølge kategoriseringsmodellen er Aarhus baseline i gennemsnit 1,29. 9

32 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Områdeprofil - Herredsvang Kilde: BoSocData 1 Figur 1: Boligsocial profil for Herredsvang, Voksne uden for arbejdsmarkedet % Kriminalitetsscore 2016 Andel fraflyttede husstande % 30% 20% 10% 0% Andel 0-17-årige Andel ikke-vestlige indvandrere/ efterkommere Andel børn med økonomisk friplads Andel kriminalitetssigtede unge Andel børn med foranstaltninger Herredsvang Den almene sektor samlet Aarhus Kommune Fakta om Herredsvang Antal beboere: 3779 Antal husstande: 1692 Boligafdelinger: Almenbo afd. 19 og 22 AAB afd. 35, 37, 38 og 39 Ringgården afd. 21 Boligkontoret Aarhus afd BoSocData er Aarhus Kommune og de almene boligorganisationer i BL s 5. kreds fælles monitoreringssystem. 2 Kriminalitetsscore 2016 angiver et vægtet gennemsnit af antal politianmeldelser pr. 100 borger, og er altså ikke en procentdel. Tallet for Voksne uden for arbejdsmarkedet og Fraflyttede husstande er årstal for 2017, da 2018-tallene endnu ikke er tilgængelige tallene dækker perioden januar-april. 1

33 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Baggrund Figur 2: Aldersfordeling, % 25% 24% 24% 23% 20% 15% 10% 18% 15% 15% 7% 13% 7% 13% 12% 10% 8% 18% 15% 16% 14% 15% 13% 12% 7% 5% 0% Herredsvang Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt 0-10 år år år år år år 65 år+ Figur 3: Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, % 80% 60% 40% 20% 0% Herredsvang 46,0% 47,2% 47,5% 47,0% 46,2% 45,7% 46,4% 48,3% 48,0% 47,6% 47,8% Almene boligområder i Aarhus 29,2% 29,3% 29,5% 29,6% 29,6% 29,6% 29,7% 30,2% 30,6% 31,1% 31,5% Aarhus Kommune i alt 9,8% 9,9% 10,1% 10,2% 10,4% 10,5% 10,6% 10,8% 11,1% 11,3% 11,4% Note: Indvandrere/efterkommere defineres som personer, der ikke har dansk oprindelse, hvilket vil sige, at forældrene er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. I ovenstående opgørelse er kun personer med ikke-vestlig oprindelse medregnet. Gruppen med ikke-vestlig oprindelse er negativt defineret som alle øvrige lande, som ikke er vestlige (herunder Danmark og Grønland). Vestlige lande omfatter: alle EU-lande, Island, Norge, Andorra, Lichtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. 4 Aldersfordelingen i figur 2 er pr. 30. april

34 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Beskæftigelse Beskæftigelsestallene er til og med 2017, da 2018 tallene endnu ikke er tilgængelige. Figur 4: Andel voksne uden for arbejdsmarkedet, % 80% 60% 40% 20% 0% Herredsvang 41,1% 38,8% 41,1% 40,6% 40,6% 40,7% 39,5% 38,3% 37,2% 35,8% 35,1% Almene boligområder i Aarhus 38,4% 35,9% 38,4% 39,8% 40,7% 41,3% 40,9% 40,1% 39,9% 39,5% 38,5% Aarhus Kommune i alt 17,8% 16,0% 17,6% 18,3% 18,7% 19,0% 18,7% 18,1% 17,9% 17,4% 16,8% Note: Man indgår i gruppen af voksne uden for arbejdsmarkedet, hvis man har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i mindst 8 uger (men ikke barselsdagpenge), kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, introduktionsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension eller har været i jobafklaring. Man indgår ikke i gruppen, hvis man modtager SU, efterløn eller er reelt hjemmegående og bliver forsørget af familie og lignende. Figur 5: Andel modtagere af helbredsbetinget overførselsindkomst, % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Herredsvang 27,7% 27,3% 28,2% 28,6% 28,1% 27,6% 27,5% 26,3% 26,3% 24,8% 24,0% Almene boligområder i Aarhus 26,9% 27,4% 28,1% 29,3% 30,2% 30,5% 30,5% 29,9% 29,7% 29,2% 28,6% Aarhus Kommune i alt 12,1% 12,1% 12,3% 12,7% 13,0% 13,0% 12,8% 12,6% 12,6% 12,3% 11,8% Note: Følgende overførselsindkomster er medregnet i indikatoren: løntilskud under revalidering, skånejob, fleksjob, forrevalidering, revalidering, førtidspension, fleksydelse, invaliditetsydelse eller sygedagpenge. 3

35 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Figur 6: Voksne inden for arbejdsmarkedet, på SU og uden for arbejdsmarkedet fordelt efter ydelser, Herredsvang 46% 21% 10% 14% 6% 4% Almene boligområder i Aarhus 49% 14% 12% 17% 5% 3% Aarhus Kommune i alt 62% 21% 4% 6% 4% 3% Indenfor arbejdsmarkedet SU Kontanthjælp m.v. Førtidspension Dagpenge Andre (uden for arbejdsmarkedet) Note: Kontanthjælp mv. er modtagere af: kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalideringsydelse, integrationsydelse og jobafklaring. Kategorien andre udgøres af personer, der har mistet dagpengeretten, modtagere af uddannelseshjælp samt øvrige. Kategorien "Dagpenge" dækker over modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og modtagere af sygedagpenge, som har modtaget ydelsen i mere end 8 uger. Kortvarige modtagere af sygedagpenge (under 8 uger) og modtagere af barselsdagpenge tæller med i kategorien "Inden for arbejdsmarkedet". 5 Arbejdsmarkedsdata i figur 6 er pr. 31. december

36 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Børn og Unge Figur 7: Andel børn med sociale underretninger, % 0% Herredsvang 0,8% 0,5% 0,9% 0,7% 0,8% 0,7% 0,5% 1,1% 0,9% 0,9% 0,9% Almene boligområder i Aarhus 0,8% 0,8% 0,7% 0,8% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2% 1,2% 1,4% 1,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,6% Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, hvor der er blevet indgivet mindst en underretning måned for måned i det pågældende år. Figur 8: Andel børn med dag- eller døgnforanstaltninger, % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Herredsvang 5,6% 5,0% 4,8% 3,9% 2,6% 2,1% 1,4% 2,0% 1,9% 1,4% 1,5% Almene boligområder i Aarhus 6,6% 6,9% 7,3% 6,1% 4,6% 4,7% 4,6% 4,5% 4,6% 4,7% 4,8% Aarhus Kommune i alt 3,0% 3,2% 3,3% 2,8% 2,2% 2,1% 2,0% 1,9% 2,0% 2,0% 2,0% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, som har haft mindst en dag- eller døgnforanstaltning måned for måned i det pågældende år. En dag-/døgnforanstaltning besluttes af Socialforvaltningen efter en 50-undersøgelse af barnet/den unge. Undersøgelsen kan blive igangsat på baggrund af en social underretning på barnet/den unge. Foranstaltninger er en bred vifte af tilbud/tiltag, der spænder lige fra tildeling af støttekontaktperson til anbringelse uden for hjemmet. Figuren viser foranstaltninger efter 52 og 52,2 i Serviceloven. 5

37 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Figur 9: Andel skolefravær for skoleelever, % 10% 8% 6% 4% 2% 0% Herredsvang 8,4% 9,7% 9,7% 8,7% 8,8% 8,0% 6,9% 6,8% 6,6% 6,5% 7,8% Almene boligområder i Aarhus 8,3% 8,6% 7,8% 7,4% 7,8% 7,0% 7,0% 6,8% 7,0% 7,0% 8,3% Aarhus Kommune i alt 5,9% 6,3% 5,7% 5,6% 5,6% 5,3% 5,3% 5,2% 5,3% 5,3% 6,7% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af fraværsdage måned for måned i det pågældende år. Inkluderet er børn i området, som er indskrevet på kommunale skoletilbud klasse. Figur 10: Andel børn der pendler til skole, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Herredsvang 61,8% 61,9% 61,9% 62,6% 64,2% 64,2% 62,4% 60,8% 57,9% 53,4% 51,6% Almene boligområder i Aarhus 53,2% 54,4% 55,3% 55,1% 54,6% 54,1% 53,8% 54,1% 54,1% 53,9% 53,9% Aarhus Kommune i alt 38,1% 38,9% 39,3% 39,7% 40,0% 39,2% 39,0% 40,1% 40,4% 40,4% 40,6% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets skolepligtige børn og unge i klasse, som er indskrevet på en anden skole end deres distriktsskole. 6

38 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Figur 11: Andel børn uden for fritidstilbud, % 80% 60% 40% Herredsvang 87,2% 88,7% 84,3% 75,5% 72,9% 74,6% 74,3% 75,2% 73,4% 66,0% 56,2% Almene boligområder i Aarhus 83,9% 82,4% 80,7% 77,9% 76,5% 75,2% 75,4% 74,9% 73,7% 67,9% 61,8% Aarhus Kommune i alt 84,3% 82,3% 80,9% 78,8% 77,2% 75,8% 76,4% 76,1% 74,4% 69,1% 63,8% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets børn og unge i klasse som ikke er tilmeldt et kommunalt fritidstilbud. Det vil sige, at børn og unge, der er aktive i foreninger, FO-tilbud, boligsociale aktiviteter m.v. kan fremgå som værende uden for fritidstilbud, fordi der er tale om ikke-kommunale aktiviteter. Kriminalitet Figur 12: Andel kriminalitetssigtede unge (10-17-årige), % 0% Herredsvang 0,4% 0,8% 0,3% 0,4% 0,5% 0,3% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% Almene boligområder i Aarhus 0,7% 0,7% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, der er blevet sigtet for mindst et kriminelt forhold måned for måned i det pågældende år. Årsagen til, at andelen af kriminalitetssigtede ikke er angivet for år 2017 i Herredsvang er, at data er anonymiseret, da gruppen udgør mellem 0-4 personer. 7

39 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Lavindkomst Figur 13: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution eller SFO, % 30% 20% 10% 0% Herredsvang 24,6% 23,4% 34,1% 34,3% 32,3% 29,3% 32,8% 32,9% 29,2% 29,7% 29,1% Almene boligområder i Aarhus 22,8% 21,5% 34,5% 35,2% 34,8% 32,9% 32,0% 31,0% 30,9% 30,8% 31,2% Aarhus Kommune 8,3% 7,7% 12,1% 12,2% 11,9% 11,2% 10,7% 10,3% 10,3% 10,4% 10,5% Note: Medregnet er børn (0 år til og med 3. klasse) der har 100% økonomisk friplads i daginstitution eller SFO. Indtægtsgrænsen for 100% friplads er i 2017 en husstandsindkomst på kr., hvilket fratrækkes kr. for enlige forsørgere. Uddannelse Figur 14: Andel af 24-årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, % 20% 15% 10% 5% 0% Herredsvang 14,4% 12,7% 11,9% 13,5% 19,1% Almene boligområder i Aarhus 17,8% 15,4% 14,3% 16,3% 18,1% Aarhus Kommune i alt 8,5% 7,8% 8,1% 7,3% 7,8% Note: Pga. manglende historik går indikatoren kun tilbage til

40 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Herredsvang Tryghed Figur 15: Andel husstande, der er fraflyttet, % 15% 10% 5% 0% Herredsvang 18,8% 13,6% 13,0% 12,1% 11,1% 11,5% 10,8% 12,3% 13,8% Udsatte boligområder i Aarhus 13,4% 11,9% 11,7% 11,9% 10,2% 10,0% 9,5% 9,7% Note: Indikatoren viser andelen af husstande, der i gennemsnit er fraflyttet årligt. Flytninger der foretages internt i en boligafdeling tælles ikke med tallet er et årstal pr. juni, dvs. at der er et overlap til 2017-tallet. Det er endnu ikke muligt at beregne sammenligningskategorien, da datagrundlaget endnu ikke er fuldstændigt. Figur 16: Kriminalitetsscore, Herredsvang 3,4 3,7 3,2 3,9 2,8 1,7 Aarhus baseline Note: Indikatoren viser antal politianmeldelser pr. 100 borgere i området vægtet efter sagstype. 6 Sammenligningskategorien Udsatte boligområder i Aarhus består af de boligområder, der i kategoriseringsmodellen er kategoriseret som røde og orange. 7 Sammenligningskategorien Aarhus baseline består af Aarhus Kommune fraregnet postnummer Baseline endnu ikke beregnet. Ifølge kategoriseringsmodellen er Aarhus baseline i gennemsnit 1,29. 9

41 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Områdeprofil - Vandtårnsområdet Kilde: BoSocData 1 Figur 1: Boligsocial profil for Vandtårnsområdet, Voksne uden for arbejdsmarkedet % Andel fraflyttede husstande % 20% Andel 0-17-årige 10% Andel børn med økonomisk friplads 0% Andel ikke-vestlige indvandrere/ efterkommere Andel børn med foranstaltninger Andel kriminalitetssigtede unge Vandtårnsområdet Den almene sektor samlet Aarhus Kommune Fakta om Vandtårnsområdet Antal beboere: 2056 Antal husstande: 1012 Boligafdelinger: Boligkontoret Aarhus afd. 22, 25, 28 og 29 1 BoSocData er Aarhus Kommune og de almene boligorganisationer i BL s 5. kreds fælles monitoreringssystem. 2 Kriminalitetsscore 2016 angiver et vægtet gennemsnit af antal politianmeldelser pr. 100 borger, og er altså ikke en procentdel. Tallet for Voksne uden for arbejdsmarkedet og Fraflyttede husstande er årstal for 2017, da 2018-tallene endnu ikke er tilgængelige tallene dækker perioden januar-april. 1

42 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Baggrund Figur 2: Aldersfordeling, % 23% 24% 23% 20% 15% 10% 18% 14% 15% 13% 12% 11% 10% 9% 10% 8% 18% 16% 15% 14% 15% 13% 12% 7% 5% 0% Vandtårnsområdet Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt 0-10 år år år år år år 65 år+ Figur 3: Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, % 80% 60% 40% 20% 0% Vandtårnsområdet 34,4% 34,1% 34,9% 35,5% 34,7% 34,7% 34,6% 35,4% 35,3% 35,2% 35,3% Almene boligområder i Aarhus 29,2% 29,3% 29,5% 29,6% 29,6% 29,6% 29,7% 30,2% 30,6% 31,1% 31,5% Aarhus Kommune i alt 9,8% 9,9% 10,1% 10,2% 10,4% 10,5% 10,6% 10,8% 11,1% 11,3% 11,4% Note: Indvandrere/efterkommere defineres som personer, der ikke har dansk oprindelse, hvilket vil sige, at forældrene er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. I ovenstående opgørelse er kun personer med ikke-vestlig oprindelse medregnet. Gruppen med ikke-vestlig oprindelse er negativt defineret som alle øvrige lande, som ikke er vestlige (herunder Danmark og Grønland). Vestlige lande omfatter: alle EU-lande, Island, Norge, Andorra, Lichtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. 4 Aldersfordelingen i figur 2 er pr. 30. april

43 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Beskæftigelse Beskæftigelsestallene er til og med 2017, da 2018 tallene endnu ikke er tilgængelige. Figur 4: Andel voksne uden for arbejdsmarkedet, % 80% 60% 40% 20% 0% Vandtårnsområdet 41,1% 38,6% 40,3% 41,2% 43,0% 43,7% 43,7% 42,1% 39,3% 39,5% 37,1% Almene boligområder i Aarhus 38,4% 35,9% 38,4% 39,8% 40,7% 41,3% 40,9% 40,1% 39,9% 39,5% 38,5% Aarhus Kommune i alt 17,8% 16,0% 17,6% 18,3% 18,7% 19,0% 18,7% 18,1% 17,9% 17,4% 16,8% Note: Man indgår i gruppen af voksne uden for arbejdsmarkedet, hvis man har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i mindst 8 uger (men ikke barselsdagpenge), kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, introduktionsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension eller har været i jobafklaring. Man indgår ikke i gruppen, hvis man modtager SU, efterløn eller er reelt hjemmegående og bliver forsørget af familie og lignende. Figur 5: Andel modtagere af helbredsbetinget overførselsindkomst, % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Vandtårnsområdet 28,9% 28,4% 29,1% 30,5% 31,7% 32,0% 31,4% 30,4% 28,8% 28,0% 26,8% Almene boligområder i Aarhus 26,9% 27,4% 28,1% 29,3% 30,2% 30,5% 30,5% 29,9% 29,7% 29,2% 28,6% Aarhus Kommune i alt 12,1% 12,1% 12,3% 12,7% 13,0% 13,0% 12,8% 12,6% 12,6% 12,3% 11,8% Note: Følgende overførselsindkomster er medregnet i indikatoren: løntilskud under revalidering, skånejob, fleksjob, forrevalidering, revalidering, førtidspension, fleksydelse, invaliditetsydelse eller sygedagpenge. 3

44 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Figur 6: Voksne inden for arbejdsmarkedet, på SU og uden for arbejdsmarkedet fordelt efter ydelser, Vandtårnsområdet 44% 20% 11% 16% 6% 3% Almene boligområder i Aarhus 49% 14% 12% 17% 5% 3% Aarhus Kommune i alt 62% 21% 4% 6% 4% 3% Indenfor arbejdsmarkedet SU Kontanthjælp m.v. Førtidspension Dagpenge Andre (uden for arbejdsmarkedet) Note: Kontanthjælp mv. er modtagere af: kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalideringsydelse, integrationsydelse og jobafklaring. Kategorien andre udgøres af personer, der har mistet dagpengeretten, modtagere af uddannelseshjælp samt øvrige. Kategorien "Dagpenge" dækker over modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og modtagere af sygedagpenge, som har modtaget ydelsen i mere end 8 uger. Kortvarige modtagere af sygedagpenge (under 8 uger) og modtagere af barselsdagpenge tæller med i kategorien "Inden for arbejdsmarkedet". 5 Arbejdsmarkedsdata i figur 6 er pr. 31. december

45 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Børn og Unge Figur 7: Andel børn med sociale underretninger, % 0% Vandtårnsområdet 0,8% 0,6% 0,6% 0,8% 0,7% 1,0% 1,0% 1,4% 1,8% 1,4% 1,5% Almene boligområder i Aarhus 0,8% 0,8% 0,7% 0,8% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2% 1,2% 1,4% 1,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,6% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, hvor der er blevet indgivet mindst en underretning måned for måned i det pågældende år. Figur 8: Andel børn med dag- eller døgnforanstaltninger, % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Vandtårnsområdet 7,7% 7,3% 8,6% 8,4% 7,2% 6,6% 5,9% 5,3% 5,9% 6,8% 7,9% Almene boligområder i Aarhus 6,6% 6,9% 7,3% 6,1% 4,6% 4,7% 4,6% 4,5% 4,6% 4,7% 4,8% Aarhus Kommune i alt 3,0% 3,2% 3,3% 2,8% 2,2% 2,1% 2,0% 1,9% 2,0% 2,0% 2,0% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, som har haft mindst en dag- eller døgnforanstaltning måned for måned i det pågældende år. En dag-/døgnforanstaltning besluttes af Socialforvaltningen efter en 50-undersøgelse af barnet/den unge. Undersøgelsen kan blive igangsat på baggrund af en social underretning på barnet/den unge. Foranstaltninger er en bred vifte af tilbud/tiltag, der spænder lige fra tildeling af støttekontaktperson til anbringelse uden for hjemmet. Figuren viser foranstaltninger efter 52 og 52,2 i Serviceloven. 5

46 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Figur 9: Andel skolefravær for skoleelever, % 8% 6% 4% 2% 0% Vandtårnsområdet 7,5% 7,9% 7,0% 8,1% 7,6% 6,1% 6,9% 7,0% 7,7% 7,1% 8,5% Almene boligområder i Aarhus 8,3% 8,6% 7,8% 7,4% 7,8% 7,0% 7,0% 6,8% 7,0% 7,0% 8,3% Aarhus Kommune i alt 5,9% 6,3% 5,7% 5,6% 5,6% 5,3% 5,3% 5,2% 5,3% 5,3% 6,7% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af fraværsdage måned for måned i det pågældende år. Inkluderet er børn i området, som er indskrevet på kommunale skoletilbud klasse. Figur 10: Andel børn der pendler til skole, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vandtårnsområdet 31,0% 35,6% 40,4% 41,4% 38,9% 36,8% 34,7% 37,6% 37,5% 41,1% 40,6% Almene boligområder i Aarhus 53,2% 54,4% 55,3% 55,1% 54,6% 54,1% 53,8% 54,1% 54,1% 53,9% 53,9% Aarhus Kommune i alt 38,1% 38,9% 39,3% 39,7% 40,0% 39,2% 39,0% 40,1% 40,4% 40,4% 40,6% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets skolepligtige børn og unge i klasse, som er indskrevet på en anden skole end deres distriktsskole. 6

47 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Figur 11: Andel børn uden for fritidstilbud, % 80% 60% 40% Vandtårnsområdet 78,7% 77,0% 80,3% 79,6% 76,3% 75,2% 76,4% 74,9% 74,1% 67,5% 58,2% Almene boligområder i Aarhus 83,9% 82,4% 80,7% 77,9% 76,5% 75,2% 75,4% 74,9% 73,7% 67,9% 61,8% Aarhus Kommune i alt 84,3% 82,3% 80,9% 78,8% 77,2% 75,8% 76,4% 76,1% 74,4% 69,1% 63,8% Note: Indikatoren viser andelen af boligområdets børn og unge i klasse som ikke er tilmeldt et kommunalt fritidstilbud. Det vil sige, at børn og unge, der er aktive i foreninger, FO-tilbud, boligsociale aktiviteter m.v. kan fremgå som værende uden for fritidstilbud, fordi der er tale om ikke-kommunale aktiviteter. Kriminalitet Figur 12: Andel kriminalitetssigtede unge (10-17-årige), % 0% Vandtårnsområdet 0,4% 0,9% 0,5% 0,3% 0,6% 0,3% 0,2% 0,2% 0,7% 0,5% 0,9% Almene boligområder i Aarhus 0,7% 0,7% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% Aarhus Kommune i alt 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,1% 0,2% 0,2% 0,2% Note: Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af områdets børn og unge, der er blevet sigtet for mindst et kriminelt forhold måned for måned i det pågældende år. 7

48 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Lavindkomst Figur 13: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution eller SFO, % 30% 20% 10% 0% Vandtårnsområdet 19,7% 19,5% 34,9% 35,7% 37,6% 36,0% 33,5% 29,7% 26,5% 27,9% 32,7% Almene boligområder i Aarhus 22,8% 21,5% 34,5% 35,2% 34,8% 32,9% 32,0% 31,0% 30,9% 30,8% 31,2% Aarhus Kommune 8,3% 7,7% 12,1% 12,2% 11,9% 11,2% 10,7% 10,3% 10,3% 10,4% 10,5% Note: Medregnet er børn (0 år til og med 3. klasse) der har 100% økonomisk friplads i daginstitution eller SFO. Indtægtsgrænsen for 100% friplads er i 2017 en husstandsindkomst på kr., hvilket fratrækkes kr. for enlige forsørgere. Uddannelse Figur 14: Andel af 24-årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, % 20% 15% 10% 5% 0% Vandtårnsområdet 17,6% 6,3% 7,6% 18,0% 19,7% Almene boligområder i Aarhus 17,8% 15,4% 14,3% 16,3% 18,1% Aarhus Kommune i alt 8,5% 7,8% 8,1% 7,3% 7,8% Note: Pga. manglende historik går indikatoren kun tilbage til

49 Boligsocial Årsrapport 2018 Det Boligsociale Fællessekretariat Vandtårnsområdet Tryghed Figur 15: Andel husstande, der er fraflyttet, % 15% 10% 5% 0% Vandtårnsområdet 12,6% 13,8% 14,5% 11,8% 11,7% 13,4% 13,0% 13,3% 13,2% Udsatte boligområder i Aarhus 13,4% 11,9% 11,7% 11,9% 10,2% 10,0% 9,5% 9,7% Note: Indikatoren viser andelen af husstande, der i gennemsnit er fraflyttet årligt. Flytninger der foretages internt i en boligafdeling tælles ikke med. Bemærk, at 2018-tallet er et årstal pr. juni, dvs. at der er et overlap til 2017-tallet. Det er ikke muligt at beregne sammenligningskategorien, da datagrundlaget endnu ikke er fuldstændigt. 6 Sammenligningskategorien Udsatte boligområder i Aarhus består af de boligområder, der i kategoriseringsmodellen er kategoriseret som røde og orange. 9

50 NOTAT TIL PKT 2.a Evaluering renovering Nydamsparken DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MV/MA/EF/HE PROBLEMSTILLING Renoveringen af Nydamsparken har været en langstrakt proces, og netop selve processen har undervejs budt på udfordringer, fx de aktuelle problemer med varmesystemet i flere opgange. Notatet her beskriver på et meget overordnet niveau: Hvordan forløb renoveringen? Nåede vi vores mål? Hvad har vi lært? til næste større renovering Helt overordnet nåede vi i mål - fordi afdelingen i dag har: Bedre indeklima med decentral ventilationsanlæg og varmegenvinding Nye lavenergi vinduer Nye højisolerede facader, gavle og tage Nye fælles udearealer Et moderne og karakterfuldt udtryk Boliger med tilgængelighed En del totalombyggede boliger Nye veldisponerede altaner og terrasser til udeophold Og sammenlagt: Et langt bedre image end før se evt. denne evalueringsvideo. Herunder ser vi på renoveringen fra flere vinkler. Med beboernes øjne Vi har i flere sammenhænge været i dialog med beboere før, under og efter renoveringen. Fx i forbindelse med genhusning, artikler, film til Landsbyggefonden. Her oplever vi gennemgående en stor tilfredshed med produktet. Hele afdelingens moderne fremtræden er for mange beboere et positivt løft. Det er ikke (længere) et sted man har lyst til at flytte fra, men et sted man vil forblive. Mere konkret peger beboerne på komfortforbedringer i forhold til Varmeregning, der er minimeret mærkbart Indeklima frisk og tør luft pga. ventilationen Støjgener (Randersvej), der ligeledes er markant reduceret se evt. denne artikel

51 Selv når man spørger de beboere, der har haft størst problemer undervejs, om de ville være foruden, så er svaret et klart nej: Det var både nødvendigt, og det er blevet rigtig godt i forhold til både boligkomfort, energi og afdelingens image. Med politikernes øjne Både Bünyamin Simsek og Kristian Würtz (links til artikler/omtale) lagde vejen forbi Nydamsparken i forbindelse med renoveringen, og kunne begge se nødvendigheden i at renovere afdelingen. Würtz besøgte afdelingen, da renoveringen nærmede sig afslutningen og var begejstret bl.a. fordi den nu rummer tilgængelighedsboliger, og fordi vi genbruger og opgraderer den eksisterende boligmasse. Med arkitektens øjne Stadsarkitekt Stephen Willacy besøgte også Nydamsparken i slutning af renoveringsfasen og udtrykte med sine øjne tilfredshed med byggeriets arkitektur, herunder det forbedrede image som alene den nye ydre fremtræden afstedkommer. Den oprindelige teglarkitektur og bebyggelsens overordnede geometriske fremtræden er respekteret, men der er arbejdet med teglens karakter og farve samt vinduernes udtryk og altanernes geometriske æstetik. Også udearealerne afslutter opgraderingen med pergola, grillplads, petanquebane, boldbane, urtebede, hyggepladser mv. Den nye landskabsplan trækker også stierne væk fra facaderne så privathed i boligerne sikres og de får et blødere anlagt forløb så der skabes små halvprivate opholdsrum ved opgangene hvor det uformelle men vigtige møde mellem beboerne kan opstå. Intentionen er, at skabe et mere intimt uderum, som samtidig giver en flot udkig fra lejlighederne. Med rådgivers og håndværkerens øjne Renoveringen er udført med kvalitetsmaterialer med fokus på lang levetid både fysisk og æstetisk. Det har været en stor udfordring for håndværkerne, såvel som rådgiverne at udføre renoveringen med beboerne i ejendommen og styre de mange faser, der var undervejs på samme tid. Der har også været nogle konflikter i processen, hvor interesserne nogle gange bliver modstridende. Et eksempel kan være håndværkernes ønske om ukompliceret fremdrift, hvor tid, penge og resurser hele tiden ønskes optimal samtidig med at beboerne ønsker færrest mulige gener. Rådgiverne havde en udfordring med at sikre udbedring af fejl og mangler i denne proces, da det bl.a. også forstyrrede fremdriften, fordi håndværkerne blev rykket rundt i processen. Med boligsociale øjne Kristian Würtz udtrykker i videoen ligeledes tilfredshed med, at vi har opnået et mål som vi dele med kommunen: En mere blandet beboersammensætning. Afdelingen tiltrækker i dag flere forskellige typer af beboere. Staten og Aarhus Kommune bruger ofte arbejdsmarkedstilknytning og etnicitet som pejlemærker så det gør vi også her under, hvor vi sammenligner med vores fire andre afdelinger i Vandtårnsområdet. Graferne sammenligner også Nydamsparken med den almene sektor i Aarhus samlet set og Aarhus Kommune samlet set for at sikre, at en given udvikling i Nydamsparken ikke blot er udtryk for en generel samfundsudvikling. 2/5

52 Ikke vestlig herkomst 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, BKA Illerupvej 33,7333,4830,1728,7225,7226,4927,3728,2331,17 BKA Nydamsparken 20,9622,4423,7622,9724,3423,4123,1123,3023,64 BKA Reginehøj 39,0440,8940,1640,4740,1640,5339,7240,5240,61 BKA Lindholmparken 38,0038,1637,6839,0040,2441,0440,4638,2937,50 BKA Kalmargade 27,8227,4827,6026,9927,2928,6629,3728,8428, Almene boligområder i Aarhus 29,4029,5029,6029,5029,7030,1030,6030,90 Aarhus Kommune i alt 10,1010,2010,4010,5010,6010,8011,1011, BKA Illerupvej BKA Nydamsparken BKA Reginehøj BKA Lindholmparken BKA Kalmargade Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt Før renoveringen, , steg andelen af beboere med anden etnisk baggrund i Nydamsparken. Siden 2012 har andelen været nogenlunde konstant, og den har tilsyneladende været upåvirket af renoveringen. Renoveringen, den fleksible udlejning og den boligsociale beskæftigelsesindsats har da heller ikke været specifikt målrettet beboere med anden etnisk baggrund. Afdelingen har til sammenligning med de andre afdelinger og andre store almene boligafdelinger ikke nogen høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund. 60,00 50,00 40,00 Udenfor arbejdsmarkedet 30,00 20,00 10,00 0, BKA Illerupvej 43,8343,8439,3640,6240,0738,8138,1135,9932,24 BKA Nydamsparken 41,2743,0746,1741,2734,6830,9627,1922,7121,35 BKA Reginehøj 43,4045,5745,9147,0046,4543,4644,1742,1341,50 BKA Lindholmparken 46,0649,7453,4849,8847,0645,0344,9940,6141,03 BKA Kalmargade 33,4334,2836,1536,4133,8529,8430,0628,7926, Almene boligområder i Aarhus 40,0040,9041,5041,1040,3040,0039,6038,00 Aarhus Kommune i alt 18,5018,9019,1018,9018,3018,0017,5016, BKA Illerupvej BKA Nydamsparken BKA Reginehøj BKA Lindholmparken BKA Kalmargade Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt De fem afdelinger i Vandtårnsområdet har siden 2012 gennemgået en meget positiv beskæftigelsesudvikling. Som det ses af grafen var arbejdsløsheden også i kommunen og i den almene sektor generelt høj i 2012 pga. den generelle samfundsudvikling. Fra 2012 falder andelen af borgere/beboere udenfor arbejdsmarkedet, og den falder hurtigere i Vandtårnsområdet end i resten af 3/5

53 kommunen og i den almene sektor. Fra 2015 med igangsættelsen af renoveringen går det særskilt stærkt i Nydamsparken, hvilket vurderes at have at gøre med genhusningen og nedlæggelsen af de mindre lejemål. Den fulde påvirkning af renoveringens indflydelse på andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet i Nydamsparken forventes først at stå klart i løbet af nogle år. Med projektlederens (og administrationens) øjne Hele forløbet har ikke været uden udfordringer og lærerige bump på vejen. Her kan nævnes: Skift af projektleder i processen stiller krav om bedre dokumentation i projektet med henblik på at kunne overdrage til ny projektleder. Ligeledes ift. skift af økonomiansvarlig. Der opstod desværre enkelte personkonflikter mellem håndværkere, rådgivere og BKÅmedarbejdere. Det er derfor vigtigt i sådan et langt forløb at relationerne mellem de involverede personer, der skal arbejde tæt sammen. Den store kabale med genudlejning faldt på plads med god kommunikation samt flere møder/ åben hus med individuel rådgivning i afdelingen. Men også den del kan optimeres med bedre systemunderstøttelse. Der skal være en løbende evaluering efter relevante faser både internt og med beboere så processen hele tiden trimmes og tilfredsheden højnes. Kommunikationen var op til projektstart og langt ind i forløbet god (møder, pjecer, foldere, guides om flytning mv., nyhedsbreve og samlet info på hjemmesiden). Men den dødede lidt ud mod slutningen. Vi skal huske at kommunikere også at der evt. ikke er nyt at kommunikere. Varslinger er meget komplekse i en sag med så mange faser, og det er en stor del af kommunikationen, som kræver mange resurser. Det er også her vigtigt med en realistisk tidsplan, som ikke kun er optimeret ift. hurtig fremdrift, men også ift. at man helst ikke må være foran eller bagefter tidsplanen, da varslingerne ligger så mange uger forud for den udførende del. Det har vi også lært Projektgruppen har sammen med byggeudvalg og afdelingsbestyrelsen haft et evalueringsmøde, hvor der bl.a. kom flg. input frem til næste store renovering: En gennemgående gruppe eller person er meget vigtigt herunder en gennemgående kommunikationsmedarbejder, der kan rumme informationshistorikken samt holde den røde tråd både internt og eksternt. Formøder før selve byggemødet er vigtige, men lige så vigtigt er, at det kommer med videre, hvis ikke der deltager en projektmedarbejder fra BKÅ i byggemødet. Derfor også vigtigt at det refereres loyalt af rådgiverne. BKÅ-tilstedeværelse og synlighed lokalt i afdelingen er vigtigt. Det vil give god mening, at der i så stort kommende projekt som Nydamsparken indrettes en prøvelejlighed som også skal bruges som kontor, cafe mv. Den vil samtidig danne ramme som en reference-lejlighed i forbindelse med uenigheder i forhold til udførsel mv. Der skal være en ekstra vicevært i afdelingen i løbet af så store sager. Læg god tid elastik- ind i projektet specielt omkring infomøder og i forbindelse med afleveringer af f.eks. opgange, syn, indflytning m.m. Fx lukke en opgang ned og renovere den i et hug - samt sørge for at få andre forestående renoveringer med på samme tid (i stedet for ½-1 år efter). Mere tid til KS af udbudsmaterialet skal afsættes for projektleder, inspektør, ejendomsfunktionær, afdelingsbestyrelse/byggeudvalget. Der skal sættes mere økonomi af til ovenstående: Information og mere projektledertid. Og vi skal afsætte en større buffer til uforudsete udgifter. Herudover skal vi sikre endnu større systematik i økonomistyringen. 4/5

54 Fremover skal vi evaluerer løbende på så store opgaver fx efter hver opgang, så vi kan justere ind undervejs, både i forhold til byggekvalitet og proces samt beboeroplevelse. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager evalueringen til efterretning og at administrationen tilretter forretningsgange og procedurer jf. de beskrevne erfaringer. 5/5

55 FORRETNINGSGANG NR Forretningsgang renoveringer ANSVARLIG Michael Andersen GODKENDER Bestyrelsen GODKENDT 2. februar 2017 Denne forretningsgang er udarbejdet, så der er klare forventninger og afstemninger, når et renoveringsprojekt skal opstartes og gennemføres. Forretningsgangen kan også anvendes i forbindelse med overdragelse af projekt fra inspektør til projektmedarbejder. I hele processen iagttages kravene specificeret fra Aarhus Kommune i publikationen Miljørigtigt byggeri i Aarhus Kommune. I forbindelse med større renoveringer kan afdelingsbestyrelsen nedsætte et byggeudvalg, der skal følge det enkelte renoveringsprojekt. Udvalget hvorfra der kan deltage en repræsentant som observatør til projekterings- og byggemøder inddrages og orienteres som anført i oversigten. Afdelingsbestyrelsen/byggeudvalget beslutter omfanget af den ønskede inddragelse inden for tre kategorier A, B og C, hvor: A er projekter, som inspektøren/projektlederen kører selv (byggesagshonorar efter forventet medgået tid) B er projekter, hvor afdelingsbestyrelsen/byggeudvalget er involveret i nogen udstrækning, og hvor der er en vis mødeaktivitet som sikrer, at afdelingsbestyrelsen/byggeudvalget involveres i de overordnede beslutninger i planlægningen af projektet C er projekter, hvor afdelingsbestyrelsen/byggeudvalget er tæt involveret, holder hyppige møder op til byggemøderne osv., evt. i særlige tilfælde uden for normal arbejdstid (højeste byggesagshonorar) Udbudsmateriale og Rreferater fra byggemøder m.m. skal i hele processen være tilgængelige for udvalget. Byggeudvalget indkaldes ved specielle forhold eller høres pr. mail ved alle væsentlige ændringer af projektet samt informeres om alle væsentlige nye oplysninger som f.eks. økonomisk eller tidsplanmæssig karakter. Projektlederen er ansvarlig herfor og vurderer løbende hvordan det sker.. Efter afdelingsmødet Arbejder der udløser huslejeforhøjelse, skal fremlægges på afdelingsmødet på baggrund af et udarbejdet forslag, som er afstemt mellem inspektør og økonomimedarbejder. Efter afdelingsmødets godkendelse af projekter, afholder driftschef ultimo november et møde med inspektører, hvor de oplyser, hvilke projekter som de ønsker hjælp til i det efterfølgende år. Derefter afholder driftschef og bygge- og innovationschef et møde med projektlederne, hvor ressourcerne for det efterfølgende år gennemgås, og efterfølgende melder disse tilbage til inspektører, hvilke projekter der kan varetages af projektmedarbejderne.

56 Der afholdes hvert år ultimo oktober fælles møde mellem økonomi, driftschef og bygge- og innovationschef, hvor det sikres at alle har et fælles billede af det kommende års projekter, evt. tilskud og ansøgninger, ansvar, tidsplaner, registrering i byggesagsstyringen m.m. Ved renoveringer opretter inspektør/driftchef Den relevante projektleder opretter umiddelbart herefter sagen i byggesagsstyringen. Projektleder tilpasser udlejningsteksten i byggesagsstyringen ved nye sager samt ved ændringer i budget eller tidsplan, evt. i dialog med Udlejnjng. Derefter skal pprojektlederen sætter tid på hvornår deres projekter tænkes gennemført. Afdelingsbestyrelserne orienteres om planen for som minimum projekteringsstart, licitation, byggestart og aflevering. Bygge- og innovationschef/driftschef informerer ved registrerer i BKÅ byggesagsstyring giver den relevante økonomimedarbejder besked om, hvem der bliver projektleder. Den relevante projektleder opretter umiddelbart herefter sagen i byggesagsstyringen. Projektleder tilpasser udlejningsteksten i byggesagsstyringen ved nye sager samt ved ændringer i budget eller tidsplan. Økonomimedarbejderen informeres Tidsplanen i byggesagsstyringen ajourføres løbende og i god tid inden sagen starter af hensyn til økonomimedarbejderens indhentning af godkendelse hos kommunen, lån og evt. tilskud og Landsbyggefonden. Økonomimedarbejder sender ansøgning til kommune og evt. Landsbyggefonden. Energitilskud søges eller udbydes fx på af projektleder eller rådgiver. Projektleder har ansvaret for igangsætning. Intern organisering Projektleder har det overordnede ansvar for projektet og kan benytte de nødvendige interne ressourcer til en forsvarlig gennemførsel. Afdelingsbestyrelsen nedsætter evt. et byggeudvalg, der følger sagen. Har organisationen ydet tilskud til renoveringssagen, har organisationsbestyrelsen ligeledes mulighed for at udpege et medlem af dette byggeudvalg. Ved store byggesager som fx helhedsplaner m.v. bør organisationsbestyrelsen under alle omstændigheder være repræsenteret. Ved større renoveringsprojekter opretter administrationen et internt byggeudvalg bestående af projektleder, kommunikationsmedarbejder og en repræsentant fra Udlejningen hvis der skal foretages indgriben i lejemål, der medfører genhusninger. Bygge- og innovationschefen vurderer, hvornår det er relevant at nedsætte sådan et udvalg. Udvalget mødes mindst en gang om måneden for at sikre gensidig information og opfølgning på planen. Projektleder sikrer koordination og er ansvarlig for indkaldelser m.m. Der skal udarbejdes et stikordsreferat fra møderne der gemmes under sagen. Kommunikation til beboere i sagen kan med fordel koordineres gennem én person. Kommunikationsafdeling bistår i fornødent omfang hermed. Ved fysiske helhedsplaner og lignende meget store renoveringer overvejes i hvert tilfælde, om der skal arbejdes efter DGNB-standarden. Projektleder afholder det nødvendige antal møder med rådgiveren (byggeleder/tilsyn), for løbende at være opdateret omkring byggeriets stade, kvalitet og økonomi, og i forhold til at klæde denne

57 bedre på i forhold til at træffe eventuelle beslutninger på bygherrens vegne f.eks. af økonomisk karakter i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder. Projektleder/inspektør afsætter tid i projektet til stikprøvevis at kontrollere rådgivers fagtilsyn, såfremt hele dette tilsyn ikke lægges internt. Der skal også afsættes tid til stikprøvevis fx. at gennemgå en opgang, hvor der rent juridisk er foretaget en fejl- og mangelgennemgang. Økonomimedarbejder skal inddrages i de enkelte projekter af hensyn til økonomien herunder tilskud fra dispositionsfonden og trækningsretsmidler samt skema A, B, C, kontering m.m. Hvis ikke afdelingens henlæggelser slår til, skal der optages lån, og i den forbindelse søges der om godkendelse hos kommune og eventuelt trækningsret hos Landsbyggefond. Der tages i budgettet højde for alle forudsigelige omkostninger herunder håndværkerudgifter, rådgiverudgifter, udgifter til indeksering, finansieringsomkostninger, IT-omkostninger i byggesagen, udgifter til information, tilslutningsafgifter, gebyrer, ekstra ejendomsfunktionærdækning i projektperioden, genhusnings- og flytteomkostninger, låse/byggecylindre, huslejetab, miljøomkostninger samt byggesagshonorar såvel som en forsvarlig buffer til uforudsete udgifter. Der er udarbejdet et regneark til at varetage denne budgettering, som forefindes via byggesagsstyringen. Registrering, arkivering og rekvisition Hvis en sag startes og afsluttes inkl. evt. tilskud samme regnskabsår, og udgiften dækkes af henlæggelserne konteres byggesagen på den relevante aktivitet på konto 116, f. eks hvis det vedrører varme. Hvis der skal optages lån, eller hvis sagen varer længere end et regnskabsår, opretter økonomimedarbejderen eller inspektøren/projektlederen nyt selskab og afdeling vha. byggesagsstyringen. Økonomimedarbejderen opsætter ligeledes godkendere af fakturaer, så inspektør/projektledermedarbejder bliver første godkender og økonomimedarbejder anden godkender. Projektleder foranlediger, evt. med bistand fra økonomi og i god tid inden igangsætning aftale-rekvisitioner til alle samarbejdspartnere i sagen med en påskrift, at dette rekvisitionsnummer skal påføres alle fakturaer til dette projekt. Dette gøres som udgangspunkt fra værktøjet til byggessagsstyring. Hvis det er rådgiver, der skal styre byggesagens økonomi, markeres dette med kryds i feltet #1 under rådgiveroversigten i byggesagsstyringen I så fald skal entreprenører sende fakturaen til rådgiveren. Når rådgiver har godkendt fakturaen sendes en mail til inspektør/projektmedarbejder, hvorefter denne godkender pågældende faktura i EG. Hvis det kun er en del af fakturaen, som rådgiver/projektleder kan godkende, skal fakturaen afvises, og der skal anføres en begrundelse i Note feltet i Webfaktura, og det relevante beløb som kan anvises, skal oplyses til bogholderiet. Når der er enighed om, at sidste del af restfakturabeløbet kan godkendes, fremsender rådgiver en mail til projektleder, med denne godkendelse af restbeløb og igen med pågældende fakturanummer. Denne mail skal sendes videre til økonomimedarbejder om, at restbeløbet nu kan anvises, hvorefter dette sker.

58 Af hensyn til orientering til 2. godkender, skal projektleder notere i Note feltet, at restbeløbet kan udbetales. Der skal for hver aftaleseddel fremsendes en særskilt faktura, som sker efter samme ovennævnte procedure. I emnefeltet skal skrives Aftaleseddel nr. x og med fakturanummer. Alle ekstraarbejder udføres på grundlag af aftaleseddel. Ikke aftalte arbejder kan afvises. Der skal på nær i helt ekstraordinære situationer foreligge et tilbud på arbejdet, før at der kan ske godkendelse af en aftaleseddel. Aftalesedler anføres kan løbende opføres i dette modul i byggesagsstyringen. Projektleder og driftschef/bygge- og innovationschef vurderer sammen hvilke rådgivere, der skal varetage projekterne. Der kan kun anvendes rådgivere som har vundet rammeaftaleudbud for perioden , medmindre der holdes særskilt udbud. Dette gælder principielt større arbejder samt eventuelle arbejder der ikke er oplistet i rammeaftalen. Til hver renoveringssag oprettes vha. byggesagsstyringen digitale sagsmapper, som automatisk opdeles i følgende afsnit, der fremgår af nedenstående disse oprettes i CrossWork under den relevante regnskabsafdeling fx 08-14, og kan f.eks. døbes under afdelingens navn f.eks. R:\Teknisk afdeling\afdelinger\afdeling 13 Hammershusvej 34-56\02 Bygning, klimaskærm, Tag2013, hvori nedenstående oprettes: 01 Referater C06 02 Tidsplan C11 03 Tegninger C07 04 Beskrivelse og planlægning C08 05 Tilladelser og sikkerhed C04 06 Aftaler C02 09 Økonomi C03 13 Aflevering og eftersyn D2 16 Kommunikation C09 17 KS-materiale C10 01 Byggemødereferat 02 Tidsplan 03 Tegninger over projekt 04 Beskrivelser over projekt 05 Bygge- og andre tilladelser 06 Garantistillelse, accepter og forsikringer 07 Sikkerhed, PSS, APV 08 Tilbud 09 Økonomi og aftalesedler 10 Rådgiver og andre aftalekontrakter 11 Projektbeskrivelse, sagsforløb, noter, planlægning 12 Opstartsmøde med afdelinger, rådgiver og samarbejdspartnere 13 Indkaldelse, gennemgang og mangeludbedring 14 1 års gennemgang 15 5 års gennemgang Sager der skal oprettes digitalt hos Byggeskade- eller Landsbyggefonden oprettes som udgangspunkt af driftschef/bygge- og innovationschef med input fra projektleder.

59 Udbud Når idéen om projektet er projekteret og skal igangsættes, indkalder projektleder til et opstartsmøde, hvor inspektør, økonomimedarbejder, varmemester, rådgiver og eventuelt afdelingsbestyrelse eller byggeudvalg deltager. Her aftales de fremadrettede relationer og ønske om nødvendig information om projektet indtil færdiggørelse og aflevering. Det primære valg af rådgiver skal ske ud fra rammeaftale , og der afholdes et opstartsmøde med valgte rådgiver, hvor projektleder, varmemester og afdelingsbestyrelsen eller en byggeudvalg deltager. I denne fase fastlægges projektet endeligt i forhold til ønske om tekniske løsninger, materialevalg, æstetik m.m. samt entreprise- og udbudsform. Der tages ydermere specifikt stilling til omfang og karakter af fagtilsyn i byggeprocessen, til opfølgning på tilsynets konstaterede fejl og mangler og til, hvorledes projektleder løbende orienteres om status herpå. Følg eventuelt vejledningen Bliv klogere på Licitation 2013, som kan findes her: R:\Teknisk afdeling\teknisk biblotek\procedurer & skabeloner\licitationer\ Bliv klogere paa Licitation 2013.pdf. Konkurrencestyrelsen har i deres oversigter fra 2014 også Vejledning til tilbudsloven 2005, som findes her: R:\Teknisk afdeling\teknisk biblotek\procedurer & skabeloner\licitationer\vejledning til tilbudsloven vejledning.pdf Rådgiver udarbejder projektet gennem faserne sammen med projektmedarbejder/inspektør, og kommer med forslag til udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet tilrettes endeligt eventuelt sammen med projektleder, varmemester, rådgiver og afdelingsbestyrelsen/byggeudvalg. Rådgiver tilretter herefter udbudsmaterialet, og hvis det er begrænset licitation vælges de entreprenører, der skal afgive tilbud. Inden endelig udsendelse af udbudsmateriale fremsender rådgiver det komplette materialet til projektleder til for gennemsyn og der nedsættes en lille arbejdsgruppe der sammen med bestående af projektleder, som skal kvalitetssikrer udbudsmaterialet. Et eksternt firma kan evt. varetage/bistå projektgranskning. Udbudsmaterialet udsendes til de udvalgte entreprenører (eller offentlig licitation afhængig af udbudsform), og der afholdes licitation. Sagsbehandler i økonomi skal informeres om dato/tidspunkt for licitationen. Efter licitationen sammenstiller rådgiver licitationsresultater, og indstiller til valg af entreprenører. Projektleder udpeger entreprenører i tæt samarbejde med rådgiver. Der afholdes opstartsmøde på hver byggesag mellem projektleder og økonomimedarbejder umiddelbart efter licitationen. Økonomimedarbejder vurderer, om der skal oprettes et byggelån til betaling af regningerne. De indhenter tilbud på byggekredit og kreditforeningslån på samme tidspunkt. Som udgangspunkt betaler vi udgiften, og beder banken om at overføre vores udlæg mindst 1 gang om måneden. I meget dyre sager vurderes det, om det kan være nødvendigt, at banken betaler de store fakturaer.

60 Opstart af projekt Projektlederen sørger for at tegne entrepriseforsikring via forsikringsmægler. I den forbindelse tages stilling til dækning af huslejetab, lejers indbo, byggelånsrenter og forceringsomkostninger. Der udvikles et modul hertil i byggesagsstyringen. Der tages ligeledes stilling til, om der skal tegnes projektansvarsforsikring i det omfang, det fx via en rammeaftale kan sikres en tilsvarende forholdsmæssig reduktion af rådgivers honorar. Kommunikationsafdeling har ansvar for at der lægges relevant Projektlederen tager kontakt til Mette, der lægger relevant materiale som f.eks. tidsplan, informationsfolder m.m. ind på den pågældende afdelings hjemmeside. Projektleder har ansvar for at dette igangsættes. I den forbindelse skal materialet på afdelingens hjemmeside opdateres f.eks. hvis en tidsplan ændrer sig. Der afholdes et møde, hvor projektleder, varmemester, rådgiver og afdelingsbestyrelse/byggeudvalg deltager, hvor formålet er en samlet intern forventningsafstemning ift. gennemgang af tidsplan, koordinering af arbejderne i forbindelse med opstarten af projektet i afdelingen samt eventuelle til- og frakøb i projektet dvs. at økonomien gennemgås. Hvis projektet bliver dyrere end antaget, og det viser sig nødvendigt at indkalde beboerne til et ekstraordinært beboermøde, sørger projektlederen for dette i samarbejde med økonomimedarbejder. Projektleder har ansvaret for at få udarbejdet lovpligtigt varslingsmateriale indeholdende en orientering om projektet samt oplysninger om omfang/tidsplan samt navne på entreprenørfirmaer/håndværkere til beboerne i samarbejde med teknisk sekretariat i henhold til forretningsgang nr Varsling af lejere. Der udsendes mail med varslingsmateriale til dem, som har registreret mailadresse og samtykke til elektronisk kommunikation i EG Bolig, og resten får det omdelt i postkassenmaterialet skal runddeles til alle berørte beboere i deres postkasser. Udførelsesfase Projektet opstartes med et møde, hvor projektlederen og/eller rådgiveren samler alle håndværkere, der skal være tilknyttet projektet, og fortæller dem om, at arbejde i beboernes hjem, og hvilke krav vi i den forbindelse stiller, og dder afholdes de nødvendige antal byggemøder - i opstartsfasen kan der med fordel afholdes et om ugen, som over tid eventuelt kan ændres til 14. dags intervaller. En repræsentant fra afdelingsbestyrelsen/byggeudvalg er velkommen til at deltage på byggemøderne som observatør. Her har vi udarbejdet en pjece, der fortæller lidt om at være en del af byggeudvalg. Hvis der er spørgsmål til projektet fra afdelingsbestyrelser, byggeudvalg eller beboere, skal disse rettes til projektmedarbejder/inspektør, da denne er ansvarlig for byggesagens gennemførelse samt økonomien i projektet. Projektleder er ansvarlig for i henhold til aftale at sikre en ajourført information, som videregives til, varmemester, afdelingsbestyrelse, byggeudvalg, økonomimedarbejder m.m. Hvis der opstår en forsinkelse af betydning, som involverer forskydning af tidsplaner, har projektleder ansvaret for at underrette nærmeste leder, varmemester, økonomimedarbejder, afdelingsbestyrelsen, byggeudvalg m.m. Har det betydning for udlejningsforhold, skal projektleder underrette udlejningen.

61 Byggemødereferater udsendes skal løbende stilles digitalt til rådighed fortil afdelingsbestyrelse, byggeudvalg, inspektør, varmemester, økonomimedarbejder. I forbindelse med forventningsafstemning kan det aftales, hvilket materiale mv., som de relevante parter ønsker tilsendt. Projektleder holder løbende kontrol med det udførte arbejde, og evt. aftalesedler skal skriftligt godkendes af projektleder og byggeledelse. Projektleder udarbejder i samarbejde med teknisk sekretariat alt lovpligtig varslings materiale i henhold til forretningsgang nr Varsling af lejer. Materialet skal runddeles til alle berørte beboere i deres postkasser. Derudover holdes hver 14. dag opfølgningsmøde mellem bygge- og innovationschef, projektledere, inspektører og økonomimedarbejdere for at sikre koordination og erfaringsudveksling. Aftalesedler lægges løbende i byggesagsstyringen. Sammen med det månedlige byggeregnskab/fremskrevne byggeregnskab vises og styres det Alternativt skal rådgiveren mindst hver måned udarbejde et fremskrevet byggeregnskab (prognose) over det anslåede samlede forbrug på hver enkelt konto. Det er vigtigt, at både projektleder og økonomimedarbejder tager ansvar for løbende at opdatere økonomi samt tidsfrister i byggesagsstyringen. Udfordringer med økonomi og/eller tidsplan Såfremt projektleder, økonomimedarbejder eller andre under projektet nærer begrundet bekymring for, at der vil ske overskridelser af økonomi, tidsplaner eller opstå samarbejdsmæssige udfordringer, skal projektleder og økonomimedarbejder i samarbejde med bygge- og innovationschef eller driftschef udarbejde et forslag til løsning, herunder inddrage al relevant viden om fremtidige økonomiske forhold. Medfører disse scenarier en overskridelse af den økonomiske ramme, forelægges chefgruppen og evt. bestyrelsen et løsningsforslag indeholdende én eller flere af følgende muligheder: Besparelser i projektet Forøget belåning gennem huslejestigning, godkendt på nyt afdelingsmøde Tilskud fra boligorganisationen Afslutning af projekt Projektet afsluttes i henhold til AB1892, og projektleder indkalder til mangelgennemgang, hvor afleveringsdokument (afleveringsprotokol) udarbejdes. Herunder afholdes en økonomisk gennemgang med økonomiafdelingen. Undervejs i projektet har projektleder ansvar for, at den fremskrevne økonomi holdes inden for den udstukne ramme. Mangler samt afvigeforhold dokumenteres med Boligkontoret Århus indkøbte IT værktøj C-WEB. Det sikres løbende herunder, at alle mangler faktisk er udbedrets. Boliger, der afleveres uden at der forinden har været mestergennemgang, kasseres umiddelbart og aflevering afvises. Konstateres der efterfølgende, at en mangel, der af entreprenøren er anført som udbedret, alligevel ikke er udføres arbejdet for entreprenørens regning, og beløbet tilbageholdes fra garantien,

62 Når sagen er afsluttet og alle fakturaer/regninger er modtaget og betalt giver projektleder besked til økonomimedarbejder om at sagen kan afsluttes. Udgiften der dækkes via henlæggelser overføres til konto 116 og den udgift der finansieres via lån til konto og lånet på konto 413 (realkreditlån) eller 416 (banklån). Projektet afleveres herefter til inspektøren og varmemesteren, hvor der foretages en gennemgang af alt materiale, tegninger, kvalitetssikringsmateriale, drifts- og vedligeholdelsesmanualer m.fl. Det skal sikres, at der er as-built tegninger på projektet. Senest en måned efter aflevering gennemføres digital kundeundersøgelse i alle renoveringssager, der har omfattet arbejder i boligen. Her spørges beboeren særskilt til, om vedkommende efter den juridiske gennemgang og aflevering kan konstatere håndværksmæssige fejl og mangler, der endnu ikke er udbedret. Projektleder er ansvarlig for individuel opfølgning herpå. Projektleder noterer afleveringsforretningens dato i byggesagsstyringen, således at teknisk sekretariat er informeret om indkaldelse til 1- og 5 års eftersyn, og adviserer projektleder inden rimelig frist i henhold til AB1892. Projektleder er ansvarlig for gennemførelse- og afholdelse af 1- og 5 årige eftersyn herunder nedskrivning af garantistillelse.

63 Bilag 1 Et renoveringsprojekt fra ide til ibrugtagning - faseopdeling Tidsplan Byggeudvalg Direktør Økonomimedarbejder Bygge- og innovationschef/driftschef Udlejning Projektleder Inspektør Ejendomsfunktionær Kommunikationsmedarbejder Virksomhedsnævn Rådgiver Byggepladsleder Fagtilsyn Entreprenører Kommune Landsbyggefonden Byggeskadefonden Revision Kommende beboere Beboere Afdelingsbestyrelse Idéen opstår X X Drøftelse af ide X X X Forslag til renoveringsprojekt X X X Valg af inddragelsesmodel Godkendelse af forslag til byggeri X X Forslag til teknikere i projekteringsfasen X X Udbud af "Aftale om teknisk rådgivning og bistand" ABR1889 X X X Valg af teknikere/projektering jf. rammeudbud O X X X Aftale med teknikere X X X Hvis - udarbejdelse af dispositionsforslag Godkendelse af dispositionsforslag X X X Udarbejdelse af projektforslag Godkendelse af projektforslag X X X X Kvalitetssikring af projektforslag X X X Udarbejdelse af forprojekt Godkendelse af forprojekt X X X X Kvalitetssikring af forprojekt X X X Udarbejdelse af hovedprojekt Kvalitetssikring af hovedprojekt X X X Godkendelse af hovedprojekt (myndighedssæt) X X X X X Udarbejdelse af kommunikationsplan X X X Udarbejdelse af skema A X X Godkendelse af skema A X X X Bank/byggekredit Realkreditinstitutter Egen finansiering inden for lovens rammer Orientering om finansiering O X Valg af udbudsform X X X Udarbejdelse af udbudsmateriale X X X X X Udarbejde totaløkonomisk vurdering X X Udarbejdelse af udbudstidsplan X X X X Licitation X X X X Sammenstilling af licitationsresultat Udarbejdelse af løbende information om byggeriets gennemførelse O X X X Orientering om licitationsresultat X X Godkendelse af licitationsresultat X X Forhandling med licitationsvindere X X X X X X X X X X X X ( X ) X X

64 Et renoveringsprojekt fra ide til ibrugtagning - faseopdeling Tidsplan Byggeudvalg Direktør Økonomimedarbejder Bygge- og innovationschef/driftschef Udlejning Projektleder Inspektør Ejendomsfunktionær Kommunikationsmedarbejder Virksomhedsnævn Rådgiver Byggepladsleder Fagtilsyn Entreprenører Kommune Landsbyggefonden Byggeskadefonden Revision Kommende beboere Beboere Afdelingsbestyrelse Udarbejdelse af skema B X X Godkendelse af skema B X X X Orientering om skema B X X Udarbejdelse af entreprisekontrakter X X X X X Godkendelse af entreprisekontrakter X X X X Udarbejdelse af accepter X X X X Udarbejdelse af tids- og rateplan X X X X X X Praktisk gennemførelse af byggeriet X X X X X X Beslutning om til- og frakøb X X X X X X Udarbejdelse af aftalesedler X X Godkendelse/attestation af aftalesedler X X X Hjemtagelse af finansiering til de rigtige tidspunker X X Likviditetsstyring X Betaling af forfaldne faktura Godkendelse af a conto betalinger X X X Drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner -3m X X X X X X Kvalitetssikringsmateriale kontrol af udarbejdelse X X X X Udarbejdelse af slutopgørelser X X Godkendelse af slutopgørelser X X X Indkaldelse til mangelgennemgang X X X X - Afleveringsforretning X X X X 14d Udbedring af fejl- og mangler X Kontrol af at fejl- og mangler er udført X X X X Godkendelse af kvalitetssikringsmateriale X X X X Revidering af driftsplaner X X Udarbejdelse af skema C X X Revision af skema C X X Udarbejdelse af revisionsprotokollat X Godkendelse af revisionsprotokollat + skema X X C +5 Indkaldelse til 1 års eftersyn X X X X X X m 1 års eftersyn gennemgang X X X X X X Udbedring af fejl- og mangler i forbindelse X med 1 års eftersynet Godkendelse af 1 års eftersyn O X X X X X Nedskrivning af garanti efter 1 års eftersynet X X X Udarbejdelse af orientering om 1 års eftersynet X X X Godkendelse af orientering om 1 års eftersynet X X X X Indkaldelse til 5 års eftersyn +48 m X X X X X X

65 Et renoveringsprojekt fra ide til ibrugtagning - faseopdeling Tidsplan Byggeudvalg Direktør Økonomimedarbejder Bygge- og innovationschef/driftschef Udlejning Projektleder Inspektør Ejendomsfunktionær Kommunikationsmedarbejder Virksomhedsnævn Rådgiver Byggepladsleder Fagtilsyn Entreprenører Kommune Landsbyggefonden Byggeskadefonden Revision Kommende beboere Beboere Afdelingsbestyrelse 5 års eftersyn gennemgang X X X X X Udbedring af fejl- og mangler i forbindelse X med 5 års eftersynet Godkendelse af 5 års eftersyn O X X X X X Nedskrivning af garanti efter 5 års eftersynet X X X X Udarbejdelse af orientering om 5 års eftersynet X X X Godkendelse af orientering om 5 års eftersynet X X X X Hovedansvarlig/initiativtager Inddrages/høres Orienteres X X O

66 NOTAT TIL PKT 2.b Godkendelse af afdelingsbudgetter DATO 26. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Der er beklageligvis sket en fejl i budgetlægningen for 2019, således at administrationsbidrag vedr. erhvervslejemål og garager ikke er indregnet i budgettet. Konsekvensen er en mindreudgift i afdelingerne på samlet ca kr., som alt andet lige kommer til at mangle i boligorganisationens budget Det vurderes ikke, at det vil være meningsfyldt at indkalde til ekstraordinære afdelingsmøder for at tilrette afdelingsbudgetterne, lige som fejlen ikke forventes at føre til mærkbare huslejestigninger i budget Budgettet blev godkendt på alle afdelingsmøder, bortset fra i flg. afdelinger, hvor der ikke var fremmødte deltagere: Afdeling 41 Virupvej Afdeling 47 Julsøvej Det indstilles derfor, at organisationsbestyrelsen godkender budget for disse afdelinger (vedlagt). Det indstilles tillige, at organisationsbestyrelsen godkender udarbejdelse af plan for omdannelse af afdeling 41 Virupvej fra ungdoms- til familieboliger. Forslaget kunne ikke behandles, da ingen beboere mødte frem til afdelingsmødet. I en række afdelinger er der i vedligeholdelsesplanen for 2019 forudsat vedligeholdelsesarbejder m.m. samt i visse tilfælde etablering af antenneanlæg o.l. finansieret ved lån i afdelingens egne midler. Modellen, der er velbeskrevet i driftsbekendtgørelsen og driftsvejledningen, er et alternativ i de sager, hvor realkredit- eller bankfinansiering er umulig eller uattraktiv, eller hvor der som det er tilfældet ved tv/internetinvesteringer ikke er hjemmel til brug af henlæggelser. Det forudsættes, at lån i egne midler ikke påvirker den ramme, der er til rådighed for lån til råderetsarbejder.

67 Afdeling Leje pr. m 2 Ændring i leje ,64% ,82% ,46% ,59% Afdeling Leje pr. m 2 Ændring i leje ,20% ,24% ,00% ,31% ,38% ,96% ,94% ,44% ,01% ,83% ,29% ,18% 2/3

68 Afdeling Leje pr. m 2 Ændring i leje ,32% Afdeling Leje pr. m 2 Ændring i leje ,74% INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender budget 2019 for afdeling 41 og 47, hvor ingen beboere var fremmødt. Det indstilles tillige, at organisationsbestyrelsen godkender iværksættelse af helhedsplan for omdannelse af afdeling 41. 3/3

69 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 41 Viruplund Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger med 6,31% i 2019 Din husleje stiger med 6,31% fra 1. januar Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 1-rums ungdomsbolig (27,2 m²) rums ungdomsbolig (44,4 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 300 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 499 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

70 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Ændring (betyd.) Almindelig vedligeholdelse % Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Ydelse på forbedringslån Landsbyggefond, dispositionsfond og arbejdskapital Administrationsbidrag Forsikringer Overført til resultatkonto I alt % Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Ændring (betyd.) Husleje % Renter % Afvikling af overskud m.v % Tilskud fra boligorganisationen Andre indtægter % I alt Da udgifterne er større end indtægterne, er det som anført ovenfor nødvendigt at hæve huslejen med 6,31%. Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 1% 1% 4% 0% 18% 26% 10% 40% Du kan få det fulde budget for afdeling 41 Viruplund på [email protected] eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 41 2 af 2

71 Budget 2019 hovedlinjer Afdeling 47 Julsøvej Hvad er budget 2019? Budgettet viser, hvad din afdeling forventer af indtægter og udgifter i I almene boliger må der ikke budgetteres med over- eller underskud. Hvis udgifterne er større end indtægterne, stiger din husleje. Vedligeholdelsesplanen afgør, hvilke forbedringer af boligerne, der kan sættes i værk. På afdelingsmødet fremlægger afdelingsbestyrelsen budgettet, som er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Og sammen med dine naboer skal du godkende budgettet på afdelingsmødet. Det gælder også de arbejder i vedligeholdelsesplanen, der skal gennemføres i Huslejen stiger ikke pr. 1. januar 2019 Din husleje stiger ikke fra 1. januar I løbet af 2019 vil der dog skulle optages et lån på ca kr. Ydelserne på lånet vil blive lagt på huslejen, når lånet bliver hjemtaget. Eksempler på husleje pr. 1. januar 2019 (budgettet som foreslået) Boligtype Månedlig leje Ny leje Stigning 1-rums ungdomsbolig (26,9 m²) rums ungdomsbolig (39,6 m²) Bemærk, at der kun er tale om eksempler. De kan afvige fra din husleje også i samme boligstørrelse. Vedligeholdelsesplan Budgettet omfatter også en plan for de projekter, der er nødvendige at gennemføre i det kommende år. Du kan se hele vedligeholdelsesplanen i et særskilt bilag, som behandles for sig. Du skal særligt være opmærksom på, når der et år står beløb under Optagelse af lån. Det betyder, at der i løbet af året skal optages et lån, der oftest medfører lejeforhøjelse. Henlæggelser Hvert år lægger afdelingen penge til side i budgettet. Den opsparing går til vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. I 2019 henlægger afdelingen 234 kr. pr. m². I alt var der ved udgangen af 2017 henlagt 331 kr. pr. m² i afdelingen. Beløbene skal ses i sammenhæng med de projekter, der står på vedligeholdelsesplanen de næste årtier. Er der mange eller store projekter, kræver det store henlæggelser er der færre, kan afdelingen klare sig med lidt mindre. Du kan se i vedligeholdelsesplanen, om der over de næste 20 år henlægges nok til de arbejder, der skal laves.

72 Budget 2019 Nogle punkter i budgettet kan du og dine naboer påvirke på afdelingsmødet (GRØN). Andre punkter i budgettet kan beboerne ikke umiddelbart påvirke medmindre man fx sparer mere på energien (GUL). Endelig er nogle punkter i budgettet givet af lovgivning og andre forhold, som afdelingsmødet ikke har indflydelse på (RØD): Påvirkes Besluttes Ingen indflydelse Udgifter 2019 Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Almindelig vedligeholdelse Ændring (betyd.) Ejendomsfunktionær og renholdelse % Drift af fællesvaskeri Drift af fællesfaciliteter Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter m.m El og varme % Vandafgift Renovation m.m Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse % Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved fraflytning Andre udgifter Ydelser på prioritetslån Ydelse på forbedringslån Administrationsbidrag Forsikringer Overført til resultatkonto I alt Udgifterne bliver dækket af disse indtægter: Konto Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Husleje Renter Afvikling af overskud m.v Ændring (betyd.) Andre indtægter % I alt Kapitaludgifter Offentlige udgifter m.m. Administration Henlæggelser Ejendomsfunktionær og renholdelse Vedligeholdelse Afdelingsbestyrelse og beboeraktiviteter Andre driftsudgifter 3% 1% 2% 11% 37% 20% 12% 14% Du kan få det fulde budget for afdeling 47 Julsøvej på [email protected] eller Det kan også findes på Boligkontoret Århus afdeling 47 2 af 2

73 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 41 Viruplund Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Lille terrasse med bord/bænksæt ved gavl af Osteriet Belægninger Udskftning af belægning Afløbssystem (samlet) Renovering/tilstandsvurdering af kloaker Overført Afløbssystem (samlet) Vedligehold og udskiftning i pumpebrønd Afløbssystem (samlet) Vedligeholdelse af kloak Kommunikationsanlæg Udskifte lås i vaskekælder til Smart Air model med låsecylin Affaldscontainer, -beholder og -stativ Nedgravede beholdere (Afd.møde) Småbygninger ikke reg. som bygninger Redskabsrum flyttes Småbygninger ikke reg. som bygninger Skrald og cykelskur Overført Tavler,skilte,skærme,postk.,cykelstativ Vedligeholdelse af postkasser* Buske Vedligehold af beplantning og gartnerhjælp * Gulv Pergo gulve * Indvendige vægoverflader fællesarealer Maling af teknikrum Overflader Udskiftning af gummifuger i baderværelser * Trappe Vedligehold og udskiftning af trappebelægninger Overført Vindue Elastiske fuger Vindue Maling af træværk ved fraflytning * Vindue Smørring og justering af døre og vinduer og døre Vindue Termoglas * Vindue Udvendig maling Ydervæg Bt.bjælke overfladebehand Ydervæg Maling af facader Ydervæg Murrep Ydervæg Pudsning af facader - Mejeriet Adgangsanlæg (samlet) Låse system Belysningsanlæg Elrenovering i lejligheder Belysningsanlæg Udv. belysning * Målerarrangement Energimål. brugsvand Målerarrangement Opgradering af målere Opsamling Rens/rep. af tagrender og nedløbsrør Røranlæg Vedligehold og udskiftning på afløbsinstallationer Vandsystem (samlet) Rørinstallation/bl. batterier og toiletter * Vandsystem (samlet) Udskiftning af magnetisk vandbehandler Overført Vandsystem (samlet) Vedlighold og udskiftning af Circon termostater * Varmeanlæg (samlet) Cirkulationspumpe Varmeanlæg (samlet) CTS anlæg vedligehold, batteriskift og updatering Varmeanlæg (samlet) Moterventil på varmesystem Varmeanlæg (samlet) Udskiftning af varmeveksler Varmeanlæg (samlet) Vedligehold og udskiftning af rør, fittings, radiatorer, ven * Ventilationsanlæg (samlet) Indregulering og rensning af ventilation Affaldscontainer, -beholder og -stativ Storskraldsplads. Overført Hårde hvidevarer Indkøb af skabsfrysere og køleskabe Køkkeninventar Udskiftning af køleskabe og "komfurer" * Maskiner og maskinanlæg Service og vedligehold af Traktor og plæneklippere (F) * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 41 Viruplund er vedlagt til orientering.

74 Vedligeholdelsesopgaver i 2019 Afdeling 47 Julsøvej Afdelingsmødet skal vedtage, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal laves i afdelingen i Nedenfor kan du se afdelingsbestyrelsens forslag til projekter i det kommende år. De er udarbejdet i samarbejde med administrationen. Bygningsdel Aktivitet Indeværende år Næste år Belægninger Rep. og vedligehold af asfalt * Belægninger Udvidelse af flisebelægning Vej- og pladsbelysningsanlæg Udskifte til LED belysning Småbygninger ikke reg. som bygninger F.: Renovering af kontor og garage inkl. maling Buske Vedligehold af beplantning * Dør Rep. og vedligehold af døre * Gulv Slib og lakering af gulve * Overflader Maling af træværk i flyttelejligheder * Vindue Rep. og vedligehold af vinduer og døre * Ydervæg Vedligehold murværk * Elforsyningsanlæg (samlet) Rep. og vedligehold af el * Målerarrangement Udskiftning af varmemålere Vandsystem (samlet) Rep. og vedligehold af VVS + udskifte rest af retur varmtvan * Vaskemaskiner Vedligehold og udskiftning af vaskeri inkl. betalingssystem Ventilationsanlæg (samlet) Rep. og vedligehold af ventilation Badeværelse inventar Rep. og vedligehold i bad * Køkkeninventar Rep. og vedligehold i køkkener * Køkkeninventar Udskift dropinetter * Maskiner og maskinanlæg F.: Håndværktøj * Maskiner og maskinanlæg F.: Vedligehold og udskift plæneklipper Maskiner og maskinanlæg F.: Vedligehold og udskiftning af maskiner * Tekst Næste år Planlagt vedligeholdelse Optagelse af lån Budgetteret henlæggelse Henlæggelser først på året Henlæggelser sidst på året Vedligeholdelsesopgaver mærket med * gentages hvert år. Den fulde vedligeholdelsesplan for afdeling 47 Julsøvej er vedlagt til orientering.

75 NOTAT TIL PKT Opfølgning på afdelingsmøder DATO 26. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Deltagelse og tidsplan Der er afviklet i alt 63 afdelingsmøder i perioden 21. august til 25. september med i alt ca deltagere (repræsenterende godt husstande, hvilket er noget højere end i 2017). Flest deltog i år i afdeling 1 Jens Baggesens Vej, men ift. antallet af boliger, var det afdeling 63 Skæring Parkvej og 67 Hørretløkken med 71% hhv. 68%, der havde det største fremmøde. Forslag Også i år har processen med bistand til og fremrykket dialog med afdelingsbestyrelserne betydet, at der er stillet og behandlet et stort antal forslag. I afdelingerne uden afdelingsbestyrelse (40, 56, 59 og 68) er der fra organisationsbestyrelsen stillet forslag om konstituering af formand. Disse er alle vedtaget. År Antal forslag Der er igen i år tilbudt hjælp til udarbejdelse af forslag for beboere. Enkelte har fået hjælp til at skrive et forslag helt fra bunden. En del flere har fået hjælp til ændringsforslag til forslag altså præciseringer, herunder også supplement med økonomi osv.

76 Det har også været ambitionen at tilbyde en redaktionel behandling af de indkomne forslag, således at ikke-egentlige forslag vil kunne trækkes, enslydende forslag sammenskrives mv., med det formål at alle forslag vil kunne behandles. Det har betydet, at omkring 40 forslag er blevet trukket inden fristen (og dermed ikke indgår i tallet ovenfor), fordi de ikke var forslag, spørgsmål, ulovlige eller på anden måde bare ikke egnet som forslag. Ofte er det dem, der kræver flest (pædagogiske) resurser, men ind i mellem har der nu også været tak for afklaringen! På den måde har dette arbejde medvirket til, at selve afdelingsmøderne har kunnet være mere fokuserede. En del af forslagene dog mindre end tidligere er dog fortsat først indkommet umiddelbart før deadline og derfor ikke har kunnet underlægges behandling. Det er dog lykkedes at få administrative kommentarer til nogle af disse forslag. Der har været en del forslag drøftet med bestyrelserne om nye leverandører på tv- og internetområdet. Forslaget endte dog kun med at være på dagsordenen på fem møder og blev vedtaget på to. Det bør i det lys overvejes, hvordan den fremtidige strategi vedr. tv/internet skal tilrettelægges. Budget, vedligeholdelsesplan og forslag I alle afdelinger er budgettet og vedligeholdelsesplanen vedtaget, på nær afdeling 41 Virupvej og 47 Julsøvej, hvor ingen mødte op. Fremtidssikringsstrategi var på dagsordenen i afdeling 7 Vestre Ringgade, 67 Hørretløkken og 71 Damgårdstoften. De blev alle godkendt. Der mangler alene fremtidssikringsstrategi i afdeling 6 Risvangs Allé og 29 Kalmargade. Afdelingsbestyrelser Der er valgt afdelingsbestyrelser i alle afdelinger på nær afdeling 28 Lindholmparken, 31 Rydevænget, 40 Fredensgade 12, 41 Virupvej 3, 47 Julsøvej 13, 56 Katrinebjergvej 13 og 68 Østergade 21. Det er netto tre færre end sidste år, dog har to store afdelinger nu ingen bestyrelse. Der afvikles som tidligere år individuelle møder på administrationen med bestyrelser, hvor alle medlemmer er nyvalgte. Der holdes i øvrigt kursus for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer den 10. oktober. Deltagelse fra administration og organisationsbestyrelse Af de 63 møder blev 39 afholdt med deltagelse af bestyrelsesmedlem(mer), 28 med deltagelse af medarbejder(e), 10 afholdt med deltagelse af både bestyrelsesmedlem(mer) og medarbejder(e). Det vil sige, at et møde blev afholdt uden deltagelse fra organisationen pga. afdelingens ønske, en enkelt afdeling havde dog hentet anden hjælp udefra. Der blev benyttet dirigenter fra andre afdelinger i en afdeling. 1 Heller ingen bestyrelse i Ældreboligafdeling 3 Ungdomsboligafdeling 2/3

77 Ingen eksterne Organisationsbestyrelse Medarbejder Både bestyrelse og medarbejder Organisationsbestyrelsen har hidtil arbejdet efter den strategi, at afdelingsbestyrelserne skulle have mulighed for at tage størst muligt ejerskab til møderne, og at deltagelse udefra derfor skulle minimeres. Fra forrige år besluttede organisationsbestyrelsen dog at ændre denne strategi, så alle afdelinger som udgangspunkt fik tilknyttet en ekstern deltager. Det er forsøgt at afstemme forventningerne til, om deltageren udefra skulle være dirigent og/eller fremlægge budget og vedligeholdelsesplan. Fra næste år vil møderne nøjere blive gennemgået ift. i højere grad at åbne op for, at der kan deltage både en dirigent og en ansvarlig for økonomi på møder med større kompleksitet. Der er fortsat behov for at få en bedre koordinering af deltagelsen i møderne. I de afdelinger, hvor der erfaringsmæssigt altid er et højt konfliktniveau, mange forslag, uoverskuelige møder osv., bør det til også næste år søgt sikret, at der afvikles et forberedelsesmøde med deltagelse af dirigent, afdelingsbestyrelse og administration. Materiale Der har gennemgående kunnet konstateres tilfredshed med det læsevenlige budget og opstillingen af vedligeholdelsesplanen, samt at der konsekvent har været tilknyttet eksempler på, hvad forslag betyder for den månedlige husleje i konkrete boligtyper i stedet for blot procent eller kr. pr. m 2. Budgetmaterialet forventes opdateret til næste år. Der har også været altovervejende positive tilbagemeldinger på den nye dagsorden, i forlængelse af den nye første indkaldelse, der blev iværksat i 2016, som forklarer med færre indforståede begreber, hvad der skal ske ved mødet. Der blev endvidere udarbejdet en folder med ordforklaring m.m. målrettet nye deltagere i afdelingsmøderne. Alt materiale er blevet lagt digitalt på afdelingernes websider, og lejere, der har tilmeldt sig digital kommunikation har fået materialet tilsendt pr. . Derudover er der udsendt SMS til 20 ifbm. afdelingsmøder mod 21 i 2017, 20 i 2016 og 22 i INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen drøfter og tager evalueringen til efterretning. 3/3

78 NOTAT TIL PKT 2.d Støtte til udarbejdelse af helhedsplaner DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Afdelingerne 31 Rydevænget og 29 Kalmargade står begge overfor en større proces med en fysisk helhedsplan, i begge tilfælde formodentlig med Landsbyggefondens støtte. Det harmonerer i øvrigt ganske godt med, at der er tale om til dels udsatte boligområder, hvor en fysisk omdannelse vil kunne medvirke til en langsigtet attraktivitet og bæredygtighed. Hvis der skal lægges et tilstrækkeligt ambitionsniveau for dagen, er det væsentligt, at der kan laves et grundigt forarbejde til selve beslutningen. Der har dels været præcedens for, at organisationen yder støtte til dette (fx i afdeling 23 Nydamsparken, 52 Viborgvej og 54 Norsgade), dels har organisationen en væsentlig interesse i, at disse to store afdelinger er bæredygtige på lang sigt. INDSTILLING Det indstilles derfor, at organisationen yder lån på op til kr. til hver af de to afdelinger til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for en fysisk helhedsplan. Såfremt helhedsplanen bliver realiseret, vil beløbet skulle indgå i den samlede projektsum, der skal finansieres i en samlet aftale med Landsbyggefonden. Såfremt helhedsplanen ikke realiseres på trods af godkendelse af projektet på afdelingsmøde i afdelingen, konverteres lånet til et tilskud.

79 NOTAT TIL PKT 2.e Tilskud til udbedring af radonforurening DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Organisationsbestyrelsen har på sit møde i maj 2018 bevilget tilskud til udbedring af radonforurening i afdeling 2, 10, 32 og 38. Der er herudover 13 boliger og ét velfærdslokale i forskellige afdelinger, som i undersøgelsen endte i rød kategori (>200 bq/m 3 ). Den anslåede udgift er ca kr. pr. enhed, hvilket betyder, at den samlede udgift for organisationen vil være i størrelsesordenen kr. INDSTILLING Det indstilles, at organisationen i lighed med afdeling 32 og 38 giver tilskud på 50 pct. af udgiften til udbedring af boliger i rød kategori.

80 NOTAT TIL PKT 2.f Evaluering af driftsmål DATO 26. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Organisationsbestyrelsen besluttede på sit møde i marts 2018 at opstille en række driftsmål, som skulle evalueres på mødet i september Den aktuelle status på disse mål fremgår af grafen nedenfor: 150% 100% 50% 0% -50% okt 17 nov 17 dec 17 jan 18 feb 18 mar 18 apr 18 maj 18 jun 18 jul 18 aug 18 sep % -150% -200% Hurtig ekspedition af flytteopgørelser Tomgang Telefonsvartid Hurtig afregning af forsikringssager Hurtig genudlejning Synsopfølgning Minimalt forbrug på alm. vedligeholdelse Målene var opstillet som følger: Målepunkt 2017 Mål Andel flytteafregninger afsendt senest 5 uger efter synsdato. 60% >70% Gennemsnitligt antal dage fra bogføring af opsigelse til bogføring af lejekontrakt 40,1 <35 Antal tomgangsdage (ekskl. renoveringstomgang) som andel af antal dage ÅTD 2,9% 1,5% Antal indflytningssyn, der er markeret som afsluttet opfølgning senest tre uger efter synsdato 55% >95% Gennemsnitlig ventetid på ACD-grupper (telefonmenu) 01:56 <01:00

81 Målepunkt 2017 Mål Samlede varmetal AffaldVarme ift. samme periode sidste år <95% Forbrug konto 115 ift. budget ÅTD <105% Saldo på konto pr. m 2 3,15 <3,50 Andel markeret som igangsat 1. november 95% Generelt vurderes målene som relevante og korrekte. Dog har det vist sig at målet for saldo på konto pr. m 2 formodentlig er sat for lavt, da to større igangværende forsikringssager bevirker, at målopfyldelsen har været lav, uanset at opfølgningen på forsikringssagen har været tæt. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen evaluerer brugbarheden af driftsmålene og tager stilling til videreførelsen af disse. Såfremt målene videreføres, indstilles det at måltallet for forsikringssager hæves fra 3,50 kr. pr. m 2 til 4,50 kr. pr. m 2 2/2

82 Bestyrelsens arbejdsform Forudsætningen for godt og effektivt bestyrelsesarbejde er bl.a., at der er klarhed om, hvad der kan besluttes og hvilke konsekvenser en given beslutning får såvel juridisk og demokratisk som økonomisk, administrativt, kommunikationsmæssigt, miljømæssigt osv. Det betyder, at bestyrelsen kan bruge sin tid og opmærksomhed på det væsentligste, nemlig holdningsmæssige og strategiske spørgsmål. Det forudsætter dels fra administrationen, at der foreligger indstillinger med relevant baggrundsinformation og meningsfulde alternativer til hvert punkt, at formålet med hvert punkt er klart, og at der følges systematisk op. Men det stiller også krav til, at bestyrelsens medlemmer benytter disse oplæg til at forberede sig til mødet, accepterer lidt sagsbehandlingstid inden ikke-hastende spørgsmål behandles i bestyrelsen og at der i øvrigt er en klar arbejdsdeling, hvor bestyrelsen har ansvaret for politik og strategi og administrationen tager sig af administration og implementering, jf. God almen ledelse. I den forbindelse underskriver alle nye bestyrelsesmedlemmer digitalt såvel Samtykkeerklæring organisationsbestyrelsen vedr. håndtering af personoplysninger som Habilitetserklæring organisationsbestyrelsen.

83 NOTAT TIL PKT 3.a Orientering vedr. afdelinger DATO 26. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING Der er bemærkninger vedr. følgende afdelinger: Afdeling Ny asfalt på veje og p-pladser Afdeling Tamperdalsvej Afdeling 13 Hammershusvej Toilet- og håndvaskudskiftning er færdig. Nye vandure afventer, da installation besværliggør udskiftning. Løses med VVS firma og evt udvidelse af installationen. Afdeling 23 Nydamsparken Der er indgået aftale med DAI vedr. udbedring af varmeanlægget, som startede op den 10. september. Som en del af aftalen udleverer DAI en købmandskurv til beboerne i de berørte opgange med en undskyldning for den generende proces. Der er konstateret en utæthed omkring en del af eller alle gennemføringer af ventilation i taget. Reklamationen er rejst overfor totalrådgiveren og totalentreprenøren, som er i færd med at undersøge problemets omfang og udbedring. Det er ligeledes konstateret, at totalrådgiveren ikke har udarbejdet den dog ikke-obligatoriske brandrapport i forbindelse med projekteringen. De to sidste forhold er påtalt særskilt overfor totalrådgiver DAI med påpegning af, at Boligkontoret Århus forbeholder sig mulighed for at rejse erstatningskrav i de to sager. Afdeling 29 Kalmargade En række afklaringer er gennemført ift. en kommende fysisk helhedsplan i afdelingen. De forskellige muligheder og principper drøftes med afdelingsbestyrelsen umiddelbart efter det kommende afdelingsmøde.

84 Afdeling 30 Nørreskovvej Efter initiativ fra afdelingsbestyrelsen er der rettet henvendelse til Favrskov Kommune for at drøfte principperne bag og kommunens opfølgning den boligsociale anvisning i afdelingen. Afdeling 31 Rydevænget Landsbyggefonden har givet positivt tilsagn om at medvirke til fysisk helhedsplan i afdelingen samt at fremme den tidsmæssigt. Der afventes pt. afklaring fra Aarhus Kommune på muligheden for at etablere nye ungdomsboliger og tagboliger i afdelingen. Der kan snarest iværksættes en beboerinddragelsesproces. Hele Herredsvang med alle 4 foreninger skifter asfalt indenfor den næste måned. Arbejdet laves i fællesskab. Colas vandt som den billigste. Afdeling 32 Nørreskovvej Rørudskiftning med ny finansiering godkendt og iværksættes snarest. Der tilbydes nye badeværelser på kollektiv råderet. Afdeling 44 Hjulby Hegn Renovering af klimaskærm: 1-års eftersyn med Bolind pågår. Samtlige mangler forventes afhjulpet medio oktober 2018, inkl. korrekt udført tagrumsventilering på de 17stk. 2-etagers boliger. Afdeling 73 Virup Skovvej Forsikringssag murkroner, rådgiver: Med hjælp fra rådgiverne er der den 15. september 2018 indkommet tilbud på 2 forslag til renovering af de i alt ca lbm. murkrone, fra i alt 5 bydende entreprenører. Med baggrund i de indkomne tilbud udarbejdes nu et samlet budget for sagen, hvorefter dette fremsendes til rådgivers forsikringsselskab Tryg. Herefter forventes fremsendt forligstilbud fra Tryg til BKÅ medio oktober 2018, hvorefter afhjælpning kan iværksættes med en varighed på 8-12 uger. Afhængig af behandlingstiden fra forsikringsselskabet side, kan afhjælpningen muligvis først iværksættes foråret års eftersyn 65 boliger og viceværthus: Er afviklet i perioden april-juni måned års eftersyn byggemodning: Afholdes ultimo oktober måned 2018 med inddragelse af Grundejerforeningen Virup Skovvej. 5-års eftersyn gartnerentreprisen: Skal iht. afleveringsdokument afvikles senest januar Dette tidspunkt forsøges skubbet til afholdelse maj 2019 efter aftale med entreprenør Hoffmann. Grundejerforeningen Virup Skovvej inddrages. 2/3

85 Alle På nær afdeling 10 har Teknologisk Institut ultimo september været på besigtigelse hos alle lejere i berørte lejemål, hvor der er målt forhøjet radonkoncentration. I afdeling 2 har der været afholdt 2 informationsmøder, og der vil blive afholdt et ekstraordinært afdelingsmøde medio oktober. I afdeling 10 har der ikke været den samme fremdrift på grund af sommerferie hos alle parter. Det er aftalt med afdelingsbestyrelsen, at de melder tilbage om dato for et nyt møde, hvor vi skal have fastlagt en plan. I afdeling 32 arbejdes der på en teknisk løsning i de 4 lejemål, hvor koncentrationen er over 200 Bq/m³. Det samme er tilfældet i afdeling 38, hvor der er 8 lejemål over 200 Bq/m³. Alle berørte lejere i gul og rød kategori (på nær afdeling 2) får et orienteringsbrev primo oktober, at de kan forvente et svar fra BKÅ med en anbefaling fra Teknologisk Institut ultimo november, på hvordan lejeren kan nedbringe radonniveauet. (der kan blive tale om, at der skal laves nogle små tekniske tiltag i lejemålet som f.eks. en ny udsugnings ventilator i badeværelset med efterløb). Når den tekniske løsning er indbygget i de respektive lejemål, hvor dette er påkrævet, vil der blive udført nye kontrolmålinger. Deadline for at opsætte nye dosimetre er den 1. februar Dette kan blive svært at nå, hvorfor det bliver i fyringssæsonen 2019/20 i de lejemål, hvor vi ikke kan nå det. I alle boliger i den gule kategori ( Bq/m³), vil vi også foretage nye kontrolmålinger i den kommende fyringssæson. Derudover er der nogle lejemål, som ikke blev målt i fyringssæsonen 2018/19, og i disse lejemål vil vi foretage målinger. I afdeling 20 s velfærdslokaler måltes der >200 Bq/m³, og der skal foretages diverse tiltag, for at bringe radonniveauet ned. På fire andre lokaliteter måltes mellem Bq/m³, og der skal foretages nogle lette tiltag (afventer rapporter fra TI). INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 3/3

86 NOTAT TIL PKT 3.b Orientering fra administrationen DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING A. Udbud af rengøring offentliggøres den 25. september, og alle rengøringsselskaber opsiges inden den 1. oktober 2018 med udløb af kontrakter til den 31. marts B. En række driftsproblemer har ført til, at samarbejder om bestyrelsesweb med Bleau A/S er taget op til fornyet overvejelse. En række tilretninger af systemet og et nyt setup for kvalitetssikring har imidlertid gjort, at det opdaterede produkt præsenteres for afdelingsbestyrelser og udvalgsmedlemmer i oktober-november med stærk forhåbning om større driftssikkerhed og forhåbentlig snarlig ny funktionalitet. C. Der er indgået aftale med Telia om forlængelse af Boligkontoret Århus telefoniaftale for en treårig periode. Det vurderes fortsat at være den økonomisk mest fordelagtige løsning med samtidig en høj medarbejdertilfredshed. Forlængelsen medfører en marginal yderligere besparelse. D. Drøftelserne om salg af Fakta på Norges Allé, der blev godkendt i 2016, er nu genoptaget. E. Der afholdes den årlige styringsdialog med Aarhus Kommune den 2. oktober med deltagelse af formand, næstformand., direktør og økonomi- og udlejningschef. Det er aftalt med Favrskov Kommune, at der heller ikke er behov for styringsdialog i år. Styringsrapporten er vedlagt til bestyrelsens orientering.

87 F. Som tidligere år evalueres ind- og fraflytteres tilfredshed løbende, og resultaterne heraf afrapporteres med mellemrum til organisationsbestyrelsen. 4,0 Generel tilfredshed - indflyttere 3,5 3,0 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2 3,3 3,2 3,4 2,5 2,0 1,5 Første møde Udlejningsmedarbejder Ejendomsfunktionær Information 1,0 0,5 0, Tilfredshed med boligkvalitet 100% 90% 80% 70% 28% 31% 30% 22% 60% 50% 40% 30% 62% 59% 59% 61% Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet 20% 10% 0% 10% 10% 11% 17% Det bemærkes, at der har været et fald i den gennemsnitlige tilfredshed med boligkvalitet ved indflytning. 2/4

88 En analyse tyder på, at der ikke er tale om en tendens på tværs af afdelingerne, men snarere et mindre antal afdelinger, hvor tilfredsheden har været vigende. Der følges nærmere op på disse. Det skal bemærkes, at antallet af respondenter fortsat er begrænset, men tendensen er alligevel bemærkelsesværdig, da tidligere års niveau har været ganske stabilt. Generel tilfredshed - fraflyttere 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 3,7 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,0 3,1 3,1 3,1 3,2 3,0 3,2 3,3 3,3 3,3 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 2,9 3,0 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 Boligkvalitet Ejendomsfunktionær Administration Information Udlejningsmedarbejder Service ifbm. fraflytning Total tilfredshed 0,5 0, Flytteårsag 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 3% 23% 19% 17% 15% 15% 15% 13% 10% 10% 8% 9% 10% 7% 5% 2% 1% 0% % 27% Mindre bolig Tilpasse min bolig Større bolig Udenomsarealer Naboer - fx støj eller husdyr Familie Boligkvalitet Husleje Arbejde/uddannelse Tryghed Anden bolig 3/4

89 Indstillet på at flytte tilbage 100% 90% 80% 70% 44% 60% 50% 40% Ja Nej 30% 20% 56% 10% 0% Total Der rettes fortsat kontakt til hver enkelt ind- og fraflytter i alle de tilfælde, hvor de har opgivet kontaktinformation. G. Der gennemføres som tidligere år en beboerundersøgelse i 4. kvartal. Det forventes, at resultaterne kan fremlægges på bestyrelsesmødet i december. H. Medarbejderdag med fokus på kommunikation og samarbejde blev gennemført den 18. september. I. Den årlige medarbejderundersøgelse gennemførtes af Great Place to Work fra den 21. august til den 7. september. Resultaterne forelægges primo oktober for virksomhedsnævnet, der som tidligere år er ansvarlig for opfølgning. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 4/4

90 Dato 13. juli 2012 Dir.tlf Lejl-/Sagsnr. Forretningsgang for bestyrelsens behandling af henvendelser Bestyrelsen behandler kun spørgsmål, der har klart strategisk eller principielt sigte, eller som ingen anden i organisationen kan behandle. For alle andre spørgsmål, er det målet, at bestyrelsen vedtager målsætninger, forretningsgange og politikker, som gør det muligt for administrationen eller evt. kontaktpersonerne til de enkelte afdelinger at varetage opgaven. 1. Henvendelser om problemstillinger fra en afdeling, beboer e.l., herunder ansøgning om økonomisk bistand a. Henvendelser, hvor der allerede foreligger en politik, eller som sagsbehandles af en medarbejder i administrationen efter kendte retningslinjer i. Forretningsudvalget samt den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling, orienteres om henvendelsen. ii. Administrationen udarbejder et svarudkast for formanden, som oplyser at sagen er overgivet til administrationens behandling. iii. Administrationen besvarer henvendelsen direkte til spørgeren med kopi til den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling. iv. Har henvendelsen mere end ubetydelige økonomiske konsekvenser, orienteres organisationsbestyrelsen skriftligt på det førstkommende møde. b. Henvendelser, hvor der er uklarhed om politikken og forretningsgangen i. Forretningsudvalget orienteres om henvendelsen samt den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling,. ii. Administrationen svarer afdelingen, at den generelle problemstilling vil blive behandlet på et kommende bestyrelsesmøde. iii. Administrationen udarbejder en indstilling til generel politik på området. iv. Organisationsbestyrelsen træffer beslutning om de generelle retningslinjer på området. v. Administrationen orienterer spørgeren om organisationsbestyrelsens generelle beslutning og dens konkrete konsekvenser for afdelingens henvendelse. c. Henvendelser, der handler om afklaring af politiske eller beboerdemokratiske spørgsmål i. Forretningsudvalget orienteres om henvendelsen. ii. Administrationen sender henvendelsen til den relevante kontaktperson i organisationsbestyrelsen, som varetager besvarelsen på bestyrelsens vegne.

91 2. Klager over beboere, afdelingsbestyrelser, administration eller ejendomsfunktionærer mv., der stiles til organisationsbestyrelsen a. Klager, der ikke allerede er behandlet af direktøren i. Forretningsudvalget samt den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling, orienteres om henvendelsen. ii. Administrationen udarbejder et svarudkast for formanden, som oplyser at sagen er overgivet til administrationens behandling. iii. Administrationen sagsbehandler klagen efter den gældende forretningsgang og svarer med kopi til den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling.. b. Klager, der allerede er behandlet af direktøren i. Forretningsudvalget samt den pågældende afdelings kontaktperson, hvis der er tale om en afdeling, orienteres om henvendelsen. ii. Administrationen svarer klageren, at klagen vil blive behandlet på et kommende bestyrelsesmøde. iii. Administrationen udarbejder en redegørelse og en indstilling til behandling på bestyrelsesmødet. iv. Er der tale om en klage over direktøren og dennes beslutninger, sagsbehandles klagen af forretningsudvalget uden direktørens medvirken. Denne kan dog bidrage til sagens opklaring på forespørgsel fra forretningsudvalget.

92 NOTAT TIL PKT 4.a Grundlag for bestyrelsens værdiskabelse samt arbejdsgrundlag DATO 19. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING På bestyrelsesseminaret den juni 2018 drøftede bestyrelsen igen sit samarbejdsgrundlag, grundlaget for værdiskabelse samt sit arbejdsgrundlag, som efterfølgende blev bekræftet på bestyrelsesmødet den 16. august Bestyrelsen bekræftede sine samarbejdsprincipper om at: Respekt, nærvær og forberedelse Loyalitet God tone Se bestyrelsen som team Bestyrelsen enedes om at skabe værdi ved at: Drive organisationen, sætte retning og mål Sikre lovgivning overholdes Sikre strategisk fokus Have stærk og god kommunikation ift. beboere, afdelingsbestyrelser og repræsentantskab Skabe gode til relationer udadtil fx til byrådet, andre boligorganisationer, BL etc. For at skabe værdi lagde bestyrelsen i arbejdsgrundlaget for vægt på at: Til stadighed øge viden Fokusere på strategisk nyskabelse Udvikle kompetent handlekraft Forankre strategisk fokus Styrke politisk fokus INDSTILLING Oversigten er til bestyrelsens erindring.

93 NOTAT TIL PKT 5.b Mødeplan for Boligkontoret Århus DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/MKL PROBLEMSTILLING Oversigten beskriver møder i organisationsbestyrelsen m.m. i 2018 samt i første halvdel af Dato Arrangement Indhold 27. september Bestyrelsesmøde Evaluering af driftsmål Egenkontrol Godkendelse af afdelingsbudgetter 10. oktober Introduktionskursus Nye bestyrelsesmedlemmer 1. november Bestyrelsesmøde Evaluering af årshjul Opfølgning Fælles Kapitalforvaltning principper og benchmark Ny model for økonomiopfølgning Økonomisk orientering 3. kvartal Digitaliseringsstrategi Bestyrelsesseminar januar november Organisationskonference Status på nybyggeri Parallelsamfundspakken Opgave, ansvar og rollefordeling mellem repræsentantskab, organisationsbestyrelse, afdelingsbestyrelse og administration FN's Verdensmål Kassererkursus Dirigentkursus 29. november Bestyrelsesmøde / julefrokost 10. januar Bestyrelsesmøde Realisering af strategiske mål Strategiske mål 2019

94 Dato Arrangement Indhold 12. januar Bestyrelsesseminar Roller og kompetencer i bestyrelsen 31. januar Bestyrelseskursus regnskab Regnskabets opbygning Bestyrelsens ansvar ift. økonomi og regnskab 7. februar Bestyrelsesmøde 7. marts Bestyrelsesmøde 11. april Bestyrelsesmøde Budget og regnskab Koncept for afdelingsmøder 23. maj Bestyrelsesmøde Evaluering af bestyrelsens arbejde som helhed ift. arbejdsgrundlag og principper for værdiskabelse 23. maj Repræsentantskabsmøde 15. juni Bestyrelsesmøde/-seminar INDSTILLING Mødeplanen er til bestyrelsens orientering. 2/2

95 NOTAT TIL PKT 5.c Uddannelsesplan organisationsbestyrelsen DATO 20. september 2018 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING I alles uddannelsesplan indgår følgende fælles uddannelsesaktiviteter: Bestyrelsens strategiske rolle og ansvar hvordan en bestyrelse arbejder strategisk og fungerer som et arbejdsfællesskab (gennemført i januar 2017 og gentages efter ca. tre år). Bestyrelsens juridiske rolle og ansvar bestyrelsens ansvar og samspil med den daglige ledelse (gennemførtes sidst den 8. juni 2017 og gentages efter ca. tre år). Bestyrelsens økonomiske rolle og ansvar bestyrelsens rolle ift. regnskabsaflæggelse, budgetlægning og økonomiopfølgning samt byggesager og samspil med revisor (gennemføres næste gang januar 2019). Disse suppleres i første halvår 2019 med endnu et fælles kursus (enten afholdt med intern underviser eller vha. BL) om det lovgivningsmæssige grundlag (hovedprincipper i almenboligloven, almenlejeloven, driftsbekendtgørelsen, udlejningsbekendtgørelsen, vedligeholdelsesbekendtgørelsen og sideaktivitetsbekendtgørelsen) finansiering, udlejning, byggesager, lejefastsættelse osv. Det afvikles efter alle har været på Ny i ledelsen og afstemmes med indholdet i dette. For nyvalgte bestyrelsesmedlemmer bør planen under alle omstændigheder inden for det første år indeholde to relevante kurser i BL-regi med organisationsbestyrelsen som målgruppe, herunder kurset Ny i ledelsen. Suppleanter opfordres under alle omstændigheder til at deltage i Ny i ledelsen. Der afvikledes endvidere kursus i Byggeri og renovering marts Det kan overvejes, om også dette kursus skal gentages efter ca. tre år.

96 Kortlægning af kompetencer Bestyrelsen har siden sidste bestyrelsesmøde gennemført en kortlægning af interesse, vurdering af betydning og nuværende kompetenceniveau på en række områder. I grafen er tillige indsat vurderingen af kompetenceniveau i 2016: Kompetence 2018 Interesse 2018 Betydning 2018 Kompetence udearealer...strategi...økonomi...beboerdemokrati 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0...boligsocialt arbejde...fællesskab...innovation...renovering...kommunikation...politisk lederskab...lovgivning...nybyggeri Undersøgelsen peger på, at kompetenceniveauet generelt er løftet uanset at der er sket udskiftninger i bestyrelsens sammensætning ikke mindst på de punkter, der vurderes til at have stor betydning. Der er dog fortsat plads til forbedring, særligt vedr. kommunikation og beboerdemokrati samt strategi. Bestyrelsens medlemmer bedes overveje, hvorledes dette kan adresseres. Henrik Fokus for uddannelsesplan: Lovgivning fx BL Organisationsbestyrelsens ansvar og retlige rammer Strategi og lederskab BL Strategisk ledelse Nybyggeri/renovering internt kursus Johnny Fokus for uddannelsesplan: Økonomi fx BL Økonomi og nøgletal, ellers internt kursus Kommunikation fx BL Beboerkommunikation 2/4

97 Lovgivning fx BL Organisationsbestyrelsens ansvar og retlige rammer Kristine Fokus for uddannelsesplan: Kommunikation fx BL Beboerkommunikation Strategi og lederskab fx BL Strategier fra ord til handling Lovgivning fx BL Organisationsbestyrelsens ansvar og retlige rammer Olav Fokus for uddannelsesplan: Strategi og lederskab fx BL Strategier fra ord til handling Peter Fokus for uddannelsesplan: BL Ny i ledelsen Nybyggeri/renovering internt kursus Søren Fokus for uddannelsesplan: Strategi og lederskab BL Strategisk ledelse Thomas Fokus for uddannelsesplan: BL Ny i ledelsen Strategi og lederskab fx BL Strategier fra ord til handling Nybyggeri og renovering internt kursus Økonomi internt kursus Dorthe Fokus for uddannelsesplan: BL Ny i ledelsen Strategi og lederskab fx BL Strategier fra ord til handling Boligsocialt arbejde nærmere følger Nybyggeri og renovering internt kursus Kommunikation fx BL Beboerkommunikation INDSTILLING 3/4

98 Uddannelsesplanen lægges ved et bestyrelsesmedlems nyvalg til organisationsbestyrelsen samt revideres hvert år, fx på det konstituerende bestyrelsesmøde. 4/4