MMD Odense WebB Diar Baker, Tobias Wagtberg, Muharrem Karakaplan og Mahdi Sarwari Facebook link:

Transkript

1 MMD odense 2011 Style & Experience gruppe nummer? MMD Odense WebB Diar Baker, Tobias Wagtberg, Muharrem Karakaplan og Mahdi Sarwari Facebook link: Hjemmeside Link: 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kommunikation... 3 Research (målgruppe)... 3 Idekatalog... 5 Stilrent/Enkelt... 5 Stilart... 5 Webshop... 5 Nyheder/event... 5 Fotogalleri... 5 Jazz musik åbner hjemmesiden... 5 Facebook/Twitter... 6 Plakater... 6 Kontakt... 6 Brugerprofil... 6 Brugerscenarie... 6 Mission statement... 7 Design... 7 Research... 7 Inspiration... 8 Stilart Udformning og virkemidler... 9 Virksomhed Konceptudvikling Konceptmetoder Primære reklamer: Facebook gruppe: Sekundære reklamer: Appetite plakater: Info plakater Budget: Gantt chart Team Læringstil Projektstyring: Definition og rammer Typer Styring og mål Modeller Evaluering: Interaktion Analyse: Html Flash: Struktur: Sitemap: Realisering/kodning: Konklusion:

3 Indledning har fået en opgave fra Odense vinterjazz som finder sted hvert år i oktober. Da Odense vinterjazz ikke har en fast domicil, foregår koncerterne rundt omkring i Odense by. Opgaven går ud på at lave en hjemmeside og skrive en rapport om dette. Hjemmesiden skal tiltrække en målgruppe i alderen dvs. vi selv er målgruppen i opgaven. Vi skal give de besøgende en interessant oplevelse med design der matcher det målgruppen foretrækker nu til dags. Vi har designet hjemmesiden og givet siden en ombygning der fremstår som vi tror målgruppen ønsker at surfe rundt i. Målet med opgaven er samtidig at lokke målgruppen til at benytte hjemmesiden, hvor de vil få informationer om events, nyheder, billetsalg, jazz genren og en webshop hvor de kan købe T-shirt, posters og saxofon. I projektet er fagene visualisering, kommunikation, virksomhed og interaktion inddraget for at vi kan benytte os af alle de redskaber/værktøjer vi har lært indtil videre i undervisningsforløbet. Kommunikation Research (målgruppe) Vores reasearch går ud på karaktisere målgruppen som er unge mellem som vi selv er en del af. Vi kom frem til at målgruppen er moderne orienteret 1. Derfor skal vores hjemmeside baseres på enkelthed og være moderne, men samtidig også nem at betjene. Men eftersom der ikke er store intresse for musik genren Jazz hos målgruppen ville vi satse på andre elementer som skulle være med til at fange vores målgruppens opmærksomhed. Derfor lavede vi en collage for at finde ud af hvad målgruppen egentlig interessere sig for

4 Vores målgruppe som er moderne orienteret består af unge I samfundet, som er oppe på beatet, de er dynamiske og villige til at yde en indsats. De kan komme op på øverste trin på karrierestigen. I dette segment har de færreste stiftet familie og de er synlige på caféer, diskoteker og i biografer. Knaphed på tid karakteriserer dette segment, så menuen står tit på restaurant/café besøg. Selvom ungdommen i dette segment, er helt fremme i skoene får de stadig tid til venner og familie. Øverst på ønskelisten står der charter rejser. Da jazz genren er en blanding af europæisk og afroamerikansk stil lægger den op til vores målgruppe, som er moderne- individorienterede 2. Målgruppen ligger vægt på IT specielt konkurrencer og klikker sig ind på bannerreklamer. Karakteristika ved målgruppen: Enkelhed Status Fart over feltet Karriere Synlig i offentligheden Eventyrlysten 2 4

5 Idekatalog Stilrent/Enkelt Et stilrent, enkelt og moderne design som læner sig op af modernismen, målet er at fange målgruppens interesse for både jazz og hjemmesiden. Odense vinterjazz skal fokusere på hjemmesiden som de fokuserer på jazz genren, da de ikke har et fast domicil. Stilart Hjemmesidens stilart er modernisme, da denne passer bedst på vores målgruppe. Enkelthed, gentagelser, vertikale og horisontale linjer er kendetegn på modernismen, hvilket der også fremhæves på hjemmesiden sammen med farverne. Webshop Med webshop I vores hjemmeside kan vi få målgruppen til at købe bl.a. saxofon, jazz musik, T-- shirt og posters. Idéen med en webshop er, at kunne vise navn(odense vinterjazz) frem I byen og på nettet. En webshop vil få en del trafik ind på hjemmesiden fordi, man kan få folk med interesse for jazz til at handle ind der. Dette er også en gratis mund til mund reklame som vil få målgruppen til at besøge siden. Nyheder/event Siden vil opdateres jævnlig med nyheder og events rundt omkring I landet med Odense vinterjazz. Nye vigtige tiltag og arrangementer kommer til at blive præsenteret her. Fotogalleri Der vil være spændende og dynamiske billeder af arrangementer under denne fane, dette er for at vise i billeder hvad det er jazz går ud på. Dette vil samtidig få folk til at blive nysgerrige om hvordan det i virkeligheden er, derfor vil det måske få dem til at deltage i de forskellige arrangementer der afholdes af Odense vinterjazz. Jazz musik åbner hjemmesiden Når man klikke sig ind på odensevinterjazz.dk vil der i baggrunden spilles jazz musik. 5

6 Facebook/Twitter Der vil blive oprettet grupper ind på forskellige sociale netværk hvor Odense vinterjazz vil være synligt. Dem som bliver medlem af grupperne, vil kunne finde de nye tiltag og deltage I debat om medlemmernes forventninger og/eller forbedringer på Odense VinterJazz. Samtidig vil man også her reklamere for hjemmesiden hvor man f.eks. skriver tjek vores hjemmeside for tilbud eller nyheder om hvornår det næste arrangement foregår 3. Plakater Udstilling af plakater med jazz tryk på forskellige steder I Odense by, cafeer og aviser. Kontakt At finde kontakt til leder og Jazz-- band, skal kunne findes her. Tlf. nr. og mail. På de ansvarlige fra hvert band. På denne måde kan vi udbrede jazz kulturen, I Odense og omegn. Samtidig kan man få informationer om billetsalg. Brugerprofil Ved første besøg på OdenseVinterjazz.dk, vil brugeren have et formål med besøget. Men med vores branding af navnet, vil der komme flere ind og surfe på siden, grundet den bredere dækning på de sociale medier. Pga. sidens modernistiske design vil brugeren, finde større lyst til, at gå på opdagelse på hjemmesiden. Dernæst vil der være et ønske om, at besøge siden igen, for at se efter nye spændende tiltag der sker indenfor Odense VinterJazz. Brugerscenarie Brugeren ser Odense VinterJazz s gruppen på et social medie (lad os sige Facebook), vedkommende bliver interesseret og beslutter, at kigge på det. Vedkommende ser de nye spændende tiltag Odense VinterJazz tilbyder og tjekker deres hjemmeside. Her finder vedkommende hurtigt ind til sitets billedgalleri. Vedkommende bliver interesseret og går ind i kalenderen for, at finde ud af hvornår det næste arrangement finder sted

7 Mission statement Formålet med hjemmesiden er at nå det yngre publikum og få dem til at deltage i forskellige arrangementer/festivals odensevinterjazz.dk står for. Vi vil give de besøgende en anderledes og interessant oplevelse af jazz genren. Dette vil vi gøre med den nye hjemmeside og de nye tiltag der vil træde i kraft med hjemmesiden. Såsom nye faner med webshop, fotogalleri, jazz musik i baggrunden når man klikker sig ind på hjemmesiden. Hjemmesiden vil have modernismen som stilart, da målgruppen godt kan lide moderne og enkelt design. Design Research Vi har brugt metoden desk-- research hvor vi har søgt på modernistisk karakteristika, hvorefter vi har samlet en del data ind og lagt vægt på det mest relevante for vores rapport. Vi har sat det hele sammen med det viden vi har fået fra vores lektioner. Modernismens karakteristika er, at der er god kontrast mellem farverne. Den enkel med gentagelser, vertikale/horisontale linjer, billeder og malerier, som bliver bygget op af grundformerne cirkler, firkanter og retvinklede trekanter. Opdeling af rum i harmoniske dele, hvor der er meget luft i monotome områder som der ikke er noget tekst stående, der er klare adskillelse mellem sats, tekst og sans. Grundfarverne er altid sort, hvid, grå og signalfarverne er rød, blå gul og grøn. 7

8 Inspiration 4 Bauhaus-- Archiv s hjemmeside udstiller virkelig modernismens karakteristika. Der er god kontrast mellem baggrunden og teksten, samtidig med den er meget enkel. Strukturen på siden er opbygget af de traditionelle grundformer som modernismen er kendt for, ses tydeligt på knapperne samtidig er der meget luft med monotome områder uden tekst, der lægges tydeligt vægt på firkantede område på siden hvor selve farverne er delt op i firkanter

9 Stilart Udformning og virkemidler Siden er bygget op efter modernismens principper, med de vertikale og horisontale linjer. Opbygning består af de tre forskellige grundformer cirklen, firkanten og den retvinklede trekant. Kontrasten mellem baggrunden og teksten er stærke og gøre det lettere, at læse. De mørke farver får den blå til at virke stærkere, dette er gennem gående fra resten af siden. Menuen køre i modernismens enkelthed og kommer til at fremhæve den stærke blå farve når musen bliver kørt over. 9

10 Virksomhed Konceptudvikling Her er eventuelle muligheder opstillet og indskrevet i den sammenhæng vi forventer at vores produkter vil optræde under opbygning af hjemmesiden Valg af kanaler og medier har været begrænset da Odense vinterjazz ikke er en konkret virksomhed med fast domicil, men derimod en slags event der markedsfører deres events via hjemmesiden og plakater hængende rundt omkring i Odense. Målet for Odense vinterjazz, er at bringe jazz genren ud til den yngre målgruppe og gøre det til et populære genrer, eftersom det ikke er den mest populære blandt målgruppen på nuværende tidspunkt. Som gruppe har vi til formål at skabe et unikt og moderne hjemmeside målrettet efter målgruppen, og endda med flere tiltag for at fange interessen hos målgruppen. Mandag d. 28. november holdte band No Slips koncert for MMD er på skolens konferencerum, hvor vi som målgruppe skulle få inspiration af jazz musikken til vores projekt. I gruppen var vi imponeret over musikken der blev spillet for os, fordi genren blev mixed med grafiske elementer og anden musik genre som Electronic og dubsted, som det meste af målgruppen har kendskab til. Vi blev meget inspireret af No Slips musik og lavede en divergent brainstorming, hvor vi beskrev hvad målgruppen interesserer sig for. Til sidst tog vi de bedste ideer og udarbejdede dem til nogle metoder som skal være med til at få målgruppens opmærksomhed for Odense vinterjazz. Konceptmetoder Primære reklamer: Facebook gruppe: For at gøre siden mere attraktiv har vi oprettet en Facebook gruppe for jazz glade unge mennesker. Dette er en af de mange muligheder og fordele der er for at finde og markedsføre vores hjemmeside/produkt på til vores målgruppe, eftersom målgruppen benytter Facebook rigtig meget. Det er en stor fordel for Odense vinterjazz at der annonceres og markedsføres via Facebook og diverse sociale netværkssider, da der findes muligheder inde på disse hjemmesider for kun at reklamer og banner skal synliggæres for netop vores målgruppe. Herunder har vi prøvet som et eksempel at oprette en annonce på Facebook hvor vi kan målrette os en bestemt gruppe i Danmark som bor i Odense og er mellem år, både mænd og kvinder hvilket har resulteret i at der er mennesker vi kan ramme med vores annonce/gruppe på Facebook. En af de andre vigtige faktorer er at få flest muligt besøgende ind på via Facebook, som skal navigere den indtil vores 10

11 hjemmeside. Vi ved og har kendskab til at vores målgruppe er meget aktiv ind på Facebook. En af vores ideer til at nå vores mål er at give målgruppen en gevinst. Da målgruppens svaghed er man mangler penge og derfor deltager aktivt i lodtrækninger om at vinde et gratis fysisk produkt man har interesse for. Netop her kommer vores gruppe fra Facebook ind, hvor man synes godt om vores side, efterfølgende bliver der trukket lod om en vinder der får en gevinst f.eks. OB billetter eller gratis billetter til Odense vinterjazz arrangementer. Dermed får vi som Odense vinterjazz opmærksomhed fra vores målgruppe, der fremover vil følge/holde øje med siden om flere lodtrækninger/konkurrencer. Samtidig vil det trække flere medlemmer/interesserede til gruppen inde på Facebook. Dette er blot en mulighed for en person der slet ikke har haft kendskab til jazz genren til at komme i kontakt med Odense vinterjazz. Eksempel: Da vi selv er indenfor målgruppen og ikke havde kendskab til jazz blev vi positivt overrasket over hvor glad vi egentlig blev for koncerten med No Slips da de mixed jazz med electronic og dubstep. Både på og Facebook vil der tværs gennem siderne blive synliggjort, at vi har en gruppe og en hjemmeside. På Facebook kan man som følge få glæde af at se billeder fra events, oprette events, skrive til Odense VinterJazz og meget mere så der skabes en slags online kommunikation mellem Odense vinterjazz og brugerne. 11

12 Sekundære reklamer: Appetite plakater: Vi har fokuseret på appetit plakater, hvor vi vil skabe opmærksomhed for jazz ved at designe en plakat som ikke indeholder nogle former for information i første omgang. Meningen er at se om vi vha. en grafisk element kan få målgruppens opmærksomhed på skolen. Vi har udstillet nogle plakater som vi selv har lavet på skolen. Info plakater Efterfølgende har vi skiftet vores appetit plakater ud med nye informationsplakater, hvor der står facts om hjemmesiden og Facebook gruppen, med nøjagtig samme stil som den første plakat uden information på. Meningen med forsøget var at se om målgruppen opfangede ændringerne og genkendte stilen på vores plakater, der nu var hængt op med informationer om og vores Facebook gruppe. Forsøget med ophængte plakater, viste at målgruppen lagde mærke til det og viste interesse for det ligesom vi blev inspireret af koncerten. Vi kan konkludere at vores eksperiment virkede og interessen voksede, da man blev nysgerrig efter de første appetit plakater blev hængt op. 12

13 Denne metode er fx brugt hos plakater for Roskilde festival. Budget: Udgifter til print af plakater Udgifter til reklamere facebooksiden løninger Udgifter til grafiker (plakater) Gantt chart Se bilag 2 Team Dior baker : Team manager Mahdi Sarwari Muharrem Karakaplan Tobias Wagtberg Læringstil Se Bilag 1 13

14 Projektstyring: Projektstyring handler om at styre projektet på den bedst mulige måde, så man kan få mest mulig udbytte af arbejdet og de ressourcer gruppen har til rådighed. Det gjorde vi ved at vælge forskellige mål og retningslinjer fra starten af, så alle arbejder mod de samme mål. Dermed har vi minimeret chancerne for misforståelser og forbedre kvaliteten af det endelige produkt. Der var flere forskellige muligheder og valg der skulle træffes inden for projektstyring for at projektet skulle lykkes, det gælder både på arbejdet, arbejdsprocessen og det endelig resultat. Projektledelse indeholdte derfor en lang række værktøjer, som vi brugte til styring af vores projekt inden for diverse kategorier. Her nævnes de vigtigste områder som vi har beskæftiget os med i denne rapport som betegnes som en form for udviklingsdisciplin. Definition og rammer I dette projekt har vi beskæftiget os med at sætte rammer over de forskellige Opgaver fra startdato til deadline. Vi har brugt Gantt chart til at lave en tidsplan for at holde styr på opgaven og for ikke at overskride deadline. Typer Vores projekt kan inddeles i tre dele, for at få en meget klar fornemmelse af hvad projektet går ud på og hvor stor den er i realiteten. Man skulle være forberedt på at kaste sig ud i: Forhandlingsdel Teknisk del Udviklingsdel Forhandlingsdelen var da vi i begyndelsen sad og brainstormede de forskellige ideer vi havde til hjemmesiden. Både teknisk og designmæssigt. En forhandlingsproces hvor i fællesskab har taget beslutninger om hvad vi skulle lave hver. Herunder har vi lavet en flowchart over vores brainstorming. 14

15 Den tekniske del skulle indeholde en sitemat, til at skabe et overblik over hvad hjemmesiden skulle indeholde af links, sider og hvilke tekniske overvejelser vi havde tænkt os at benytte. Udviklingsdelen var den del der skulle opdateres løbende for at have et klart overblik over hvor langt vi var og om vi fulgte vores Gantt chart. 5 Styring og mål Projektlederens rolle har været at fordele projektet og lave en klar planlægning for alle i gruppen. Lederen skulle have et klart overblik over hvad der manglede og hvad enkelte personer skulle kaste sig i gang med. Det var meget vigtigt at lederen overholdt tidsplanen nøje og have deadline over de forskellige opgaver der blev løst i gruppen. En anden vigtig faktor lederen har i gruppen er at få anskaffet materialer til brug for f.eks. kameraer til koncerten. 5 se bilag 2 (GanttChart) 15

16 Modeller Opgaven indeholdt 2 opgaver der skulle løses nemlig en rapport og en hjemmeside der skulle bygges. Rapporten og hjemmesiden skulle sammensættes til et fælles produkt ved den endelige deadline. Arbejdet blev delt imellem os for at kunne nå deadline. F.eks. var der en der lavede logoen mens den anden var i gang med noget på hjemmesiden og den tredje og fjerde var i gang med at undersøge målgruppen. Det styrede vi vha. den sekventielle udviklingsmodel, også kaldet vandfaldsmodellen som er modellen man bruger til projekter med en stram deadline hvor der ikke er plads til tidspild. Evaluering: Under projekt forløbet har vi delt arbejdet imellem os, med det krav om at holde status hverdag og præsenter for hinanden, hvad vi har nået det pågældende dag. Denne metode synes vi har bidraget rimelig meget selvom man ikke har løst en opgave, ved man hvordan opgaven er løst og hvilket resultat det har givet. Vi har hele tiden holdt øje med hinanden og se til om vedkommende er i gang, samtidig har vi givet hinanden feedback på hvad man kunne gøre bedre konstant, så man hele tiden gik rundt og tjekkede hvad de andre havde skrevet. Ofte gav det også inspiration til en selv at se på hvordan de andre gruppe medlemmer havde løst en lignende opgave. Der har været en rigtig god stemning og gejst i gruppen for at komme igennem opgaven med den bedst mulige resultat som vi er kommet med for Odense vinterjazz. Vi mener selv ikke der har været noget dårligt omkring samarbejdet i gruppen, der har på intet tidspunkt været en dårlig stemning, vi har hele tiden bakket hinanden op, da man løb tør for ideer. Det eneste minus der har været under projektforløbet har været tiden, som vi synes vi har fået for lidt af, 1 ekstra dag kunne have bidraget med meget mere tror vi på. Når der var behov for pause holdt alle pause på en gang, vi har ikke holdt så mange pause, men har fundet ud af under projektet at det er godt at komme væk fra opgaven et lille stykke tid for at få frisket hovedet lidt op. Selve pauserne snakkede vi om projektet hvor det også gav inspiration til det emne man netop var i gang med. 16

17 Interaktion Analyse: Som første kodeeksempel har vi valgt vores menu, da vi mener at den er et af de bærende elementer i sidens design og kode. Menuen er kodet i html og CSS. Koderne har vi hentet fra nettet og lavet rigtige meget på det, for at tilpasse til vores hjemmeside. Til vores hjemmeside har vi brugt HTML med eksterne CSS fil samtidig har vi også brugt slide show i flash. Til menuen har vi brugt en horisental CSS menu hvor vi har ændret på farverne og koderne for at tilpasse det valgte stilart. Html Vi lavede først en div med id en navigation. Det gjorde vi for at vi kunne positionere menuen på siden hvor vi ønskede. Derefter lavede vi et liste-element for hvert menupunkt, som vi gav en class der passede til menupunktets titel. Hvert punkt er lavet som et link (<a>) for at sidens besøgende kan navigere rundt på siden Flash: Til forsiden har vi købt en flash slide show 6, vi har her også lavet om på koderne for at tilpasse hjemmesiden med farverne og designet. Slideshowet er kun på forsiden, til undersiderne har vi brugt billeder som header

18 Struktur: Vi har selv kodet hjemmesiden fra bunden af, vi har valgt farverne ud fra Monochromatic colors for at opnå krav til modernistisk design. Hjemmesiden har vi delt i 4 dele, hvor vi har tekst, header, footer og 2 contents. Sitemap: 18

19 Realisering/kodning: Vi er stolte af strukturen af hjemmesiden, hvor vi har delt hjemmesiden flere wireframes med bodyarea left, right, footer og header, hvor koderne er tilpasset til hjemmesiden samtidig med eksterne CSS filen. Vi har prøvet på at designe hjemmesiden med simple og enkelte koder fordi vores hjemmeside ikke skulle være tungt for brugerne. Kommentarer til koden Diar har stået for at kode den grundlæggende kode til siden. Derudover har resten af Gruppen kodet en lille del på hjemmesiden. 19

20 Konklusion: Vi har lavet en hjemmeside og en rapport for Odense vinterjazz, der til huse i Odense by. Vores mål var at fange det yngre publikum i alderen hvilket vi tror på det lykkedes for os, da vi har lavet en moderne hjemmeside inspireret af modernismen og dets kendetegn. Vi har udviklet hjemmesiden helt fra bunden af hvor vi har brugt HTML, CSS, Flash, Illustrator, JavaScript og Photoshop. Vi har fundet frem til at vi godt kan fange målgruppens interessemed vores kreative appetit plakater og spændende design der lokker målgruppen. Under opgaveskrivningen har vi lært hinanden bedre i gruppen efter vi har taget en læringsstilstest så vi ved hvor vi har hinanden henne. Vi var som helhed delt på en lige måde over de 4 læringsstile. Alle har brugt hver sin styrke til at nå målet med det bedste resultat og med ny viden. Vi har brugt de forskellige redskaber og værktøjer vi har lært undervejs på MMD, som vi har sat sammen med det vi har taget med os fra andre skoler, som har resulteret i at vi har løst opgaven på en ny dybdegående måde. Vi har ikke lavet meget desk- og field research da vi selv er målgruppen, derfor har internt i gruppen kommunikeren hvad vi som målgruppe kan lide af stilarter og farver osv. Vi har lært at style hjemmesider med forskellige farver og stilarter bestem til en målgruppe også er vi blevet inspireret af eventen mandag 28.november til at finde på nye metoder til at gå målrettet efter målgruppen. 20

21 Bilag 1 Læringsstile I dette afsnit er der overblik over gruppens forskellige læringstile, fra da vi begyndte på MMD til nu. Vi har taget testen en gang mere inden vi gik i gang med Style & experience for at se hvordan vores læringsevne og arbejdsindsats har ændret sig. Testen er taget på hjemmesiden Test 1: (Research & Innovation) Test 2: (Style & experience) Tobias Wagtberg Tobias er gået fra at have flere stærke sider til kun 2 stærke sider, han er blevet mest aktivist og pragmatiker på den sidste test han har taget. Dvs. han lærer nye erfaringer og muligheder samtidig kan han forkorte sig i her og nu aktiviteter. Samtidig kan Tobias se sammenhængen mellem det der skal læres og et reelt problem, han har mulighed for at afprøve og teste teknikkerne. Tobias er meget praktisk anlagt. 21

22 Muharrem Karakaplan Muharrem er gået fra at være lige fordelt over flere læringsstile til at være teoretiker. Muharrem skal have sat klare mål for at klare opgaven samtidig med at opgaverne er strukturerede, han stiller spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget. Muharrems anden stærke side er pragmatikeren, hvor han kan se sammenhængen mellem det der skal læres og et reelt problem har mulighed for at afprøve og teste teknikkerne, endvidere er det godt med at Muharrem er mest pragmatiker det viser han har orden i sine ting. Mahdi sarwari Mahdi er gået fra at være aktivist og pragmatiker til, reflektor og teoretiker. Mahdi kan iagttage sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer. Mahdi tænke nøje over tingene før han kommenterer, hvilket er et must i arbejdslivet da man skal lytte inden man går i gang med noget. Mahdi kan godt lide at have styr på sine opgaver og løse dem, derfor er opgaverne strukturerede med klare mål. 22

23 Diar Baker Diars læringsstil har ændret sig fuldstændig fra den dag vi begyndte til den dag i dag. Diar er gået og blevet både aktivist, reflektor og teoretiker. Det er en stærk side at have flere læringsmetoder på højt plan. Diar har reflektoren i højsæde, efterfulgt af aktivisten fordi han kaster sig ud i opgaver med det samme, og vil stå for det selv det betyder han foretrækker altid at arbejde selvstændigt. Til sidst er Diar en teoretiker det viser at han har styr på tingene og det der skal laves er nøje planlagt med en klar ide om hvad der skal ske nu og efterfølgende. Man kan her se i vores læringsstile at vi alle sammen i gruppen har ændret os rigtig meget siden vi begyndte, vi er gået fra at have en læringsstil til en helt anden endda med flere stærke sider efter 3 måneders ophold på skolen. Vi synes et af vores stærke sider i gruppen som vi har tilfælles er vores arbejdsindsats fordi vi har nogenlunde lige fordeling fra vores læringsstile som viser at vi hurtigt forstår det vi mener og kaster os ud i det.vi har alle en fællestræk og det er at nå i mål med det bedste resultat, samtidig med vi har flere i gruppen som er teoretiker som viser der er styr og orden på tingene der bliver fulgt nøje efter en struktureret tidsplan. 23

24 Bilag 2 Ganttchart 24