Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Transkript

1 Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

2 Baggrund for analysen Kommunerne under ét har siden 2012 oplevet stigende udgifter på det specialiserede voksenområde til trods for øget brug af effektive indsatser og fokus på (re)-habilitering. Tendens, som også kan genkendes i Aarhus - voksenhandicapområdet har de seneste to til tre år på trods af årlige budgettilførsler i budgetforlig og friholdelse for sparekrav - oplevet budgetmæssige udfordringer efter nogle år med balance. Bestilling fra budgetforliget 2016: Derfor anmodes om i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der har til opgave at sikre klarhed og overblik over udgiftspresset på voksenhandicapområdet og angive handlemuligheder for kommunen. Arbejdsgruppen skal forholde sig til den overordnede økonomi på området, sammenligning af udgifts- og serviceniveau med andre kommuner, den nuværende økonomistyring, udfordringer i den statslige regulering og muligheden for yderligere omprioriteringer inden for egen decentraliserede sektor.

3 Voksenhandicapområdet en del af Socialforvaltningen Voksenhandicapområdet er et af tre driftsområder i Socialforvaltningens decentraliserede sektor 102 de øvrige områder er Familier, Børn og Unge samt Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Magistratsafdelingerne har vidtstrakt ansvar og muligheder inden for egne decentraliserede sektorer, og derfor afrapporteres økonomien til Byrådet sektorvis. Udfordringen i Voksenhandicap har hidtil været håndteret gennem en kombination af lån fra Socialforvaltningens tværgående midler, overført overskud fra tidligere år samt opbremsninger. Samlet set har Socialforvaltningens økonomi derfor været i balance de seneste år. Med den igangsatte økonomiske opbremsning på voksenhandicapområdet er det også forventningen, at der samlet set for Socialforvaltningen sikres balance i år. Analysen er således et udtryk for at udfordringerne adresseres i rette tid. Der er i højere grad tale om rettidig omhu end brandslukning.

4 Ubalancen Ses der isoleret på voksenhandicapområdet i en alt-andet-lige -betragtning, kan der forventes en ubalance på voksenhandicapområdet på 35 mio. kr. i 2016 stigende til 76 mio. i I 2026 forventes niveauet for ubalancen at være på samme niveau som Det betyder, at de nuværende udfordringer forventes at blive fordoblet inden for en kort årrække for derefter at stabilisere sig på et højere niveau, hvis der ikke gennemføres forandringer. Alt-andet-lige betyder, at den nuværende praksis, udgiftsniveau mv. er blevet fremskrevet og ellers fortsætter uændret de kommende ti år. I ovenstående ubalance er det indregnet, at der besluttes og gennemføres yderligere effektiviseringer, som forudsat generelt for de decentraliserede områder jf. Økonomisk Politik. Såfremt der ikke besluttes og gennemføres yderligere effektiviseringer vil ubalancen stige til 136,5 mio. kr. frem mod 2026.

5 Forklaringer på ubalancen Analysen peger på en række forhold, der samlet set forklarer størstedelen af ubalancen: Pladsgaranti herunder fortsat afvikling af den nuværende venteliste. Voksenhandicap er tidligere tilført midler til afvikling af den oprindelige venteliste, men afviklingen har vist sig dyrere end forventet, og den samtidige indførelse af pladsgaranti på botilbud har givet et større pres, blandt andet fordi flere ønsker et botilbud tidligere end før. Dyre årgange, hvor borgerne vurderes at have et omfattende behov for støtte, der blandt andet vil skulle løftes i enkeltmandsprojekter. Kendte sager vedrørende borgere, der overgår fra børne- til voksenhandicapområdet. Tilgang til bo-og dagtilbud vurderes ligeledes at give udgifter, der overstiger de midler, der tilføres via budgetmodellerne. Tilgangen skyldes særligt, at flere borgere med et lavt støttebehov visiteres til ydelser på området en tilgang der mærkbart overstiger befolkningstilvæksten. Der kan være tale om effekt af handicapbegrebets forandring og udvidelse de senere år. Stigende pres fra lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen. BDO vurderer i en analyse, at man i Aarhus har større fokus på Ankestyrelsens praksis og afgørelser end i 41 andre undersøgte kommuner.

6 Målgruppeudvikling Forskellige vækstrater mellem målgrupperne. Størst vækst blandt borgere med udviklingsforstyrrelse Vækst i alle målgrupper, bortset fra gruppen af personer, der alene modtager andre ydelser (eksempelvis 97) Budget og Borgere med udviklingshæmning Borgere med udviklingsforstyrrelse Borgere med senhjerneskade Borgere med fysisk handicap Udelukkende 100 Udelukkende andre ydelser (f.eks. 97) Befolkningsudvikling

7 Sammenligning af udgiftsniveauer og enhedspriser Aarhus samlede udgifter pr. indbygger på voksenhandicapområdet ligger midt i feltet i forhold til de øvrige 6-byer. Niveauet for udgifterne i til de enkelte ydelser varierer sammenlignet med de øvrige 6-byer. På et enkelt område BPA har et højt udgiftsniveau, mens kommunen på de andre områder - bo- og dagtilbud - ligger i den laveste kategori. I forhold til enhedspriserne for de enkelte ydelser er billedet til gengæld mere eller mindre det samme på tværs af ydelserne. Enhedspriserne i ligger i mellemkategorien, når der sammenlignes med de øvrige 6-byer. Det er Sociale Forhold og Beskæftigelse og s forventning, at en nærmere afdækning af baggrunden for forskellene i de forskellige benchmarks vil kunne bidrage med nye tilgange til opgaveløsningen, der på sigt vil kunne bidrage positivt til at reducere de økonomiske udfordringer på området.

8 Handlemuligheder Visitationsgrundlaget, hvor fokus på tidsperspektiv i indsats samt økonomi kan styrkes. Løbende og systematisk opfølgning i forhold til opnået effekt og støtteomfanget til borgeren. Vurdering af mulighederne for mindre indgribende tilbud herunder varigheden af ydelserne. Øget anvendelse af velfærdsteknologi. MSO har formået at modgå demografisk udgiftspres ved blandt andet at anvende velfærdsteknologi i udstrakt grad. Selvom målgrupperne har forskelligheder er der også et potentiale på voksenhandicapområdet. Der skal arbejdes videre med projektforslag, og der er afsat 4 mio. kr., der kan udmøntes, hvis konkrete business cases viser sandsynlige og reelle driftsbesparelsespotentialer. Styringsmodel, der styrker samspillet mellem myndighed og udfører. Incitamentsstrukturer skal overvejes.

9 Handlemuligheder Stærkere sammenhæng mellem borgerens funktionsniveau, progression, serviceniveau og konkret økonomi. Potentialer for øget formalisering, herunder fastsættelse på politisk niveau. Udvikling af et fælles fagligt grundlag med fokus på kultur/metoder Bedre overgang fra børne- til voksenområde. Tiltag der styrker datagrundlaget og prognosticeringen samt tiltag, der gør overgangene smidige og styrker de unge til at blive klar til voksenlivet. I forhold til eksterne tilbud skal der arbejdes mod mere omkostningseffektive løsninger. Er i tråd med Rammeaftalen for det specialiserede socialområde.

10 Konklusion Sociale Forhold og Beskæftigelse samt s vurdering er, at handlemulighederne tilsammen vil have en mærkbar effekt. Selv med gennemførelse af tiltagene, vurderes det dog ikke muligt at løse hele udfordringen på området. Byrådet bør derfor i forbindelse med budgetlægningen forholde sig til, hvordan området kan bringes i balance via interne omprioriteringer og tilførsel af midler i budgettet. Analysen er et godt grundlag for fremadrettet styring af voksenhandicapområdet. Derudover er der brug for: Fokus fra politisk niveau Implementering af tiltag Opfølgning på økonomisk udvikling samt implementering og virkning af tiltag