BUSRAPPORT Roskilde Kommune. Plan & Udvikling. April

Transkript

1 BUSRAPPORT 2013 Roskilde Kommune. Plan & Udvikling. April 2014

2 Indhold Indhold Indledning Sammenfatning og nøgletal Analyse af passagertal og økonomi Passagertal Analyse af buslinjer Driftsøkonomi rutebusser Passagertal og driftsøkonomi Flextur Tilfredshed med bustrafikken Way Roskilde Danmarks Bedste Trafikby Fremkommelighed Ø er Bus og byudvikling Miljøvenlig buskørsel Udbud 2016 Grøn omstilling Fokuspunkter i busplanlægning... 41

3 3 1.0 Indledning Busrapport 2013 er en status for den kollektive bustrafik i Roskilde Kommune Rapporten indeholder en analyse af passagertal og økonomi for 2010 til Desuden er der en kort gennemgang af aktuelle anlægs- og udviklingsprojekter. Rapporten afsluttes med en oversigt over fokusområder. Busrapport 2013 er grundlag for bestilling af kollektiv trafik i Sammenfatning og nøgletal Bussernes passagertal steg med ½ mio. fra 2011 til Passagervæksten var i 2012 drevet af de højfrekvente buslinjer 123, 600 S, 201A og 202A. Den positive udvikling er fortsat fra 2012 til 2013, dog mere moderat, med en stigning på passagerer. Erfaringer fra andre A-buskommuner viser, at indkøringen af nye busforhold tager flere år. Flere steder fortsætter væksten år 3 og 4. Forvaltningen planlægger derfor at husstandsomdele kommunens Busguide for stadig at udbrede kendskabet kommunens busrutenet og Flextur. Busdrift Kommunalt tilskud Passagerertal i kommunen (mio.) Passagervækst i forhold til det foregående år (%) ,7 4, ,0 4, ,0 5, ,0 5,3 4 Passagerer med Flextur < Kommunalt tilskud Flextur (mio. kr.) Tilfredshed (tilfredse og meget tilfredse), % Tilfredshed (både - og), % Tilfredshed (utilfredse), % , , , Figur 1 Nøgletal for busdriften 2010 til t 2013

4 Det er i høj grad kommunens bybusser, dem der kun kører inden for kommunegrænsen, som driver væksten i A-busserne har nu over 1,9 mio. passagerer, knapt flere end i 2012, og dermed over 80 % af alle bybuspassagerer. Det kommunale tilskud til A-busserne er højt, men målt pr. påstiger ligger A-busserne klart under middel. Ud fra et rent økonomisk syn er det således fornuftigt at prioritere en stor del af busressourcerne på de højfrekvente linjer, fordi det giver mange passagerer, og en god driftsøkonomi. Linje 204 og 212 har en negativ udvikling med faldende passagertal. Det undersøges i det fremadrettede arbejde med bustrafikken, om der kan findes forbedringsmuligheder, for eksempel ved justeringer af køreplaner eller ruter. Der er aktuelt fokus på den tværkommunale linje 217 mellem Jyllinge og Veksø station. Egedal Kommune ønsker at ændre ruten. Forvaltningen samarbejder med Movia og Egedal Kommune om at finde en mulig løsning. Passagervæksten har bidraget til at øge indtægterne med 2,8 mio. kr. på kollektive busruter. Udgiften er dog steget med 3,8 mio. kr. Det giver en nettoforøgelse af det kommunale tilskud på 1,0 mio. kr. fra 2012 til 2013, hvilket betyder, at det kommunale tilskud er steget fra 49,0 mio. kr. i 2012 til 50,0 mio. kr. i Roskilde Kommune har indbetalt i forhold til budgetterede udgifter på 52,5 mio. kr. til busruter i Budgettet har således været dækkende for det kommunale tilskud på 50,0 mio. kr. som regnskabet viser, at kommunen skal betale. Det overskydende beløb på 2,5 mio. kr. tilbagebetales. Flextur er en stor succes i Roskilde Kommune. Benyttelsen af tilbuddet er næsten fordoblet fra 2012 til 2013, fra til passagerer. Væksten har øget kommunens udgift fra 0,75 mio. kr. i 2012 til 1,5 mio. kr. i På grund af den store udgiftsforøgelse er der set på behov og muligheder for at påvirke efterspørgslen og dermed kommunens udgifter til ordningen. Mulighederne ligger i at gøre det dyrere eller helt eller delvist at løfte transportbehovet med rutebusser. En fordyrelsen for borgeren vil reducere kommunens udgift med op til kr., men tiltaget vil kun i mindre grad dæmpe væksten i Flextur. Desuden vil en

5 5 ændring af prisen have størst betydning for borgere i de områder, som i sin tid var målet for Flextur. Kortlægning af flextur viser, at brugen af turene er meget spredt og derfor vanskeligt kan dækkes af rutebetjening. Forvaltningen vurderer derfor, at det på trods at den store udgiftsstigning er fornuftigt at fastholde Flextur i sin nuværende form. Udviklingen følges fremadrettet. Andelen af passagererne, som alt i alt - er tilfredse og meget tilfredse med det samlede busprodukt er faldet fra 97 procent i 2012 til 90 % i Tilfredsheden er stadig meget høj, og der er umiddelbart ikke noget alarmerende i denne udvikling, men det er dog en markant ændring, som evalueres ved næste tilfredshedsmåling for Kommunens vision for bustrafikken den såkaldte +Way Vision, bidrager til at fremme den kollektive trafik. Den giver inspiration og er med til at forme nye projekter, som forbedrer den kollektive trafik. Eksempelvis forbedret fremkommeligheden på linje 202A, +Ø er på Stændertorvet og i Musicon og trafikinformation i alle A-busser og ved store rejseterminaler. Roskilde Kommune samarbejder med Movia og DTU om at belyse muligheder og potentiale i ny højklasset busforbindelse mellem DTU Lyngby, RUC, DTU Risø/ Risø Park. Første skridt til mere miljøvenlig buskørsel blev taget i 2013, med beslutningen om indfasning af biodiesel. Movia samarbejder med Arriva om at løse kommunens bestilling. Kommunens kollektive bustrafik skal sendes i udbud i Det kan blive startskuddet til en ny strategi for grøn omstilling af den kollektive bustrafik. Udbudsprocessen indledes i 2014, og forvaltningen udarbejder en strategi for miljøkrav i udbuddet. På de sidste sider i denne rapport findes en samlet oversigt over vigtige fokuspunkter i busplanlægningen.

6 2.0 Analyse af passagertal og økonomi I dette afsnit analyseres passagertal og den samlede busøkonomi for årene 2010 til Passagertal Busplan 2012 viste, at det var muligt at få flere passagerer i busserne. Passagertallet steg fra 2011 til 2012 med omkring ½ mio. passagerer. Fra 2012 til 2013 er passagertallet steget med yderligere , så tallet nu har rundet 5,3 mio. passagerer. Passagerindeks er 116,6 i Indeks, 2010 = Passagerindeks ,9 111,7 116,6 Passagertal (mio.) 4,5 4,6 5,1 5,3 Figur 2 Passagertal, kollektiv bustrafik i Roskilde Kommune Den største fremgang kom som følge af 2012 planen. Passagertallet er steget med yderligere fra 2012 til 2013.

7 7 Figur 3. Passagertal for alle buslinjer i Roskilde Kommune. Figur 3 viser passagertal for alle linjer i Roskilde i Over 70 % af buspassagererne findes på de fire højfrekvente buslinjer, 201A, 202A, 123 og 600S. 201A og 600S har hver over 1 mio. passagerer. 202A er steget til over passagerer. Linje 123 har godt en ½ mio. passagerer. Linje 220, 230R og 358 har mellem og passagerer. De nævnte 7 linjer har en samlet passagerandel på 85 %. Linje 600S drives af Region Sjælland, og har derfor ingen direkte påvirkning på den kommunale busøkonomi, men der er en afledt konsekvens, som gennemgås senere i rapportens afsnit om analyse af buslinjerne.

8 Figur 4 Passagertal i bybusser Bybusser kører inden for kommunegrænsen. Figur 4 viser passagertal for bybusser, som kun kører inden for Kommunegrænsen. A-busserne har i 2013 over 80% af alle bybuspassagerer. Der er en pæn vækst på de fleste bybuslinjer, dog undtaget linje 204 og 212 som går tilbage. A-busserne har tilsammen 1,9 mio. passagerer. Et centralt spørgsmål er, om der er balance mellem de meget forskellige passagertal og ressourceforbruget på de enkelte buslinjer. Dette undersøges i buslinje analysen, afsnit 2.2.

9 9 2.2 Analyse af buslinjer Buslinjer i 2013 Roskilde Kommune har et antal busser som kører inden for kommunegrænsen. Disse kaldes bybusser, også selvom nogle delvist kører udenfor byzonen. Tabellen viser alle busser, som kører i kommunen. "$ "$ "$ "$% $% $% $% " $ $ $ $!" "$ "$ "$ "$ " "$ "$% " "$ "$ "$ "$% "$ "$% #! "$% "#" $#$ %#&%' Bybusserne er kommunens egne linjer. Ruter og køreplaner kan planlægges uafhængigt af nabokommuner. Tværkommunale og regionale buslinjer kører i en eller flere andre kommuner. Det betyder, at ændringer forudsætter dialog og enighed med nabokommuner. Det er Movia, som varetager den tværkommunale kontakt. Linje 209 startede medio 2013 på ruten til Sønderlundsvejs kvarteret.

10 Enhedsomkostning pr. påstiger i busserne Sammenligning af passagertal og ressourceforbrug på linjerne kan være nyttig og relevant for at pejle sig ind på fokusområder, hvor den kollektive trafik kan forbedres og driften optimeres. I det følgende undersøges: - Ressourceforbrug på de forskellige buslinjer. - Omkostninger pr. påstiger for alle linjer, og for bybusser særskilt. - Antal passagerer i busserne pr. køreplantime. Analysen giver blandt andet svar på, om driften er tilfredsstillende og om fordelingen af ressourcer er rimeligt afstemt med passagertallet på de forskellige buslinjer. Sammenligning af enhedsomkostninger for busser med korte, henholdsvis lange ruter tolkes med forbehold. Når passagererne kun kører korte ture, har buslinjen nemmere ved at opnå høje passagertal, end på linjer, hvor passagererne typisk kører lange afstande. Fremover vil data fra Rejsekortet kunne supplere, så det også bliver muligt at sammenligne menligne transportarbejdet, som er et udtryk for hvor langt passagererne rejser tilsammen. Kommunalt tilskud t pr. påstiger Billetindtægterne erne dækker ikke fuldt ud udgifterne til busdriften. Det kommunale tilskud er det beløb kommunen yder til hver passager, for at få regnskabet til at hænge sammen. Figur 5 viser kommunale tilskud for hver påstiger på alle buslinjer, som kører i kommunen. Det kommunale tilskud pr. påstiger varierer fra under 5 kr. på linje 123 til over 50 kr. på linje 217. Denne variation afspejler at linjerne har meget forskellige formål og passagergrundlag. Som eksempel er linje 123 en typisk bybus med

11 11 rute gennem de mest passagertunge dele af kommunen, mens linje 217 for en stor del betjener tyndere befolkede områder. %"&$ "$ Figur 5 Kommunale tilskud pr. påstiger på alle bybusser og tværkommunale linjer. Gennemsnittet for det kommunale tilskud er for alle linjer 9,43 kr. pr. passager. Linje 230R og 123 den bedste driftsøkonomi, begge omkring 4,00 kr. pr. påstiger. Enhedsomkostninger på kommunens A-busser ligger lige omkring gennemsnittet. Linje 202A kommer lige under 9 kr., mens 201A ligger lidt over med ca. 11 kr. I den høje ende ligger 3 bybusser, 204, 209 og 212 med over 30 kr. pr. påstiger, samt linje 217, der er relativt dyr at drive, i forhold til passagergrundlaget.

12 Analyse af bybusser % '""& Figur 6 Kommunalt tilskud til bybusser Figur 6 viser det kommunale tilskud for hver bybuslinje. Kommunen har den fulde finansiering, men får også alle indtægter fra de buslinjer, som kun kører inden for kommunegrænsen. Linje 201A og 202A står tilsammen for mere end 60 % af det kommunale tilskud til bybusser. Linje 212 bruger over 10 %.

13 13 Figur 7 passagertal på bybusser til 2013 Figur 7 viser passagerfordeling og -udvikling på bybusserne i Roskilde. Linje 204 og 212. Øvrige linjer er gået frem. Den samlede vækst på bybusser er på ca passagerer fra 2012 til 2013.

14 ( %"&$ ( ( ( % ( ( )%"" )%"" ( ( ( ( Figur 8 Kommunalt tilskud på påstiger i 2012 og Figur 8 viser forholdet mellem ressourceforbrug og passagertal. Størrelsen af det kommunale tilskud pr. påstiger er bestemt af forholdet mellem indtægter og udgifter. Indtægterne afhænger af billettype og pris og antallet af passagerer, mens de betydende faktorer på udgiftssiden er renteniveauet og priser på brændstof og lønninger. Det kommunale tilskud pr. passager ligger i 2013 mellem 5,50 kr. og 42 kr. for bybusser. Den mest effektive buslinje er stadig 208E. Linje 212 er stadig den dyreste bybus, målt pr. påstiger. Gennemsnittet tet pr. påstiger på bybusser var i 2012 på 16,40 kr. I 2013 er gennemsnittet for kommunalt tilskud pr. påstiger steget til 19,40. En udvikling, som blandt andet skyldes de gennemførte driftsudvidelser på linje 204, 205 og 206, ny linje 209 og omlægning af linje 212 til lufthavnen, medio Figur 8 viser, at kommunens A-busser har enhedsomkostninger omkring 10 kr. hvilket er under gennemsnittet t på bybusser. På trods af forholdsmæssigt meget højt ressourceforbrug afviger linjerne således ikke negativt.

15 15 Figur 9 viser passagertal i gennemsnit pr. køreplantime. A-busserne og linje 203 og 208 har en positiv udvikling. Øvrige bybusser har nedgang i passagertal, målt pr bustime. For samtlige buslinjer, inkl. de tværkommunale linjer, var der 48,3 passagerer pr. bustime i Tallet er faldet til 47,0 passagerer i Det er et lille skridt i den forkerte retning for effektivitet i busdriften. Belægningen i busserne og antallet af bustimer har indvirkning på kommunens CO2 udledning. Udviklingen fra 2012 til 2013 gav flere passagerer i busserne, og det kan forventes, at nogle busture har erstattet nogle bilture. Bustimetallet er imidlertid øget med ca timer. Effekten er, at der i forhold til 2012 er øget CO2 udledning på grund af kørselsomfanget, mens passagervæksten trækker i positiv retning. Kommunens egen model viser en netton n CO2 reduktion på omkring 100 tons i forhold til ( $ ( ( ( $ ( ( * "* ( ( ( Figur 9 Passagertal pr. bustime

16 Samlet analyse af bybuslinjer Bybusser Linje 201A er kommunens største buslinje, og her der bruges flest ressourcer.. Linjen er gået frem fra 2012 til 2013 med 3 %. Det er over flere passagerer. Målt pr. time er benyttelsen også blandt de højeste. Omkostningen pr. påstiger er faldet fra 2012 til Set i forhold ressourceforbruget bør linjen dog kunne forbedre sig yderligere i Linje 202A har også forbedret sig. Fra 2012 til 2013 er der kommet over nye passagerer. Linjen er den næstmest benyttede målt som passagerer pr. bustime. Enhedsomkostningen er samtidig faldende og den laveste på bybusserne. Linje 203 gav Veddelev en forbedret mulighed for hurtig transport til Roskilde. Linjen lagde lidt svagt ud, men seneste tal viser, at linjen øger passagertallet. Fra 2012 til 2013 har der været en stigning på 15%. Det er et blandt flere eksempler på, at nye busforhold har en relativt lang tilvænningstid hos brugerne. Passagertallet pr. bustime er stigende. Linjen forventes at udvikle sig yderligere. Linje 204 ligger forholdsvis lavt i benyttelse. Driftsudvidelsen midtvejs i 2013 har ikke kunne modvirke, at der er sket en tilbagegang fra 2012 til Udviklingen afspejler i nogen grad, at ruten delvis er ført gennem områder med relative lavt passsagergrundlag, i modsætning til de fleste andre bybuslinjer, særligt A- busserne, som er bedre understøttet passagermæssigt. Desuden kan linjen have afgivet passagerer til linje 203. Muligheden og behovet for at vende udviklingen undersøges. Linje 205 har haft fremgang fra 2012 til Linjen fungerer som en effektiv bybus med et stort antal passagerer, målt pr. time. Enhedsomkostningen er dog øget på linjen. Passagervæksten har ikke kunnet modsvare den ekstra driftsudgift som følge af udvidelsen midt i Linje 206 har haft en meget flot udvikling fra 2012 til Linjen er vokset med over 50%. Det kunne tyde på, at mange busbrugere, fx i Dommervænget, har fået øje på, at linjen er meget hurtig på turen til Roskilde St. Indsættelsen af en

17 17 tidligere afgang på linjen midt i 2013 kan være en del af forklaringen. På trods af den store fremgang er udgiften pr. påstiger dog også steget. Linje 208E kører som ekstra bus i myldretiden og har derfor, helt logisk, en høj ydelse. Linjen er dog gået frem med over passagerer, hvilket forklares med øget efterspørgsel på ungdomsuddannelserne i Muciconområdet. Passagertallet pr. bustime er øget fra med over 30 fra 2012 til Linje 209 blev igangsat medio Buslinjen har meget begrænset driftsomfang på hverdage, og ingen weekendbetjening. Alligevel præsterer linjen rimeligt med 24 passagerer pr. time, og et kommunalt tilskudsniveausniveau på 28 kr. pr. passager, hvilket er på niveau med linje 204. Movia anbefaler en indkøringsperiode på 2 år før nærmere evaluering. Linje 212 har den laveste benyttelse målt pr. bustime. Linjen er gået tilbage, hvilket kan skyldes forlænget køretid med en linjegren til lufthavnen, indført medio Ressourceforbruget på denne linje er 10 % af det samlede kommunale budget, hvilket er relativt højt i forhold til antallet af passagerer. På Linje 212 undersøges forbedringsmuligheder. Der ønskes desuden en analyse af transportarbejdet, når der kan leveres data fra rejsekortet. Vurdering Der har siden opstarten af den nye busplan i 2012 været stor interesse, også fra borgernes side, for kommunens to nye A-buslinjer, på grund af det relativt høje ressourceforbrug på de to linjer. Tal for busdriften på linjeniveau bekræfter, at passagertallet på A-busserne står mål med det relativt høje ressourceforbrug på linjerne, som således stadig vurderes at være fornuftige, ud fra et rent driftsøkonomisk syn. Den nye linje 209 er passagermæssigt den mindste linje, men i forhold til den ret korte levetid og det ret begrænsede driftsomfang præsterer linjen acceptabelt, målt pr. køreplantime. Linje 204 og 212 bør undersøges nærmere for om muligt at forbedre driftsøkonomien.

18 Tværkommunale linjer De tværkommunale linjer bidrager i forskellig grad til Roskildes passagertal og busøkonomi. Indtægter og udgifter fordeles efter nøgletal mellem berørte kommuner. Nøgletal er bestemt af blandt andet rutelængde i kommunen, rejsehjemmel og passagertal. Linje 600S drives af region sjælland og med over 1,1 mio. passagerer har det en afledt væsentlig økonomisk betydning for Roskilde Kommune, fordi kommunen ikke skal tilbyde kollektiv bustrafik på den rute som 600S dækker. I stedet kan ressourcer bruges til at styrke øvrige bybuslinjer, hvilket også var et bærende ide i 2012 planen, hvor tidligere bybusser blev erstattet af linje 600S, for eksempel i Vindinge. Linje 123. Det samme gør sig gældende for linje 123. Her bærer kommunen godt nok en del af økonomien, men der er en meget god udnyttelse af denne ressource Linje 123 blev ændret i Fra Roskilde st. havde linjen tidligere endestation i Rødovre. Linjen er nu afkortet til Glostrup. Det har betydet et passagertab på ca i Roskilde Kommune. Linje 358, som kører fra Roskilde st. til stenløse st. har næsten påstigere i roskilde kommune. Det giver den en nettoudgift pr. passager på 20 kr., som er under middel. I 2012 blev det besluttet at undersøge udvidelsespotentialet på linjen. Tallene fra 2013 viser imidlertid et stabilt niveau, og dermed ikke et presserende udvidelsesbehov. Linje 220. Linjen har et passagertal på ca Det kommunale tilskud pr. passager på linjen er 27 kr., hvilket er noget over gennemsnittet. Det bemærkes, at linje 220 til dels betjener et byudviklingsområde og større uddannelsesinstitutioner og at passagertallet kan forventes at stige fremover. I 2013 er linjen øget meget lidt.

19 19 Linje 217. Der er et verserende ønske fra Egedal Kommune om en ruteomlægning, der vil forbedre betjening af Hove. Buslinjen udvikler sig passagermæssigt meget positivt med en fremgang på 10 % fra 2012 til Forvaltningen undersøger muligheden for at omlægge ruten i samarbejde med Movia og Egedal Kommune. Hvis der findes en løsning kan omlægningen finde sted omkring april Fremadrettet planlægning og markedsføring I det fremadrettede planarbejde på busområdet, er det vigtig at være opmærksom på, er at indkøringen af nye køreplaner og busruter ofte tager flere år. Busbrugerne er traditionelt lang tid om at vænne sig til ændringer på busområdet, og nye passagerer er lang tid om at få øje på nye transportmuligheder. Sammenligninger med andre kommuner, som indførte A- busser tidligere end Roskilde Kommune, bekræfter at Busplan 2012 stadig skal have tid til at blive kendt og benyttet af borgerne. I både Ringsted og Køge Kommuner fastholdes passagervækstrater på minimum 10 % både 2. og 3. år efter start med A-busser, hvilket for begge de nævnte kommuner har resulteret i øgede indtægter. Figuren herunder er fra Indextallet for Roskilde i 2013 er 116, og dermed flader Roskildes vækstkurve lidt ud. Forvaltningen har stadig fokus på at få flere passagerer i busserne. Planen er blandt andet at opdatere og husstandsomdele kommunens Busguide. Guiden fungerer på samme tid som information om og markedsføring af kommunens busrutenet og Flextur. Guiden vil i år også have fokus på cykelmedtagning i busserne

20 Ringsted Køge Roskolde Passagerudvikling for udvalgte A-buskommuner. Index 100 = passagertal før indførelsen af A-busser. 2.3 Driftsøkonomi rutebusser Resume Indtægterne på kollektive busruter er steget med 2,8 mio. kr. Udgiften er steget med 3,8 mio. kr. Det giver en nettoforøgelse af det kommunale tilskud på 1,0 mio. kr. fra 2012 til Det betyder at det kommunale tilskud er øget fra 49,0 mio. kr. i 2012 til 50,0 mio. kr. i Kommunen budgetterede med en udgift på 52,5 mio. kr. til busruter i Budgettet har således været dækkende for det tilskud, som kommunen skal betale. Det overskydende beløb på 2,5 mio. kr. tilbagebetales. Flextur er en del af den kollektive trafik. Udgiften til Flextur er øget med 0,75 mio. kr. i 2013 og er nu på 1,5 mio. kr. Formålet med denne analyse er, at skabe overblik over økonomien i kommunens kollektive trafik. Der gennemføres analyser af nøgletal for økonomien; indtægter,

21 21 udgifter og kommunalt tilskud (samlede indtægter minus udgifter), bustimer og passagertal for 2010 til Nøgletallene indeksreguleres i forhold til 2010 for at vise betydningen af den generelle prisudvikling i samfundet. Busdrift Kommunalt tilskud Indeksreguleret Kommunalt tilskud priser Antal timer (kr.) til busdrift Passagerertal i kommunen (mio.) Tilskud pr. påstiger 9,16 9,51 9,65 9,43 Tilskud pr. påstiger (2010 priser) 9,16 9,25 9,17 8,99 Indtægt pr. påstiger (2010 priser) 6,08 5,71 5,33 5,57 Figur 10 Nøgletal. Passagerer og driftsøkonomi 2010 til Nøgletallene viser store udsving fra år til år. Passagertallet steg markant fra 2011 til 2012 som følge af køreplansrevisionen. Stigningen i passagertallet blev dog ledsaget af en stigning i det kommunale tilskud på ca. 5 mio. kr. Forklaringen var dels en ikke indfriet forventning om øgede indtægter, dels en ikke planlagt forøgelse af antallet af timer i køreplanen. Fra 2012 til 2013 er antallet af køreplantimer steget yderligere buspakken, som blev implementeret medio på grund af Der har siden indførelsen af busplan 2012 været en forventning om øgede indtægter. En sammenligning mellem 2012 og 2013 viser, at der nu sker en stigning i indtægterne, som er øget med ca. 2,8 mio. kr. Udgifterne er steget med ca. 3,8 mio. kr. Nettoresultatet er en forøgelse af det kommunale tilskud på 1,0 mio. kr. I kommunens budgetlægningen for 2013 forventedes en samlet kommunalt tilskud til busser på 52,5 mio. kr. Regnskabet viser, at det kommunale tilskud kun blev 50,0 mio. kr. Kommunen får tilbagebetalt overskud af indbetalte midler, i alt 2,5 mio. kr.

22 Forklaringen på lavere udgifter end ventet kommer hovedsageligt fra lavere indeks (rente og brændstof), effekt af driftsændringer og øgede passagerindtægter. Det er primært linje 201A og 203, som løfter indtægtsniveauet. Passagertallet er øget med godt , og det kommunale tilskud pr. påstiger i busserne er faldet til 9,43 kr., hvilket er under niveauet i både 2011 og Det indeksregulerede tilskud er 9.00 kr., hvilket er det laveste i hele den undersøgte periode. Det er et godt tegn, som viser, at forholdet mellem indtægter, udgifter og passagertal er forbedret.

23 Passagertal og driftsøkonomi Flextur Resume Flextur Opsummering en stor succes i Roskilde Kommune. Benyttelsen af tilbuddet er næsten fordoblet fra 2012 til 2013, fra til passagerer. Væksten har øget udgiften til Flextur fra 0,75 til 1,5 mio. kr. Det er undersøgt, om taksten for Flextur bør hæves, eller om Flextur helt eller delvis kan dækkes af rutebusser. Analysen viser, at fordyrelser kun i mindre grad vil kunne begrænse udgiften eller dæmpe væksten. Samtidig vil en fordyrelse have væsentlig negativ konsekvens i områder, som Flextur blev indført for at dække. Kortlægning af flextur viser, at brugen af turene er meget spredt og derfor vanskeligt kan dækkes af rutebetjening. Forvaltningen vurderer derfor, at det på trods at den store udgiftsstigning er fornuftigt at fastholde Flextur i sin nuværende form. Analyse af Flextur 2013 Flextur blev indført i 2011 som et behovsstyret supplement til den rutebundne kollektive bustrafik. Flextur kan bruges af alle og bestilles til at køre mellem ønskede adresser. Flextur benyttes i stigende grad af borgerne. I 2011, det første år med Flextur, var benyttelsen meget begrænset. Der er siden sket en vækst. Fra 2012 til 2013 er antallet af ture steget markant fra til Antallet af passagerer er steget fra til Der er således i gennemsnit medrejsende passagerer på hver 10. tur. Den største vækst findes på ture mellem 0 og 5 km. Procentvist er det ture mellem 5 og10 kilometer der er steget mest. Flextur Behovsstyret kollektiv trafik som kan bruges af alle. Brugeren bestiller turene fra dør til dør. Borgerens egenbetaling er 24 kr. for op til 10 km og herefter 6 kr. pr. km. Kommunen dækker den resterende del af udgiften, i gennemsnit er 150 kr. pr. tur.

24 Figur 11 Antal ture fordelt på turlængder. Udvikling fra 2012 til Ture på mellem 0 og 5 kilometer køres sandsynligvis for en del i Roskilde, og mellem Roskilde og oplandsbyerne i periferien. Det betyder, at rutebusserne i det centrale del af kommunen ikke dækker alle behov. Forklaringen kan også være, at Flextur for nogle er en økonomisk og attraktiv mulighed for at blive kørt fra dør til dør, selvom man også har en rutebus i nærheden. Flextur blev budgetteret til i Regnskabet viser at udgiften blev på 1,5 mio. kr. Udgiften er dermed 0,85 mio. kr. højere end budgetteret.

25 25 Figur 12 Udvikling i kommunens udgift til Flextur til 2013 Figur 3 viser udviklingen i det kommunale tilskud til Flextur. Væksten har været stor fra år til år og udgiften er mere end fordoblet fra 2012 til Det er svært at forudsige den økonomiske udvikling for de kommende år. Forvaltningen har hidtil haft en forventning om, at udgiften ville stabilisere sig omkring 1,1 1,2 mio. kr., baseret på erfaringer fra sammenlignelige kommuner. Væksten er imidlertid større i Roskilde Kommune, og hvis væksten fortsætter i samme takt vil udgiften fremover blive betydeligt højere. Kendskabet til ordningen spredes via brugerne, og fra kommunens orientering om tilbuddet. Kendskabet til ordningen og brugen af den vil antageligvis øges, og ligeså de kommunale udgifter. På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 2080 brugere af Flextur i Roskilde. Væksten i Flextur kan både skyldes, at brugerne kører flere ture, men også at nye brugere kommer til.

26 Er det muligt at begrænse de kommunale udgifter på Flextur? En evt. beslutning om at justere på flexturstilbuddet bliver vanskeligere jo længere tid der går, og jo flere brugere der er tilmeldt ordningen. Efter 3 år med Flextur, og set i lyset af den hastige vækst, undersøges mulighed og behov for at regulere brugen af Flextur. Kommunetakst Det er op til den enkelte kommune, om man vil tilbyde op til 5 eller 10 km s kørsel for brugerens egenbetalingen på 24 kr. Roskilde Kommune besluttede primo 2011, at øge distancen for egenbetalingen på 24 kr fra 5 til 10 km. Dermed følger Roskilde flertallet af kommuner på Sjælland. Kilometerprisen efter de 10 km 6 kr. pr. km. Kommunen kan beslutte at reducere den distance borgeren må køre for egenbetalingen fra 10 km til 5 km. Så vil ekstraprisen på 6 kr. pr. kilometer gælde fra 5 km. Pris Almindelig takst (5 km) Kommunetakst (10 km) Tur på 5 km Tur på 10 km Tur på 15 km (5 km. x 6 kr.) = 54 kr (10 km x 6 kr.) = (5 km x 6 kr.) = 54 kr Tabel 1 Priseksempler på forskellige turlængder med Flextur. Tabel 1 viser konsekvenser af ændrede betingelser. En tur på 10 km vil koste 54 kr. i stedet for 24 kr. Merprisen for en tur på 10 km. bliver altså 30 kr. for borgeren. Den økonomiske effekt af dette tiltag skønnes til mellem og kr. pr. år. Tiltaget vil mest have effekt på ture mellem 5 og 15 km i kommunen. Turlængder op til 5 km, hvor den største vækst i antal ture finder sted, vil ikke blive berørt af ændringen. Det betyder, at en fordyrelse kun i mindre grad forventes at kunne dæmpe væksten i udgifter til Flextur.

27 27 Kort herunder viser, at brugen er spredt meget i kommunen. De røde prikker viser, hvor ture starter. Blå viser rejsemål. Kortlægningen af Flexture er teknisk set meget eget lidt udviklet på nuværende tidspunkt, men giver alligevel et nyttigt overblik over brugsmønster mønsteret. Flexture har Roskilde som vigtigste destination fra alle afrejsesteder i kommunen. Figur 13 Flexturskortlægning af ture med start i Roskilde Kommune. Rød prik er start. Blå prik er slut på en tur. Kortlægningen viser, iser, at Flextur benyttes som forventet. Roskilde er mål for mange Flexture fra oplandet. oplandet En prisforøgelse kan derfor forventes at få stor betydning for mange borgere i tyndt befolkede områder og i mindre byer mere end 5 km fra Roskilde. En fordyrelse af Flextur F vil have relativt stor betydning for borgere i de områder, som tilbuddet i høj grad var tiltænkt, da det blev indført i 2011.

28 Flexturene er geografisk meget spredt. At dække behovet for kollektiv trafik med busser i rute vil være både vanskeligt og dyrt. Kortlægningen viser dog, at der kan findes effektiviseringsmuligheder på nogle strækninger, hvilket undersøges nærmere i samarbejde med Movia. Vurdering Det nuværende ressourceforbrug på 1,5 mio. kr. Flextur vurderes som et fornuftigt valg, fordi det giver en god kollektiv busbetjening i tyndere befolkede områder, og erstatning med busser i rute, vil være et både vanskeligt og dyrt alternativ. Af hensyn til borgere uden andre alternativer i tyndere befolkede områder mere end 5 km fra Roskilde, vil det være fornuftigt at fastholde de nuværende betingelser i Flextur, det vil sige med op til 10 km for starttaksten på 24 kr. Det bør undersøges om der på udvalgte strækninger med fordel kan justeres på rutebusser for at dæmpe efterspørgslen i Flextur. Anbefaling Til busbestillingen i 2015 anbefales at genbestille Flextur, og at fastholde kommunetaksten.

29 Tilfredshed med bustrafik rafikken ken En gang om året gennemfører Movia en tilfredsundersøgelse. Det er analysefirmaet Epinion, som gennemfører analysen, hvor unge mennesker interviewer passagererne i ca. 3 minutter, mens de er i bussen. Der stilles følgende spørgsmål for at vurdere hele det samlede busprodukt:! "# $ "% &'"" &'""("! )""*+,-..-/'# 0 '""1" " 2 3#%1# )""%1# 0 '"// 4%%%1/'# ) #' Intervieweren stiller spørgsmålet hvor tilfreds er du, på en skala fra 1-5, hvor svar 1 er meget tilfreds. Svar 2 er tilfreds. Svar 3 er både/og. Svar 4 er utilfreds og svar 5 er meget utilfreds. De første 12 spørgsmål danner en ramme for det sidste 13. spørgsmål, som på den måde opsummerer det samlede interview og den samlede passagertilfredshed. Svarene på spørgsmål nr. 13 anvendes som et samlet udtryk i passagertilfredshedsundersøgelsen. Passagertilfredshed Tabel 2 viser svar på spørgsmål 13 fra de seneste 3 år. Undersøgelsen er udtryk for de aktuelle passagerers vurdering. Det er ikke til at sige, hvor mange

30 passagerer som er gengangere i busserne. Særligt fra 2011 til 2012, kan der være sket væsentlige ændringer på grund af store ændringer i rutenettet. I 2013 er tilfredsheden stadig meget høj, men dog faldet noget i forhold til Busdrift Tilfredshed (tilfredse og meget tilfredse), % Tilfredshed (både - og), % Tilfredshed (utilfredse), % Tabel 2 Tilfredshed med kommunens busser Tabel 2 viser, hvordan passagererne vurderer busproduktet. For de passagerer, som sidder i busserne, er der gennemgående høj tilfredshed på langt de fleste parametre, som indgår i undersøgelsen. Andelen af tilfredse/ meget tilfredse er faldet med 7 procentpoint til 90 %. Både/og gruppen er vokset nogenlunde tilsvarende. Andelen af utilfredse er steget til 2 %. Der er umiddelbart ikke noget alarmerende i denne udvikling, men der skal dog holdes øje med udviklingen fremadrettet.

31 Way Roskilde Roskilde Kommune har besluttet en vision for den kollektive trafik med betegnelsen +Way Vision i Roskilde.. Det er en ny måde at samtænke bus og byrum. Visionen er, at kommunens kollektive trafik i 2036 er den mest effektive, bæredygtige og komfortable transportform for alle borgere i Roskilde. +Way har 4 hovedelementer. +Ø en. Busstoppet, som spiller sammen med byrummet, og hvor borgerne aktivt medvirker til at give stoppet form og indhold. +Stop. Det effektive, komfortable stoppested. +Spor. Visionen er, at bussen har sit eget trace, der giver fremkommelighed og komfort. +Bus. Bussen i sig skal yde den bedste oplevelse, og være teknologisk og miljømæssigt tidssvarende. Roskilde kommune udvikler den kollektive bustrafik med inspiration fra +Way visionen. +Way Visionen findes som publikation. 4.1 Danmarks Bedste Trafikby. Danmarks Bedste Trafikby var et fællesprojekt med Arriva, Movia og Roskilde Kommune som deltagere. Et fælles mål: Flere passagerer i den kollektive trafik. Projekt Danmarks Bedste Trafikby blev støttet med i alt 8,1 mio. kr. fra Passagerpuljen under Trafikstyrelsen. Tidsplan: 2011 til udgangen af Afrapportering forår 2014.

32 Projektets tre t indsatsområder: Den sammenhængende rejse Dialog med kunderne Fra produkt til service Den sammenhængende rejse, Status pr. april 2014 Der er opsat 2 TV-skærme i alle A-bus på linje 201A og 202A. Kommunen viser relevant kommunal information og nyt om arrangementer i busserne. Desuden kører TV2 News som fast indslag i et loop. I 2013 fik infoskærmene også trafikinformation. Der vises nu oplysninger om bus og tog undervejs på turen. Roskilde Kommune er Danmarks første kommune med denne sammenhængende trafikinformation. Der er opsat i alt 20 count-down moduler på A-bussernes stoppesteder. Count- down modul viser, hvor lang tid der er til næste bus. Indsatserne i den sammenhængende rejse blev afsluttet i januar 2014 med opsætning af 10 trafik informationsskærme om bus og tog på Roskilde Station. I den forbindelse blev der også opsat 2 digitale kort over stationen. Yderligere opsættes trafikinformationsskærme på Stændertorvet et i forbindelse med den ny +Ø. Der er nu etableret 5 Superstoppesteder på A-busnettet. Superstop med bl.a. overdækket læskærm, overdækket cykelparkering med wire lås og cykelpumpe. De fire steder er: Kongemarksvej. Holbækvej (Katedralskole) atedralskole). Holbækvej (Gyldenkærnevej). Låddenhøj ved Margrethåbsvej. Møllehusvej ved Fakta.

33 33 Dialog med kunderne og Fra produkt til service 7 hold med chauffører og administrativt personale har været på Serviceuddannelsen et kursus i bedre service og miljøvenlig kørsel m.m. I alt har 180 chauffører og administrativt personale gennemført serviceuddannelsens 5 kursusdage. Danmarks Bedste Trafikby har været en stor succes. Forvaltningen ønsker at forme et nyt opfølgningsprojekt, Danmarks Bedste Trafikby II, som arbejder videre med en bred vifte af tiltag med inspiration fra kommunens +Way visionen.

34 4.2 Fremkommelighed Resume I løbet af 2013 er der gennemført fremkommelighedstiltag for linje 202A på Køgevej mellem Østervangsvej og Ringvejen i form af ombygninger af vejprofil og særskilte bussignaler, som har øget fremkommelighed for bussen. Desuden er Cykelsti og højresvingsbane sammenlagt krydset ved Sdr. Ringvej. Effekten af fremkommelighedstiltag evalueres i signaler på linje 202A er blevet busoptimeret. Der er arbejdes nu med busfremkommelighed i Jernbanegade. Forvaltningen har i samarbejde med Movia igangsat et udredningsprojekt af fremkommelighed for 201A. Forprojektet ventes klar medio 2014 med forslag til og priser på nye fremkommelighedstiltag. En vigtigt mål i +Way visionen er at god busfremkommelighed. Kommunens mål er at forbedre fremkommeligheden, så rejsetiden reduceres med 15 % på A- busserne. Med henblik på at øge fremkommeligheden for busser er der søgt om tilskud til projektet +Way i Roskilde, Fremkommelighed, der batter fra statens Fremkommelighedspuljen. Der er opnået 50 % medfinansiering til projekttet, der indeholder der 4 delprojekter, som skal gennemføres i Projektet er udformet til linje 202A, men fordelene ved bedre fremkommelighed kan komme til at gavne andre buslinjer på samme rute. Indsatsen består af: - Busbaner og fremkommelighed på Køgevej - Fredeliggørelse else af Jernbanegade - Signaloptimering - Optimering af stoppestedsplacering Køgevej Fremkommelighedsprojektet på Køgevej er gennemført, og evaluseres i Projektet omfatter fremkommelighedstiltag i begge retninger på strækningen mellem Østervang og Holbækmotorvejen.

35 35 Tiltagene er suppleret af signaloptimering for busserne. På en kort strækning er der lavet busbane med gatingsignal for bussen. I krydset ved Sdr. Ringvej afkortes cykelstien i sydgående retning, så der nu er kombineret højresvingsbane for biler og cykeltrafik. Status: Projektet er gennemført. Evalueres Jernbanegade Der arbejdes med forskellige tiltag, der kan fremme busfremkommeligheden. En mulighed er, at give busserne mere plads ved at mindske biltrafikken. En måde at opnå det på, er at motivere trafikanter til at vælge Køgevej og Ny Østergade ved at give dem fordele i signalanlæggene. P-henvisningen kan også være med til at lede trafikken væk fra Jernbanegade. Status: Projektering pågår. Signaloptimering Der indgår 8 signalanlæg på linje 202A s rute. Signaloptimeringen i disse anlæg ker ved at kommunens eksisterende signalstyringssystem suppleres med GPS baseret busprioriterinssystem, system, der prioriterer og håndterer den kollektive trafik. Status: Er gennemført. Evalueres Optimering af stoppestedsplaceringer I forbindelse med fremkommelighed for 202 A blev det undersøgt, om der kunne ske forbedringer. Der blev ikke fundet egnede justeringsmuligheder. Aktuelle fremkommelighedstiltag Forvaltningen samarbejder med Movia om at opnå tilladelse til indstigning af flere døre på busser med særligt mange passagerer til ungdomsuddannelserne. Det er et tiltag, der vurderes at give en relativt høj forbedring af fremkommeligheden, fordi det reducerer opholdet ved stoppestedet. stedet. Status: Afventer evaluering fra forsøg på linje 4A i København.

36 Hvad får kommunen ud af fremkommelighedsprojekter? Bedre fremkommelighed giver mange fordele for den kollektive trafik. Det betyder, at busserne kommer hurtigere frem, at rettidigheden øges og at komforten bliver bedre, fordi bussen får færre stop og starter. Bedre fremkommelighed er med til at øge passagertallet og gavne driftsøkonomien. For projektet Fremkommelighed der batter er der udarbejdet en detaljeret beregning af mulige tidsbesparelser ved de forskellige typer af fremkommelighedstiltag. Ifølge denne beregning vil alene den gennemførte signaloptimeringen reducere tidsforbruget på linje 202A med 3 min. pr. afgang. Fremkommelighedstiltag kan komme andre linjer med samme rute som linje 202A til gavn. Forvaltningen vil følge udviklingen i køretider på ruter, hvor der er lavet bedre busfremkommelighed, for at vurdere effekten. Ny fremkommelighedsplanlægning f for linje 201A i 2014 Forvaltningen har i samarbejde med Movia igangsat et udredningsprojekt af fremkommelighed for 201A. Forprojektet ventes klar medio 2014 med forslag til og priser på nye fremkommelighedstiltag. Et første skridt til bedre fremkommelighed med betydning for linje 201A er taget. Signalregulering af krydset Dronning Margrethesvej og Frederiksborgvej. Signalreguleringen forventes at være etableret inden udgangen af 2014 med projektering i løbet af foråret.

37 Ø er +Ø Musicon- busstop med skov, mm. I er der blevet etableret 1. etape af +Ø en, der anlægges som en lund af træer med en lysning i midten, hvor bussen holder. +Ø en kaldet skovkrydset - har fået denne udformning for at skabe et rart sted til at vente på bussen og samtidig blive en frodig grøn plet, der danner kontrast til Musicons rå og åbne arealer og indbyder til at opholde sig. Skovkrydset skal markant byde velkommen til Musicon - ved ankomsten med bussen. Men også fra den fremtidige stibro over motorvejen eller i bil fra Maglegårdsvej Skovkrydset skal samtidig dæmpe bilernes hastighed. Et af de vigtige grundelementer i +Ø en er, at borgerne inddrages til at komme med ønsker og ideer. Derfor er byrummet udformet i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, der også medvirker i den samlede finansiering. Elever fra skolen har ønsket et udendørs fitness-areal i lysningen, og det er nu blevet etableret som del af +Ø ens 1. etape. og stoppesteds-inventar. Projektet er tegnet af landskabsarkitekterne Kragh & Berglund og forventes anlagt færdigt i med plantning af flere træer, nye belægninger og supplerende belysning

38 +Ø Stændertorvet Busserne spiller en væsentlig rolle i det store anlægsprojekt, som er tæt på at gå i gang. +Way visionen har sat sit aftryk på planlægningen. Bussernes stop på torvet integreres i byrummet, som forsynes med særligt gode forhold for busrejsende. Der kommer gode opholds- og venteforhold ved +Ø en og tydelig trafikinformation om den øvrige bus- og togtrafik. Planen rummer også en form for ude servering i området. 4.4 Bus og byudvikli vikling Roskilde Kommune samarbejder med Movia og DTU om at belyse muligheder og potentiale i ny højklasset busforbindelse mellem DTU Lyngby, RUC, DTU Risø og Risø Park. Det undersøges, om Jyllinge kan kobles på denne højklassede forbindelse, fordi det vil forbedre Jyllinge mulighed for effektiv pendling til et meget stort antal arbejdspladser i Storkøbenhavn.

39 39 busforbindelse på det overordnede vejnet. Figur 14 højklasset busforbindelse Infrastrukturen for busser findes allerede, men kan dog stadig udvikles. En n ny sammenhængende busløsning, som vist på figur 14, mellem de to DTU afdelinger må forventes at få mange afledte mobilitetseffekter ved at skabe sammenhæng mellem flere arbejdspladsintensive områder, hvor befolkningstætheden på samme tid er høj. Projektets formål er at vurdere forbindelsens passagerpotentiale Miljøvenlig buskørsel Første skridt til mere miljøvenlig buskørsel blev taget i 2013, med beslutningen om indfasning af biodiesel. Movia samarbejder med Arriva om at løse kommunens bestilling. Movia er kommet med forskellige løsningsforslag til benyttelse af biodieselen. Forvaltningen altningen vurderer, at det forslag, som sigter mod at lade 2 busser køre på

40 ren biodiesel vil give mest synlighed af kommunens nye grønne strategi for bustrafikken. Tiltaget følges op af en visuel grøn markering af busserne, og anden kampagne. 5.0 Udbud 2016 Grøn omstilling Trafikselskabet Movia udliciterer den kollektive bustrafik i regionen. Private operatører indkøber busserne og driver garageanlæggene. Operatørerne ansætter chauffører og andet personale til at udføre buskørslen. Trafikselskabet Movias udbud følger EU-reglerne på området. I udbudsbetingelserne definerer Movia blandt andet kravene til busmateriel og driften. Desuden fremgår det af udbuddet, hvordan kvaliteten måles, samt bonusvilkår og sanktionsmuligheder. I udbudsbetingelserne kan man også læse om udbudsgrundlaget, det vil sige hvilke geografiske områder (buslinjer), der er omfattet af udbuddet. Forvaltningen foreslår, at kommunen spiller en aktiv rolle i forbindelse med udbuddet (udbud A.11) med en strategi for en grøn omstilling af den kollektive trafik.

41 Fokuspunkter i busplanlægning Fokuspunkter består af udfordringer og forslag til nye tiltag. Input er særlig fra borgerne og fra analyser af busøkonomi og passagertal. Nye busruter og optimering af eksisterende Formål Betjening af Roskilde Lufthavn. Forbindelse melle m RUC og Roskilde midtby Betjening af Lyndby Landbrugsskole, Optimering af linje 217 og 358 Ændring af linje 217 Forbedret betjening af Sankt Jørgensbjerg. Busbetjening af "Bakkekvarteret". Betjening af Trekroner Plejecenter Stoppesteder Stoppested for linje 600S ved Hedeland Indsats Dialog med nabokommuner og Roskilde Lufthavn omlægning af 212 og 220. Det undersøges om 220 kan blive bybus med rute nord om Roskilde St. Udvidelse af linje 233 i samarbejde med Lejre kortlægning af forbedringsmuligheder for Jyllinge og Gundsømagle. Egedal Ønsker omlægning af linje 217, ad Østrupvej Evaluering af linje 203 og 207 Bakkekvarteret har ingen betjening efter 2012 planen. For nogle ældre er afstanden til Trekroner st. lang. Betjening af Hedeland omkring Mosestykket Status/ Proces Afventer Afventer Afventer Movia undersøger passager- og økonomikonsekvens. Roskilde Kommune undersøger vejforhold. Afventer Løsning foreligger. Kan realiseres. Løsningsmuligheder undersøgt. Centret er blevet orienteret om Flextur, som første trin til en bedre kollektiv trafikbetjening. Undersøges. Movia i dialog med Greve Kommune

42 Revision af stoppesteder Anlæg Ombygning af Allehelgensgade En gradvis kvalitetsikring og optimering af kommunens stoppesteder. Løsningsforslaget er udarbejdet Løbende fra Fælles puljeansøgning med Regionen og Movia. Ønskes gennemført ved fjernvarmetablering i ,3 mio. kr. Frigivelse af 1,1 mio. kr. til medfinansiering. Fremkommelighed for linje 202A Bedre skiltning på Roskilde st +Ø Musicon ved Teknisk Skole Drift Overvågning af passagertal og driftsøkonomi Dialog med interessenter Kortlægning af Flextur Markedsføring Formidling af bustilbud og information om nyheder Stoppestedsværter Udbud Klima og miljø Busprioritering i signaler. Delvis gennemført. Bustilpasning i Jernbanegade Jernbanegade undersøges og busbaner på Køgevej Orienteringsskilte i Indsats iværksættes sammen gangtunneller overskuelige med Movia. DSB har udarbejdet oversigtskort. forslag, som Roskilde Kommune har accepteret. +Ø som del af +Way-visionen Projektering og anlæg er igangsat. Anvendelse af Er iværksat. overvågningsværktøj til halvårs overblik. Faste møde med buschauffører, Afholdes af P&U og VGO hver 2. måned. Skoleledere hver 6. måned Vi ønsker at vide, hvor turene Første udkast er udarbejdet ligger i kommunen marts 2014 til Busrapport. Skal videre udvikles. Opdatering af Roskilde kr. af driftsbudgettet til Busguide udsendelse forår 2014 Videreføre indsatsen med Ønskes og undersøges stoppestedsværter

43 43 Miljøoptimering af busser Udarbejdelse af kommunal strategi Dialog - Movia Strategi opstart medio 2014 Udvikling +Way Evaluering Fremkommelighed Danmarks Bedste Trafikby II Fremkommelighed trafikinformation (stoppestedsopgradering) Grøn teknologi Effekten af investeringer for linje 202A Forvaltningen ønsker at udarbejde et udviklingsprogram.