Fremgang i fransk økonomi giver mulighed for øget dansk eksport

Transkript

1 Allan Sørensen, chefanalytiker AUGUST 2018 Fremgang i fransk økonomi giver mulighed for øget dansk eksport Fransk økonomi har fået det bedre efter flere år med lav vækst. Ledigheden er faldende, og de næste par år vil byde på pæn vækst. Nye reformer skal styrke væksten i Frankrig. Frankrig er vores 8.-største eksportmarked, men der er potentiale for mere. Den manglende overenskomst om dobbeltbeskatning mellem Frankrig og Danmark har dog svækket erhvervsrelationerne imellem de to lande. Frankrig er en europæisk sværvægter Frankrig er med sine 65 mio. indbyggere eurozonens næststørste økonomi. Efter briternes exit fra EU vil Frankrig også være den

2 2 næststørste økonomi i hele EU kun overgået af Tyskland. Udviklingen i fransk økonomi har dermed stor betydning for væksten i Europa og for dansk eksport. Fransk økonomi har forladt flere års økonomisk dødvande Optimisme omkring fransk økonomi Fransk økonomi voksede fra 2012 til 2016 med blot 0,8 procent om året i gennemsnit. Men Frankrig er endelig kommet ind i et særdeles positivt vækstforløb, og økonomien voksede sidste år med 2,2 procent, hvilket er det hurtigste tempo siden Økonomien forventes at kunne fastholde en vækst på lige under to procent i både 2018 og Forventningerne til væksten i Frankrig samt Danmark og resten af EU, er afhængig af, hvordan den aktuelle handelsstrid med USA udvikler sig. Tilliden til økonomien er tiltaget over de seneste år, og selvom den er dykket lidt i starten af 2018, så ligger tillidsindikatorerne på et højt niveau, der klart signalerer fremgang i økonomien. En ny prognose fra OECD 1 forudser en bredt funderet fremgang i fransk økonomi med vækst i både forbrug, investeringer og eksport. Omsider falder ledigheden, men den er stadig meget høj Væksten i fransk økonomi har i en årrække været for lav til at nedbringe ledigheden, men over de seneste par år er ledigheden faldet. Ledigheden er dog fortsat meget høj, hvilket ikke mindst gælder de unge under 25 år, hvor mere end hver femte unge franskmand fortsat går ledig. 1 OECD Economic Outlook, maj 2018

3 3 Væksten aftager igen på længere sigt Kroniske underskud og stor gæld Fransk økonomi befinder sig midt i et opsving, og der er udsigt til, at ledigheden vil falde yderligere i de kommende år. Men på lidt længere sigt er vækstudsigterne noget mere afdæmpede, og det forventes, at fransk økonomi over de næste ti år blot vil kunne præstere en vækst på ca. 1½ procent årligt, hvis ikke der laves større reformer af fransk økonomi. Også i forhold til de offentlige finanser er der behov for reformer. Frankrigs samlede statsgæld er meget tæt på 100 procent af BNP, hvilket er et resultat af, at de har haft kronisk underskud på de offentlige finanser siden Frankrigs underskud på de offentlige finanser kom sidste år ned under tre procent, for første gang siden Ifølge IMD 2 hører Frankrig ikke til blandt de mest konkurrencedygtige nationer i verden. Præsident Emmanuel Macron har derfor lanceret en erhvervspakke, der blandt andet indeholder mindre bureaukrati for virksomhederne og en sænkelse af selskabsskatten fra 34,4 procent i 2018 til 25,8 procent i Pakken skal øge investeringerne i franske virksomheder og gøre Frankrig mere konkurrencedygtig. Arbejdsmarkedet er udfordret Frankrig har især udfordringer på arbejdsmarkedet. Ifølge IMD er arbejdsmarkedsreguleringen ikke fleksibel, arbejdstiden er lav og arbejdsrelationerne er ikke særlig produktive. Præsident Emmanuel 2 IMD World Competitiveness Yearbook 2018, maj 2018.

4 4 Skandinavisk inspireret jobreform Macron har søgt inspiration i den skandinaviske beskæftigelsespolitik, med bedre dækning ved ledighed og en langt mere målrettet indsats for at få ledige i arbejde. Macron underskrev sidste år en jobreform, som er inspireret af de nordiske lande. Fransk jobreform, september 2017 Et centralt element i den nye franske jobreform var mere decentralisering i de kollektive aftaler, således at virksomheder har større mulighed for at indgå lokale aftaler om eksempelvis arbejdstid og aflønning med sine medarbejdere. Jobreformen skal også give et mere fleksibelt arbejdsmarked med færre korttidskontrakter. For at undgå den manglende fleksibilitet til at hyre og fyre har arbejdsgiverne gjort stort brug af korttidskontrakter, der ikke giver jobsikkerhed. Der er indført højere sociale bidrag på korttidskontrakter og lavere bidrag på permanente jobs. Omkostningerne ved at afskedige medarbejdere er blevet sænket. Tidligere kunne medarbejderne opnå gode aftaler ved uretfærdig afskedigelse. Omkostningerne er blevet begrænset til 20 måneders løn for dem med den længste anciennitet. Samtidig hævede Macron erstatningen for dem, der mister jobbet, med 25 procent. Derudover er en lov, der forbød udenlandske investorer, der har overskud uden for Frankrig, at afskedige franske medarbejdere, blevet ophævet. Reformen skal ikke føre til en masse lavtlønsjob som i USA og Storbritannien. Der er derfor ikke blevet ændret på mindstelønningerne, og der er samtidig blevet indført en aktivitetsbonus, hvor de lavest lønnede vil få en bonus, der svarer til en ekstra månedsløn. Macron har samtidig lovet at bruge 15 mia. euro på at give medarbejderne de nødvendige kompetencer til at finde nye job på et mere fleksibelt arbejdsmarked. Macron er påbegyndt næste fase af reformer, som sætter fokus på uddannelse, lærepladser og arbejdsløshedsforsikring.

5 5 Arbejdsmarkederne i Frankrig og Danmark Udvalgte indikatorer vedr Danmark Frankrig Erhvervsfrekvens (15-64 årige) I alt procent 78,8 71,8 Mænd procent 81,5 75,9 Kvinder procent 76,1 67, årige procent 63,3 37, årige procent 86,2 87, årige procent 71,6 54,9 Beskæftigelsesfrekvens (15-64 årige) I alt procent 74,2 65,2 Mænd procent 76,9 68,9 Kvinder procent 71,5 61, årige procent 56,3 29, årige procent 81,7 80, årige procent 68,9 51,4 Ledighed I alt procent 5,9 9, årige procent 11,0 21, årige procent 5,2 8, årige procent 3,7 6,3 Gennemsnitlig årlig arbejdstid (2016) Årlig arbejdstid timer Arbejdsmarkedsindikatorer (IMD) Arbejdsmarkedsregulering (hindrer ikke erhvervsaktivitet) Arbejdsløshedslovgivning (giver incitamenter til at søge arbejde) Arbejdsrelationerne (er generelt produktive) Medarbejdernes motivation (er høj) Efteruddannelse (er højt prioriteret i virksomhederne) skala ,53 (1) 3,48 (54) skala ,24 (24) 3,19 (58) skala ,41 (1) 4,06 (60) skala ,25 (1) 5,26 (44) skala ,70 (1) 5,36 (43) Anm.: Arbejdsmarkedsindikatorerne fra IMD er baseret på et spørgeskema blandt virksomhedsledere, hvor svarene er rangeret fra 0 (dårligst) til 10 (bedst). Tallet i parentes angiver landets placering ud af de 63 lande i IMD's undersøgelse. Kilde: OECD og IMD World Competitiveness Yearbook 2018 Fokus på styrket samarbejde i EU, men franskmændene er ikke så åbne Præsident Emmanuel Macron er stor tilhænger af det europæiske samarbejde og vil gerne styrke det politiske og økonomiske samarbejde i EU. På andre områder fremstår Frankrig dog ikke særlig åben for omverden. Ifølge IMD er den franske kultur ikke særlig

6 6 åben overfor udenlandske ideer, og de er forholdsvis skeptiske over for globaliseringen. De værner også meget om det franske sprog, og det vurderes af IMD, at adgang til sprogkompetencer er en stor udfordring for franske virksomheder. Danmarks 8.-største eksportmarked Frankrig som dansk eksportmarked Frankrig er Danmarks 8.-største eksportmarked og aftog sidste år danske varer og tjenester for ca. 33 mia. kr. Eksporten til Frankrig er steget med fire mia. kr. siden 2015, men ellers er Frankrig blandt de af vores største eksportmarkeder, hvor vi har haft den svageste eksportfremgang siden finanskrisen. Fremgang i eksporten til Frankrig Eksport af varer og tjenester i løbende priser, rullende år Mia. kr Varer Tjenester Kilde: Danmarks Statistik Det er især vareeksporten, der fylder meget i salget til Frankrig. Maskiner, fisk, beklædning og møbler fylder mere i eksporten til Frankrig end til andre lande. Handelsoverskud i forhold til Frankrig Tab af markedsandele Sidste år havde vi et overskud på handlen med Frankrig. Overskuddet stammer primært fra salg af medicin, maskiner, fisk, tøj, møbler og transporttjenester. Omvendt har vi betydelige underskud på handlen med Frankrig inden for vin, kemiske artikler, biler og rejser. Selv om Frankrig er et af vores store eksportmarkeder, og vi har overskud på handlen med Frankrig, så har vi tabt terræn på det franske marked, hvor vores markedsandel for varer er faldet fra 0,8 procent i 2006 til nu omkring 0,5 procent. Faldet i vores markedsandel svarer til tabt eksport for mia. kr.

7 7 Vores eksport til Frankrig er vokset langsommere end eurolandenes Generelt taber vi markedsandele til nye konkurrenter fra særligt Østeuropa og Asien, men vi har også tabt markedsandele på det franske marked til eurolandene. De seneste 1-2 år har vi dog haft større vækst i eksporten til Frankrig end vores konkurrenter, og vi har dermed genvundet lidt af de tabte markedsandele. De seneste års optur i eksporten hænger formentlig sammen med udviklingen i fransk økonomi. Danske virksomheder producerer mange kvalitetsprodukter, som er dyrere end konkurrenternes, og i takt med den øgede vækst og faldet i ledigheden er der formentlig en stigende efterspørgsel efter mere luksus -prægede produkter. Eksempelvis har eksporten af møbler udviklet sig svagt over en længere årrække, men er steget med 23 procent over de seneste to år.

8 8 Frankrig er det marked, hvor dansk eksport underpræsterer mest Manglende DBO skader samhandel og investeringer Frankrig er ikke et lige så nemt marked som de nordiske og engelsksprogede markeder. Især sproget og kulturelle forskelle giver virksomhederne udfordringer på det franske marked. Derfor klarer danske eksportvirksomheder sig ikke lige så godt i Frankrig som landets størrelse, velstand og nærhed burde give anledning til. Tidligere DIberegninger viser, at vi har et uforløst eksportpotentiale på ni mia. kr. på det franske marked 3. Det gør Frankrig til det marked, hvor danske virksomheder underpræsterer mest. Erhvervsrelationerne mellem Frankrig og Danmark lider under, at der på trods af at der er tale om to EU-lande ikke er nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) mellem Frankrig og Danmark. Det resulterer i væsentlige gener for mange danske og franske virksomheder til skade for samhandel og investeringer de to lande imellem. I 2008 opsagde Danmark DBO en med Frankrig på grund af uenighed mellem landene om retten til at beskatte private pensionsudbetalinger. Landene har endnu ikke indgået en ny DBO, hvilket betyder retsusikkerhed, ekstra administration og risiko for dobbeltbeskatning. 3 DI Analyse: Danmark har et uforløst eksportpotentiale, december 2015.