Økonomiske og budgetmæssige forhold vedrørende en samlet institution på campus Skanderborg.

Transkript

1 Økonomiske og budgetmæssige forhold vedrørende en samlet institution på campus Skanderborg. Indledning Meningen med dette notat er et forsøg på at tegne mulighederne og realiteterne for en kommende fælles institution. Hvilke muligheder er der og hvilke udfordringer ser vi. Hvordan vil den forventede fælles økonomi se ud og hvordan skal skolen samlet set sikre de rette synergier og rationaler der gør at vi sammen bedre kan imødegå og håndtere de økonomiske udfordringer som skolerne hver især står overfor (jf. fremskrevne budgetter her nedenfor) Vi har som udgangspunkt valgt ikke at samskrive de to fremskrivningsbudgetter da det med rimelig tydelighed fremgår at skolerne hver især har sammenlignelige udfordringer i forlængelse af primært 2%-omprioriteringsbidraget men også en vigende elevtilgang til enkelte uddannelser. Vi vil forsøge at kvalificere såvel som kvantificere mulige synergier til sidst i dette notat. Udbud af uddannelser og udvikling i elevtallet Det er svært at spå især om fremtiden. Udsagnet gælder også i denne sammenhæng. Vi har seriøse bud på hvordan ungdomsuddannelsesudbuddet i Skanderborg vil udvikle sig indenfor de nærmeste år, men meget afhænger selvfølgelig af politiske beslutninger for uddannelserne på lidt længere sigt. Det mest sikre bud er, at der altid vil være behov for en solid ungdomsuddannelse til unge i Skanderborg. Udviklingen og vedligehold af dette udbud er ansvaret for en ny fælles institution. Udviklingen i årselever for de to skoler kan ses herunder. På de gymnasiale områder er elevtallet rimelig stabilt, men udfordringerne på elevtallene særligt kan ses på erhvervsuddannelserne, hvor der er et betydeligt fald. Det samme gør sig gældende på ordblindeundervisningen (OBU) og den forberedende voksenundervisning (FVU). Fastholdelse af de små uddannelser er derfor også et fokuspunkt for fusionen. Skanderborg-Odder Center for Uddannelse 1

2 Den forberedende grunduddannelse (FGU) Ved etablering af den forberedende grunduddannelse (FGU) flyttet omkring 40% af aktiviteterne indenfor VUC-AVU, -FVU og -ordblindeundervisningen fra SCU til den nye FGU-institutionen. VUC-AVU elevtallet vil givetvis vokse i 2018 og måske også i 2019 pga. mange kursister med dansk som andetsprog, men derefter forventes tallet at falde betydeligt, da indvandringen til Danmark er stoppet og efterspørgslen på dansk som andetsprog derfor falder. I årene efter 2019 må det derfor også forventes at AVU vil blive mindre og dermed på lige fod med de andre små uddannelsesområder være svære at fastholde som et udbud på Campus. Skanderborg Gymnasium 2

3 Økonomi i forhold til udbud: Taksameter-tilskud og andre indtægter Skolens økonomi er bestemt af taksameter-tilskud primært baseret på antallet af elever på de forskellige uddannelser. Taksameter-tilskuddenes størrelse bestemmes hvert år via finanslov, men har en kerne i beregning af forventet omkostning for den enkelte uddannelse. Det enkelte taksameter bliver løbende, år for år, reduceret som følge af forventede omkostningsreduktioner, fx: IT, indkøb, ændrede vilkår for censur-rejser o.lign, og hævet som følge af forventede forøgede omkostninger som fx: inflation, overenskomst, nye opgaver m.v Tillægstakst for A-niveau EUX* HHX årigt HF Enkeltfag HF AVU FVU Ordblinde-uv ,070 - STX ** Brobygning til gymnasiale uddannelser Brobygning til merkantile EUD Skolerne modtager følgende elevafhængige taksamter-tilskud i 2018: Takst pr. elev, kr. eksl. moms Undervisningstakst Færdiggørelsestakst Fællesudgiftstakst Merkantilt grundforløb* Merkantil Bygningstakst Introduktionskurser (8. kl.) *+ socialt taksameter takst 1: kr pr. årselev ** A-fag: Fysik, kemi, biologi, musik, bioteknologi Årselev = 1 elev i 40 uger. Pædagogikumtaxameter: kr. pr. lærer 3

4 Skolens grundlæggende økonomi SAMMENLIGNING af budgetfremskrivninger SCU og SG SCU BUDGETÅR ÅRSELEVER UVM takst/bevilling mv Andre driftsindtægter Driftsoverenskomst Indtægter i alt Husleje Lønninger/personale Andre driftsomkostninger Driftsoverenskomst Udgifter i alt Finansielle omkostn Afskrivninger Øvrige omkostninger Total Løndel af UVM-takst 81% 82% 85% 86% Overskudsgrad: 1,3% -1% -4% -5% 4

5 SG BUDGETÅR ÅRSELEVER Undervisning Bygningstaxameter Tilskud i alt: Lærerløn Ledelsesløn Aministrativt personale incl IT-support Teknisk personale (2/3) kantinepersonale Elevhjælpere Lønrefusioner Lønomkostninger Øvrige omkostninger Bygningsomkostninger C. ÅRETS RESULTAT Løndel af UVM-takst 76% 78% 79% 82% Overskudsgrad 1% -1% -2% -6% Den samlede udfordring for såvel den enkelte institution som for en samlet institution er tydelig. Betydningen af en fortsættelse af omprioriteringsbidrag med 2% ekstra reduktion pr. år frem til og med 2021er en alvorlig nedsættelse af skolens muligheder. I forhold til skolernes økonomiske råderum i 2015 har vi, såfremt finanslovens fremskrivning fastholdes, mistet mere end 16% af de penge vi har til at lave skole for. 5

6 Fremtid og udvikling Kilde: Danmarks Statistik Mænd Kvinder Sum Mænd Kvinder Sum Fremskrivning af forventet optagelse af elever afspejler naturligvis, for skoler som vores i Skanderborg Kommune, af den samlede population af unge, her markeret som antallet af 16-årige. Med udgangspunkt i en alt-andet-lige betragtning vil det samlede antal elever jævnt hen følge populationsudviklingen. Det betyder et svagt stigende antal elever frem mod 2026, i forhold til 2018, hvorefter der vil være 4 år med lavere søgetal, hvorefter populationen stiger ganske betragteligt. I budgetfremskrivningerne for de to institutioner er disse tal medregnet ligesom forventet lærerbehov er medregnet. 6

7 Fremtidig økonomi: Den umiddelbare fælles økonomi inden 2021 er presset, men ikke uoverstigeligt. Men som tallene viser så er 2020 og 2021 særdeles bekymrende og vi vil (uanset fusionen) være nødsaget til alvorlige prioriteringer. En pointe er det, at en sammenlægning af institutionerne vil øge muligheden for at praktisere fælles løsninger og effektiviseringer på områder hvor vi hver for sig vil have sværere ved det. Det vurderes som en stor styrke, at det i en fusioneret større institution vil være nemmere at opnå kritisk masse på stabs- og teknisk-administrative områder således at der reelt kan fastholdes medarbejdere med stærke kompetencer for på den måde at få opgaverne på skolen løst bedre og med rationalitet for øje. Tilsvarende, om end måske i mindre omfang, vil der kunne udnyttes rationalemuligheder i læreransættelse og mindre behov vil kunne løses i kombination med større behov og kompetente lærere vil på den måde kunne fastholdes samtidigt med at vi samlet set får løst opgaverne. Det handler om hvordan opgave-porteføljer for en lærer kan sammensættes på hensigtsmæssig måde. Endelig vil en større institution muliggøre et økonomisk rationale på indkøb af eksterne ydelser eller lignende. Udover disse punkter vil der være følgende opmærksomhedspunkter ud fra et økonomisk perspektiv: Særlige fusionsudgifter: - Omlægning af administrative og systemiske forhold (IT, revision, serviceaftaler) - Særlige behov i forhold til medarbejdere og fællesskab - Omstilling af medarbejdere, efteruddannelse, kursus etc. - Åbningsbalance og økonomisk status - Præsentation, hjemmeside, PR. Særlige indtægter: - Fusions-støtte fra UVM. Indtægter: Kapacitetsstyring og optagelsesregler, jf. politisk opmærksomhed på dette område og politisk styrede ændringer. Elevudvikling på de enkelte uddannelser og løbende vurdering af mulighederne for at fastholde aktiviteterne. Andre indtægter koblet med aktiviteter skal være rentable. Udgifter: - Bortfald af ét grundtilskud ( kr.) efter fire år. - Undervisning. Lærerløn svarende til behovet for undervisningen. - Administration svarende til behovet for administration - Ledelse svarende til behovet for ledelse. - Bygninger og drift heraf svarende til behovet for lokaler og bygningsfaciliteter generelt. 7

8 Rationale og effektiviseringer: Umiddelbare reduktioner i omkostninger skal findes ved: 1. En øverste leder i stedet for to = ca kr. Fulgt af en grundig samlet analyse af ledelsesbehov forventes at sikre at der ikke er behov for store justeringer i den nuværende samlede ledelseskraft. Ledelse forstået bredt idet begge institutioner har ledelseskraft fordelt på mange forskellige opgaveløsere. Det er en styrke at inddrage mange i organisationen i ledelsesbeslutninger og det er en fleksibel måde at justere ledelseskraft efter aktuelle muligheder og aktuelle behov 2. Stabsfunktioner og administrative funktioner gennemgås og udvikles så vi udnytter eksisterende kompetencer og i den proces forventer vi bestemt at finde et betydeligt rationale. 3. Bygningsdrift optimeres yderligere. Fokus på vedligehold og fokus på effekten af dygtige pedeller med solidt fokus på rationalitet. Reduktioner på lidt længere sigt, 2021-udfordringen, skal findes ved: Udover effektiviseringerne på ledelse, administration og bygninger bliver det nødvendigt at se på undervisningstilbud og lærerbehov. Lærerbehov i forhold til undervisningsbehov samt andre opgaver de enkelte afdelinger skal løse. Der skal findes et reelt bidrag til økonomien fra lærerlønnen. Behovet afhænger af udviklingen af uddannelsernes udbud og fagsammensætning samt naturligvis af udviklingen af taksametre og hvorvidt omprioriteringsbidrag o. lign. forhold på de gældende finanslove fordrer yderligere besparelser eller om skruen løsnes. Opsummering Kort opsummeret er der følgende udfordringer i den nære fremtid for uddannelserne hos SCU og SG på Campus Skanderborg: 1. Økonomisk robusthed i forhold til kvalitet i uddannelsestilbuddene på Campus Skanderborg. 2. Fastholdelse af erhvervsuddannelser, AVU, FVU og OBU som uddannelsestilbud på Campus Skanderborg. De ovenstående udfordringer vil på den i notat beskrevne måde kunne afhjælpes ved en fusion af SG og SCU. 8