DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE
|
|
|
- Mathias Mølgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus
2 STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND
3
4 DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER Område og projektstøtte Analysearbejde Netværksarbejde Interessevaretagelse Kommunikation Fundraising Bydækkende projekter og proektudvikling BoSocData Kategorimodel Evaluering Samarbejde Kvalitetssikre Kompetenceudvikl e
5 FORMÅLET MED DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT At være én indgang til kommunen At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde
6 BENT MADSEN, DIREKTØR FOR BL OG LANDSBYGGEFONDEN Citat: Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel? Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.
7 RESULTATEVALUERING 2012 FRA CENTER FOR BOLIGSOCIALE UDVIKLING(CFBU) MARTS 2013
8 ANALYSEARBEJDE Boligsocial monitorering i Aarhus via BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data Kategoriseringsmodel Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne
9 KATEGORISERINGSMODELLEN Kategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer: Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet. Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år). Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet). Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.
10 KATEGORISERINGSMODELLENS INDIKATORER FORTSAT Voksensundhed, målt som andel vokse modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst. Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/sfo. Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.) Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger
11 KATEGORISERINGSMODELLENS FARVE OG BEREGNINGSSYSTEM SAMT POINTSYSTEM Beregning af indikatorfarver De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik: 2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6% 1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering. Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.
12 POINTSYSTEM TIL BEREGNING AF FARVER I KATEGORISERINGSMODELLEN Beregning af kategoriseringsfarve De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik: Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 Hver rød indikator giver 3 point Hver gul indikator giver 1 point Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde områder): >20 point 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder): point 3.Risikoområder (gule områder): point 4.Øvrige boligområder (grønne områder): 10
13 - KUN BOLIGOMRÅDER MED OVER 500 BEBOERE KATEGORISERES - BOLIGOMRÅDERNE KATEGORISERES ÉN GANG OM ÅRET Boligområde Kategorisering Bispehaven 20 Gellerupparken/Toveshøj 20 Langkærparken 19 Skovgårdsparken 17 Vejlby Vest 17 Viby Syd 17 Trigeparken I+II 16 Frydenlund 15 Vorrevangen 14 Charlottehøj 13 Langenæs/Kirkedammen 13
14 KATEGORI SERING FORTSAT: Frydenlund 15 Vorrevangen 14 Charlottehøj 13 Langenæs/Kirkedammen 13 Veriparken 13 Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken 13 Elstedhøj, Lystrup 12 Holmstrup 12 Klostervangen 12 Kridthøj 12 Rundhøj 12 Tranbjergparken 12 Vestergårdsparken 12 Viborggården 12 Åbyhøjgård 12 Herredsvang 12 Kalmargade 12 Skådeparken m.v. 11 Håndværkerparken m.v. 10 Byagerparken/Egelundsparken 10 Frederiksbjerg-Bo 10 Rytterparken 10 Saralystparken 10 Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj 10 Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej 10 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl. 10
15 KATEGORISERING FORTSAT Reginehøj 8 Græsvangen/Søhøjen 8 Møllevangen 8 Neptunvej 8 Præstevangen 8 Søvangen 6 Riisvangen/Bygvangen 2
16 NETVÆRKSSAMARBEJDE Det Boligsociale Fællessekretariat samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv. Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde
17 ORGANISERING AF FAGLIG UDVIKLING ETABLERING AF FIRE VIDENSGRUPPER: 1. SOCIAL INNOVATION, METODE, FRIVILLIGHED 2. DEMOKRATI, EMPOWERMENT OG INDDRAGELSE 3. SAMARBEJDSFORMER 4. KOMMUNIKATION
18 RAMMER FOR ORGANISERING OG UDVIKLING AF BOLIGSOCIALT ARBEJDE I AARHUS? Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune Bosocdata Kategoriseringsmodel Det kommunale samarbejde
19 MAGISTRATSSTYRE I AARHUS KOMMUNE SOM FORVALTNINGSMÆSSIG RAMME FOR DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE
20 BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS, BOSOCDATA SOM RAMME FOR FAGLIG UDVIKLING BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af indikatorerne udgør boligområdeprofilen: Arbejdsmarkedstilknytning:.Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64) Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget overførselsindkomst (18-64 år) Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/sfo Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller døgnforanstaltning Helbredsbetingede overførselsindkomster
21 EN VISION: DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE SKAL VÆRE EN VÆSENTLIG AKTØR I FOREBYGGELSE OG INKLUSION I AARHUS Uddannelse sinstitution erne Det boligsociale arbejdes faglige identitet og organisation i Aarhus Aarhus Kommune Regionen Foreningerne Forskningsi nstituonerne Boligorganis ationerne
BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE
Det Boligsociale Fællessekretariat BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE BoSocData Erfaringer Fremtidsvisioner BOSOCDATA er eksisterende effektindikatorer og data på CPR-niveau, der aggregeres til
Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,
Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj
7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse
Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012
07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012
Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling
Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige
Delanalyse III: Fleksibel udlejning
Delanalyse III: Fleksibel udlejning Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012 Indhold: 1. Introduktion... 3 2. Evalueringens formål og indhold...
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer
Almene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
BOLIGSOCIAL ÅRSRAPPORT 2013. Det Boligsociale Fællessekretariat
BOLIGSOCIAL ÅRSRAPPORT 2013 Det Boligsociale Fællessekretariat 1 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske boligorganisationer i 2007 med støtte fra Landsbyggefonden og Aarhus
Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE
Dato 20. september 2018 INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE Mødet holdes torsdag den 27. september 2018 kl. 17.15 på administrationskontoret, Brendstrupgårdsvej 7 med følgende dagsorden: 1. Strategiske punkter
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: U-FIRE: Ungdomsbrandkorps i udsatte boligområder 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jesper Jørgensen E-mail: [email protected]
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.
Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage
Boligsocial helhedsplan for Gellerup og Toveshøj 2014-2017
Boligsocial helhedsplan for Gellerup og Toveshøj 2014-2017 1. Forord... 4 2. Resumé... 4 3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde... 5 3.1. Effektmål... 5 3.2. Beboerne i
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Boligsocial helhedsplan 2014-2018
Boligsocial helhedsplan 2014-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. TRIGEPARKEN FAKTA OG BOLIGSOCIALE UDFORDRINGER... 4 1.1 Kort om Trigeparken... 4 1.2 Beboerne i Trigeparken... 5 1.3 Boligsociale udfordringer i
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed, trivsel
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
1. FORORD. God læselyst. Pia Mortensen (Boligsocial leder) og Allan Søstrøm (Direktør i Østjysk Bolig)
1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé... 4 3. Baggrund... 6 3.1. Beboerne i Bispehaven... 6 3.2. Udviklingen på udvalgte boligsociale indikatorer... 10 3.3. Boligsocial status og fremtidens Bispehaven...
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
Grønlænderstrategi 2013 2016
Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus Kommune 1 Samarbejdsmodellen Som et led i grønlænderstrategien
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Delanalyse I: Kombineret udlejning
Delanalyse I: Kombineret udlejning Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012 1. Introduktion... 3 2. Evalueringens formål og indhold... 3 3. Metode...
Antal husstande og beboere: 1.641 husstande og 4.100 beboere.
Notat Emne Til Kopi til Integrationsministeriet Den 31. marts 2011 Baggrund om området. Projektet omfatter det almene boligområde Viby Syd, der består af Rosenhøj (Boligselskabet Århus Omegn), Kjærslund
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS
ANSØGNING TIL ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2021 Prækvalifikation for Korsør, Skælskør og Slagelse Motalavej - Ringparken/Schackenborgvænge - Sydbyen - Skælskør SAB ANSØGNING TIL ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL
Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv
1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN
Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2014 2015 Introduktion Som almen boligorganisation er hovedopgaven at sikre gode boliger til alle i samfundet til en rimelig pris. Men det skal ikke alene være gode
HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017
HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Resumé...4 3. Baggrund...6 3.1. Kort om Herredsvang...6 3.2. Beboerne i Herredsvang...6 3.3. Boligsociale udfordringer...8
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE
Boligsociale Fællessekretariat ÅRSRAPPORT
0 Det 10 Boligsociale Fællessekretariat ÅRSRAPPORT 010 indhold PERSONALE I 2010 FORORD FÆLLESSEKRETARIATETS 4 BEN SAMARBEJDET MED ÅRHUS KOMMUNE ANALYSEARBEJDET FAGLIG UDVIKLING FUNDRAISING BYDÆKKENDE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Center for Tværfaglig Forebyggelse Det boligsociale, opsøgende og forebyggende arbejde v/centerleder Denise Bakholm
Center for Tværfaglig Forebyggelse Det boligsociale, opsøgende og forebyggende arbejde v/centerleder Denise Bakholm Program for intro til området Velkommen Organisering i CFTF Boligstrategisk og boligsocialt
HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017
HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé... 4 3. Baggrund... 6 3.1. Kort om Herredsvang... 6 3.2. Beboerne i Herredsvang... 6 3.3. Boligsociale udfordringer...
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål
Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført
Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift 2016
Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift 2016 1 Det Boligsociale Fællessekretariat arbejder for at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder i Aarhus. Bag Det Boligsociale Fællessekretariat
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Boligsociale indsatser
Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt
ForeningsMentor i Tilst
ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger
Prækvalifikation, Gellerup-Toveshøj, Brabrand Boligforening afdeling 4+5
AVN/PJ/TBK - 02.10.2012 Prækvalifikation, Gellerup-Toveshøj, Brabrand Boligforening afdeling 4+5 1.0 Problemkompleks Tal fra BoSocData (boligforeningernes og Aarhus Kommunes fælles monitoreringssystem
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende
UNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017
UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9
Boligselskabet Viborg. Grethe Hassing. 10. Maj Fremtidens familie- og boformer
Boligselskabet Viborg - Fremtidens familie- og boformer Grethe Hassing 10. Maj 2017 1 Hvad er Boligselskabet Viborg 3250 boliger Viborg, Karup, Frederiks, Kølvrå og Bruunshåb Selvstændigt selskab, som
Organisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade [email protected] Boligselskabet AKB, København
