Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre

Transkript

1 Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre 1. Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg, side Projekt Bydelsmødre, Nørrebro, side Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave, side Projekt Bydelsmødre, Tingbjerg, side Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 1

2 Midtvejsevaluering af Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg Statusnotat December 2009 Udarbejdet i forbindelse med den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Marie Gade Husted og Marie Erkmann Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 2

3 1. KONKLUSION 4 2. INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING 8 3. METODER 8 4. STATUS PÅ PROJEKT BYDELSMØDRE AKACIEPARKEN/BISPEBJERG RAMMERNE FOR BYDELSMØDRENES ARBEJDE OPSØGENDE METODER OG KONTAKT TIL KVINDERNE, DER BESØGES BYDELSMØDRENES SYNLIGHED SOM FORUDSÆTNING FOR BESØG ANVENDTE METODER TIL AT SYNLIGGØRELSE OG KONTAKT KONTAKT TIL PROFESSIONELLE OG KOMMUNALE AKTØRER I LOKALOMRÅDERNE NÅR PROJEKTET MÅLGRUPPEN SOCIALT ISOLEREDE KVINDER? TO BESKRIVELSER AF MØDET MELLEM BYDELSMOR OG BESØGT KVINDE BYDELSMOR BESØGER KVINDE PÅ YDRE ØSTERBRO BYDELSMOR MØDER KVINDE FRA VALBY BESKRIVELSE OG VURDERING AF BYDELSMØDRENES SAMTALER MED KVINDERNE METODEN AT BESØGE EN KVINDE I SIT EGET HJEM OG ALTERNATIVE SAMTALESITUATIONER INDHOLDET I SAMTALERNE OG KOMMUNIKATIONEN MED KVINDERNE OPSUMMERENDE VURDERING AF SAMTALER SAMARBEJDET MED KOMMUNALE AKTØRER STATUS PÅ KVINDEAMBASSADØRERNES INDDRAGELSE I PROJEKTET KONTAKT MELLEM KVINDEAMBASSADØRER OG BYDELSMØDRE KVINDEAMBASSADØRERNE SOM BROBYGGERE TIL DE KOMMUNALE INSTANSER OPSAMLING PÅ AFSNIT KOMPETENCELØFT BLANDT BYDELSMØDRENE 32 BILAG 1: OVERSIGT OVER PRÆMISSERNE FOR DEN FÆLLES EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE 33 BILAG 2 PROJEKT BYDELSMØDRE I AKACIEPARKEN/BISPEBJERG ORGANISATORISK OG ØKONOMISK 35 3

4 1. Konklusion Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg forløber fra den 1. november december Projektet befandt sig fra november 2008 maj 2009 i en indledende fase, hvor der blev rekrutteret 12 kommunale kvindeambassadører samt rekrutteret og uddannet 10 bydelsmødre (se statusnotat, juli 2009). Herefter har projektet haft fokus på etablering og synliggørelse af projektet i de to lokalområder, herunder igangsættelsen af bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Dette midtvejsnotat evaluerer, hvordan projektet har udviklet sig siden maj 2009 til og med medio oktober 2009, og tegner således et billede af, hvor projektet befinder sig midtvejs i projektperioden. Det kan overordnet konkluderes, at synliggørelsen og etableringen af Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg er godt i gang. Projektet har indtil nu primært fokuseret på bydelsmødrenes rolle og i mindre grad på inddragelse af de kommunale kvindeambassadører. Bydelsmødrene er i gang med at udføre opsøgende arbejde og afholde samtaler med kvinder i begge boligområder om end i mindre grad i Akacieparken end på Bispebjerg, hvilket det kan anbefales at være opmærksom på fremover. At synliggøre projektet har vist sig at være vigtigt i forhold til at skabe kontakt til de kvinder, der skal besøges, dels fordi kvinderne har lettere ved at få tillid til bydelsmødrene, hvis de kender projektet, dels fordi professionelle aktørers kendskab til projektet er vigtigt i forhold til at kunne henvise kvinder til samtaler med en bydelsmor. Synliggørende initiativer prioriteres derfor højt af både projektleder og bydelsmødrene i deres daglige arbejde. Projektleder deltager i forskellige netværksmøder med professionelle aktører i lokalområderne, og bydelsmødrene gør brug af forskellige opsøgende og synliggørende metoder, bl.a. aktiv deltagelse i lokale arrangementer. Det er således blevet klart for bydelsmødre og projektleder, at bydelsmødrenes opsøgende arbejde består af to dele; 1) at synliggøre projektet og få kontakt til kvinder samt 2) selve samtalesituationerne. De fleste samtalesituationer etableres ved, at kvinderne selv tager kontakt til bydelsmødrene efter at have hørt om projektet. Det er tilsyneladende primært denne model, der er blevet prioriteret i projektet, og det er også denne model, der foretrækkes af bydelsmødrene, frem for at stemme dørklokker. Dette hænger blandt andet sammen med, at bydelsmødrene ofte bliver mødt med skepsis og beskyldninger om at være kommunens spioner, når de opsøger kvinderne. Denne skepsis imødekommes formodentlig ved, at kvinderne har mulighed for at se bydelsmødrene an i forbindelse med de forskellige synliggørende initiativer, før de lukker bydelsmødrene ind i deres hjem. Overordnet vurderes det, at bydelsmødrene når ud til dele af målgruppen. Udover den kontakt til kvinderne, der skabes gennem bydelsmødrenes opsøgende arbejde, er nogle besøg kommet i stand ved at enkelte kommunale aktører har formidlet kontakt mellem 1 Jf. den oprindelige projektansøgning var det planen at projektet skulle løbe til og med 31. maj Der er i slutningen af 2009 imidlertid blevet bevilget midler til en forlængelse af projektperioden frem til 1. december

5 bydelsmødre og kvinder. Projektet har netop iværksat en kommunal strategi, som bl.a. har til formål at øge kendskabet til projektet blandt et bredt udsnit af kommunale aktører. Således tyder det på, at projektet har potentiale for at nå ud til den del af de socialt isolerede kvinder, der er i kontakt med det kommunale system. Det anbefales imidlertid at projektleder og styregruppe i det videre forløb skærper opmærksomheden omkring, hvorvidt projektet via de anvendte opsøgende metoder når ud til socialt isolerede kvinder, der ikke modtager offentlig hjælp, idet denne gruppe ikke kan blive henvist til en bydelsmor gennem de kommunale instanser og der samtidig kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt socialt isolerede kvinder selv opsøger bydelsmødrene som følge af bydelsmødrenes synliggørende aktiviteter. En styrkelse af fx brugen af dørklokke-metoden samt et øget samarbejde med fx sundhedsplejersker og skoler kan muligvis bidrage til at sikre at projektet når hele målgruppen. Overordnet set tyder det på, at der indtil videre både er styrker ved, men også store udfordringer i forbindelse med at besøge kvinderne i deres eget hjem. Det vurderes ud fra bydelsmødrenes erfaringer, at det kan være hensigtsmæssigt at supplere samtalerne i kvindernes hjem med samtaler, der foregår i andre fysiske og sociale rammer. Imidlertid kan det også anbefales at være opmærksom på at styrke mulighederne for at besøgene kan foregå i hjemmet. Derudover er det væsentligt, at kvinderne i mindst lige så høj grad som samtaler efterspørger handling, og at bydelsmødrene imødekommer disse ønsker ved at gå med kvinderne til diverse møder, tage med i svømmehallen, oversætte breve fra kommunen osv. Det vurderes, at det, at bydelsmødrene er aktive i lokalområderne sammen med kvinderne, samt de alternative samtalesituationer kan være medvirkende til at bidrage til projektets overordnede målsætninger om mindsket isolation og netværksdannelse i lokalområdet. Projektet er det eneste af de fire københavnske bydelsmødreprojekter, der direkte lægger op til at implementere kommunale aktører i projektet med det overordnede formål at styrke den gensidige kontakt mellem målgruppen og kommunen, samt styrke de kommunalt ansattes kompetencer i forhold til at forstå, være i dialog med og hjælpe målgruppen. De kommunale kvindeambassadører er rekrutteret til projektet for at bistå i udviklingen af bydelsmødrenes opsøgende og rådgivende arbejde samt agere brobyggere til de kommunale instanser. Det kan imidlertid konkluderes, at projektet i første halvdel af projektforløbet kun i mindre grad har inddraget kvindeambassadørerne i projektet. Kvindeambassadørernes samarbejde med bydelsmødrene har indtil videre været ad hoc og i mindre formaliserede rammer, og kun enkelte kvindeambassadører har mødt bydelsmødrene. Derudover har kvindeambassadørernes brobyggerfunktion til de kommunale instanser været begrænset, idet projektet i løbet af første halvdel af projektperioden ikke har haft præciseret, hvordan kvindeambassadørerne skulle være brobyggere til deres kommunale bagland. Som en del af den kommunale strategi der netop er blevet iværksat (som nævnt ovenfor), arbejder projektet imidlertid på at præcisere, hvordan de kommunale instanser og projektet kan samarbejde fremadrettet. Denne strategi kan ses som et tiltag, der kan bidrage til at præcisere kvindeambassadørernes brobyggende funktion. Dette er hensigtsmæssigt, hvis projektet skal imødekomme de succeskriterier, der omhandler en øget gensidig forståelse og kontakt mellem kommunale instanser og målgruppen. For at projektet kan bevæge sig yderligere i denne retning, anbefales det at fokusere på at skabe 5

6 rum for erfaringsudveksling mellem bydelsmødre og kvindeambassadører. Et formaliseret samarbejde mellem bydelsmødre og kvindeambassadører synes desuden væsentligt i forhold til en evt. forankring af projektet. Endelig kan det konkluderes, at flere af bydelsmødrene har fået personligt udbytte af deres deltagelse i projektet. To bydelsmødre har f.eks. fået fuldtidsarbejde inden for det sidste halve år, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den støtte de får fra projektleder og de kvalifikationer de får i kraft af deres arbejde som bydelsmødre. 6

7 2. Indledning Dette notat er det andet statusnotat i evalueringen af Projekt Bydelsmødre i Akacieparken/Bispebjerg, og det første af fire midtvejsnotater, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med notatet er, at evaluere projektet procesorienteret med henblik på at kunne danne afsæt for projektleders og styregruppes eventuelle justeringer af projektet i dets sidste fase. Notatet skal således betragtes som et arbejdsredskab til projektleder og styregruppe. Det vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, således at konklusionerne kan blive anvendt i udviklingen af bydelsmødreprojekter i andre dele af landet. Desuden vil det blive givet til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen, Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns kommune samt Center for Boligsocial Udvikling, som forestår den nationale evaluering af bydelsmødreprojekterne, Notatet har følgende formål: - At beskrive og dokumentere projektets status - At beskrive projektets organisering i forhold til samarbejdet mellem projektleder, kvindeambassadører og bydelsmødre samt at vurdere betydning af dette for projektets videre forløb - At beskrive og dokumentere bydelsmødrenes opsøgende metoder og samtaler med kvinder i deres boligområder og vurdere foreløbige tendenser i forhold til projektets succeskriterier - At beskrive bydelsmødrenes supervision og komme med anbefalinger til supervisionens videre forløb - At pege på særlige udfordringer i projektets første fase, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i projektets videre forløb Midtvejsevalueringen tager afsæt i projektets formulerede leverancer og succeskriterier. Det vil løbende i notatet blive vurderet, hvorvidt projektet har indfriet følgende leverancer: 1. Pr har bydelsmødrene været i kontakt med 25 familier i hvert boligområde 2. Midtvejsseminar for kvindeambassadører og bydelsmødre er afholdt september kvindeambassadører har deltaget i 4-6 udviklingsworkshops. De første to afholdes inden 1. maj og to i efteråret 2009 og to i foråret Halvdelen af de besøgte udsatte kvinder deltager i nyoprettede eller eksisterende netværk i lokalområdet. Det måles undervejs. Endvidere vurderes tendenser i forhold til at nå projektets resultatorienterede succeskriterier, som skal måles ved projektets afslutning. Jf. disse succeskriterier evalueres der på følgende: 7

8 De besøgte kvinders tilfredshed med besøgene De besøgte kvinders isolation og samvær med andre De besøgte kvinders aktive deltagelse i lokalsamfundet De besøgte kvinders og deres familiers viden om og brug af de kommunale tilbud Kommunale kvindeambassadører og andre kommunale aktørers viden om og forståelse for målgruppen Bydelsmødrenes afklaring om valg af beskæftigelse og uddannelse (Se bilag 2 for en oversigt over projektets specifikke succeskriterier). 2.1 Læsevejledning Notatet er bygget op som følger: I afsnit 3 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for notatets konklusioner. I afsnit 4 gives en kort status på projektet, herunder bydelsmødrenes opsøgende arbejde og besøg, hvorefter de økonomiske og organisatoriske rammer for bydelsmødrenes arbejde kort beskrives i afsnit 5. I afsnit 6 fokuseres der på bydelsmødrenes opsøgende metoder, samt hvordan kontakten til de besøgte kvinder skabes. De forskellige metoder vurderes i forhold til hinanden og i forhold til at nå projektets målgruppe. I afsnit 7 præsenteres to eksempler på mødet mellem bydelsmor og besøgt kvinde for at give en mere indgående beskrivelse af, hvordan mødet foregår, hvorefter der i afsnit 8 gives en bredere beskrivelse af møderne, og styrker og udfordringer ved disse vurderes. Afsnit 9 beskriver inddragelsen af de kommunale kvindeambassadører, og betydningen af kvindeambassadørernes foreløbige rolle i projektet vurderes i forhold til at nå projektets succeskriterier. Sluttelig vurderes tendenser i forhold til bydelsmødrenes beskæftigelsesmæssige- og uddannelsesmæssige situation i afsnit Metoder Notatet bygger på datamateriale genereret fra primo september til primo oktober 2009, hvor bydelsmødrene havde foretaget opsøgende arbejde siden maj måned (dog var der pga. sommerferie kun begrænset aktivitet i juli og august). Notatets konklusioner må derfor forstås som foreløbige, da de bygger på data genereret relativt tidligt i projekts forløb. 8

9 Følgende metoder danner baggrund for projektets konklusioner: - Projektleders logbog - Interview med projektleder - Bydelsmødrenes registreringsskemaer - Observationer af to bydelsmødres besøg med efterfølgende interview med den besøgte kvinde - Fokusgruppe med bydelsmødre - Fokusgruppe med kvindeambassadører - Kvalitative interviews med kvindeambassadører Projektleders logbog Projektleder har ført logbog fra d. 20. august til d. 1. oktober 2009, hvor hun har noteret de arrangementer, der fandt sted i forbindelse med projektet, og sine umiddelbare overvejelser i forbindelse med disse. Interview med projektleder Som opfølgning på logbogen afholdt vi et kvalitativt interview med projektleder, hvor vi spurgte ind til projektets overordnede status og organisering samt projektleders overvejelser i forbindelse med bydelsmødrenes opsøgende arbejde og supervision, samt samarbejdet med kvindeambassadørerne. Bydelsmødrenes registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter et besøg udfyldt et skema, hvori de registrerede følgende: - Hvad der blev talt om under besøget - Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til - Hvorvidt bydelsmoren var i besiddelse af det informationsmateriale, hun mente, var relevant i forhold til kvindens spørgsmål - Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Der er desværre pr. 2. november kun blevet udfyldt 30 skemaer, selvom projektleder har registreret i alt 176 besøg hos kvinder i området 2. Dette skyldes ifølge projektleder, at hun ikke har kommunikeret formålet med registreringsskemaerne klart nok til bydelsmødrene. Vi anvender derfor data genereret fra registreringsskemaerne med det forbehold, at de kun beskriver ca. 1/6 af de besøg, der er blevet foretaget i perioden. Observationer af to bydelsmødres opsøgende arbejde Vi observerede to bydelsmødres besøg hos to kvinder ét i Akacieparken og ét på Bispebjerg, hvor vi observerede samtalen mellem bydelsmoren og den besøgte kvinde og efterfølgende interviewede kvinden om hendes opfattelse af det konkrete besøg samt af det opsøgende arbejde generelt. I det ene tilfælde foregik samtalen mellem bydelsmoren og den besøgte kvinde på dansk, og i det andet tilfælde på deres fælles modersmål. 2 Det bliver senere, i afsnit 5, nuanceret hvordan registreringen af besøgene er foregået og hvordan tallet 176 skal opfattes. 9

10 Det bør i forbindelse med observationerne bemærkes, at det var vanskeligt at finde kvinder, som indvilligede i at vi kunne komme med på et besøg, da mange kvinder er skeptiske i forhold til at åbne deres hjem for personer fra kommunen. (Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit 6 og 8). De besøg, vi har observeret, er derfor hos kvinder som kun i mindre grad var præget af angst for myndighederne, hvilket må tages i betragtning i evalueringen. Fokusgruppen med bydelsmødrene tjente dog til at få indblik i besøg hos de kvinder som ikke indvilligede i, at vi kunne komme med på et besøg. Fokusgruppe med bydelsmødrene For at få et bredere indblik i de besøg, der var blevet foretaget og bydelsmødrenes erfaringer med det opsøgende arbejde og projektet i det hele taget, foretog vi et fokusgruppeinterview, hvor syv ud af ni bydelsmødre deltog. Fokusgruppe og individuelle interviews med kommunale kvindeambassadører For at få indblik i, hvilken rolle kvindeambassadørerne indtil videre havde haft i projektet og hvilke muligheder de ser i at indgå i projektet fremover, afholdte vi et fokusgruppeinterview med kvindeambassadørerne. Desværre lykkedes det kun at samle to ud af 10 kvindeambassadører, hvorfor vi supplerede fokusgruppen med to individuelle kvalitative interviews med kvindeambassadører. Der er en ligelig fordeling af kvindeambassadører fra de to respektive boligområder i fokusgruppen og interviewene. Vi har garanteret bydelsmødrene, de besøgte kvinder og kvindeambassadørerne anonymitet i samtlige interviewsituationer og i evalueringsøjemed generelt. 4. Status på Projekt Bydelsmødre Akacieparken/Bispebjerg Der blev i maj 2009 uddannet 10 bydelsmødre i projekt Akacieparken/Bispebjerg, hvoraf de 9 stadig er aktive i projektet, 3 i Akacieparken og 6 på Bispebjerg. Samtidigt blev der rekrutteret 12 kvindeambassadører inden for social-, beskæftigelses-, sundheds-, dagsinstitutions-, skole-, samt kulturområdet, hvoraf 10 stadig er aktive. Projektet befinder sig ifølge projektleder stadig i, hvad man kan kalde en opstartsfase, hvor det at besøge kvinder stadig er relativt nyt for mange bydelsmødre, og hvor der arbejdes med udvikling af metoder og synliggørelse af projektet. I perioden 18. maj 20. oktober 2009 har projektleder registreret i alt 176 besøg hos kvinder i de to områder 140 på Bispebjerg og 36 i Akacieparken. Antallet af besøg, som hver bydelsmor foretager om måneden, varierer ifølge projektleders optegnelser mellem 2 og 20. Disse tal skal imidlertid tages med et vist forbehold. For det første dækker det samlede antal besøg udelukkende over de længerevarende samtaler, som bydelsmødrene har haft med kvinderne, og ikke de kortere, mindre formaliserede samtaler, som fx telefonsamtaler, samtaler på legepladsen m.v. Det skønnes ud fra projektleders optegnelser at der er foretaget min. 10 af sådanne samtaler, men ikke alle samtaler er blevet registreret. For det andet ser det ud til, at der er mindst én af bydelsmødrene, der som det beskrives i afsnit 6, 7 og 8 har haft kontortid, hvor hun har talt med flere kvinder i samme tidsrum, men kun har registreret det som ét besøg. Det er yderligere ikke 10

11 specificeret, hvor mange af besøgene, som dækker over de samme kvinder, der er blevet besøgt flere gange. I de fleste tilfælde har kvinderne haft besøg af bydelsmoren flere gange nogle bydelsmødre har besøgt den samme kvinde op til 5 gange. Pga. ovenstående forbehold er det ikke muligt at vurdere, hvor mange unikke kvinder, der er blevet besøgt. Det kan således ikke dokumenteres, hvorvidt projektet lever op til succeskriteriet om pr at have været i kontakt med min. 25 familier i hvert boligområde, hvorfor det må bero på en vurdering. Det vurderes, at projektet lever op til succeskriteriet i forhold til antallet af besøg på Bispebjerg, mens det er mere usikkert, hvorvidt de 36 besøg i Akacieparken dækker over besøg hos 25 forskellige familier. Såfremt projektet skal kunne dokumentere at leve op til succeskriteriet om, at bydelsmødrene pr har været i kontakt med min. 50 familier i hvert boligområde, anbefales det at projektleder overvejer, hvordan besøgene registreres, så det er muligt at identificere, hvorvidt 50 unikke familier er blevet besøgt. Ud fra projektleders registreringer tyder det imidlertid på, at der er en markant forskel i antallet af besøg i Akacieparken og på Bispebjerg. Denne forskel kan til dels begrundes i at der, pga. forskellen i antallet af beboere i de to boligområder, blev rekrutteret 4 bydelsmødre i Akacieparken mod 6 på Bispebjerg. Den ene af de 4 bydelsmødre fra Akacieparken er stoppet i projektet, mens en anden har været sygemeldt størstedelen af projektperioden, og en tredje har haft eksamener i en stor del af projektperioden. Bydelsmødrenes aktivitet i Akacieparken har således været begrænset til højst to bydelsmødre, hvorfor det kan overvejes fremover at være opmærksom på at arbejde med at styrke bydelsmødrenes arbejde i Akacieparken. Udover at bydelsmødrene har foretaget besøg hos kvinder i området, har en vigtig del af deres funktion været at være medvirkende til at synliggøre og etablere projektet. Dette er blandt andet sket gennem deltagelse i arrangementer i lokalområdet, uddeling af brochurer, afholdelse af informationsmøder i boligområderne m.v., ligesom selve besøgene også må betragtes som en vigtig del af synliggørelsen. Én af bydelsmødrene fra Bispebjerg har brugt al sin arbejdstid på at reklamere for projektet og udvikle kommunikationsmateriale, da det endnu ikke er lykkedes at skabe kontakt til kvinder fra hendes sproggruppe - serbisk. Bydelsmødrene har desuden siden september modtaget supervision én gang om måneden. Nærværende evaluering vil derfor både beskæftige sig med bydelsmødrenes besøg som sådan, som er i fokus i afsnit 7 og 8, men også med det opsøgende arbejde der foregår i forbindelse med at synliggøre projektet og etablere kontakt til kvinderne, hvilket vil være i fokus i afsnit 6. På evalueringstidspunktet har projektleder foreløbigt afholdt 1 workshop med de 10 kvindeambassadører 3. Arbejdet med at organisere samarbejdet med de 10 kvindeambassadører er derfor også stadig ved at finde sin form. Evalueringen vil derfor også kun i mindre grad beskæftige sig med kvindeambassadørernes inddragelse i projektet, hvilket er fokus i afsnit 9, og i højere grad have fokus på bydelsmødrenes opsøgende arbejde. 3 Projektleder har i slutningen af oktober afholdt endnu en workshop, men da denne er afholdt efter afslutningen af datagenereringen til dette notat, er det ikke muligt at evaluere på denne workshop. 11

12 5. Rammerne for bydelsmødrenes arbejde I det følgende beskrives de organisatoriske og økonomiske rammer for bydelsmødrenes arbejde. Aflønning af bydelsmødrene Bydelsmødrene aflønnes på timebasis med 125 kr. i timen, og kan arbejde op til 7,9 timer om ugen. De bestemmer selv, hvor meget de vil arbejde, så længe deres timeantal ikke overstiger de 7,9 timer. Projektleder understreger, at det har været essentielt fra projektstart at gøre bydelsmødrene opmærksomme på, at hvis de er på kontanthjælp, så modregnes den løn, de får som bydelsmødre, kontanthjælpen. Til gengæld kan timerne medregnes i de 300 timer, som en kontanthjælpsmodtager ifølge lovgivningen skal arbejde om året. Af de to af bydelsmødrene, der er kontanthjælpsmodtagere, arbejder den ene som frivillig i projektet, mens den anden får sin løn modregnet kontanthjælpen. Sparring og supervision Bydelsmødrene har i deres daglige arbejde kontakt med projektlederen under de månedlige supervisionsarrangementer, hvoraf der indtil videre har været afholdt to; ét uden noget fastlagt tema og ét, hvor kvindeambassadør Mette Suski fra Valby Socialcenter holdt oplæg og svarede på spørgsmål fra bydelsmødrene om det kommunale system. Formålet med supervisionen er for det første at opkvalificere bydelsmødrene i forhold til den viden og de kompetencer, som dels bydelsmødrene og dels projektleder oplever, at bydelsmødrene kan have gavn af i deres daglige arbejde, og for det andet at skabe rum for udveksling af erfaringer og oplevelser bydelsmødrene imellem. Formen på supervisionen vil derfor fremover være, at der hver gang er et fagligt oplæg om et emne, som enten projektleder eller bydelsmødre påpeger som relevant. Derefter er der spisning efterfulgt af fælles erfaringsudveksling. Udover supervisionen kontakter projektlederen hver enkelt bydelsmor en gang om ugen personligt, pr. mail eller telefon, og bydelsmødrene har mulighed for selv at henvende sig til projektlederen. Bydelsmødrene tilkendegiver, at de indtil videre har været tilfredse med den måde, supervisionen er forløbet på. De ser supervisionen som et relevant forum for udveksling af erfaringer, og de udtrykker samtidigt at det er vigtigt at få faglige input og have mulighed for at stille opklarende spørgsmål om specifikke emner. Endvidere fremhæver bydelsmødrene det som særdeles positivt, at de oplever, at de altid kan komme i kontakt med projektleder og dels få svar på konkrete spørgsmål, der er opstået i forbindelse med et besøg, men også kan få støtte, hvis der er noget, de synes, har været svært, eller som de har været i tvivl om. 12

13 6. Opsøgende metoder og kontakt til kvinderne, der besøges I evalueringen af uddannelsesforløbet for bydelsmødre i Akacieparken og Bispebjerg fremhævede bydelsmødrene det at være opsøgende og dele foldere ud på gaden, dvs. i supermarkeder, i børnehaver og andre steder, hvor de færdes, som den umiddelbart mest relevante metode i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Projektleder har yderligere fra starten fremhævet dørklokkemetoden det at opsøge kvinderne på deres bopæl som relevant, mens andre metoder, der blev fremhævet i projektansøgningen, var at skabe kontakt til kvinderne gennem samarbejde med bl.a. dagtilbud, sundhedsplejersker og eksisterende kvindeklubber og netværk i områderne. Hvordan denne kontakt skulle skabes er ikke specificeret nærmere. Projektleder og styregruppe har imidlertid i efteråret 2009 udarbejdet en strategi med det formål i højere grad at få kommunale aktører til at henvise kvinder, de møder i deres arbejde, til en bydelsmor (dette vil blive uddybet senere i dette afsnit og i afsnit 9). Projektleder pointerer i forbindelse med nærværende evaluering, at det har været af høj prioritet at skabe synlighed omkring bydelsmødreprojektet i lokalområdet, og at metoderne til at opnå kontakt til kvinderne er opstået undervejs, således at der har været rum for, at bydelsmødrene kunne afprøve forskellige metoder. I dette afsnit evalueres på de opsøgende metoder, bydelsmødrene anvender i forbindelse med at etablere kontakt til kvinder i deres boligområde, samt den indsats der har fundet sted i forbindelse med at synliggøre og etablere projektet. Som det vil fremgå, og som det også har været projektleders intention, kan synliggørelsen ses som en væsentlig forudsætning for at besøgene kan foregå, mens besøgene også i sig selv kan ses som en del af synliggørelsen. Sidst i afsnittet følger nogle overvejelser om, hvorvidt projektet gennem disse opsøgende metoder når den tiltænkte målgruppe; socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Efterfølgende i afsnit 8 beskrives og evalueres selve besøgs- og samtalesituationerne. 6.1 Bydelsmødrenes synlighed som forudsætning for besøg Bydelsmødrene og projektleder fremhæver mund-til-mund-metoden som meget udbytterig i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Langt de fleste besøg er, i flg. bydelsmødrene, kommet i stand ved at kvinden selv har taget kontakt til bydelsmoren, fordi hun enten har læst om bydelsmoren og set et billede af hende, mødt hende på gaden eller hørt om hende fra en anden kvinde, der enten har haft besøg af en bydelsmor eller har hørt om projektet. Projektleder fremhæver, at kendskab til bydelsmødrene i lokalområderne derfor er altafgørende for bydelsmødrenes besøg, og at det i projektets startfase er særligt vigtigt at skabe synlighed omkring bydelsmødrene. Desuden er der blevet formidlet kontakt mellem kvinder og bydelsmødre via kommunale aktører og boligsociale medarbejdere. I de konkrete tilfælde har enten en kommunal ansat eller en boligsocial medarbejder kontaktet projektleder, som har videreformidlet kontakten til en bydelsmor. Det drejer sig om 6-7 kvinder, som der ad denne vej er blevet etableret 13

14 kontakt til. Det er således ikke kun vigtigt at skabe kendskab til bydelsmødrene blandt beboere i boligområderne, men også blandt de kommunale aktører og boligsociale medarbejdere, således at disse kan videreformidle kontakten til en bydelsmor. For at sikre bydelsmødrenes synlighed har projektleder og styregruppe besluttet at prioritere opsøgende aktiviteter som en central del af både bydelsmødrenes og projektleders daglige arbejde. Det er bl.a. blevet besluttet, at bydelsmødrene ikke kun får løn for de besøg de foretager, men også for de opsøgende aktiviteter, de foretager. De organisatoriske rammer er altså blevet tilpasset, således at de øger muligheden for at bydelsmødrene kan synliggøre deres arbejde. Synlighed har således indtil videre været nøgleordet i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. I det følgende vil de anvendte metoder til at synliggøre bydelsmødrenes arbejde og dermed komme i kontakt med kvinderne blive beskrevet og vurderet. 6.2 Anvendte metoder til at synliggørelse og kontakt Som nævnt har de forskellige opsøgende metoder, som bydelsmødrene gør brug af, ikke været besluttet på forhånd, men er opstået løbende i projektet, som regel på bydelsmødrenes egne initiativer. Aktive i lokalområdet og altid en folder i tasken Bydelsmødrene er af projektleder blevet opfordret til at være aktive i deres lokalområder. Bydelsmødrene fortæller, at de er aktive de steder, de kommer i deres hverdag, og fortæller om projektet, når de kan komme til det; i børnehaven, på legepladsen osv. De fleste har altid en pjece eller et visitkort i tasken, som de flittigt deler ud, når lejligheden byder sig. Bydelsmødrene har hængt pjecer op i opgangene i deres boligforeninger, og derudover har nogle bydelsmødre holdt informationsmøder i deres boligområder, hvor interesserede kunne komme og høre om projektet og få ansigt på bydelsmødrene. F.eks. holdt to bydelsmødre et informationsmøde på Bispebjerg, hvor tre kvinder fik kendskab til projektet. Ifølge de to bydelsmødre var det en fordel, at kvinderne på informationsmødet kunne se bydelsmødrene lidt an, og vurdere hvad de gerne ville tale med bydelsmoren om. Denne tilgang, hvor bydelsmødrene er opsøgende, men kvinderne selv henvender sig med ønske om et konkret besøg, er udbredt blandt de fleste af bydelsmødrene, og der etableres kontakt til mange kvinder ad denne vej. Deltagelse i diverse arrangementer Bydelsmødrene er til stede ved så mange relevante arrangementer som muligt. Blandt andet har nogle bydelsmødre deltaget i hhv. Eid-festen i Akacieparken, Eid-festen på Rådhuspladsen, den internationale dag i København, den internationale dag i Akacieparken samt Kringlebakkens jubilæum. Til arrangementerne går bydelsmødrene rundt, deler pjecer ud og fortæller om projektet. Her falder de i snak med en del kvinder, som de enten tager en samtale med på stedet, eller som henvender sig med ønske om et senere besøg. Dørklokke-metoden 14

15 Én af bydelsmødrene benytter sig i høj grad af at opsøge kvinderne på deres bopæl, og har stor succes med dette. De resterende bydelsmødre har enten ikke afprøvet metoden, da de har fundet det personligt grænseoverskridende at skulle tage kontakt på denne måde, eller de har haft dårlige oplevelser med metoden, som gør at de ikke vil anvende den igen. Det har vist sig, at mange kvinder afviser bydelsmoren, når hun kommer og ringer på deres dør, hvis de ikke kender hende i forvejen. Bydelsmødrene udtaler, at det er et problem at mange af kvinderne mistænker bydelsmødrene for at spionere for kommunen og derfor ikke lukker dem ind. Fast kontortid en gang ugentligt En bydelsmor som er tilknyttet Akacieparken, har på eget initiativ og i samarbejde med sin beboerforening - etableret et fast mødested i sit boligområde i Valby (ikke Akacieparken). Bydelsmoren har fået lov til at låne beboerforeningens lokaler hver onsdag fra kl Hun har hængt sedler op i hver eneste opgang i boligområdet med information om, hvor og hvornår hun kan træffes, og samtidig oplyser hun kvinder om tilbuddet, når hun møder dem i boligområdet. Eksperimentet med bydelsmorens kontortid har fungeret i løbet af efteråret 2009, hvor et varierende antal kvinder fra boligområdet har kigget forbi til en snak og en kop te. Hvis der er flere kvinder til stede samtidigt, vurderer bydelsmoren, afhængig af de fremmødte kvinders problemer, om hun skal tale med dem én ad gangen, eller om de tager en fællessnak. Bydelsmoren fortæller, at hendes kontortid har været med til at synliggøre hendes arbejde. Hun ser endvidere en stor fordel i at mødes med kvinderne under disse meget neutrale omstændigheder, hvor kvinderne ikke skal tænke på deres ægtefælle og servere kaffe etc. Mor-café under opstart Bydelsmødrene på Bispebjerg opstarter inden længe mor-cafeer på hhv. Holbergskolen, Tagenboskole og Lundehusskolen. Mor-cafeerne skal afholdes én gang om måneden, hvor interesserede mødre til skolernes elever kan komme og tale med bydelsmødrene og hinanden. Der vil til hver café både være plads til hyggesnak og planlagt fagligt indhold. Hensigten med cafeerne er, at bydelsmødrene får præsenteret bydelsmødreprojektet og herigennem får kontakt til kvinder, der er interesseret i at få besøg af en bydelsmor. Opsamlende vurdering af de opsøgende metoder Som det fremgår af ovenstående, har der undervejs i projektet været afprøvet forskellige metoder i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Centralt for disse metoder er, at de sammen har været med til at skabe synlighed omkring bydelsmødrene i lokalområdet, og de forskellige tiltag kan derfor ikke ses isoleret fra hinanden. De forskellige tiltag danner tilsammen et grundlag, hvorudfra bydelsmødrenes besøg hos kvinderne kan etableres. Desuden tyder det på at projektet er i gang med at generere nogle af de netværk, som det fra starten har været et af projektets mål at etablere; netværk som ligeledes er med til at synliggøre bydelsmødreprojektet og etablere kontakt til flere kvinder. Succeskriteriet om at bydelsmødrene skulle være med til at etablere netværk i lokalområdet blev omformuleret ved påbegyndelsen af det opsøgende arbejde, således at det nu i højere grad er hensigten at bydelsmødrene skal udnytte og henvise kvinder til de eksisterende netværk i lokalområdet (se bilag 2 for en oversigt over projektets succeskriterier). Det ser imidlertid ud til at projektet via bydelsmødrenes opsøgende arbejde alligevel tilsigtet såvel som utilsigtet er med til at etablere netværk i lokalområdet. 15

16 Indtil videre har tilgangen til, hvilke metoder bydelsmødrene skulle anvende, været meget individuelt orienteret. Bydelsmødrene har haft rum til at eksperimentere med, hvad de syntes fungerede bedst, men det kan overvejes, om der fremover skal arbejdes med at systematisere det opsøgende arbejde i forhold til, hvad der fungerer bedst. Dørklokkemetoden har fx tilsyneladende ikke været anvendt i så høj grad som det havde været tiltænkt. Det ser i stedet ud til, at bydelsmødrene i højere grad opsøger kvinderne i det offentlige rum, hvorefter kvinderne selv tager kontakt til bydelsmoren. I afsnit 6.4 følger yderligere vurdering af de opsøgende metoder i forhold til at nå målgruppen. 6.3 Kontakt til professionelle og kommunale aktører i lokalområderne Som beskrevet ovenfor har kommunale aktører og boligsociale medarbejdere nogle gange kontaktet projektleder i forhold til at få en bydelsmor til at besøge en kvinde, hvormed det kan konstateres at der er nogle professionelle aktører, som gør brug af projektets muligheder. Projektleder giver udtryk for, at hun ser denne formidling af kontakter som afgørende i forhold til at sikre, at projektet når ud til målgruppen, idet det ifølge hende er de professionelle aktører, der har bedst kendskab og kontakt til socialt udsatte familier. Det er dog værd at bemærke, at formidling af kontakt indtil videre er sket igennem andre aktører end kvindeambassadørerne, hvorfor det kan overvejes om der fremadrettet kan gøres mere for at sætte fokus på at de kommunale kvindeambassadører også henviser kvinder til projektet. Inddragelsen af kvindeambassadørerne vil blive beskrevet nærmere i afsnit 9. Da projektleder og styregruppe har erfaret at mange kommunale institutioner endnu ikke kender til projektets eksistens, har de for nyligt valgt at igangsætte en strategi for at synliggøre projektet blandt de kommunale aktører. Strategien er rettet mod centrale kommunale teams; Voksenteam, Børn og familieteam, Ydelseskontoret og jobkonsulenterne i socialcentrene i Valby og på Bispebjerg, og består dels af en opsøgende del, hvor bydelsmødrene og projektlederne skal tage rundt til et bredt udsnit af kommunale institutioner og fortælle om bydelsmødreprojektet, dels af en undervisningsdel, hvor kommunale kvindeambassadører og medarbejdere fra kvindeambassadørernes respektive teams inviteres til at deltage i en kursusdag, hvor de får information om Projekt Bydelsmødre og målgruppen. Hensigten med den kommunale strategi er bl.a. at styrke kendskabet til bydelsmødrene blandt de kommunale aktører, således at kommunens medarbejdere kender bydelsmødrene og kontakter og bruger dem, når de møder socialt isolerede eller udsatte kvinder i deres lokalområde, som kan have gavn af at tale med en bydelsmor. 6.4 Når projektet målgruppen socialt isolerede kvinder? Som det fremgår af ovenstående har projektleder og bydelsmødrene prioriteret bydelsmødrenes opsøgende arbejde højt, idet kendskab til projektet både blandt beboere og blandt kommunale og boligsociale aktører ses som en vigtig forudsætning for at få fat i kvinderne. Det kan anbefales fortsat at være opmærksom på vigtigheden af at udbrede kendskabet til bydelsmødrenes arbejde, da dette er med til at skabe grundlaget 16

17 for bydelsmødrenes besøg. Det kan imidlertid også overvejes om det at skabe synlighed omkring projektet og lade kvinderne selv opsøge en bydelsmor er tilstrækkeligt i forhold til at nå projektets målgruppe. Opmærksomhedspunkter i forhold til målgruppen præsenteres i det følgende. Projektets målgruppe er socialt isolerede kvinder i Akacieparken og på Bispebjerg. Det kan i denne henseende være relevant at holde yderligere specifikation af målgruppen for øje, som den fremgår af projektansøgningen. Her pointeres det, at projektets målgruppe er karakteriseret ved at falde uden for arbejdsstyrken og falde inden for én af nedenstående kategorier: 1. Kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet 2. Personer på syge- og barselsdagpenge, som ikke har beskæftigelse 3. Personer helt uden for arbejdsstyrken og uddannelsesområdet, som ikke modtager offentlig hjælp. Både bydelsmødre og projektleder problematiserer, at det ikke er sikkert at projektet når ud til den målgruppe, som er formuleret i projektansøgningen. De eneste gange bydelsmødrene med sikkerhed når ud til målgruppen er, ifølge projektleder, når de kommunale instanser videreformidler kontakten, hvorfor den kommunale strategi nu vægtes højt: Hvis vi skal finde de rigtige, og være sådan helt sikre, så skal systemet ind over. Det kan imidlertid overvejes, om projektet når ud til hele målgruppen ved at satse på de kommunale aktører som kontaktformidlere. Kommunale sagsbehandlere kan formentlig bidrage til at etablere kontakt til kvinder inden for de to førstnævnte kategorier. Kvinder rubriceret under den sidste kategori kan det imidlertid være svært at nå gennem kommunale aktører, fordi det er tvivlsomt, hvorvidt kommunen overhovedet har kendskab til disse kvinder. Det kan yderligere overvejes, hvorvidt det at synliggøre projektet i lokalområdet er tilstrækkeligt i forhold til at skabe kontakt til de allermest socialt isolerede kvinder. Som en kvindeambassadør også påpeger, så vil det ofte være kendetegnede for de mest socialt isolerede kvinder, at de slet ikke deltager i arrangementer i lokalområdet eller har kontakt med deres naboer. Her kan det desuden være relevant at være opmærksom på, om det at kvinderne selv skal tage kontakt til en bydelsmor er hensigtsmæssigt i forhold til at nå de allermest socialt isolerede. Det kan således overvejes om projektet kan tage yderligere metoder i brug til at nå personer uden for arbejdsstyrken og uddannelsesområdet, som ikke modtager offentlig hjælp, eller om målgruppebeskrivelsen må justeres. Følgende strategier kan muligvis være relevante at afprøve: 17

18 - En strategi, som ligeledes er foreslået i projektansøgningen, kunne være at styrke samarbejdet med sundhedsplejersker eller støttekontaktpersoner 4, som er ressourcer, der opererer i områderne i forvejen, og som ofte har kendskab til de mest socialt isolerede. - Alle familier med børn i den skolepligtige alder vil have en vis form for tilknytning til en skole. Der er allerede, bl.a. via mor-caféerne, etableret samarbejde med skoler på Bispebjerg, hvor det også er hensigten at skabe kontakt til kvinder, der selv henvender sig til café-arrangementerne. Skolens personale er allerede engageret i projektet, hvorfor det kunne være relevant at styrke samarbejdet yderligere og understrege muligheden for at skolens lærere, skolepsykologen m.v. kunne medvirke til at skabe kontakt mellem en bydelsmor og en kvinde. I denne henseende kunne det overvejes at starte et lignende samarbejde i Akacieparken. Dørklokkemetoden har fra starten været tænkt som strategi i forhold til at nå de mest socialt isolerede, og metoden virker umiddelbart relevant til dette formål. Metoden har imidlertid kun været anvendt i begrænset omfang, hvorfor det kan overvejes om det kan være gavnligt at arbejde med at styrke denne strategi. Det bør bemærkes, at der er store udfordringer forbundet med at anvende denne metode (som beskrevet ovenfor), men det er også en væsentlig pointe at én bydelsmor anvender strategien med stor succes og faktisk er den bydelsmor som har foretaget flest besøg, hvorfor det kan overvejes i højere grad at trække på hendes erfaringer med, hvordan metoden kan anvendes. 7. To beskrivelser af mødet mellem bydelsmor og besøgt kvinde For at give en mere indgående forståelse af, hvordan mødet mellem bydelsmødre og kvinder finder sted, beskrives i det følgende to konkrete møder mellem en bydelsmor og en kvinde. Begge beskrivelser er baseret på observationer, der fandt sted i oktober Disse to cases kan ikke give et fyldestgørende indblik i bydelsmødrenes praksis, men må betragtes som eksempler på, hvordan et møde finder sted. Casene bruges i resten af notatet som eksempler, der kan være med til at forklare og uddybe forskellige pointer. 7.1 Bydelsmor besøger kvinde på Ydre Østerbro En eftermiddag i starten af oktober 2009 tager en bydelsmor bussen fra Bispebjerg til Ydre Østerbro for at besøge en kvinde. Normalt laver bydelsmoren opsøgende arbejde på Bispebjerg, men da denne kvinde kontaktede hende nogle uger forinden, besluttede hun sig for at gøre en undtagelse og besøge hende på Østerbro. Bydelsmoren fortæller, at kvinden havde hørt om bydelsmødreprojektet, fordi kvindens svigermor havde fået et visitkort af bydelsmoren. Det er nu tredje gang bydelsmoren skal besøge kvinden. Bydelsmoren fortæller, at hun første gang de mødtes, havde taget kvinden med til Bispebjerg og vist hende, hvilke muligheder området byder på. Andet og nu også tredje besøg er foregået i kvindens hjem. 4 F.eks. støttekontantpersoner for psykisk syge voksne med anden etnisk baggrund end dansk. En af kvindeambassadørerne på Bispebjerg arbejder som støttekontaktperson inden for området med psykisk syge etniske minoritetsborgere. 18

19 Kl ringer bydelsmoren på hoveddøren. Hun bliver inviteret inden for af den yngre kvinde med hendes lille datter på armen. Kvinden kom til Danmark for knap et år siden, da hun blev familiesammenført med sin mand. Hun har for nyligt påbegyndt et danskkursus, og kan sige et par enkelte sætninger på dansk. Når hun ikke går til danskundervisning, er hun mest hjemme i lejligheden og passe sin datter. Bydelsmoren og kvinden går ind i stuen. Kvinden trækker en spisestol ud midt på gulvet og sætter sig på den med sin datter på skødet. Bydelsmoren sætter sig i en af to store sofaer. De går straks i gang med at tale sammen på arabisk. Først er det mest bydelsmoren, der taler. Som opfølgning på deres sidste møde, har bydelsmoren til dagens møde skaffet brochurer på arabisk om hhv. præventionsmuligheder og Kringlebakkens tilbud om at gå gratis til svømning med tilhørende børnepasning. Kvinden virker lidt genert, men lytter og nikker interesseret. Hun fortæller, at hun er meget interesseret i at gå til svømning, fordi hun gerne vil mere ud af lejligheden. Indtil nu har hun ikke rigtig været uden for sit eget boligområde, fordi hun ikke kender så meget til Danmark, og ikke bryder sig om at gå ud på egen hånd. Bydelsmoren tilbyder at gå med hende til svømning og kvinden takker ja. Den lille datter falder i søvn på kvindens arm og hun bærer hende ind i seng. Da hun kommer ind igen begynder kvinden at stille bydelsmoren forskellige spørgsmål, og genertheden lader til at forsvinde lidt efter lidt. Samtalen bliver mere dialogisk nu, og kvinden og bydelsmoren bryder flere gange ud i højlydt latter. Kvinden bringer spørgsmål om vuggestueplads på banen. Hun giver udtryk for, at hun synes der er så mange danske regler som hun ikke kender til, og at hun gerne vil vide så meget som muligt til gavn for sin lille datter. Kvinden fortæller, at det danske system er meget anderledes end hvor hun kommer fra, og at hun gerne vil vide, hvordan hun skal begå sig og hvilke rettigheder, hun har, f.eks. i forhold til læge, sygehussystem og daginstitutioner. Bydelsmoren informerer kvinden om, hvordan hun skal skrive sin datter op til en vuggestueplads, og fortæller desuden lidt generelt om både daginstitutioner og skolesystemet i Danmark. Efter en time og et kvarter afsluttes samtalen mellem kvinden og bydelsmoren. Bydelsmoren lader de forskellige brochurer ligge, og de aftaler at ringes ved i forhold til svømningen. 7.2 Bydelsmor møder kvinde fra Valby En bydelsmor og en kvinde mødes i et beboerlokale i Valby, som hver onsdag mellem kl. 11 og 12 fungerer som bydelsmorens kontor. Første gang kvinden mødte bydelsmoren var til en Eid-fest, og efterfølgende er de tilfældigt stød på hinanden et par gange i lokalområdet, hvor bydelsmoren hver gang har sagt at hun skulle komme ned og tale med hende på kontoret om onsdagen. Kvinden har opsøgt bydelsmoren et par gange i kontortiden, og denne gang er det 4. gang de mødes. Kvinden har boet i Danmark i over 20 år og taler godt dansk, hvorfor hun og bydelsmoren primært kommunikerer på dansk. Indimellem slår de over i arabisk. 19

20 Da kvinden ankommer virker hun meget oprevet og ked af det, og hun fortæller en meget ustruktureret historie om, hvordan hun for en uge siden var på kommunen, hvor hun fik afslag på sin ansøgning om førtidspension. Hun har tidligere talt med bydelsmoren om at der var problemer med udbetalingen af hendes sygedagpenge, og at hun nu havde ansøgt om førtidspension. Det var aftalen fra sidste møde mellem bydelsmoren og kvinden, at kvinden skulle have et brev med fra kommunen, som hun havde lidt svært ved at forstå. Kvinden fortæller oprevet, at hun har haft rigtige dårlige oplevelser på kommunen med forskellige sagsbehandlere og at hun ikke forstår deres sprog. Hun forstår godt dansk, men hun forstår ikke systemsprog. Hun forstår ikke begrundelsen for afslaget, og kan tydeligvis slet ikke overskue hvad hun skal gøre nu. Kvinden fortæller, at hun lider af forskellige fysiske og psykiske skavanker, og at hun ikke er i stand til at arbejde. Bydelsmoren og kvinden taler om ankemuligheder i forbindelse med afslaget på ansøgningen om førtidspension, og bydelsmoren tilbyder at gå med på kommunen næste gang kvinden skal derop. Kvinden takker ja og siger, at hun ville ønske at bydelsmoren også havde været med til det første møde. Hun giver udtryk for, at det er trygt at have bydelsmoren med sig. Kvinden kæmper med traumer fra et tidligere voldeligt ægteskab og med en familie, der slog hånden af hende for mange år siden, fordi hun lod sig skille. Hun er nu gift igen og har børn. Et emne, som bydelsmoren og kvinden har talt om flere gange er, at kvinden er uønsket gravid, men at hun har overskredet grænsen for abort. Bl.a. har kvinden været på besøg hos bydelsmoren en dag, hvor der var flere kvinder til stede på én gang. Her bragte hun selv sit problem omkring den uønskede graviditet op, og hun fortæller, at det var rart at tale med de andre kvinder om det og få gode råd. Bydelsmoren giver i dagens samtale udtryk for, at hun kender familien og børnene fra boligområdet, og hun roser kvindens børn, spørger ind til om babyen har det godt og siger at det hele nok skal gå med den lille nye. Kvinden fortæller bydelsmoren, at hun går hos en dansk psykolog, hvor hun taler om sine problemer, men at hun ikke altid føler sig forstået af den danske psykolog. Bydelsmoren lytter anerkendende og de taler om muligheder for at kvinden evt. kan skifte til en arabisk psykolog. Efter ca minutter runder bydelsmoren samtalen af. Kvinden er stadig oprevet og ked af det, men giver udtryk for, at det har været rart at tale med bydelsmoren. Mødet tager altså ikke lang tid, men der er klare aftaler om, at de snart skal ses igen og at de bare kan ringe sammen. Bl.a. foreslår bydelsmoren, at de snart skal spise arabisk morgenmad sammen hjemme hos bydelsmoren. Da kvinden er gået, kommer en anden kvinde ind ad døren. Hun kommer direkte fra møde på Jobcentret. Hun er meget motiveret for at komme i arbejde, men vil gerne tale med bydelsmoren om, hvordan hun kan få forklaret dem på jobcentret, at hun har brug for et skånejob, fordi hun har smerter i sin ene fod. Efter ca. 10 minutters samtale aftaler kvinden og bydelsmoren, at bydelsmoren vil finde ud af, om det er muligt at kvinden kan få en tolk med til sit næste møde på jobcentret. Bydelsmoren får kvindens telefonnummer og aftaler, at hun vil ringe til hende inden for nær fremtid. 20

21 8. Beskrivelse og vurdering af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne De to eksempler, der er angivet ovenfor, kan give en idé om, hvordan en samtalesituation kan udspille sig mellem en bydelsmor og en kvinde. Der er dog ikke ét besøg, der er ens, idet kvindernes problemer, indholdet i samtalerne, de fysiske rammer for samtalen osv. varierer meget fra situation til situation. I det følgende rettes fokus mod selve besøgs- og samtalesituationerne, og på baggrund af bydelsmødrenes samlede oplevelser beskrives, hvordan bydelsmødrene kommunikerer med de besøgte kvinder, og hvilke emner der primært tales om. I forlængelse heraf fremgår bydelsmødrenes vurdering af, hvordan deres råd og vejledning bliver modtaget af kvinderne. Indledningsvis rettes først et blik mod selve metoden at besøge en kvinde i sit eget hjem. Bydelsmødrenes foreløbige erfaringer tegner et billede af, hvilke styrker og udfordringer der er ved at besøge kvinderne i deres hjem, og hvilke forudsætninger det kræver. 8.1 Metoden at besøge en kvinde i sit eget hjem og alternative samtalesituationer Der anvendes i det følgende betegnelsen samtalesituation frem for besøg, idet bydelsmødrene, som det vil fremgå af dette afsnit, har eksperimenteret med forskellige fysiske og sociale rammer for samtalerne. Styrker ved besøg i hjemmene Overordnet vurderer bydelsmødrene, at dét at besøge en kvinde i hendes eget hjem fungerer rigtig godt. Bydelsmødrene ser det som en af styrkerne ved metoden, at dét at komme ind i et hjem automatisk afføder en gensidig respekt og ydmyghed gæst og vært imellem. På den måde er udgangspunktet for samtalen et helt andet end hvis bydelsmødrene sad på et offentligt kontor. Den besøgte kvinde i eksemplet fra Østerbro ovenfor fremhæver også, at det skaber en tryghed at mødes med bydelsmoren i uformelle rammer. Bydelsmødrene mener, at de har gode forudsætninger for at udvise den respekt det kræver, at komme ind i en fremmed kvindes hjem, fordi de kender de kulturelle regler eksempelvis at man skal tage skoene af, ikke se kvindens mand i øjnene osv. Bydelsmødrene fortæller desuden, at en af fordelene ved at besøge en kvinde i hendes hjem er, at hjemmet i høj grad giver dem en forståelse for, hvilke problemer disse kvinder kæmper med. Fx fortæller en bydelsmor: Hjemmet fortæller meget om kvinde, om hun trives, om hun er nedtrykt. Det er hendes hjem det her. Hvis hun klarer sig rigtig godt, så kan man se det på hendes bolig, og omvendt også hvis hun har det skidt. Man kan kigge rundt i hjemmet og vide hvordan kvinden ligger psykisk og socialt. Det gør indtryk på mig, hvis jeg kan se at der er nogle problemer i hjemmet. Udfordringer ved besøg i hjemmene 21

22 Bydelsmødrenes erfaringer peger imidlertid også på flere udfordringer ved at besøge kvinderne i deres eget hjem. Ovennævnte vært-gæst forhold kan eksempelvis få negative konsekvenser, idet den besøgte kvinde føler, at hun er nødt til at gøre rent, lave kaffe etc. for at kunne lukke bydelsmoren ind. Hvis hun ikke kan overskue dette i den pågældende situation, kan det føre til at hun afviser bydelsmoren. Desuden er det ud fra bydelsmødrenes erfaringer en problematik, at kvinderne nogle gange ikke føler, de kan tale frit foran deres ægtemænd, når samtalen foregår i hjemmet. Den muligvis største udfordring ved metoden er imidlertid, at bydelsmødrene (som tidligere nævnt) tit oplever at blive mødt med en skepsis om, hvor de kommer fra oftest bliver de anklaget for at være kommunens spioner, som vil sladre om forhold i kvindernes hjem. Derfor oplever mange af bydelsmødrene, at etablering af en tillidsfuld relation er en forudsætning for, at de overhovedet bliver lukket ind i kvindens hjem. Det at bydelsmoren og kvinden taler samme sprog fremhæves både af den besøgte kvinde i eksemplet fra Østerbro og af bydelsmødrene som en af de væsentligste forudsætninger for etablering af en tillidsfuld relation. Derudover understreger bydelsmødrene, at de har gode erfaringer med at tale med den samme kvinde mere end én gang, dels fordi kvinderne som regel har meget på hjertet, og dels fordi det som regel tager tid før kvinderne åbner op. Kvinden i eksemplet fra Østerbro understreger ligeledes at hun er glad for at bydelsmoren har været der flere gange, fordi hun ikke længere er så genert. Som det vil fremgå af følgende afsnit, afprøver bydelsmødrene desuden hvordan det at tale med kvinderne andre steder end i deres hjem kan fremme en tillidsfuld relation mellem dem og de besøgte kvinder. Alternative samtalesituationer Bydelsmødrene har gode erfaringer med at tage alternative samtalesituationer i brug, hvor samtalen foregår et andet sted end i kvindens hjem, dels for at imødekomme nogle af ovenstående udfordringer, men også fordi alternative samtalesituationer har vist sig som et brugbart supplement til besøgene i hjemmet. Alternative samtalesituationer kan tages i brug, hvis kvinden fx ikke i den pågældende situation magter at indgå i et vært-gæst forhold, eller hvis kvinden ønsker en samtale, hvor hendes ægtemand ikke er til stede. Derudover kan et første møde uden for hjemmet være medvirkende til at etablere den tillidsfulde relation til kvinden, som er en forudsætning for at bydelsmoren kan blive lukket ind i hjemmet. I det følgende fremhæves konkrete eksempler på alternative samtalesituationer. Samtidig fremhæves hvilke fordele, foruden etablering af den tillidsfulde relation, bydelsmødrene mener, at der er ved at mødes uden for hjemmene. En af bydelsmødrene fortæller, at hun udelukkende har afholdt samtaler hjemme hos sig selv, fordi hun ser en fordel i at kvinderne kommer til hende, når de har brug for at snakke, frem for at hun kommer og presser på ved at banke på deres dør: Den kvinde hun kommer til mig, hendes børn leger med mine døtre, og vi snakker. Så hun kan vælge hvad jeg skal hjælpe med/hvad vi taler om. 22

23 En anden bydelsmor fortæller, at hun nogle gange starter med at tage kvinden rundt på Bispebjerg ved det første møde. Her viser hun hende de forskellige muligheder, der er for at engagere sig aktivt i lokalområdet. Hun fortæller, at det er en god måde at skabe udgangspunkt for kommende samtaler om foreningsdeltagelse, motionsmuligheder osv., fordi det bliver mere konkret og visuelt, og mindre uoverkommeligt for kvinden senere at opsøge stederne, når hun har været der før. Bydelsmødrene er i det hele taget enige om, at dét at gå ud sammen med kvinderne er godt, fordi mange af kvinderne ikke går ud af deres lejligheder alene, og at det kan bidrage til at de glemmer deres problemer for en stund og får lidt frisk luft: Jeg kan forestille mig, at hvis en kvinde kommer ud og fortæller om sine problemer, så bliver hun måske mindre deprimeret. Så hjælper det måske at gå ud, i stedet for at det hele er over hovedet. Derfor mødes jeg også med kvinderne udenfor nogle gange, f.eks. nede på legepladsen. Det prøver jeg nu. Hvis jeg selv har problemer og går derhjemme, så kan jeg ikke glemme det, det hjælper at gå ud. Endelig kan nævnes bydelsmoren, som har etableret ugentlig kontortid, som en helt tredje alternativ samtalesituation. Her har kvinderne mulighed for at komme og se hende an, uden nødvendigvis at skulle invitere hende ind i deres hjem i første omgang. Desuden kommer der oftest flere kvinder samtidig uafhængigt af hinanden og taler sammen med bydelsmoren, hvilket kan bidrage til at de får større kendskab til hinanden som naboer og dermed netværk i deres boligområde. Disse alternative samtalemetoder kan tænkes at bidrage i forhold til at opfylde projektets succeskriterier både i forhold til øget samvær, men også i forhold til kendskab til og deltagelse i eksisterende tilbud og netværk i lokalsamfundet (se bilag 2). Det er imidlertid ikke muligt at vurdere det konkrete succeskriterium 25 % af de besøgte kvinder har den deltaget i eksisterende netværk, da det jf. evalueringens præmisser (se bilag 1) ikke har været muligt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med de besøgte kvinder. 8.2 Indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne I det følgende beskrives mere konkret, hvordan samtalerne mellem bydelsmødrene og kvinderne forløber, herunder hvilke emner der tales om og hvordan kommunikationen foregår. Indhold Bydelsmødrene fortæller, at de i høj grad synes at de emner, de gennemgik under uddannelsen, er relevante i deres samtaler med kvinderne. De understreger, at de ofte får spørgsmål fra kvinderne, som rækker ud over uddannelsens emner, men at de oplever at uddannelsen har givet dem en god og brugbar baggrundsviden. Bydelsmødrene fremhæver følgende temaer, som de har berørt i deres samtaler med kvinderne (i vilkårlig rækkefølge): 23

24 - Sygdom og smerte (herunder flex/deltidsjob/pension) - Privatforbrug, økonomi og boligproblemer - Regler & rettigheder (om opholdstilladelse, pas, statsborgerskab, understøttelse) - Børn (herunder børneopdragelse, at være enlig mor, uddannelse, efterskole, lektiehjælp, klubber og foreninger for børn) - Sundhed (herunder slankekur og hvor man kan gå hen og dyrke motion) - Prævention & graviditet - Sprog (om danskundervisning og sprogvanskeligheder) - Hjælp til kontakt til kommunen (tolkning af breve, hjælp til udfyldelse af skemaer, bydelsmødre går med på kommunen) Der er ikke ét eller flere emner, der klart træder frem, som det bydelsmødrene taler mest med kvinderne om. Bydelsmødrene fortæller i fokusgruppeinterviewet, at det primært er danskundervisning, lektiehjælp, børneinstitutioner og skoler de taler med kvinderne om. De få registreringsskemaer, som bydelsmødrene har udfyldt, tegner et billede af, at det primært er sygdom og smerte, privatforbrug og økonomi samt hjælp til kontakt med kommunen/tolkning af breve osv., der har været de mest hyppige samtaleemner. Det er således ikke muligt at komme med en klar konklusion om, hvilke emner der tales mest om. Dette kan hænge sammen med, at bydelsmødrene finder det svært at definere de konkrete emner, de taler med kvinderne om, fordi samtalerne oftest er meget flydende og emnerne i praksis griber ind i hinanden. Det er bl.a. tydeligt i det ovenfor skitserede eksempel med kvinden fra Valby, som fortæller, at hun føler sig syg og har kronisk ondt i hovedet, hvorfor hun ikke føler sig i stand til at arbejde. Hun har imidlertid fået afslag på at få den førtidspension, som hun ser som nødvendig for at kunne få sin tilværelse til at hænge sammen økonomisk. Samtalen bevæger sig herefter ind på, hvordan hun oplever kontakten til kommunen, hendes traumatiske familieforhold, psykologhjælp, samt børn og graviditet. Selvom samtalerne i udgangspunktet drejer sig om ét problem kan årsagerne til dette problem være så komplekse, at samtalerne ender med at kredse om mange forskellige temaer fysisk og psykisk helbred, børneopdragelse, økonomi osv. Flere af de emner, som bydelsmødrene fortæller, at de taler med kvinderne om, var implementeret som en del af det undervisningsforløb, som bydelsmødrene gennemgik i foråret 2009 (se evt. evalueringsrapport om uddannelsesforløbet), hvilket vidner om at undervisningsforløbet indholdsmæssigt på mange måder har været relevant i forhold til at kvalificere bydelsmødrene til at tale med de besøgte kvinder. Bydelsmødrenes erfaringer peger imidlertid på, at mødet med kvinderne handler om meget mere end samtale. Bydelsmødrene oplever, at kvinderne i høj grad også efterspørger handling i form af bydelsmødrenes konkrete hjælp til bl.a. at oversætte breve fra kommunen, hjælpe med at udfylde diverse skemaer/ansøgninger, og tage sammen med dem på kommunen eller rundt i lokalområdet. Kommunikation Som det fremgår af ovenstående er årsagerne til kvindernes problemer ofte komplekse, og bydelsmødrenes samtaler med kvinderne kredser derfor om mange forskellige temaer. Formen på samtalerne er derfor ofte meget ustruktureret. Dette kan umiddelbart synes at være en udfordring for bydelsmødrene i forhold til at identificere de væsentligste årsager til kvindens problemer og give hende hjælp og vejledning til at håndtere disse. Det at samtalerne foregår ustruktureret opleves dog ikke som en udfordring af bydelsmødrene 24

25 de giver tværtimod udtryk for, at de er vant til at samtale på denne måde, og at det er karakteristisk for arabiske kvinder at tale om mange ting på én og samme tid. Desuden fremhæver flere af bydelsmødrene, at de har kendskab til diffuse måder at samtale på fra deres arbejde som tolke. Bydelsmødrene oplever, at uddannelsen har kvalificeret dem tilstrækkeligt i forhold til at kommunikere med kvinderne, bl.a. har uddannelsen lært dem teknikker til at være lyttende og anerkendende i samtalerne. Bydelsmødrene giver således ikke udtryk for, at de i særligt høj grad finder det relevant at strukturere samtalen med kvinderne. Et af de redskaber, som de gennem uddannelsen fik til at strukturere samtalerne var en mappe med illustrative tegninger og informationer. Eftersom samtalerne er meget diffuse, har bydelsmødrene dog kun i meget begrænset omfang anvendt mappen i de konkrete samtalesituationer, fordi de ikke oplever de illustrative tegninger som et brugbart redskab. Bydelsmødrene finder dog de konkrete informationer i mappen relevante (hjemmesideadresser osv.), hvorfor de i nogle situationer bruger mappen til at orientere sig i hjemmefra. For at gøre mappen mere brugbar, er en bydelsmor ved at revidere den således at den primært indeholder de relevante skriftlige informationer. I projektleders optik er en højere grad af strukturering af samtalerne nødvendig, hvorfor hun har til hensigt at afholde en supervision, hvor der fokuseres på teknikker til at strukturere samtalerne. Det vil formodentlig af denne supervisionsgang fremgå, hvorvidt og hvordan bydelsmødrene finder det relevant med mere struktur på samtalerne. De besøgte kvinders udbytte af besøgene Det er bydelsmødrenes opfattelse, at de kvinder, de har besøgt indtil videre, har været tilfredse med besøgene, og at kvinderne har været meget interesserede i den viden, som bydelsmødrene kunne bidrage med. Kvinden i eksemplet fra Østerbro giver således også udtryk for at de emner, hun har talt med bydelsmoren om vedrører problematikker, som hun spekulerer over dagligt. Særligt fremhæver hun sit udbytte i forhold til at lære det danske system at kende, og giver udtryk for at hun gerne vil vide endnu mere om dette. Kvinden i eksemplet fra Valby giver udtryk for, at hun synes det var rart og trygt at tale om sine problemer med en neutral person. Generelt kan dét at kvinderne gerne vil have flere besøg af samme bydelsmor samt dét at bydelsmødrene oplever, at de kan svare på de spørgsmål som kvinderne stiller, endvidere ses som en indikator for, at kvinderne får noget ud af bydelsmødrenes besøg. En mere dybdegående vurdering af kvindernes udbytte af besøgene i forhold til projektets succeskriterier vil først kunne finde sted i den afsluttende evaluering af projektet (se evt. bilag 1 om evalueringens præmisser). 8.3 Opsummerende vurdering af samtaler Som det er fremgået af ovenstående, er der mange udfordringer forbundet med at besøge kvinderne i deres eget hjem, hvilket har været en medvirkende årsag til at bydelsmødrene har eksperimenteret med alternative samtalesituationer. Det vurderes, at der er mange styrker ved disse alternative samtalesituationer, som desuden kan udnyttes i forhold til projektets tidligere succeskriterium om at skabe netværk i lokalområdet. Dét at 25

26 bydelsmødrene tager kvinderne med ud af deres hjem, kan have en positiv effekt på kvinderne i forhold til at introducere dem til eksisterende netværk i lokalområdet og for oplevelsen af øget samvær. Desuden er det tydeligt, at kvinderne, udover at efterspørge samtale med en bydelsmor, i mindst lige så høj grad efterspørger handling, og at bydelsmødrene imødekommer disse ønsker ved at vejlede kvinderne meget aktivt. F.eks. følges bydelsmødrene med kvinderne til forskellige aktiviteter og møder, hjælper med oversættelse af breve etc. Der ser imidlertid også ud til at være mange styrker ved besøgene i kvindernes hjem, hvorfor det kan overvejes at arbejde med at styrke denne metode, således at flere bydelsmødre oplever, at de har mulighed for at anvende den. Det ser i denne henseende ud til, at det er essentielt, at bydelsmødrene arbejder på at skabe en tillidsfuld relation til de besøgte kvinder, bl.a. ved at foretage første besøg uden for hjemmet, og ved at besøge den samme kvinde flere gange. Det er dog i denne sammenhæng en væsentlig udfordring at bydelsmødrene bliver mistænkt for at være kommunens spioner. I forhold til de konkrete samtalesituationer, tyder det på at de problemer, kvinderne ønsker at tale med bydelsmødrene om, har komplekse årsager, hvilket gør at samtalerne ofte bliver meget ustrukturerede både i form og i indhold. Der er tilsyneladende forskellige holdninger hos hhv. projektleder og bydelsmødre i forhold til, hvor struktureret det er hensigtsmæssigt at samtalerne foregår, hvilket det kan være relevant at være opmærksom på i supervisionsarrangementet om strukturering af samtaler. Det må ligeledes være et opmærksomhedspunkt for fremtidige projekter, at det kan være hensigtsmæssigt allerede under uddannelsesforløbet at være opmærksom på, hvordan man kvalificerer bydelsmødrene i forhold til samtaler om problemer med komplekse årsager. 9. Samarbejdet med kommunale aktører Projektets titel er Bydelsmødre og kommunale kvindeambassadører et projekt rettet mod socialt udsatte og isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres familier. Projektet er det eneste af de fire københavnske bydelsmødreprojekter, der direkte lægger op til at implementere kommunale aktører i projektet med det overordnede formål at styrke den gensidige kontakt mellem målgruppen og kommunen, samt styrke de kommunalt ansattes kompetencer i forhold til at forstå, være i dialog med og hjælpe målgruppen. De kommunale kvindeambassadører er rekrutteret til at være bindeled mellem kommunen og projektet. Af projektansøgningen fremgår det mere præcist, at der er to formål med at rekruttere kommunale kvindeambassadører til projektet: 1) De kommunale kvindeambassadører skal bidrage til at udvikle bydelsmødrenes opsøgende og rådgivende arbejde 2) De kommunale kvindeambassadører skal fungere som brobyggere til de kommunale instanser. I dette afsnit beskrives og evalueres de kommunale kvindeambassadørers foreløbige rolle i projektet i relation til de to formål. Afslutningsvis vurderes det, hvorledes projektet bevæger sig mod at kunne indfri de succeskriterier, der omhandler en styrket gensidig 26

27 kontakt mellem kommunale aktører og målgruppen, samt om kvindeambassadørerne har fået større viden om og forståelse for målgruppen. 9.1 Status på kvindeambassadørernes inddragelse i projektet Som tidligere nævnt er der 10 kommunale kvindeambassadører inden for social-, beskæftigelses-, sundheds-, dagsinstitutions-, skole-, samt kulturområdet. I forhold til kvindeambassadørerne har styregruppen forpligtet sig på følgende leverancer: 10 kvindeambassadører har deltaget i 4-6 udviklings workshops. De første to afholdes inden 1. maj og to i efteråret 2009 og to i foråret Midtvejsseminar for kvindeambassadører og bydelsmødre er afholdt september Som opstart deltog de kommunale kvindeambassadører i en workshop i maj 2009, hvor de blev introduceret til projektets formål og målgruppebeskrivelse. Derudover er workshop nr. 2 blevet afholdt ultimo oktober Projektleder fortæller primo oktober 2009, at der på daværende tidspunkt, foruden workshoppen i maj, ikke havde været yderligere formaliserede tiltag for at involvere kvindeambassadørerne i projektet, og at bydelsmødrene og kvindeambassadørerne endnu ikke har mødt hinanden i formaliserede rammer. Således må det konstateres, at der på evalueringstidspunktet ikke er blevet afholdt det antal planlagte workshops, og at leverancen om afholdelse af midtvejsseminar for kvindeambassadører og bydelsmødre i september 2009 ikke er blevet udført. Kvindeambassadørerne er indtil nu blevet inddraget i projektet i forskellige sammenhænge, hvilke fremhæves i det følgende. Efterfølgende evalueres i afsnit 9.2., hvorvidt den sparsomme kontakt mellem kvindeambassadørerne og bydelsmødrene er hensigtsmæssig i forhold til projektets formål, og endelig evalueres i afsnit 9.3., hvorledes de kommunale kvindeambassadører fungerer som brobyggere til de kommunale instanser. Kvindeambassadørernes foreløbige inddragelse i projektet Projektleder fortæller, at hun primært møder de kommunale kvindeambassadører i forbindelse med det sociale arbejde, der foregår i henholdsvis Akacieparken og på Bispebjerg. Ved at deltage i forskellige netværksarrangementer er hun således løbende i kontakt med nogle af kvindeambassadørerne med det formål at skabe bedre koordinering med det sociale arbejde i områderne. F.eks. deltager projektleder hver 2. måned i teammøder i Akacieparken, hvor kvindeambassadører tilknyttet de lokale børneinstitutioner, repræsentanter fra Helhedsplanen og andre professionelle aktører mødes og sparrer med hinanden. Foruden at sparre med kvindeambassadørerne ved forskellige netværksarrangementer, har projektleder nogle gange kontaktet udvalgte kvindeambassadører med henblik på at få besvaret konkrete faglige spørgsmål, som bydelsmødrene har fået stillet i deres samtaler 5 Evalueringen baserer sig på data genereret i september og primo oktober 2009, hvorfor det i notatet ikke er muligt at evaluere kvindeambassadørernes udbytte af den 2. workshop. 27

28 med de besøgte kvinder, hvorefter projektleder har videreformidlet svaret til bydelsmoren. Projektleder oplever, at denne metode fungerer rigtig godt, og at kvindeambassadørerne har taget sig god tid til at svare. Bydelsmødrenes oplevelse er også, at det fungerer godt at ringe til projektleder med konkrete spørgsmål, og at de efter kort tid får svar, som de derefter kan videreformidle til kvinden, de har talt med. Det er her væsentligt at påpege, at bydelsmødrene giver udtryk for, at de slet ikke ved, at der er tilknyttet kvindeambassadører til projektet, hvorfor deres udtalelser nødvendigvis baserer sig på, at de ikke er bevidste om muligheder for alternative kommunikationskanaler, f.eks. en mere direkte kontakt mellem bydelsmødre og kvindeambassadører. Dette behandles yderligere i afsnit 9.2. Herudover er en kvindeambassadør blevet inddraget direkte i et af bydelsmødrenes besøg hos en kvinde i kraft af sin profession som sundhedsplejerske. Sammen tog sundhedsplejersken og bydelsmoren ud til kvinden, som havde problemer med et kræsent barn, og bydelsmoren giver udtryk for, at det var udbytterigt, at hun kunne observere og lære af sundhedsplejerskens metoder. Denne model vil projektleder gerne gøre oftere brug af fremadrettet. Endelig har en kvindeambassadør med kendskab til børne-ungesager fungeret som oplægsholder i forbindelse med supervision af bydelsmødrene. Bydelsmødrene er alle enige om, at dette fungerede rigtig godt, og de fik stort udbytte af hendes faglige viden. Projektleder fortæller, at hun fremadrettet vil gøre mere brug af kvindeambassadørerne i forbindelse med supervision. Der er således positive tilbagemeldinger fra både projektleder og bydelsmødre i forhold til de gange kvindeambassadørerne har været involveret i projektet. Af de fire kvindeambassadører, der er blevet interviewet til evalueringen, er det kun én af dem, der er blevet kontaktet af projektleder med henblik på at svare på et konkret fagligt spørgsmål. De tre andre har indtil videre ikke været involveret i projektet. 9.2 Kontakt mellem kvindeambassadører og bydelsmødre Som det fremgår ovenfor, har enkelte af kvindeambassadørerne mødt bydelsmødrene. Der har imidlertid ikke været en formaliseret kontakt mellem bydelsmødre og kvindeambassadører, på trods af at det i projektansøgningen fremgår, at bydelsmødrene og kvindeambassadørerne indledningsvis skulle bringes sammen for at lære hinanden at kende og sætte fokus på deres kommende samarbejde, og at det er hensigten, at de med jævne mellemrum skal mødes med henblik på erfaringsudveksling. De fire kvindeambassadører, som er blevet interviewet i forbindelse med midtvejsevalueringen, stiller sig undrende over for ikke at være blevet inddraget mere i projektet. De tilkendegiver, at de havde forventet, at de skulle spille en større rolle, og at de gerne vil have mere direkte kontakt med bydelsmødrene. Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at alle bydelsmødrene fortæller, at de ikke er klar over, at der er tilknyttet kvindeambassadører til projektet. Bydelsmødrene beretter, at de ikke kender til deres eksistens at de hverken ved hvem kvindeambassadørerne er, eller hvilken funktion de har i projektet. 28

29 I lyset af projektets formål og titel kan det undre, at der fra projektleders og styregruppes side ikke er blevet gjort yderligere tiltag for at sikre kvindeambassadørernes involvering i projektet, særligt i forhold til samarbejdet med bydelsmødrene. Dette kan skyldes, at der ifølge projektleder har været en bekymring i styregruppen om at overbebyrde kvindeambassadørerne. Det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet at fokusere på at styrke relationen mellem bydelsmødre og kvindeambassadører, idet en styrket kontakt kan være med til at optimere bydelsmødrenes arbejde (jf. kvindeambassadørernes udtalelser nedenfor). Desuden kan erfaringsudveksling mellem bydelsmødrene og kvindeambassadørerne være hensigtsmæssig i forhold til at projektet kan bevæge sig mod at indfri det succeskriterium, der lyder at 75 % af kvindeambassadørerne ved projektets afslutning skal oplyse, at de har fået mere viden om og forståelse for målgruppen. De interviewede kvindeambassadører giver alle udtryk for, at de allerede har en stor viden om målgruppen, men at de er interesserede i at få indblik i de erfaringer, som bydelsmødrene gør sig i deres arbejde. Endelig synes en direkte kontakt mellem bydelsmødrene og kommunale kvindeambassadører nødvendig, hvis projektet på sigt skal forankres. I det følgende uddybes de interviewede kvindeambassadørers forslag til, hvordan de i højere grad kan involveres i projektet. Forslagene illustrerer, hvordan kvindeambassadørerne kan bidrage til at udvikle og kvalitetssikre bydelsmødrenes rådgivende arbejde. Kvindeambassadørernes forslag til det fremtidige arbejde Nogle af kvindeambassadørerne udviser bekymring for, om bydelsmødrene på grund af deres begrænsede professionelle kompetencer og kvalifikationer, utilsigtet kommer til at stoppe arbejdet med nogle kvinder, når de ikke føler at de kan hjælpe mere, frem for at henvise kvinderne til mere professionelle instanser: Bydelsmødrene må være nogle stærke kvinder i og med at de skal tale om de her svære ting og sager. For det er jo ikke bydelsmødre med stor relevant erhvervsbaggrund, men det er jo både styrken og svagheden. Hvis der er noget de ikke kan, stopper de så bare dér eller henviser de videre? Svagheden er, hvis de stopper, og kvinderne så ikke får den professionelle hjælp de har brug for. Det er i projektet hensigten, at bydelsmødrene skal henvise kvinder, der har behov for professionel hjælp, til de rette instanser, men det er endnu usikkert i hvilket omfang, det praktiseres af bydelsmødrene. Kvindeambassadørerne ytrer alle ønske om at kunne støtte op om bydelsmødrenes arbejde, med mulighed for at tage over, hvis bydelsmødrene kommer ud i problemstillinger, der rækker ud over deres jobbeskrivelse. Et styrket samarbejde mellem bydelsmødrene og kvindeambassadørerne kan således medvirke til at sikre, at bydelsmødrene henviser kvinderne til de rette instanser. Således kan det være en god idé, at bydelsmødre og kvindeambassadører mødes for at diskutere og lave konkrete aftaler om fremtidige henvisningsprocedurer. Kvindeambassadørerne vil gerne have mere direkte kontakt med bydelsmødrene inden for nogle formaliserede rammer. Det foreslås bl.a., at det kan være en idé at mødes fast én gang om måneden, hvor kvindeambassadører og bydelsmødre kan erfaringsudveksle: 29

30 Jeg havde en forventning om, at vi måske skulle mødes en gang om måneden og få en dialog omkring de forskellige problemstillinger. På den måde kunne kvindeambassadørerne støtte op om bydelsmødrene og tage over, hvis bydelsmødrene kommer ud i problemstillinger, der ikke er deres job. Et andet forslag lyder, at det ikke er alle kvindeambassadører og bydelsmødre, der nødvendigvis skal mødes alle sammen hver gang, men at det derimod vil være mere konstruktivt, hvis bydelsmødrene fra f.eks. Bispebjerg kommer til et mindre opstartsmøde hos hver enkelt af de kvindeambassadører, der er tilknyttet Bispebjerg. Her kan bydelsmødrene blive vist rundt på den kommunale arbejdsplads, og få en konkret introduktion til kvindeambassadørernes arbejdsfelt og en forståelse af, hvilke konkrete problematikker kvindeambassadøren kan hjælpe med at løse. Endvidere kan det her aftales, hvordan bydelsmødrene i det konkrete lokalområde fremadrettet kan samarbejde med den konkrete kvindeambassadør. Eftersom det drejer sig om 3-6 bydelsmødre og kvindeambassadører hhv. i Akacieparken og på Bispebjerg, kan dette være en model, der på overskuelig vis kan danne fundament for et stærkere samarbejde i projektets sidste fase. Et styrket samarbejde mellem bydelsmødrene og kvindeambassadørerne vil, foruden at sikre at kvinderne får tilbudt den rette professionelle hjælp, give bydelsmødrene endnu større kendskab til de kommunale tilbud en viden, som de med fordel kan videreformidle til de kvinder, de taler med, hvormed et skærpet samarbejde mellem bydelsmødrene og kvindeambassadørerne kan bidrage til at projektet bevæger sig mod succeskriterierne om at målgruppen gør mere brug af de kommunale tilbud (se bilag 2). Opsamling og seneste opdatering på samarbejdet mellem bydelsmødre og kvindeambassadører I projektansøgningen er der lagt op til, at der i projektet skal etableres et samarbejde mellem bydelsmødre og kommunale kvindeambassadører. Det må konstateres, at det samarbejde der indtil nu har været mellem bydelsmødre og kvindeambassadører har været ad hoc og ikke i formaliserede rammer. Det anbefales at projektet i sidste del af projektet i højere grad fokuserer på at skabe rum for erfaringsudveksling mellem bydelsmødre og kvindeambassadører samt nogle formaliserede rammer, som gør at kvindeambassadørerne kan bidrage til at udvikle bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Projektleder giver udtryk for, at hun gerne vil have kvindeambassadørerne tættere på projektet. På workshop nr. 2 i slutningen af oktober blev det aftalt, bl.a. fordi evalueringen har gjort opmærksom på kvindeambassadørernes ønske om at møde bydelsmødrene og blive inddraget yderligere i projektet, at bydelsmødrene fremadrettet gerne må kontakte kvindeambassadørerne direkte pr. telefon, hvis de har generelle faglige spørgsmål. I forbindelse med konkrete sager, skal kontakten fortsat gå gennem projektleder. Eftersom disse aftaler først er kommet i stand efter datagenereringen til midtvejsnotatet, er det ikke muligt at evaluere på disse tiltag endnu. Desuden fortæller projektleder, at det netop er blevet arrangeret, at midtvejsseminaret afholdes i februar 2010 i form af en workshop, hvor bydelsmødre og kvindeambassadører skal møde hinanden. 30

31 I det følgende beskrives og evalueres, hvilke tiltag der er gjort for at de kommunale kvindeambassadører skal fungere som brobyggere til de kommunale instanser. 9.3 Kvindeambassadørerne som brobyggere til de kommunale instanser Som præciseret indledningsvis er et af projektets centrale formål at styrke de kommunalt ansattes kompetencer i forhold til at forstå, være i dialog med og hjælpe målgruppen. At knytte kommunale kvindeambassadører til projektet er den del af projektets set-up, der skal sikre at dette formål indfries, idet det angives at de skal fungere som brobyggere til de kommunale instanser. Således funderes projektet på en præmis om, at de 10 kvindeambassadører i kraft af deres færden i det kommunale system, agerer brobyggere og videreformidler viden om målgruppen til deres kommunale bagland. Projektleder giver udtryk for, at det er usikkert i hvilken grad de kommunale kvindeambassadører videreformidler viden om projektet til deres kommunale bagland. Dette kan hænge sammen med, at der i første halvdel af projektforløbet ikke har været en eksplicit strategi for hvordan de kommunale kvindeambassadører skulle agere brobyggere til deres kommunale bagland, og der kan sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt videreformidling af viden om målgruppen og projektet sker af sig selv. Som nævnt i afsnit 6 har projektet imidlertid for nylig iværksat en strategi, som er rettet mod kommunale aktører, herunder kvindeambassadørerne og de kommunale teams, de repræsenterer. Strategien indebærer blandt andet, at de kommunale kvindeambassadører sammen med kollegaer fra deres respektive teams skal deltage i en kursusdel, der omhandler projektets målgruppe og hvorledes projektet og kommunale instanser i højere grad kan samarbejde til fordel for socialt isolerede kvinder. Strategien kan således ses som et tiltag, der kan være med til at præcisere hvordan de kommunale kvindeambassadører fremadrettet kan være brobyggere mellem projektet og de kommunale instanser. Der er i strategien ikke angivet overvejelser om, hvorledes hhv. kvindeambassadører og andre kommunale aktører kan bidrage forskelligt til projektet. Eftersom kvindeambassadørerne giver udtryk for, at de allerede har en stor viden om målgruppen og projektet sigter mod at påvirke det kommunale system bredt, kan det i forbindelse med den kommunale strategi overvejes at arbejde med en præcisering af, hvordan hhv. kvindeambassadører og andre kommunale aktører kan bidrage forskelligt til projektet, da der er forskel på deres viden om målgruppen og deres arbejdsmæssige organisering. 9.4 Opsamling på afsnit 9 Det kan sammenfattes, at kvindeambassadørerne i første halvdel af projektperioden kun har spillet en mindre rolle i projektet. Kvindeambassadørernes samarbejde med bydelsmødrene har indtil videre været ad hoc og i mindre formaliserede rammer, og kun enkelte kvindeambassadører har mødt bydelsmødrene. Det anbefales at projektet fremadrettet fokuserer på at skabe et mere formaliseret samarbejde mellem bydelsmødre og kvindeambassadører, herunder rum for erfaringsudveksling, således at kvindeambassadørerne kan understøtte bydelsmødrene i deres opsøgende arbejde. Et 31

32 mere formaliseret samarbejde mellem bydelsmødre og kvindeambassadører synes oplagt i forhold de succeskriterier, der omhandler en øget gensidig forståelse og kontakt mellem målgruppen og det kommunale system (se bilag 2). Endelig synes et formaliseret samarbejde mellem bydelsmødre og kvindeambassadører vigtigt i forhold til en evt. forankring af projektet. De kommunale kvindeambassadørers brobyggerfunktion er væsentlig i forhold til projektets formål om at styrke de kommunalt ansattes kompetencer i forhold til at forstå, være i dialog med og hjælpe målgruppen. Det kan konstateres, at der i første halvdel af projektperioden ikke har været en strategi for, hvordan kvindeambassadørerne skulle agere brobyggere, men at der i projektet pt. arbejdes på at udvikle og præcisere kvindeambassadørernes funktion som brobyggere. Dette er hensigtsmæssigt i forhold til at projektet kan bevæge sig mod det succeskriterium, der lyder, at 75 % af de besøgte kvinder skal opleve, at de har fået en respektfuld behandling i deres møde med det kommunale system. Endelig kan det sammenfattes, at en forventnings- og ressourceafklaring omkring kvindeambassadørernes arbejde være hensigtsmæssig, idet der tilsyneladende er en ubalance mellem kvindeambassadørernes forventning om, at de i højere grad skal inddrages i projektet, og en bekymring fra styregruppens side om at overbebyrde kvindeambassadørerne. Det kan konstateres, at styregruppens bekymring ikke kommer ud af ingenting - flere af kvindeambassadørerne påpeger, at de har meget få ressourcer til rådighed, hvorfor det fremadrettet, hvis projektet skal forankres, kan være en god idé at overveje, om der skal afsættes faste ressourcer til kvindeambassadørernes arbejde. 10. Kompetenceløft blandt bydelsmødrene Et af projektets delmål er at bidrage til en øget beskæftigelses- og uddannelsesmæssig afklaring blandt bydelsmødrene. Derfor rettes der i dette sidste afsnit fokus mod bydelsmødrene og deres foreløbige udbytte af deres deltagelse i projektet. Eftersom det har været bydelsmødrenes arbejde og metoder, der hat været i fokus i midtvejsevalueringen, behandles dette punkt kun kortfattet. Som det også fremgår af afsnit 5, lægger projektleder stor vægt på at hun har jævnlig kontakt med bydelsmødrene. Hun står ofte til rådighed for dem, fx i forbindelse med at de skal skrive jobansøgninger eller hvis de har det svært personligt. Flere af bydelsmødrene tilkendegiver at de sætter stor pris på den støtte, de får fra projektleder, og særligt to af bydelsmødrene har fået håndgribeligt udbytte af deres deltagelse i projektet i form af fuldtidsarbejde. De to bydelsmødre og projektleder nævner, at dét at de har fået fuldtidsarbejde formentlig hænger sammen med at projektleder har hjulpet dem med deres jobansøgninger, og at de har fået yderligere kvalifikationer gennem deres arbejde som bydelsmødre. Det ser således ud til at projektet ikke kun har en effekt for de kvinder, der er projektets målgruppe, men også giver bydelsmødrene et kompetenceløft i forhold til deres beskæftigelsesmæssige situation. 32

33 Bilag 1: Oversigt over præmisserne for den fælles evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Ejerskab og ressourcer Den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune er forankret i Socialforvaltningens Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig. Evalueringen har til formål at proces- og effektevaluere fire bydelsmødreprojekter i henholdsvis Akacieparken/Bispebjerg, Tingbjerg/Utterslevhuse, Nørrebro og Sjælør/Kongens Enghave. Evalueringen løber fra ultimo oktober 2008 primo december Til evalueringen er bevilliget kr. fra Den tværgående Integrationspulje i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 2 evaluatorer, Marie Erkmann og Marie Gade Husted, er ansat med hver 15 timer om ugen til at udføre evalueringen, evaluator Mie Vestergaard er ansat med 10 timer om ugen, mens fuldmægtig Britta Krog og specialkonsulent Birthe Lange har en ansvarshavende og koordinerende funktion. Den fælles evaluering af de københavnske bydelsmødreprojekter Indhold Evalueringsdesignet indeholder, jf. den oprindelige ansøgning til Den tværgående Integrationspulje, følgende elementer: 1. En løbende erfaringsopsamling og dokumentation af aktiviteter og resultater i projektet. Projektleder og bydelsmødre fører hver især logbog over aktiviteter og resultater. 2. En beskrivelse af bydelsmødrenes baggrund for og motivation for at blive bydelsmødre belyst ved kvalitative interview og fokusgruppeinterview med bydelsmødre. 3. En evaluering af bydelsmødrenes udbytte af undervisning belyst ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview, med anbefalinger til fremtidige kurser/opfølgningsdage. 4. Observation og beskrivelse af de metoder, som bydelsmødrene anvender, herunder planlægning, opsøgende metoder, kontaktskabelse og vidensdeling og vurdering af resultater. 5. En beskrivelse af de forskellige projekters organisering og tilrettelæggelse af det daglige arbejde, herunder tilrettelæggelse af bydelsmødrenes arbejde, opfølgning og supervision/støtte, samarbejde med kommunale tilbud, lokalområde m.v., samt vurdering af organiseringens betydning for projekternes resultater. 6. En midtvejsevaluering af bydelsmødrenes arbejde belyst ved fokusgruppeinterview med bydelsmødre, samarbejdspartnere og kvinder, der har fået besøg af bydelsmødrene. 33

34 Midtvejsevalueringen skal danne afsæt for evt. justering af indsatsen i sidste halvdel af det enkelte delprojekt. 7. I hver delprojekts sidste fase gennemføres en undersøgelse, der skal belysemålgruppens, bydelsmødrenes og kvindeambassadørernes erfaringer med projektet og vurdering af effekter af projektet. Undersøgelsen vil bestå af såvel en spørgeskemaundersøgelse af de kvinder, der har deltaget i projektet, bydelsmødre og kvindeambassadører, såvel som af fokusgruppeinterview med deltagere, bydelsmødre og kvindeambassadører, samt samarbejdspartnere. 8. Der udarbejdes med udgangspunkt i dokumentarmateriale, spørgeskemaundersøgelse og interview en afsluttende rapport med anbefalinger til det videre arbejde med bydelsmødre i København. Tidsplan for afrapportering Evalueringen er inddelt i tre faser i tidsmæssig rækkefølge: 1) Evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbene (januar 2009 juli 2009). 2) Evaluering af bydelsmødrenes opsøgende arbejde i relation til projekternes organisering (september 2009 februar 2010). 3) Evaluering og måling af projekternes resultater (februar 2010 december 2010). Fase 1 vil munde ud i statusnotater for hvert af de tre projekter: - Nørrebro: Ultimo maj Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo juli Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo juli Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo november 2009 Fase 2 vil munde ud i midtvejsstatusnotater for hvert af de tre projekter: - Akacieparken/Bispebjerg: Primo december Tingbjerg/Utterslevhuse: Primo januar Nørrebro: Primo februar Sjælør/Kongens Enghave: primo marts 2010 Fase 3 vil munde ud i delrapporter for hvert af de tre projekter samt en fælles slutrapport: - Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo august Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo august Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo september Nørrebro: Ultimo oktober Afsluttende rapport:

35 Bilag 2 Projekt Bydelsmødre i Akacieparken/Bispebjerg organisatorisk og økonomisk Forankring: Københavns Kommunes Socialforvaltning, Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig. Rikke Skovfoged er ansat som projektleder i en stilling på 37 timer om ugen. Projektperiode: Der ansøges i øjeblikket om forlængelse af projektet til d Økonomi: kr. bevilliget fra Integrationsministeriet samt kr. bevilliget fra Den Tværgående Integrationspulje. Projektets målgrupper: Den primære målgruppe er de mest socialt isolerede kvinder indenfor aldersgruppen år. Den sekundære målgruppe er disse kvinders ægtefæller og børn. Overordnet koncept: Fælles for alle fire bydelsmødreprojekter er at der uddannes et hold bydelsmødre, som derefter foretager opsøgende arbejde blandt udsatte etniske minoritetskvinder i deres boligområder. I det opsøgende arbejde taler bydelsmødrene med kvinderne om eventuelle problemer og bydelsmødrene videreformidler noget af den viden, som de har tilegnet sig i løbet af uddannelsesforløbet. Projektets formål: Det overordnede formål er at aktivere socialt udsatte kvinders ressourcer til gavn for dem selv, deres børn, ægtefæller og samfundet. Projektets delmål: 1. At komme i kontakt med de socialt isolerede kvinder. 2. At aktivere de socialt isolerede kvinder i forhold til at danne netværk med hinanden og bruge de muligheder, der er i lokalsamfundet. 3. At styrke de isolerede kvinders viden om børneopdragelse, forældresamarbejde, ernæring m.v. 4. At forbedre den offentlige forvaltnings kendskab og kontakt til socialt isolerede kvinder. 5. At styrke de socialt isolerede kvinders og deres familiers viden om, kontakt til og brug af de kommunale tilbud. 6. At reducere antallet af socialt isolerede familier med etnisk minoritetsbaggrund. 7. At bidrage til kompetenceløft og en øget afklaring af job- og uddannelsessituationer blandt bydelsmødrene. Projektets leverancer: - Pr. 1. marts 2009 er der ansat 2 x 5 bydelsmødre - Pr. 1. marts 2009 er der fundet 2 x 5 ambassadører - Kursus for Bydelsmødre er gennemført 15. maj Pr. 1. november 2009 har bydelsmødrene været i kontakt med 25 familier i hvert boligområde 35

36 - Midtvejsseminar for kvindeambassadører og bydelsmødre er afholdt september Informationsmøder for ansatte i relevante kommunale tilbud er gennemført 1. januar Mappe til brug for bydelsmødrene med relevant informationsmateriale med f.eks. et katalog over relevante kommunale og private tilbud pr. 1. maj kvindeambassadører har deltaget i 4-6 udviklings workshops. De første to afholdes inden 1. maj og to i efteråret 2009 og to i foråret At halvdelen af de besøgte udsatte kvinder deltager i nyoprettede eller eksisterende netværk i lokalområdet. Det måles undervejs. Projektets succeskriterier: - 80% af de besøgte kvinder har været tilfreds med besøgende - 50% af de besøgte kvinder oplyser, at deres ægtefæller gør brug af de kommunale tilbud - 80% af de besøgte kvinder oplyser, at det har fået mere viden om de kommunale tilbud - 60% af de besøgte kvinder som oplever sig selv som er socialt isolerede mener, at de ikke længere er det. - 75% af de besøgte kvinder oplyser, at de gør mere brug af de kommunale tilbud efter at have deltaget i projektet - Alle bydelsmødre er ved projektet afslutning afklaret om valg af beskæftigelse eller uddannelse - 60% af de besøgte kvinder oplyser at de har mere samvær med andre efter at have deltaget i projektet - 75% af de besøgte kvinder oplyser, at de har fået mere selvtillid i forhold til at opsøge de kommunale tilbud. - 60% af de besøgte kvinder oplyser, at de er mere aktive i lokalsamfundet efter at have deltaget i projektet - 50% af de besøgte kvinder oplyser, at deres børn gør brug af de kommunale tilbud - 75% af de besøgte kvinder oplever, at de har fået en respektfuld behandling i deres møde med det kommunale system. - 50% af de besøgte kvinder oplyser, at deres børn gør mere brug af kommunale tilbud efter at kvinderne har deltaget i projektet. - 75% af kvindeambassadørerne oplyser at de har fået mere viden og forståelse for målgruppen. 36

37 Midtvejsevaluering af Projekt Bydelsmødre På Nørrebro Statusnotat Marts 2010 Udarbejdet i forbindelse med den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Marie Gade Husted og Marie Erkmann Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 37

38 1. KONKLUSION INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING METODER STATUS PÅ PROJEKT BYDELSMØDRE NØRREBRO RAMMERNE FOR BYDELSMØDRENES ARBEJDE ORGANISERING AF SAMARBEJDET MELLEM PROJEKTKOORDINATOR OG BYDELSMØDRE AFLØNNING AF BYDELSMØDRENE BYDELSMØDRENES OPSØGENDE METODER OG KONTAKT TIL KVINDER METODER TIL SYNLIGGØRELSE OG KONTAKT STYRKER OG UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED DET OPSØGENDE ARBEJDE OPSUMMERENDE VURDERING AF DE OPSØGENDE METODER OG OVERVEJELSER OMKRING MÅLGRUPPEN BESKRIVELSE AF MØDET MELLEM BYDELSMOR OG BESØGT FAMILIE BESKRIVELSE OG VURDERING AF BYDELSMØDRENES SAMTALER METODEN AT BESØGE EN KVINDE I SIT EGET HJEM OG ALTERNATIVE SAMTALESITUATIONER INDHOLDET I SAMTALERNE OG KOMMUNIKATIONEN MED KVINDERNE IGANGSÆTTELSE AF AKTIVITETER OG TILTAG I LOKALOMRÅDET IGANGSÆTTELSE AF AKTIVITETER PÅ NØRREBRO BIBLIOTEK IGANGSÆTTELSE AF INITIATIVER I SAMARBEJDE MED LOKALE AKTØRER VURDERING AF AKTIVITETERNES BETYDNING FOR NETVÆRK OG AKTIVT MEDBORGERSKAB BYDELSMØDRENES UDBYTTE AF PROJEKTET 66 BILAG 1: OVERSIGT OVER PRÆMISSERNE FOR DEN FÆLLES EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE 68 BILAG 2 PROJEKT BYDELSMØDRE PÅ NØRREBRO ORGANISATORISK OG ØKONOMISK 70 38

39 1. Konklusion Projekt Bydelsmødre på Nørrebro forløber fra medio december I foråret 2009 færdiggjorde første hold uddannelsen som bydelsmødre (se statusnotat juni 2009), og et nyt hold fulgte i løbet af sommeren På nuværende tidspunkt er der 17 aktive bydelsmødre i projektet, der som hovedregel er ansat med hver 10 timer om ugen. I løbet af foråret og efteråret 2009 har projektet haft fokus på etablering og synliggørelse af projektet i lokalområdet, herunder igangsættelsen af bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Dette midtvejsnotat evaluerer, hvordan projektet har udviklet sig siden april 2009 til og med december 2009, og tegner således et billede af, hvor projektet befinder sig lidt over halvvejs inde i projektperioden. Det kan overordnet konkluderes, at Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er godt i gang, at der som følge af projektets aktiviteter og bydelsmødrenes opsøgende arbejde, er blevet skabt et udbredt kendskab til projektet i lokalområdet, samt at det tyder på, at projektet på mange områder bidrager til og indgår i allerede eksisterende initiativer i lokalområdet. Bydelsmødrene afholder mange samtaler med kvinder på Nørrebro, særligt i Mjølnerparken, og i Nordvestkvarteret. Der har indtil videre været afholdt over 600 samtaler med næsten 400 forskellige kvinder. Udover at afholde samtaler med kvinder, består en stor del af bydelsmødrenes arbejde i, at de indgår i og er med til at igangsætte aktiviteter og tiltag i området. Dette sker til dels på opfordring af projektledelsen, men ikke mindst på bydelsmødrenes eget initiativ. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er i sin grundform tænkt som et empowerment-projekt. Dette udmønter sig bl.a. i organiseringen af samarbejdet mellem projektkoordinator og bydelsmødre, og det kan konkluderes, at bydelsmødrenes netværk, initiativ og engagement i projektet indtil videre er en af projektets største styrker. For at skabe kontakt til projektets målgruppe, som er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, bosiddende på Nørrebro (primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant), anvender bydelsmødrene i høj grad deres egne netværk til at skabe kontakt og til at eksponere projektet. Bydelsmødrenes daglige færden i de boligområder, hvor de bor, er ligeledes en væsentlig faktor i forbindelse med at skabe kontakt til kvinderne. Det kan fremhæves, at bydelsmødrene har stærke netværk til både foreninger, andre initiativer samt beboere i området, hvorfor det vurderes, at bydelsmødrene gennem deres egne netværk og deres færden i boligområderne når ud til en bred gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, særligt i Mjølnerparken, men også i Aldersrogade og Lundtoftegade, og at de dermed når projektets målgruppe. I forbindelse med projektets målgruppe kan det bemærkes, at en del af bydelsmødrene afholder samtaler med teenagere, da de vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at tale direkte med de unge, frem for at tale med kvinderne om problematikker i forhold til deres teenagebørn. Det kan være relevant for projektet at overveje om dette er en retning, projektet vil gå i, med henblik på at indfri succeskriterierne, der vedrører familier. I denne sammenhæng kan det ligeledes være relevant for projektet at overveje, hvordan de anklager om at skabe splid i ægteskabet, som til en vis grad er kommet fra ægtemænd til de kvinder, som bydelsmødrene har besøgt, indvirker på projektets fokus på forældre og familier. 39

40 I relation til de opsøgende metoder, kan det bemærkes, at dørklokke-metoden kun synes at være mindre udbredt, og udfordringer ved metoden har til dels været forbundet med de rygter, der er blevet skabt om bydelsmødrene i boligområderne. Disse rygter indebærer blandt andet, at bydelsmødrene er blevet mødt med en mistanke om at være kommunens spioner, samt at de er blevet anklaget for at ville skabe splid i ægteskabet. Én af projektets væsentligste udfordringer har indtil videre været at arbejde med at tackle de misforståelser og rygter, der spreder sig i boligområderne om bydelsmødrenes arbejde. Projektet arbejder allerede med disse problematikker, og det kan anbefales fortsat at være opmærksom på at skabe åbenhed og klarhed omkring bydelsmødrenes arbejde, samt at støtte op om bydelsmødrenes muligheder for at håndtere misforståelser, som de møder omkring deres arbejde. Dette er væsentligt både i forhold til bydelsmødrenes personlige sikkerhed, deres motivation for at fortsætte i projektet, samt deres muligheder for at etablere kontakt til kvinder på længere sigt og for projektets grundlæggende empowermenttilgang. Det kan konkluderes, at mange af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne finder sted i kvindernes hjem, og at bydelsmødrene finder dette fordelagtigt. Dog ser de det som en forudsætning, at aftalen med kvinden er truffet på forhånd, og ikke ved at bydelsmoren har opsøgt kvinden i hendes hjem. Der er dog også udfordringer i forbindelse med at besøge kvinderne i deres eget hjem, særligt i forhold til børnenes og ægtemændenes tilstedeværelse. Hvorvidt en samtale kan afholdes i hjemmet hænger i høj grad sammen med, hvilket emne, der tales om. Bydelsmødrene afholder derfor også samtaler, der foregår i andre fysiske og sociale rammer, og det kan være relevant i projektets videre forløb at være opmærksom på, i hvilken grad der er behov for at styrke bydelsmødrenes muligheder for at afholde samtaler andre steder end i hjemmet, fx på biblioteket. Samtidigt kan det dog også anbefales at holde for øje, hvordan det, at nogle af samtalerne afholdes uden for hjemmet, indvirker på projektets fokus på forældre og familier, og om det således kan være relevant at arbejde med at styrke bydelsmødrenes muligheder for at afholde samtaler i hjemmet. I deres samtaler med kvinderne berører bydelsmødrene bl.a. temaer som foreninger og uformelle netværk i lokalområdet, mulighed for påvirkningsmuligheder i lokalsamfundet, miljømæssige emner, idræts- og sundhedstilbud i lokalområdet, moderne pædagogiske metoder samt forskellige børne- og ungdomsinstitutioner, og det kan derfor konkluderes, at projektet på nuværende tidspunkt har indfriet de succeskriterier, der knytter sig til, at bydelsmødrene formidler viden om disse emner til de besøgte familier. Det tyder derfor på, at projektet bevæger sig mod at indfri succeskriterierne om, at de besøgte forældre opnår en større viden om disse emner. Dette undersøges nærmere i den endelige evaluering af projektet. Det ser ud til, at bydelsmødrenes samtaler med kvinderne spænder over et bredt spektrum, fra spørgsmål i relation til lettere emner som sund mad, muligheder for at dyrke motion etc. til svære psykiske og sociale problemer. Projektets primære fokus er at styrke det aktive medborgerskab og skabe netværk i lokalområdet, snarere end direkte at sætte ind for at løse sociale problemer, men det ser samtidigt ud til at projektet, qua empowerment-tankegangen, har en intention om at adressere sociale problemer gennem 40

41 netværksskabelse og aktivt medborgerskab. Hvordan denne tilgang til sociale problemer tages i brug af bydelsmødrene vil være i fokus i den endelige evaluering af projektet. Det kan imidlertid anbefales i projektets videre forløb at være opmærksom på, i hvilket omfang og i hvilken grad svære sociale og psykiske problemer optræder i bydelsmødrenes samtaler med kvinderne. Det kan overvejes i supervisionen at arbejde med at kvalificere bydelsmødrene til at kunne møde og håndtere problemer af en så alvorlig grad. Det kan ligeledes overvejes at styrke bydelsmødrenes muligheder for at henvise til professionel hjælp, hvis de møder nogle problemer, som det ikke er deres opgave at sætte ind over for, men som de etisk ikke kan forsvare at se bort fra. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro lægger, både qua sine succeskriterier og qua projektets forankring på Nørrebro Bibliotek, op til at bydelsmødrene skal indgå i og være med til at igangsætte aktiviteter og tiltag i lokalområdet. Dette har indtil videre haft høj prioritet, både fra projektkoordinators og bydelsmødrenes side. Bydelsmødrene har i denne sammenhæng, både på eget initiativ og i samarbejde med projektkoordinator, deltaget i mange af de aktiviteter, der har været afholdt i området i løbet af projektperioden og de har været medvirkende til at igangsætte flere mere eller mindre formaliserede aktiviteter. Bydelsmødrene har fx arrangeret udflugter, de har igangsat et ugentligt motionstilbud, de har været med til at etablere en ugentlig café på biblioteket og bidrager til bibliotekets øvrige aktiviteter, og de har samarbejdet med Haraldsgadekvarterets Områdeløft i forhold til at etablere en somalisk kvindeklub i Titanparken og etablere et projekt rettet mod småbørnsfamilier. Projektets forankring på Nørrebro Bibliotek ser indtil videre ud til at være en styrke i forhold til synliggørelse af projektet, samspil med andre initiativer i lokalområdet, i forhold til at styrke bydelsmødrenes tilhørsforhold til et sted og deres professionelle identitet og kan formodes at bidrage til at projektet bliver et naturligt og åbent tilbud til interesserede borgere på Nørrebro. Det vurderes, at de aktiviteter og tiltag, bydelsmødrene er med til at igangsætte, i høj grad bidrager til projektets mål om at skabe øget netværk blandt de besøgte kvinder, samt at styrke de besøgte familiers muligheder for at blive aktive medborgere, og at projektet således arbejder videre med skabe empowerment hos de besøgte familier. I denne sammenhæng kan det ligeledes fremhæves, at projektet i høj grad inddrager og bygger på bydelsmødrenes engagement og initiativ. Det ser således ud til at det er lykkedes for projektet at arbejde empowermentorienteret i forhold til at aktivere de ressourcer som bydelsmødrene er i besiddelse af. I relation hertil kan det bemærkes, at flere af bydelsmødrene fremhæver at projektet har været med til at give dem et løft sprogligt, beskæftigelsesmæssigt samt personligt. 41

42 2. Indledning Dette notat er det andet statusnotat i evalueringen af Projekt Bydelsmødre på Nørrebro, og det tredje af fire midtvejsnotater, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med notatet er, at evaluere projektet procesorienteret med henblik på at kunne danne afsæt for projektkoordinators og styregruppes eventuelle justeringer af projektet i dets sidste fase. Notatet skal således betragtes som et arbejdsredskab til projektkoordinator og styregruppe. Det vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, således at konklusionerne kan blive anvendt i udviklingen af bydelsmødreprojekter i andre dele af landet. Desuden vil det blive givet til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen, Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns kommune samt Center for Boligsocial Udvikling, som forestår den nationale evaluering af bydelsmødreprojekterne, Notatet har følgende formål: - At beskrive og dokumentere projektets status - At beskrive projektets organisering i forhold til samarbejdet mellem projektkoordinator og bydelsmødre samt at vurdere betydning af dette for projektets videre forløb - At beskrive og dokumentere bydelsmødrenes opsøgende metoder og samtaler med kvinder i deres boligområder og vurdere foreløbige tendenser i forhold til projektets succeskriterier - At pege på særlige udfordringer i projektets første fase, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i projektets videre forløb Midtvejsevalueringen tager afsæt i projektets formulerede succeskriterier. Det vil løbende i notatet blive vurderet, hvorvidt projektet indtil videre har indfriet følgende procesorienterede succeskriterier: Bydelsmødrene medvirker til etableringen af en café på biblioteket, der kan fungere som uformelt mødested. Bydelsmødrene er igangsættere af arrangementer på biblioteket. Bydelsmødrene videreformidler viden om de foreninger og uformelle netværk, der findes i lokalområdet. Bydelsmødrene videreformidler viden om de kommunale tilbud i lokalområdet. Bydelsmødrene medvirker til at etablere en læseklub på biblioteket Der opstilles en computer på biblioteket med sprog-stimuleringsprogrammer. Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om mulighederne for at få hjælp og vejledning til job og karriere i Karrierebiblioteket og Jobhjørnet 42

43 Bydelsmødrene videreformidler viden om miljømæssige emner og hvordan man kan søge information om dette område på biblioteket. Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om idræts- og sundhedstilbud i lokalområdet. Bydelsmødrene orienterer om moderne pædagogiske metoder, vuggestuer, børnehaver, skoler og ungdomsuddannelse. Bydelsmødrene orienterer i deres opsøgende arbejde om demokratiske organer og påvirkningsmuligheder i lokalsamfundet. Der skal være afholdt min. 10 arrangementer i projektperioden. Der er i alt foretaget min. 200 besøg i projektperioden. Endvidere vurderes tendenser i forhold til at nå projektets resultatorienterede succeskriterier, som skal måles ved projektets afslutning. Jf. disse succeskriterier evalueres der på følgende: Tilslutningen til de aktiviteter og initiativer som bydelsmødrene har været med til at igangsætte på biblioteket De besøgte familiers viden om tilbud i lokalområdet (kommunale så vel som mere uformelle tilbud) og hvordan de kan tage aktivt del i deres lokalsamfund De besøgte familiers mindskede isolation De besøgte familiers oplevelse af at være rustet til at håndtere deres børn og deres hverdag De besøgte familiers brug af sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet Miljørigtig adfærd hos de besøgte familier Bydelsmødrenes oplevelse af projektets indflydelse på deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (Se bilag 2 for en samlet oversigt over projektets specifikke succeskriterier.) 2.1 Læsevejledning Notatet er bygget op som følger: I afsnit 3 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for notatets konklusioner. I afsnit 4 gives en kort status på projektet, herunder bydelsmødrenes opsøgende arbejde, og besøg, hvorefter de økonomiske og organisatoriske rammer for bydelsmødrenes arbejde kort beskrives i afsnit 5. I afsnit 6 fokuseres der på bydelsmødrenes opsøgende metoder, samt hvordan kontakten til de besøgte kvinder skabes. De forskellige metoder vurderes i forhold til hinanden og i forhold til at nå projektets målgruppe. 43

44 I afsnit 7 præsenteres et eksempel på mødet mellem bydelsmor og besøgt kvinde for at give en mere indgående beskrivelse af, hvordan mødet foregår, hvorefter der i afsnit 8 gives en bredere beskrivelse af møderne, og styrker og udfordringer ved disse vurderes. Afsnit 9 beskriver hvordan bydelsmødrene indgår i og er med til at igangsætte aktiviteter og initiativer i lokalområdet, og betydningen af dette vurderes i forhold til at nå projektets succeskriterier. Sluttelig vurderes tendenser i forhold til bydelsmødrenes beskæftigelsesmæssige- og uddannelsesmæssige situation i afsnit Metoder Notatet bygger på datamateriale genereret fra til primo november til medio december 2009, hvor første hold bydelsmødre havde foretaget opsøgende arbejde siden april måned 2009 og andet hold havde foretaget opsøgende arbejde siden september Følgende metoder danner baggrund for projektets konklusioner: - Projektkoordinators logbog - Interview med projektkoordinator - Bydelsmødrenes registreringsskemaer - Observation af en bydelsmors besøg med efterfølgende interview med den besøgte kvinde - Fokusgruppe med bydelsmødre - Kvalitativt interview med en medarbejder på biblioteket Projektkoordinators logbog Projektleder har ført logbog fra d. 7. april til d. 17. december 2009, hvor hun har noteret de arrangementer, der fandt sted i forbindelse med projektet, og sine umiddelbare overvejelser i forbindelse med disse. Interview med projektkoordinator Som opfølgning på logbogen afholdt vi et kvalitativt interview med projektkoordinator, hvor vi spurgte ind til projektets overordnede status og organisering samt projektleders overvejelser i forbindelse med bydelsmødrenes opsøgende arbejde og supervision samt de aktiviteter og initiativer, som bydelsmødrene har været involveret i. Bydelsmødrenes registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter et besøg udfyldt et skema, hvori de registrerede følgende: - Hvad der blev talt om under besøget - Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til 44

45 - Hvorvidt bydelsmoren var i besiddelse af det informationsmateriale, hun mente, var relevant i forhold til kvindens spørgsmål - Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Der er pr. 2. december 2009 blevet udfyldt 629 registreringsskemaer for samtaler med kvinder i området. Observation af en bydelsmors opsøgende arbejde Vi observerede en bydelsmors besøg hos en kvinde, hvor vi observerede samtalen mellem bydelsmoren og den besøgte kvinde og efterfølgende interviewede kvinden om hendes opfattelse af det konkrete besøg samt af det opsøgende arbejde generelt. Samtalen foregik primært på dansk. Det bør i forbindelse med observationen bemærkes, at det var vanskeligt at finde kvinder, som indvilligede i at vi kunne komme med på et besøg, da mange kvinder er skeptiske i forhold til at åbne deres hjem for personer fra kommunen. (Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit 6 og 8). Det besøg, vi har observeret, er derfor hos en kvinde som kun i mindre grad var præget af angst for myndighederne, hvilket må tages i betragtning i evalueringen. Fokusgruppe med bydelsmødrene For at få et bredere indblik i de besøg, der var blevet foretaget og bydelsmødrenes erfaringer med det opsøgende arbejde og projektet i det hele taget, foretog vi et fokusgruppeinterview. Desværre opstod der nogle praktiske misforståelser mellem evaluator og bydelsmødrene, hvorfor kun 4 ud af 17 bydelsmødre deltog. Da mange af bydelsmødrene jævnligt har kontakt med hinanden var det dog muligt for de tilstedeværende bydelsmødre at referere til de andre bydelsmødres oplevelser, hvorfor fokusgruppen alligevel gav et bredt indblik i bydelsmødrenes opsøgende arbejde og samtaler. Kvalitative interviews med medarbejder på biblioteket For at få indblik i, hvordan projektet indgår i et samarbejde med de andre projekter og tiltag på Nørrebro Bibliotek, interviewede vi en projektmedarbejder fra biblioteket. Vi har garanteret bydelsmødrene, de besøgte kvinder og kvindeambassadørerne anonymitet i samtlige interviewsituationer og i evalueringsøjemed generelt. 4. Status på Projekt Bydelsmødre Nørrebro Projekt Bydelsmødre på Nørrebro forløber i perioden medio 2008 december hold, bestående af i alt 21 bydelsmødre, er blevet uddannet i løbet af forår/sommer Det første hold bydelsmødre påbegyndte deres opsøgende arbejde i april 2009 og i september 2009 var hold 2 også klar til at foretage opsøgende aktiviteter og samtaler. 4 6 Se evalueringsnotat om uddannelsesforløbet for hold 1, juni

46 bydelsmødre har sagt op pr. 1. september 2009 eller er blevet sygemeldt, hvormed det kan konstateres at i alt 17 bydelsmødre siden september 2009 har ageret aktive bydelsmødre på Nørrebro. Bydelsmødrene har fra april 2009 frem til 2. december 2009 i alt foretaget 629 samtaler med 389 unikke kvinder. Nogle af de 389 kvinder er blevet besøgt en eller flere gange efter den første samtale. Det kan således konstateres, at projektet allerede har indfriet det oprindeligt formulerede succeskriterium om, at der skal være foretaget i alt 200 besøg i projektperioden. Af den nye projektansøgning 7 fremgår imidlertid et mere ambitiøst succeskriterium, som lyder at der ved projektets afslutning er foretaget i alt 2000 besøg hos isolerede mødre, hvilket projektet lader til at kunne indfri ved udgangen af 2010, hvis den hidtidige besøgsfrekvens fortsætter og måske endda øges som følge af, at projektet er blevet mere kendt og bydelsmødrene mere rutinerede. Hvorvidt de kvinder som bydelsmødrene indtil nu har afholdt samtaler med kan kategoriseres som isolerede mødre vil blive belyst i den afsluttende evaluering. Ved uddannelsens afslutning blev der i projektet lagt op til, at der var mulighed for at bydelsmødrene kunne besøge den samme kvinde op til 10 gange, såfremt hun udtrykte ønske om og behov for dette. Dette er fortsat intentionen i projektets nye projektansøgning. Det kan ud fra registreringsskemaerne konstateres, at den samme kvinde indtil videre højst er blevet besøgt 6 gange. Bydelsmødrene giver i fokusgruppen udtryk for, at de oplever, at der er nogle kvinder, hvor det, pga. typen af problemer, er nødvendigt at afholde mange samtaler med den samme kvinde, mens det i andre tilfælde kun er nødvendigt at afholde en enkelt samtale. Ud fra registreringsskemaerne og bydelsmødrenes udtalelser i fokusgruppen, kan det konkluderes, at det indtil videre varierer, om der er tale om længerevarende samtaleforløb med en kvinde eller om hun kun besøges en enkelt gang. Det kan fremhæves som en af projektets styrker, at der er plads til både længere og korterevarende forløb, alt efter de problemstillinger kvinderne kommer med, samtidigt med at det ser ud til at projektet indfrier succeskriterierne om hvor mange unikke kvinder, der skal besøges. Varigheden af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne fordeler sig således: Varighed Procent < ½ time 0,3 % ½ - 1 time 21 % 1-1 ½ time 14 % 1 ½ - 2 timer 34 % 2-3 timer 26 % 3-4 timer 4 % 4-5 timer 1 % > 6 timer 0,3 % 7 Denne er gældende fra d. 1. januar 2010 og vedrører forløbet hen imod forankring af projektet. Da evalueringens præmisser er fastlagt ud fra den oprindelige projektansøgning, evalueres der imidlertid kun i mindre grad på formål og succeskriterier i den nye ansøgning. 46

47 Det kan således konstateres, at bydelsmødrenes samtaler med kvinderne er af relativ lang varighed omkring 60 % af besøgene varer mellem 1 ½ og 3 timer, mens enkelte samtaler kan vare helt op til 6 timer. Samtalernes lange varighed skal imidlertid også forstås i lyset af, at bydelsmødrene ofte laver aktiviteter med kvinderne fx tager i svømmehallen, til et arrangement etc. Det kan på baggrund af registreringsskemaerne fastslås, at bydelsmødrenes aktiviteter foregår i Mjølnerparken, Mimersgadekvarteret, Aldersrogade/Haraldsgadekvarteret og i Lundtoftegade, som angivet i projektansøgningen. Over 27 % af de 629 samtaler har fundet sted i Mjølnerparken, hvorfor det kan konstateres at bydelsmødrene er særligt aktive her. Endvidere viser registreringsskemaerne, at bydelsmødrenes aktiviteter også breder sig til det øvrige Nørrebro og til Nordvest-kvarteret, hvilket er i overensstemmelse med den nye projektansøgnings udvidelse af indsatsområdet til også at inkludere Nordvest-kvarteret. Min. 14 % af bydelsmødrenes samtaler har været afholdt i Nordvestkvarteret. Udover at bydelsmødrene har foretaget samtaler med kvinder, har en vigtig del af deres funktion været at være medvirkende til at synliggøre og etablere projektet. Dette er sket gennem diverse aktiviteter, blandt andet deltagelse i arrangementer i lokalområdet, uddeling af brochurer, afholdelse af tirsdagscafeer på biblioteket samt etablering af samarbejde med forskellige kommunale daginstitutioner. Derudover har projektet etableret samarbejde med Haraldsgade Områdeløft, bl.a. i forbindelse med opstart af en somalisk kvindeklub. Det er forskelligt for bydelsmødrene hvor stor en del af deres arbejdstid, de bruger på at afholde samtaler med kvinder og hvor stor en del, de bruger på aktiviteter i lokalområdet og samarbejde med lokale aktører. Projektkoordinator har i høj grad ladet dette være op til den enkelte bydelsmor. Bydelsmødrene fremstår som en utrolig engageret og selvstændig gruppe, som i mange henseender har igangsat aktiviteter på eget initiativ, mens mange af aktiviteterne også er kommet i stand på projektkoordinators opfordring. Eftersom bydelsmødrenes arbejde ikke kun indebærer at besøge og afholde samtaler med kvinder, men i høj grad også handler om igangsættelse af forskellige aktiviteter, fokuserer dette evalueringsnotat både på bydelsmødrenes samtaler så vel som deres øvrige arbejde. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er det af de fire Københavnske bydelsmødreprojekter, der har forløbet længst tid og som har flest bydelsmødre tilknyttet. Bydelsmødrene giver udtryk for, at tidsperspektivet har spillet en væsentlig rolle i forhold til at besøge kvinder, idet de i begyndelsen oplevede at der var en række misforståelser blandt beboere i lokalområdet omkring deres funktion, og de havde svært ved at etablere samtaler. Bydelsmødrene oplever at disse misforståelser med tiden i takt med at projektet har etableret sig og kendskabet til bydelsmødrenes arbejde er blevet udbredt er blevet mindre udbredte, men at de stadig udgør en væsentlig udfordring (se nærmere herom i afsnit 6). 47

48 5. Rammerne for bydelsmødrenes arbejde I det følgende beskrives de organisatoriske og økonomiske rammer for bydelsmødrenes arbejde Organisering af samarbejdet mellem projektkoordinator og bydelsmødre Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er i sin grundform tænkt som et empowerment-projekt. Dette kommer bl.a. til udtryk i den måde, som samarbejdet mellem bydelsmødre og projektkoordinator er organiseret på. Projektkoordinator giver udtryk for, og det afspejler sig ligeledes i de aktiviteter som bydelsmødre har været medvirkende til at igangsætte (se afsnit 9), at bydelsmødrenes initiativ og engagement i lokalområdet har været et vigtigt udgangspunkt for bydelsmødrenes arbejde. Dels som følge af empowertment-tankegangen, men også som et resultat af projektkoordinator kun er ansat med 7 timer om ugen til bydelsmødreprojektet, giver projektkoordinator udtryk for, at hun hverken kan eller vil holde kontrol med alt, hvad bydelsmødrene foretager sig. Samarbejdet er derfor ofte organiseret således, at bydelsmødrene spørger projektkoordinator til råds om, hvorvidt hun synes, de kan engagere sig i en aktivitet eller et initiativ, og projektkoordinator foretager en overordnet prioritering af, hvad hun mener, bydelsmødrene skal gå ind i. Derefter er bydelsmødrene som regel ansvarlige for at få aktiviteten/initiativet gennemført. I nogle tilfælde vil der være tale om en aktivitet/initiativ i samarbejde med en anden aktør, fx Haraldsgadekvarterets Områdeløft, hvor denne er tovholder på arrangementet. Projektkoordinator oplever, at bydelsmødrenes engagement og troværdighed gør, at det fungerer godt, når de har en stor del af ansvaret for at igangsætte og deltage i aktiviteter. I denne sammenhæng kan bydelsmødrenes netværk og tidligere engagement i lokalområdet igen fremhæves som en styrke for projektet og en vigtig forudsætning for at projektet kan arbejde empowermentorienteret på denne måde. Projektkoordinator fremhæver i relation til projektets organisering at hun i høj grad trækker på sine kolleger på biblioteket, og det tyder foreløbigt på at det at projektet er forankret på biblioteket, giver nogle helt særlige muligheder for at arbejde empowerment-orienteret, hvilket vil blive belyst nærmere i afsnit 9. Møder og supervision Der har i perioden fra april til primo oktober 2009 været afholdt gruppemøder for bydelsmødrene min. én gang ugentligt. Formålet med gruppemøderne har dels været at give bydelsmødrene mulighed for at erfaringsudveksle og hente hjælp fra hinanden, fra projektkoordinatoren og fra bibliotekets øvrige medarbejdere, og dels at opkvalificere bydelsmødrene vidensmæssigt i forhold til deres samtaler med kvinderne. På gruppemøderne har bibliotekets medarbejdere og eksterne aktører derfor løbende afholdt forskellige oplæg med henblik på at opkvalificere bydelsmødrene inden for områder som både bydelsmødrene og projektkoordinator fandt relevante. Primo oktober blev de ugentlige gruppemøder erstattet af ugentlige tirsdagscaféer på biblioteket. Her fortsættes 48

49 opkvalificeringen af bydelsmødrene via oplæg og diskussion, og det er samtidigt muligt for interesserede kvinder (bl.a. kvinder som bydelsmødrene har besøgt og kvinder, som tilfældigt er til stede på biblioteket) at deltage i dette forum (se nærmere om tirsdagscaféerne i afsnit 9). Projektkoordinator påpeger dog vigtigheden af stadig at have gruppemøder, hvor kun bydelsmødrene deltager, hvorfor hun påtænker at reetablere sådanne møder i Bydelsmødrene deltager desuden i forskellige arrangementer på biblioteket omhandlende emner, der både er relevante i forhold til bydelsmødrenes samtaler med kvinderne og i forhold til bydelsmødrenes eget liv fx ramadan & kost, iværksætteri m.v. Bydelsmødrene har desuden været på besøg på bl.a. sundhedscenter Nørrebro og borgerservicecenteret. Udover den opkvalificering som projektkoordinator har igangsat, har omkring 8 bydelsmødre på eget initiativ gennemført et kursus for foreningsguider som supplement til deres uddannelses som bydelsmødre. Det kan fremhæves som en styrke for projektet, særligt i forhold til projektets succeskriterier om at bydelsmødrene skal orientere om foreninger og uformelle netværk i lokalområdet, at flere af bydelsmødrene nu har en mere indgående viden om dette emne. I november påbegyndte bydelsmødrene et supervisionsforløb. Supervisionen forestås af én af de andre bydelsmødreprojekt-koordinatorer. Det er hensigten at supervisionen skal foregå både som tema-supervision, hvor bydelsmødrene kan diskutere en fælles problemstilling og som individuel supervision, hvor der tages fat i problemstillinger, som kun enkelte bydelsmødre har oplevet. Det påtænkes foreløbigt at tage fat på problemstillinger omkring kontakt til kvinderne, og hvordan bydelsmødrene tackler de misforståelser, der har været omkring deres arbejde. Bydelsmødrene havde ved datagenereringens afslutning foreløbigt deltaget i én supervisionsgang, og de udtrykte stor begejstring for denne. Der vil kunne evalueres yderligere på supervisionen i den afsluttende evaluering af projektet. Projektkoordinator understreger at hun, udover de fælles gruppemøder og tirsdagscaféer, bruger meget tid på at afholde individuelle samtaler med bydelsmødrene. Disse drejer sig bl.a. omkring problemstillinger i forhold til en konkret samtale med en kvinde, i forhold til hvilket tilbud/myndighed bydelsmoren kan henvise kvinden til, og ikke mindst i forhold til hvor grænserne går for bydelsmødrenes arbejde. Som det også vil fremgå af afsnit 10, har projektkoordinator ydermere brugt megen tid på vejledning af bydelsmødrene i forhold til deres individuelle beskæftigelses- og uddannelsesmæssige situation Aflønning af bydelsmødrene Bydelsmødrene er som hovedregel fuldtidsansatte med 10 timer om ugen og aflønnes efter HK-overenskomst. Det er dog muligt for den enkelte bydelsmor at tilpasse ansættelsesforholdet til hendes beskæftigelsesmæssige situation. Projektkoordinator gør opmærksom på, at forskellige problematikker har gjort sig gældende i forhold til de af bydelsmødrene, der er på kontanthjælp. Dels har en del af bydelsmødrene undervejs været skeptiske omkring, at deres løn blev modregnet deres 49

50 kontanthjælp, og at de således fik et mindre økonomisk udbytte af arbejdet end de bydelsmødre, der ikke var på kontanthjælp. Derudover oplevede en bydelsmor, at udbetalingen af hendes supplerende kontanthjælp som følge af, at hun skulle have udbetalt sin løn som bydelsmor, blev forsinket. Da hun foranlediget af dette ikke kunne betale sin husleje og øvrige regninger til tiden, blev hun pålagt at betale en række bøder som i sidste ende oversteg den indtægt hun havde fået fra bydelsmødreprojektet. Bydelsmoren valgte derfor at sige op. 6. Bydelsmødrenes opsøgende metoder og kontakt til kvinder Projektet har, siden bydelsmødrene afsluttede uddannelsesforløbet, arbejdet med at synliggøre bydelsmødrene og deres arbejde, og bydelsmødrene har, dels selvstændigt og dels i samarbejde med projektkoordinator, eksperimenteret med forskellige metoder til at skabe kontakt til kvinder i lokalområdet. De enkelte bydelsmødre har forskellige tilgange til det opsøgende arbejde som bl.a. hænger sammen med, hvordan bydelsmoren er som person, hendes egen beskæftigelsesmæssige situation og hendes eksisterende netværk. Projektkoordinator har løbende haft kontakt med de enkelte bydelsmødre med henblik på at støtte dem i at finde de metoder, der passer bedst til den enkelte. Hun giver udtryk for, at det har været meget varierende fra bydelsmor til bydelsmor, hvor meget sparring de har haft brug for i forhold til at udvikle de opsøgende metoder. Det første hold bydelsmødre pointerede i forbindelse med evalueringen af uddannelsesforløbet, at de forestillede sig at få kontakt til kvinder, de kendte til gennem deres netværk, kvinder som de ikke kendte i forvejen, men som de vil opsøge tilfældigt, samt kvinder som selv henvendte sig med ønske om samtale med en bydelsmor. Projektkoordinator fortæller, at hun efter uddannelsesforløbet havde en dialog med bydelsmødrene, hvor de overvejede følgende mulige metoder til at komme i kontakt med kvinderne: - At stemme dørklokker - At skabe kontakt gennem boligforeningernes bestyrelser - At anvende bydelsmødrenes egne netværk I forbindelse med at skabe kontakt til kvinderne har projektet fokuseret på at synliggøre bydelsmødrene og projektet i lokalområdet. I det følgende tegnes et samlet billede af de metoder, som bydelsmødrene anvender til at komme i kontakt med kvinderne og som samtidigt er medvirkende til at synliggøre projektet. Der fremhæves i afsnit 6.2. nogle generelle tendenser i forhold til i hvor høj grad de forskellige metoder anvendes, mens det som nævnt også må bemærkes at det til dels er individuelt, hvilke metoder den enkelte bydelsmor finder anvendelige. I afsnit 6.3. vurderes styrker og udfordringer i de forskellige metoder og i forhold til bydelsmødrenes synlighed i lokalområdet, mens overvejelser i forhold til at nå målgruppen præsenteres i afsnit Metoder til synliggørelse og kontakt Deltagelse i arrangementer 50

51 For at skabe synlighed omkring bydelsmødrene og projektet i lokalområdet og derved skabe grundlag for at kunne få kontakt til kvinder, der ikke i forvejen er en del af bydelsmødrenes netværk, har bydelsmødrene deltaget i forskellige arrangementer på Nørrebro Bibliotek og andre steder i lokalområdet. Bydelsmødrene har bl.a. deltaget i og assisteret ved forældre/børnearrangementer på biblioteket, de har deltaget i bibliotekets Projekt Sprogportens skoleudflugter, i Sommermarked, Kulturelle markedsdage, International dag og indvielsen af DSB-arealet m.m. Flere bydelsmødre har desuden holdt oplæg ved forskellige seminarer og konferencer. Samtidigt med at disse arrangementer har medvirket til at synliggøre projektet, har de også skabt mulighed for konkret kontakt mellem bydelsmødre og kvinder. Institutioner og andre kommunale aktører En del af bydelsmødrene opsøger daginstitutioner i området for at fortælle både personale og forældre om projektet. Mindst 13 daginstitutioner og 5 skoler er blevet besøgt 8 (se nærmere omkring samarbejde med skoler og daginstitutioner i afsnit 9.3.), og på nogle af disse institutioner deltager bydelsmødrene i forældrearrangementer, hvorigennem får kontakt til kvinder, som gerne vil tale med en bydelsmor. Bydelsmødrene har desuden besøgt Sundhedscentret på Nørrebro og Borgerservice på Lærkevej for at synliggøre projektet. Det ser ud til, at den kontakt, der skabes til kvinder gennem institutioner og andre kommunale aktører, primært kommer i stand gennem det direkte møde mellem bydelsmor og kvinde. Projektkoordinator oplyser, at hun indtil videre ikke har gjort yderligere tiltag for at promovere muligheden for at kommunale aktører kan henvise en kvinde, de møder i deres daglige arbejde, til en bydelsmor, da dette ikke synes nødvendigt, set i lyset af at bydelsmødrene i tilstrækkelig grad har kunnet skabe kontakt via andre kanaler. Nogle af bydelsmødrene får derudover kontakt med kvinder gennem de institutioner, hvor deres egne børn går, når de henter deres børn om eftermiddagen. Samlet set tyder det ud fra registreringsskemaerne på at omkring 2 % af samtalerne etableres gennem skoler og institutioner 9. Foreninger/kvindeklubber Bydelsmødrene har bl.a. besøgt Indvandrerkvindecentret på Fælledvej og Kringlebakken, integrationshus for kvinder, hvor de har fortalt om projektet. De har desuden afholdt et informationsmøde om projektet i kvindeklubben i Mjølnerparken. En del af bydelsmødrene har skabt kontakt til kvinder med udgangspunkt i disse foreninger og gennem kvindeklubben i Mjølnerparken og andre kvindeklubber i området. Ca. 3 % af kontakterne er blevet skabt gennem foreninger og kvindeklubber. Egne netværk Det har fra starten været både bydelsmødrenes og projektleders hensigt at bydelsmødrene i høj grad skulle anvende deres egne netværk, både i forhold til at synliggøre projektet og til at få kontakt til kvinder. Bydelsmødrenes egne netværk ser da også på nuværende tidspunkt ud til at generere en stor del af kontakterne til de kvinder, 8 Da projektkoordinators computer blev stjålet i sommeren 2009, er det ikke muligt at komme med en fyldestgørende liste over, hvilke institutioner og tilbud, der er blevet besøgt. 9 Muligvis er procentdelen af kontakter, der etableres gennem institutioner højere end de 2 %, da omkring 12 % ikke har besvaret spørgsmålet. 51

52 bydelsmødrene taler med min. 27 % af de registrerede besøg er kommet i stand vha. bydelsmødrenes egne netværk. Dette dækker både over kvinder i bydelsmødrenes nærmeste netværk og kvinder, som bydelsmødrene ikke har nogen direkte kontakt med, men som de når gennem deres netværk. De kvinder, som bydelsmødrene kommer i kontakt med gennem deres egne netværk, er både kvinder som de selv opsøger, fordi de kender dem, kvinder som deres venner, bekendte eller familie kender til, som kunne have behov for at tale med en bydelsmor, samt kvinder som selv har opsøgt en bydelsmor, fordi de kender hende direkte eller indirekte gennem deres netværk. Det ser således ud til at bydelsmødrenes netværk er væsentlige i forhold til at eksponere projektet. Mange af bydelsmødrene giver udtryk for at det er denne metode, de har brugt i forhold til at komme i gang med det opsøgende arbejde. Boligområdet Et vigtigt aspekt af bydelsmødrenes metoder til at synliggøre projektet og skabe kontakt til kvinder, er det, at de selv bor i de boligområder, hvor de er opsøgende. Mange af de kvinder, som bydelsmødrene taler med, er naboer, kvinder de møder på legepladsen i deres boligområde, kvinder de genkender eller som genkender dem i vaskeriet etc. Det er således min. 30 % af samtalerne der kommer i stand som resultat af bydelsmødrenes daglige færden i boligområderne. På gaden og i supermarkeder Særligt én af bydelsmødrene er opsøgende på gaden (uden for boligområderne) og i de lokale butikscentre, som fx Nørrebro Bycenter, men flere bydelsmødre har eksperimenteret med metoden. Metoden med at opsøge tilfældige kvinder på gaden er dog meget afhængig af bydelsmorens personlighed; om hun finder det grænseoverskridende at skulle opsøge tilfældige mennesker på gaden. Ca. 2 % af kontakterne kommer i stand på denne måde. Dørklokkemetoden De fleste af bydelsmødrene har eksperimenteret med at gå fra dør til dør i forskellige boligområder, men de oplever, at der er mange udfordringer forbundet med metoden, og anvender den derfor kun i mindre grad, se nærmere neden for. Ca. 4 % af kontakterne er kommet i stand vha. dørklokkemetoden. Egen butik Én af bydelsmødrene har sin egen butik, hvor kvinder kan komme i åbningstiden, og hvor hun afholder samtaler med kvinder efter lukketid. Hun bruger nærmest udelukkende denne metode til at skabe kontakt til kvinder, hvorfor ca. 6 % af besøgene er kommet i stand på denne måde. En anden bydelsmor har ligeledes med sin arbejdsgivers velsignelse indrettet baglokalet i den bager, hvor hun arbejder, som mødested for kvinder. Her samles af og til en gruppe kvinder og nogle gange en gruppe af teenagere og diskuterer emner som graviditet, ægteskab, uddannelse m.v. 6.3 Styrker og udfordringer i forbindelse med det opsøgende arbejde Det tyder på, at der gennem projektets aktiviteter og bydelsmødrenes opsøgende arbejde, herunder deres deltagelse i arrangementer og deres samtaler med kvinder, er blevet skabt 52

53 en høj grad af synlighed omkring projektet i lokalområdet. Mund-til-mund-metoden ser ud til at være et vigtigt redskab i synliggørelsen af projektet bl.a. fremhæver kvinden i eksemplet i afsnit 7 at hun taler med sine veninder om projektet, og at de også er meget positive. Projektkoordinator oplever blandt andet i forbindelse med sit opsøgende arbejde for et af bibliotekets andre projekter Projekt Sprogporten at de familier, som hun ringer på døren hos, kender til bydelsmødreprojektet, og bydelsmødrene oplever også, at det går fremad med synliggørelsen, men at det tager tid. En bydelsmor fremhæver at alle i Mjølnerparken kender til bydelsmødreprojektet. En medarbejder på Nørrebro bibliotek udtaler desuden at der nogle gange kommer kvinder på biblioteket, som spørger efter bydelsmødrene, og at biblioteket på denne måde fungerer som et samlingspunkt med en synliggørende funktion. Det kan fremhæves, at bydelsmødrenes deltagelse i arrangementer og besøg hos foreninger i lokalområdet, udover at medvirke til at skabe kontakt til kvinder og synliggøre projektet, kan være med til at øge bydelsmødrenes viden om tilbud i lokalområdet, som de kan videreformidle i deres egne netværk og til de kvinder, de taler med, og derved bidrage til at opfylde projektets formål om at skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet. Det må betragtes som en væsentlig styrke for projektet at bydelsmødrene er synlige i lokalområdet, men projektet er imidlertid også stødt på væsentlige udfordringer i forbindelse med synliggørelsen af projektet i området, da der er opstået nogle myter omkring bydelsmødrenes rolle og funktion. Det er en af projektets væsentlige udfordringer at få gjort op med nogle af de myter og rygter, der verserer om bydelsmødrene. En af udfordringerne har fra starten været at bydelsmødrene er blevet anklaget for at være kommunens spioner. Projektkoordinator nævner et eksempel på en mor, der fik tvangsfjernet sine børn ugen efter hun havde haft besøg af en bydelsmor, hvorfor bydelsmoren blev anklaget for at have gengivet deres samtale til myndighederne. Der har desuden været en lang række problematikker i forhold til mændene i de områder, hvor bydelsmødrene arbejder. Bydelsmødrene er af mændene blevet anklaget for at blande sig og skabe splid i ægteskabet. Projektkoordinator understreger, at hun og bydelsmødrene løbende har arbejdet med, hvordan bydelsmødrene kan skabe tillid til kvinder, der mistænker dem for at være kommunens spioner, bl.a. ved at understrege deres tavshedspligt og bruge sig selv som eksempel, og det har som nævnt været et punkt under den afholdte supervision. Ligeledes har projektkoordinator forsøgt at gøre op med rygterne om bydelsmødrenes som nogen, der sår splid i ægteskabet ved på en generalforsamling i en boligforening at bede om at få taletid til at fortælle om projektet. Det er en udfordring for projektet i forhold til det opsøgende arbejde, at der hersker disse misforståelser omkring bydelsmødrerollen, men også for bydelsmødrene som personer fx er en bydelsmor sågar blevet overfaldet af en kvinde, som anklagede hende for at blande sig utidigt i forhold, der vedrørte hendes søn. Det kan derfor anbefales fortsat at være opmærksom på denne problematik, og arbejde videre med at skabe klarhed omkring projektet i området. Dette er særligt relevant set i lyset af, at bydelsmødrene bor i de 53

54 områder, hvor de udfører opsøgende arbejde, og at det må betragtes som vigtigt, at bydelsmødrene kan færdes sikkert i de områder, hvor de bor. I denne henseende fremhæver bydelsmødrene mund-til-mund-metoden, og det at få kontakt til de rigtige inden for områdets grupperinger, som væsentlig i forhold til at skabe klarhed omkring bydelsmødrenes rolle og funktion. En bydelsmor siger: Hvis man har talt med én, så er det som at have talt med hele gruppen, fordi det spreder sig. [ ] Man skal finde bossen. Det kan overvejes at arbejde videre med at skabe klarhed omkring bydelsmødrenes rolle og funktion, fx mere intensivt oplysningsarbejde gennem mund-til-mund-metoden, ved at bydelsmødrene som i det følgende eksempel i afsnit 7, i deres samtaler i hjemmet understreger over for ægtemanden, at de ikke er der for at så splid i ægteskaber, eller gennem afholdelse af arrangementer, hvor myterne om bydelsmødrenes arbejde nedbrydes. En af bydelsmødrene påpeger, at hun har været tæt på at sige op som bydelsmor, fordi hun var frustreret over at blive anklaget for at være spion og så splid i ægteskabet, hvorfor det også fremover vil være væsentligt at være opmærksom på, hvordan disse problematikker indvirker på bydelsmødrenes motivation for at være bydelsmødre Opsummerende vurdering af de opsøgende metoder og overvejelser omkring målgruppen Opsummerende kan det siges, at det ser ud til, at bydelsmødrenes egne netværk og deres færden i boligområderne er de primære metoder til at komme i kontakt med kvinderne. Særligt i kraft af bydelsmødrenes stærke netværk til både beboere, foreninger og uformelle netværk i området, vurderes det, at bydelsmødrene via de anvendte metoder når ud til en bred gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, særligt i Mjølnerparken, men formodentligt også i Aldersrogade og Lundtoftegade, og at de dermed når projektets målgruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund bosiddende på Nørrebro, særligt i ovennævnte områder. Af den nye projektansøgning fremgår det, at projektet desuden ønsker at skabe kontakt til isolerede mødre. Hvorvidt der skabes kontakt til isolerede mødre vil være i fokus i den endelige evaluering af projektet, men det vurderes, at der i projektet er potentiale for at skabe kontakt til isolerede mødre via bydelsmødrenes egne netværk. Dels er der nogen af bydelsmødrene, der kan tænkes at have kontakt til isolerede mødre, og dels ser det ud til, at bydelsmødrenes færden i boligområderne ligeledes kan skabe kontakt til isolerede mødre. Projektets målgruppe er således kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, men projektet har både succeskriterier, der omhandler kvinder, familier og forældre. Det kan overvejes i projektets fremtidige forløb at være opmærksom på, hvordan man ønsker at arbejde med at nå succeskriterierne om familier og forældre. Det ser indtil videre ud til at være en præmis i projektet, at familierne og forældrene i familierne får styrket deres viden inden for de formidlede emner ved, at bydelsmødrene taler med kvinderne. Det kan overvejes, om man ønsker at arbejde videre ud fra denne præmis, eller om man ønsker at arbejde med en mere direkte tilgang til resten af familien. I denne henseende kan det fremhæves, at 54

55 nogle af bydelsmødrene, udover at afholde samtaler med kvinder, også afholder mange samtaler med teenagere. En bydelsmor siger: Jeg tror, det er for sent, hvis man går ind til familier, til mor og far. Det er mest vigtigt at nå de børn, de har. Jeg tror, at bydelsmoren er mere vigtig, hvis vi går direkte til børnene. Jeg har snakket med mange børn på år. I relation til de problematikker, der har været i forhold til at ægtemændene til de kvinder, som er blevet besøgt, kan det ligeledes være relevant at overveje om man vil arbejde med en mere direkte rådgivning af mændene. Bydelsmødrene anvender kun i mindre grad dørklokke-metoden, der ellers fra begyndelsen var tænkt som en mere udbredt strategi. De giver udtryk for, at det er blevet nemmere at anvende dørklokkemetoden, nu hvor de er blevet mere kendte i lokalområdet, men at de har oplevet og stadig oplever væsentlige udfordringer med metoden, særligt i forhold til ovennævnte problematikker omkring at være kommunens spioner og så splid i ægteskabet. Ydermere fremhæver bydelsmødrene i relation til dørklokke-metoden, at de oplever udfordringer i forbindelse med at opsøge kvinderne på deres bopæl, dels fordi det lægger op til at samtalen skal foregå i kvindens hjem, hvilket i nogle sammenhænge kan opleves som problematisk (se nærmere herom i afsnit 8). Derfor finder bydelsmødrene de alternative samtalesituationer som fx baglokalet i bageren nyttige. En bydelsmor siger: Jeg har arbejde hos bageren og der kommer mange mennesker og taler dér. Der er mange, der siger nej, når man banker på døren, så det er godt at der er et sted, hvor de kan komme hen. Udfordringerne med dørklokkemetoden hænger desuden sammen med, at bydelsmødrene oplever, at det i højere grad er en fordel, at det er kvinderne selv, der opsøger en bydelsmor. En bydelsmor siger: Jeg synes at det er rigtig godt at jeg kan komme ind i folks hjem. Selvfølgelig er det dem, der skal ringe og sige at jeg skal komme. 7. Beskrivelse af mødet mellem bydelsmor og besøgt familie For at give en mere indgående forståelse af, hvordan mødet mellem bydelsmødre og kvinder finder sted, beskrives i det følgende en bydelsmors konkrete besøg hos en familie på Nørrebro. Besøget fandt sted i november Det er ikke hensigten ud fra casen at give et fyldestgørende indblik i bydelsmødrenes praksis, men beskrivelsen kan betragtes som et eksempel på, hvordan et møde kan finde sted, og hvilke styrker og udfordringer der kan være ved bydelsmødrenes arbejde. Casen kan være med til at forklare og uddybe forskellige pointer i den resterende del af notatet. Som nævnt i afsnit 3 må det tages i betragtning, at det var svært at finde en kvinde, hvor evaluator måtte komme med til samtalen. Følgende besøg er derfor hos en kvinde, som kun i mindre grad var skeptisk over for at lukke en fremmed ind i sit hjem. Navnene i casen er opdigtede. 55

56 Vi skal på et hjemmebesøg hos Asmae, som bydelsmoren har besøg én gang før. Asmae bor på Nørrebro sammen med sin mand, Ali, og sine børn. Asmae og Ali kom til Danmark som flygtninge og har nu boet her i omkring 15 år. Da vi ringer på døren, er det Ali der åbner. Vi hilser på Asmae og Ali og går ind i stuen sammen med Asmae, hvor vi sætter os i sofaen. Asmae virker lidt usikker og genert. Ali kommer ind og sætter sig ved siden af hende. Må jeg spørge fra hvilken side I er? siger han høfligt henvendt til mig. Jeg forklarer at min funktion er at evaluere bydelsmødreprojekterne og finde ud af hvordan man kan gøre dem bedre. Han ser skeptisk på mig. Så du er altså ansat i kommunen? siger han, stadig skeptisk. I løbet af samtalen bliver både han og Asmae mere afslappede og trygge ved situationen. Ali forklarer senere, at han også godt kan blive bange, når han bliver stoppet af folk på gaden, som skriver ned, hvad han siger, og at det var derfor, han gerne ville vide hvor jeg kom fra. Bydelsmoren fortæller mig efterfølgende at det er rigtig svært at blive lukket ind hos folk, fordi der er mange, der tror, at de kommer fra kommunen for at spionere om deres familieanliggender. Bydelsmoren fortæller Ali om bydelsmødreprojektet. Vi går rundt og taler med kvinder om alle mulige forskellige ting, siger hun. Men ikke om problemer mellem kvinden og manden. Der siger vi stop. Bydelsmoren fortæller ham også, at de går rundt og fortæller om projektet i fx vuggestuer og skoler. Hun lægger op til at både Asmae og Ali kan bringe nogle emner på banen, som de gerne vil tale om, og hun finder sin notesbog frem, hvor hun i løbet af samtalen noterer emner, som de taler om og ting, hun skal huske at undersøge og følge op på til næste gang. I anledning af mit besøg foregår samtalen på dansk. Bydelsmoren fortæller, at det sidste besøg, hvor hun kun talte med Asmae, foregik på deres fælles modersmål, men både Asmae og Ali taler godt dansk. Ali lægger ud med at fortælle om sine bekymringer i forhold til børnenes sprog og uddannelse, mens Asmae går ud for at lave en kop te til os. Ali oplever det som et stort problem, at folkeskoler tager tosprogede børn ud af dansktimerne for at give dem ekstra dansktimer, hvor de kun er sammen med indvandrerbørn. Han er bange for, at hans børn på den måde ikke kommer til at lære at tale et rigtigt dansk, men derimod kommer til at lære indvandrerdansk og derfor på længere sigt får problemer i forhold til at være en del af det danske samfund. Bydelsmoren foreslår, at han tager en dialog med læreren og skoleinspektøren om det, men det har han allerede gjort, siger Ali. Bydelsmoren fortæller om de erfaringer, hun har med sine egne børn. Hun bekræfter hans oplevelse af, at børnene kommer til at tale indvandrerdansk, når de primært går i skole og institution med andre indvandrerbørn, og at det på længere sigt kan skabe problemer med integrationen. Du må tale med de andre forældre om det, siger hun. I må gå sammen til inspektøren. Ali er også bange for at det skaber en afstand mellem dem som forældre og deres børn, når de ikke kan forklare børnene hvad et basalt ord, som de hører i tv, betyder. Bydelsmoren kommer med nogle konkrete redskaber til, hvordan Ali og Asmae kan blive bedre til at kommunikere med deres børn på dansk i hverdagen. Hun foreslår, at de kan sende børnene i lektiecafé. Ali fortæller, at han selv har startet en lektiecafé i boligområdet, hvor han hjælper børn med matematik, kemi og engelsk, men han er frustreret over, at han ikke er særligt dygtig til dansk. Han har også meldt børnene ind i en ungdomsskole, hvor de kan blive bedre til dansk og engelsk. Han synes, han har gjort meget, men han er stadig meget bekymret for sine børns fremtid. Vi er alligevel gamle og 56

57 kan ikke bruges til noget i samfundet, siger han. Men jeg vil ikke have, at mine børn skal opleve samme problemer som os. Derfor er jeg meget bekymret for deres danske sprog. Asmae kommer ind med teen. Hun virker ikke så genert længere. Hun fortæller at det også er et problem, at der næsten ikke er nogen danskere tilbage i deres boligområde, så der er ikke nogen danskere at tale med i nabolaget. Det er rigtig svært at lære dansk, siger hun. Bydelsmoren foreslår, at hun går op på biblioteket, hvor både børn og voksne kan få hjælp i forbindelse med sprog. Asmae fortæller også at hun for nyligt har startet en kvindeklub i området, men der er ikke nogen danskere med. Bydelsmoren bliver begejstret over at høre at hun har startet en kvindeklub. Ved sidste besøg talte Asmae og bydelsmoren om, hvor man kunne gå i svømmehallen, hvor det kun var for kvinder. Det var den oprindelige grund til at Asmae henvendte sig til bydelsmoren, da hun fik kendskabet til projektet til et arrangement i Mjølnerparken, som et par af bydelsmødrene havde stablet på benene. De aftaler, at de skal tage i svømmehallen sammen en dag, og at de skal invitere nogle af kvinderne fra klubben til at tage med. Bydelsmoren forslår Asmae at hun bliver frivillig i foreningsguiderne, hun vil kunne lære noget som hun kan bruge i forhold til kvindeklubben. Bydelsmoren er selv frivillig i foreningsguiderne, og de aftaler samtidigt at hun skal hjælpe med at finde klubber og foreninger til børnene som gerne vil gå til nogle fritidsaktiviteter. Hun noterer børnenes navne og alder op i sin notesbog og lover at undersøge det til næste gang. Det er også en god måde at blive bedre til dansk på, pointerer hun. Ali er gået for at hente børnene fra skole, og bydelsmoren og Asmae afslutter samtalen, begge begejstrede over det fremtidige samarbejde mellem bydelsmødreprojektet og Asmaes kvindeklub. 8. Beskrivelse og vurdering af bydelsmødrenes samtaler Beskrivelsen i forrige afsnit kan give en idé om, hvordan en samtalesituation kan udspille sig mellem en bydelsmor og en kvinde, men indholdet og de fysiske rammer for samtalen varierer fra situation til situation. I det følgende rettes fokus mod selve besøgs- og samtalesituationerne, og på baggrund af de interviewede bydelsmødres samlede oplevelser beskrives og evalueres de forskellige samtalesituationer, som bydelsmødrene indtil nu har afprøvet i projektperioden. Indledningsvis beskrives bydelsmødrenes foreløbige erfaringer med selve metoden at besøge en kvinde i sit eget hjem, samt hvordan bydelsmødrene vurderer metoden. Som det fremgik af afsnit 6 skaber bydelsmødrene kontakt til kvinder gennem mange forskellige kanaler, hvilket resulterer i at samtalerne også afholdes andre steder end i hjemmene. Derfor vil disse alternative samtalesituationer også blive vurderet. Dernæst gives et overblik over de primære emner som bydelsmødrene samlet set taler med kvinderne om og en foreløbig vurdering af, hvorledes indholdet i samtalerne hænger sammen med projektets succeskriterier. Afslutningsvis beskrives og vurderes bydelsmødrenes kommunikation med de besøgte kvinder. 57

58 8. 1. Metoden at besøge en kvinde i sit eget hjem og alternative samtalesituationer Bydelsmødrene og projektkoordinator giver udtryk for, at der både er udfordringer og styrker forbundet med dét at besøge kvinderne i deres hjem. Overordnet kan det konstateres, at bydelsmødrene synes, at det fungerer godt at besøge kvinder i deres egne hjem. Som det fremgik af afsnit 6 oplever mange af bydelsmødrene imidlertid, at der er mange kvinder, der hverken ønsker at blive opsøgt eller besøgt i egne hjem, hvorfor bydelsmødrene kun anser metoden som konstruktiv, hvis kvinden selv ytrer ønske herom og besøget er aftalt på forhånd f.eks. pr. telefon, på legepladsen eller til et arrangement. En af styrkerne ved at besøge en kvinde i hendes eget hjem er, ifølge bydelsmødrene, at hjemmet kan bidrage til at bydelsmoren kan danne sig et indtryk af kvinden og hendes problemer, hvormed det kan være lettere at hjælpe kvinden. En af bydelsmødrene fremhæver et eksempel med en kvinde, hvis barn hele tiden græd. Fordi hun besøgte kvinden i hendes hjem havde bydelsmoren mulighed for både at tale med kvinden om barnets udvikling og børneopdragelse, og samtidig lege med barnet og derigennem illustrere overfor moren, hvordan man f.eks. kunne prøve at få barnet til at stoppe med at græde. At befinde sig i kvindens hjem, hvor der kan være både børn og ægtemand til stede, er imidlertid også en af de udfordringer, som bydelsmødrene påpeger. Nogle kvinder, som ytrer ønske om at tale med en bydelsmor, finder det ubelejligt at samtalen finder sted hjemme hos dem selv, bl.a. fordi der ikke er fred og ro, eller fordi de ikke vil have at der er nogen, der skal vide, at de taler med en bydelsmor. Desuden pointerer bydelsmødrene, at det kan være uhensigtsmæssigt at skulle besøge kvinden i hendes hjem, fordi hun måske føler at hun bør rydde op og gøre rent, inden hun kan invitere bydelsmoren inden for, og at det muligvis kan medvirke til at kvinden takker nej til bydelsmorens besøg. For at imødekomme ovennævnte udfordringer har bydelsmødrene også mødtes og talt med kvinder andre steder end i hjemmene, og bydelsmødrene giver udtryk for at de har oplevet stor succes med disse alternative samtalesituationer. Som eksempel på nogle af de alternative samtalesituationer kan nævnes bydelsmødrene som afholder samtaler i hhv. baglokalet i en bagerforretning og i egen butik. Bydelsmødrene oplever, at denne samtalesituation er udbytterig, både fordi kvinderne selv kan opsøge bydelsmødrene, men også fordi de modsat besøgene i hjemmene kan mødes og tale et neutralt sted. Bydelsmødrene og projektkoordinator har drøftet at etablere en turnusordning, hvor bydelsmødrene skiftevis på faste tidspunkter er tilgængelige for kvinder, der ønsker en samtale på Nørrebro Bibliotek. En bydelsmor har gode erfaringer med at holde caféaftener hjemme hos sig selv, hvor flere kvinder mødes på én gang og diskuterer et konkret emne. Bydelsmoren som afholder samtaler i egen butik oplever også ofte, at der er flere kvinder tilstede samtidig. Hun pointerer at dét at flere mødes på én gang kan være med til at etablere nye bekendtskaber kvinderne imellem: 58

59 Nogle kender hinanden i forvejen og nogle bliver rigtig gode veninder bagefter. Det lader til, at både caféaftenerne og samtaler i den omtalte butik kan være med til at skabe uformelle netværk kvinder imellem, idet disse samtalesituationer i høj grad lægger op til at flere kvinder deltager i samtalerne samtidig. Disse alternative samtalesituationer kan medvirke til at projektet bevæger sig mod formålet om at de besøgte kvinder får større netværk. Udover gruppesamtalerne afholder mange af bydelsmødrene, som følge af de forskellige metoder til at skabe kontakt til kvinderne andre steder i hjemmet (som nævnt i afsnit 6), samtaler i andre uformelle rammer, fx i Nørrebrocentret, i daginstitutioner etc. Det kan derudover fremhæves, at bydelsmødrenes erfaringer peger på, at mødet med kvinderne handler om meget mere end samtale. Projektkoordinator understreger at det er vigtigt at bydelsmødrene tager kvinderne i hånden og tager dem med steder hen i lokalområdet, og også bydelsmødrene oplever dette som vigtigt. De fortæller at de bl.a. tager kvinderne med hen på biblioteket, men også til foreninger og sportsaktiviteter i lokalområdet. Asmae og bydelsmoren i eksemplet i afsnit 7 talte bl.a. om, at tage i svømmehallen sammen med nogle andre kvinder. Det vurderes at være af stor betydning for projektets intention om at skabe kendskab til tilbud og muligheder i lokalområdet, at bydelsmødrene ikke bare taler med kvinderne om dem, men tager dem med til tilbuddene. Én bydelsmor tager desuden kvinder med på Kofoeds skole, hvor hun selv tager kurser hun henter dem i deres hjem og følger dem hele vejen med bussen og sørger for at de bliver skrevet op på et relevant kursus Indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne I det følgende beskrives mere konkret, hvordan samtalerne mellem bydelsmødrene og kvinderne forløber, herunder hvilke emner der tales om, og hvordan kommunikationen foregår. Indhold Bydelsmødrene fortæller, at de i høj grad synes, at de emner, de gennemgik under uddannelsen, er relevante i deres samtaler med kvinderne (se evt. notat om uddannelsesforløbet, juni 2009). Ifølge registreringsskemaerne taler bydelsmødrene ofte med kvinderne om mere end ét emne i forbindelse med en samtale. Det kan konstateres, at bydelsmødrenes samtaler har omhandlet eller berørt følgende emner 10 : 1) Sundhed, mad og motion (35 %) 2) Kontakt til børnenes vuggestue, børnehave, skole, klub (27 %) 3) Børneopdragelse: leg, udvikling, sprog og konflikter (26 %) 4) Unge og uddannelse, herunder problemer med teenagere 11 (22 %) 5) Hvordan kan man få indflydelse på eget liv? (20 %) 10 Procentsatsen angiver hvor stor en del af de i alt 629 samtaler, der har berørt emnerne. 11 Der har i registreringsskemaet ikke været muligt at angive, om der er blevet talt om problemer med teenagere, men ud fra bydelsmødrenes udtalelser tyder det på at en stor del af samtalerne har omhandlet dette. 59

60 6) Bibliotekets tilbud: Karrierebibliotek, rådgivning, retshjælp, foreningsguider, jobhjørnet, kurser osv. (12 %) 7) Miljø (11 %) 8) Muligheder på Nørrebro: foreninger, netværk, kvindeklubber, natteravne, fritidsaktiviteter (10 %) 9) Kommunens tilbud: Jobcenter, sprogskole, socialrådgivning, tolk (8 %) 10) Depression og ensomhed (3 %) 11) Ægteskabelige problemer og skilsmisse 12 (2 %) Foruden at de fleste samtaler har berørt emnerne 1-4, er disse emner, ifølge bydelsmødrene, også dem som de bruger mest tid på at tale med kvinderne om i de enkelte samtaler. Særligt fremhæver bydelsmødrene børneopdragelse og specificerer, at de her ofte taler om børns udvikling, hvordan man kommunikerer godt med børn og vigtigheden af at sende sit barn i daginstitution. I forbindelse med teenagere handler samtalerne ofte om, at de unge dropper deres uddannelser, fordi de gerne vil giftes i en ung alder, og forældrene ønsker hjælp fra bydelsmødrene til at modvirke denne tendens. Når samtalerne falder på sund mad og motion, er det ofte både i forhold til kvinderne og deres børn. Asmae fra eksemplet oven for fremhæver således, at hun er imponeret over, hvor meget bydelsmoren ved om sund mad, og at hun ser det som en fordel, at bydelsmoren kan forklare/vise hende, hvordan man laver sund mad. Graden af hvor alvorlige de emner, som bydelsmødrene taler med kvinderne om, er, varierer meget. Nogle samtaler omhandler lette og uproblematiske emner, mens andre drejer sig om meget tunge psykiske og sociale problemer. På trods af, at det ud fra registreringerne ser ud til, at det kun er en lille andel af samtalerne, der direkte har berørt emner som depression og ensomhed, ægteskabelige problemer og skilsmisse, giver flere af bydelsmødrene udtryk for, at de bruger meget tid på at tale om disse temaer 13. Projektets primære fokus er at styrke det aktive medborgerskab og skabe netværk i lokalområdet, snarere end direkte at sætte ind for at løse sociale problemer, men det ser samtidigt ud til at projektet, qua empowerment-tankegangen, har en intention om at adressere sociale problemer gennem netværksskabelse og aktivt medborgerskab. Det ser ud til, at bydelsmødrene taler med kvinderne om disse svære problemer, ved at tale om, hvordan man i højere grad kan tage aktivt del i lokalsamfundet og derigennem bevæge sig ud af ensomhed, isolation eller depression. På denne måde ser det ud til at Projekt Bydelsmødre på Nørrebro til en vis grad bygger på en anden tilgang til problemløsning end fx Projekt Bydelsmødre i Akacieparken/Bispebjerg og i Tingbjerg/Utterslevhuse, som i højere grad lægger op til, at bydelsmødrene skal henvise kvinder videre til professionelle, kommunale instanser for at løse deres problemer. Hvordan denne tilgang til problemløsning anvendes af bydelsmødrene, vil blive vurderet yderligere i den endelige evaluering af projektet. Projektkoordinator på Nørrebro 12 Der har ikke været en på forhånd defineret kategori, hvori bydelsmødrene kunne angive, at de har talt om depression og ensomhed, ægteskabelige problemer og skilsmisse. Disse kategorier er optalt pba. bydelsmødrenes kvalitative svar under andet, og det faktiske antal af samtaler, der har vedrørt disse emner, kan derfor muligvis være større. 13 Da der ikke har været mulighed for at afkrydse emnerne i registreringsskemaet, kan der muligvis være flere samtaler, der har berørt disse emner. 60

61 understreger, at bydelsmødre også henviser til professionelle, og at hun bruger meget tid på at hjælpe dem med, hvem de skal henvise til, men der arbejdes ikke så høj grad med at skabe formaliserede rammer for at bydelsmødrene kan henvise til professionelle. Det kan overvejes i projektets videre forløb at være opmærksom på, i hvor høj grad bydelsmødrene taler med kvinderne om alvorlige sociale og psykiske problemer, og hvordan projektet ønsker at arbejde med dette. Det kan være relevant at være opmærksom på dette både i forhold til supervisionen af bydelsmødrene føler de sig klædt på til at møde kvinder med problemer af så alvorlig karakter men også i forhold til de etiske forpligtelser, som bydelsmødrene kan sige at have, hvis de møder en kvinde med et alvorligt socialt eller psykisk problem. I relation til både først- og sidstnævnte kan det overvejes at arbejde med at styrke bydelsmødrenes muligheder for at henvise til professionel hjælp, enten ved et mere formaliseret samarbejde med professionelle instanser, eller ved at styrke bydelsmødrenes kendskab til hvem man kan henvise til i hvilke situationer. Overordnet set vurderes det, at indholdet af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne er i fin overensstemmelse med projektets succeskriterier. Idet bydelsmødrenes samtaler berører de ovenfor præsenterede emner, kan det konstateres, at projektet allerede på nuværende tidspunkt lever op de succeskriterier, der omhandler, at bydelsmødrene videreformidler viden om foreninger og uformelle netværk i lokalområdet, mulighed for påvirkningsmuligheder i lokalsamfundet, moderne pædagogiske metoder, forskellige børne- og ungdomsinstitutioner, idræts- og sundhedstilbud i lokalområdet, samt miljømæssige emner (se bilag 2). Bydelsmødrenes viden om og forankring i lokalområdet kan fremhæves som vigtig i forhold til at leve op til projektets primære fokus på lokale netværk og tilbud. I forbindelse med succeskriteriet om at bydelsmødrene skal videreformidle viden om de kommunale tilbud, der er i lokalområdet, kan det konstateres, at det primært er børne- og ungdomsinstitutioner og i enkelte tilfælde Jobcentret, som bydelsmødrene videreformidler viden om. Det kan være en idé at være opmærksom på, om projektet har en intention om, at bydelsmødrene skal videreformidle viden om yderligere kommunale tilbud og i så fald opkvalificere bydelsmødrene på dette område. I forbindelse med bibliotekets tilbud, fortæller bydelsmødrene, at de primært videreformidler viden om lektiehjælp, aktiviteter til børn og deres tirsdagscafeer. I eksemplet i afsnit 7 fremhæver bydelsmoren bibliotekets tilbud i forbindelse med at samtalen falder på Asmaes og Alis problemer med det danske sprog. Ali tilkendegiver desuden, at han synes, det virker oplagt at søge rådgivning om uddannelse til deres ældste søn på biblioteket. Det ikke klart, i hvor høj grad bydelsmødrene videreformidler viden om Karrierebiblioteket og Jobhjørnet, som et af projektets succeskriterier specifikt omhandler. Det kan være en idé at være opmærksom på dette fremadrettet. Bydelsmødrenes kommunikation med kvinderne Bydelsmødrene giver udtryk for, at de føler sig godt rustet til at kommunikere med kvinderne. De fortæller, at de gør brug af nogle af de redskaber, som de lærte gennem uddannelsesforløbet, f.eks. aktiv lytning og øjenkontakt. 61

62 Bydelsmødrene taler ikke kun om ét emne ad gangen, som uddannelsesforløbet lagde op til: Vi blander det hele og snakker om det hele på én gang. Dette kan hænge sammen med, at de problemer, som kvinderne taler med bydelsmødrene om er meget komplekse. Selvom samtalen i udgangspunktet drejer sig om ét problem kan årsagerne til dette problem være mangeartede, således at samtalerne ender med at kredse om mange forskellige temaer som i praksis griber ind i hinanden og ikke er mulige at adskille. De fleste af bydelsmødrene bruger de samtaleark, som de efter uddannelsesforløbet blev udrustet med som et kommunikationsredskab, jævnligt, mens nogle få finder dem mindre anvendelige. Bydelsmødrene tager arkene i brug særligt i forbindelse med at huske pointer fra kurset, og for at gøre samtalen mere konkret. Bydelsmødrene giver udtryk for, at det er vigtigt for en god kommunikation at de er forstående og kan sætte sig ind i kvindernes situation. Derfor er de opmærksomme på, at samtalearkene ikke på forhånd må strukturere og bestemme, hvilke emner de taler med kvinderne om, men at samtaler i høj grad må tage udgangspunkt i kvindernes ønsker og behov: Det er mest vigtigt at forstå kvinden du besøger, mere end materialer. Du skal lære at kende kvindens tanker, inden man tager dem (samtalearkene) op af tasken. At bydelsmødrene har denne tilgang til kommunikation kan være med til at projektet imødekommer det succeskriterium, der omhandler at de besøgte familier skal opleve at de emner, de taler med bydelsmødrene om, har relevans for deres hverdag og at de har været med til at definere de diskuterede emner. Dette er dog først muligt at evaluere på i forbindelse med slutevalueringen. Endelig kan det i forbindelse med kommunikation nævnes, at bydelsmødrene fremhæver dét at de taler samme sprog som særdeles vigtigt, fordi langt de fleste af de kvinder de taler med ikke kan dansk og kvinderne føler sig mere trygge, når de kan kommunikere på deres modersmål. Dette er en erfaring, som går igen i de øvrige københavnske bydelsmødreprojekter. Kvindernes udbytte af samtalerne Det er bydelsmødrenes opfattelse, at de kvinder, de har talt med indtil videre, har været tilfredse med samtalerne, om end nogle af kvinderne i starten forholder sig skeptisk og fortæller bydelsmoren, at hun ikke skal være bedrevidende. Bydelsmødrene fremhæver også at kvinderne nogle gange tror, at de kan løse alle deres problemer: De misforstår nogle gange vores arbejde og tror at vi er superwoman! Det kan være relevant at være opmærksom på dette i forhold til ovenstående betragtninger om graden af alvorlighed i de emner, som bydelsmødrene taler med kvinderne om. 62

63 Asmae i eksemplet i afsnit 7 giver udtryk for, at hun i sine samtaler med bydelsmoren først og fremmest er blevet hjulpet til at finde en svømmehal, hvor der var mulighed for at komme i et tidsrum, hvor der kun var kvinder, hvilket var den primære årsag til at hun henvendte sig til bydelsmoren. I løbet af samtalerne er der dog dukket flere emner op, som bydelsmoren har kunnet hjælpe hende i forhold til. Bl.a. har de talt meget om sund mad, bydelsmoren er gået i gang med at finde fritidsaktiviteter til hendes børn, og hun har fået rådgivning omkring hvordan hun gennem foreningsguiderne kan få en organisatorisk viden som hun kan bruge i forbindelse med den kvindeklub hun har startet. Hendes mand, Ali, giver dog udtryk for, at han synes, at mange af de problemer, han oplever, er på et mere overordnet niveau, og at det ligger ud over projektets muligheder at hjælpe med disse. Generelt kan dét at kvinderne gerne vil have flere besøg af samme bydelsmor samt dét at bydelsmødrene oplever, at de kan svare på de spørgsmål som kvinderne stiller, endvidere ses som en indikator for, at kvinderne får noget ud af bydelsmødrenes besøg. En mere dybdegående vurdering af kvindernes udbytte af besøgene i forhold til projektets succeskriterier vil først kunne finde sted i den afsluttende evaluering af projektet (se evt. bilag 1 om evalueringens præmisser). 9. Igangsættelse af aktiviteter og tiltag i lokalområdet Som tidligere nævnt er det en stor del af mange af bydelsmødrenes arbejde at de, udover at afholde samtaler med kvinder, deltager i og er med til at igangsætte aktiviteter og tiltag i lokalområdet. Af afsnit 6 fremgår det, hvilke aktiviteter, bydelsmødrene har foretaget sig i forbindelse med at synliggøre projektet. I det følgende vil det blive beskrevet hvilke aktiviteter og initiativer, bydelsmødrene har medvirket til at igangsætte på biblioteket og i samarbejde med forskellige lokale aktører. I afsnit vil blive vurderet hvilken betydning bydelsmødrenes deltagelse i og igangsættelse af aktiviteter har i forhold til projektets fremadrettede effektorienterede succeskriterier. Projektkoordinator oplyser, at der er blevet arbejdet med på forskellig vis at inddrage bydelsmødrene i de forskellige aktiviteter og arrangementer, der på forhånd fandt sted i lokalområdet. Derudover har bydelsmødrene været medvirkende til at igangsætte aktiviteter og projekter, dels på eget initiativ og med projektkoordinators sparring, dels i samarbejde med Nørrebro bibliotek, og dels i samarbejde med andre lokale kommunale aktører. I denne henseende er det værd at bemærke, at mange af bydelsmødrene allerede inden de gik ind i projektet, var aktive i forenings- og projektarbejde i lokalområdet, og at de har brugt deres erfaringer samt deres netværk fra dette arbejde i bydelsmødreprojektet. Bydelsmødrene har dels på eget initiativ og dels i samarbejde med projektkoordinator, arrangeret udflugter i sommerferieperioden for familier uden store økonomiske ressourcer og netværk, de har arrangeret forskellige andre familieudflugter i løbet af året, igangsat integrationsarrangementer for etnisk danske kvinder og etniske minoritetskvinder i en boligforening, afholdt et forældre mod vold-arrangement, og to bydelsmødre lejer sig hver 63

64 lørdag ind i Nørrebrohallen, hvor de inviterer beboere fra området til at tage deres børn med hen og dyrke motion. Disse aktiviteter vurderes i høj grad at medvirke til at projektet bevæger sig hen imod sit overordnede formål om at skabe større netværk for de besøgte kvinder, og det må fremhæves som en styrke i forhold til projektets videre forankring at initiativerne udgår fra bydelsmødrene, og at de trækker på de formelle og uformelle netværk som de i forvejen er en del af. I det følgende vil det blive beskrevet, hvilke aktiviteter, der er udsprunget af projektets forankring på Nørrebro bibliotek, samt projektets samarbejde med lokale aktører Igangsættelse af aktiviteter på Nørrebro Bibliotek Det er ét af projektets succeskriterier at bydelsmødrene skal fungere som igangsættere af aktiviteter på Nørrebro Bibliotek, og projektets forankring på biblioteket og bibliotekets øvrige projekter og aktiviteter lægger i høj grad op til at bydelsmødrene inddrages i disse. Bydelsmødrene har indtil videre været med til at igangsætte en tirsdagscafé, som har fundet sted på Nørrebro bibliotek ugentligt siden d. 6. oktober Til hvert arrangement er der et tema, enten børne- eller voksenorienteret, og der kommer en oplægsholder, eller projektkoordinator og bydelsmødre står for at tilrettelægge indholdet. Projektkoordinator oplyser at tilslutningen til caféen indtil videre er svingende der har typisk været større tilslutning til de børnerelaterede temaer, end til de voksenrelaterede, men at der er begyndt at være kvinder, der kommer igen fra gang til gang. Bydelsmødrene giver udtryk for, at det kan være svært at få kvinderne, som de besøger, til at komme til caféen, men at de arbejder på at få kvinderne til at tage med derhen. Det kan derfor se ud til at tage tid at få skabt tilslutning til caféen. Foreløbigt kan det konkluderes, at projektet lever op til succeskriteriet om at bydelsmødrene medvirker til etableringen af en café på biblioteket, der kan fungere som uformelt mødested, og at caféen bruges i en vis udstrækning. Det vil i den endelige evaluering blive vurderet hvorvidt caféen fungerer som en del af tilbuddene på Nørrebro bibliotek. Det kan ligeledes konkluderes, at bydelsmødrene i en vis udstrækning er igangsættere af aktiviteter på Nørrebro Bibliotek. Bydelsmødrene har endnu ikke medvirket til at etablere en læseklub på biblioteket, men en biblioteksmedarbejder giver udtryk for, at det er på tegnebrættet, hvorfor dette ligeledes vil være fokus for den endelige evaluering. Det vurderes, at bydelsmødrene, udover at være med til at igangsætte aktiviteter på biblioteket, også i høj grad er med til at synliggøre de initiativer, der allerede findes. En biblioteksmedarbejder udtaler: Mund-til-mund-metoden er den allervigtigste. Det er jo et fantastisk medie at have bydelsmødrene til at gå ud og lave reklame. Medarbejderne på Nørrebro Bibliotek oplever således at bydelsmødrene kan være med til at øge tilslutningen til bibliotekets arrangementer, men set i lyset af de mange arrangementer og aktiviteter, som finder sted på biblioteket, er det svært at dokumentere, 64

65 hvorfra den øgede tilslutning til aktiviteterne stammer. Medarbejderen på Nørrebro bibliotek giver desuden udtryk for at hun ser bydelsmødrene som en integreret del af bibliotekets tilbud og at bydelsmødrene i kraft af deres tilstedeværelse på biblioteket i høj grad bidrager til bibliotekets formål om at være et medborgercenter. Udover at bydelsmødrene bidrager til de aktiviteter og projekter, der finder sted på Nørrebro bibliotek, ser det også ud til, at forankringen på biblioteket på mange områder bidrager til at styrke bydelsmødrenes arbejde. Dels ser det ud til at være en fordel i forhold til at bydelsmødrene kan trække på mange af de aktiviteter, der finder sted på Nørrebro bibliotek fx kan de få overskydende billetter fra et af bibliotekets andre projekter til at arrangere sommerudflugter. Dels har biblioteket som tidligere nævnt en synliggørende funktion i forhold til at udbrede kendskabet til projektet. Dels kan forankringen på biblioteket være med til at imødekomme det ønske, mange af bydelsmødrene har, i forhold til at opleve tilknytning til et sted, der også kan være med til at skabe en professionel identitet omkring bydelsmødrerollen. Og dels tyder det også på, at bibliotekets status som et tilbud til alle kan have en normaliserende afsmitning på projektet, således at projektet kan indgå som et naturligt tilbud for alle beboere på Nørrebro Igangsættelse af initiativer i samarbejde med lokale aktører Projektet har påbegyndt et samarbejde med forskellige kommunale aktører i lokalområdet, herunder særligt Haraldsgadekvarterets Områdeløft, som er et områdefornyelsesprojekt under Københavns Kommune, som kører frem til I samarbejde med Områdeløft har en bydelsmor været med til at etablere en ny somalisk kvindeklub i Titanparken, som det er meningen, hun på længere sigt skal overtage ansvaret for. To andre bydelsmødre indgår i et tæt samarbejde med Områdeløft om et nyt projekt, der søger at bygge bro mellem sundhedsplejerskerne og boligområderne i forhold til at styrke indsatsen over for småbørnsfamilierne. Projektet har derudover etableret et samarbejde med flere daginstitutioner og skoler i området. Samarbejdet antager forskellige former nogle bydelsmødre har fx deltaget i forældrearrangementer hvor de har holdt oplæg om børneopdragelse, andre bydelsmødre indgår som bindeled mellem udvalgte skoler og forældregrupper, og en bydelsmor er med i Rådmandsgades Skoles projekt Åben Skole, som er et åbent hus arrangement, der finder sted hver anden tirsdag, hvor forældre kan møde sundhedsplejersker, lærere, uddannelsesvejledere m.fl. til dialog. Projektkoordinator oplyser, at projektet ydermere har givet tilsagn om at opstarte et formaliseret samarbejde med boligorganisationernes helhedsplaner, hvilket der kan evalueres på i den afsluttende evaluering af projektet Vurdering af aktiviteternes betydning for netværk og aktivt medborgerskab I forhold til projektets succeskriterier De besøgte familier udtrykker at de føler sig mindre isolerede end før projektets start, som forventes at bidrage til formålet om at skabe større netværk for de besøgte kvinder, og De besøgte forældre oplyser at de har fået større 65

66 kendskab til, hvordan de kan tage aktiv del i deres lokalsamfund, må det konkluderes at projektet er godt på vej i forhold til at etablere aktiviteter og tiltag, som kan bidrage til at projektet kan indfri disse succeskriterier, og således også nå målet om at skabe empowerment blandt de besøgte kvinder. Ligeledes vurderes det, at de igangsatte aktiviteter bidrager til at skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet, herunder på Nørrebro Bibliotek, idet bydelsmødrene som det fremgik af afsnit 8 i høj grad taler med de besøgte kvinder om de forskellige aktiviteter og tilbud. Et af projektets formål er at skabe øget netværk for de besøgte kvinder. I denne henseende kan bydelsmødrenes formelle og uformelle netværk fremhæves som en væsentlig faktor. Som det fremgik af afsnit 6 tyder det på at bydelsmødre via deres egne netværk i høj grad kommer ud til familier, som kun i mindre grad eller slet ikke deltager i aktiviteter i lokalområdet, hvorfor det må formodes, at formålet om større netværk vil blive indfriet på længere sigt. 10. Bydelsmødrenes udbytte af projektet I dette sidste afsnit rettes fokus mod bydelsmødrene og deres foreløbige udbytte af deres deltagelse i projektet, udannelsesmæssigt, beskæftigelsesmæssigt, men også personligt. Eftersom det har været bydelsmødrenes arbejde og metoder, der har været i fokus i midtvejsevalueringen, behandles dette punkt kun kortfattet. Bydelsmødrene på Nørrebro er meget forskellige både personligt og beskæftigelsesmæssigt. Nogle har fuldtidsarbejde, andre deltidsarbejde, en del er på kontanthjælp og enkelte har ingen personlig indkomst udover lønnen fra bydelsmødreprojektet. Det har fra starten, som i de øvrige københavnske bydelsmødreprojekter, været intentionen at de kvinder, der blev uddannet som bydelsmødre også skulle kvalificeres beskæftigelsesmæssigt. To af projektets succeskriterier går således på at kvalificere bydelsmødrene i forhold til uddannelse og arbejde. Som det også fremgår af afsnit 5, har projektkoordinator haft jævnlig individuel kontakt med bydelsmødrene. I disse sammenhænge har hun hjulpet bydelsmødrene med jobsøgning, jobsøgningskurser, sprogskole etc. I de arrangementer, der afholdes på biblioteket for at opkvalificere bydelsmødrene i forhold til at tale med kvinderne, lægges der vægt på, at emnerne ydermere skal være relevante for bydelsmødrenes personlige situation, og bydelsmødrene har i denne sammenhæng været på flere kurser, fx IT-kursus, som de vil kunne bruge i forhold til deres egen beskæftigelsesmæssige situation. Det tyder på, at en stor del af bydelsmødrene oplever, at deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet er blevet forbedret, både som følge af de individuelle samtaler, kurserne og bydelsmødrearbejdet som sådan, eller at projektet har hjulpet dem til at blive mere afklarede i forhold til valg af uddannelse. Dette vil blive belyst nærmere i den endelige evaluering. Udover disse håndgribelige ting, tyder det også på, at mange af bydelsmødrene oplever, at de har fået et stort personligt udbytte af projektet. Dels i forhold til at få en øget viden 66

67 om børneopdragelse, som de kan bruge i forhold til deres egne børn, men også i forhold til at opleve et personligt løft. En bydelsmor fortæller: De sidste måske fem år har jeg haft mange smerter, det er ligesom om, at jeg er en gammel en. Jeg var ked af det. Meget pessimistisk. Jeg havde ikke meget kontakt med andre. Jeg havde to diskusprolapser. Det her arbejde, det er ligesom en kjole, der passer mig perfekt! Min familie siger, at vi kan godt se at du er helt anderledes. Det ser således ud til at projektet også i forhold til bydelsmødrene er lykkedes i forhold til skabe empowerment. 67

68 Bilag 1: Oversigt over præmisserne for den fælles evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Ejerskab og ressourcer Den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune er forankret i Socialforvaltningens Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig. Evalueringen har til formål at proces- og effektevaluere fire bydelsmødreprojekter i henholdsvis Akacieparken/Bispebjerg, Tingbjerg/Utterslevhuse, Nørrebro og Sjælør/Kongens Enghave. Evalueringen løber fra ultimo oktober 2008 primo december Til evalueringen er bevilliget kr. fra Den tværgående Integrationspulje i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 2 evaluatorer, Marie Erkmann og Marie Gade Husted, er ansat med hver 15 timer om ugen til at udføre evalueringen, evaluator Mie Vestergaard er ansat med 10 timer om ugen, mens fuldmægtig Britta Krog og specialkonsulent Birthe Lange har en ansvarshavende og koordinerende funktion. Den fælles evaluering af de københavnske bydelsmødreprojekter Indhold Evalueringsdesignet indeholder, jf. den oprindelige ansøgning til Den tværgående Integrationspulje, følgende elementer: 1. En løbende erfaringsopsamling og dokumentation af aktiviteter og resultater i projektet. Projektleder og bydelsmødre fører hver især logbog over aktiviteter og resultater. 2. En beskrivelse af bydelsmødrenes baggrund for og motivation for at blive bydelsmødre belyst ved kvalitative interview og fokusgruppeinterview med bydelsmødre. 3. En evaluering af bydelsmødrenes udbytte af undervisning belyst ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview, med anbefalinger til fremtidige kurser/opfølgningsdage. 4. Observation og beskrivelse af de metoder, som bydelsmødrene anvender, herunder planlægning, opsøgende metoder, kontaktskabelse og vidensdeling og vurdering af resultater. 5. En beskrivelse af de forskellige projekters organisering og tilrettelæggelse af det daglige arbejde, herunder tilrettelæggelse af bydelsmødrenes arbejde, opfølgning og supervision/støtte, samarbejde med kommunale tilbud, lokalområde m.v., samt vurdering af organiseringens betydning for projekternes resultater. 6. En midtvejsevaluering af bydelsmødrenes arbejde belyst ved fokusgruppeinterview med bydelsmødre, samarbejdspartnere og kvinder, der har fået besøg af bydelsmødrene. 68

69 Midtvejsevalueringen skal danne afsæt for evt. justering af indsatsen i sidste halvdel af det enkelte delprojekt. 7. I hver delprojekts sidste fase gennemføres en undersøgelse, der skal belysemålgruppens, bydelsmødrenes og kvindeambassadørernes erfaringer med projektet og vurdering af effekter af projektet. Undersøgelsen vil bestå af såvel en spørgeskemaundersøgelse af de kvinder, der har deltaget i projektet, bydelsmødre og kvindeambassadører, såvel som af fokusgruppeinterview med deltagere, bydelsmødre og kvindeambassadører, samt samarbejdspartnere. 8. Der udarbejdes med udgangspunkt i dokumentarmateriale, spørgeskemaundersøgelse og interview en afsluttende rapport med anbefalinger til det videre arbejde med bydelsmødre i København. Tidsplan for afrapportering Evalueringen er inddelt i tre faser i tidsmæssig rækkefølge: 4) Evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbene (januar 2009 juli 2009). 5) Evaluering af bydelsmødrenes opsøgende arbejde i relation til projekternes organisering (september 2009 februar 2010). 6) Evaluering og måling af projekternes resultater (februar 2010 december 2010). Fase 1 vil munde ud i statusnotater for hvert af de fire projekter: - Nørrebro: Ultimo maj Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo juli Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo juli Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo november 2009 Fase 2 vil munde ud i midtvejsstatusnotater for hvert af de fire projekter: - Akacieparken/Bispebjerg: Primo december Tingbjerg/Utterslevhuse: Primo januar Nørrebro: Primo februar Sjælør/Kongens Enghave: primo marts 2010 Fase 3 vil munde ud i delrapporter for hvert af de fire projekter samt en fælles slutrapport: - Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo august Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo august Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo september Nørrebro: Ultimo oktober Afsluttende rapport:

70 Bilag 2 Projekt Bydelsmødre på Nørrebro organisatorisk og økonomisk Forankring: Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, under Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Projektperiode: d Økonomi: kr. bevilliget fra Integrationsministeriet Projektets målgrupper: Målgruppen er borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Jf. den nye projektansøgning er den primære målgruppe socialt isolerede kvinder/kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på Ydre Nørrebro og i Nordvestkvarteret, og den sekundære målgruppe de 21 uddannede bydelsmødre. Overordnet koncept: Fælles for alle fire bydelsmødreprojekter er at der uddannes et hold bydelsmødre, som derefter foretager opsøgende arbejde blandt udsatte etniske minoritetskvinder i deres boligområder. I det opsøgende arbejde taler bydelsmødrene med kvinderne om eventuelle problemer og bydelsmødrene videreformidler noget af den viden, som de har tilegnet sig i løbet af uddannelsesforløbet. Projektets formål: Det overordnede formål er at bidrage til et styrket aktivt medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Formål: 1) At skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet, herunder på Nørrebro Bibliotek. 2) De besøgte familier får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med deres tilegnelse af det danske sprog 3) De besøgte kvinder får større kendskab til uddannelsesmuligheder 4) De besøgte familier får større viden om, hvad der er miljørigtig adfærd og opnår en højere grad af forbrugerbevidsthed. 5) De besøgte familier opnår større kendskab til sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet 6) De besøgte forældre får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med forældrerollen 7) De besøgte familier opnår bedre muligheder for at blive aktive medborgere. 8) De besøgte kvinder får større netværk 9) Bydelsmødrene kvalificeres i forhold til uddannelse og job 10) De besøgte kvinder har indflydelse på de emner, bydelsmødrene taler med dem om. 70

71 Ved at opfylde ovenstående formål, er det intentionen at projektet bidrager til et styrket aktivt medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Succeskriterier - Bydelsmødrene medvirker til etableringen af en café på biblioteket, der kan fungere som uformelt mødested. - Bydelsmødrene er igangsættere af arrangementer på biblioteket. - Bydelsmødrene videreformidler viden om de foreninger og uformelle netværk, der findes i lokalområdet. - Bydelsmødrene videreformidler viden om de kommunale tilbud i lokalområdet. - Caféen bruges og efter projektets udløb fungerer den som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek. - Der skal være afholdt min. 10 arrangementer i projektperioden. - De besøgte familier angiver, at de har fået større viden om de tilbud, der findes i lokalområdet (kommunale så vel som mere uformelle tilbud). - Bydelsmødrene medvirker til at etablere en læseklub på biblioteket - Der opstilles en computer på biblioteket med sprog-stimuleringsprogrammer. - Der er tilslutning til læseklubben og den fungerer ved projektets afslutning som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek. - Computeren bliver brugt og fungerer ved projektets afslutning som en del af tilbuddene på Nørrebro Bibliotek. - Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om mulighederne for at få hjælp og vejledning til job og karriere i Karrierebiblioteket og Jobhjørnet - En del af de besøgte familier har gjort brug af Karrierebiblioteket eller Jobhjørnet (målt ved projektets afslutning) - Bydelsmødrene videreformidler viden om miljømæssige emner og hvordan man kan søge information om dette område på biblioteket. - Boligkontorerne tilkendegiver en reduktion i udgifter til el og vand samt færre problemer med indeklima. - De besøgte familier tilkendegiver at de er opmærksomme på, hvor de kan finde information om miljørigtig adfærd. - Bydelsmødrene orienterer de besøgte familier om idræts- og sundhedstilbud i lokalområdet. - Sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet oplever en tilgang af familier med etnisk minoritetsbaggrund. - De besøgte familier har samlet færre sygedage end før projektstart. - Bydelsmødrene orienterer om moderne pædagogiske metoder, vuggestuer, børnehaver, skoler og ungdomsuddannelse. - De besøgte forældre oplyser at de føler sig bedre rustet til at håndtere deres børn og deres hverdag - Bydelsmødrene orienterer i deres opsøgende arbejde om demokratiske organer og påvirkningsmuligheder i lokalsamfundet. - De besøgte forældre oplyser at de har fået større kendskab til, hvordan de kan tage aktiv del i deres lokalsamfund. - Der er i alt foretaget min. 200 besøg i projektperioden. 71

72 - De besøgte familier udtrykker at de føler sig mindre isolerede end før projektets start (målt ved projektets afslutning) % af de aktive bydelsmødre udtrykker at de oplever at deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet er blevet forbedret (målt ved projektets afslutning) % af de aktive bydelsmødre ytrer ønske om/har undersøgt mulighederne for at videreuddanne sig (målt ved projektets afslutning) - De besøgte familier oplever at de emner, de taler med bydelsmødrene om, har relevans for deres hverdag, og at de har haft mulighed for at være med til at definere disse emner. - De besøgte familier oplever en større indsigt i de diskuterede emner 72

73 Midtvejsevaluering af Projekt Bydelsmødre på Sjælør/Kongens Enghave Statusnotat Marts 2010 Udarbejdet i forbindelse med den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Mie Vestergaard Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen 73

74 1. KONKLUSION INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING METODER STATUS PÅ PROJEKT BYDELSMØDRE SJÆLØR/KGS. ENGHAVE RAMMERNE FOR BYDELSMØDRENES ARBEJDE OPSØGENDE METODER OG KONTAKT TIL KVINDERNE, DER BESØGES OPSØGENDE OG SYNLIGGØRENDE METODER NÅS PROJEKTETS MÅLGRUPPE? BESKRIVELSE OG VURDERING AF BYDELSMØDRENES SAMTALER MED KVINDERNE METODEN AT BESØGE KVINDER I EGET HJEM INDHOLDET I SAMTALERNE OG KOMMUNIKATIONEN MED KVINDERNE BEARBEJDNING AF SAMTALERNE OPSUMMERENDE VURDERING AF SAMTALERNE 94 7 BYDELSMØDRENE SOM BROBYGGERE BYDELSMØDRENES HENVISNING TIL LOKALE OG OFFENTLIGE TILBUD SAMARBEJDSINITIATIVER EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDE MED PROFESSIONEL AKTØR OPSUMMERENDE VURDERING AF BYDELSMØDRENE SOM BROBYGGERE BYDELSMØDRENES FAGLIGE UDVIKLING 99 BILAG 1 OVERSIGT OVER PRÆMISSERNE FOR DEN FÆLLES EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE 100 BILAG 2 PROJEKT BYDELSMØDRE, SJÆLØR/KGS. ENGHAVE ORGANISATORISK OG ØKONOMISK

75 1. Konklusion Projekt Bydelsmødre på Sjælør/Kongens Enghave gennemføres i perioden Projektet indgår som led i de overordnede boligsociale indsatser på Sjælør og i Kgs. Enghave, som bl.a. fokuserer på helhedsorienterede, forebyggende indsatser for områdernes udsatte børn og unge i samarbejde mellem Socialforvaltning, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltning, SSP, lokale institutioner og boligafdelinger. Projektet afventer godkendelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om forlængelse af projektperioden i sin nuværende form fra Projektets indledende fase (fra oktober 2008 oktober 2009) bestod i at rekruttere og uddanne 10 bydelsmødre. Der henvises til evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbet for yderligere detaljer (statusnotat december 2009). Dette midtvejsnotat evaluerer, hvordan projektet har udviklet sig siden oktober 2009 til og med medio februar 2010 og tegner således et billede af, hvor projektet befinder sig på nuværende tidspunkt. Det kan overordnet konkluderes, at bydelsmødrene i Sjælør/Kgs. Enghave er godt i gang med dels det opsøgende og synliggørende arbejde og dels samtalerne med lokalområdets kvinder. De ti uddannede bydelsmødre er alle fortsat aktive i projektet og aflønnes for 7 timers arbejde om måneden 15. Der har, ifølge projektleders registreringer, indtil videre været afholdt 46 samtaler med 22 forskellige kvinder, ligeligt fordelt mellem Sjælør og Kgs. Enghave. Derudover har bydelsmødrene deltaget i syv arrangementer i hhv. en lokal daginstitution, et lokalt fritidscenter og på en skole, hvor de har talt med de tilstedeværende mødre om relevante emner i relation til projektet. Hvis projektets besøgsfrekvens fortsætter som hidtil, er det ikke sandsynligt, at projektet indfrier sit succeskriterium om at have aflagt mindst 220 besøg ved projektets afslutning i maj Den nuværende besøgsfrekvens vurderes at være udtryk for, at det har været en udfordring for projektet at skabe kontakt til kvinderne i lokalområdet, hvilket ifølge projektleder og bydelsmødre tager tid. Derfor vurderes de opsøgende og synliggørende metoder fortsat at være vigtige for projektet i den næste tid. En stor del af bydelsmødrenes arbejde består i at indgå i og igangsætte aktiviteter og tiltag på Sjælør/Kgs. Enghave. Dette sker til dels på opfordring af projektledelsen, men ikke mindst på bydelsmødrenes eget initiativ. I forhold til at skabe kontakt til områdets kvinder anvender projektet flere forskellige metoder for at nå ud til hele den definerede målgruppe. Bydelsmødrene etablerer kontakt via egne netværk og i deres boligområder og anvender forskellige medier som avis, brochurer og visitkort til kontaktskabelse og eksponering af projektet. Projektet har afsat en del tid og ressourcer til at praktisere dørklokke-metoden, som dog ikke har resulteret i egentlige samtaler med kvinderne endnu. Metoden er forbundet med flere udfordringer, og flere af bydelsmødrene giver udtryk for, at metoden er grænseoverskridende for dem. Den 14 Projektet er siden notatets udformning blevet forlænget med midler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration frem til den Se bilag 2 for projektets organisatoriske og økonomiske rammer. 75

76 generelle holdning blandt bydelsmødre og projektkoordinator synes dog at være, at metoden kan skabe synlighed omkring projektet, hvilket på sigt kan resultere i samtaler, hvorfor man fortsætter med metoden. Det anbefales dog, at projektet arbejder videre med at udvikle metoden og evt. kombinere den med andre tiltag samt overvejer, hvor mange ressourcer og hvor meget tid, man fremover ønsker at bruge på den. Flere af samtalerne er kommet i stand ved, at lokalområdets professionelle aktører, bl.a. ejendomsfunktionærer og sagsbehandlere, henviser projektet til en kvinde, som ud fra deres vurdering kan have behov for en samtale med en bydelsmor. Dette viser, at flere af områdets professionelle aktører er opmærksomme på projektets eksistens og brugbarhed. Flere af bydelsmødrene understreger vigtigheden i, at Projekt Bydelsmødre fremstår som et naturligt tilbud i bydelen, og hvis man fortsat ønsker at profilere projektet således, anbefales det, at projektet opfordrer de lokale aktører til at tale med kvinderne i området om tilbuddet, således at kvinderne i højere grad selv kan kontakte projektet direkte. I forhold til bydelsmødrenes samtaler med kvinderne, kan det konkluderes, at bydelsmødrene giver udtryk for, at metoden at besøge kvinde i eget hjem fungerer rigtigt godt. Bydelsmødrene oplever, at kvindernes hjem udgør en personlig og afslappende ramme for samtalerne, hvor kvinderne er på hjemmebane. Størstedelen af de besøgte kvinder ønsker at blive besøgt af en bydelsmor igen, og bydelsmødrene fremhæver ligeledes fordele ved at etablere et samtaleforløb med kvinderne. Det anbefales i denne sammenhæng, at projektet overvejer, hvorvidt bydelsmødrenes funktion primært er at henvise kvinderne videre til andre instanser i løbet af de første samtaler for at nå ud til flere unikke kvinder, eller om det i højere grad er hensigten at facilitere længerevarende samtaleforløb med de samme kvinder. Metoden at besøge kvinde i eget hjem er dog også forbundet med nogle praktiske udfordringer, som det anbefales, at projektet løbende er opmærksomt på. Flere af bydelsmødrene har oplevet, at kvindernes børn er til stede under samtalerne, og en enkelt bydelsmor har oplevet, at en af de besøgte mødres ægtefælle indgik i samtalen, hvilket skaber en anderledes samtalesituation for bydelsmødrene. Det lader til, at projektet har vedtaget, at inddragelse af børn og ægtefæller i samtalerne er muligt efter behov. Det anbefales dog at overveje, hvilken vej projektet vil gå fremover: Hvorvidt man vil fortsætte med at praktisere projektets præmis om, at familiens trivsel går gennem moren, hvorfor samtaletilbuddet primært er rettet mod lokalområdets mødre, eller hvorvidt projektet ønsker at være et samtaletilbud til hele familien. Det anbefales at sikre, at bydelsmødrene er klædt på til at håndtere de praktiske konsekvenser af projektets valg. Bydelsmødrenes kommunikation med kvinderne ser ud til at være vellykket, og de taler med kvinderne om mange forskellige og relevante emner. Bydelsmødrene giver udtryk for i de fleste tilfælde at kunne svare på kvindernes spørgsmål, hvilket indikerer, at projektet bevæger sig hen imod at kunne indfri succeskriteriet om at kunne støtte de besøgte mødre i forhold til et konkret problem i relation til deres børn eller deres familieliv i øvrigt. Bydelsmødrene efterspørger dog yderligere undervisning omkring sundhed, seksualitet og teenagere samt generel samtaleteknik. Fire ud af de ti bydelsmødre rådgiver primært på dansk, og projektet anbefales at være opmærksom på, hvorvidt dette er udtryk for et behov hos lokalområdets mødre, eller om 76

77 det i højere grad er udtryk for bydelsmødrenes sproglige sammensætning. Hvis sidstnævnte er tilfældet kan det overvejes, om der er sproggrupper i området, projektet ikke når, fordi de ikke er sprogligt repræsenteret blandt bydelsmødrene i projektet. Bydelsmødrene samtaler ikke blot med kvinderne under besøgene, men yder også praktisk hjælp til kvinderne, såsom at oversætte breve eller følge dem til kommunale instanser. Projektet imødekommer pt. dette behov hos kvinderne, men det anbefales i projektets videre forløb at være opmærksom på løbende fx under supervisionen at arbejde med at præcisere rammerne for bydelsmødrenes arbejde, herunder særligt karakteren og det tidsmæssige omfang af bydelsmødrenes opgaver. Projektet samarbejder med flere professionelle aktører i lokalområdet. Det synes at være en fordel for projektet at være en integreret del af helhedsplanerne på Sjælør og i Kgs. Enghave sammen med andre lokale aktører og integrationstilbud, som der sparres og samarbejdes med. Projektet har ligeledes indledt et konkret samarbejde med en lokal børneinstitution, hvor to bydelsmødre er tilknyttet, og såvel institutionens souschef, bydelsmødrene og projektkoordinator udtrykker begejstring for samarbejdet. Samarbejdet vurderes at have flere funktioner: Dels at skabe synlighed omkring projektet, dels at etablere kontakt til områdets mødre gennem institutionen og dels at bidrage til at håndtere konkrete integrationsrelaterede problemstillinger i daginstitutionen. I sammenhæng med projektets formål om at bydelsmødrene skal fungere som mentorer og bygge bro mellem familierne og de etablerede tilbud på Sjælør/Kgs. Enghave, kan det anbefales at fortsætte med at styrke samarbejdet til det professionelle system. Samtidig anbefales det at eksplicitere, hvordan bydelsmødrene skal være brobyggere, hvordan sparringen og samarbejdet mellem bydelsmødrene og de professionelle skal finde sted, samt hvilke dele af projektets definerede målgruppe der nås gennem forskellige samarbejdstiltag. Endelig ser projektet ud til at indfri succeskriterierne omkring bydelsmødrenes muligheder for at diskutere udfordringer i forbindelse med rådgivningsarbejdet, deres indflydelse på projektets forløb samt deres egen faglige udvikling. Bydelsmødrene giver udtryk for en høj grad af medbestemmelse og inddragelse i projektet, og der afholdes planmæssige personalemøder, supervision og supplerende undervisning. 77

78 2. Indledning Dette notat er det andet statusnotat i evalueringen af Projekt Bydelsmødre på Sjælør/Kgs. Enghave, og det fjerde af fire midtvejsnotater, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med notatet er at evaluere projektet procesorienteret med henblik på at kunne danne afsæt for projektkoordinators og styregruppes eventuelle justeringer af projektet i dets sidste fase. Notatet skal således betragtes som et arbejdsredskab til projektkoordinator og styregruppe. Det vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, således at konklusionerne kan blive anvendt i udviklingen af bydelsmødreprojekter i andre dele af landet. Desuden vil det blive givet til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen, Kontor for Integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns kommune samt Center for Boligsocial Udvikling, som forestår den nationale evaluering af bydelsmødreprojekterne. Notatet har følgende formål: - At beskrive og dokumentere projektets status - At beskrive projektets organisering i forhold til samarbejdet mellem projektkoordinator, projektets samarbejdspartnere og bydelsmødre samt at vurdere betydning af dette for projektets videre forløb - At beskrive og dokumentere bydelsmødrenes opsøgende metoder og samtaler med kvinder i deres boligområder og vurdere foreløbige tendenser i forhold til projektets succeskriterier - At beskrive bydelsmødrenes supervision og komme med anbefalinger til supervisionens videre forløb - At pege på særlige udfordringer i projektets anden fase, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i projektets videre forløb. 78

79 Midtvejsevalueringen tager afsæt i projektets formulerede succeskriterier, og der evalueres på, hvorvidt projektet har indfriet følgende procesorienterede succeskriterier: Procesorienterede succeskriterier: At alle bydelsmødre ved behov oplever mulighed for at diskutere udfordringer i forbindelse med rådgivningsarbejdet. Enten ved at kontakte projektkoordinatoren, i supervisions- og opfølgningsforløbet eller ved at diskutere udfordringerne med de andre bydelsmødre. Bydelsmødrene har CBSI s undervisningsmateriale og information om lokale børne- og ungdomsinstitutioner samt lokale projekttilbud til børn, unge og voksne i deres tasker. Hovedparten af projektets succeskriterier er resultatorienterede, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt de er indfriet før i slutevalueringen. Men notatet kan vurdere tendenser i forhold til, hvordan projektet arbejder hen imod at indfri succeskriterierne, og om det i forlængelse heraf kan forventes, at succeskriterierne er indfriet ved projektets afslutning. Følgende resultatorienterede succeskriterier undersøges i midtvejsnotatet: Resultatorienterede succeskriterier: Bydelsmødrenes indflydelse på projektets supervisions- opfølgnings- og rådgivningsforløb, herunder i hvor høj grad bydelsmødrene selv er aktive i rekrutteringen af mødre til besøg. Bydelsmødrenes egne faglige udvikling og oplevelse af, at deres arbejde som bydelsmor gør en forskel. Hvordan projektet kan bidrage til, at: De besøgte mødre oplever tillid til bydelsmødrene De besøgte mødre oplever at føle sig støttet i forhold til et konkret problem i forhold til deres børn eller deres familieliv i øvrigt De besøgte mødre oplever en bedre kontakt til deres børn De besøgte mødre oplever bedre trivsel hos dem selv og deres børn 79

80 2.1 Læsevejledning Notatet er bygget op som følger: I afsnit 3 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for notatets konklusioner. I afsnit 4 gives en kort status på projektets overordnede forløb, herunder bydelsmødrenes samtaler med kvinder i lokalområdet og øvrige aktiviteter samt rammerne for bydelsmødrenes arbejde. I afsnit 5 fokuseres der på bydelsmødrenes opsøgende metoder, og hvordan kontakten til de kvinder, de taler med, skabes. De forskellige metoder vurderes i forhold til hinanden og i forhold til at nå projektets definerede målgruppe. Herefter beskrives og vurderes selve mødet mellem kvinde og bydelsmor i afsnit 6, hvor der ligeledes fokuseres på indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne. Afsnit 7 beskriver den foreløbige inddragelse af det professionelle system i projektet, og betydningen af organiseringen af samarbejdet med de professionelle vurderes i forhold til bydelsmødrenes rolle som brobyggere til det professionelle system. Et konkret eksempel på samarbejdet mellem bydelsmødreprojektet og en lokal daginstitution viser, hvordan et samarbejde kan forløbe. I afsnit 8 beskrives og vurderes bydelsmødrenes faglige udvikling. 3. Metoder Notatet bygger på datamateriale genereret fra primo januar til medio februar 2010, hvor bydelsmødrene har foretaget opsøgende arbejde siden oktober 2009 (dog var der pga. juleferie kun begrænset aktivitet i december). Notatets konklusioner må derfor forstås som foreløbige, da de bygger på data genereret relativt tidligt i projekts forløb mht. det opsøgende arbejde. Evaluator har været nødsaget til at revidere evalueringsmetoderne undervejs. Observationerne af bydelsmødrenes rådgivningsbesøg samt efterfølgende interview med de besøgte kvinder har ikke været muligt at udføre. Projektkoordinator har adspurgt alle bydelsmødrene om muligheden for, at evaluator kunne observere en rådgivningssamtale, men ingen af bydelsmødrene fandt det muligt. Følgende metoder danner baggrund for projektets konklusioner: - Projektkoordinators logbog - Kvalitativt interview med projektkoordinator - Referater fra styregruppemøder - Bydelsmødrenes registreringsskemaer 80

81 - Fokusgruppe med bydelsmødre - Kvalitativt interview med souschef for lokal daginstitution på Sjælør Projektkoordinators logbog projektkoordinator har ført logbog fra den til den , hvor hun har noteret de aktiviteter, der har fundet sted i forbindelse med projektet og sine umiddelbare overvejelser i forbindelse hermed. Interview med projektkoordinator Som opfølgning på logbogen blev projektkoordinator interviewet. Interviewet omhandlede projektets overordnede status og organisering samt projektkoordinators overvejelser i forbindelse med bydelsmødrenes opsøgende arbejde og supervision, samt samarbejdet med professionelle aktører i lokalområdet. Referater fra styregruppemøder Styregruppen har afholdt møder den , den og den Bydelsmødrenes registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter et besøg udfyldt et skema, hvori de registrerede følgende: - Besøgets varighed og geografiske område. - Hvad der blev talt om under besøget. - Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål eller vidste, hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til. - Hvorvidt bydelsmoren var i besiddelse af det informationsmateriale, hun mente, var relevant i forhold til kvindens spørgsmål. - Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen. Der er blevet udfyldt 36 registreringsskemaer efter individuelle samtalebesøg, selvom projektleder har registreret i alt 46 individuelle samtalebesøg hos 22 forskellige kvinder i området i perioden den De statistiske optællinger bygger på de 36 udfyldte registreringsskemaer med det forbehold, at de ikke beskriver alle besøg. Fokusgruppe med bydelsmødrene For at få et bredere indblik i de besøg, der var blevet foretaget og bydelsmødrenes erfaringer med det opsøgende arbejde og projektet i det hele taget, foretog vi et fokusgruppeinterview, hvor fire ud af ti bydelsmødre deltog. Bydelsmødrene deler erfaringer og udfordringer i relation til det opsøgende arbejde til gruppemøderne, hvorfor det vurderes, at de fire bydelsmødre kan repræsentere gruppen af bydelsmødre generelt. Kvalitativt interview med souschef for lokal daginstitution på Sjælør Evaluator har gennem projektkoordinator fået kendskab til, at en lokal børnehave på Sjælør samarbejder med projektet på flere niveauer. For at få indblik i hvordan et konkret samarbejde mellem projektet og en professionel aktør forløber, blev souschefen interviewet telefonisk. 81

82 Bydelsmødrene er garanteret anonymitet i samtlige interviewsituationer og i evalueringsøjemed generelt. 4. Status på Projekt Bydelsmødre Sjælør/Kgs. Enghave Der blev i oktober 2009 uddannet 10 bydelsmødre i Projekt Bydelsmødre Sjælør/Kgs. Enghave, hvoraf alle fortsat er aktive i projektet. Dog er kun ni fungerende pt., da en bydelsmor er på barsel. Projektet befinder sig stadig i opstartsfasen, hvor det er relativt nyt for mange af bydelsmødrene at besøge kvinder, og der arbejdes fortsat med udvikling af metoder og synliggørelse af projektet. Følgende afsnit giver en vurdering af status på bydelsmødrenes samtaler med kvinder i området i perioden fra oktober 2009 til februar Vurderingen er foretaget på baggrund af registreringsskemaer fra alle ti bydelsmødre for perioden samt fokusgruppen med bydelsmødrene. I perioden har projektkoordinator registreret, at der har været afholdt i alt 46 individuelle samtaler, hvoraf 22 af samtalerne var med forskellige kvinder (dvs. unikke samtaler). Samtalerne kan også inkludere besøg hos en lokal eller kommunal instans sammen med kvinden. Samtalerne er fordelt ligeligt mellem boligområderne i Sjælør og Kgs. Enghave. Derudover har bydelsmødrene deltaget i syv arrangementer i hhv. en lokal daginstitution, et lokalt fritidscenter og på en skole, hvor de har talt med de tilstedeværende mødre om relevante emner i relation til projektet. Af projektets succeskriterier fremgår det, at der ved projektets afslutning i maj 2010 skal være aflagt mindst 220 besøg. Projektkoordinator vurderer i forbindelse med nærværende evaluering, at det ikke er sandsynligt, at dette kriterium kan indfries. Den nuværende besøgsfrekvens vurderes bl.a. at være udtryk for, at det har været en udfordring for projektet at skabe kontakt til kvinderne i lokalområdet, hvilket ifølge projektleder og bydelsmødre tager tid 16. Bydelsmødrene bruger en stor del af deres tid på opsøgende - og synliggørende arbejde for at skabe mulighed for, at flere samtaler kan etableres fremover (se endvidere afsnit 5 om bydelsmødrenes opsøgende arbejde). En vigtig del af bydelsmødrenes funktion har således været at medvirke til at synliggøre og etablere projektet. Dette er bl.a. sket gennem deltagelse i arrangementer i lokalområdet, uddeling af brochurer samt afholdelse af informationsarrangementer og -møder i områdets institutioner, kulturhuse og på biblioteket. Derudover har projektet indledt konkrete samarbejdsinitiativer med andre professionelle aktører, der indgår i helhedsplanerne på Sjælør og i Kgs. Enghave samt en lokal skole og daginstitution. 16 Projektet har i sin nye projektansøgning nedjusteret succeskriteriet til 180 besøg fra projektets start og frem til den

83 4.1 Rammerne for bydelsmødrenes arbejde Projektet fik inden jul betinget tilsagn fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på kr. til en forlængelse af projektet, men projektets nye ansøgning afventer fortsat endelig godkendelse fra ministeriet. En godkendelse betyder, at projektet kan fortsætte i sin nuværende form fra den Projektet indgår som led i de overordnede boligsociale indsatser på Sjælør og i Kgs. Enghave, som bl.a. fokuserer på helhedsorienterede, forebyggende indsatser for områdernes udsatte børn og unge i samarbejde mellem Socialforvaltning, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltning, SSP, lokale institutioner og boligafdelinger (se endvidere afsnit 7.2). I projektansøgningen fremgår det, at hver bydelsmor efter endt uddannelse skal forpligte sig til at opsøge mindst 2 kvinder hver per måned, og at de modtager et honorar per besøg. Situationen er dog nu, at bydelsmødrene modtager en fast månedsløn på 7 timer om måneden med et krav om at rådgive 4-7 timer om måneden. Ændringen blev foretaget for at undgå, at både bydelsmødre og projektkoordinator skulle bruge tid og ressourcer på individuel timeregistrering. På nuværende tidspunkt er det ikke alle bydelsmødre, der rådgiver de påkrævede antal timer om måneden, ifølge projektkoordinator, hvilket hænger sammen med, at efterspørgslen ikke er stor nok. Bydelsmødrene har i deres daglige arbejde kontakt med projektkoordinator til gruppemøderne, der afholdes hver anden uge. Der har indtil videre været afholdt otte møder. Gruppemøderne indebærer hhv. personalemøde og supervision eller personalemøde og supplerende undervisning (se endvidere afsnit 6.3 om bydelsmødrenes muligheder for at bearbejde samtalerne med de besøgte kvinder). Derudover kan bydelsmødrene kontakte projektkoordinator telefonisk efter behov Opsøgende metoder og kontakt til kvinderne, der besøges I dette afsnit evalueres på de opsøgende metoder, som bydelsmødrene anvender. Sidst i afsnittet følger nogle overvejelser om, hvorvidt projektet gennem disse opsøgende metoder når den definerede målgruppe: Alle mødre i Sjælør/Kgs. Enghave, herunder de socialt isolerede kvinder. I projektansøgningen anføres det, at projektets eksistens skal være kendt af beboerne i lokalområdet for at sikre bedst mulig opbakning til projektet, hvilket skal sikres gennem en informationskampagne. 17 Tilsagnet muliggør dog ikke, at et nyt hold bydelsmødre kan blive uddannet, hvilket ellers var et ønske fra projektets side bl.a. for at dække alle sproggrupper i lokalområdet. F.eks. taler ingen af de nuværende bydelsmødre urdu eller somalisk. 18 Der er foretaget en organisatorisk ændring i projektet. Den nuværende styregruppe fungerer primært som en følgegruppe uden reel beslutningskompetence, som projektkoordinator trækker på ved faglig sparring og netværk. Projektets styregruppe med reel beslutningskompetence består fremover af to medlemmer fra helhedsplanen, Sjælør, et medlem af helhedsplanen, Kgs. Enghave samt projektkoordinator. 83

84 Projektet har, siden bydelsmødrene afsluttede uddannelsesforløbet, arbejdet med at synliggøre bydelsmødrene og deres arbejde. Bydelsmødrene har i samarbejde med projektkoordinator eksperimenteret med forskellige metoder til dels at skabe synlighed og dels at etablere kontakt til kvinderne i lokalområdet. De enkelte bydelsmødre har forskellige tilgange til det opsøgende arbejde som bl.a. hænger sammen med, hvordan bydelsmoren er som person, hendes egen beskæftigelsesmæssige situation og hendes eksisterende netværk. Projektkoordinator har løbende drøftet metoderne med bydelsmødrene og afholdt rollespil for at afprøve metoderne. 5.1 Opsøgende og synliggørende metoder Det fremgår af fokusgruppen, at bydelsmødrene foretrækker forskellige metoder og ikke mener, at en metode udelukker en anden. Bl.a. foretrækker en bydelsmor at stemme dørklokker, fordi hun mener, det er en fordel, at hun kan vise sit ansigt, så projektet bliver mere personligt. Da hun ikke mener at have et stort netværk i området, føler hun, at hun er afhængig af denne metode. En anden bydelsmor ønsker derimod ikke at anvende metoden og finder det mindre grænseoverskridende at informere om tilbuddet telefonisk. Ifølge projektkoordinator er en bred og langsigtet, opsøgende indsats afgørende for at nå hele den definerede målgruppe, fordi det afgørende er at blive kendt i miljøet, hvilket er en tidskrævende proces: Uanset hvor meget bydelsmødrene og projektet gør, går der lang tid, før det bliver ordentligt kendt før folk får tillid til, at det kan være noget for mig. Før de forstår, at det ikke behøver at være kæmpe problemstillinger, før de får besøg af en bydelsmor. Medier, brochurer og visitkort Projektledelsen har sørget for at profilere projektet i medier som lokalavis, nyhedsbrev i boligområdet og på facebook, hvor der er oprettet en profil for projektet. Derudover har bydelsmødrene uddelt foldere i lokalområdet og ved en bod, som to bydelsmødre stillede op foran Fakta. Bydelsmødrene har hver især visitkort med kontaktoplysninger. Bydelsmødrecafé Bydelsmødrecaféen i Kgs. Enghave åbnede den med henblik på at tilbyde rådgivning en formiddag og en aften om ugen. Tanken bag er, ifølge projektkoordinator, at caféen kan være et sted, hvor kvinder, der ikke ønsker rådgivning i hjemmet, kan komme. Projektet har dog endnu ikke afviklet konkrete samtaler i caféen. De kvinder, der har besøgt caféen, har været bekendte af de to bydelsmødre, som er tilknyttet caféen. Efter en længere pause er caféen nu genåbnet og tilbyder rådgivning en dag om ugen. Det anbefales, at projektet overvejer, hvilken funktion caféen har eller skal have på sigt. Som opsøgende metode ser det ikke ud til, at caféen tiltrækker lokalområdets beboere, som det ser ud nu, men bydelsmødrene kan evt. henvise de besøgte kvinder til caféen, hvis de ønsker at tale med bydelsmødrene uden for deres hjem. Slutevalueringen vil vurdere bydelsmødrecaféens funktion i projektet. 84

85 Deltagelse i arrangementer For at skabe synlighed omkring bydelsmødrene og projektet i lokalområdet og derved skabe grundlag for at kunne få kontakt til kvinder, der ikke i forvejen er en del af bydelsmødrenes netværk, har bydelsmødrene deltaget i forskellige arrangementer i Sjælør/Kgs. Enghave. Bydelsmødrene har bl.a. deltaget i arrangementer i SydhavnsCompagniet, Karens Minde Kulturhus, Sydhavnen Bibliotek og Sjælør Fritidscenter. Samtidigt med at disse arrangementer har medvirket til at synliggøre projektet, har de også skabt mulighed for konkret kontakt mellem bydelsmødre og lokalområdets kvinder. Kontakt til institutioner, skoler og andre professionelle aktører Projektkoordinator bruger en stor del af sin tid på at orientere områdets forskellige, professionelle aktører om projektet både for at udbrede kendskabet til projektet og for at etablere et reelt samarbejde på sigt. Der er bl.a. etableret kontakt til aktører som sundhedsplejersker, sagsbehandlere, lokalområdets institutioner og skoler samt ejendomsfunktionærer. Nogle af bydelsmødrene har besøgt enkelte skoler og daginstitutioner i området for at fortælle både personale og forældre om projektet (se endvidere afsnit 7.2 om projektets samarbejdsinitiativer). Kontaktskabelsen har resulteret i konkrete henvendelser til projektet fra områdets forskellige aktører. Flere af de samtaler, der er afholdt i projektet, er kommet i stand ved, at aktører, især sagsbehandlere og ejendomsfunktionærer, har ringet til projektkoordinator og henvist til en kvinde, som ud fra deres vurdering havde behov for en samtale med en bydelsmor 19. Projektkoordinator vurderer, at de professionelle aktører i størstedelen af tilfældene kontakter bydelsmødreprojektet uafhængigt af kvinden. Hvis kvinderne selv er interesserede i en samtale, henvender de sig oftest selv direkte til bydelsmødrene. Henvendelserne fra aktørerne betyder således, at der indirekte skabes kontakt mellem bydelsmødrene og områdets kvinder, hvilket bidrager til, at samtalerne kan etableres. Dog er det relevant at være opmærksom på, at flere af bydelsmødrene understreger, at Projekt Bydelsmødre skal fremstå som et naturligt tilbud i bydelen. Ifølge dem skal kvinderne ikke få det indtryk, at de kun kan søge hjælp, hvis de har problemer, idet man risikerer, at kontakten til bydelsmødrene bliver tabuiseret. En bydelsmor mener, at det er de professionelles opgave ikke at problematisere tilbuddet. Hun siger: Det, jeg synes, kunne være det bedste var, hvis det var mere åbent. Hvis det bliver naturligt, at man f.eks. som lærer sagde, at du kan lige få et visitkort til en bydelsmor det er et tilbud. Så kan de ringe til dig. Hvis man fortsat ønsker at profilere projektet således, anbefales det, at projektet opfordrer de lokale aktører til at tale direkte med kvinderne i området om tilbuddet, således at kvinderne i højere grad selv kan kontakte projektet. Projektets succeskriterium om, at en tredjedel af alle besøgte mødre skal være rekrutterede af bydelsmødrene selv, lægger 19 Få af registreringsskemaerne angiver, hvordan bydelsmoren er kommet i kontakt med kvinden, hvorfor det ikke er muligt at angive den procentvise fordeling af, hvordan samtalerne er kommet i stand. 85

86 ligeledes op til, at projektet arbejder videre med, hvordan den direkte kontakt mellem bydelsmødrene og kvinderne bedst muligt etableres. Eget netværk Ifølge projektleder er en stor del af samtalerne kommet i stand ved, at bydelsmødrene etablerer kontakt til kvinderne i deres eget netværk. Bydelsmødrene fremhæver vigtigheden i at bruge sig selv i det opsøgende arbejde og understreger, at mund-til-mund metoden kan bidrage til, at kendskabet til projektet udbredes. Hvis man i projektet ønsker, at bydelsmødrene skal bruge sig selv mere, som en af bydelsmødrene udtrykte det i fokusgruppen, kan det anbefales at udarbejde en strategi for, hvordan det kan gøres mest hensigtsmæssigt. Her kan erfaringerne fra bydelsmødreprojektet i Akacieparken/Bispebjerg evt. anvendes, idet det her er besluttet at aflønne bydelsmødrene ekstra, når de deltager i sociale arrangementer og fester, hvor de agerer bydelsmødre. Dørklokke-metoden At stemme dørklokker det at opsøge kvinderne på deres bopæl - har været en metode til etablering af kontakt, som bydelsmødrene har anvendt siden de afsluttede uddannelsen. Metoden har dog ikke resulteret i konkrete samtaler, og flere af bydelsmødrene er tilbageholdende over for metoden. En bydelsmor udtrykker bl.a. sin forbeholdenhed således: Når du står ved døren, så står du foran nogle mennesker, der måske er for beskedne til at sparke dig ud ( ) Jeg bryder mig ikke om at skulle overskride folks grænser. Andre af bydelsmødrene mener dog, at metoden er med til at skabe synlighed omkring projektet, selvom den måske ikke medfører konkrete henvendelser fra lokalområdets kvinder med det samme. En bydelsmor siger bl.a.: Også selvom der ikke bliver taget imod tilbuddet i døren så får de en brochure, og så snakker de måske med en sagsbehandler, og så er det ligesom spredt. Idet metoden ikke har resulteret i konkrete samtaler endnu, kan det dog være svært at motivere bydelsmødrene til at fortsætte med metoden. Projektkoordinator oplever det som en stor udfordring, idet metoden kræver, at der ringes på mange steder for at give resultater. Derfor har bydelsmødrene bl.a. fået supervision om, hvordan man bedst muligt klædes på til det opsøgende arbejde. Det anbefales, at projektet arbejder videre med at udvikle metoden og evt. kombinerer den med andre tiltag. En bydelsmor foreslår f.eks., at man telefonisk kan gøre kvinderne opmærksomme på, at man kommer på besøg i deres ejendom, så de kan være forberedte på besøget. Projektet bruger meget tid og ressourcer på denne metode, både når bydelsmødrene stemmer dørklokker i praksis, og når de bearbejder metoden til supervisionen. Det anbefales derfor, at projektet overvejer hvor meget tid og hvor mange ressourcer, man vil afsætte til metoden fremover. 86

87 5.2 Nås projektets målgruppe? Hovedmålgruppen i projektet alle mødre i Sjælør/Kgs. Enghave er i projektets nye ansøgning og af både projektkoordinator og bydelsmødre specificeret til også at inkludere socialt isolerede kvinder i lokalområdet 20. Det er ikke klart defineret, hvad betegnelsen dækker over, og hvis projektet fortsat ønsker at nå denne mere specifikke del af målgruppen anbefales det at være opmærksom på hvilke metoder, der kan anvendes til det. Det vurderes endvidere i slutevalueringen, hvorvidt projektet ser ud til at nå ud til denne del af målgruppen. På baggrund af projektkoordinators registrering af, hvordan samtalerne mellem bydelsmødre og områdets kvinder er kommet i stand, tegner sig et billede af, at henvisninger fra professionelle aktører, bl.a. ejendomsfunktionærer og sagsbehandlere, har ført til reelle samtaler mellem bydelsmødrene og kvinderne. Det kan tænkes, at netop kontakten til aktører som ejendomsfunktionærer kan være en måde at nå ud til de steder, hvor de mere socialt isolerede kvinder befinder sig. Hvis kvinderne mangler sociale netværk og kun har begrænset eller ingen kontakt til lokale eller kommunale tilbud, kan boligområderne være et vigtigt sted at nå denne del af målgruppen. Flere af samtalerne er ligeledes etableret gennem bydelsmødrenes egne netværk. Det kan være relevant at have for øje hvilke kvinder, der indgår i bydelsmødrenes netværk. Som påpeget i første evalueringsnotat af bydelsmødrenes uddannelsesforløb, kan bydelsmødrenes generelt høje faglige niveau og deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige situationer eventuelt have indflydelse på, hvem de har kontakt til. Dog skal bydelsmødrenes netværk, ifølge projektleder, forstås bredt og kan inkludere f.eks. kollegaers veninder, veninders familie, naboer eller lignende, hvorfor det kan tænkes, at mere socialt isolerede kvinder også kan nås herigennem. Det belyses endvidere i slutevalueringen. 6. Beskrivelse og vurdering af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne I det følgende rettes fokus mod selve besøgs- og samtalesituationerne. På baggrund af fire bydelsmødres oplevelser beskrives samtalernes karakter og bydelsmødrenes foreløbige erfaringer med og vurderinger af selve metoden at besøge kvinder i eget hjem. Det vurderes endvidere, om der er udfordringer ved metoden, som projektet anbefales at forholde sig til. Efterfølgende beskrives og vurderes bydelsmødrenes kommunikation med de besøgte kvinder, og der gives et overblik over de primære emner, som bydelsmødrene samlet set taler med kvinderne om. Det vurderes også hvorvidt og i hvilken grad, bydelsmødrene 20 Selvom den oprindelige projektansøgning fortsat er den gældende i forhold til midtvejsevalueringen, er det relevant at have for øje, hvordan projektet arbejder hen imod også at nå de socialt isolerede kvinder mere specifikt. 87

88 benytter sig af det, de lærte på uddannelsen, samt hvordan de bearbejder samtalerne med kvinderne. 6.1 Metoden at besøge kvinder i eget hjem Styrker ved besøg i hjemmene Ifølge bydelsmødrenes udtalelser fra fokusgruppen fungerer dét at besøge en kvinde i hendes eget hjem rigtigt godt. Bydelsmødrene giver udtryk for, at besøget bliver mere personligt og afslappet, fordi kvinden er på hjemmebane, og samtalen kan derfor foregå på hendes præmisser. F.eks. fortæller en bydelsmor: Når hun ikke har så meget overskud, er det rart, at det er på hendes præmisser hun er på hjemmebane. Det er afslappende. Det åbner op for nogle samtaler, som ikke kan foregå et offentligt sted. Man skal ikke passe på, hvem der lytter efter som f.eks. på en café eller et bibliotek. En anden bydelsmor fremhæver det praktiske i at besøge kvinden hjemme, fordi hun ikke behøver at finde tid til det på samme måde, som hvis hun skulle møde op på et kontor. Kvinderne kan fortsætte deres hverdagsgøremål i hjemmet, mens bydelsmoren er på besøg: Vi laver mange ting, mens vi snakker, fordi hun har et barn, der er meget aktivt. Hun laver mad, skifter barn, laver kaffe, mens vi snakker. Udfordringer ved besøg i hjemmene Hvor bydelsmødrene er begejstrede for hjemmebesøgene bl.a. pga. det afslappede forhold, det skaber mellem bydelsmor og kvinde, synes der dog at være nogle konkrete udfordringer ved at besøge kvinderne hjemme, som er relevante at påpege. Børnenes eller ægtemændenes tilstedeværelse Flere af bydelsmødrene har oplevet, at kvindernes børn er til stede under samtalerne, og en enkelt bydelsmor har oplevet, at en af de besøgte mødres ægtefælle indgik i samtalen, hvilket skaber en anderledes samtalesituation for bydelsmødrene. En af bydelsmødrene fortæller, at børnenes tilstedeværelse i hjemmet kan betyde, at der er visse emner, hun ikke kan tale med kvinden om, selvom kvinden har behov for det. En anden bydelsmor medgiver, at det kan virke forstyrrende på samtalen, at børnene er til stede. Bydelsmoren fortæller bl.a. De gange, hvor børnene har været hjemme, så har de haft svært ved at håndtere, at der er en på besøg, som ikke også skal snakke med dem. Men jeg snakker også med dem, er sød mod dem, giver dem opmærksomhed. Og moren har også svært ved at håndtere, at de er der. De går ikke ind på værelset og leger, de vil gerne være, hvor vi er. Men der er ting, som børnene ikke behøver at være inde i efter min mening. Så skal man gå ind med nogle helt andre metoder. Jeg er ikke i stand til at snakke med børnene om de ting, der er sket. 88

89 Samtidig udtrykker bydelsmoren også, at det er positivt at lære børnene at kende, fordi de derved bliver mere trygge ved, at hun er i deres hjem og taler med deres mor. En af bydelsmødrene oplevede, at ægtemanden startede en samtale med bydelsmoren, hvilket virkede forstyrrende for samtalen, som bydelsmoren havde indledt med den besøgte kvinde, hvorfor de valgte at afholde samtalen på en café i stedet. Projektkoordinator er opmærksom på, at børnenes tilstedeværelse kan påvirke samtalen men giver udtryk for, at bydelsmødrene er gode til at tackle børnene på pædagogisk og etisk forsvarlig vis afhængig af situationen. Ifølge projektkoordinator har der endnu ikke været tilfælde, hvor ægtemændene konkret har ytret ønske om en samtale med bydelsmoren. Holdningen fra projektkoordinators side er, at der skal være plads til, at mændene kan deltage og finde ud af, hvad bydelsmødreprojektet og samtalerne går ud på. Projektansøgningen angiver, at forældrene gennem projektet skal gøres bedre i stand til at støtte deres børn under opvæksten for derved at sikre, at der i fremtiden er færre uintegrerede og utilpassede børn og unge på Sjælør/Kgs. Enghave. Det anbefales, at projektet overvejer, hvordan dette formål bedst nås i praksis. Det kan enten være ved at fortsætte med at praktisere projektets præmis om, at børnenes trivsel går gennem moren, hvorfor samtaletilbuddet primært er rettet mod lokalområdets mødre. Eller ved at projektet profilerer sig mere som et samtaletilbud til hele familien. Projektet opfordres til at sikre, at bydelsmødrene er klædt på til at håndtere de praktiske konsekvenser af projektets valg. Alternative samtalesituationer Projektets samtaler finder primært sted i kvindernes hjem, men samtaler på café har også været praktiseret. Derudover har to af bydelsmødrene deltaget i forældremøder på en lokal skole, hvor de har rådgivet tyrkiske mødre om børneopdragelse, og to andre bydelsmødre er fast tilknyttet en lokal daginstitution, hvor de deltager i aftenmøder med institutionens mødre (se endvidere afsnit 7.2). Bydelsmødrecaféen er også tænkt som et sted, hvor kvinderne kan komme og tale med en bydelsmor, hvis de ikke ønsker at besøges hjemme. Derudover har projektkoordinator aftalt med det lokale bibliotek, at bydelsmødrene også kan afholde samtaler der. Slutevalueringen vil beskæftige sig yderligere med, hvor stor en del af samtalerne, der foregår hjemme hos kvinderne, og hvor stor en del af samtalerne, der foregår i andre rammer, samt hvordan de forskellige samtalerammer fungerer i forhold til at opfylde projektets formål. 6.2 Indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne I det følgende beskrives hvordan samtalerne mellem bydelsmødrene og kvinderne forløber, herunder hvilke emner der tales om, og hvordan kommunikationen foregår. På baggrund af registreringsskemaerne kan opsummeres følgende temaer, som bydelsmødrene taler med kvinderne om (i vilkårlig rækkefølge): 89

90 - Familie (herunder forældremyndighed, familiesammenføring, børn anbragt uden for hjemmet) - Børneopdragelse (herunder børns leg og udvikling) - Parforhold (herunder skilsmisse, ensomhed, at være enlig forælder) - Sundhed (herunder kost, motion, vægttab, helbred generelt) - Sygdom (herunder psykisk sygdom, sukkersyge) - Tilbud i lokalområdet (herunder fritidsaktiviteter til børnene, bl.a. klub- og sportstilbud) - Skole og daginstitutioner - Beskæftigelse og uddannelse - Kultursammenstød - Økonomi Selvom en samtale i udgangspunktet drejer sig om ét problem kan årsagerne til dette problem være mangeartede, således at samtalerne ender med at kredse om mange forskellige temaer, som i praksis griber ind i hinanden og ikke er mulige at adskille. Bydelsmødrene udtaler bl.a.: Vi taler ikke om noget bestemt tema. Det ene afføder det andet. F.eks. bekymring for, om hun kan klare barnet, så er det vuggestue, så snakker vi om økonomi, det springer lidt. Det er mange ting, jeg kan ikke pege på én ting. Nogle gange snakker vi kun om kvinden og nogle gange om børnene, men også at det hænger sammen. Jeg forklarer hende, at der er en sammenhæng mellem, hvordan hun har det, og hvordan børnene har det. Hvis mor er stresset, får børnene det skidt. Hvis hun er ked af det, bliver børnene kede af det så hun kan se sammenhængen. At de måske opfører sig, som de gør, pga. hun har det, som hun har det. Flere af de emner, som bydelsmødrene fortæller, at de taler med kvinderne om, var implementeret som en del af det undervisningsforløb, som bydelsmødrene gennemgik i foråret/efteråret 2009 (se evt. evalueringsrapport om uddannelsesforløbet), hvilket vidner om at undervisningsforløbet indholdsmæssigt på mange måder har været relevant i forhold til at kvalificere bydelsmødrene til at tale med de besøgte kvinder. Dog udtaler projektkoordinator, at spørgsmålene er mere praktisk orienterede, bl.a. hvordan man får kontakt til offentlige instanser, og derfor relaterer sig mest til anden del af uddannelsesforløbet, der fokuserede på lokalområdets tilbud og muligheder. Information omkring kommunale tilbud og offentlige instanser fylder generelt meget i samtalerne, ifølge både bydelsmødre og projektkoordinator, hvilket hænger fint sammen med projektets formål om, at bydelsmødrene skal være brobyggere mellem de besøgte kvinder og lokalområdets tilbud og aktiviteter. En bydelsmor siger: Det taler vi meget om. I vores mapper er der mange tilbud. Hvor man skal hen, hvad man kan finde i kommunen, hvilke kontorer der er til forskellige ting, fritidsaktiviteter til børnene. Det er de meget glade for at få praktiske oplysninger. 90

91 Bydelsmødrene gav til fokusgruppen udtryk for, at deres samtaler også omhandlede alvorlige problemstillinger som psykiske lidelser, kriminalitet, familiesammenføring, opholdstilladelse, vold og sorg i forbindelse med dødsfald. Bydelsmødrene giver udtryk for, at disse samtaler kan være krævende og svære at håndtere. En bydelsmor fortæller på baggrund af en svær samtale: Det har også givet et knæk nogle gange, hvor jeg har siddet og ikke kunnet klare et eller andet. Hvad er det egentlig, jeg kan? Det har også været meget alvorligt. Da har jeg tænkt, at jeg mangler nogle teknikker, jeg mangler noget. Jeg følte, at jeg manglede noget for at få hende væk fra nogle af de ting, hun snakkede om. Jeg tænkte, at jeg måtte erkende, at vi har nogle begrænsninger, og at jeg så må tage dem op med Lotte [projektkoordinator] på et tidspunkt. Det kan være væsentligt at være opmærksom på, at uddannelsen af bydelsmødrene primært fokuserede på overordnede emner omkring børn- og forældrerelationer samt introduktion til de tilbud og aktiviteter, der er i bydelen og ikke i så høj grad på mere tunge sociale emner. Det kan derfor være relevant at arbejde yderligere på at præcisere, hvordan bydelsmødrene kan tale med kvinderne om disse tunge problemer, og hvornår det forventes, at bydelsmødrene supplerer deres rådgivning med professionel assistance. En bydelsmor udtrykker bl.a., at hun i en samtale var i tvivl om, om hun skulle bruge sin underretningspligt: Jeg har været i tvivl om, om jeg skulle bruge min underretningspligt. Efterfølgende fortalte kvinden mig, at der kom nogen fra kommunen og skulle lave observationer. Det var en lettelse, at der var andre indover, så jeg ikke skulle bruge min underretningspligt. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne støtte hende i det - at kommunen er der og snakker med hende, at kommunen gerne må hjælpe hende. I stedet for at jeg skulle underrette. Jeg synes ikke, at jeg var klædt på i forhold til at vide, om det var noget, der skulle underrettes omkring. Projektets beslutning om at tegne en krisehåndteringsforsikring til alle bydelsmødrene hos Falck gennem boligselskabet AKB viser, at projektet er opmærksom på, at bydelsmødrene skal have mulighed for at modtage professionel krisehjælp ved behov. Ifølge registreringsskemaerne oplever bydelsmødrene i mere end 70 % af samtalerne, at de er i stand til at svare på de fleste af de besøgte kvinders spørgsmål, hvilket indikerer, at projektet bevæger sig hen imod at kunne indfri succeskriteriet om at kunne støtte de besøgte mødre i forhold til et konkret problem i relation til deres børn eller deres familieliv i øvrigt. Bydelsmødrene efterspørger dog yderligere undervisning omkring teenagere og seksualitet samt folkesundhed (herunder reproduktiv sundhed, kønssygdomme, præventionsmidler mm.). Projektet har allerede planlagt supplerende undervisning om konflikthåndtering, kvinder, kost og motion samt børn, kost og tandhygiejne. Kommunikationen med kvinderne Alle bydelsmødrene gav til fokusgruppen udtryk for, at det er en fordel at besøge den samme kvinde flere gange, dvs. at etablere et samtaleforløb med de besøgte kvinder. Begrundelserne er: 1) At de besøgte kvinder ofte har mange problemer, der skal findes 91

92 løsninger på. Bydelsmødrene oplever ofte, at et problem afføder et andet, hvorfor et enkelt besøg ikke vurderes som tilstrækkeligt. 2) At kvindernes behov lettere kan tolkes, når bydelsmor og kvinde efterhånden lærer hinanden bedre at kende. 3) At oprettelsen af gensidig tillid tager tid. I projektets succeskriterium fremhæves vigtigheden af etableringen af tillid mellem bydelsmoren og kvinden. Derfor er det allerede nu vigtigt, at projektet er opmærksom på, hvordan denne tillid etableres. Bydelsmødrene fremhæver aktiv lytning og tavshedspligten som vigtige elementer i denne sammenhæng. Når samtalerne kredser om mange forskellige emner, kan det ifølge bydelsmødrene være en udfordring at strukturere samtalen og spørge ind til kvindens situation på en god måde. En af bydelsmødrene fortæller, hvordan hun vælger at tage udgangspunkt i barnet for at prioritere og strukturere kvindens forskellige problemstillinger: Jeg synes, det var vigtigt hele tiden at gå tilbage til barnet. Hun siger til mig, at hun er bekymret for, om hun kan klare barnet, men vil også meget gerne tale om nogle andre ting. Men jeg holder fast i nuet og spørger til, hvordan det går med ham. Det er det, der bekymrer mig. Hvis hun ikke er i stand til at tage sig af et barn, som er et år, så er det alvorligt bekymrende. Barnet har brug for hende nu og her. Flere af bydelsmødrene giver udtryk for, at de anvender de samtaleteknikker, de tilegnede sig på uddannelsen, men er samtidigt enige om, at de gerne vil modtage mere undervisning i samtaleteknik. Projektkoordinator tilkendegiver, at projektet fokuserer på dette, når samtalerne bearbejdes med bydelsmødrene. Et af projektets succeskriterier er, at bydelsmødrene både skal have CBSI s 21 undervisningsmateriale og information om lokale børne- og ungdomsinstitutioner samt lokale projekttilbud til børn, unge og voksne i deres tasker. Enkelte af bydelsmødrene til fokusgruppen tilkendegiver, at de anvender CBSI s materiale, når de præsenterer projektet første gang eller bruger det til selv at få ideer til, hvordan en samtale eksempelvis kan struktureres. Men ingen af bydelsmødrene til fokusgruppen anvender materialet i selve besøgssituationerne. En bydelsmor siger bl.a.: Jeg synes ikke, den er så god til det. Billederne er meget enkle, men hvis man ikke har haft undervisningen, så ved man ikke, hvad det er. Det siger ikke så meget, for det hænger sammen med undervisningen dengang. Projektkoordinator har udformet en mappe med information om lokale børne- og ungdomsinstitutioner samt lokale projekttilbud til børn, unge og voksne til besøgene, og denne anvendes i høj grad af bydelsmødrene, når de besøger kvinderne. En af bydelsmødrene foreslår, at kvinderne fremover selv kan få en lignende mappe, således at de selv aktivt kan søge information om lokalområdets tilbud. Sproggrupperne hos de besøgte kvinder er bl.a. arabisk, tyrkisk, albansk, irakisk, marokkansk og berbisk. Ifølge bydelsmødrene foregår samtalerne dog ofte på dansk, idet de fleste af de besøgte kvinder behersker sproget. Projektet anbefales at være 21 CBSI (Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration) er en del af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF). CBSI har udviklet og tilrettelagt det kursusprogram, som udgjorde første del af bydelsmødrenes uddannelsesforløb på Sjælør/Kgs. Enghave. CBSI har udformet en mappe med illustrerede samtaleark, som bydelsmødrene kan anvende i deres samtaler med kvinderne. 92

93 opmærksom på, hvorvidt dette er udtryk for et behov hos lokalområdets mødre, eller om det i højere grad er udtryk for bydelsmødrenes sproglige sammensætning. Ingen af bydelsmødrene taler f.eks. urdu, som ifølge projektkoordinator er en stor sproggruppe i området. Derudover er en af bydelsmødrene etnisk dansk, mens tre andre er etnisk islandske. Det kan derfor overvejes, om der er sproggrupper i området, som projektet ikke når, fordi de ikke er repræsenteret blandt bydelsmødrene i projektet. Endelig er det værd at bemærke, at kommunikationen mellem bydelsmødrene og kvinderne ikke udelukkende finder sted gennem samtale. Bydelsmødrene oplever, at kvinderne i høj grad også efterspørger handling i form af bydelsmødrenes konkrete hjælp til bl.a. at oversætte og forstå breve fra forskellige aktører eller kommunen samt at gå med kvinderne til forskellige offentlige instanser, hvor bydelsmødrene agerer støttepersoner for kvinderne (se endvidere afsnit 7.1 om bydelsmødrenes henvisninger til offentlige tilbud). Kvindernes udbytte af samtalerne med en bydelsmor Da det som før nævnt desværre ikke har været muligt at foretage observationer af bydelsmødrenes arbejde, og derfor heller ikke udføre interviews med de kvinder, som har talt med bydelsmødrene, er det ikke muligt at vurdere kvindernes udbytte af samtalerne med bydelsmødrene i midtvejsnotatet. Dette vil dog være i fokus i slutevalueringen af projektet. Det kan dog konstateres, på baggrund af registreringsskemaerne, at i størstedelen af samtalerne har den besøgte kvinde ønsket at få besøg af en bydelsmor igen. Dette må betragtes som en indikation på, at der er tilfredshed hos kvinderne med bydelsmødrenes besøg. 6.3 Bearbejdning af samtalerne Bydelsmødrene modtager supervision en gang om måneden. Ifølge projektkoordinator er formålet med supervisionen dels at opkvalificere bydelsmødrene i forhold til den viden og de kompetencer, som bydelsmødre og projektkoordinator oplever, at bydelsmødrene kan have gavn af i deres daglige arbejde, og dels at skabe rum for udveksling af erfaringer, oplevelser og udfordringer relateret til arbejdet som bydelsmor. Supervisionen kan enten være individuel, hvor en bydelsmor superviseres, mens de andre bydelsmødre fungerer som reflekterende team, eller tema-orienteret, hvor alle bydelsmødre interviewes enkeltvis og reflekterer over deres personlige tanker i relation til emnet 22. Bydelsmødrene tilkendegiver tilfredshed med supervisionen og fremhæver det som et vigtigt redskab til at bearbejde rådgivningerne på en systematisk måde. En bydelsmor siger: Det er super med supervisionen det har været en situation, hvor jeg kunne åbne op og fortælle om de ting, der har været svært. 22 Bydelsmødrene har ligeledes underskrevet en supervisionskontrakt, hvori der bl.a. er anført etiske spilleregler for at sikre en tryg atmosfære til supervisionen. 93

94 Bydelsmødrene oplever, at de har stor indflydelse på hvilke emner, der gennemgås til supervisionen, hvorfor følgende succeskriterium synes indfriet: At alle bydelsmødre ved behov oplever mulighed for at diskutere udfordringer i forbindelse med rådgivningsarbejdet. Enten ved at kontakte projektkoordinatoren, i supervisions- og opfølgningsforløbet eller ved at diskutere udfordringerne med de andre bydelsmødre. 6.4 Opsummerende vurdering af samtalerne Ud fra ovenstående må det konkluderes at samtalesituationerne mellem bydelsmødrene og de kvinder, de taler med, er vellykkede. Derudover viser registreringsskemaerne, at langt størstedelen af de besøgte kvinder ønsker at få besøg af bydelsmoren igen. Bydelsmødrene opfatter som udgangspunkt metoden at besøge kvinder i eget hjem som positiv, idet de besøgte kvinder er på hjemmebane. Hvis projektet fortsat ønsker at prioritere denne samtaleramme anbefales det at overveje, hvordan kvinderne kan håndtere situationer, hvor kvindernes børn eller ægtefæller er til stede eller ligefrem indgår i samtalerne. I lyset af at bydelsmødrene er positive over for længere samtaleforløb med de besøgte kvinder, anbefales det, at projektet overvejer, hvorvidt bydelsmødrenes funktion primært er at henvise kvinderne videre til andre instanser i løbet af de første samtaler for at nå ud til flere unikke kvinder, eller om det i højere grad er hensigten at facilitere længerevarende samtaleforløb med de samme kvinder (se endvidere afsnit 7.1). Det er i denne sammenhæng relevant at have for øje, at projektets succeskriterier angiver, at etableringen af tillid mellem kvinde og bydelsmor er vigtig. Og ifølge bydelsmødrene etableres tilliden over tid ved at indgå i samtaleforløb med kvinderne. Bydelsmødrenes udtalelser viser, at flere af de samtaler, de har haft, har været meget tunge og omhandlet alvorlige emner. I forhold til projektets fremtidige udvikling kan det være relevant at have for øje, om det primært er kvinder med tunge, sociale problemer, der anvender bydelsmødreprojektet. Projektansøgningen lægger op til, at tilbuddet er for alle mødre i Sjælør/Kgs. Enghave, og både projektkoordinator og bydelsmødre understreger, at tilbuddet skal opleves som naturligt i bydelen som en snak mellem mødre om bl.a. børneopdragelse mm. Det kan derfor være relevant at projektet overvejer, hvordan projektet opfattes i bydelen, og hvilke kvinder der benytter sig af tilbuddet, således at projektets formål og konkrete aktiviteter hænger sammen. Dette belyses endvidere i slutevalueringen. 7 Bydelsmødrene som brobyggere En af projektets væsentlige hensigter er, at bydelsmødrene skal indtage en brobyggerrolle i forhold til beboerne i området og det professionelle system. I projektansøgningen formuleres det bl.a. således: Bydelsmødrene skal fungere som mentorer og bygge bro mellem familierne og de etablerede tilbud, der eksisterer på Sjælør/Kgs. Enghave. 94

95 For at styrke samarbejdet mellem bydelsmødrene og de etablerede tilbud og dermed opfylde ovenstående formål, valgte projektledelsen bl.a. at inddrage lokale aktører i bydelsmødrenes uddannelsesforløb. Her var både pædagoger, gadeplansmedarbejdere, lærere, boligsociale medarbejdere og foreningskoordinatorer m.fl. repræsenteret. Intentionen var herigennem, ifølge projektansøgningen, at bygge bro mellem de forskellige institutioner i nærområdet og bydelsmødrene, som herefter kan fungere som brobyggere mellem familierne på Sjælør/Kgs. Enghave og institutionerne. Brobygning er således en del af det overordnede og mere langsigtede formål med projektet og praktiseres på forskellige måder. Dels ved at lokale og kommunale aktører henviser til bydelsmødreprojektet (se afsnit 5.1), dels ved at bydelsmødrene henviser til lokale og offentlige tilbud, og dels ved at projektet etablerer konkrete samarbejdsinitiativer. 7.1 Bydelsmødrenes henvisning til lokale og offentlige tilbud Bydelsmødrenes henvisning til andre aktører eller offentlige tilbud kan både ske mundtligt, eller ved at bydelsmoren går med kvinden og agerer støtteperson. Derudover har bydelsmødrene i flere tilfælde foretaget telefonopkald og udfyldt breve for kvinderne til eksterne aktører, hvilket også kan tolkes som henvisning, men ikke indgår i nedenstående optælling. Det fremgår af registreringsskemaerne, at bydelsmødrene i 14 ud af 41 registrerede besøg har henvist kvinderne videre til forskellige instanser som retshjælp, kvinderådet, sagsbehandler, pladsanvisningen, psykolog, Udlændingeservice, statsforvaltningen, jobcentret, fritidshjem, sportsaktiviteter og statsamtet. Tallet indikerer, at bydelsmødrene har kendskab til de lokale og kommunale instansers tilbud, og hvordan de kan hjælpe kvinden. I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at flere af bydelsmødrene vurderer, at kvinderne i høj grad har brug for at blive taget i hånden i mødet med de professionelle instanser frem for udelukkende at få navnet på den instans, hvor de kan henvende sig. Det kan overvejes, at projektet tager stilling til, hvad henvisning indebærer, bl.a. hvornår bydelsmødrene skal slippe kvinderne. Hvis kvinderne sommetider har brug for et ekstra skub i forhold til at møde de professionelle instanser, virker det hensigtsmæssigt at bydelsmødrene tager med dem i forskellige henseender. Projektet imødekommer pt. dette behov hos kvinderne, men det anbefales i projektets videre forløb at være opmærksom på løbende f.eks. under supervisionen at arbejde med at præcisere rammerne for bydelsmødrenes arbejde, herunder særligt karakteren og det tidsmæssige omfang af bydelsmødrenes opgaver. At følge kvinderne til aftaler, møder eller arrangementer kan være tids- og ressourcekrævende og betyde, at bydelsmødrene har mindre tid til at nå ud til flere forskellige kvinder deres timeantal taget i betragtning. 95

96 En bydelsmor udtrykte til fokusgruppen, at hun ikke følte, at hun havde viden om, hvem hun skulle henvise til, når de besøgte kvinder efterspurgte viden om danske tilbud, og hvordan man kunne blive inkluderet i danske netværk. Bydelsmoren siger bl.a.: Jeg synes, jeg mangler noget om, hvordan man kommer ind i det danske samfund. De tilbud, vi har fået, er mest for udlændinge ikke om, hvordan man kommer ind i de danske netværk. Undervisningen handlede meget om udlændinge og kultursammenstød, men hvad med: Hvor mødes danskerne? Hvad er det typiske, danskerne gør? Vi spurgte ind til det, men fik svaret, at danskere mødes i forskellige foreninger men ikke hvor. Man kan se i telefonbogen efter foreninger men mangler en viden om det. Bydelsmoren oplever, at dette tema fylder meget hos de kvinder, hun har besøgt, men bydelsmoren er selv i tvivl om, hvordan man bliver dansk. Det kan være relevant at være opmærksom på, at bydelsmødrenes funktion som brobygger mellem danske institutioner eller kommunen og de besøgte kvinder kan være udfordrende og stille krav til bydelsmødrene om at kunne navigere i flere sfærer. Som brobygger kan fordelen være, at man kan identificere sig med flere forskellige sfærer, men risikoen kan også være, at man føler en afstand og fremmedgørelse fra sfærerne. At et både-og kan blive et hverkeneller. Det anbefales, at projektet er opmærksom herpå. Eventuelt kan projektets sammensætning af både kvinder af anden etnisk herkomst og en etnisk dansk kvinde sættes i spil, så bydelsmødrene qua deres forskellige baggrunde kan erfaringsudveksle. Derved kan brobygningsrollen varetages af gruppen samlet frem for af bydelsmødrene enkeltvist. 7.2 Samarbejdsinitiativer Brobygningen mellem bydelsmødrene og områdets aktører praktiseres også gennem konkrete samarbejdsinitiativer. Her vurderes det, at projektet har en fordel i at indgå i helhedsplanerne på Sjælør og i Kgs. Enghave. Her har projektet kontakt til andre lokale aktører og integrationstilbud, som det kan sparre og samarbejde med. Bl.a. samarbejder projektet med Foreningsguiderne og Fritidsjobkonsulenterne, som ligeledes er fysisk placerede i helhedsplanen på Sjælør. To af bydelsmødrene har arrangeret mødrecaféer på en lokal skole, hvor den ene bydelsmor også arbejder som lærer. Til mødrecaféerne har de talt med skolens tyrkiske mødre om bl.a. børneopdragelse. Derudover har projektet samarbejdet med HotSpot, som er et kriminalitetsforebyggende på Sjælør og i Akacieparken. Projektkoordinator udtaler, at de forskellige samarbejdsformer ikke er formaliseret men primært har ad hoc karakter. For at skabe et fundament for samarbejde er det centrale, ifølge projektkoordinator, at der er en gensidig opmærksomhed på hinandens eksistens og funktion. Bydelsmødrene orienteres løbende om de forskellige samarbejdsinitiativer, således at de kan henvise de besøgte kvinder til de forskellige aktører. 96

97 7.3 Eksempel på samarbejde med professionel aktør Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghaves samarbejder med en lokal børnehave er et konkret eksempel på, hvordan et samarbejde kan praktiseres, og hvilket formål det har i forhold til projektets målsætninger. Børnehaven er beliggende på Sjælør og har 50 % tosprogede børn. Børnehavens souschef har været med i projektets følgegruppe fra start, og projektets gruppemøder afholdes i børnehavens lokaler. To af bydelsmødrene, en arabisk-talende og en islandsk-talende, er fast tilknyttet børnehaven, hvor de deltager i såkaldte madmøder eller kaffemøder, der afholdes hver anden måned. Til det sidste møde deltog i alt 10 af børnehavens mødre. Ifølge souschefen er formålet med møderne at få inddraget de mødre af anden etnisk herkomst end dansk, der bl.a. pga. sprogvanskeligheder ikke informeres og inkluderes tilstrækkeligt i de aktiviteter og beslutningsprocesser i daginstitutionen, som vedrører deres børn. Til møderne får kvinderne mulighed for at deltage aktivt, og den øgede inklusion medfører, ifølge souschefen, en øget viden hos mødrene om, hvordan deres børn trives, hvilket resulterer i et langt større engagement fra mødrenes side og en oplevelse af, at deres stemme har lige så meget betydning og berettigelse som de andre forældres. Bydelsmødrene fungerer som støtte for kvinderne og deltager i snakken. Styrkerne ved bydelsmødrene er, ifølge souschef, at de skaber tryghed hos kvinderne og fungerer som et forbillede for, hvordan det er muligt at klare de udfordringer, kvinderne møder i det danske samfund. Bydelsmødrene kan vise, at det er muligt både at have arbejde og børn samtidig med at de agerer bydelsmødre, hvilket kan inspirere institutionens mødre. Til møderne har der bl.a. været talt om demokrati (bl.a. hvorfor det er vigtigt at have medindflydelse), børneopdragelse (bl.a. hvordan man kan sikre, at børnene leger på tværs af etnicitet og religion), religion og forskelligheder samt børn og seksualitet (bl.a. hvordan man taler med børn om seksualitet, hvilket, ifølge souschefen, er et tabu-belagt emne). Den ene bydelsmor, der er tilknyttet børnehaven, udtrykker, at hun er meget glad for samarbejdet. Det ville være en rigtig god ide, optimalt, hvis flere institutioner gjorde det på den måde. Dette er for at få kontakt til kvinder med henblik på senere etablering af samtaler. De har mulighed for at lære os at kende. Jeg håber, at når vi møder dem igen, så får vi en kontakt. Det er den bedste måde, jeg har været opsøgende på. Samarbejdet bidrager, ifølge souschef og bydelsmor, til at 1) bydelsmødrene skaber synlighed omkring bydelsmødreprojektet og etablerer kontakt til kvinder med henblik på eventuelle samtaler i fremtiden, 2) institutionens mødre bliver støttet af bydelsmødrene til møderne og inkluderes i højere grad i beslutninger, der angår deres børns trivsel i børnehaven og 3) bydelsmødrene har en anden viden og andre perspektiver på de problemstillinger, der er i institutionen, som institutionens medarbejdere har glæde af i deres daglige arbejde. 97

98 Det angives i projektansøgningen, at et af projektets langsigtede mål er at forbedre forældrenes forståelse for samt involvering og aktive deltagelse i deres børns skole- og fritidsliv for derved at sikre, at deres børn klarer sig godt. Etableringen af et samarbejde med en daginstitution synes at være en måde at involvere mødrene i børnenes liv uden for hjemmet. En øget forståelse for børnenes dagligdag i institutionen kan ligeledes tænkes at bidrage til en bedre kontakt mellem mor og barn, hvilket er et af projektets effektorienterede succeskriterier. Mødrenes større viden og engagement i deres børns dagligdag i institutionen kan være en måde, hvorpå succeskriteriet kan indfries. 7.4 Opsummerende vurdering af bydelsmødrene som brobyggere Bydelsmødrenes brobyggerfunktion praktiseres på forskellige måder, og der er allerede etableret kontakt på mange niveauer mellem projektet og områdets aktører. Hvis projektet ønsker at fortsætte med at styrke bydelsmødrenes brobyggerfunktion kan det være gavnligt at eksplicitere, hvordan bydelsmødrene skal varetage denne funktion i praksis, og hvordan sparringen og samarbejdet mellem bydelsmødrene og de professionelle skal finde sted. Det kan bl.a. overvejes i hvor høj grad bydelsmødrene skal samarbejde med områdets professionelle aktører og deltage i arrangementer såsom forældremøder, skole-hjem-samtaler og aftenmøder. Det er relevant at tage bydelsmødrenes tid og aflønningsforhold i betragtning. Som det fremgår af afsnit 4.1 aflønnes bydelsmødrene med 7 timer om måneden. Idet bydelsmødrene også afsætter tid til opsøgende arbejde, kan det på sigt være relevant at være opmærksom på, hvordan deres tid prioriteres. Pt. er efterspørgslen på bydelsmødrene ikke så omfattende, og de samtaler, bydelsmødrene afholder, er relativt korte 23, hvorfor det er en overvejelse, der knytter sig til projektets fremtidige prioriteringer. Det fremgår af registreringsskemaerne, at samtalerne i børnehaven er væsentligt længere (op til 3 timer) end de gennemsnitlige hjemmebesøg, hvorfor bydelsmødrenes tid må tages i betragtning i forhold til fremtidige samarbejdsinitiativer. Til møderne i den lokale børnehave har mødrene mulighed for at tale både med bydelsmoren, institutionens medarbejdere og hinanden. Det kan tænkes, at denne ramme kan være med til at skabe netværk kvinderne imellem, hvilket kan fremme den opsøgende mund-til-mund-metode, således at kendskabet til projektet spredes i bydelen. Hvorvidt møderne skaber netværk mellem kvinderne, og hvordan eventuelle netværk kan bidrage til at opfylde projektets formål og succeskriterier (bl.a. vedr. de besøgte kvinders oplevelse af bedre trivsel) undersøges i slutevalueringen. Endelig er det relevant for projektet at overveje hvilke former for samarbejde, der sikrer, at bestemte målgrupper nås, jævnfør afsnit 5.2. Hvis samarbejdet indgår som del af det brede, opsøgende arbejde kan kontakten til institutioner som børnehaver og skoler være fordelagtig, men hvis samarbejdet skal være med til at sikre, at de mere socialt isolerede kvinder nås, kan det være relevant at være opmærksom på, om disse kvinder benytter sig 23 Ifølge registreringsskemaerne varer 22 ud af 41 af samtalerne 1 time eller derunder. Kun 4 ud af 41 samtaler varer længere end 2 timer. 98

99 af kommunale eller lokale tilbud til deres børn. Hvis ikke, kan det være andre metoder, der skal tages i brug for at nå denne gruppe af kvinder. 8. Bydelsmødrenes faglige udvikling Projekt bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave fokuserer i høj grad på bydelsmødrenes egen sociale og faglige udvikling, og flere af projektets succeskriterier omhandler dette. Bydelsmødrene skal ved projektets afslutning opleve, at deltagelsen i projektet har givet dem større faglig selvtillid, og at deres arbejde som bydelsmor gør en forskel. Bydelsmødrene giver udtryk for en høj grad af medbestemmelse og inddragelse i projektet, og der afholdes planmæssige personalemøder, supervision og supplerende undervisning, som giver dem mulighed for at reflektere over arbejdet som bydelsmor og sparre med de andre bydelsmødre. En bydelsmor siger: Jeg synes helt sikkert, at jeg har udviklet mig. Fra første besøg! Jeg kunne lige pludselig mærke, at jeg nu er her som bydelsmor. Jeg har mere tillid til mig selv. Jeg har fået den øvelse, der skal til. Det er blevet en rolle, man går ind i. Jeg føler, at jeg har fagligheden med. En anden bydelsmor supplerer: Jeg er enig, jeg har lært en masse om at være bydelsmor og om mig selv i en rådgiversituation. Det er positivt, at det kan jeg godt. En tredje bydelsmor mener at kunne bruge det, hun har lært i uddannelsen til bydelsmor i sit eget liv: Jeg synes, jeg har brugt nogle af teknikkerne over for mine egne børn, jeg bruger teknikkerne derhjemme. Vi er jo ikke uddannet terapeuter eller psykologer. Det har givet mig noget som mor det er fedt! De metoder kan jeg afprøve på mig selv. På baggrund af bydelsmødrenes udtalelser til fokusgruppen lader det også til, at de oplever, at deres arbejde som bydelsmor giver mening for dem. En bydelsmor siger: Den måde, vi skelner os fra en sagsbehandler, er, at vi netop er lidt mere personlige - en veninde. Ikke fordi jeg fortæller om mine problemer, men jeg kan godt sige, at jeg kender det med at få sine børn af sted om morgenen kan være svært. Uden at det bliver personligt, men det bliver menneskeligt. Jeg synes også, det kan være svært. Det giver tillid, at man ikke er fagperson eller terapeut, men at vi også er mødre. Vi kan have hver vores faglige baggrund, men vi er også bare mødre. Projektet ser således ud til at kunne indfri ovenstående succeskriterier. Det vurderes også, at gruppen af bydelsmødre som helhed er velfungerende og at der i projektet gives plads til, at bydelsmødrene lærer af hinanden og følger med i hinandens arbejde i projektet. Gruppen har netop været på en studietur til Neuköln i Berlin for at erfaringsudveksle med de tyske bydelsmødre. 99

100 Bilag 1 Oversigt over præmisserne for Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Ejerskab og ressourcer Den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune er forankret i Socialforvaltningens Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig. Evalueringen har til formål at proces- og effektevaluere fire bydelsmødreprojekter i henholdsvis Akacieparken/Bispebjerg, Tingbjerg/Utterslevhuse, Nørrebro og Sjælør/Kongens Enghave. Evalueringen løber fra ultimo oktober 2008 primo december Til evalueringen er bevilliget kr. fra Den tværgående Integrationspulje i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 2 evaluatorer, Marie Erkmann og Marie Gade Husted, er ansat med hver 15 timer om ugen til at udføre evalueringen, evaluator Mie Vestergaard er ansat med 10 timer om ugen, mens fuldmægtig Britta Krog og specialkonsulent Birthe Lange har en ansvarshavende og koordinerende funktion. Indhold Evalueringsdesignet indeholder, jf. den oprindelige ansøgning til Den tværgående Integrationspulje, følgende elementer: 1. En løbende erfaringsopsamling og dokumentation af aktiviteter og resultater i projektet. Projektkoordinator og bydelsmødre fører hver især logbog over aktiviteter og resultater. 2. En beskrivelse af bydelsmødrenes baggrund for og motivation for at blive bydelsmødre belyst ved kvalitative interview og fokusgruppeinterview med bydelsmødre. 3. En evaluering af bydelsmødrenes udbytte af undervisning belyst ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview, med anbefalinger til fremtidige kurser/opfølgningsdage. 4. Observation og beskrivelse af de metoder, som bydelsmødrene anvender, herunder planlægning, opsøgende metoder, kontaktskabelse og vidensdeling og vurdering af resultater. 5. En beskrivelse af de forskellige projekters organisering og tilrettelæggelse af det daglige arbejde, herunder tilrettelæggelse af bydelsmødrenes arbejde, opfølgning og supervision/støtte, samarbejde med kommunale tilbud, lokalområde m.v., samt vurdering af organiseringens betydning for projekternes resultater. 6. En midtvejsevaluering af bydelsmødrenes arbejde belyst ved fokusgruppeinterview med bydelsmødre, samarbejdspartnere og kvinder, der har fået besøg af bydelsmødrene. Midtvejsevalueringen skal danne afsæt for evt. justering af indsatsen i sidste halvdel af det enkelte delprojekt. 100

101 7. I hver delprojekts sidste fase gennemføres en undersøgelse, der skal belysemålgruppens, bydelsmødrenes og kvindeambassadørernes erfaringer med projektet og vurdering af effekter af projektet. Undersøgelsen vil bestå af såvel en spørgeskemaundersøgelse af de kvinder, der har deltaget i projektet, bydelsmødre og kvindeambassadører, såvel som af fokusgruppeinterview med deltagere, bydelsmødre og kvindeambassadører, samt samarbejdspartnere. 8. Der udarbejdes med udgangspunkt i dokumentarmateriale, spørgeskemaundersøgelse og interview en afsluttende rapport med anbefalinger til det videre arbejde med bydelsmødre i København. Tidsplan for afrapportering Evalueringen er inddelt i tre faser i tidsmæssig rækkefølge: 1) Evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbene (januar 2009 juli 2009). 2) Evaluering af bydelsmødrenes opsøgende arbejde i relation til projekternes organisering (september 2009 februar 2010). 3) Evaluering og måling af projekternes resultater (februar 2010 december 2010). Fase 1 vil munde ud i statusnotater for hvert af de fire projekter: - Nørrebro: Ultimo maj Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo juli Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo juli Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo november 2009 Fase 2 vil munde ud i midtvejsstatusnotater for hvert af de fire projekter: - Akacieparken/Bispebjerg: Primo december Tingbjerg/Utterslevhuse: Primo januar Nørrebro: Primo februar Sjælør/Kongens Enghave: primo marts 2010 Fase 3 vil munde ud i delrapporter for hvert af de fire projekter samt en fælles slutrapport: - Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo august Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo august Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo september Nørrebro: Ultimo oktober Afsluttende komparative rapport:

102 Bilag 2 Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave organisatorisk og økonomisk Forankring: Projektet er forankret i Boligselskabet AKB København. Projektet indgår som en del af de boligsociale helhedsplaner på Sjælør og i Kgs. Enghave. Lotte Siert Larsen er ansat som projektkoordinator i en stilling på 17 timer om ugen, hvoraf 2 timer er afsat til projektkoordinators supervisorrolle. Bydelsmødrene aflønnes for 7 timers arbejde om måneden. Projektperiode: Der ansøges i øjeblikket om forlængelse af projektet til den Økonomi: Der er bevilget kr. til projektet: kr. er fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, kr. er fra SydhavnsCompagniet, Børnehaven Labyrinten og Helhedsplanen i Kgs. Enghave og kr. er egenfinansiering. Projektet fik inden jul betinget tilsagn fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på kr. til en forlængelse af projektet, men projektets nye ansøgning afventer fortsat endelig godkendelse fra ministeriet. Projektets målgrupper: Projektets målgruppe er alle mødre/familier på Sjælør/Kgs. Enghave, herunder de socialt isolerede kvinder. Overordnet koncept: Fælles for alle fire bydelsmødreprojekter er, at der uddannes et hold bydelsmødre, som derefter foretager opsøgende arbejde blandt udsatte etniske minoritetskvinder i deres boligområder. I det opsøgende arbejde taler bydelsmødrene med kvinderne om eventuelle problemer og bydelsmødrene videreformidler noget af den viden, som de har tilegnet sig i løbet af uddannelsesforløbet. Til forskel for de øvrige bydelsmødreprojekter i Københavns Kommune er der en etnisk dansk bydelsmor i dette projekt, og i det opsøgende arbejde sigter projektet mod både etnisk danske mødre og mødre med anden etnisk herkomst end dansk. Projektets formål: 1) At uddanne 10 kvinder med blandet etnisk baggrund til bydelsmødre. 2) At de færdiguddannede bydelsmødre skal rådgive lokalområdets mødre og familier, herunder de socialt isolerede mødre og familier. 3) Et etablere netværk og inddrage bydelsmødrene i lokalområdets aktiviteter. 4) At bydelsmødrene skal fungere som mentorer og bygge bro mellem mødre/familier og de etablerede tilbud i Sjælør/Kgs. Enghave. 5) At skabe mere velfungerende familier i området og forbedre forældrenes forståelse for samt involvering og aktive deltagelse i deres børns skole- og fritidsliv. 6) På sigt at skabe bedre integration af børn og unge på Sjælør/Kgs. Enghave ved at sikre, at de med forældrenes opbakning lever et sundt liv, deltager i skoleundervisningen, de professionelle klub- og fritidstilbud og i det etablerede foreningsliv. 102

103 Projektet har følgende succeskriterier 24 : Uddannelse af bydelsmødrene: - 10 kvinder uddannes til bydelsmødre, og mindst 8 kvinder arbejder som bydelsmødre frem til projektets afslutning. - Blandt de færdiguddannede bydelsmødre er der mindst en som taler hhv. arabisk, urdu og tyrkisk (dvs. en fra hvert sprog, tre i alt). - Blandt de færdiguddannede bydelsmødre er der mindst en, som har kulturel tilknytning til hhv. Nordafrika, Tyrkiet, Pakistan og Danmark. Bydelsmødrene oplever ejerskab for projektet: - At alle bydelsmødrene pr. oktober 2009, det vil sige ved undervisningens afslutning, oplever at de har haft indflydelse på undervisningsforløbet. - At alle bydelsmødre pr. maj 2010, det vil sige ved projektets afslutning, oplever at de har haft indflydelse på projektets supervisions- og opfølgningsforløb. - At alle bydelsmødre pr. maj 2010, det vil sige ved projektets afslutning, oplever at de har haft indflydelse på rådgivningsforløbet. - At mindst 50 % af bydelsmødrene er aktive med hensyn til rekruttering af mødre til besøg, en tredjedel af alle besøgte mødre er rekrutterede af bydelsmødrene selv. - At alle bydelsmødrene, ved projektets afslutning maj 2010, giver udtryk for, at de oplever at deres arbejde gør en forskel. Bydelsmødrene kvalificeres i forhold til uddannelse og job: - Mindst 50 % af de bydelsmødre, som gennemfører uddannelsen, giver udtryk for, at deres deltagelse i projektet har givet dem en oplevelse af større faglig selvtillid. Bydelsmødrene deltager i supervisions- og opfølgningsforløb frem til projektets afslutning: - Alle aktive bydelsmødre deltager i supervisions- og opfølgningsforløb mindst en gang om måneden i perioden fra undervisningens afslutning oktober 2009 til projektets afslutning maj At alle bydelsmødre ved behov oplever mulighed for at diskutere udfordringer i forbindelse med rådgivningsarbejdet. Enten ved at kontakte projektkoordinatoren, i supervisions- og opfølgningsforløbet eller ved at diskutere udfordringerne med de andre bydelsmødre. Der bygges bro mellem lokale aktører i området, bydelsmødrene og områdets mødre: - At der ved projektets afslutning maj 2010 er aflagt mindst 220 besøg (bemærk ændring fra oprindeligt kriterium hvor målet var at besøge 220 mødre, forskellen skyldes at projektet er ændret, så hver familie besøges flere gange). - Bydelsmødrene har CBSI s undervisningsmateriale og information om lokale børne- og ungdomsinstitutioner samt lokale projekttilbud til børn, unge og voksne i deres tasker % af de besøgte mødre oplyser, at de har meldt deres barn ind i en lokal børneinstitution eller klub- eller foreningstilbud efter at have haft besøg af en bydelsmor. 24 Succeskriterierne er revideret i forhold til de angivne i projektansøgningen. Ændringerne er godkendt af styregruppen. 103

104 Mødrenes oplevelse af besøg i hjemmet: - At mindst 90 % af de besøgte mødre oplever tillid til den bydelsmor, som de har haft besøg af. - At mindst 80 % af de besøgte mødre ville anbefale andre at tage kontakt til projektet i tilfælde af problemer med deres børn. - At mindst 75 % af de besøgte mødre giver udtryk for, at de oplever sig støttet i forhold til et konkret problem i forhold til deres børn eller deres familieliv i øvrigt. - At mindst 50 % af de besøgte mødre giver udtryk for, at de oplever en bedre trivsel. - At mindst 50 % af de besøgte mødre giver udtryk for, at de oplever en bedre kontakt med deres børn. - At mindst 50 % af de besøgte mødre giver udtryk for, at de oplever at deres børn er i bedre trivsel. - At mindst 10 % af de besøgte mødre efter et besøgsforløb giver udtryk for, at de har lyst til at gennemgå en uddannelse som bydelsmor. 104

105 Midtvejsevaluering af Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse Statusnotat Februar 2010 Udarbejdet i forbindelse med den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Marie Gade Husted og Marie Erkmann Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 105

106 1. KONKLUSION INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING METODER STATUS PÅ PROJEKT BYDELSMØDRE TINGBJERG/UTTERSLEVHUSE PROJEKTETS OVERORDNEDE FORLØB STATUS PÅ BYDELSMØDRENES SAMTALER MED KVINDER I OMRÅDET OPSØGENDE METODER OG KONTAKT TIL KVINDERNE OPSØGENDE OG SYNLIGGØRENDE METODER KVINDERNE TAGER KONTAKT TIL BYDELSMØDRENE BESKRIVELSE OG VURDERING AF BYDELSMØDRENES SAMTALER MED KVINDERNE METODEN AT BESØGE KVINDER I EGET HJEM OG ALTERNATIVE SAMTALESITUATIONER INDHOLDET I SAMTALERNE OG KOMMUNIKATIONEN MED KVINDERNE OPSUMMERENDE VURDERING AF SAMTALER BYDELSMØDRENE SOM BROBYGGERE KENDSKABET TIL BYDELSMØDRENE I DET PROFESSIONELLE SYSTEM BYDELSMØDRENES HENVISNING TIL OFFENTLIGE TILBUD SPARRING MELLEM BYDELSMØDRE OG PROFESSIONELLE OPSAMLING FORSKELLIGE FORVENTNINGER TIL BYDELSMØDRENES ARBEJDE FRIVILLIGT ARBEJDE ELLER LØNARBEJDE? BYDELSMØDRENES ROLLE OG OPGAVER OPSAMLING I FORHOLD TIL PROJEKTETS VIDERE FORLØB NETVÆRK MELLEM BYDELSMØDRENE OG FORANKRING AF PROJEKTET 132 BILAG 1: OVERSIGT OVER PRÆMISSERNE FOR DEN FÆLLES EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE 133 BILAG 2 PROJEKT BYDELSMØDRE I TINGBJERG/UTTERSLEVHUSE ORGANISATORISK OG ØKONOMISK

107 1. Konklusion Det kan overordnet konkluderes, at bydelsmødrene i Tingbjerg/Utterlsevhuse er godt i gang med det opsøgende og synliggørende arbejde og afholder mange samtaler med kvinder (og enkelte mænd) i lokalområdet. Det bør dog samtidigt bemærkes, at der er væsentlige forhold, som det kan anbefales at være opmærksom på i projektets videre forløb, både i forhold til fastholdelse af de nuværende bydelsmødre i projektet og i forhold til rekrutteringen af et nyt hold bydelsmødre. Bydelsmødrene anvender, som det var intentionen i projektet, i høj grad deres egne netværk til at eksponere projektet og etablere kontakt til kvinderne, og de modtager ugentligt flere henvendelser fra kvinder, der ønsker at få besøg af en bydelsmor. Det kan konkluderes, at mund-til-mund-metoden og bydelsmødrenes egne netværk fungerer effektfuldt i forhold til at skabe kontakt til en bred gruppe af kvinder i Tingbjerg/Utterslevhuse. Ligeledes kan det nyligt oprettede tiltag med åben rådgivning i Sundhedshuset fremhæves som et væsentligt element i forhold til at synliggøre projektet og skabe kontakt til kvinderne. Det er primært kvinderne selv, der tager kontakt til bydelsmødrene, frem for at bydelsmødrene opsøger kvinderne. Dette er ifølge bydelsmødre den mest optimale metode, dels fordi de oplever, at det virker anmassende at opsøge kvinderne i deres hjem, men også i forhold til at undgå uoverensstemmelser med kvindernes ægtemænd, som kan beskylde bydelsmødrene for at opildne problemerne, hvis det er bydelsmoren, der har taget kontakt til kvinden. Der er imidlertid også væsentlige udfordringer forbundet med, at det er kvinderne, der tager kontakt til bydelsmødrene, og ikke omvendt. Særligt kan det anbefales at være opmærksom på, at bydelsmødrene giver udtryk for, at de finder det vanskeligt at begrænse det tidsmæssige omfang af deres arbejde, fordi de ustandseligt kontaktes af kvinder lokalområdet. I denne henseende kan det nyligt oprettede tiltag med åben rådgivning i Sundhedshuset fremhæves som en måde, hvorpå bydelsmødrene kan afgrænse deres arbejdstid til 3 timer om ugen. Det kan anbefales at arbejde videre med at udvikle fysiske rammer, der gør det muligt for bydelsmødrene at begrænse deres arbejdstid, samt at ruste bydelsmødrene til at sige fra over for kvinder, der kontakter dem i lokalområdet. I denne henseende anbefales det at være opmærksom på, hvorledes det, at bydelsmødrene aflønnes med 10 timer om måneden, kombineret med den store efterspørgsel, der er på deres arbejde, indvirker på bydelsmødrenes fortsatte motivation for at være bydelsmødre. I forhold til bydelsmødrenes samtaler med kvinderne, kan det konkluderes, at bydelsmødrenes kommunikation med kvinderne ser ud til at være vellykket, og at de taler med kvinderne om mange forskellige og relevante emner. Det ser ud til, at samtalerne i stadigt højere grad finder sted andre steder end i kvindernes hjem, særligt i Sundhedshuset. Bydelsmødrene giver udtryk for, at dette er fordelagtigt for trygheden under samtalen for både kvinder og bydelsmødre. Det kan anbefales at være opmærksom på at styrke bydelsmødrenes muligheder for at afholde samtaler andre steder end i hjemmet, samtidigt med at det kan være relevant at have for øje, hvilken betydning det har for projektets fokus på forældre og familier, at samtalerne foregår andre steder end i hjemmet. Det må konstateres, at projektet i efteråret 2009 har været præget af en række problematikker omkring rammerne for bydelsmødrenes arbejde og en manglende 107

108 forventningsafstemning bydelsmødre og projektledelsen imellem. Ligeledes synes der kun i begrænset omfang at have været fokus på at etablere et formaliseret samarbejde med det professionelle system. Det anbefales derfor i projektets videre forløb at være opmærksom på løbende fx under supervisionen at arbejde med at præcisere rammerne for bydelsmødrenes arbejde, herunder særligt arten og det tidsmæssige omfang af bydelsmødrenes opgaver, samt hvorledes dette stemmer overens med det antal timer, som de får løn for at arbejde. I denne sammenhæng, og i henhold til projektets formål om at bydelsmødrene skal fungere som brobyggere til det professionelle system, kan de anbefales at styrke samarbejdet med de professionelle. Ligeledes kan det i denne sammenhæng anbefales at arbejde videre med at eksplicitere hvordan bydelsmødrene skal være brobyggere til det professionelle system og hvordan sparringen og samarbejdet mellem bydelsmødrene og de professionelle skal finde sted. Sluttelig kan det konkluderes at det, særligt i forhold til projektets forankring, synes hensigtsmæssigt at arbejde videre med at styrke bydelsmødrenes interne netværk. 2. Indledning Dette notat er det andet statusnotat i evalueringen af Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse, og det andet af fire midtvejsnotater, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med notatet er, at evaluere projektet procesorienteret med henblik på at kunne danne afsæt for projektkoordinators og styregruppes eventuelle justeringer af projektet i dets sidste fase. Notatet skal således betragtes som et arbejdsredskab til projektkoordinator og styregruppe. Det vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, således at konklusionerne kan blive anvendt i udviklingen af bydelsmødreprojekter i andre dele af landet. Desuden vil det blive givet til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen, Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns kommune samt Center for Boligsocial Udvikling, som forestår den nationale evaluering af bydelsmødreprojekterne, Notatet har følgende formål: - At beskrive og dokumentere projektets status - At beskrive projektets organisering i forhold til samarbejdet mellem projektkoordinator, projektets samarbejdspartnere og bydelsmødre samt at vurdere betydning af dette for projektets videre forløb - At beskrive og dokumentere bydelsmødrenes opsøgende metoder og samtaler med kvinder i deres boligområder og vurdere foreløbige tendenser i forhold til projektets succeskriterier - At pege på særlige udfordringer i projektets første fase, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i projektets videre forløb 108

109 Midtvejsevalueringen tager afsæt i projektets formulerede succeskriterier. Det vil løbende i notatet blive vurderet, hvorvidt projektet har indtil videre har indfriet følgende procesorienterede succeskriterier: - Bydelsmødrene gennemfører i alt i gennemsnit min. 20 besøg pr. måned i perioden Der afholdes i perioden min. 4 dialogmøder mellem bydelsmødre og repræsentanter for kommunale forvaltninger omkring relevansen af kommunale tilbud, graden af lokalt kendskab til og brugen af tilbuddene blandt beboerne. - Et uformelt netværk (mellem bydelsmødrene) etableres og fungerer i perioden Der er i perioden afholdt ét supervisionsmøde om måneden for bydelsmødrene - Bydelsmødrene deltager med egen bod ved min. 3 relevante kulturelle arrangementer i Tingbjerg i perioden Min. 10 familier henvender sig i perioden for at få besøg af en bydelsmor Endvidere vurderes tendenser i forhold til at nå projektets resultatorienterede succeskriterier, som skal måles ved projektets afslutning. Jf. disse succeskriterier evalueres der på følgende: - De besøgte familiers viden om og brug af kommunale tilbud, herunder særligt daginstitutioner - De besøgte kvinders viden om børns udvikling, sundhed, børneopdragelse mv. - De professionelles viden om beboerne i Tingbjerg og hvordan de i højere grad kan matche tilbuddene til beboernes behov - Bydelsmødrenes oplevelse af om projektet gør en forskel i Tingbjerg - Projektets forankring i den samlede integrationsindsats (Se bilag 2 for en oversigt over projektets specifikke succeskriterier). Succeskriterierne vil blive vurderet i lyset af projektets mere overordnede formål. 2.1 Læsevejledning Notatet er bygget op som følger: I afsnit 3 opsummeres, hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for notatets konklusioner. I afsnit 4 gives en kort status på projektets overordnede forløb, herunder bydelsmødrenes samtaler med kvinder i lokalområdet og øvrige aktiviteter. 109

110 I afsnit 5 fokuseres der på bydelsmødrenes opsøgende metoder, samt hvordan kontakten til de kvinder, de taler med, skabes. De forskellige metoder vurderes i forhold til hinanden og i forhold til at nå projektets målgruppe. Herefter beskrives og vurderes selve mødet mellem kvinde og bydelsmor i afsnit 6, hvor der ligeledes fokuseres på indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne. Afsnit 7 beskriver den foreløbige inddragelse af det professionelle system i projektet, og betydningen af organiseringen af samarbejdet med de professionelle vurderes i forhold til bydelsmødrenes rolle som brobyggere til det professionelle system. I afsnit 8 samles der op på en række temaer omkring rammerne for bydelsmødrenes arbejde, som har haft betydning i projektets hidtidige forløb, og som det kan overvejes at være opmærksom på fremover. Sluttelig vurderes i afsnit 9 tendenser i forhold til bydelsmødrenes netværksdannelse med henblik på projektets videre forankring. 3. Metoder Notatet bygger på datamateriale genereret fra ultimo oktober til ultimo december På dette tidspunkt havde bydelsmødre udført opsøgende arbejde i ca. 6 måneder (dog var der pga. sommerferie kun begrænset aktivitet i juli og august). Som det vil fremgå af afsnit 4 og 8 har der været nogle problematikker i projektet, der bl.a. har påvirket bydelsmødrenes arbejde og forårsaget nogle vanskeligheder i projektet generelt i efteråret Mulige årsager til dette samt konsekvenserne heraf for projektet vil blive evalueret løbende i dette notat, men har samtidigt betydet at evaluatorerne har været nødsaget til at revidere metoderne undervejs. Observationerne af bydelsmødrenes arbejde, samt efterfølgende interview med de besøgte kvinder har vi således været nødt til at undlade at udføre, da det på daværende tidspunkt ikke var muligt at komme i kontakt med bydelsmødrene. Desuden har der ikke været ført logbog i projektet, hvorfor det har været vanskeligt at dokumentere projektets forløb. Følgende metoder danner baggrund for projektets konklusioner: - Interview med projektleder - Bydelsmødrenes registreringsskemaer - Fokusgruppe med bydelsmødre - Kvalitative interviews med kommunale samarbejdspartnere Derudover har referater fra de to afholdte styregruppemøder siden uddannelsens afslutning bidraget med supplerende oplysninger om projektets forløb. Interview med projektleder For at få indblik i projektets forløb og de forhold, der havde ført til vanskelighederne i projektet i efteråret 2009, afholdt vi et interview med projektleder, som har det overordnede ansvar for projektet. Her spurgte vi desuden ind til forhold omkring projektets organisering, samt hvilke overvejelser koordinator og styregruppe har haft i forbindelse 110

111 med bydelsmødrenes opsøgende arbejde og besøg. Projektleder har imidlertid ikke har haft den daglige kontakt til projektet, hvorfor der muligvis er forhold og overvejelser omkring projektets forløb som er gået tabt. Bydelsmødrenes registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter et besøg udfyldt et skema, hvori de registrerede følgende: - Hvad der blev talt om under besøget - Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til - Hvorvidt bydelsmoren var i besiddelse af det informationsmateriale, hun mente, var relevant i forhold til kvindens spørgsmål - Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Bydelsmødrene har overvejende registreret besøg, der var over en times varighed. Korterevarende samtaler er kun i mindre grad blevet registreret. Der er pr. 22. december blevet udfyldt 36 skemaer og registreret samtaler fra 3 rådgivningscaféer i Sundhedshuset. Det bør bemærkes, at der foreligger registreringer for samtaler afholdt af fire ud af fem bydelsmødre, men at disse ikke er fuldt ud dækkende for de samtaler, de fire bydelsmødre har afholdt. Vi anvender derfor data genereret fra registreringsskemaerne med forbehold. Fokusgruppe med bydelsmødrene For at få et indblik i bydelsmødrenes opsøgende arbejde, samt hvordan bydelsmødrenes havde oplevet projektets overordnede forløb, foretog vi et fokusgruppeinterview, hvor fire ud af fem bydelsmødre deltog. Interview med kommunale aktører Evaluatorerne havde gennem projektkoordinator fået kendskab til fem kommunale aktører, der i forskellige grader havde haft tilknytning til projektet og hvis perspektiv det ville være relevant at inddrage i evalueringen. Det var hensigten gennem en fokusgruppe at skabe et indblik i, hvordan samarbejdet med de kommunale aktører havde været organiseret, og hvilke muligheder de kommunale aktører så i at indgå i projektet fremover. Desværre lykkedes det ikke at samle et tilstrækkeligt antal deltagere til et fokusgruppeinterview, hvorfor vi udførte to kvalitative interviews, ét med en institutionsleder, og ét med en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken havde forinden talt med sine kolleger og kunne således referere til de andre sundhedsplejerskers oplevelser med projektet. Vi har garanteret bydelsmødrene og de kommunale aktører anonymitet i samtlige interviewsituationer og i evalueringsøjemed generelt. 4. Status på Projekt Bydelsmødre Tingbjerg/Utterslevhuse Der blev i maj 2009 uddannet 7 bydelsmødre i projekt Tingbjerg/Utterslevhuse, hvoraf 5 stadig er aktive i projektet 25. Bydelsmødrene har siden maj 2009 (afbrudt af sommerferie i 25 Projektledelse oplyser at der er 6 bydelsmødre tilknyttet projektet, men at de pt. kun har kendskab til at de 5 er aktive. 111

112 juli og august) udført opsøgende arbejde og afholdt samtaler med kvinder i området. Ligeledes har nogle af bydelsmødrene været aktive ved forskellige arrangementer i området, særligt i forbindelse med Områdesekretariatets aktiviteter Projektets overordnede forløb Projektforløbet har siden foråret 2009 været præget af en række problematikker, som har været medvirkende til at skabe vanskeligheder i projektet og i perioder lægge en dæmper på bydelsmødrenes motivation for at arbejde. I oktober 2009 kulminerede disse problemer og flere af bydelsmødrene overvejede at sige op. Situationen blev yderligere kompliceret af, at den projektkoordinator, som hidtil havde været ansat med 30 timer ugentligt til Projekt Bydelsmødre og Projekt Sundhedshus, blev sygemeldt ultimo oktober. Overordnet set tyder det på, at problematikkerne udspringer af en uklarhed omkring rammerne for bydelsmødrenes arbejde og en manglende forventningsafstemning bydelsmødrene og projektledelsen imellem. Disse forhold vil blive beskrevet nærmere i afsnit 8. Som det vil fremgå, har der kun i mindre grad været afholdt formaliserede opfølgningsmøder mellem bydelsmødrene og projektledelsen fra uddannelsens afslutning til medio oktober 2009, men bydelsmødrene oplyser, at de har afholdt samtaler med kvinder gennem hele perioden. Siden oktober 2009 har bydelsmødrene været samlet til gruppesupervision og opfølgende undervisning min. én gang om måneden og projektet har afholdt en række aktiviteter og møder for at afstemme bydelsmødrenes og projektledelsen forventninger og afklare rammerne for bydelsmødrenes arbejde. Bydelsmødrene har derudover fra oktober haft mulighed for løbende individuelle samtaler med projektledelsen. Projektlederen og de boligsociale medarbejdere i Områdesekretariatet, hvor Projekt Bydelsmødre er forankret, overtog i oktober de daglige arbejdsopgaver i forbindelse med bydelsmødreprojektet efter projektkoordinators sygemelding. Status er nu at fem bydelsmødre fra første hold er aktive og rekrutteringen af et nyt hold bydelsmødre er påbegyndt i januar To boligsociale medarbejdere er foreløbigt ansat med hver 32 timer om ugen frem til d. 1. april til at varetage opgaverne i forbindelse med Projekt Bydelsmødre, Projekt Sundhedshus, samt flere andre projekter under Områdesekretariatet. Den fremtidige personalesituation er endnu uklar. Som det også vil fremgå af nærværende evaluering kan det anbefales at være opmærksom på de problematikker, der har præget projektet i efteråret 2009, i projektets kommende forløb, både i forhold til det næste hold bydelsmødre, men ikke mindst for at fastholde de nuværende bydelsmødre i projektet Status på bydelsmødrenes samtaler med kvinder i området Følgende afsnit giver en vurdering af status på bydelsmødrenes samtaler med kvinder i området i perioden 1. juni 22. december Vurderingen er foretaget på baggrund af fire bydelsmødres registreringsskemaer for perioden og fokusgruppen, hvori samme fire 112

113 bydelsmødre deltog 26. Projektledelsen oplyser, at ikke alle samtaler er blevet registreret, og at bydelsmødrene hovedsageligt har registreret samtaler med en varighed på mere end en time. På baggrund af registreringsskemaerne kan det dokumenteres, at der er afholdt 36 samtaler med kvinder og enkelte mænd, heraf 21 unikke personer. Disse samtaler inkluderer fysiske møder, telefonsamtaler og besøg hos en kommunal eller anden offentlig instans sammen med kvinden eller manden. Derudover har to bydelsmødre én gang hver afholdt gruppesamtaler med kvinder, og to bydelsmødre har afholdt samtaler under de tre rådgivningscaféer i Sundhedshuset, hvor i alt 20 kvinder har været til stede. Under gruppesamtalerne og rådgivningscaféerne er imidlertid ikke registreret antal unikke kvinder. Ud fra bydelsmødrenes udtalelser i fokusgruppen kan det konkluderes, at der er blevet afholdt væsentligt flere samtaler, end de samtaler, der er registreret på registreringsskemaerne, men det er ikke muligt at komme med en præcis vurdering af dette. Af projektets succeskriterier fremgår det, at der skal besøges i gennemsnit min. 20 familier om måneden i perioden Projektleder understreger i forbindelse med nærværende evaluering, at er den samme familie blevet besøgt flere gange i løbet af en måned, tæller denne med i statistikken ved hvert besøg. Succeskriteriet skal således forstås som antallet af afholdte besøg. Ud fra registreringsskemaerne og registreringen af samtaler under rådgivningscaféerne, kan det konkluderes, at de fire bydelsmødre i gennemsnit til sammen har afholdt omkring 8 samtaler om måneden siden 1. juni, hvorfor det endnu ikke kan dokumenteres at projektets succeskriterium er indfriet. Inkluderer man bydelsmødrenes udtalelser fra fokusgruppen, tyder det imidlertid på at projektet er tættere på at nå succeskriteriet end registreringerne viser. Ser man på antallet af unikke kvinder, fremgår det af registreringsskemaerne at bydelsmødrene til sammen i gennemsnit har talt med 3 unikke kvinder om måneden siden 1. juni. Heri er ikke indregnet gruppesamtaler, eller samtaler afholdt under rådgivningscaféerne, da antallet af unikke kvinder ikke er opgjort under disse. Konkluderende kan det siges, at på trods af de problematikker, der har præget projektet i efteråret 2009, ser det alligevel ud til at bydelsmødrene afholder mange samtaler med kvinder i området, og at projektet er godt på vej i forhold til dette indsatsområde. I relation til ovennævnte succeskriterium, kan det overvejes at arbejde videre med at præcisere, hvorvidt projektet ønsker at nå ud til flest muligt unikke familier eller om projektet ønsker, at de samme familier i højere grad skal besøges flere gange. Pt. ser det ud til, at bydelsmødrene arbejder forskelligt mht. hvor mange gange de besøger den samme kvinde. Nogle bydelsmødre besøger mange forskellige kvinder og besøger dem højst et par gange, mens andre bydelsmødre afholder flere samtaler med et mindre antal kvinder. I denne henseende kan det overvejes, om projektet først og fremmest ser det som formålet med bydelsmødrenes besøg, at bydelsmødrene skal henvise kvinderne til en 26 Det er pt. kun muligt at dokumentere fire bydelsmødres aktiviteter. 113

114 professionel instans i løbet af de første samtaler, eller om det i højere grad er hensigten at facilitere længerevarende forløb mellem bydelsmødre og kvinder. I sammenhæng med ovenstående overvejelser om hvorvidt projektet først og fremmest ønsker at nå ud til flest muligt forskellige familier, eller i højere grad ønsker at facilitere længerevarende samtaleforløb, kan det overvejes at tage bydelsmødrenes aflønningsforhold i betragtning. Som det vil fremgå af afsnit 8 aflønnes bydelsmødrene med 10 timer om måneden. Det fremgår af registreringsskemaerne at besøgenes varighed pt. varierer mellem 1 og 3 timer. Hvis bydelsmødrene fortsat følger samme mønster, hvor samtalerne er af forholdsvis lang varighed og den samme familie besøges flere gange, kan det muligvis være svært at nå ud til mange forskellige familier. Udover at bydelsmødrene har afholdt samtaler med kvinder i området, har de desuden deltaget i forskellige aktiviteter og arrangementer. Fx har de deltaget som rollemodeller i et forældremøde. Det pt. ikke muligt at dokumentere om projektet indtil videre ser ud til at kunne indfri succeskriteriet om at bydelsmødrene har deltaget med egen bod ved min. 3 relevante kulturelle arrangementer i Tingbjerg i perioden , men det kan anbefales at være opmærksom på dette fremover. 5. Opsøgende metoder og kontakt til kvinderne I dette afsnit evalueres de opsøgende metoder, som bydelsmødrene anvender for at etablere kontakt til kvinder og familier i Tingbjerg. Langt de fleste samtaler kommer i stand ved at kvinder, som ønsker en samtale, kontakter bydelsmødrene. Med udgangspunkt i at det er kvinderne selv, der skal tage kontakten til bydelsmødrene, er det en væsentlig forudsætning for at samtalerne kan finde sted, at der i Tingbjerg er bredt kendskab til bydelsmødrene og hvad de kan tilbyde. Derfor prioriterer projektledelsen og bydelsmødrene at skabe bevidsthed om bydelsmødrenes arbejde ved at synliggøre projektet i så høj grad som muligt. I det følgende beskrives hvilke opsøgende metoder, der er blevet iværksat for at synliggøre projektet. Hvilke fordele og ulemper der kan være ved at det er kvinderne der tager kontakt til bydelsmødrene og ikke omvendt, evalueres efterfølgende i afsnit 5.2. Endvidere følger sidst i afsnittet nogle overvejelser om, hvordan projektet gennem de opsøgende metoder kan nå deres målgruppe, herunder isolerede familier i Tingbjerg. 5.1 Opsøgende og synliggørende metoder Bydelsmødrene oplever, at de fleste i Tingbjerg kender til bydelsmødreprojektet, hvilket vidner om at de metoder, der oplistes i det følgende, samlet set har haft en synliggørende effekt. Medier, foldere og visitkort 114

115 Som en del af synlighedsstrategien har projektledelsen sørget for at profilere projektet på Områdesekretariatets hjemmeside, og ligeledes er bydelsmødrene blevet præsenteret i lokale medier og nyhedsbreve. Derudover har bydelsmødrene uddelt foldere ved den lokale Super Best, og de har altid visitkort på sig, som de uddeler, når lejligheden byder sig. Deltagelse i forældremøder på skoler og institutioner Projektkoordinator har sammen med enkelte bydelsmødre været rundt på forskellige skoler og daginstitutioner i Tingbjerg, hvor de har oplyst om projektet og opfordret personalet til at henvise forældre til en bydelsmor, hvis der er brug for det. Derudover har en bydelsmor oplyst forældre om bydelsmødrenes arbejde ved forældremøder i nogle af områdets daginstitutioner. Hvorvidt nogle af forældrene efterfølgende har taget kontakt til bydelsmor er uvist, men under alle omstændigheder har mange forældre, på grund af bydelsmorens deltagelse i forældremøderne, fået kendskab til projektets eksistens og muligheden for at få besøg af en bydelsmor. Eget netværk Af projektansøgningen fremgår det, at bydelsmødrene skal etablere kontakt til kvinder via egne netværk. Bydelsmødrene har fortalt deres venner og bekendte om projektet og bydelsmødrenes funktion, og de trækker på deres netværk i to henseender: Nogle enkelte bydelsmødre afholder primært samtaler med kvinder i deres egne netværk, som de kender i forvejen, mens andre bydelsmødre i højere grad bruger deres netværk til at eksponere projektet. Ved at få deres omgangskreds til at fortælle andre kvinder om projektet, oplever bydelsmødrene at kvinder, som de ikke selv kender i forvejen, tager kontakt til dem. Det kan således konstateres, at bydelsmødrene i høj grad gør brug af deres eget netværk som opsøgende metode, og at metoden er effektfuld. Størstedelen af bydelsmødrene beretter, at det primært på den ene eller anden vis er gennem deres egne netværk, at de kommer i kontakt med de kvinder, de taler med. Overordnet set fremhæver bydelsmødrene og projektleder mund-til-mund-metoden som meget udbytterig i forhold til at udbrede kendskabet til projektet. Dørklokke-metoden At stemme dørklokker har været en metode til etablering af kontakt, som har været på tale fra projektets begyndelse. Nogle af bydelsmødrene har forsøgt sig med metoden, men gør det ikke længere, blandt andet fordi de føler sig anmassende: Jeg synes ikke man skal hjem hos folk for at opsøge de kvinder, der har brug for hjælp. Kvinderne skal selv komme ud ( ) Hvis der var en bydelsmor, der bankede på hos mig, så ville jeg ikke lukke hende ind. Desuden lægger metoden op til at besøget skal foregå i kvindens hjem, hvilket bydelsmødrene ikke finder fordelagtigt, hvis ikke de på forhånd kender kvinden eller har en idé om, hvilke problemer hun vil tale om (se nærmere om metoden at besøge kvinder i eget hjem i afsnit 6.1.). 115

116 At opsøge kvinderne på deres bopæl ser desuden ud til at skabe en vis grad af utryghed hos bydelsmødrene i forhold til eventuelle reaktioner fra kvindernes ægtemænd. Bydelsmødrene er bekymrede for, om de, ved at opfordre kvinderne til at snakke om problemer, bliver involveret i forhold mellem kvinden og hendes ægtemand, som det ikke er hensigtsmæssigt, at de bliver involveret i (problematikken omkring ægtemænd uddybes i afsnit 6.1.). En bydelsmor siger: Det er ikke så rart at gå ind hos andre, hvis man ikke kender dem. Hvis der sker noget hos kvinderne, så er det nemt for mændene at give os skylden og sige det er dig. Det er bedre, hvis hun kommer til mig, for så kan jeg sige at det var kvinden der kom til mig, fordi hun havde problemer, og ikke mig, der kom til hende. At dørklokke-metoden kan afføde denne problematik er væsentligt at være opmærksom på, særligt fordi bydelsmødrene bor i samme boligområder som de kvinder og ægtemænd, som de besøger. Det kan dog overvejes, om dørklokke-metoden kan tages i brug igen med henblik på yderligere synliggørelse af projektet. Muligvis kan det være en idé at ringe på dørene for blot at fortælle om projektet, give et visitkort og opfordre den enkelte kvinde til at tage kontakt til en bydelsmor, hvis hun har noget, som hun gerne vil tale om. Dette særligt i forhold til at nå de socialt isolerede familier i Tingbjerg, som muligvis ikke er opsøgende på eget initiativ. Dette udfoldes nærmere i afsnit 5.2. Sundhedshuset bydelsmødrenes rådgivningscafé To bydelsmødre afholder ugentligt rådgivningscafé i Sundhedshuset. Ordningen har været afprøvet siden 2. december og foreløbigt er både bydelsmødre og projektleder positive over for initiativet (mere herom i afsnit 5.2. og 6.1.). Det vurderes, at rådgivningscafeerne og bydelsmødrenes generelle tilknytning til Sundhedshuset fungerer godt i forhold til at synliggøre projektet, fordi bydelsmødrene kan henvise til et fysisk mødested, når de fortæller deres netværk og interesserede kvinder om projektet. 5.2 Kvinderne tager kontakt til bydelsmødrene De fleste bydelsmødre modtager ugentligt henvendelser fra kvinder, som gerne vil tale med dem. Som det fremgik af afsnit 4 har bydelsmødrene samlet været i kontakt med 21 unikke personer, og eftersom bydelsmødrene vurderer, at langt størstedelen af kvinderne selv har taget kontakt til bydelsmødrene, er det sandsynligt at projektet har indfriet succeskriteriet om, at min. 10 familier skal henvende sig i perioden for at få besøg af en bydelsmor. I dette afsnit beskrives, hvordan kvinderne tager kontakt til bydelsmødrene, hvorefter det vurderes, hvilke udfordringer det kan have for projektet, at der lægges op til, at det er kvinderne, der skal tage kontakt til bydelsmødrene og ikke omvendt. 116

117 Bydelsmødrene kontaktes i rådgivningscafeerne og gennem Sundhedshuset En del kvinder kontakter bydelsmødrene ved at møde op til de ugentlige rådgivningscaféer. En bydelsmor understreger, at det fungerer godt, at der er et fast ugentligt tidspunkt, hvor kvinderne selv kan opsøge rådgivningen: Folk føler ikke at de ringer og forstyrrer mig, når de ved hvornår jeg er her. Måske vil de ikke ringe, når de allerede har snakket med mig mange gange, fordi de føler at de forstyrrer. Så ved de at jeg er på arbejde her om onsdagen og så kan de bare komme. Jeg har prøvet at besøge kvinderne i deres hjem, det fungerer fint, når vi har haft en aftale om at jeg kommer. Således fungerer rådgivningscafeerne ikke kun som synliggørende initiativ og som et sted, hvor kvinderne kan samtale med bydelsmødrene, men også som et sted, hvor kvinderne kan kontakte bydelsmødrene og evt. lave aftaler om fremtidige møder, f.eks. hjemme hos kvinderne. Bydelsmødrene kontaktes via telefon I starten af projektperioden var det hensigten, at aftaler mellem bydelsmødre og kvinder skulle etableres gennem projektkoordinator, og kvinderne ikke skulle kontakte bydelsmødrene direkte. Det kan konstateres, at kontaktkanalerne er blevet revideret undervejs. Alle bydelsmødrene er nu i besiddelse af en mobiltelefon med taletidskort, og mange kvinder tager kontakt til bydelsmødrene telefonisk. Bydelsmødrene giver udtryk for, at det fungerer rigtig godt, at kvinderne kan kontakte dem pr. telefon, blandt andet fordi den enkelte bydelsmor har mulighed for at vurdere emnet og omfanget af det problem, som kvinden gerne vil tale om, og på den baggrund beslutte, hvor og hvordan hun skal mødes med kvinden. Bydelsmødrene stoppes på gaden og i supermarkedet At blive stoppet på gaden, i supermarkedet eller i bussen er ikke usædvanligt for bydelsmødrene. Det må betragtes som en af styrkerne ved projektet at bydelsmødrene er tilgængelige i lokalområdet, men samtidigt kan det overvejes at være opmærksom på de ufordringer, som bydelsmødrene oplever i forbindelse hermed. Bydelsmødrene oplever, at de bliver kontaktet i deres fritid, hvorfor det er svært at definere hvornår de er på arbejde, og ikke mindst vanskeligt at holde sig inden for de 10 timer, som de får løn for om måneden. De giver udtryk for at det er svært at sige nej til kvinder, som stopper dem og spørger om hjælp, når de står overfor hinanden face to face : Man kan ikke sige nej, når man først har mødt kvinderne. Nogle gange kommer kvinderne når man står ved busstoppestedet, og selvom jeg har brugt mine 10 timer, så siger man jo ikke, at nu kan jeg ikke bruge en time på hende igen. Hvis jeg er på vej på arbejde, så afbryder jeg nogle gange, og siger at hun kan ringe om aftenen. Men hvis jeg bare er nede at handle og møder én De har brug for hjælp her og nu, og nu har de set mig. Når man er face to face, så kan man ikke sige nej. Bydelsmødrene kontaktes i egne hjem En bydelsmor har desuden oplevet at blive kontaktet i sit eget hjem: 117

118 Nogle gange er der kvinder der står udenfor og banker på men nej, det kommer for tæt på. Jeg vil ikke åbne mit hus som et kvindehjem. Så giver jeg dem mit visitkort og siger at de kan ringe. Fordele og ulemper ved at det er kvinderne, der kontakter bydelsmødrene og ikke omvendt At bydelsmødrene bliver kontaktet regelmæssigt af kvinder er et tegn på, at der er efterspørgsel på bydelsmødrenes arbejde, at de har et godt ry og at kendskabet til projektet er stort. Der er imidlertid også en række udfordringer ved at det er kvinderne, der kontakter bydelsmødrene, som det kan overvejes at være opmærksom på i det videre forløb. For det første beretter nogle af de bydelsmødre, der primært afholder samtaler med kvinder i deres eget netværk, at der er mange kvinder, som ikke tager kontakt til bydelsmødrene, fordi de ikke ønsker at tale om deres privatliv. Det kan overvejes, hvorvidt projektet ønsker at arbejde for at nå ud til disse kvinder, som ikke selv opsøger en bydelsmor. For det andet giver bydelsmødrene som nævnt udtryk for, at det er svært at sige fra over for kvinderne, når de henvender sig til dem på gaden eller i supermarkedet, og at de i mange henseender kommer til at overskride det antal timer, som de får løn for om måneden. En bydelsmor formulerer det således: Så er man tvunget til at arbejde gratis. Som det vil fremgå af afsnit 8, har der været en række problematikker i projektet i forhold til bydelsmødrenes lønforhold, og det kan derfor anbefales at være opmærksom på, hvorvidt det, at bydelsmødrene føler sig tvunget til at arbejde gratis, fordi kvinder tager kontakt til dem i lokalområdet, på sigt kan påvirke deres motivation for at være bydelsmødre. Således kan det være en idé at arbejde videre med, hvordan man kan strukturere de forhold som bydelsmødrene kontaktes under. F.eks. fremhæver bydelsmødrene telefonen som en god kontaktkanal, fordi de selv kan bestemme hvornår den er tændt og slukket, og således hvornår de står til rådighed. Ligeledes fremhæver de rådgivningscafeen som en god metode, fordi der her er definerede rammer for, hvornår de er på arbejde. Ydermere kan det anbefales at ruste bydelsmødrene til at kunne sige fra overfor kvinder, som tager kontakt til bydelsmødrene, når de har fri. Det må anses som vigtigt, at bydelsmødrene føler, at de kan bevæge sig rundt i deres eget boligområde uden konstant at føle at de potentielt er på arbejde. Projektets målgruppe Af projektansøgningen fremgår det, at besøgene rettes mod mødre, der er bosiddende i Tingbjerg-Utterslevhuse. Derudover er det et delmål for projektet at nå ud til de isolerede familier, der er bosiddende i Tingbjerg. Det kan konkluderes, at bydelsmødrene ved hjælp af ovenfor præsenterede opsøgende metoder, bliver kontaktet af mødre, der er bosiddende i Tingbjerg/Utterslevhuse. Bydelsmødrenes egne netværk er i denne forbindelse værdifulde og fordelagtige at trække på. 118

119 Det kan imidlertid, jf. ovenstående konstatering af, at det i høj grad er kvinderne selv, der opsøger en bydelsmor, overvejes at være opmærksom på, i hvilken grad projektet arbejder hen imod at skabe kontakt til isolerede familier. Det kan konstateres, at der ikke er et succeskriterium, der knytter sig til formålet om at skabe kontakt til isolerede familier, hvorfor det kan overvejes, hvorvidt det stadig er et formål, som projektet arbejder hen imod. Hvis projektet ønsker at nå ud til isolerede familier, kan det være en idé at reflektere over, hvordan man bedst muligt når denne målgruppe. F.eks. kan det overvejes, om der skal samarbejdes mere formelt med områdets professionelle aktører, således at de har fokus på særligt at formidle kontakt mellem bydelsmødre og isolerede familier. 6. Beskrivelse og vurdering af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne I det følgende rettes fokus mod selve besøgs- og samtalesituationerne. På baggrund af fire bydelsmødres oplevelser beskrives de forskellige samtalesituationer, som de pågældende bydelsmødre indtil videre har afprøvet i projektperioden. Der anvendes i betegnelsen samtalesituation frem for besøg, da samtalerne, som det vil fremgå, har antaget mange andre former end bydelsmor besøger kvinde i hendes hjem. Som det vil fremgå har de fire bydelsmødre, der har deltaget i evalueringen, forskellige tilgange til hvor og hvordan samtalerne med kvinderne afholdes. Bydelsmødrenes forskellige måder at afholde samtaler på er til dels en følge af deres forskellige personlige og beskæftigelsesmæssige forhold samt deres motivation for at indgå i projektet, men hænger muligvis også sammen med, at der indtil videre ikke har været afholdt supervision, hvor bydelsmødrene har kunnet udveksle erfaringer omkring styrker og svagheder ved forskellige samtalesituationer. Som projektleder også giver udtryk for, er det vigtigt, at der er mulighed for at hver bydelsmor kan arbejde på en måde som passer til hende, men det kan overvejes i projektets videre forløb at være opmærksom på at arbejde videre med, hvordan bydelsmødrene kan trække på hinandens erfaringer og i fællesskab kan udvikle de forskellige måder at afholde samtaler med kvinderne på. Indledningsvis beskrives bydelsmødrenes foreløbige erfaringer med selve metoden at besøge en kvinde i sit eget hjem, samt hvordan de enkelte bydelsmødre vurderer metoden og deres brug af denne i projektets videre forløb. Som det vil fremgå har mange af bydelsmødrene afholdt samtaler andre steder i hjemmet, hvorfor disse alternative samtalesituationer også vil blive vurderet. Dernæst beskrives og vurderes bydelsmødrenes kommunikation med de besøgte kvinder, og der gives et overblik over de primære emner som bydelsmødrene samlet set taler med kvinderne om. I forlængelse heraf fremgår en foreløbig vurdering af, hvordan bydelsmødrenes arbejde bliver modtaget af kvinderne. 119

120 6. 1. Metoden at besøge kvinder i eget hjem og alternative samtalesituationer Alle bydelsmødrene har indledningsvist besøgt kvinderne i deres eget hjem, men undervejs har flere udtrykt ønske om muligheden for at afholde samtaler med kvinder andre steder end i hjemmet. Én af bydelsmødrene har haft nogle meget voldsomme og ubehagelige oplevelser i et hjem, hvor hun besøgte en kvinde, hvorfor hun ikke længere ønsker at afholde samtaler i hjemmet. Yderligere to af bydelsmødrene afholder primært samtaler andre steder end i hjemmet, mens én bydelsmor primært afholder samtaler i hjemmet. Det er uvist hvor og hvordan den sidste bydelsmor afholder samtaler. Bydelsmødrene fremhæver enkelte fordele ved at afholde samtaler med kvinderne i deres hjem. En bydelsmor fortæller fx, at hun har haft stor succes med at inddrage manden i nogle af de samtaler, hun har haft i hjemmene. Derudover kan det være en praktisk fordel for kvinder med små børn, at bydelsmoren kan komme hjem til hende. Bydelsmødrene fremhæver alle, at det primært afhænger af det emne, der tales om, hvorvidt det er en fordel at afholde samtalen i hjemmet. Bydelsmødrene finder emner som børneopdragelse, forsikring, økonomi og sund mad velegnede til at tale om i hjemmet, mens det er udelukket fx at tale om familiære problemer. De fire bydelsmødre udtrykker samlet set, at de i de fleste tilfælde ikke finder det optimalt at besøge kvinder i hjemmet. Ægtemændenes rolle Én af de primære årsager, som bydelsmødrene fremhæver som problematisk i forhold til at besøge kvinderne i hjemmet, er ægtemændenes tilstedeværelse. En bydelsmor siger: Mange kvinder tør ikke at tale om de store problemer, hvis det er derhjemme. Manden kan komme lige pludseligt. Det er primært emner, der vedrører problemer i familien, som bydelsmødrene oplever, at de ikke kan tage op i hjemmene. Det fremgår imidlertid også af bydelsmødrenes udtalelser, at mistroiske ægtemænd afføder en generel skepsis og utryghed hos både bydelsmødre og de kvinder, de taler med, uanset hvilke emner det drejer sig om, hvilket bevirker, at bydelsmødrene ikke i særlig høj grad anser metoden at besøge kvinderne i deres hjem for at være fordelagtig. Én bydelsmor er imidlertid også flere gange blevet kontaktet af mænd, som gerne ville have besøg af en bydelsmor. I det ene tilfælde drejede det sig om ægteskabelige problemer, hvor bydelsmoren fungerede som en form for parterapeut mellem manden og hans kone. Bydelsmoren giver udtryk for, at det for hende er en stor succes at rådgive mændene, men i de fleste tilfælde fremhæver bydelsmødrene altså mændene som en utryghedsskabende faktor i forbindelse med besøg i hjemmet. Neutral grund En anden problematik, som bydelsmødrene fremhæver i forbindelse med at besøge kvinderne i hjemmet, er at det kan skabe utryghed for kvinderne at skulle vise den 120

121 åbenhed, som det indebærer, når man lukker en fremmed ind i sit hjem. Som en bydelsmor siger: Et hjem siger meget om én selv og man vil ikke blotte sig. Alternative samtalesituationer Bydelsmødrene giver udtryk for, at ovenstående problematikker er med til at skabe utryghed og ubehag dels hos kvinderne, de taler med, men også hos bydelsmødrene selv i forhold til deres egen sikkerhed. Der har derfor udviklet sig en række alternative samtalesituationer. Disse afholdes først og fremmest i Sundhedshuset, hvor bydelsmødrene både afholder individuelle samtaler med kvinder, som de har lavet aftaler med på forhånd, men også afholder tidligere omtalte ugentlige rådgivningscaféer. Bydelsmødrene oplever, at det er med til at skabe tryghed hos kvinderne at samtalen foregår på neutral grund uden for hjemmet. En bydelsmor siger: Kvinderne skal selv komme ud til et sted, hvor de føler sig trygge ved at sidde i fred og ro og snakke med en bydelsmor Projektleder understreger desuden, idet hun hentyder til, at der har været enkelte sager, hvor bydelsmødrene efter hendes mening har involveret sig for meget i en kvindes problemer, at det muligvis kan gøre det lettere for bydelsmødrene at henvise videre og give slip hvis samtaler foregår på neutral grund i Sundhedshuset. Ud fra bydelsmødrenes udtalelser, tyder det på, at både bydelsmødre og kvinderne finder store fordele i at mødes andre steder end i hjemmet, og på denne baggrund kan det overvejes at arbejde videre med at styrke mulighederne herfor. Som det vil blive fremført i afsnit 6. 3, er der imidlertid også nogle punkter i forhold til opfyldelse af projektets formål, som det kan overvejes at være opmærksom på i projektets videre forløb. Styrker og udfordringer ved at afholde samtaler i hjemmet i forhold til at afholde samtaler i Sundhedshuset eller andre steder vil kunne belyses nærmere i den afsluttende evaluering af projektet. Telefonsamtaler Særligt en af bydelsmødrene fremhæver at mange af hendes samtaler med kvinder og mænd foregår telefonisk. Hun oplever, at dette er en god metode, fordi hun kan sidde foran sin computer og finde information om det pågældende emne, eller kontaktoplysninger på den person som kvinden skal tale med, så hun kan rådgive kvinden med det samme. Som det også vil fremgå af afsnit 6. 2, indebærer en stor del af bydelsmødrenes arbejde, at de går med kvinderne til møde på jobcentret, socialcentret eller andre steder, og førnævnte bydelsmor oplever derfor ofte, at det kan være tilstrækkeligt med en telefonsamtale før hun mødes med kvinden. Bydelsmoren siger: Det hele foregår gennem telefonen; jeg skriver navn, adresse, hvad det handler om osv. og jeg har computer foran mig og kan gå derind og finde svar til dem. Og så aftaler vi hvis vi skal et sted hen, at vi f.eks. mødes dagen efter i bussen på vej derhen. Jeg ringer og aftaler med det sted, vi skal hen. 121

122 6.2. Indholdet i samtalerne og kommunikationen med kvinderne I det følgende beskrives mere konkret, hvordan samtalerne mellem bydelsmødrene og kvinderne forløber, herunder hvilke emner der tales om, og hvordan kommunikationen foregår. Ud fra bydelsmødrenes udtalelser i fokusgruppen og registreringsskemaerne kan opsummeres følgende temaer, som bydelsmødrene taler med kvinderne om (i vilkårlig rækkefølge): - Sundhed, mad og motion - Børneopdragelse - Teenagere - Økonomi (herunder kontanthjælp, boligsikring, forsikring etc.) - Arbejde og uddannelse - Kommunens tilbud - Skole, daginstitutioner og forældresamarbejde - Fritidsaktiviteter for børn, herunder lektiehjælp - Graviditet, fødsel og prævention - Familieforhold/ægteskabelige problemer - Sprogskole og danskkundskaber - Aktiviteter for kvinder i lokalområdet - Boligforhold - Ensomhed og depression På baggrund af de 36 registreringsskemaer fremstår følgende temaer som de oftest forekommende: - Arbejde og uddannelse (24 %) - Kommunens tilbud (22 %) - Økonomi (16 %) - Bolig (16 %) - Sundhed, mad og motion (14 %) - Børneopdragelse (11 %) - Familieforhold/ægteskabelige problemer (8 %) - Skole, daginstitutioner og forældresamarbejde (8 %) Disse temaer går igen i bydelsmødrenes udtalelser i fokusgruppen, hvor bydelsmødrene yderligere nævner teenagere, aktiviteter for kvinder i lokalområdet og lektiehjælp til børn som de emner, som de oftest taler med kvinderne om. Derudover er det værd at bemærke, at bydelsmødrene bruger en stor del af deres tid på at hjælpe kvinderne med at oversætte og forstå breve fra kommunen, elregninger m.v., samt at gå med kvinderne til møder på jobcentret el.l., hvor bydelsmødrene både agerer tolke og støttepersoner for kvinderne. Kommunikationen med kvinderne Bydelsmødrene gav allerede i evalueringen af uddannelsesforløbet udtryk for, at de havde lært meget om formidling og kommunikation i forhold til at samtale med kvinderne. 122

123 Sundhedsplejerskerne vurderede ligeledes ud fra bydelsmødrenes praktikforløb ved uddannelsens afslutning, at bydelsmødrene var godt rustet i forhold til samtalesituationen. Bydelsmødrene giver i nærværende evaluering udtryk for, at de i høj grad kan bruge det, de har lært om formidling og kommunikation under uddannelsesforløbet, i deres samtaler med kvinderne. De påpeger, at de har lært at lytte og håndtere en samtale. Det er værd at bemærke, at flere af bydelsmødrene giver udtryk for, at de i høj grad har lært at strukturere samtalen og prioritere, hvilke emner det først og fremmest er vigtigt at sætte ind over for. Dette synes relevant, idet årsagerne til problemerne ofte kan være komplekse fx kan et problem, der umiddelbart handler om fritidstilbud til børn, have rod i problematikker vedr. kvindens økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation samt boligforhold el.l. Bydelsmødrene giver udtryk for, at de føler sig i stand til sammen med kvinden at identificere de vigtigste indsatsområder og tage hånd om problemerne ét ad gangen. En bydelsmor siger: Hvis kvinden kommer ind på mange ting på én gang, så spørger jeg hende, hvad er det vigtigste for dig lige nu? Hvad vil du løse først? Så noterer jeg de ting hun gerne vil snakke om og siger ok, så taler vi om det og det næste gang. En anden bydelsmor supplerer: Jeg tager en temperaturmåling. Første gang lytter jeg. Hvor er det mest at hun har brug for hjælp? Så siger jeg bagefter jeg finder ud af det til næste gang jeg undersøger. Bydelsmødrene understreger yderligere, at formen med indledningsvist at lytte til kvindens problemer, for derefter at undersøge og følge op på dem næste gang, er vigtigt for at skabe tillid til kvinden og undgå at virke bedrevidende. En bydelsmor siger: Så ved hun, at jeg undersøger det og det virker lidt mere som om at vi er på samme niveau. At jeg ikke er en myndighed. Kvindernes udbytte af samtalerne med en bydelsmor Da det som før nævnt desværre ikke har været muligt at foretage observationer af bydelsmødrenes arbejde, og derfor heller ikke udføre interviews med de kvinder, som har talt med bydelsmødrene, er en valid evaluering af udbyttet hos de kvinder, som bydelsmødrene har talt med, ikke mulig. Det kan dog konstateres at der, ud fra både bydelsmødrenes og projektleders udtalelser, er meget stor efterspørgsel på bydelsmødrene, hvilket må betragtes som en indikation på, at der er tilfredshed hos kvinderne med bydelsmødrenes arbejde, og at kvinder, der har talt med en bydelsmor, spreder budskabet om værdien af at tale med en bydelsmor i lokalområdet Opsummerende vurdering af samtaler Ud fra ovenstående må det konkluderes at samtalesituationerne mellem bydelsmødrene og de kvinder, de taler med, er vellykkede, særligt i forhold til det kommunikative, og at mange kvinder efterspørger samtaler med en bydelsmor. I forhold til indholdet af samtalerne påpegede bydelsmødrene under evalueringen af uddannelsesforløbet, at de havde fået styrket deres viden om emner, der vedrører børn og 123

124 unge og muligheder for børn og unge i Tingbjerg/Utterslevhuse, og at de fandt denne viden relevant i forhold til arbejdet som bydelsmor. Bydelsmødrene påpegede samtidigt, at de udover viden om børn og unge så et behov for at få styrket deres viden om emner, som mere direkte vedrørte kvinderne. I denne sammenhæng ytrede bydelsmødrene ønske om en øget viden om de kommunale tilbud og et styrket samarbejde med professionelle instanser i området. Bydelsmødrenes erfaringer med at afholde samtaler med kvinder i lokalområdet tyder foreløbigt på at emner, der mere direkte vedrører kvinderne, og som fordrer et samarbejde med det professionelle system, fortsat er relevante. Det drejer sig særligt om emner som arbejde og uddannelse, bolig, økonomi samt kommunale tilbud, og det kan derfor overvejes at være opmærksom på at arbejde med at styrke bydelsmødrenes viden inden for disse områder. Det synes i denne henseende relevant at være opmærksom på at understrege bydelsmødrenes rolle som brobyggere til det professionelle system, således at bydelsmødrene ikke kommer til at optræde som problemløsere i forhold til nogle af de forholdsvist svære sociale problemer, som falder inden for nogle af ovenstående kategorier. Som det også vil fremgå af afsnit 7, kan det i denne sammenhæng overvejes at arbejde videre med at styrke samarbejdet med det professionelle system. Det tyder på, at bydelsmødrene i stadigt højere grad afholder samtaler med kvinderne uden for hjemmene. Dette vurderes i mange henseender at være den mest optimale løsning for både bydelsmødre og de kvinder, de taler med. Det kan imidlertid overvejes, hvordan dette på længere sigt har betydning for projektets fokus på familier og forældre. Det er et af projektets formål at styrke de besøgte forældres forældrekompetence; i projektansøgningen formuleret på den måde at bydelsmødrene guider mødre (og derigennem fædre) i, hvordan man som forældre kan skabe de bedste betingelser for sit barn. Set i lyset af at bydelsmødrenes indsats indtil videre primært retter sig mod kvinderne, og at besøgene i høj grad foregår uden for hjemmet, kombineret med at bydelsmødrene oplever, at de er nødt til at holde mændene uden for de samtaler, de har med kvinderne, kan det overvejes at være opmærksom på, hvordan man i projektets videre forløb arbejder hen imod projektets formål i forhold til familier og forældre. Det ser indtil videre ud til at være en præmis i projektet, at mændene i de familier, hvor bydelsmødrene taler med kvinderne, som følge af rådgivningen af deres hustruer får kendskab til kommunale tilbud og får styrket deres forældrekompetence. Det kan overvejes at være opmærksom på, i hvilken udstrækning dette er tilfældet. Samtidigt er det værd at bemærke, at én af bydelsmødrene har haft succes med at rådgive enkelte mænd, hvorfor det kan overvejes, om projektet ønsker at arbejde med at profilere bydelsmødrene som rådgivere af kvinder og mænd. Dette kan muligvis bidrage til at ægtemændene til de kvinder, bydelsmødrene taler med, i højere grad bliver inddraget i samtalerne, og at den viden, som bydelsmødrene formidler, derved kommer hele familien til gavn. Ydermere er det muligt at det, at bydelsmødrene i højere grad også rådgiver mænd, ville kunne mindske mistroen omkring projektet blandt mændene. 7. Bydelsmødrene som brobyggere En af projektets væsentligste hensigter har fra starten været, at bydelsmødrene skulle indtage en brobyggerrolle i forhold til beboerne i området og det professionelle system. Særligt fremhæves sundhedsplejersker, skole, daginstitutioner, bibliotek, 124

125 pensionistforening, socialforvaltningen og foreninger som relevante samarbejdspartnere i denne henseende. Det fremgår af projektansøgningen, at der er følgende hensigter med bydelsmødrenes brobyggerfunktion: 1) At det professionelle system skal have kendskab til projektet og at de skal kunne henvise kvinder, de møder i deres arbejde til en bydelsmor. 2) At bydelsmødrene skal have kendskab til de offentlige tilbud i området og at de skal kunne henvise til disse. 3) At bydelsmødrene i deres arbejde skal sparre med det offentlige system. For at styrke samarbejdet mellem bydelsmødrene og det professionelle system og dermed opfylde ovenstående formål, valgte projektledelsen bl.a. at inddrage lokale aktører i bydelsmødrenes uddannelsesforløb. Her var således både sundhedsplejersker, daginstitutioner, skole, de lokale foreningsguider, ungerådgivningen, biblioteket, ungdomsklubber m. fl. repræsenteret. Intentionen var herigennem at skabe et gensidigt kendskab det professionelle system og bydelsmødrene imellem, som kunne facilitere et kommende samarbejde. Tiltaget med åbne rådgivningscaféer i Sundhedshuset har, udover at fungere som mødested mellem bydelsmødre og kvinder, også til hensigt at styrke samarbejdet mellem bydelsmødre og det professionelle system, og forbedre bydelsmødrenes muligheder for at henvise kvinderne til professionelle. Foruden bydelsmødrenes tilstedeværelse er der socialrådgiverstuderende til stede, som bydelsmødrene med det samme kan henvise kvinderne til i forhold til at få svar på mere specifikke spørgsmål om fx kontanthjælp eller hvor på kommunen man kan henvende sig i en given situation. Dette lader til at være et godt tiltag i forhold til at etablere samarbejde mellem bydelsmødreprojektet og aktører inden for det socialfaglige område. I den afsluttende evalueringsrapport, undersøges det nærmere hvordan dette tiltag har fungeret. Udover uddannelsesforløbet og rådgivningscafeerne har der, sandsynligvis på grund af de problemer projektet har været igennem i efteråret 2009, kun været begrænset information til de professionelle aktører i området om bydelsmødrenes arbejde, og der har ikke været noget formaliseret samarbejde mellem bydelsmødrene og det professionelle system. I det følgende vil projektets indsatser i forhold til at facilitere bydelsmødrenes brobyggerfunktion, jf. ovenstående tre formål, blive vurderet Kendskabet til bydelsmødrene i det professionelle system Der er flere hensigter med, at der skal være kendskab til bydelsmødrene i det professionelle system. For det første fremgår det af projektansøgningen, at der skal være kendskab til bydelsmødrene i det professionelle system, således at de professionelle aktører kan videreformidle kontakt mellem bydelsmødrene og interesserede borgere, som kan have gavn af at tale med en bydelsmor. For det andet tilkendegiver projektleder, at det er væsentligt, at de lokale professionelle kender til bydelsmødrene som personer, så de 125

126 professionelle anerkender den rolle og den position, som bydelsmoren har, når hun fx er med en kvinde på jobcentret. Henvisning af kvinder til bydelsmødrene gennem det professionelle system har indtil nu kun fundet sted i begrænset omfang, sandsynligvis fordi der, foruden uddannelsesforløbet, ikke har været noget formaliseret samarbejde mellem bydelsmødrene og de professionelle aktører i Tingbjerg, og der har kun været begrænset information om projektets forløb til de professionelle. Bydelsmødrene giver udtryk for, at de synes det ville være en god idé, hvis de professionelle kunne henvise kvinder til dem, da de erfarer, at det er en god metode, at kvinderne selv efterspørger en bydelsmor (jf. afsnit 5). Der er samtidig også et stort engagement at spore blandt de professionelle aktører, særligt sundhedsplejerskerne, i forhold til at forbedre henvisningsmulighederne, fordi de oplever, at der vil være store fordele forbundet hermed. Både sundhedsplejerskerne og en institutionsleder forklarer, at de familier som de møder i deres daglige arbejde, efterspørger deres hjælp og vejledning i forhold til at oversætte og forstå breve fra kommunen, problematikker omkring arbejde og kontanthjælp, hvor på kommunen man skal henvende sig i en given situation og mange andre ting. Sundhedsplejerskerne ser derfor store fordele i at kunne henvise kvinderne til en bydelsmor, idet det vil give familierne en anden tryghed at tale med kvinder, der ikke er en professionel, taler samme sprog og i mange tilfælde vil have personligt kendskab til den situation, familierne står i. Sundhedsplejerskerne er imidlertid i tvivl om, hvad det præcist er en bydelsmor vil kunne hjælpe med, og de giver udtryk for, at det kan medføre at de stopper med at henvise kvinder til projektet. En sundhedsplejerske siger: Der sker jo det hos os, at hvis vi ikke har en fornemmelse af at der sker noget, så holder vi også op med at henvise, fordi vi bliver usikre på kan vi det? Virker det? ( ) Vi mangler den der viden om, hvad det er vi henviser til, og så holder vi lidt op. Projektet arbejder på nuværende tidspunkt med at igangsætte en faglig brunch, hvor relevante professionelle inviteres til at høre om bydelsmødreprojektet. Dette tiltag kan være med til at styrke kendskabet til bydelsmødrene, hvormed de professionelle aktører i Tingbjerg i højere grad vil kunne genkende og forstå bydelsmødrefunktionen, når de fx møder en bydelsmor på Jobcentret sammen med en kvinde. Som det fremgår af ovenstående citat, giver sundhedsplejerskerne imidlertid udtryk for, at de har behov for mere end blot et kendskab til projektet. De oplever, at en præcisering af bydelsmødrenes kompetencer altså hvad det præcis er de henviser kvinderne til - vil kunne bidrage til at de i højere grad er i stand til at vurdere om de skal henvise en given kvinde til en bydelsmor, eller om kvindens problemer falder uden for bydelsmorens arbejdsområde. Samtidig påpeger sundhedsplejerskerne, at et mere formaliseret samarbejde med projektet, hvor de løbende bliver informeret om bydelsmødrenes arbejde, vil bidrage til at de i højere grad er motiverede for at henvise kvinder til en bydelsmor, fordi de løbende vil få tilbagemeldinger på, hvordan det fungerer at de henviser videre. Set i lyset af de professionelles, særligt sundhedsplejerskernes, engagement i forhold til projektet og de behov for rådgivning, som de oplever, der eksisterer i de besøgte familier, og som bydelsmødrene med fordel vil kunne afhjælpe, kan det være en god idé at arbejde yderligere med, hvorledes henvisningsmulighederne kan forbedres. Det kan overvejes at 126

127 arbejde yderligere med at styrke det professionelle systems kendskab til bydelsmødrenes arbejde og præcisere, hvilken rolle bydelsmødrene udfylder og hvorledes de kan supplere de professionelle aktørers berøringsflader. Desuden kan det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt løbende at informere de professionelle om bydelsmødrenes arbejde. Det kan endvidere være relevant at overveje, hvordan henvisningen skal foregå. Indtil videre har kontakten mellem professionelle og bydelsmødre hovedsageligt gået gennem projektkoordinator, men sundhedsplejerskerne efterspørger en mere direkte kontakt, således at de selv kan forklare bydelsmoren om den kvinde, de gerne vil henvise Bydelsmødrenes henvisning til offentlige tilbud Ifølge projektleder er bydelsmødrenes hovedopgave at være brobygger til de professionelle instanser. Hun præciserer det således, at bydelsmødrene skal henvise kvinder videre, når de møder en mor, som har behov for noget der ligger ud over det, der kaldes almindelig snak om børneopdragelse, familieskab osv. Det fremgår af registreringsskemaerne, at bydelsmødrene i 14 ud af 37 registrerede besøg har henvist kvinderne videre til forskellige instanser som jobcenter, socialcenter, retshjælp, boligkontorer, job - og uddannelseshuset i Områdesekretariatet, Foreningsguiderne og Sex og Samfund. Således er der stor sandsynlighed for, at størstedelen af de unikke kvinder, som bydelsmødrene har talt med, er blevet henvist videre til en eller anden form for professionel instans. Bydelsmødrene har i mange af disse tilfælde været med kvinderne hos de forskellige instanser, og giver udtryk for at de ser det som vigtigt at tage kvinderne i hånden. Som en bydelsmor siger: Hvis vi giver dem en adresse i hånden, så lægger de den på reolen. De vil meget gerne at vi tager med dem og tager dem i hånden. De tør ikke tage det første skridt. Det er altid svært. De vil gerne at der er nogle, der skubber dem. Det kan overvejes at være opmærksom på, i hvilken grad bydelsmødrene egentlig henviser til professionelle instanser og ikke blot følger kvinderne til et møde, der på forhånd var aftalt. Ud fra bydelsmødrenes beretninger kan det tyde på, at mange af de tilfælde, hvor en bydelsmor har været med en kvinde fx på jobcentret, dækker over situationer, hvor kvinden i forvejen har haft en aftale med fx en socialrådgiver, og bydelsmoren primært har været med som tolk og/eller som støtte for kvinden. Det kan således se ud til, at der er behov for en højere grad af præcisering i forhold til, hvad der ligger i det at henvise til det professionelle system. Projektleder giver udtryk for, at de arbejder med at præcisere dette overfor bydelsmødrene: De skal høre, hvad behovet er, de skal vide, hvad det er for en offentlig instans, de skal henvise til, og så skal de slippe det. Og have det rigtig godt med det. Det er noget man skal arbejde med i supervisionen. Projektledelsen er således opmærksom på at eksplicitere for bydelsmødrene at de skal henvise kvinderne til professionel hjælp, og der er i denne forbindelse blevet afholdt et møde med bydelsmødrene, hvor det blev diskuteret, hvordan de skal henvise. Det kan 127

128 imidlertid overvejes at arbejde videre med i højere grad at klargøre overfor bydelsmødrene, at deres primære opgave er at henvise til de professionelle instanser, og samtidig præcisere, hvornår bydelsmødrene skal slippe kvinderne. I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at bydelsmødrene vurderer, at kvinderne i høj grad har brug for at blive taget i hånden i mødet med de professionelle instanser, frem for udelukkende at få navnet på den instans, hvor de kan henvende sig. Det kan endvidere overvejes at arbejde videre med at styrke bydelsmødrenes kendskab til de lokale professionelle aktører samt de rammer, der er, for at bydelsmødrene kan henvise kvinder til det professionelle system Sparring mellem bydelsmødre og professionelle Det tredje formål med bydelsmødrenes brobyggerfunktion er som nævnt, jf. projektansøgningen, at bydelsmødrene skal sparre med det offentlige system. Som det fremgår ovenfor har der, foruden uddannelsesforløbet og rådgivningscafeerne, indtil videre ikke været noget formaliseret samarbejde mellem bydelsmødrene og det offentlige system. Det tyder på, at der både blandt sundhedsplejerskerne og bydelsmødrene er et behov og en motivation for at oprette et mere formaliseret og fortløbende samarbejde, og at dette er en forudsætning for at en sparring mellem bydelsmødrene og det offentlige system kan finde sted. Jf. dagsinstitutionernes indgående kendskab til familier i området, kan det ligeledes overvejes i højere grad at inddrage disse og eventuelle andre relevante samarbejdspartnere i dette samarbejde. Det er i flg. projektets succeskriterier hensigten at afholde min. 4 dialogmøder i perioden (se bilag for en oversigt over projektets succeskriterier), hvor bydelsmødre og repræsentanter for de kommunale tilbud skal mødes og drøfte relevansen af de kommunale tilbud og graden af kendskab til disse blandt beboerne. Dialogmøderne kan tænkes at være et godt forum i forhold til sparring, og det kan overvejes at være opmærksom på dette succeskriterium i projektets videre forløb. Sundhedsplejerskerne påpeger at dialogmøder kunne være medvirkende til at bydelsmødrene kunne få svar på nogle af deres spørgsmål og på denne måde suppleret den viden, de fik under uddannelsen: Vi havde fra starten syntes det kunne være en god idé at vi mødtes en gang imellem, og de dels kunne spørge os om ting altså ting, de kunne lægge oven på den uddannelse, de havde fået. Derudover kan dialogmøderne være medvirkende til at projektet imødekommer formålet om, at de professionelle tilbud skal have bedre viden om målgruppen (børn og unge i Tingbjerg), således at de kan tilpasse indsatserne overfor målgruppen Opsamling I lyset af ovenstående kan det overvejes at arbejde videre med at styrke relationen mellem bydelsmødrene og det professionelle system, men også at eksplicitere formålet med og 128

129 strukturen på samarbejdet. Det kan være en god idé at klargøre overfor de professionelle instanser, hvad det er for kompetencer bydelsmødrene har, og i hvilke henseender det kan være fordelagtigt at henvise en borger til en bydelsmor. Omvendt er det ligeledes en god idé at være opmærksom på at præcisere overfor bydelsmødrene, hvornår og hvordan de kan henvise til de professionelle instanser. 8. Forskellige forventninger til bydelsmødrenes arbejde Som det er fremgået af nærværende evaluering har der været en række problematikker, der har påvirket Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse, og som førte til, at situationen for projektet i efteråret måtte betragtes som kritisk. Disse problematikker kan bl.a. siges at udspringe af en uklarhed omkring rammerne for bydelsmødrenes arbejde og en manglende forventningsafstemning bydelsmødre og projektledelsen imellem, og ser ud til særligt at dreje sig om forhold vedrørende bydelsmødrenes løn, spørgsmål omkring bydelsmødrenes rolle og funktion, samt organiseringen af samarbejdet mellem bydelsmødre og de professionelle, der skulle støtte op omkring bydelsmødrene, som også har været i fokus i afsnit 7. Projektledelsen har i løbet af november og december 2009 igangsat en række tiltag for at få rettet op på nogle af ovenstående forhold. I det følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvilke forhold omkring rammerne for bydelsmødrenes arbejde, det kan anbefales at være opmærksom på i projektets videre forløb. I relation til disse forhold er det værd at bemærke, at det tætte samarbejde, der eksisterer mellem både projektledere/koordinatorer og bydelsmødre i de fire københavnske bydelsmødreprojekter haft stor indflydelse på forløbet. Bydelsmødrene i Tingbjerg/Utterslevhuse har således haft en forventning om at forholdene skulle være ens for bydelsmødre i alle projekter, og da eksempelvis løn og ansættelsesforhold har været forskellige, har bydelsmødrene i Tingbjerg på nogle punkter følt sig forfordelt. Da årsagerne til de forskellige ansættelsesforhold i flg. projektleder ikke er blevet kommunikeret klart nok til bydelsmødrene, er der tilsyneladende blevet skabt en del myter omkring hvorfor forholdene i Tingbjerg er som de er Frivilligt arbejde eller lønarbejde? Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse var i flg. projektleder fra starten tænkt som et frivilligt projekt, hvor man samtidigt ønskede at give bydelsmødrene et honorar for gennemført uddannelse samt et honorar på 800 kr. om måneden for at udføre opsøgende arbejde i området. Da man oplevede, at bydelsmødrene fra starten sammenlignede sig med de andre bydelsmødreprojekter, vurderede man, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at formulere ansættelsesforholdet sådan at bydelsmødrene var aflønnet med 125 kr. i timen, men max kunne få løn for 7 timers arbejde om måneden 27. Ansættelsesforholdet kom på denne måde til at minde mere om et lønarbejde end et 27 Til sammenligning aflønnes bydelsmødrene i Bispebjerg/Akacieparken med 125 kr. i timen og får løn for 7,9 timer om ugen. 129

130 frivilligt arbejde. Senere (i midten af september 2009) blev bydelsmødrenes månedlige timeantal hævet til 10 timer, og det er planen at timeantallet skal hæves yderligere med midlerne fra den nye bevilling, som projektet har fået pr. januar Trods det at projektet har været tænkt som et frivilligt initiativ, eller måske i kraft af ændringen til en timeløn på 125 kr., ser det ud som om, at hovedparten af bydelsmødrene allerede fra projektstart har opfattet projektet som et lønarbejde, snarere end et frivilligt arbejde, hvilket til dels kan hænge sammen med den professionalisme og seriøsitet, som bydelsmødrene har tillagt opgaven fra start (se nærmere herom i afsnit 8.2.). En bydelsmor siger: Jeg startede det ikke som frivilligt arbejde. En enkelt bydelsmor udtrykker dog, at det ikke var lønnen, der motiverede hende til at arbejde som bydelsmor: Jeg har ikke tænkt på løn da jeg begyndte uddannelsen ( ) Men jeg vil gerne hjælpe, for jeg har selv været inde i huset [været socialt isoleret] i 8 år. Projektleder påpeger da også, at man i projektet ikke i tilstrækkelig grad har fået skabt klarhed omkring, hvorvidt bydelsmødrenes arbejde først og fremmest var frivilligt eller lønnet: Det har vi lært er vigtigt at påpege værdier; er det lønnen eller de andre værdier, der ligger i projektet? Denne uklarhed omkring hvorvidt bydelsmødrenes arbejde er frivilligt eller lønnet har affødt store uoverensstemmelser mellem bydelsmødrene og projektledelsen, og det vurderes, at det har været én af hovedårsagerne til problematikkerne i efteråret, ligesom det kan anbefales som et af de væsentligste punkter at være opmærksom på fremover. Som tidligere nævnt i afsnit 5.2 opsøges bydelsmødrene ofte af kvinder på gaden og i supermarkedet, og de oplever stor efterspørgsel på deres arbejde. Som det også fremgik af dette afsnit, kan det anbefales at være opmærksom på, hvordan bydelsmødrenes ansættelsesforhold på 10 timer om måneden kombineret med den store efterspørgsel på deres arbejde, påvirker deres motivation for at fortsætte i projektet. Bydelsmødrene giver samlet set udtryk for at de ikke finder den nuværende situation optimal, og en af bydelsmødrene siger: Jeg vil ikke knokle for nogen gratis.( )Jeg vil gerne blive ved med jobbet, hvis der kommer flere timer, men hvis det er de der 9-10 timer, så stopper jeg jo. Det holder ikke. Derudover har der som i de andre bydelsmødreprojekter været problemer i forhold til de bydelsmødre, der var på kontanthjælp. Først og fremmest har der været uklarhed omkring hvorfor de pågældende bydelsmødre blev trukket i kontanthjælpen, og der opstod myter omkring at bydelsmødrene i Tingbjerg blev trukket for mere end i de andre projekter. Derudover oplevede flere bydelsmødre det som et problem at få deres private økonomi til 130

131 at hænge sammen, fordi de, udover at blive trukket i kontanthjælpen, ligeledes mistede flere andre ydelser som fx boligsikring, friplads i institution m.v. Flere af bydelsmødrene har desuden oplevet ikke at få udbetalt deres løn i flere måneder, hvilket også har medvirket til at lægge en dæmper på motivationen for at arbejde. Det må derfor stærkt anbefales at være opmærksom på problematikkerne omkring løn og ansættelsesforhold fremover, både i forhold til det nuværende hold bydelsmødre og i forhold til det nye hold bydelsmødre, der skal rekrutteres. Tre ud af de tilstedeværende fire bydelsmødre i fokusgruppen gav udtryk for, at det er tvivlsomt om de i fremtiden vil arbejde som bydelsmødre under de nuværende ansættelsesforhold, dels hvad angår antallet af aflønnede timer, og dels den ustabilitet, der har fundet sted i forhold til lønudbetalingen Bydelsmødrenes rolle og opgaver Et andet forhold, hvor det ser ud til, at der har været forskellige forventninger hos bydelsmødrene og projektledelsen, er omkring bydelsmødrenes rolle og arten af de opgaver, en bydelsmor kan påtage sig. Der har undervejs i projektforløbet været en forestilling hos mange af bydelsmødrene om, at deres opgave var at løse kvindernes problemer, og de tillagde bydelsmødrerollen en høj grad af professionalisme. Som det fremgik af afsnit 7 er projektledelsen begyndt at arbejde med at afgrænse bydelsmødrenes funktion, og det ser ud til at bydelsmødrene nu i mindre grad betragter sig selv som problemløsere, men der er tilsyneladende stadig et behov for at understrege bydelsmødrenes rolle som brobyggere, samt at præcisere hvordan bydelsmødrene skal være brobyggere. Ydermere kan det anbefales fortsat at være opmærksom på sammen med bydelsmødrene at definere hvilke opgaver, der falder inden for rammerne af bydelsmødrenes arbejde, idet mange af bydelsmødrene stadig er usikre på, hvad der er deres opgaver. En bydelsmor siger: Jeg savner nogle retningslinjer og hvad er grænsen for hvad en bydelsmor skal lave? Nogle gange er jeg tolk, nogle gange noget andet. Når der ikke er nogen grænser for, hvor langt man skal gå, så er der heller ingen grænser for hvor lang tid skal man bruge. I denne sammenhæng kan det, jf. afsnit 7, overvejes at arbejde videre med at styrke samarbejdet med det professionelle system og bydelsmødrenes og de professionelles gensidige kendskab til hinandens arbejdsopgaver, da dette kunne være med til at tydeliggøre grænsen for, hvad der er en bydelsmors opgaver, og hvilke opgaver, bydelsmødrene skal overlade til det professionelle system. Det ville desuden muligvis være med til at styrke bydelsmødrenes opfattelse af at hjælpe kvinderne ved udelukkende at henvise, hvis de ved, hvem det er de henviser til, og de kan se at kvinden får hjælp Opsamling i forhold til projektets videre forløb Som det er fremgået af ovenstående har der været betydningsfulde forskelle mellem de måder som hhv. projektledelsen og bydelsmødrene har forstået bydelsmødres rolle og funktion på. I denne sammenhæng har det formodentlig haft betydning, at hovedparten af 131

132 bydelsmødrene har opfattet arbejdet som bydelsmor som et professionelt lønarbejde, der krævede et omfattende personligt engagement fra deres side, som de ikke oplevede, blev anerkendt på den måde deres ansættelsesforhold var organiseret. Som projektleder allerede er opmærksom på, synes der at være behov for en højere grad af løbende diskussion omkring bydelsmødrenes opgaver. Dette kunne muligvis være afstedkommet gennem afholdelse af månedlige supervisionsarrangementer, og det anbefales i denne henseende at være opmærksom på succeskriteriet om, at der i perioden er afholdt ét supervisionsmøde om måneden for bydelsmødrene. Det anbefales i projektets videre forløb at være opmærksom på under supervisionen at afgrænse hvilke opgaver, der ligger inden for rammerne af bydelsmødrenes arbejde, samt at understrege bydelsmødrenes funktion som brobyggere. Som nævnt i afsnit 7 kan et styrket samarbejde med det professionelle system muligvis bidrage til at bydelsmødrene i højere grad henviser kvinder til professionel vejledning. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på lønforholdenes betydning for bydelsmødrenes motivation for at fortsætte i projektet. 9. Netværk mellem bydelsmødrene og forankring af projektet Jf. projektets formål og succeskriterier er det hensigten, at bydelsmødrene i løbet af projektperioden etablerer et netværk med hinanden, og at projektet forankres i den samlede integrationsindsats i området. Det tyder på, at der i et vist omfang eksisterer et netværk mellem enkelte af de fem bydelsmødre, fx sidder to bydelsmødre sammen og rådgiver til rådgivningscaféerne, hvor de kan sparre med hinanden. Det ser imidlertid ud til at bydelsmødre som samlet gruppe kun i begrænset omfang bruger hinanden som sparringspartnere, hvorfor det kan overvejes at være opmærksom på at styrke bydelsmødrenes interne netværk i projektets videre forløb, således at projektet kan leve op til succeskriteriet om, at et uformelt netværk etableres og fungerer i perioden Af projektleders udtalelser fremgår det, at projektet i næste projektperiode ønsker at styrke indsatsen for at etablere bydelsmødrene som gruppe. Dette vurderes at være et væsentligt indsatsområde i forhold til projektets videre forløb og forankring, da det at bydelsmødrene kan trække på hinandens erfaringer løbende i det daglige arbejde, muligvis kan bidrage til at styrke og udvikle bydelsmødrenes arbejde. En del af bydelsmødrene gjorde allerede i evalueringen af uddannelsesforløbet opmærksom på, at de ønskede at få styrket relationerne bydelsmødrene imellem, således at de kunne trække på hinandens erfaringer. Det kan derfor overvejes at være opmærksom på løbende at afholde supervision og andre aktiviteter, hvor bydelsmødrene kan få kendskab til hinanden og hinandens arbejde. 132

133 Bilag 1: Oversigt over præmisserne for den fælles evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Ejerskab og ressourcer Den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune er forankret i Socialforvaltningens Drifts- og Udviklingskontor for Udsatte grupper, misbrug og bolig. Evalueringen har til formål at proces- og effektevaluere fire bydelsmødreprojekter i henholdsvis Akacieparken/Bispebjerg, Tingbjerg/Utterslevhuse, Nørrebro og Sjælør/Kongens Enghave. Evalueringen løber fra ultimo oktober 2008 primo december Til evalueringen er bevilliget kr. fra Den tværgående Integrationspulje i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 2 evaluatorer, Marie Erkmann og Marie Gade Husted, er ansat med hver 15 timer om ugen til at udføre evalueringen, evaluator Mie Vestergaard er ansat med 10 timer om ugen, mens fuldmægtig Britta Krog og specialkonsulent Birthe Lange har en ansvarshavende og koordinerende funktion. Den fælles evaluering af de københavnske bydelsmødreprojekter Indhold Evalueringsdesignet indeholder, jf. den oprindelige ansøgning til Den tværgående Integrationspulje, følgende elementer: 1. En løbende erfaringsopsamling og dokumentation af aktiviteter og resultater i projektet. Projektleder og bydelsmødre fører hver især logbog over aktiviteter og resultater. 2. En beskrivelse af bydelsmødrenes baggrund for og motivation for at blive bydelsmødre belyst ved kvalitative interview og fokusgruppeinterview med bydelsmødre. 3. En evaluering af bydelsmødrenes udbytte af undervisning belyst ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview, med anbefalinger til fremtidige kurser/opfølgningsdage. 4. Observation og beskrivelse af de metoder, som bydelsmødrene anvender, herunder planlægning, opsøgende metoder, kontaktskabelse og vidensdeling og vurdering af resultater. 5. En beskrivelse af de forskellige projekters organisering og tilrettelæggelse af det daglige arbejde, herunder tilrettelæggelse af bydelsmødrenes arbejde, opfølgning og supervision/støtte, samarbejde med kommunale tilbud, lokalområde m.v., samt vurdering af organiseringens betydning for projekternes resultater. 6. En midtvejsevaluering af bydelsmødrenes arbejde belyst ved fokusgruppeinterview med bydelsmødre, samarbejdspartnere og kvinder, der har fået besøg af bydelsmødrene. 133

134 Midtvejsevalueringen skal danne afsæt for evt. justering af indsatsen i sidste halvdel af det enkelte delprojekt. 7. I hver delprojekts sidste fase gennemføres en undersøgelse, der skal belysemålgruppens, bydelsmødrenes og kvindeambassadørernes erfaringer med projektet og vurdering af effekter af projektet. Undersøgelsen vil bestå af såvel en spørgeskemaundersøgelse af de kvinder, der har deltaget i projektet, bydelsmødre og kvindeambassadører, såvel som af fokusgruppeinterview med deltagere, bydelsmødre og kvindeambassadører, samt samarbejdspartnere. 8. Der udarbejdes med udgangspunkt i dokumentarmateriale, spørgeskemaundersøgelse og interview en afsluttende rapport med anbefalinger til det videre arbejde med bydelsmødre i København. Tidsplan for afrapportering Evalueringen er inddelt i tre faser i tidsmæssig rækkefølge: 7) Evaluering af rekrutterings- og uddannelsesforløbene (januar 2009 juli 2009). 8) Evaluering af bydelsmødrenes opsøgende arbejde i relation til projekternes organisering (september 2009 februar 2010). 9) Evaluering og måling af projekternes resultater (februar 2010 december 2010). Fase 1 vil munde ud i statusnotater for hvert af de fire projekter: - Nørrebro: Ultimo maj Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo juli Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo juli Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo november 2009 Fase 2 vil munde ud i midtvejsstatusnotater for hvert af de fire projekter: - Akacieparken/Bispebjerg: Primo december Tingbjerg/Utterslevhuse: Primo februar Nørrebro: Primo marts Sjælør/Kongens Enghave: primo marts 2010 Fase 3 vil munde ud i delrapporter for hvert af de fire projekter samt en fælles slutrapport: - Akacieparken/Bispebjerg: Ultimo august Sjælør/Kongens Enghave: Ultimo august Tingbjerg/Utterslevhuse: Ultimo september Nørrebro: Ultimo oktober Afsluttende rapport:

135 Bilag 2 Projekt Bydelsmødre i Tingbjerg/Utterslevhuse organisatorisk og økonomisk Forankring: KAB. Margrethe Clausager er projektleder. Pt. varetager de to boligsociale medarbejdere, Gitte Hansen (ansat 32 timer ugentligt) og Birna Esgerd (ansat 32 timer ugentligt) fra Områdesekretariatet i Tingbjerg de daglige opgaver i forbindelse med projekt, samt en række andre projekter. Projektperiode: Økonomi: kr. bevilliget fra Integrationsministeriet. Projektets målgruppe: Målgruppen for bydelsmødrenes besøg er mødre bosiddende i Tingbjerg/Utterslevhuse Overordnet koncept: Fælles for alle fire bydelsmødreprojekter er, at der uddannes et hold bydelsmødre, som derefter foretager opsøgende arbejde blandt udsatte etniske minoritetskvinder i deres boligområder. I det opsøgende arbejde taler bydelsmødrene med kvinderne om eventuelle problemer og bydelsmødrene videreformidler noget af den viden, som de har tilegnet sig i løbet af uddannelsesforløbet. Formål: Det overordnede formål er at forbedre integrationsmulighederne for børn og unge i området. Dette sker ved at bydelsmødrene guider andre mødre (og derigennem fædre) i, hvordan man som forældre skaber de bedste betingelser for sit eget barn. Det er hensigten, at bydelsmødrene skal fungere som rådgivnings- og formidlingskanal til de besøgte kvinder i forhold til muligheder i det offentlige system, pædagogik og børneopdragelse, sund kost og motion m.v. Delmål: 1. Bydelsmødrenes kompetencer udvikles 2. Bydelsmødrene etablerer netværk med hinanden 3. Bydelsmødrene fungerer som synlige positive rollemodeller i lokalområdet 4. Bydelsmødrene etablerer kontakt til isolerede familier i lokalområdet 5. De besøgte familier opnår større viden om de professionelle tilbud 6. At de besøgte forældre opnår bedre forældrekompetence 7. De professionelle tilbud i området får bedre kontakt til beboerne generelt og skaber bedre muligheder for at få alle børn og unge med i deres tilbud 8. Projektet er ved sin afslutning forankret i den samlede integrationsindsats i området Succeskriterier: - At der uddannes 10 bydelsmødre - At 8 bydelsmødre forsat virker som bydelsmødre ved projektets afslutning - At de mødre, der besøges, oplever, at de får udbytte af bydelsmødrenes rådgivning og vejledning - At de professionelle i området oplever, at der kommer flere velfungerende familier i området 135

136 - At bydelsmødrenes oplever, at de gør en forskel - At bydelsmødrene oplever et kompetenceløft - At der i gennemsnit besøges mindst 20 familier pr. måned - At sammensætningen af bydelsmødrene repræsenterer 5 forskellige kulturer - At mindst 10 familier pr. år henvender sig med ønske om besøg af en bydelsmor - At daginstitutionerne oplever en stigning i antallet af familier med anden etnisk baggrund end dansk, der melder deres børn ind i daginstitution - At projektet er forankret ved projektets afslutning - Et uformelt netværk etableres og fungerer i perioden Der er i perioden afholdt ét supervisionsmøde om måneden for bydelsmødrene - Bydelsmødrene deltager med egen bod ved min. 3 relevante kulturelle begivenheder i Tingbjerg i perioden % af de af en bydelsmor besøgte kvinder kan svare ja til udsagnet: Efter besøg af en bydelsmor ved jeg mere om børns udvikling, børneopdragelse, sundhed m.v - Der afholdes i perioden min. 4 dialogmøder mellem bydelsmødre og repræsentanter for kommunale forvaltninger omkring relevansen af kommunale tilbud, graden af lokalt kendskab til og brug af tilbuddene blandt beboere - 80% af de professionelle, der er involveret i projektet, kan efter endt projektperiode svare ja på udsagnet: Jeg har opnået en større viden om områdets beboere, der gør, at jeg i højere grad kan matche tilbudene til beboere i Tingbjerg 136