Strukturanalyse på ældreområdet

Transkript

1 Strukturanalyse på ældreområdet December 2007

2 Denne rapport er udarbejdet af en projektgruppe bestående af: Henrik Klavsen, Plan- og Udviklingsafdelingen Gitte Vestergaard, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen Marrion Joseph, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen Bjarne Visgård, Visitation sundhed, Socialforvaltningen Ann Hamborg, Bygningsafdelingen, Teknisk Forvaltning Jørgen Christensen, Økonomisk Sekretariat, Økonomisk Forvaltning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER LOKALE RAMMER OG FORUDSÆTNINGER NUVÆRENDE STRUKTUR OG KAPACITET PÅ ÆLDREOMRÅDET (STATUS) DEN KOMMUNALE ORGANISATION OG LEDELSESSTRUKTUR ANTAL ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER I VIBORG KOMMUNE Definition Antal ældre- og plejeboliger Overordnet beskrivelse af de fysiske forhold Dækningsgrader for ældre- og plejeboliger Gennemsnitsalder på de ældre i plejeboliger Boliglister LEVEREDE YDELSER PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP FREMTIDIGT BEHOV PÅ ÆLDREOMRÅDET UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE BEFOLKNINGSPROGNOSE KAPACITETSANALYSE HVOR MANGE BOLIGER ER DER BEHOV FOR I FREMTIDEN? Forudsætninger m.v Fremtidigt behov for ældreboliger Fremtidigt behov for plejeboliger Sammenfatning af behov for nye boliger FREMSKRIVNING AF BEHOVET FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP KONSEKVENSER OG UDFORDRINGER

4 Resumé Ældreområdet vil i de kommende år stå over for en markant udfordring som følge af det stigende antal ældre medborgere. Konkret forudses i befolkningsprognosen for Viborg Kommune, at gruppen af ældre på 65 år og derover i Viborg Kommune stiger med over personer frem mod 2022, svarende til ca. 34 %. Gruppen af de årige stiger med godt 40 %, mens antallet af 80- årige og derover vil stige med knap 17 %. I dag er der i alt 620 plejeboliger og 668 ældreboliger i Viborg Kommune. Både ældre- og plejeboliger, herunder demenspladserne, er geografisk spredt i hele kommunen, og det er kun i sjældne tilfælde, at den ældre skal flytte mere end km for at få en passende bolig. Rapportens primære resultater er (forudsat at efterspørgslen på boligtyper er den samme som i dag): Der er behov for minimum yderligere 105 plejeboliger i 2022, og den demografiske udvikling viser, at behovet fortsat vil være stigende efter Behovet vil være yderligere 300 plejeboliger (inkl. de 105 plejeboliger), hvis Viborg Kommune skal have samme niveau af boliger pr. ældre som landsgennemsnittet. Der er behov for yderligere 226 ældreboliger frem mod Antallet af personer, der har behov for praktisk hjælp og personlig pleje (undtaget personer der bor i plejeboliger), stiger med op til 22 % de næste 15 år. Antallet af personer, der har behov for praktisk hjælp og personlig pleje i plejeboliger, stiger med 17 % de næste 15 år. Den demografiske udvikling medfører således nogle væsentlige udfordringer, hvis serviceniveauet skal fastholdes, og samtidig vil det kræve en række investeringer for at udbygge ældre- og plejeboligkapaciteten, så den modsvarer en voksende efterspørgsel

5 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund og formål Socialudvalget besluttede på sit møde den 11. september 2007, at der skal udarbejdes en strukturanalyse på ældreområdet med henblik på at give udvalget en status for og analyse af pleje- og boligkapacitetsbehovet. Ældreområdet vil i de kommende år stå over for en markant udfordring som følge af det stigende antal ældre medborgere. Konkret forudses i befolkningsprognosen for Viborg Kommune, at antallet af de årige vil stige med ca. 40 % de næste 15 år svarende til over personer. Antallet af de ældre over 80 år vil i samme periode stige med knap 17 %. Der må alt andet lige forventes et øget udgiftspres i de kommende år, og hertil kommer det øgede fokus på kvalitet i den leverede service blandt andet som følge af Regeringens kvalitetsreform. Der har været nedsat en tværfaglig projektgruppe, som har udarbejdet nærværende rapport. Rapporten beskriver den nuværende pleje- og boligkapacitet og analyserer det fremtidige behov. Endvidere er der udarbejdet et boligkatalog, hvor oplysninger om plejeboliger og ældreboliger er samlet. 1.2 Lovgivningsmæssige rammer Plejeboliger Borgere, der på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne har behov for at være tilknyttet plejepersonale hele døgnet kan visiteres til plejeboliger (jf. Lov om social service 107 og 108 samt Lov om almene boliger 5 og 54). Ældreboliger Borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har behov for en bolig med mere passende indretning kan visiteres til ældreboliger. Boligen skal passe til borgerens funktionsniveau og indretningen skal muliggøre brugen af hjælpemidler. (jf. Lov om almene boliger 5 og 54). Opførelse af nye boliger eller ombygninger Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til nybygning eller ombygning af almene ældreboliger, herunder plejeboliger til boligorganisationer, til selvejende institutioner, og til kommunen selv. Endvidere kan der gives tilsagn til regionsrådet til opførelse af plejeboliger, jf. almenboliglovens 115. Foruden ældreboliger, omfattet af almenboligloven, findes - kommunale og regionale plejehjem og beskyttede boliger, som på grund af utidssvarende indretning ikke har kunnet omdannes til ustøttede almene plejeboliger, hvilket skulle ske senest den 31. december Disse utidssvarende boliger er opført efter lov om social bistand og drives efter de hidtil gældende regler, jf. 192 i lov om social service og bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger nr af 12/ ældreboliger og lette kollektivboliger, ejet af en selvejende institution eller af en pensionskasse, som ikke er frivilligt omdannede til almene ældreboliger. Disse drives fortsat - 5 -

6 - efter regler fastlagt i de delvist ophævede love: boligbyggeriloven og ældreboligloven (lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september 2005 om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri nr. 663 af 08/ ) - friplejeboliger, som er et tilbud udenfor den kommunale boligforsyning. Boligerne ejes og drives af private, som også skal levere personlig og praktisk hjælp og derfor er statsligt certificerede, jf. lov om friplejeboliger. Anvisningsret og hæftelse Kommunen har som udgangspunkt anvisningsretten til de almene ældreboliger, jf. almenboliglovens 54. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen (Byrådet), og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. 1.3 Lokale rammer og forudsætninger Byrådet fastlægger i Kvalitetsstandarden serviceniveauet for den hjælp, som borgerne kan få. Kvalitetsstandarden skal sikre, at borgere med samme behov får tildelt samme hjælp. I Viborg Kommune er der en bestiller/udfører-model, hvilket vil sige, at myndighedsdelen og udførerdelen er adskilt. Det er afdelingen Visitation sundhed, der træffer afgørelse om tildeling af pleje og praktisk hjælp, træning m.v. Kvalitetsstandarden er rammen og bevillingsgrundlaget for de ydelser som Visitation sundhed tildeler borgerne. Visitation sundhed bestiller ydelserne hos kommunale eller private leverandører. De private leverandører har mulighed for at levere praktisk bistand og personlig hjælp til brugere som bor i eget hjem. De kommunale leverandører får ligesom de private leverandører betaling for de opgaver, som Visitation sundhed bestiller inden for ovennævnte ydelser

7 2. Nuværende struktur og kapacitet på ældreområdet (status) 2.1 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur Viborg Kommunes ældreområde er en del af Socialforvaltningens Sundhedsafdeling (se figuren på næste side). Ældreområdet består af Visitation sundhed, seks driftsenheder, et køkkenområde samt et sekretariat. Den selvejende institution "Sct. Kjeldsgården" har driftsoverenskomst med Viborg Kommune. Som tidligere nævnt er Visitation - sundhed myndighedsdelen, der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i Kvalitetsstandarden. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i driftsenhederne. I hver driftsenhed er der fire til fem distrikter for pleje og omsorg og ét distrikt for træning og aktivitet. Hver distriktsgruppe har en distriktsleder, som sammen med medarbejderne tilrettelægger hjælpen til borgerne. Udgangspunktet er, at hvert distrikt for pleje og omsorg har mellem 35 og 45 fuldtidsansatte medarbejdere. Er der flere end 50 fuldtidsansatte i distriktet for pleje og omsorg, udløser det en assisterende leder. Driftsenhederne har også en aktivitetsdel og en administrationsdel, som varetager driftsenhedens aktivitets- og træningsopgaver samt administrative opgaver

8 Køkkenområdet Visitation - Sundhed Sct. Kjeldsgården Aktivitet og træning Parkvænget, Frederiks Figur 2.1 Organisationsdiagram Sundhedsafdelingen Sundhedschef Sundhedssekretariatet: - Konsulenter og administrative medarbejder, herunder uddannelseskoordinatorer - Sundheds- og forebyggelse enheden Driftsenheden Karup/Fjends Driftsenheden Kildehaven Driftsenheden Møldrup/Tjele Driftsenheden Klosterhaven Driftsenheden Bjerringbro Driftsenheden Blichergården Administration Administration Administration Administration Administration Administration Åbrinken, Karup Sjørup Sjørup Ældrecenter Birkegården, Stoholm Aktivitet og træning Overlundgården Kildehaven Houlkær - Nørresø Sønder Hald Aktivitet og træning Kildedalscenteret, Skals Toftegården, Møldrup Højvangen, Ørum Pensionistgården Aktivitet og træning Ibsgården Tømmergården Klostervænget Sønderly Klosterhaven Midt Aktivitet og træning Skovvænget Gudenå Bytoften - Rødkærsbro Skottenborg Vestervang Blichergården Digterparken Løgstrup Aktivitet og træning - 8 -

9 STRUKTURANALYSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Figur 2.2 Kort over de seks driftsenheder på ældreområdet -9-

10 2.2 Antal ældre i Viborg Kommune Der var pr. 1. januar 2007 i alt personer på 65 år og derover i Viborg Kommune, hvilket svarer til 15,0 % af den samlede befolkning. Tabel 2.1 Befolkningssammensætning i Viborg Kommune 2007 Aldersgrupper Antal Andel (%) Andel (%) hele landet 0-64 år ,0 84, år ,1 11,2 80+ år ,9 4,1 Samlet ,0 100,0 Kilde: Viborg Kommunes befolkningsprognose Det fremgår endvidere af tabel 2.1, at 11,1 % af de ældre er mellem 65 og 79 år, mens 3,9 % er 80 år eller derover. På landsplan udgør andelen af ældre på 65 år og derover samlet 15,3 %, som fordeler sig med 11,2 % af årige og 4,1 % af de 80-årige og derover. Viborg Kommune har en lidt lavere andel af ældre end landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Befolkningssammensætningen fordelt på driftsenhederne Driftsenheder - ældreområdet Aldersgrupper Antal Andel (%) Driftsenhed Bjerringbro 0-64 år , år ,3 80+ år 557 4,0 Driftsenhed Bjerringbro samlet ,0 Driftsenhed Karup-Fjends 0-64 år , år ,2 80+ år 557 3,7 Driftsenhed Karup-Fjends samlet ,0 Driftsenhed Møldrup-Tjele 0-64 år , år ,4 80+ år 728 4,3 Driftsenhed Møldrup-Tjele samlet ,0 Driftsenhed Blichergården 0-64 år , år ,9 80+ år 752 4,6 Driftsenhed Blichergården samlet ,0 Driftsenhed Klosterhaven 0-64 år , år ,5 80+ år 521 5,7 Driftsenhed Klosterhaven samlet ,0 Driftsenhed Kildehaven 0-64 år , år ,6 80+ år 445 2,3 Driftsenhed Kildehaven samlet ,0 Kilde: Viborg Kommunes befolkningsprognose Tabel 2.2 viser, at der er mellem og ældre i hver af de seks driftsenheder i Viborg Kommune. Andelen af ældre på 80 år og derover svinger fra 5,7 % i driftsenheden Klosterhaven til

11 2,3 % i driftsenheden Kildehaven. Den høje andel af ældre i Klosterhaven skyldes primært det relativt høje antal af plejeboliger i Klosterhaven (jf. næste afsnit). Samtidig omfatter driftsenheden alene bymæssig bebyggelse, og har derfor en række boliger, der er velegnet til ældre borgere (lejligheder, rækkehuse m.v.). 2.3 Ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune Definition Ældreboliger er boliger til borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har behov for en bolig med mere passende indretning. Boligen tilpasses borgerens funktionsniveau og indretningen muliggør brugen af hjælpemidler. Plejeboliger er boliger til borgere, der udover ovenstående har behov for at være tilknyttet plejepersonale hele døgnet på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Der er forskellige typer af plejeboliger i Viborg Kommune: almindelige plejeboliger, demenspladser, leve/bo-miljøer samt midlertidige pladser. Antal ældre- og plejeboliger Der er samlet set 668 ældreboliger og 620 plejeboliger i Viborg Kommune, jævnfør tabel 2.3. Boligerne er jævnt fordelt (se kortet på næste side) i hele kommunen. Plejeboliger, herunder demenspladser, er således også geografisk spredt, og kun i sjældne tilfælde skal den ældre flytte mere end km for at få en passende bolig. I Viborg by er der 302 plejeboliger og 345 ældreboliger, mens der i kommunens næststørste by Bjerringbro er 99 plejeboliger samt 69 ældreboliger. Byrådet har besluttet at opføre et demenscenter i Liseborg, hvilket på sigt udbygger antallet af demenspladser, og dels erstatte demenspladserne (og plejeboligerne) på Ibsgården. Tabel 2.3 Ældre- og plejeboliger i Viborg Kommune fordelt på driftsenhederne Plejeboliger Ældreboliger Driftsenhed Alm. plejeboliger Demenspladser Leve/bomiljøer Midlertidige Pladser I alt Ældre- og plejeboliger i alt Bjerringbro Karup-Fjends Møldrup-Tjele Blichergården Klosterhaven Kildehaven Sct. Kjeldsgården Samlet Kilde: Visitation sundhed, Viborg Kommune Beskrivelse af boligerne findes i boligkataloget, som er et bilag til denne rapport

12 STRUKTURANALYSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Figur 2.3 Kort over ældreboliger i Viborg Kommune

13 STRUKTURANALYSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Figur 2.4 Kort over plejeboliger i Viborg Kommune

14 Figur 2.5 Kort over dagcentre

15 Overordnet beskrivelse af de fysiske forhold Vedligeholdelsesstand Der foreligger ikke nogen langtidsplan for drift og vedligehold af de kommunalt ejede bygninger (ældreboliger og plejecentre), og tilstandsbeskrivelserne er således udelukkende baseret på en bygningsbesigtigelse udført i oktober og november Der er i bilagets boligkatalog en nærmere beskrivelse af vedligeholdelsesstanden i de enkelte kommunalt ejede afdelinger, men overordnet set, er den samlede konklusion, at bygningerne er i god stand. Der er ikke behov for større renoveringer, men blot almindelig vedligeholdelse. Udvidelsesmuligheder Der er ikke foretaget en konkret vurdering af fysiske udvidelsesmuligheder, herunder lokalplanmæssige forhold. En række ældreboliger ligger i umiddelbar nærhed af de enkelte plejecentre, og her vil det være relativt nemt at omdanne ældreboligerne til egentlige plejeboliger på længere sigt. Centerfaciliteter Plejeboligerne er samlet på 16 plejecentre (17 inkl. Sct. Kjeldsgården), og der er således en række centerfaciliteter i tilknytning til disse boliger. Centerfaciliteterne kan bestå af opholds- og aktivitetsrum, caféarealer samt lokaler til administrationen m.v. Centerfaciliteterne danner rammerne om en række aktivitetstilbud/dagcentertilbud (jf. beskrivelserne i boligkataloget i bilaget). Tilbuddene varierer alt efter brugernes behov og interesser. Der er mange forskellige personalestyrede hold på centrene; det kan være alt fra fysisk aktivitet til rene sociale kaffeklubber, træværksted, madklub, kreative aktiviteter m.v. Derudover er der åbne arrangementer for beboere og borgere. Udover de dagcentre, der er i tilknytning til plejecentrene, ligger der også dagcentre i Frederiks, Løgstrup og Vestervang (se kort på forrige side). Disse dagcentre ligger i tilknytning til ældreboliger. Dækningsgrader for ældre- og plejeboliger Dækningsgrader beskriver forholdet mellem antallet af boliger og antallet af ældre i den relevante aldersgruppe. Det vil sige, at en dækningsgrad på eksempelvis 5 betyder, at hver gang der er 100 ældre, så er der 5 ældreboliger. Nedenfor er de aktuelle dækningsgrader for ældreboliger for ældre over 65 år og plejeboliger for ældre over 80 år fordelt på driftsenhederne vist. Dækningsgrader i Viborg Kommune Viborg By dækkes af tre driftsenheder (Blichergården, Klosterhaven og Kildehaven). Det er hensigtsmæssigt at se disse tre driftsenheder samlet, idet det ikke umiddelbart er afgørende i forhold til udbud og efterspørgsel præcist, hvor i Viborg By boligerne til de ældre er beliggende. Som det fremgår af opgørelsen over ældre- og plejeboliger (tabel 2.3 på side 11), er der eksempelvis placeret blot 38 ældreboliger i Kildehaven, mens der er 183 ældreboliger i Blichergårdens driftsenhed

16 Tabel 2.4 Dækningsgrader ældreboliger (ældreboliger pr. 65-årig +) Driftsenhed 65-årige + Pct. Bjerringbro ,4 Karup-Fjends ,2 Møldrup-Tjele ,2 Blichergården ,8 Klosterhaven ,0 Kildehaven ,6 Viborg* ,5 Viborg Kommune samlet ,9 *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården Det fremgår af tabel 2.4, at dækningsgraden for ældreboliger generelt ligger på 4,9 %, det vil sige, at ca. hver tyvende ældre over 65 år kan få anvist en ældrebolig. I nogle ældreboliger bor der dog par, så reelt er der flere i ældreboligerne. Den laveste dækningsgrad findes i Kildehaven og den højeste i Blichergårdens driftsenhed, men overordnet er der samlet set i Viborg By samt opland en dækningsgrad på 5,5 %. Dækningsgraderne ligger en smule under dette niveau i de øvrige driftsenheder. Den laveste dækningsgrad findes i Karup-Fjends, hvor den er 3,2 %. En del af forklaringen skal dog findes i det miks mellem ældreboliger og plejeboliger man har valgt at tilbyde sine borgere i de tidligere kommuner. Dette fremgår også, når man ser på dækningsgraderne for plejeboligerne i skemaet nedenfor. Tabel 2.5 Dækningsgrader plejeboliger (plejeboliger pr. 80-årig) Driftsenhed 80-årige + Pct. Bjerringbro ,9 Karup-Fjends ,5 Møldrup-Tjele ,3 Blichergården ,4 Klosterhaven ,3 Kildehaven ,6 Viborg* ,6 Viborg Kommune samlet ,4 *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården På plejeboligområdet er dækningsgraden højest i Bjerringbro og Viborg med henholdsvis 19,9 % og 18,8 %, mens dækningsgraden er lavest i Møldrup-Tjele med 13,3 %, jævnfør tabel 2.5. Samlet set er dækningsgraden for plejeboliger på 17,4 % Ser man ældre- og plejeboliger under ét, så er der en samlet dækningsgrad på 9,4 %. Mønstret er det samme: Der er relativt flest boliger til ældre i Viborg og Bjerringbro, mens der er færrest i Møldrup-Tjele og Karup-Fjends

17 Tabel 2.6 Dækningsgrader ældre- og plejeboliger (boliger pr. 65-årige +) Driftsenhed 65-årige + Pct. Bjerringbro ,6 Karup-Fjends ,3 Møldrup-Tjele ,8 Blichergården ,7 Klosterhaven ,4 Kildehaven ,1 Viborg* ,3 Viborg Kommune samlet ,4 *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården Selvom der er forskelle på dækningsgraderne driftsenhederne i mellem, så dækker udbudet af boliger i høj grad efterspørgslen (jævnfør afsnittet om boliglister nedenfor). Forskellene beror formentlig derfor på to ting. For det første optager Viborg By en del af de ældre fra oplandsbyerne både i forhold til plejeboliger og ældreboliger blandt andet som følge af de serviceudbud (kulturelt og handelsmæssigt), der findes i en større by som Viborg. For det andet kan der være en anden adfærd i driftsenheder med landområder og en række mindre byer og landsbyer. Det vil således eksempelvis i mange tilfælde kræve en flytning til en anden by end man hidtil har boet i, hvis man skal have en ældre- eller plejebolig. Og man bor derfor længere tid i egen bolig, før man flytter i en plejebolig. Sammenligning med hele landet og andre kommuner Tabel 2.7 viser, at i forhold til landsplan, ligger Viborg Kommune samlet set lige over gennemsnittet, når man ser samlet på ældre- og plejeboliger, således ligger landsgennemsnittet på 9,2 % mod Viborg Kommunes 9,4 %. Tabel 2.7 Dækningsgrader - ældre- og plejeboliger Ældreboliger (pr årige +) Plejeboliger (pr årige +) Ældre- og plejeboliger (pr årige +) Hele landet 3,2 22,4 9,2 Viborg Kommune 4,9 17,4 9,4 Silkeborg Kommune 1,6 21,3 7,3 Herning Kommune 2,3 21,3 8,2 Randers Kommune 7,6 16,7 12,1 Horsens Kommune 5,9 19,8 11,3 Skive Kommune 5,2 23,1 11,3 Holstebro Kommune 5,9 24,0 11,7 Note: Tallene bygger på kommunernes egne oplysninger. Af de større nabokommuner er det kun Silkeborg Kommune, der med 7,3 %, har en lavere dækningsgrad end Viborg Kommune. Højest ligger Randers Kommune med 12,1 %. Der er dog en relativ stor forskel på de enkelte kommuners fordeling mellem ældre- og plejeboliger nogle har således relativt mange plejeboliger og få ældreboliger og omvendt

18 Isoleret set har Viborg Kommune relativt få plejeboliger. Dækningsgraden ligger næsten 5 %-point under dækningsgraden for hele landet. Derimod ligger Viborg Kommune noget over landsgennemsnittet i forhold til ældreboliger, hvor dækningsgraden er på 3,2 % på landsplan mod Viborg Kommunes 4,9 %. Gennemsnitsalder på de ældre i plejeboliger Den gennemsnitlige alder på de personer, der bor i plejeboliger i Viborg Kommune, ligger overordnet på 83,7 år. Gennemsnitsalderen varierer mellem 80,7 år og 85,5 år i de seks driftsenheder. 1 Tabel 2.8 Gennemsnitsalderen i plejeboliger - fordelt på driftsenhederne Driftsenheder År Bjerringbro 84,3 Karup-Fjends 80,7 Møldrup-Tjele 85,5 Blichergården 85,1 Klosterhaven 82,5 Kildehaven 84,3 Samlet 83,7 Kilde: Udtræk fra CPR Den højeste gennemsnitsalder på plejecentrene findes i driftsenhed Møldrup-Tjele, hvor de ældre i plejeboliger i gennemsnit er 85,5 år. Derimod har beboerne i plejeboligerne i Karup-Fjends en gennemsnitsalder på 80,7 år. Dette er ikke overraskende, når man ser på de respektive dækningsgrader ovenfor, jf. tabel 2.5. Dækningsgraden i Møldrup-Tjele er netop relativ lav (13,3 %), og det er de mest plejekrævende og således i høj grad de ældste, som bor i (visiteres til) plejeboliger. Boliglister Borgere i Viborg Kommune som har behov for en pleje- eller ældrebolig skrives på boliglister, som angiver borgernes ønsker om eksempelvis beliggenhed. I tabel 2.9 vises, hvor mange personer, der medio november 2007 står på boligliste til en ældre- eller plejebolig. Der er i alt 131 på boliglisten til ældreboliger og 82 til plejeboliger. Boliglisterne omfatter personer, der er visiteret til den konkrete boligtype. Personerne på boliglisten kan i princippet have meget specifikke ønsker, hvorfor disse personer kan optræde på boliglisten i lang tid og i sidste ende afslå tilbud om bolig. Boliglisterne siger primært noget om, hvor populær de enkelte steder er. Viborg-området er meget populært i forhold til ældreboliger - her står 95 personer ud af de 131, svarende til 73 %, på boliglisten. Det er primært i Klosterhavens og Blichergårdens driftsenhed, hvor der er den store efterspørgsel

19 Tabel 2.9 Antal personer på boliglister fordelt efter driftsenhederne 2 Ældreboliger Plejeboliger Bjerringbro 7 15 Karup-Fjends 7 15 Møldrup-Tjele Blichergården Klosterhaven 42 9 Kildehaven 9 12 Viborg* Personer på boliglister i alt *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården For plejeboligernes vedkommende fordeler personerne på boliglisterne sig relativt ens mellem de seks driftsenheder. I 2007 har borgerne i gennemsnit ventet ca. 2½ måned på at få tildelt en plejebolig. Hvis borgerne ikke havde haft specielle ønsker eller prioriteringer i forhold til eksempelvis plejeboligens placering, så kunne ventetiden have været kortere. Ventetiden på en demensplads har været knap 3 måneder, men denne kunne ligeledes have været kortere, hvis borgeren havde accepteret et andet sted end vedkommendes første prioritet. Ventetiden på en ønsket ældrebolig i forhold til de personer som har fået tildelt en ældrebolig i 2007 er på godt 5 måneder. Borgere, som ikke har særlige ønsker til eksempelvis beliggenhed, kan tilbydes boliger straks, da Viborg Kommune råder over et mindre antal boliger, som der p.t. ikke er ansøgere til. Fra den 1. januar 2009 skal kommunen senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste tilbyde borgere, der har særligt behov for en plejebolig, en sådan bolig. Denne garanti gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker at bo i en bestemt bebyggelse. 2.4 Leverede ydelser personlig pleje og praktisk hjælp I Viborg Kommune leveres der som vist i tabel 2.10 ydelser i form af personlig pleje og praktisk hjælp til ca personer. Omkring 600 af disse bor i plejebolig og modtager praktisk hjælp og pleje af det plejepersonale, som bemander plejecentrene 24 timer i døgnet. De resterende personer modtager hjælp og/eller pleje i egen bolig. De seks driftsenheder har hver især mellem 500 og knap 700 brugere. Der er færrest brugere i Bjerringbro, der dog har relativt mange på plejecentre. Totalt er der flest brugere i driftsenhed Blichergården, som dog har færrest på plejecentrene, men driftsenheden har således til gengæld de fleste brugere, der modtager praktisk hjælp og pleje i eget hjem. 1 Der bor ca personer under 60 år i plejebolig i Viborg Kommune. 2 Opgørelsen er lavet på baggrund af boliglisterne fra Visitation sundhed, og angiver antal første prioriteringer. Da nogle personer har flere førsteprioriteringer, er det samlede antal personer på boligliste forskellig fra summen af de enkelte driftsenheder

20 Tabel 2.10 Antal brugere der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje Antal brugere/modtagere Driftsenhed Plejebolig Eget hjem I alt Bjerringbro Karup/Fjends Møldrup/Tjele Blichergården Klosterhaven Kildehaven Samlet Kilde: Udtræk pr. november 2007 fra omsorgssystemet Care Note: Da der kan være ægtepar, der bor sammen, kan antallet af brugere/modtagere være højere end antallet af plejeboliger De ydelser, der leveres til personer i eget hjem, består i gennemsnit af knap fem timers hjælp pr. person pr. uge, fordelt på knap fire timer til personlig pleje og godt en time til praktisk hjælp. De fleste personer modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. De personer, der kun modtager én type ydelse, modtager typisk blot praktisk hjælp således er der personer der modtager praktisk hjælp og kun personer, der modtager personlig pleje. Tabel 2.11 Leverede ydelser fordelt efter type og driftsenhed undtaget plejeboliger Personlig pleje Praktisk hjælp Gns. tid pr. uge Gns. tid pr. uge Driftsenhed Antal personer (timer) Antal personer (timer) Bjerringbro 383 2, ,07 Karup/Fjends 399 3, ,10 Møldrup/Tjele 421 3, ,12 Blichergården 456 3, ,11 Klosterhaven 391 4, ,06 Kildehaven 322 3, ,39 Samlet , ,14 Kilde: Udtræk fra omsorgssystemet Care for leverede ydelser i perioden 22/10-4/ Note: De ældre modtager oftest både personlig pleje og praktisk hjælp og de fleste personer er således gengangere i de to kolonner. Tabel 2.11 viser, at den gennemsnitlige tid for praktisk hjælp ligger omtrent på samme niveau i de seks driftsenheder. Der er derimod større forskel på den tid der bruges på personlig pleje. Her varierer den gennemsnitlige tid fra 2,95 timer i Bjerringbro til 4,69 timer i Klosterhaven. Denne forskel kan blandt andet forklares med, at der er en større andel af ældreboliger i Klosterhaven end i de andre driftsenheder (jf. tabel 2.4). Ældre, der er visiteret til en ældrebolig, vil ofte have et større behov for praktisk hjælp og pleje, og derfor ligger Klosterhaven højt i gennemsnitlig tid pr. bruger pr. uge. Typisk stiger behovet for praktisk hjælp og pleje med alderen. Antallet af personer, der modtager praktisk hjælp og pleje i Viborg Kommune, er også stigende med alderen

21 Tabel 2.12 De leverede ydelser fordelt efter alder undtaget plejeboliger 0-59 år år år år år år 90 år og derover Samlet Driftsenhed Antal Tid Antal Tid Antal Tid Antal Tid Antal Tid Antal Tid Antal Tid Antal Tid Bjerringbro 30 2, , , , , , , ,37 Karup-Fjends 31 3, , , , , , , ,68 Møldrup-Tjele 25 2, , , , , , , ,00 Blichergården 59 1, , , , , , , ,51 Klosterhaven 67 3, , , , , , , ,19 Kildehaven 88 3, , , , , , , ,81 Samlet 300 2, , , , , , , ,77 Kilde: Udtræk fra omsorgssystemet Care for leverede ydelser i perioden 22/10-4/ Af tabel 2.12 ovenfor fremgår det, at den gennemsnitlige tid pr. bruger undtaget beboere på plejecentre derimod først reelt stiger for personer på 90 år og derover, der i gennemsnit modtager praktisk hjælp og pleje 5,42 timer om ugen. Dette skyldes primært, at de personer, der har brug for meget hjælp typisk vil flytte fra egen bolig og til en plejebolig, og således modtage hjælpen der. Det fremgår også, at brugerne i aldersgruppen år (igen undtaget beboere på plejecentre) gennemsnitlig får knap 4,5 timer praktisk hjælp og pleje om ugen, hvilket er noget mere end de følgende aldersgrupper. Dette kan forklares med, at de få ældre, der modtager hjælp i denne alder, er relativt mere plejekrævende end de øvrige aldersgrupper. Tabel 2.13 Samlet dækningsgrader for leverede ydelser efter aldersgruppe Modtagere Dækningsgrader (pct.) Alder Eget hjem Plejebolig Antal personer i aldersgruppen Eget hjem Eget hjem inkl. plejebolig 0-59 år ,4 0, år ,9 3, år ,4 7, år ,5 20, år ,3 39, år ,0 63,2 90 år og derover ,1 82,4 Kilde: Udtræk fra omsorgssystemet Care for leverede ydelser i perioden 22/10-4/ , samt udtræk fra CPR i forhold til personer i plejebolig. Note: Antal modtagere af praktisk hjælp og pleje i plejeboligerne er eksklusiv personer på midlertidige pladser. Dækningsgraderne i tabel 2.13 der her angiver hvor mange af samtlige personer i aldersgruppen, der modtager praktisk hjælp eller pleje viser, at det først er efter 75 års alderen, at behovet for praktisk hjælp og pleje øges væsentligt eller at behovet bliver så stort, at der kan visiteres hertil. Således er der eksempelvis blot 7,2 % af de ældre mellem 67 og 74 år, der får praktisk hjælp og pleje enten i eget hjem eller i en plejebolig, mens der i aldersgruppen år samt 90 år og derover er henholdsvis 63,2 % og 82,4 %, som modtager hjælp og/eller pleje

22 3. Fremtidigt behov på ældreområdet 3.1 Udviklingen i antallet af ældre befolkningsprognose Befolkningsprognosen for Viborg Kommune 3 viser, at antallet af ældre på 65 år og derover vil stige med knap 34 % i de kommende 15 år. Den største stigning vil ske i aldersgruppen fra år, hvor der frem mod år 2022 vil komme over flere ældre, svarende til ca. 40 %. Antallet af ældre på 80 år og derover vil stige med ca. 600 personer, hvilket svarer til knap 17 %. Tabel 3.1 Den forventede udvikling i antallet af ældre i Viborg Kommune Driftsenheder - ældreområdet Aldersgrupper Ændring Pct. Driftsenhed Bjerringbro år ,9 80 år og derover ,3 65 år og derover ,8 Driftsenhed Karup-Fjends år ,1 80 år og derover ,9 65 år og derover ,6 Driftsenhed Møldrup-Tjele år ,3 80 år og derover ,0 65 år og derover ,9 Driftsenhed Blichergården år ,4 80 år og derover ,1 65 år og derover ,8 Driftsenhed Klosterhaven år ,4 80 år og derover ,1 65 år og derover ,3 Driftsenhed Kildehaven år ,4 80 år og derover ,9 65 år og derover ,3 Viborg* år ,1 80 år og derover ,2 65 år og derover ,4 Viborg Kommune samlet år ,8 80 år og derover ,9 65 år og derover ,9 Kilde: Viborg Kommunes befolkningsprognose Note: *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune Samlet set sker den største stigning i Viborg-området, hvor antallet af 65-årige og derover vil stige med 38,4 % de næste 15 år. Antallet af årige stiger med ca. 45 %, mens de 80-årige og derover stiger med 19,2 %. Det er særligt i Driftsenhed Kildehaven, at den store stigning vil ske med Gruppen af de årige stiger med 66 %, mens antallet af de 80-årige og derover stiger med ca. 50 %. 3 I befolkningsprognosen for Viborg Kommune skønnes stigningen i antallet af ældre at ligge under det skøn som forudsiges i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning

23 Den laveste stigning forudses at ske i Møldrup-Tjele, hvor antallet af 65-årige og derover stiger med knap 18 %. I forhold til gruppen af de 80-årige og derover sker der endda et fald på 2 %. Dette fald skyldes blandt andet, at der allerede i dag er mange 80-årige og derover i denne driftsenhed. Driftsenhed Bjerringbro ligger tæt opad det samlede gennemsnit for kommunen, mens Karup- Fjends skønnes at få en relativt stor vækst i antallet af ældre især de ældre over 80 år skiller sig her ud med en forventet stigning på i alt 36,9 %. Stigningen i antallet af ældre vil, alt andet lige, give en stigning i behovet for pleje og praktisk hjælp samt egnede boliger. Endvidere peger udviklingen i sygdomsmønstret i retning af, at befolkningen i fremtiden vil være præget af kroniske sygdomme i højere grad end i dag. Eksempelvis sygdomme som: lungesygdomme, diabetes og hjerte-karsygdomme 4. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser endvidere, at tendensen til at antal leveår med funktionsnedsættelser har været faldende, vendte i år I perioden 2000 til 2005 er levealderen steget med et år for både mænd og kvinder, samtidigt med at antallet af leveår med funktionsbegrænsninger har været svagt stigende. 5 Såfremt tendensen til, at ældre lever længere med funktionsnedsættelser, fortsætter, vil det betyde et øget pres på pleje- og boligbehovet. Derudover bliver gruppen af demente borgere større, idet risikoen for at udvikle demens øges med alderen. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil antallet af demente stige de kommende år. På landsplan forventes der årligt ca nye personer med demens i forskellige sværhedsgrader. For Viborg Kommune svarer dette til, at der årligt kommer ca. 330 nye personer med demens. Nettotilgangen kendes ikke, da der ikke eksisterer statistik for hvor mange borgere med en demens diagnose, der årligt dør. Sygehusene har de senere år rettet fokus mod deres kerneydelse, som er at være behandlende og ikke plejende. Sygehusenes har omlagt deres aktivitet fra stationær til ambulant behandling, og der er øget fokus på, om en patient har behov for behandling og dermed indlæggelse, eller om der er tale om et plejemæssigt behov, som kan løses i hjemmet. Finansministeriet peger på, at udviklingen i Danmark går i retning af, at gruppen af ældre, der ikke modtager ret meget hjælp (typisk modtagere af praktisk hjælp), får mindre hjælp, mens gruppen af de, der har behov for megen hjælp, er øget. 6 Endeligt kommer der i stigende grad krav fra gruppen af ældre. Det er en gruppe, der ved, hvad de vil og er vant til at stille krav. De er kvalitetsbevidste og kræver at få de tilbud stillet til rådighed, som de har ret til. Omvendt kan man også forestille sig, at gruppen af de ressourcestærke ældre ikke vil nøjes med den kommunale service, og derfor efterspørger tilbud i privat regi eksempelvis i form af private luksus plejehjem eller lignende. 4 Ændrede rammer for hjemmesygeplejen, DSI Institut for Sundhedsvæsen, Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (2006). 6 Finansministeriets udfordringer og muligheder? Den kommunale økonomi frem mod 2010 (ældreområdet)

24 3.2 Kapacitetsanalyse hvor mange boliger er der behov for i fremtiden? De flere ældre i fremtiden vil i sagens natur også modsvares af en øget efterspørgsel efter egnede boliger til ældre. I det følgende fremskrives behovet for bolig i forhold til den nuværende kapacitet. Forudsætninger m.v. Fremskrivningen sker efter en alt-andet-lige -betragtning, altså at den dækningsgrad, der er gældende i dag fastholdes. Fremskrivningen baserer sig således på, at andelen af ældre i en ældreeller plejebolig holdes stabilt, og behovet for boliger stiger således proportionalt med stigningen i antallet af ældre. Fremskrivningen foretages ud fra to perspektiver: 1) En fremskrivning med en harmoniseret dækningsgrad, dvs. den samme dækningsgrad for alle driftsenhederne, og 2) En fremskrivning med en ikke harmoniseret dækningsgrad, hvor forskellene i dækningsgrader de seks driftsenheder i mellem fastholdes. I forhold til selve fremskrivningens alt-andet-lige -betragtning kan der både peges på forhold som taler for, at behovet reelt vil være mindre og forhold som taler for, at det reelt vil være større. For det første er det en forudsætning, at det nuværende behov for ældre- og plejeboliger modsvares af det udbud, der findes af disse boliger i dag. Selvom ventetiden på en bolig er kort, og den kommende ventetidsgaranti kan overholdes, så tyder den lave dækningsgrad for plejeboligerne sammenlignet med andre kommuner på, at der er et kommende behov for flere plejeboliger. Dette underbygges endvidere af den forholdsvis høje gennemsnitsalder i kommunens plejeboliger. Omvendt er dækningsgraderne for ældreboliger relativt høje, jævnfør ovenfor. For det andet kan man forestille sig, at de ældre vil efterspørge andre boligtyper i fremtiden, og det vil ikke nødvendigvis være boligtyper og tilbud, som vil være en del af de tilbud og den service kommunen vælger at levere i fremtiden. Behovet vil således kunne dækkes i andet regi, og dermed mindske behovet for de traditionelle pleje- og ældreboliger. Endelig er der en ren teknisk forudsætning, som skal tages med i betragtningen. Dækningsgraderne for ældreboliger og ældre- og plejeboliger under ét beregnes i forhold til ældre på 65 år og derover, og der ligger således en indirekte antagelse om, at behovet er ens i gruppen over 65 år stigende med alderen. Da den største stigning i antallet af ældre sker i den yngste del af aldersgruppen (som ikke efterspørger en ældrebolig i samme grad som en den lidt ældre del af gruppen), vil det fremskrevne behov være højere end det reelt vil være. Med disse betragtninger og forudsætninger in mente fremskrives behovet for henholdsvis ældreboliger og plejeboliger. Fremtidigt behov for ældreboliger Samlet set viser fremskrivningen, at der om 15 år vil være behov for i alt yderligere 226 ældreboliger, hvis den nuværende dækningsgrad på 4,9 % skal fastholdes. Behovet er jævnt stigende frem mod

25 Tabel 3.2 Behov for ældreboliger ved uændret dækningsgrad (ikke harmoniseret) Beregnet behov Ekstra Driftsenhed Dækningsgrad 07 Antal boliger Bjerringbro 4, Karup-Fjends 3, Møldrup-Tjele 5, Blichergården 6, Klosterhaven 9, Kildehaven 1, Viborg* 5, Samlet 4, *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården Tabel 3.3 Behov for ældreboliger ved uændret dækningsgrad (harmoniseret) Beregnet behov Ekstra Driftsenhed Dækningsgrad 07 Antal boliger Bjerringbro 4, Karup-Fjends 3, Møldrup-Tjele 5, Blichergården 6, Klosterhaven 9, Kildehaven 1, Viborg* 5, Samlet 4, *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården Med udgangspunkt i de seks driftsenheders nuværende dækningsgrad (dvs. ikke harmoniseret dækningsgrader), jævnfør tabel 3.2, vil behovet være størst i de tre driftsenheder, der dækker Viborg. Her vil der således være et behov på samlet yderligere 139 boliger, mens behovet i de tre øvrige driftsenheder vil ligge på omkring 30 plejeboliger de næste 15 år. Tager man derimod udgangspunkt i en harmoniseret dækningsgrad, jævnfør tabel 3.3 det vil sige en identisk dækningsgrad i hele kommunen så er behovet relativt størst i Karup-Fjends på grund af den nuværende lave dækningsgrad. I Viborg vil behovet udelukkende være gældende i driftsenhed Kildehaven, der i dag har en meget lav dækningsgrad. Dette viser også nødvendigheden af at se de tre driftsenheder under ét. Fremtidigt behov for plejeboliger Fremskrivningen for plejeboliger viser (jf. tabel 3.4 og 3.5), at der vil være et samlet behov på i alt yderligere 105 boliger om 15 år og antallet af plejeboliger skal således forøges fra 620 i dag til 725 i 2022, såfremt dækningsgraden på 17,4 % skal fastholdes. Som følge af befolkningsudviklingen vil behovet antalsmæssigt være størst i Viborg-området og dernæst i Karup-Fjends, hvor der kommer til at mangle henholdsvis 61 og 34 plejeboliger, hvis der ikke bliver bygget nyt. I Møldrup-Tjele vil der ikke være behov for nye plejeboliger

26 Tabel 3.4 Behov for plejeboliger ved uændret dækningsgrad (ikke harmoniseret) Beregnet behov Ekstra Driftsenhed Dækningsgrad 07 Antal boliger Bjerringbro 19, Karup-Fjends 16, Møldrup-Tjele 13, Blichergården 10, Klosterhaven 22, Kildehaven 23, Viborg* 18, Samlet 17, *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården Tabel 3.5 Behov for plejeboliger ved uændret dækningsgrad (harmoniseret) Beregnet behov Ekstra Driftsenhed Dækningsgrad 07 Antal boliger Bjerringbro 19, Karup-Fjends 16, Møldrup-Tjele 13, Blichergården 10, Klosterhaven 22, Kildehaven 23, Viborg* 18, Samlet 17, *) De tre driftsenheder i den tidligere Viborg Kommune samt Sct. Kjeldsgården En harmonisering af dækningsgraderne for plejeboliger, vil flytte behovet til Møldrup-Tjele og Karup-Fjends, og gøre det mindre i Viborg og helt fjerne det for Bjerringbros vedkommende. Sammenfatning af behov for nye boliger Samlet set er der ingen tvivl om, at der skal opføres et væsentligt antal af nye ældre- og plejeboliger som følge af den fremtidige stigning i antallet af ældre, hvis de nuværende dækningsgrader skal fastholdes. Mest iøjnefaldende er formentlig situationen omkring plejeboliger, hvor fremskrivningen viser et behov for yderligere 105 plejeboliger i Viborg Kommune ligger lavt, når man sammenligner med andre kommuner. Såfremt kommunen skal op på samme niveau som på landsplan, svarende til at hæve dækningsgraden fra 17,4 % til 22,4 %, skal der opføres i alt over 300 plejeboliger (inkl. de 105 plejeboliger for at fastholde det nuværende niveau). Det fremtidige skøn på 105 boliger må således i høj grad vurderes som et minimum, og svarer eksempelvis til opførelsen af to større plejecentre eller en væsentlig udbygning af de eksisterende plejecentre de næste 15 år. 7 Og den demografiske udvikling viser endvidere, at behovet vil være fortsat stigende efter Dette gælder også, når opførelsen af demenscenteret i Liseborg tages med i betragtningen, og Ibsgården lukkes

27 Behovet for ældreboliger vil også være stort, og fremskrivningen tyder på, at det vil kræve opførelse af over 200 ældreboliger frem mod 2022 at sikre en fastholdelse af den nuværende dækningsgrad. I modsætning til plejeboligerne ligger antallet af ældreboliger pr. ældre i Viborg Kommune dog væsentlig over landsgennemsnittet, og behovet vil langt hen ad vejen afhænge af om en almen ældrebolig, i nuværende form, kan leve op til det, de ældre vil efterspørge i fremtiden. For at afhjælpe behovet for plejeboliger kan der peges på den mulighed, at de ældreboliger der er placeret i umiddelbar nærhed af de enkelte plejecentre omdannes til egentlige plejeboliger. På denne måde kan behovet for plejeboliger således i en vis udstrækning imødekommes. På tilsvarende vis vil noget af behovet for (almene) ældreboliger i et vis omfang kunne dækkes ved at omdanne almene familieboliger til almene ældreboliger. Det vil være et politisk valg i hvor høj grad efterspørgslen på en ældrebolig skal imødekommes ved hjælp af almene ældreboliger og ikke gennem egnede boliger i privat regi Fremskrivning af behovet for personlig pleje og praktisk hjælp De ældre kan helt overordnet opdeles i tre grupper: 1) Ældre som klarer sig i eget hjem uden praktisk hjælp eller pleje, 2) Ældre, som modtager praktisk hjælp eller pleje i eget hjem, og 3) Ældre, som bor i plejebolig, og i tilknytning hertil modtager praktisk hjælp og pleje Personlig pleje og praktisk hjælp til personer i eget hjem På baggrund af de nuværende leverede ydelser kan det samlede behov for praktisk hjælp og pleje undtaget praktisk hjælp og pleje til personer i plejeboliger fremskrives ved hjælp af befolkningsprognosen. Som udgangspunkt vælges en alt-andet-lige -betragtning, og der sker således en fremskrivning ud fra de dækningsgrader der eksisterer i dag. Forudsætningen er således at samme andel af de ældre fordelt på aldersgrupper har behov for praktisk hjælp og personlig pleje. Det fremgår af tabel 3.6, at det samlede antal af modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje (undtaget personer i plejeboliger) de næste 15 år vil stige med 641 personer fra i dag til i Dette svarer til godt 22 %. Stigningen er kraftigst sidst i perioden. Det er specielt i aldersgrupperne år og år, at der sker den største stigning i antallet af brugere det gælder også den relative stigning. Disse to aldersgrupper får tidsmæssigt jævnfør i kapitlet ovenfor den mindste mængde praktisk hjælp og pleje, da de mest plejekrævende personer i disse aldersgrupper typisk vil bo i plejeboliger. Den samlede stigning i tidsforbruget på praktisk hjælp og pleje vil således, alt andet lige, være lidt lavere end de 22 %. 8 Kommunen har ifølge loven ansvaret for at tilvejebringe det fornødne antal almene ældre- og plejeboliger, men gennem eksempelvis ændret visitationspraksis (forøgelse af kravene for tildeling) har kommunen en vis handlefrihed

28 Tabel 3.6 Fremskrivning - antal modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje (undtaget plejeboliger) Modtagere i alt Ekstra Alder Dækningsgrad ekskl. plejebolig Nuværende antal modtagere år 0, år 2, år 6, år 17, år 32, år 50, år og derover 60, Samlet Personlig pleje og praktisk hjælp til personer i plejeboliger Fremskrivningen forudsiger, at antallet af personer med behov for pleje og praktisk hjælp, som bor i plejeboliger, stiger med 17 % svarende til stigningen i antallet af plejeboliger. 3.4 Konsekvenser og udfordringer Der er ingen tvivl om, at det væsentligt stigende antal ældre vil være en af de markante udfordringer i fremtiden. Skal det nuværende serviceniveau både i forhold til at kunne tilvejebringe passende boliger og i forhold til personlig pleje samt praktisk hjælp fastholdes, vil dette kræve flere midler og ressourcer til området. Behovet for at øge kapaciteten af ældre- og plejeboliger vil være en markant udfordring. Det vil kræve langsigtede planer for udbygning af kapaciteten, og i sagens natur også fordre, at der sker anselige kommunale investeringer i fremtiden. 9 Fremskrivningerne har vist, at ved et uændret serviceniveau, så vil antallet af ældre, der har behov for praktisk hjælp og personlig pleje (undtaget personer der bor i plejeboliger) stige med op til 22 %. Samtidig forventes antallet af personer med behov for pleje i plejeboliger at stige med 17 %. Samlet set vil der således alt andet lige været en markant stigning i efterspørgslen efter plejepersonale. Der er en sammenhæng eller vekselvirkning mellem antallet af plejeboliger (dækningsgraden) og omfanget af den pleje og hjælp, der samlet set leveres til de ældre i eget hjem. Såfremt der ikke er den fornødne kapacitet på plejeboligområdet, vil dette medføre, at en række meget plejekrævende ældre vil skulle modtage en omfattende hjælp og pleje i eget hjem. Dette vil skabe et yderligere pres på hjemmeplejen. Ud fra en økonomisk og plejemæssig synsvinkel vil det alt andet lige være hensigtsmæssigt, at den fornødne kapacitet sikres. Allerede i dag er der forhold, der peger mod, at behovet for flere plejeboliger trænger sig på. For det første ligger dækningsgraden for plejeboliger væsentligt under landsgennemsnittet og lavere end de kommuner vi normalt sammenligner os med. Samtidig er der en relativ høj gennemsnitsalder på de ældre, som bor i plejeboliger i Viborg Kommune. 9 Herunder indskud i Landsbyggefonden i forbindelse med nyt alment byggeri