Inspirationskatalog. til psykiatriområdet i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Inspirationskatalog til psykiatriområdet i Skanderborg Kommune April 2017

2 Forord Nærværende inspirationskatalog er udarbejdet til brug for psykiatriudvalgets møde den 18. april 2017, hvor udvalget skal drøfte - og gerne prioritere - konkrete fokusområder/indsatsområder på psykiatriområdet. Nærværende katalog skal betragtes som administrative input til konkrete forslag/indsatser til udvikling af psykiatriområdet i Skanderborg Kommune, og er udarbejdet til brug for inspiration for udvalgets videre arbejde. Forslagene er for overblikkets skyld inddelt i: Generelle indsatser er der berører unge fra år er rettet mod voksne uden varigt forsørgelsesgrundlag er rettet mod voksne med varigt forsørgelsesgrundlag Baggrund Byrådet besluttede i efteråret 2016 at nedsætte et særligt opgaveudvalg, der både skal knække koden og kurven på udviklingen på psykiatriområdet, hvor der aktuelt ses en stigende udvikling i både antallet af mennesker som enten er psykisk sårbare eller som udvikler en egentlig psykisk lidelse, ligesom der ses en tendens til, at indsatserne på nogle af områderne bliver dyrere og dyrere. Konkret betyder det, at opgaveudvalget under dets virke skal iværksætte initiativer der Der nu og her på udvalgte områder - skal stoppe stigningen i udgifterne på psykiatriområdet gennem effektivisering og optimering af konkrete kommunale indsatser og samarbejdsflader til eksterne samarbejdsparter sikrer det rette udbud og sammenhæng mellem de forskellige indsatser for at sikre økonomisk balance mellem investeringer og effekt - både for den enkelte og for helheden ud fra et fagprofessionelt perspektiv - skal gentænke og sikre udvikling af rette indsatser ud fra en lokalforankret indsats med henblik på i højere grad at kunne understøtte og samtænke en helhedsorienteret indsats for den enkelte får skabt ejerskab og engagement i civilsamfundet til udfordringen og får indtænkt og forløst civilsamfundets potentiale som en del af løsningen. Og på et lidt længere sigt skal forebygge at børn, unge og voksne udvikler stress, depression og pyskisk sygdom udvikle samarbejdsflader både på tværs af sektorer og områder have fokus på opgaveglidninger mellem sektorer Produktet Konkrete indsatser som iværksættes under udvalgets virke kan ske i form af initiativer: der iværksættes administrativt på baggrund af drøftelser i udvalget forslag til forandringer til de stående udvalg 2

3 Indholdsfortegnelse Generelle indsatser...4 Kvalitetsstandarder/serviceniveau...4 Interne tilbud...4 Inddragelse af civilsamfundet...5 Opgaveflader og glidning mellem Regionen og kommunen...6 Udgiftsplacering behandlingsdom kontra alm. dom...7 Unge årige...9 Konflikthåndteringsforløb for brudte familier...9 Overgange mellem behandlingstilbud...9 Øget brug af trivselsmålinger i det forebyggende arbejde...11 Beskæftigelse og Sundhed...13 Rette boligudbud...13 Virtuel bostøtte...14 Sikring af rammer for rettidigt flow...15 Socialpsykiatrien...16 Styrket samarbejde mellem myndighed og socialpsykiatrien...16 Akuttelefon...17 Sikring af rammer for rettidigt flow...17 Overgange mellem behandlingstilbud...18 Effektmåling på psykiatriområdet...19 Åbent Tilbud hos Væksthuset...21 Åben Dialog som Metode...22 Udskiftning af eksterne leverandører...23 Systematisk opfølgning/ revisitation på cpr. niveau...23 Tydelig visitationsprocedure

4 Generelle indsatser Kvalitetsstandarder/serviceniveau Alle borgere med behov for en indsats indenfor psykiatriområdet Der er bl.a. qua forskellig lovgivning og mål forskelle i, hvad en borger med behov for indsatser inden for psykiatriområdet kan/skal bevilges alt efter om vedkommende er barn, voksen uden varigt offentlig forsørgelsesgrundlag eller er voksen med varigt offentlig forsørgelsesgrundlag. Disse forskelle medvirker således til, at serviceniveauerne er forskellige, og jo tydeligere det besluttede serviceniveau er for såvel, borger, medarbejdere som samarbejdspartner jo bedre forventningsafstemning kan der ske i dialogen. Interne tilbud Borgere der er i målgruppen for en indsats efter Servicelovens bestemmelser Skanderborg Kommune har i dag en lang række af interne 4

5 tilbud i forhold til borgere med behov for indsats inden for psykiatriområdet. For bl.a. at optimere betingelserne for at kunne levere en helhedsorienteret indsats samt skabe en øget fleksibilitet i opgaveløsningen, ses der et potentiale i at kigge nærmere på, om vores interne tilbud i kommunen kan udbygges, således at kommunen fremadrettet også kan rumme de målgrupper, som vi i dag har eller er på vej i (specialiserede) eksterne tilbud. Et eksempel kunne være et tilbud der sikrer, at borger kan kontakte os døgnet rundt, således at antallet af indlæggelser kan minimeres. Et andet eksempel kan være et tilbud til de personfarlige borgere. Et tredje eksempel kunne være et tilbud til borgere med spiseforstyrrelser. Inddragelse af civilsamfundet Der ses et potentiale i større inddragelse og koordinering af frivillige indsatser, herunder også brug af frivillige kræfter i aktivitets- og samværstilbud. 5

6 Der er mange frivillige i Skanderborg Kommune, men der ses et potentiale i at sætte større fokus på frivillighedsarbejdet i forhold til borgere med psykiatriske problemstillinger. Der er i den forbindelse behov for et fælles overblik over de mange frivillige indsatser i forhold til de respektive målgrupper. Det kan i den forbindelse overvejes, om der evt. kan bygges bro til andre frivillighedsorganisationer, således at der bliver et øget antal frivillige indsatser i forhold til borgere med psykiatriske problemstillinger, herunder også i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud. Opgaveflader og glidning mellem Regionen og kommunen Der ses for tiden en generel opgaveglidning af opgaverne fra region til kommune grundet bl.a. vækst i behandlingspsykiatrien. Denne vækst medfører, at kommunen får flere opgaver uden tilførte midler til opgaveløsningen. Der ses derfor et potentiale i at tænke innovativt omkring den samlede opgaveløsning i et samarbejde mellem region og kommunen. Der ses bl.a. et behov for, at regionen agerer understøttende i forhold til 6

7 de kommunale tilbud, således at kommunen kan trække direkte på regionen i de tilfælde, hvor der er behov for regionens indsatser. Endvidere kunne det eksempelvis overvejes, om regionen kunne indføre virtuelle konsultationer, da det med al sandsynlighed vil afkaste en effektivisering. Udgiftsplacering behandlingsdom kontra alm. dom Borgere med behandlingsdom Udgiften ifm borgere med behandlingsdom pålægges det fagområde i kommunen, som har borgeren i sin målgruppe. Kommunen har ingen indflydelse på behandlingsdommens indhold m.v., og har dermed heller ikke indflydelse på indsatsomfang m.v. Denne udgift foreslås forsøgt finansieret på anden vis. Hvis ikke det er muligt at behandlingsdomme er en udgift i statslig regi, kan et alternativ være en fælles kommunal finansiering (finansieret forlods af kommunerne). 7

8 8

9 Unge årige Konflikthåndteringsforløb for brudte familier Forældre i brudte familier Formålet med indsatsen er at tilbyde forældre i skilsmisse et forløb, der omhandler, hvordan man som ekspartnere og forældre kan etablere et godt samarbejde med udgangspunkt i børnenes behov. Deltagerne vil få tilbudt viden om og værktøjer i forhold til, hvordan man som forældre og familier bedst muligt hjælper børn igennem den krise, som brud og skilsmisse udgør. Erfaringerne viser, at børn i skilsmissefamilier har en støre risiko for mistrivsel og begyndende risikoadfærd. en skal således forebygge, at børnenes trivsel falder i forbindelse med skilsmissen. At forældre får viden og værktøjer i forhold til, hvordan man som forældre og familier bedst muligt hjælper børn igennem den krise, som brud og skilsmisse udgør. Med henblik på at udvikle og afprøve indsatsen er der via den kommunale sundhedsstyregruppe afsat midler i to år. 0,5 mio. kr. pr. år Overgange mellem behandlingstilbud Unge der har været indlagt med psykiatriske lidelser og 9

10 unge der ikke indlægges, men som er meget udfordret grundet psykiatriske problemstillinger f.eks. svært selvskadende, spiseforstyrrelser og/eller selvmordstruede unge. Acceleret udskrivelser fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) betyder, at kommunerne i stigende omfang modtager unge, der efter udskrivning kan have det psykisk meget svært og være reelt behandlingskrævende. Der vil med fordel kunne oprettes et flerfagligt team, med det målrettede formål at give et specialiseret og intens behandlingstilbud til unge med psykiatriske lidelser og udfordringer. en vil (i lighed med erfaringerne fra Småbørnsteamet) kunne etableres i tilknytning til den unges normale miljø og familie. Teamet tænkes forankret i Fagsekretariatet Børn & Unge med udgangspunkt i Myndighed & Foranstaltning og i samarbejde med Sundhedstjenesten og PPR. en vil kræve en massiv socialpædagogisk indsat. Det er umiddelbart vurderingen, at unge vil have brug for dette tilbud. I forhold til videre uddannelses- og jobforløb er det for denne målgruppe afgørende at minimere risikoen for genindlæggelser eller tilbagefald. BUC 10

11 Øget brug af trivselsmålinger i det forebyggende arbejde Elever i begyndende mistrivsel - klasse eller grupper Man kan med fordel styrke koblingen mellem data og iværksættelsen af indsatser. Der findes allerede i dag gode og brugbare data fra eksempelvis skolesundhed.dk de nationale trivselsmålinger og ungeprofilundersøgelser. Fagsekretariatet Børn & Unge vil sammen med skoler udvikle systematiske og strukturerede samarbejdsfora, hvor data omsættes til konkrete praksisinterventioner i et samarbejde mellem sundhedsplejen, PPR og pædagogisk personale på skolerne. Erfaringer fra projektet MindMyMind inddrages. MindMyMind er et samarbejde mellem Trygfonden og Psykiatrifonden og indebærer blandt andet hurtige indsats i forhold til de største psykiatriske problemstillinger på børneområdet. Skoler Tidlig fokuseret indsats omkring enkelt elever og grupper af elever. Tidshorisont ift. Effekt Tidshorisont ift. Effekt 11

12 12

13 Beskæftigelse og Sundhed Rette boligudbud Borgere der er i målgruppen for en bostøtte-indsats ( 85 i serviceloven) og som ikke har egen bolig Der opleves et stigende behov for at sætte et fokus på at sikre det rette boligudbud til de borgere, der i stedet for et egentligt botilbud (Servicelovens 107 og 108) kan klare sig med en bostøtteindsats efter Servicelovens 85 i egen bolig. Et eksempel herpå kan være borgere inden for autisme spektret. Ved at sikre det rette boligudbud vil det betyde, at kommunen vil kunne minimere antallet af bevillinger af botilbud og i stedet bevilge bostøtteindsats i eget hjem. Endvidere vil det betyde, at vi vil få muligheden for at hjemtage nogle af de borgere, som i dag er placeret i et botilbud, men som vurderes at kunne klare sig i egen bolig med en bostøtteindsats. Det vil være en mindre indgribende indsats over for borgeren, ligesom det vil have en god økonomisk effekt for kommunen. Beskæftigelse og Sundhed har p.t. gang i en proces i forhold til opførelse af 13 lejligheder (Palmehaven), der udlejes efter de almindelige betingelser i almen boligloven. Planen er, at lejlighederne skal bebos af de borgere, der kan klare sig i eget hjem med den rette bostøtteindsats, og det kan således både være borgere, der i dag er i et egentligt botilbud eller er på vej til et sådant. Den økonomiske effekt i forbindelse hermed er indregnet i budgettet, hvorfor der ikke er yderligere effektiviseringer at hente i forbindelse med opførelsen af de 13 lejligheder. 13

14 Virtuel bostøtte Borgere der er bevilget en bostøtteindsats efter Servicelovens 85, og som har brug for støtte til struktur og rammer for hverdagen En botstøtteindsats vil i nogle tilfælde kunne gives som virtuel bostøtte, således at borger i stedet for et egentlig besøg af bostøttemedarbejder får bostøtten virtuelt. Beskæftigelse og Sundhed er p.t. i gang med at afdække mulighederne for at anvende virtuel bostøtte. 14

15 Sikring af rammer for rettidigt flow Et tæt samarbejde mellem myndighedsområderne er afgørende for at sikre den gode overgang og den rette indsats. Det fordrer gode rammer for koordinering. Der er har været gjort mange tiltag for at udbygge det interne tværfaglige samarbejde og koordineringen af borgerforløbene, således at der gives helhedsorienterede indsatser. Den koordinerende sagsbehandler har en afgørende rolle i den forbindelse og særligt i komplekse sager, således at det sikres, at borger, sagsbehandler og andre relevante aktører arbejder efter samme plan/mål. Der ses et fortsat potentiale i at blive endnu tydeligere på rammerne for koordinering, herunder hvad det kræver/hvad der forventes af de respektive myndighedsområder i koordinering af sager. Koordinering er tidskrævende, men investeringen heri betaler sig i det lange løb, da det netop er afgørende for, at borger, sagsbehandler og andre relevante aktører arbejder efter samme plan/mål. 15

16 Socialpsykiatrien Styrket samarbejde mellem myndighed og socialpsykiatrien Alle borgere, som henvender sig i Ældre og Handicap, er omfattet af styrket dialog For at styrke samarbejdet mellem myndighed og udføre er der fra august 2016 sat gang i et nyt tiltag Styrket Dialog - Sådan skaber vi helhed og sammenhæng i borgerens forløb. Med Styrket Dialog vil vi sikre, at vi har en ensartet og bestemt systematik i vores arbejde med borgeren gennem hele borgerforløbet. Formålet med denne systematik er at gøre sagsgangen så kort og smidig som mulig. Alle medarbejdere i Ældre og Handicap skal kende til initiativet med Styrket Dialog. De medarbejdere, der er direkte involverede i dialogen gennem de forskellige faser i sagsforløbet, klædes på til at kende og anvende de procedure og redskaber, der gælder for hver deres funktion i borgerforløbet. Borgeren (evt. pårørende hvor relevant) oplever, at de er blevet inddraget tilstrækkeligt Borgerne oplever, ar de har fået hjælp til det, de har behov for. Der er lavet retningsgivende formål og SMARTsikret indsatsmål sammen med borgeren og med udgangspunkt i funktionsvurderingen. Der aftales og overholdes opfølgning. Alle borgere har fået udredt funktionsevnen 16

17 Akuttelefon Borgere, pårørende, nabo Hvis man står i en akut psykiatriskkrise kan man ringe til akuttelefonen og få vejledning i forhold til, hvor man kan henvende sig og få hjælp. Efter samtalen har man viden om, hvilke muligheder man har for at løse de udfordringer man står overfor. Målet er, at muligheden for at ringe til en akuttelefon og få vejledning, vil resultere i større trykhed og forhindre indlæggelser. Der skal være en person til rådighed som kan reagere på henvendelsen. Der skal være en vågen nattevagt. Sikring af rammer for rettidigt flow Fokus på at styrke de mindst indgribende indsatser, for på den måde at undgå, at borgerne har behov for et tilbud 17

18 som er mere indgribende og omkostningstungt. Det kan evt. være at styre indsatsen omkring 104 tilbud, samt metoder. En metode til at sikre rettidigt flow kunne være Critical Time Intervention (CTI).* CTI-metoden er en case-management-metode med fokus på rehabilitering, der er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. Formålet med CTI-metoden er at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren, at styrke borgerens samlede livssituation og at understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. *Kilde: Socialstyrelsen CTI ( Mindre indgribende indsats Borgeren bliver mere selvstændig Færre indlæggelser Undgå isolation Forebygge at flowet går i retning af en mere indgribende indsats. Overgange mellem behandlingstilbud 18

19 Borgere som oplever en overgange mellem Regionspsykiatrien og Socialpsykiatrien Der ønskes et bedre samarbejde når borgeren udskrives fra Regionspsykiatrien til Socialpsykiatrien. Det er vigtig med et bedre kendskab omkring den måde behandlingstilbuddene arbejder på. Et styrket samarbejde og kendskab til hinandens arbejde vil resultere i mere respekt omkring tilbuddene. Borgeren oplever en mere sammenhængende overgang mellem behandlingstilbud. Færre for tidlige udskrivninger Færre genindlæggelser Tidshorisont ift. Effekt Tidshorisont ift. Effekt På nuværende tidspunkt er der iværksat et projekt - Psykiatribrobygger- for at styrke denne overgang. Effektmåling på psykiatriområdet Borger som er visiteret til et tilbud i Socialpsykiatrien Effektmåling på psykiatriområdet kan være med til at skabe synlighed omkring, hvilke indsatser der virker og på den måde skabe et bedre flow på området. 19

20 En måde at vurdere om indsatsen virker kan være ved hjælp af FIT* (Feedback Informed Treatment) dialog- og evalueringsmetoden. FIT er en meta-metode, og kan derfor anvendes uafhængig af specifik målgruppe, behandlingsmetoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Formålet er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af forskellige indsatser og metoder. FIT består af to enkle og lettilgængelige skemaer, der omfatter en stor grad af borgerinddragelse. Den fagprofessionelle og borgeren tager i forbindelse med hvert møde udgangspunkt i skemaerne, hvor de taler sammen om borgerens oplevelse af effekten af indsatsen/tilbuddet, samt borgerens oplevelse af samarbejdet med den fagprofessionelle. Både indsatsen og samarbejdet bliver således evalueret. Med anvendelsen af FIT kan den professionelle undersøge den borgeroplevede effekt af indsatsen, udvikle sin praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. FIT kan også anvendes i gruppebaserede forløb. *Kilde: Fagprofessionelle og borger At borgerne for tilbudt en indsats der er evidens for virker. Dette vil resultere i et bedre flow for borgeren Tidshorisont ift. Effekt Det er dokumenteret, at effekten af indsatsen øges gennem systematisk feedback fra borger til fagprofessionel. Effekten er påvist i forhold til flere målgrupper (primært i psykoterapeutisk regi), herunder unge og par både i hospitals- og distriktspsykiatri samt i forhold til mennesker med diagnoser indenfor det depressive spektrum. Effekten har vist sig både i form af færre indlæggelser og kortere indlæggelsestider. Samtidig blev antallet af borgere, som afsluttede indsatsen før tid, halveret.* * 20

21 handicap/om/feedback-informed-treatment-fit Omkostninger i forbindelse med implementering vil være til uddannelse af medarbejdere IT Medgået arbejdstid Åbent Tilbud hos Væksthuset Alle borgere Et åbent tilbud hvor det ikke er nødvendigt med en visitering fra sagsbehandler. Tilbuddet skal ikke være begrænset til bestemte målgrupper. Alle medarbejdere hos Ældre og Handicap skal kende til tilbuddet. Større netværk Indgår i relationer med andre målgrupper 21

22 : pga. forventet tilgang af borgere, vurderes der at være behov for en fuldtidsstilling Åben Dialog som Metode Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med en psykisk lidelse kan invitere sit private og professionelle netværk til dialog. Tankegangen bag Åben Dialog, er at forandringer og løsninger opstår gennem borgerens netværk og ændrede måder at tale sammen på. Kilde Socialstyrelsen Åben dialog ( ) Borgeren samt relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til borgerens situation. At borgerne blive bedre i stand til at klare sig selv og deltage aktivt i samfundet. Tidshorisont ift. Effekt Der er gennemført et mindre quasieksperimentelt af Åben Dialog sammenlignet med traditionel indsats i Finland. Resultaterne herfra viser, at de der modtog Åben Dialog i mindre grad modtog en offentlig ydelse, samt at der var færre tilbagefald for denne gruppe og færre indlæggelsesdage. Aktuelt findes der ikke et validt økonomisk datagrundlag. Åben Dialog afprøves i fem kommuner: Frederiksberg, Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Herning og Aarhus. 22

23 : Udskiftning af eksterne leverandører Borgere i eksterne tilbud Udskiftning af eksterne leverandører, og i stedet gøre brug af egen indsats, såfremt personalet kvalificeres hertil. Tidshorisont ift. Effekt Tidshorisont ift. Effekt Systematisk opfølgning/ revisitation på cpr. niveau 23

24 Borgere som er visiteret til et tilbud Systematisk opfølgning på sager på cpr. niveau. Herunder fokus på: Tydelighed i udredning, bestilling og handleplan med aktivitetsbaserede mål. Rette boligplacering Tydelig visitationsprocedure Der skal udarbejdes en tydelig visitationsprocedure for samarbejdet mellem myndighed og socialpsykiatrien. Myndighed i Æ&H laver en forventningsafstemning/samarbejdsaftale for at styrke samarbejdet. Myndighed i Æ&H og Socialpsykiatrien 24

25 Tidshorisont ift. Effekt 25